Lignelsen om sennepsfrøet og om surdejen – 13,18-21

værdiomvending, hvor Jesus løfter kvinden fra en skamposition til en æresposition, samtidig med at synagogeforstanderens æresposition sættes på spil. 17 Reaktionen er nemlig ikke alene folkemængdens begejstring for det skete, men også, at Jesu modstandere gøres til skamme, underforstået af folkemængden, der fra tilsyneladende at have stået på synagogeforstanderens side nu stiller sig på Jesu side. I Luk.s omtale af modstandernes skam er der et tydeligt ekko af Es 45,16 (LXX), hvor der ligeledes om modstandere (οἱ ἀντικείμενοι) står, at de skal gøres til skamme (αἰσχυνθήσονται). Helbredelsen betyder også, at Jesus nu har fået endnu flere tilhængere.

18 Han sagde så: “Hvad ligner Guds kongedømme, og med hvad skal jeg sammenligne det? 19 Det er ligesom et sennepskorn, som en mand kastede ud i sin have, og det voksede og blev til et træ, og himlens fugle tog bolig i dets grene.” 20 Og igen sagde han: “Hvad skal jeg sammenligne Guds kongedømme med? 21 Det er ligesom en surdej, som en kvinde tog og skjulte i tre mål mel, indtil det hele var gennemsyret.” Typisk for Luk. er dubletter som her med to små lignelser (sml. 13,1-5; 15,3-10). Her er det en genskrivning af Matt 13,31-33. Kun lignelsen om sennepskornet forekommer i Mark 4,30-32. Lukas har foretrukket Matt.s version af lignelsen om sennepskornet, der dér bliver til et træ. Derimod fortæller Lukas, at sennepskornet af en mand sås i en have, mens det i Matt. mere passende er på en mark. Det må tilskrives det bymiljø, Luk. hører hjemme i. En reference til Paradisets have kan dog ikke udelukkes (jf. udtrykket “gudshave” i Ez 31,8-9).25 Sammenhængen med det foregående ses af v. 18a. Handler fortællingen om kvindens helbredelse også om udbredelsen af Guds kongedømme,

syv sønner, der som dem tog martyrdøden på sig. 25. Begge de to andre evangelieforfattere har anbragt lignelserne i en større samling af lignelser (Mark 4,3-34; Matt 13,3-35). Også i Thom. forekommer de to lignelser, men hver for sig (log 20 og 96).

456

drejer de to lignelser sig om kongedømmets overvældende vækst. Der kan gemme sig en foregribelse af den senere hedningemission, hvor der bliver tale om en bevægelse fra en lille begyndelse til en stor afslutning.26 Hermed fremstår lignelserne også som modstykke til det efterfølgende, hvor det drejer sig om nogle, der formenes adgang til Guds kongedømme (jøder) i modsætning til andre (hedninger), der kommer fra alle verdenshjørner og bliver lukket ind. Med en kort indledning har vi først billedet med sennepsfrøet (v. 18-19), derpå billedet med surdejen (v. 20-21). 18-19 Med partiklen οὖν markeres sammenhængen med det foregående. Sennepskornet anses i antikken for at være det allermindste frø, hvorfor det anvendes i denne vækstlignelse, der fokuserer på den forunderlige, men også uundgåelige vækst fra småt til stort. Kontrasten mellem småt og stort (jf. Mark 4,31; Matt 13,32) er svækket hos Lukas, der fokuserer på slutresultatet.27 At det bliver til et træ, i hvis grene fuglene bygger rede, er et billede hentet fra gt.lige tekster, først og fremmest Sl 103,12, hvorfra der er citeret fra LXX-teksten.28 Træet er i de gt.lige tekster et billede på et kongedømme, hvormed det falder naturligt at omtale Guds kongedømme som et stort træ, der giver beskyttelse. Men som det lille frø er det allerede som Guds kongedømme midt iblandt mennesker (jf. 17,21), som det er tilfældet med Jesu forkyndelse iblandt jøderne. Som et træ, hvor fugle bygger rede, er det så et billede, der som i de gt.lige tekster refererer til alle de andre folkeslag, der skal inddrages i frelsen. Lukas foregriber hedningemissionen (jf. 13,29-30).

26. R.J. Shirock har i sin analyse af 13,1-35 påvist, at de to lignelser udgør midtpunktet i en kiastisk struktur, hvor de giver udtryk for, at uanset jødernes tilslutning eller ej vil Guds kongedømme blive udbredt, underforstået blandt alle folkeslagene (“The Growth of the Kingdom in Light of Israel’s Rejection of Jesus”, s. 26-27). 27. Det overraskende slutresultat underbygges af indledningen, hvor en mand nærmest skødesløst kastede et frø ud i haven. Se herom T.K. Seim, “Gudsrikets overraskelse”, s. 2-4. Seim betoner, at der er tale om en parabel om et engangsforløb. Det kan diskuteres, om det er en vækst- eller kontrastlignelse. Se F. Bovon, Das Evangelium nach Lukas (Lk 9,51-14,35), s. 409. 28. Se endvidere Ez 17,22-24; 31,3-9; Dan 4,10-12.20; 1 En 90,30.33.37.

457