Vinder: Team Cobe

Cobe, Arcgency, Urban Creators, EKJ Rådgivende Ingeniører, 103 Rådgivende Ingeniørselskab, Metropolitan Metaculture, Sandra Lori Petersen og Mark Vacher

Hovedgreb og bærende idé

Forslagets bærende idé er intentionen om at Jernbanebyen skal rumme det bedste vi kender fra København, og samtidig have sin helt egen identitet og egenart, bygget på arven, sjælen, karakteren og kulturmiljøerne.

Forslaget ser Jernbanebyens atmosfære som værende magisk. En magi, der med forslaget lægges stor vægt på, at bære videre ind i fremtiden. Der bygges videre på kultursporene og de mange særlige steder, der allerede i dag gør Jernbanebyen til et unikt sted i København.

På baggrund af denne læsning af området, introducer forslaget fem udviklingsstrategier hhv. Grønne frirum, Vævet, Perlekæden, hverdagsbyen/kvarterne og Værkstedsbyen, som skal være guidelines for bydelens store linjer i den fremtidige udvikling og udgøre en robust rygrad, der kan styres efter.

Som en særlig styrende kraft for områdets byplanmæssige struktur introduceres i forslaget et stærkt, grønt greb, som kaldes ‘Vævet’, der udgør den mest karakteristiske og strukturerende af forslagets fem udviklingsstrategier. Det grønne væv udgør områdets kobling til byen, og udvikles som en form for urbant delta, der tager fat i den grønne forbindelse, som strækker sig gennem Kalvebod Brygge i nordvest, forgrenes ud i vævet, for så at fortsætte i sydvestlig retning til eksisterende grønne strukturer ved Sydhavn St., Gamle Vasbygade og Hørdumsgade. På denne måde skaber vævet en sammenhængskraft både ud til byen, og inde i Jernbanebyen.

Med vævet som et særligt strukturerende element i planen, samt med hjælp fra de fire øvrige strategier, sigtes der med forslaget mod en ambitiøs planlægning af området, hvor mennesket er i centrum, i en ny bydel, som skal blive et godt sted at bo, arbejde og leve. Og en bydel som skal blive én af Københavns grønneste med grønne områder og bynatur.

Bebyggelsesprincipper, tætheder, bevaring og transformation

Bebyggelsen organiseres i forslaget efter en række hovedprincipper, som afspejler en stor opmærksomhed på samspillet mellem bebyggelsen og det grønne, på at tilpasse højder og skala til omgivelserne og på en høj grad af ressourcebevidsthed.

Principperne anvendes i hele området på tværs af kvarterer. Bebyggelsen inddeles i seks kvarterer med mulighed for flere når/hvis perspektivområderne også bebygges på sigt. Generelt foreslås den ny bebyggelse i hvert kvarter i 4-7 etager med en mindre og mere forfinet skala tilpasset mange forskellige typer af boliger, som modsvar til flere af de eksisterende bygningers store og forholdsvis monumentale skala.

Bebyggelsens højder er tænkt i det man kunne kalde en københavnerskala, imens højere bygninger tilpasses efter et princip om at bygge højere mod øst, som er meget stationsnært

Team Cobes helhedsplan. Her vist incl. evt. fremtidig byudvikling på perspektivarealerne og evt. fremtidig overdækning af CMC

i forhold til den fremtidige metrostation Havneholmen, og hvor den omkringliggende by i forvejen består af større og højere volumener.

Der bygges lavere og mere afdæmpet mod vest og sydvest, hvor området støder op til nabobydelene. Princippet illustreres i to meget forskelligartede ankomstsituationer fra hhv. Kalvebod Brygge i øst domineret af den store skala med høje bebyggelser, der indskrives i byens øvrige høje bygninger, og så ved cykel- og fodgængertunnelen imellem Otto Busses Vej og Enghavevej, med Den Gule By, nye lave og skalatilpassede bebyggelser samt BaneGaarden.

Nærheden til det grønne er et særlig vigtigt element for forslaget. Som et af hovedprincipperne for bebyggelsen foreslås, at der frem for at planlægge en bebyggelse med urbane gader på den ene side og grønne gårdrum på den anden, planlægges både gader og gårde, der er begrønnede i et omfang så alle bebyggelser har grønt helt tæt på til alle sider.

Områdets eksisterende bygninger ses som identitetsmarkører, og særligt værkstedsbygninger tænkes bevaret og transformeret til at kunne rumme et producerende lag i den fremtidige bydel, som kan være med til at gøre Jernbanebyen til et unikt område.

