Team Vandkunsten Holscher Nordberg

Tegnestuen Vandkunsten, Holscher Nordberg Architecture and Planning, Marianne Levinsen Landskab, Norconsult, Bureauet Niels Bjørn, Birk Jørgensen & Søberg, Kenneth Balfelt Team, Bactocon, Søren Hemmingshøj

Hovedgreb og bærende idé

Team Vandkunsten Holscher Nordberg har med deres hovedgreb anlagt en klar bæredygtighedsprofil, med udsagnet “brug alt” på alle niveauer. Teamet bevarer i videst muligt omfang de eksisterende grønne, ofte selvgroede, landskabelige elementer. I samspillet med den eksisterende bygningsstruktur ønskes det at danne rammen for sociale fællesskaber og miljømæssig bæredygtighed.

Overordnet vil teamet ændre Jernbanebyens situation fra ø til oase. Teamet ser den historiske, infrastrukturelle isolation som både en begrænsning og mulighed. De historiske spor ses som rygraden i disponeringen i samspil med den store skala, der giver området identitet og synliggør den industrielle historie.

I en meget tidlig fase igangsættes en markant, grøn byggemodningsproces, der vil sikre, at bydelen fremstår grøn fra starten og senere gennem alle udbygningsfaser. Med hovedgrebet dannes en tydelig grøn struktur som supplement til den eksisterende. Fremtidige trærækker vil markere sporlandskabets historiske tracé med de lange kurvede forløb.

Bebyggelsesprincipper, tætheder, bevaring og transformation

Teamet ser Jernbanebyen som en tæt bydel med en lavere skala i de enkelte kvarterer og en større bygningshøjde i kanterne. Det er projektets ambition, at kvartererne kan udbygges med forskelligartede afsæt. Den nordlige bydel med en ortogonal struktur relateret til de eksisterende bygningsanlæg. I den sydlige del fungerer Mæanderborten som styrende struktur. De bagvedliggende bygningsformationer tager retning efter Toldkammerbygningen, CMC-arealernes kant og Vasbygades krumning.

Hjertet i Jernbanebyen er placeret i den nordlige del af området, hvor Lokomotiv- og Vognværkstedet sammen med flere mindre eksisterende bygninger vil danne omdrejningspunkt for bylivet for hele bydelen. Vognværkstedet transformeres til skole og kulturhus og omfatter sammen med et eventcenter, værkstedsfunktioner, iværksætterlokaler, pop-up butikker mv.

I den nordlige del foreslås boliger, daginstitution og plejecenter med arealer til udeophold, som knytter sig til støjmuren mod CMC. Der er anvist fine landskabelige bearbejdninger af støjmuren. Dog vil boligfacader tæt på CMC i højden være udfordrede af støj, der i givet fald skal håndteres i sydvendte facader.

I syd er fodaftrykket af det gamle Toldkammer bevaret, og her placeres en multibane og en særlig boligbebyggelse, og boligbebyggelserne ligger med CMC-området i ryggen og danner åbne karréstrukturer og gårdrum med blandede offentlighedsgrader.

I Vasbygade øst danner Mæanderbort-bebyggelsen i Remisekvarterets større og højere bygningsvoluminer, mod Vasbygade erhverv og bag disse en tættere klynge højere

Team Vandkunsten Holscher Nordbergs helhedsplan. Her vist incl. evt. fremtidig byudvikling på perspektivarealerne og evt. fremtidig overdækning af CMC

boligbebyggelser. Området afgrænser bygningsmæssigt CMC-området med en tværgående bygning over CMCtruget. Bygningen giver et klart defineret bykvarter omkring ankomstområdet fra vest og markerer de to delområder Jernbanebyen Nord og Syd på en særlig måde. Mæanderbortens variationsmuligheder resulterer i en repetition af gavlmotivet i varierende højder brudt af mindre landskabsrum. De små, grønne rums integration i byrummet og deres løsning på støjproblemet ville kræve yderligere undersøgelse.

På CMC´s mulige overdækning ses en fortsættelse af bygningsstrukturerne fra Belvederekvarteret. Bygningerne vil både kunne henvende sig mod det indre grønne bevægelsesrum og bebyggelsen i Banegårdskvarteret.

Bykvalitet, byliv og fællesskaber

Projektet foreslår, at Jernbanebyen får ét centralt bytorv, og en række rumligheder med skolegården og eventtorvet som samlende rum. Man bevæger sig mellem bygninger i passager, med det øst-vest-gående hovedstræde som tværgående forbindelse mellem skolen, eventhallen hen over Lokomotivpladsen med Kvarterhuset og Banegården.

Værkstedskvarteret er præget af fællesskaber, og her bor håndværkere, kunstnere og kunsthåndværkere som indgår i byggegrupper. Her er placeret værksteder i en struktur af mindre bygninger omkring Vandtårnet som overbevisende danner nedskalerede og intime by- og gårdrum. Som kontrast har Banegårdskvarteret dyrkningshaver og mad som omdrejningspunkt med lave træhuse, boligbebyggelser i samspil med Banegårdens karakter og skala.

I de nordlige kvarterer markeres en målsætning for fællesskaber og ressourcedeling. Teamet foreslår en organisatorisk og økonomisk strategi for arealer for boligeksperimenter som byggefællesskaber og bofællesskaber. Med de foreslåede fortætninger og programmer er der uden tvivl skabt grundlaget for et attraktivt byliv.

Grønne områder og bynatur

Den bærende idé om at ”bruge alt” udfolder sig tydeligt i forslagets principper for det grønne, hvor en strategi for tidlig plantning af træer desuden er bærende.

