Skatten i himlen – 12,33-34

hedens medlemmer skal se sig som en lille hjord i verden, der ikke behøver at frygte noget, men kan være visse på Guds omsorg.

33 Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, der ikke bliver forældede, en uophørlig skat i himlen, hvor hverken en tyv kommer i nærheden eller møl ødelægger. 34 For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være.” I forlængelse af det foregående er der med denne formaning fokus på ikke at binde sig til det materielle, men derimod at søge Guds kongedømme. Teksten er en genskrivning af Matt 6,19-21. 33-34 Opfordringen gælder på den ene side at skille sig af med ejendom og på den anden side at give almisse, underforstået af, hvad disciplene får for at sælge deres ejendom (v. 33a).45 Formaningen om almisse er et lukansk træk. Ordet ἐλεημοσύνη (= almisse) forekommer flere steder, bl.a. i 11,41, hvor Jesus i opgør med farisæerne formaner til at give almisse.46 Formaningen afspejler, at den lukanske menighed også består af velhavende medlemmer.47 Den underbygges af den billedlige opfordring i v. 33b til at skaffe sig uopslidelige punge, altså en skat i himlen og ikke på jorden (jf. Matt 6,19). Dette billede skal ses som et modstykke til en skat på jorden som den hos den rige bonde. Hvor moralen dér netop var ikke at samle sig skatte på jorden, men hos Gud (12,21), rekapituleres tankegangen her med en uddybning af, hvad en skat i himlen vil sige. Ordet herfor er θησαυρός svarende til verbet θησαυρίζειν (= at samle sammen / samle sig skatte) og har som grundbetydning opbevaringssted / skatkammer. Overført fra det jordiske til

45. Her afviger Luk. fra Matt 6,19-21, hvor en lignende opfordring ikke forekommer. 46. Ordet forekommer endvidere i ApG 3,2.3.10; 9,36; 10,2.4.31; 24,17. Navnlig omtalen af Cornelius, hvis bønner og almisser er nået op til Gud og huskes hos ham, er bemærkelsesværdig (10,4.31). En lignende tankegang findes i Tob 4,5-11, hvor Tobit opfordres til at give almisser med løfte om, at så vil Gud heller ikke vende sit ansigt bort fra ham. 47. Se endvidere 5,11; 8,3; 9,57-62; 10,4, der alle omhandler disciple og deres forhold til ejendele. Jf. 18,18-30, hvor Jesus opfordrer den rige rådsherre til at sælge al sin ejendom og dele det ud til de fattige.

439