MEMENTO VITAE Betragtninger om død og liv
Elof Westergaard
Eksistensen
INDHOLD
Memento vitae . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Schimininowski . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Træet og pligten . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Weibelsgade 8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Kerberos i Lemvig . . . . . . . . . . . . . . . 11 Varsling i skumringen . . . . . . . . . . . . . 12 Thorsminde . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Hvem dør først? . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Abraham . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Lots hustru . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Jezabel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Orfeus og Maria . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Den gode hyrde i Nørre Lem . . . . . . . . . Judas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At gå til sin slægt . . . . . . . . . . . . . . . . Bestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenhuggerens udstillingsplads . . . . . . . . Hvor blev fuglene af? . . . . . . . . . . . . . Vaterpas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stil skævt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Known by God . . . . . . . . . . . . . . . . . Dåse med guldstøv . . . . . . . . . . . . . . . Alles hat seine Zeit . . . . . . . . . . . . . . Tyrkisk ligløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gravplads mellem to spor . . . . . . . . . . . Pierre Loti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kirkegården i Assisi . . . . . . . . . . . . . . Gravstenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Baucis og Philemon . . . . . . . . . . . . . . Den gule klint . . . . . . . . . . . . . . . . . .
22 23 24 27 34 36 38 39 40 42 44 45 46 48 54 56 57 58
Gör inte tomheten til ett palats Ingemar Leckius
I get drunk in merely breathing Pierre Loti
M E M E N TO V I TA E Kirkegården den sorte skakt, kapslen på gaden og fjeren i græsset, det rustne, bøjede søm og den tabte mønt, fårekraniet og mindestenen over sønnen, som aldrig kom tilbage, fordi han gik ned med sit skib på havet. Der er mere liv i verden i det, som ligger tilbage, end et memento mori, et husk du skal dø.
7
S C H I M I N I N OWS K I Jeg tror ikke, der er nogen, der ved, at der engang boede en polsk familie i et lille hus på marken overfor min bedstemor. De var flygtninge og hed vist Schmininowski. Familien er væk, huset revet ned. Jeg ved det kun, fordi min bedstemor fortalte mig det, og jeg tænker, at nu er det vigtigt, at jeg husker det, for ellers er det hele væk og alt glemt. Jeg har skrevet det ned i håb om, at andre vil huske det sammen med mig. Det var på Kabbelvej lige overfor min bedstemor, at huset lå. Det særlige ved dem var, at de var fra Polen og ikke fra Nees.
8
TRÆET OG PLIGTEN Min bedstemor, som blev ældre end de fleste, og nåede at miste mange af dem, hun kendte, sad i flere årtier alene på gården. Havde hun været en hund, havde hun fået den skudt, hvis den havde været i hendes tilstand. Hun talte altid om pligten til at stå op om morgenen. Ikke et ord om glæden. Det var pligten, som hver dag trak dynen af hende og fik hende ud af sengen. Jeg kunne have undt hende større glæde i livet, men når alt kommer til alt, hvad ved jeg så egentlig om det, der boede i hende. Dybest set er pligten til at leve at foretrække fremfor retten til at aktivere sin egen død. Træet bestiller heller ikke øksen, der skal fælde det i morgen. Træet er klogere. Selv når det står der uden blade, og bunken af knækkede grene for dets fod har vokset sig stor, ved det rodfæstede træ, at ingen har ret til at dø, men at det er et vilkår, alle har i vente.
9
