Tilsyn i folkekirken

Tilsyn i folkekirken

Redaktion Bodil Abildgaard, Erling Andersen, Lisbet Christoffersen og Per Melhof

Eksistensen Akademisk

København 2023

Tilsyn i folkekirken

Redaktion Bodil Abildgaard, Erling Andersen, Lisbet Christoffersen og Per Melhof

© Forfatterne og Eksistensen 2023

Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook

ISBN: 978-87-410-0911-7

Omslag: Eksistensen

Udgivet med støtte fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter samt stiftsrådene i Aalborg, Aarhus, Haderslev, Ribe, Roskilde, Helsingør, Viborg og Lolland-Falsters stifter

Eksistensen

Frederiksberg Allé 10

DK-1820 Frederiksberg C

tlf. 3324 9250

www.eksistensen.dk

Forord

Landets ti stiftsadministrationer og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) afholdt i oktober 2021 en konference med temaet Forholdet mellem tilsyn og ledelse i folkekirken. En række oplæg pegede sammen med de efterfølgende samtaler på, at der hersker en række ikke ganske ensartede fortolkninger af, hvad tilsyn er generelt og ikke mindst, hvad tilsyn kan være i en folkekirkelig sammenhæng. Inspireret af denne konference har nærværende bogs redaktion opfordret en række fagfolk til at komme med deres bidrag til en afklaring af tilsynsbegrebet og dets mulige betydning i en folkekirkelig sammenhæng i dag.

Med denne bog retter vi således fokus på den vifte af begreber om tilsyn, som kan udfoldes i Den Danske Folkekirke. Vi søger at belyse tilsynets historik og begrundelse, men også tilsynets nutidige vilkår, muligheder og udfordringer. I bogen er der samlet 13 artikler, som iagttager tilsynet fra forskellige vinkler: den teologiske, den juridiske, den organisatoriske samt ikke mindst den praktiske.

Alle artikler må læses for at give et samlet blik, men den enkelte artikel afspejler naturligvis den enkelte forfatters synsvinkel og faglighed. Selvom denne udgivelse ikke i snæver forstand er en lærebog, men også en debatbog, er det vores opfattelse, at bogen kan finde anvendelse i undervisningssammenhænge, herunder i regi af FUV. Udgivelsen vil forhåbentlig kunne bidrage til en nødvendig videreudvikling af et reaktivt og proaktivt tilsyn til gavn for folkekirken og dens mange medarbejdere og frivillige.

Udgivelsen er muliggjort af økonomisk støtte fra FUV og en række

stifter: Aalborg, Aarhus, Haderslev, Helsingør, Lolland-Falsters, Ribe, Roskilde samt Viborg. Det skal der udtrykkes en stor tak for.

Først og fremmest vil vi dog rette en tak til bogens bidragydere, som beredvilligt har medvirket til projektet.

Endvidere vil vi gerne sige tak til den række af fagfolk, der har påtaget sig peer review af denne udgivelse. Det drejer sig om professor Christine Svinth-Værge Põder, Det teologiske Fakultet, KU, lektor

Camilla Sløk, Institut for Organisation, CBS; samt professor Anette Storgaard, Juridisk Institut, AU/Jura, Ilisimatusarfik i samarbejde med adjunkt, ph.d.-studerende (og formand for Selskab for Kirkeret) Anders Jørgensen, Jura, Ilisimatusarfik/Juridisk Fakultet, Københavns Universitet. Peer review skal sikre, at artikler, skrevet af universitetsforskere, lever op til fagets højeste standard, og at faglige artikler af ikke-forskere lever op til ‘god praksis’-målestok, samt at bogen som helhed lever op til sit formål og er læsbar af målgruppen (forskere, praktikere, undervisere). Vi takker for bedømmelserne. Alle forslag er sendt til bidragyderne, der har det endelige ansvar for hver deres artikel. Også redaktionen har i bogens endelige tilrettelæggelse forholdt sig til forslag og kommentarer i de forskellige reviews.

Redaktionen har ønsket, at den enkelte forfatter ikke kun var forpligtet på en vederhæftig redegørelse for sit område, men samtidig var fri til tydeligt at markere egne synspunkter og vinkler på emnerne. Vi har også som redaktion valgt, at de enkelte bidragydere ikke sideløbende har læst de øvrige artikler i udgivelsen. Artiklerne vil derfor også byde på gentagelser og overlap.

