Dommen over Jerusalem – 13,34-35

og andendagen foretager dæmonuddrivelser og helbredelser for så på tredjedagen at være fremme ved målet.44 Mens det første sammenfatter Jesu virksomhed i Galilæa og på rejsen, antydes der med målet, hvad der skal ske med ham i Jerusalem. Hvad Jesus foretager sig, er hævet over Herodes’ trusler.

33 Med et δεῖ gentages det forrige udsagn om Jesu færden, hvortil føjer sig en indirekte forudsigelse af hans død i Jerusalem. Jesus omtaler sig selv i rollen som profeten, hvormed knyttes en forbindelse tilbage til hans forkyndelse i Nazaret (4,14-30), hvor han taler om, at en profet ikke er velkommen i sit fædreland (4,24).

34 “Jerusalem, Jerusalem, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er udsendt til hende. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn på samme måde, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. 35 Se, jeres hus bliver overladt til jer selv. For jeg siger jer: I skal ikke se mig, før den dag vil komme, hvor I siger: ‘Velsignet være han, som kommer i Herrens navn.’” Kapitlet afsluttes med et domsudsagn over byen, men også med et løfte om Jesu genkomst. Teksten følger Matt 23,37-39. Men hvor Matt. har domsudsagnet som afslutning på den polemiske tale imod farisæere og skriftlærde (kap. 23), knytter Lukas udsagnet til Jesu ord om sin rejse til Jerusalem. 34 Som i Μatt. tiltales Jerusalem som en person og med navnet transskriberet i den hebraiske form Ἱερουσαλήμ. Det er et klageudsagn med et profetmordsmotiv, hvor byen anklages for at have dræbt profeter og stenet udsendinge til byen.45 Det må forudsættes, at det er Gud, der

44. Bag verbalformen τελειοῦμαι (= jeg er ved målet) kan der ligge en tanke om at nå frem til det af Gud bestemte mål med Jesu opgave (således C.H. Talbert, Reading Luke, s. 167, hvor der henvises til 2,40.52). Hertil er at pege på, at hvis Luk. har kendt Joh., kan han også være influeret af Joh 19,28.30. 45. I DO er der oversat “til dig”, hvor der i den græske tekst står “til hende”. Jerusalem er personificeret som en kvinde. Udsagnet har paralleller i gt.lige og jødiske

463

taler til byen, men i sammenhængen fremstår udsagnet som et Jesusudsagn på linie med, at den personificerede visdom klager over ikke at blive taget imod. Med participialformerne i præsens får udsagnet et durativt perspektiv, hvorefter der bliver tale om et gennemgående fænomen i jødernes historie før og også nu, hvor Jesus og kristne efter ham møder modstand. At udsendinge bliver stenet, afspejler en jødisk henrettelsesform, der også rammer Stefanus (ApG 7,54-60). I forlængelse af klageudsagnet følger nu ønsket om at samle byens indbyggere, et ønske der formuleres med billedet af hønen, der samler sine børn (jf. 5 Mos 32,11; Sl 91,4; Es 31,5).46

35 Klageudsagnet afløses af en profeti om, at Jerusalems hus skal overlades til sig selv, et billede der også forekommer i Jer 12,7 og 22,5. Meningen er, at Gud forlader sit folk og sin by, hvorefter de er prisgivet fjender og deres tempel udsat for ødelæggelse (jf. Jer 7,11; 26,6; Ez 9,6-11).47 Domsudsagnet afsluttes med et nyt Jesusudsagn, der først har karakter af en trussel, hvorefter Jerusalems befolkning ikke skal se ham mere. Først når de citerer Sl 118,26 med velsignelsen af ham, der kommer, skal de se ham igen. Umiddelbart kunne det referere til indtoget i Jerusalem, hvor Sl 118,26 citeres af de pilgrimsvandrende disciple (19,38). Men da det ikke er Jerusalems befolkning, der råber dér, men disciple, må meningen være, at først ved Jesu genkomst skal de hilse ham med råbet. Samlet set peger teksten på, at Jerusalem ved at forkaste Jesus vil blive straffet af Gud, men ved tidernes ende få endnu en chance for at vende om. En anden og vel nok mere sandsynlig tolkning er dog, at nok vil de møde den genkomne Jesus med et “Velsignet være han, som kommer i Herrens navn”, men da vil det være for sent. Det vil være som at banke på døren, men ikke blive lukket ind (jf. 13,25.27).48

tekster, hvor den personificerede visdom bliver afvist (f.eks. Ordsp 1,20-33; Bar 3,14-15; 1 En 42,1-2). 46. Tankegangen kendes fra gt.lige tekster vedrørende samlingen af israelitterne (Sl 106,47; 147,2; Es 27,12; 52,12; Jer 31,8-14; Zak 2,5-17). 47. Se tillige Josefus, Bell 6,301-315, hvor der er indeholdt profetier om templets ødelæggelse i år 70. 48. Således T.W. Manson, The Sayings of Jesus, s. 128; J.A. Fitzmyer, The Gospel According to Luke, s. 1035-1036; M. Wolter, Das Lukasevangelium, s. 499. Anderledes F. Bovon, Das Evangelium nach Lukas (Lk 9,51-14,35), s. 459-460.

464