Hvad er liturgi Liturgi er et fagudtryk. Det henviser til en religiøse praksis, som er lagt i mere eller mindre faste former. I almindelighed mener man med liturgi simpelthen tjenester og handlinger i kirken, deres bestanddele og disses indbyrdes sammenhæng. En gudstjenestes eller kirkehandlings liturgi beskriver og tolker den religiøse ytrings karakter og særpræg – mens ritualet oftest tilkendegiver en gudstjenestes eller kirkehandlings faste “spilleregler” og prægnans. Liturgien har sin egen litteratur. Først og fremmest de normative, som f.eks. autoriserede bibeloversættelser, ritual- og alterbøger og salmebøger. Dernæst valgfrie bønnebøger, koral- og melodisamlinger – og endelig den teoretiske, som meddeler liturgisk forskning eller diskuterer den liturgiske praksis, dens intention og formål.
Etymologi Ordet “liturgi” er lånt fra græsk: λειτουργία (leitourgia), som betyder: ‘arbejde for folket’ eller offentlig tjeneste. Begrebet opstod i antikkens hellenistiske. bystater, hvor det blev brugt om borgerlige ombud af nødvendige tjenester i det almenes interesse, såsom soldatertjeneste og forvaltning af offentlige hverv. Nogenlunde samtidigt dukker ordet op inden for religiøsitetens sfære og bruges da i forbindelse med de offentlige, kultiske og religiøse funktioner. Som sådan hentes begrebet ind i den tidlige kristne sprogbrug. I Det Nye Testamente findes ordet liturgi brugt i brevene og et enkelt sted hos evangelisten. Lukas, der bruger betegnelsen liturg – tjener for den offentlige religion – om Johannes Døbers far Zakarias, der som jødisk gejstlig. var tilknyttet præstetjenesten i templet i Jerusalem (Luk 1,23). Paulus bruger betegnelsen om sig selv og sin tjeneste som apostel. (Rom 15,16; Fil 2,17). Endelig fremstiller Hebræerbrevet selve Kristus som den ultimative liturg, den “ypperstepræst.” i hvem al præstetjeneste er udtømt og al liturgi derfor i grunden tilendebragt (Hebr 8,1-6). Ved at grave ned til liturgi-begrebets grundbetydning og følge dets historie bliver det muligt at indkredse noget afgørende:
Liturgien må manifestere noget alment nødvendigt Fastholdes liturgiens grundbetydning af offentligt hverv, må ægte liturgi manifestere noget alment nødvendigt. Et samfund, der rummer forestillingen om noget helligt som en faktor i tilværelsen, har brug for samværsformer, sprog og handlingsmønstre, der anviser, hvorledes man skal begå sig med dette hellige. 13
