Jesu forkyndelse i andre byer – 4,42-44

40-41 Lukas runder forløbet i Kapernaum af med et summarium om et større antal helbredelser og dæmonuddrivelser, hvilket i den narrative sammenhæng viser, at rygtet om både dæmonuddrivelse og helbredelse har fået konsekvenser. Tilhængerskaren vokser tilsyneladende støt som følge af rygtet om Jesu myndighed. Det understreges, at det først er efter sabbattens ophør, at folk strømmer til Jesus, der dog netop på en sabbat har foretaget helbredelser (v. 40). Diskret antydes, at en konflikt om manglende overholdelse af sabbatloven kan opstå, hvad også sker i 6,1-11. Som i beretningen om manden med den urene dæmon berettes der også her om dæmonernes viden om, hvem Jesus er (v. 41). Nu tilkendegiver de, at de ved, at han er Guds søn og “den salvede”, hvad Jesus truer dem til at tie stille om (bemærk ἐπιτιμῶν i v. 41). Forklaringen på dette tavshedsbud, der også forekommer i Mark 1,34, kan være, at det endnu ikke er den rette tid til at afsløre Jesu sande identitet og da slet ikke af de dæmoniske magter.69 Men for læseren åbnes der indirekte for den rette forståelse af Jesu identitet som foregrebet i 4,34.

42 Da det var blevet dag, gik han ud og vandrede til et øde sted, men folkeskarerne ledte efter ham, og de nåede frem til ham og forsøgte at holde ham tilbage, så at han ikke vandrede væk fra dem. 43 Men han sagde til dem: “Det er nødvendigt, at jeg også i de andre byer forkynder om Guds kongedømme, for dertil er jeg sendt ud.” 44 Og han prædikede i synagogerne i Judæa. Lukas er afhængig af Mark 1,35-38 og indleder med en tids- og stedsangivelse, hvor folkemasser bevæger sig hen til Jesus (v. 42). Derpå gengives Jesu tale til folk (v. 43), og der afsluttes med en notits om hans forkyndelse i synagoger (v. 44). 42 At Jesus bevæger sig væk fra byen til et øde sted, kunne umiddelbart betyde, at han trækker sig tilbage for at bede (sml. Mark 1,35). Men det er ikke tilfældet, skønt bønstemaet er markant i Luk. Forklaringen kan være narrativ, for når Jesus forlader folkemængden, resulterer det i, at den nærmest optræder som fristeren, der forsøger at få ham tilbage (jf.

69. Jf. Aa. Pilgaard, ibid., s. 88.

245

4,1-13). I forhold til afslutningen på Nazaretopholdet, hvor befolkningen jager Jesus ud af byen, sker det modsatte her. Det lukanske tema, hvorefter folket er delt i dets holdning til Jesus gemmer sig bagved. 43 Jesus modstår dog denne fristelse, og et sendelsesudsagn gør det klart, at han af Gud er pålagt at forkynde mange steder om Guds kongedømme. Med det græske δεῖ betones denne sendelsesbevidsthed.70 Hermed knyttes en forbindelse tilbage til 2,49 og ikke mindst Naza retperikopen med Esajascitatet i 4,18-19 med talen om udsendelse og forkyndelse. Således danner Nazaretperikopens indledning og denne afslutning på Kapernaumopholdet en inclusio. 44 Et kort summarium afslutter et foreløbigt forløb om Jesu virksomhed i Galilæa. Det kan dog undre, at der nu tales om Jesu forkyndelse i synagoger i Judæa og ikke som i Mark 1,39 i Galilæa.71 Måske er forklaringen, at Lukas drager konsekvensen af Jesu udsagn i 4,43 om, at det er nødvendigt at komme til andre steder, og det må også inkludere steder i Judæa. Snarere forholder det sig dog således, at der med Judæa faktisk menes det af jøder beboede land.72

70. Bemærkelsesværdig er igen brugen af ordet πόλις til angivelse af stederne for hans forkyndelse (4,29.31.43; 5,12; 7,11). Som skildret i ApG. er det byerne, der er genstand for missionsforkyndelsen. Det kan ses som en afspejling af, at Kristustroen på Lukas’ tid er udbredt i byerne (sml. Paulus’ bymission). 71. Der er da også tekstvarianter, der læser τῆς Γαλιλαίας, men det er ikke de bedste vidner (f.eks. A og D). I Papyrus 75, א og B står der τῆς Ἰουδαίας. Ud fra reglen om lectio difficilior må Judæa også foretrækkes. Hertil kommer, at de mindre gode varianters læsemåde må tilskrives en harmoniseringsbestræbelse (jf. Matt 4,23). 72. Således M. Müller, “Hvad blev Palæstina kaldt i antikken?”, s. 142-143. Hvor DO 1992 gengiver den græske stedsangivelse med “Judæa”, oversatte DO 1948 dette og andre lignende steder med “Jødeland”. Jf. 1,5; 7,17; 23,5.51; ApG 10,37.39; 11,29.

246