De eksisterende bygninger bruges til at skabe særlige identiteter i hvert kvarter. I den nordlige del af Jernbanebyen transformeres den eksisterende bebyggelse ud fra princippet om ’Transformation som bylivsgenerator’. Her placeres de fleste offentlige funktioner i en fortættet struktur i en blanding med sport, aktivitet, bevægelse, værksteds- og hybridfunktioner og udvikles som hele Jernbanebyens epicenter for byliv. I denne del spiller vævet igen en rolle ved at skabe åbne passager igennem Vognværkstedet og Lokomotivværkstedet, og på den måde gøre udearealerne imellem de historiske bygninger mere tilgængelige på kryds og tværs af de nye bygninger og funktioner der tilføjes.

Der er i forslaget endvidere udviklet en værktøjskasse til en videre håndtering af bevaring og transformation af bygningsmassen, samt en by arkitektonisk transformationsstrategi, der illustrerer de enkelte bygningers mulige transformation over tid.

Bykvalitet, byliv og fællesskaber

De fem overordnede strategier skal sikre projektets samlede bykvalitet, og være de guidelines, der styrer forslaget frem mod en realisering. Den overvejende lavere bebyggelse i store dele af området giver mulighed for at skabe relativt smalle og velproportionerede gaderum velegnede til beboelse og levende bymiljø. De grønne frirum fordeles endvidere ud i hele området, og tilvejebringer en tydelig nærhed til både rolige og aktive grønne rum overalt i planen.

Bylivet opstår i særlig grad via transformation og genanvendelse af eksisterende bygninger og værksteder til nye meningsfulde anvendelser og funktioner, der understøtter den særlige kultur og det producerende miljø der eksisterer i dag. Endvidere foreslås det i udvalgte nye bygninger og byggefelter i de respektive kvarterer, at der etableres værkstedsfunktioner i stueetagerne, som kan sikre forskelligartet udadvendt brug af disse, for at opnå så gode og robuste rammer for et aktivt byliv som muligt.

I forslaget præsenteres fællesskaber i tre skalaer: I byens skala hvor alle inviteres ind til f.eks. Caféen i Vandtårnet. I kvarterets skala skal fællesskabet understøtte hverdagslivet og dagligdagsmøderne med naboen, ligesom der i kvartererne er ‘fællesskabsfyrtårne’ som f.eks. BaneGaarden og Toldkammerbygningen, der giver identitet og liv til kvarteret. Til sidst fællesskaber i bygningsskala i form af byggefællesskaber eller andre typer af boligfællesskaber, hvor man bor på lidt færre kvadratmeter end normalt for så at have rum i stueetagerne til fællesspisning, øvelokaler og træværksteder, der igen kan bidrage til møder med naboerne og generelt et mere aktivt og rigt byliv.

Grønne områder og bynatur

Forslagets grønne frirum opleves som et sammenhængende grønt netværk, der på én gang forbinder området til de omkringliggende kvarterer og samtidig skaber nærhed til grønt helt lokalt overalt i området og styrkelse af bynaturen.

Den bærende, grønne struktur fastlægger et stort, grønt område øst for Lokomotivværkstedet samt et stort grønt område syd for CMC, der bindes sammen til én samlet park via en forbindelse over CMC. Desuden rummer forslaget et stort idræts- og aktivitetsområde, der samler tre fodboldbaner i områdets vestlige del. Alle områderne bindes sammen af "vævet".

Konceptet baseres på fire karakteristiske naturtyper, nemlig kulturnatur, banenatur, infranatur og lokalnatur, der alle på forskellig vis tager udgangspunkt i eksisterende eller historiske natur- og bygningsværdier. Kulturnaturen udfoldes i områdets centrale byparker, hvor alle der bor eller arbejder i Jernbanebyen eller blot er besøgende, kan mødes. Banenaturen er et aktivt by- og aktivitetsrum der spænder i øst-vestgående retning nord for CMC, hvor de tre boldbaner og øvrige sport-, leg- og bevægelsesaktiviteter placeres i et sammenhængende anlæg. Infranaturen er en betegnelse for de grønne gader i

vævet, og lokalnatur binder sig op på eksisterende bygninger, natur og strukturer, og skaber lokale mødesteder forankret i historien.

Delvis bilfri bydel

Forslaget planlægger for en ambitiøs, delvis bilfri bydel, der kan understøtte et hverdagsliv, hvor man ikke behøver at eje og benytte bil. I stedet sikres attraktive cykel- og gangforbindelser med optimal opkobling til den omkringliggende kollektive transport. Der foreslås desuden en række faciliteter for delebiler.

I forslaget udvikles lokale gader som lege- og opholdsgader, hvor de bløde trafikanter prioriteres. Til ærindekørsel, renovation, beredskab og lignende udlægges ruter - enkelte som loops - så denne trafik kan foregå så gnidningsfrit og sikkert som muligt uden vendepladser og bakning.