Som ovenfor antydet, er der på bogens område ikke ganske ensartede fortolkninger af grundlag, historie eller praksis. Sammenhængen og vægtningen af denne udgivelses artikler er således alene redaktionens ansvar.

København april 2023

Bodil Abildgaard Erling Andersen Lisbet Christoffersen Per Melhof

Stiftskontorchef, Viborg Stift Lektor, FUV Professor, RUC og KU Lektor, FUV

Indledning

Bodil Abildgaard, Erling Andersen, Lisbet Christoffersen og Per Melhof

Tilsynsbegrebet spiller en væsentlig rolle i folkekirkelig sammenhæng. Tilsynsopgaven er afgørende for fortolkningen af embedet som biskop, provst og præst, fordi tilsynet er knyttet til bekendelsesgrundlag og spørgsmålet om fortolkning af de vilkår, der i øvrigt er for folkekirken og dens lære. Samtidig er begrebet tilsyn i omfattende forstand knyttet til kontrol – med al den forvaltning og ledelse, som finder sted i folkekirken.

Tilsyn er således et centralt folkekirkeligt begreb. Men det er centralt uden i nævneværdigt omfang at være beskrevet eller udfoldet for den, der skal føre tilsynet, eller for den eller dem, der føres tilsyn med. Der er ganske vist love, cirkulærer og bekendtgørelser, som udgør en vigtig baggrund for tilsynet, men den praktiske udfoldelse af, hvordan, hvornår og efter hvilke retningslinjer og værdier tilsynet skal udfoldes i forhold til de mange aktører, er kun sparsomt beskrevet.

Det er nødvendigt med tilsyn

Uden for det folkekirkelige område dukker tilsynsbegrebet i nyere tid op, ikke mindst præget af de mekanismer, som bl.a. New Public Management gjorde tydelig: tilsyn bliver vigtigt, når opgaver kontraktstyres eller udliciteres. I forlængelse heraf bliver tilsyn også til mere end et styrings- og kontrolværktøj, nemlig til et ledelsesbegreb, hvor

tilsyn har at gøre med at fremme faglighed, kreativitet og kvalitet i opgaveløsningen.

I enhver organisation – privat såvel som offentlig – er det vigtigt med et velfungerende tilsyn. Tilsynet skal sikre, at love, regler og procedurer overholdes, at organisationen gør det, den skal, når den skal, og som den skal. Tilsynet kan derudover medvirke til, at organisationen har en sådan kvalitet i sine ydelser, at den kan oppebære omverdenens tillid, ligesom tilsynet kan bistå organisationen med at være orienteret mod fremtiden.

Tilsynet i Den Danske Folkekirke går på to ben: et retligt og et gejstligt. Det forvaltningsretlige tilsyn grunder, som i alle andre offentlige instanser, på et hierarki, lovbestemt eller u-lovbestemt En hierarkisk streng i folkekirken kan i grove træk se sådan ud: Kirkeværgen har det daglige tilsyn med kirkegården og skal påse, at kirkegården, og hvad der hører til den, holdes i tilbørlig stand med hensyn til vedligeholdelse og renholdelse m.v. Egentlig er det menighedsrådets kirke- og kirkegårdsudvalg, som varetager det overordnede tilsyn med kirkens og kirkegårdens vedligeholdelse og drift. Derfor har rådet også tilsyn med kirkeværgens forretningsførelse. Provst og provstiudvalg øver derpå tilsyn med menighedsrådet, ikke kun når det handler om bygninger, men også når det handler om økonomi og generel forvaltning. Stiftsøvrigheden fører så tilsyn med provst og provstiudvalg, mens biskoppen fører tilsyn med menighedsrådenes øvrige funktion.

Tilsynet har imidlertid flere blikke. Det kan være et blik rettet mod arbejdsmiljøet, som i folkekirken er blevet udfordret af en række rapporter siden år 2000 og senest af et par hundrede præster, som i slutningen af 2021 skrev under på, at nu måtte der gøres op med det, de kaldte tavshedskulturen, og i det hele taget gøres noget ved det folkekirkelige arbejdsmiljø.

Det kan være besværligt nok for tilsynet at forholde sig til daglig drift, til arbejdsmiljø og præsters gebærden i medieverdenen. Men tilsynet kommer for alvor på arbejde, når det bevæger sig fra det forvaltningsmæssige, det juridiske, og fæstner sit blik på troen, på læren. Det læremæssige eller gejstlige tilsyn har været på arbejde flere gange de senere årtier. Der var en præst, som ikke troede på en skabende og opretholdende Gud. Det blev klaret med præstens højtlæsning af