Bydelens bevægelsesrum er udlagt, så de tager udgangspunkt i den eksisterende, grønne struktur. De eksisterende kvaliteter danner afsæt for den nye bydels bevægelsesrum, som samtidig forbindes over Vasbygade til det blå havnerum.

I de forskellige kvarterer suppleres trærækkerne med nye, grønne destinationer. De indgår i et landskabeligt hierarki fra de større parkrum til små lommeparker, dyrkningsfællesskaber, frugthaver, jernbanespor som grønne kanaler, nye beplantninger med spontan karakter og lommeskove, som danner grønne porte.

Som samlende element etableres loopet, hvor de øst-vestgående dele markeres med trærækker. Loopet vil forbinde de mest centrale og offentlige funktioner, de store offentlige parkrum, overordnede byfunktioner og kvarterhuse. Den viste cykelbro over CMC-området skaber en markant forbindelse mellem nord og syd. Det sammenhængende parkområde bliver dermed Jernbanebyens centrale, rekreative opholdsrum.

I øst skabes et varieret forløb gennem sammenhængende, mindre parkrum, fra ankomstrummet, over Toldbodens boligbebyggelse og rekreative byrum og til den visuelle kontakt gennem Mæanderborten til Vasbygade og havnen.

Delvis bilfri bydel

Forslaget lægger stor vægt på udviklingen af principper for en delvis bilfri bydel, der spiller sammen med den grønne struktur og forbindelser gennem bydelen. Parkering er placeret i periferien, hvilket medfører en minimering af gangafstand som understøttes af en shuttlebus. Der anvises en overordnet trafikstruktur for let trafik og biltrafik. I både den vestlige og østlige del af området er der mulighed for gennemkørsel. Der vises detaljerede løsninger for trafikhåndtering, som dog visse steder virker snævre i mødet mellem forskellige trafikantgrupper.

Som en forbindelse på tværs af Vesterbro og Teglholmen, foreslås en etapedelt nord-syd-placeret broforbindelse over baneterrænet og videre over CMC og Vasbygade: En hævet cykelforbindelse med flere nedslag i Jernbanebyen kombineret med øst-vest-gående forbindelser, som et stærkt, bærende element. Måden hvorpå cykelforbindelsen i de hævede dele får skabt aktiv kontakt i førstesals højde, giver bevægelsen en særlig stedlig betydning.

Støj

Med den foreslåede Mæanderbort som løsningsmodel omkring støjproblematikken til Vasbygade, foreslås en ny type bebyggelse med en indbygget umiddelbar og lokal variationsmulighed.

Mæanderborten kan varieres, åbnes og understrege forbindelsen til særlige steder og forbindelser enten som porte, støjskærme, drivhuse eller pauser i strukturen. De markante gavlmotiver skaber en rytmisk sammenhængende bygningsstruktur som særligt er tiltænkt erhvervsbebyggelse. Bygningsstrukturen åbner ud over erhvervskvadratmeter samtidigt for at indeholde fredfyldte boliger og beskyttede bagvedliggende boligkvarterer. Mæanderborten har visse steder integrerede, højere bygninger som markerer særlige opmærksomhedssteder. Sammensætningen af erhverv og boliger i samme bygningsvolumen kan være markedsmæssigt krævende at realisere.

Realiserbarhed

Projektets bebyggelsesstruktur fremstår generelt meget gennemarbejdet og realiserbart. I projektet opereres overordnet set med bymodning i stedet for midlertidighed.

Med bymodningen ønsker teamet at sætte alt i gang samtidigt frem for at fokusere på etapeplanen. Her fokuseres på en tidlig disponering af eksisterende bygninger som en fortsættelse af aktiviteterne i Banegården. Inden en egentlig renovering igangsættes, udlejes en del af de eksisterende bygningsstrukturer, samtidig med at udviklingen af Jernbanebyen mod Vasbygade starter. Dette sker parallelt med opstarten af den grønne byggemodningsstrategi, som dog i nogen grad vurderes at være udfordrende at realisere.

Konklusion

Projektet er særdeles gennemarbejdet og indeholder klare strategier for en realiserbar fremtidig udvikling, med fokus på et bæredygtigt fællesskab og stor diversitet. Projektet er udarbejdet med stor grad af indlevelse og viden om stedet. Her er tænkt på en klar vision for det gode hverdagsliv som et opnåeligt mål. Forslaget har en klar holdning til transformationen af den eksisterende bygnings- og landskabsstruktur.

Trods stor sympati for træplantningen i bymodningsstrategien vurderes det, at der vil der være usikkerhed omkring den del af realiseringen. Både hvad angår udviklingsprocessen såvel som i tilknytning til tætheden i dele af infrastrukturen. Robustheden af den tætte infrastruktur, beplantningsstrategien og mødet mellem biler og cyklende trafikanter vurderes at være svagere end robustheden i bebyggelsesstrukturen.

Forslagets bygningsmæssige kompositioner virker velovervejede og planen har en robusthed for placering af eks. høje bygninger. Planen er relativt svagere på nordsiden af CMCarealet, hvor støj forudsætter støjisolering af sydvendte facader i højden.

Mæanderborten virker principielt som en interessant løsningsmodel. Gentagelsen af gavlmotiverne adskilt af mindre landskabselementer kan i nogen grad udgøre en gentagelse, der set over et langt stræk vil skulle bearbejdes for at opnå tilstrækkelig variation.

Forslaget fremstår samlet set meget stærkt og gennemarbejdet på et velovervejet, idémæssigt grundlag, og det er i en række delområder bearbejdet meget grundigt og detaljeret. Forslaget hovedgreb i relation til træplantning og dele af støjhåndteringen rummer både styrker og svagheder.