Der etableres i øvrigt langs den nordlige side af CMC en cykelsti der effektivt forbinder området fra sydvest til øst. Cykelstien lægger sig som en naturlig og integreret del af det aktive bånd med boldbaner osv.

Støj

Med den overordnede strategi, Perlekæden, sigtes mod at behandle støjproblematikken med lokale løsninger og oplevelser i mødet med omkringliggende støjkilder. Perlekæden anskues som en værktøjskasse med mange forskelligartede måder at løse støjen på, med det mål, at man derved i sidste ende får etableret en oplevelsesrig kant mod byen med skræddersyede, lokale løsninger.

Mod Vasbygade foreslås som et samlende element for Perlekæden et grønt espalier, der tænkes som en særlig markør for ambitiøs bæredygtig planlægning af området på indfaldsvejen til det centrale København. På denne måde vendes en udfordring med støj til en attraktion for området og et fremsynet bud på den støjhåndteringsproblematik, som ofte er en udfordring i moderne byudvikling af centrale byområder.

Realiserbarhed

Forslaget fremstår i det store hele som realiserbart. Vævet udgør et strukturerende element, der i sit udgangspunkt skaber en stor variation i byggefeltsstørrelser, som kræver en omhyggelig bearbejdning. Vævet forudsætter i et vist omfang, at bygninger opføres med krumme facaderækker, som er krævende, men som samtidig giver området karakter.

Konklusion

Teams Cobes forslag fremstår særdeles klart og gennemarbejdet. Det er bygget op om fem klare strategier for større, grønne frirum, et grønt ”væv” der binder bydelen sammen, en perlekæde af forskelligartet byggeri langs Vasbygade og CMC, skabelse af kvarterer med hver sin identitet og videreførelse af områdets producerende og arbejdende fortid i nye aktiviteter i form af små madsteder, fællesfaciliteter, kulturtilbud og arbejdende værksteder og butikker mv.

Strategierne fremstår troværdige og stærke nok til at bibeholde forslagets hovedgreb igennem en lang udviklingsproces. Den grønne struktur bindes sammen af ”vævet“, der binder byen sammen til et samlet hele og sikrer, at alle bor med natur helt tæt på. Det grønne ”væv” sikrer, at potentialerne i en delvis bilfri bydel udnyttes fuldt ud.

Nogle af forslagets store styrker er, at der mod Vasbygade foreslås en varieret bebyggelse, der skaber et synligt møde med den omkringliggende by, samt at forslaget rummer en lang række principper for hvordan eksisterende bygninger kan bevares, transformeres og tages i brug til nye formål. Herunder både butikker, caféer, offentlige funktioner og værkstedsfunktioner.

Forslaget er udviklet efter en tilgang, der peger frem mod en ambitiøs DGNB-bæredygtighedscertificering for bydelen. Med forslaget introduceres desuden et meget fokuseret arbejde med områdets grønne frirum, og det fremstår tydeligt hvordan man med de forskellige typer af natur og via principper for arkitektur, gader og gårdrum, kan skabe en bydel, hvor man har naturen helt tæt på.

Det kan fremhæves, at det øst-vest-gående aktivitetsbånd og samlingen af tre boldbaner i nær, indbyrdes afstand, ses som en stor styrke i forslaget. Med aktivitetsbåndet håndteres en støjproblematik mod CMC, og samtidig etableres et stort, åbent areal, der kan ses i direkte sammenhæng med de centrale byparker på nordlig og sydlig side af CMC. I den fremadrettede bearbejdning af Team Cobes forslag skal der bl.a. arbejdes videre med at skabe een samlet, grøn park ved at binde det grønne område øst for Lokomotivværkstedet stærkere sammen med det grønne område syd for CMC via en bred og grøn broforbindelse. Der skal også arbejdes videre med at bearbejde bebyggelsen i det grønne område syd for CMC, ligesom idrætsområdet i den vestlige del af bydelen skal videreudvikles. Grundejerne vil også arbejde videre med udviklingen af store, bilfri områder, og på at vurdere mulighederne for at styrke adgang og parkeringsdækning til bydelens nordvestlige del. Endelig skal der arbejdes videre med mulighederne for aktivering af eksisterende værkstedsbygninger med fokus på mindre værksteder og kreative erhverv.

Forslagets stærke fokus på at arbejde systematisk og processuelt frem mod en ambitiøs DGNB-certificering af bydelen ønskes videreført og konkretiseret.

Der er enighed mellem DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme og fagdommerne om, at forslaget fremstår som et særdeles stærkt, ambitiøst og robust vinderforslag, som kan danne udgangspunkt for udarbejdelse af en endelig helhedsplan.