En kirke helt sin egen Anders Gadegaard
Da jeg var ung, kom jeg i den lokale kirkes ungdomsklub i en forstad til København. Det faldt naturligt, for jeg havde gået i søndagsskole som barn og været KFUM spejder. Vi var mange unge, der kom dér, fordi præsten, der stod for det, var spændende og lavede mange eksperimenterende ting med os. Bl.a. sammen med den dengang unge billedkunstner Hein Heinsen. Mange af vore forældre kom i kirken til studiekredse og foredragsaftener. De kendte hinanden, og mange var frivillige i kirkens børne- og ungdomsarbejde. Stort set alle mine lærere i søndagsskolen og alle spejderledere, var forældre, der med ildhu gik ind i dette frivillige arbejde. Og vi børn tog så vore kammerater med fra skolen eller idrætsklubben. På den måde var der et levende miljø ved kirken også for unge. Det var i 1960’erne. Den tid er forbi overalt. Spørg bare KFUM. Rekrutteringen er langt fra, hvad den var tidligere. I høj grad fordi det lokale tilhørsforhold til kirken ikke findes af sig selv. I dag skal det skabes, nærmest fra grunden. Og kirkelige ungdomsgrupper findes stort set ikke mere. Det kan man begræde – men man kan også se det som en mulighed for, at kirkens relevans med det kristne budskab for unge bliver nytænkt. Det er i hvert fald sikkert som amen i kirken, at skal unge indenfor og høre, hvad kristen tro handler om, skal det, der foregår i kirken, tiltale dem. Og det fordrer, at det i høj grad er dem selv, der sætter dagsordenen. Sådan tænkte man på Vesterbro for 10 år siden. I forbindelse med sognesammenlægningen besluttedes det, at Getsemane kirke skulle 9
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 9
13-10-2021 13:37:06
