Nede i brønden

Nede i brønden. Langt nede i brønden. Helt dybt nede på bunden af brønden var der ikke noget vand. Men nede i brønden. Langt nede i brønden. Helt dybt nede på bunden af brønden var der edderkopper og snegle og slimede slanger – og så var profeten Jeremias der.

Hvad lavede han dernede i brønden? Helt dybt nede på bunden af brønden?

Jo, han sad faktisk og ventede og spekulerede og håbede på, at der ville komme nogen og hale ham op af brønden.

Forstår du, det var nemlig sådan, at Gud havde hvisket i profetens øre. Og Jeremias havde givet beskeden videre til kongen.

“Du skal opføre dig anderledes! Du skal gøre det, der er rigtigt! Eller også vil jeg lade dine fjender, babylonierne, erobre dit land og tage dit folk som slaver.”

Det var ikke en besked, kongen kunne lide at høre. Og han ville heller ikke have, at der var andre, der hørte den.

Så han fik Guds budbringer, stakkels Jeremias, smidt ned i brønden. Langt ned i brønden. Helt, dybt ned på bunden af brønden.

Der var mørkt dernede. For mørkt til at Jeremias kunne se noget. Men der var ikke for mørkt til Gud! Han så, at Jeremias børstede en edderkop væk fra sit ansigt. Han så, hvordan slangerne snoede sig hen imod Jeremias.

Og så gjorde Gud noget. Han hviskede i øret på en af kongens tjenere, en mand, der hed Ebed-Melek. Og han sagde til ham, at han skulle hente sit snavsetøj!

Nede i brønden. Langt nede i brønden. Helt dybt nede på bunden af brønden landede Ebed-Meleks snavsetøj. Og det landede lige oven i hovedet på Jeremias.

“Hov!” hylede profeten. “Hvad er det?”

“Det er mit tøj!” råbte Ebed-Melek. “Det er alt, hvad jeg ejer og har, lige bortset fra det jeg har på. Jeg har bundet det sammen ligesom et reb. Skynd dig nu at binde det fast til dig selv, så skal jeg hejse dig op.”

Og sådan kom profeten op af brønden. Helt op af brønden. Hele vejen op fra bunden. Og han var endnu mere besluttet på at give Guds besked videre.