Team Snøhetta

Snøhetta, WE Architecture, Space Syntax, Burkhard Horn, Transsolar, Natur360

Hovedgreb og bærende idé

Forslaget tager udgangspunkt i en interessant og ’udadskuende’ metode, hvor teamet spørger: Hvad kan Jernbanebyen tilføje og tilbyde København?

For at nå til et svar på spørgsmålet undersøges fire vidt forskellige idealer. Jernbanebyen som et ‘Bjerg’, Jernbanebyen som Lille København, Jernbanebyen som ‘Ekstremt horisontalt og ekstremt vertikalt’ og til sidst Jernbanebyen som et ‘Produktionshub’. Idealerne fremstiller ekstreme scenarier for hvordan man vil kunne arbejde med landskabsbearbejdning, programmering, produktion, tæthed og højder. Det er tanken at udtrække elementer og læring fra idealerne, der tilsammen vil udgøre selve forslaget til helhedsplanen for Jernbanebyen.

Via arbejdet med idealerne bliver naturen en stærk drivkraft for forslaget. I forslagets hovedgreb er det intentionen, at Jernbanebyens kanter vendes på vrangen og i fremtiden defineres som nye, attraktive kanter indadtil mod en sammenhængende bypark, som døbes Jernbanehaven, forslagets titel. Jernbanehaven opstår via en tilgang til planlægningen, hvor området og den ny bebyggelse deles op i kvarterer, der hægter sig på de omkringliggende bymiljøer. Med denne tilgang opstår et nyt mellemrum, der bliver til Jernbanehaven. Som en væsentlig del af hovedidéen bearbejdes området også landskabeligt, så terrænet ændres markant og formes til dels at skabe en mere interessant natur dels at løse praktiske udfordringer som støj, vandhåndtering og lignende.

Team Snøhettas helhedsplan. Her vist incl. evt. fremtidig byudvikling på perspektivarealerne og evt. fremtidig overdækning af CMC

Bebyggelsesprincipper, tætheder, bevaring og transformation

Bebyggelsen i de forskellige kvarterer, der hægter sig på den omkringliggende by, etableres i varierende skala med særligt høje tætheder mod henholdsvis øst og vest, hvor bebyggelsen går markant i højden.

Størstedelen af bebyggelsen foreslås som en variation af typologien ‘åben karréstruktur’. Dette udnyttes i mellemrummene til at lade gårdrum og lokale gader smelte sammen som forløb med plads til lokale mødesteder og funktioner.

På grund af den særlige vægtning af Jernbanehaven, fremstår hvert kvarter meget tæt og urbant, som en stor kontrast til haven. Den store tæthed skaber endvidere store kontraster og sammenstød imellem ny og eksisterende bebyggelse i mødet med bl.a. BaneGaarden og Vognværkstedet.

Forslaget har en ambitiøs tilgang til bevaring af eksisterende bygninger, og kategoriserer bygningsmassen i fire niveauer, hvor det højeste holdes uberørt og det laveste rives ned og genanvendes på stedet som byggematerialer i landskabet eller fremtidigt byggeri.

Som en del at bevaringsstrategien etableres det kulturelle loop, med den intention at de historiske bygninger kan fremstå som et forbundet vartegn, der kan opleves via netop loopet.

Bykvalitet, byliv og fællesskaber

Bykvaliteten i forslaget opleves netop som den stærke kontrast imellem Jernbanehaven og de forskellige kvarterer. Hvor Jernbanehaven fremstår som grøn og landskabelig natur, fremstår kvartererne som tætte og meget bymæssige områder.

Som en del af Jernbanehaven bevares det centrale værkstedsområde i den nordlige del af Jernbanebyen uden fortætning imellem Vogn- og Lokomotivværkstederne. På denne måde opleves de historiske bygninger som en del af Jernbanehaven - et træk der iscenesætter de historiske bygninger og tillægger haven en tydelig langstrakt og oplevelsesrig kant.

I hvert kvarter etableres derudover mindre kvarterpladser, der vil rumme det mest intensive byliv i kvarteret. Kvarterpladserne kobler sig på et kulturelt loop, hvis intention det er at samle hele området i et overskueligt og oplevelsesrigt forløb. Kvartererne rummer også semiprivate gårdrum, der de fleste steder åbner sig op mod kvarterets centrale lokale gade.

I forslaget beskrives hvordan de nære, små, mellemstore og store fællesskaber skal kunne rummes i området, og at dette kan skabe ansvar og stolthed ved at bo i området.

Grønne områder og bynatur

Forslaget samler det grønne i ét stort, samlet område i form af Jernbanehaven. Dette grønne rum fremstår som en hybrid imellem en klassisk bypark og et netværk af grønne forbindelser, der kobler til de omkringliggende byområder og kvarterer. På denne måde bliver det et meget tilgængeligt grønt rum, som ikke blot tiltænkes Jernbanebyens beboere, men inviterer alle københavnere indenfor.

Som en naturlig del af konceptet håndteres regnvand i Jernbanehaven, ligesom boldbanerne placeres her - to i den vestlige del af området syd for BaneGaarden, og én i den sydlige del, integreret i Toldkammeret.

Grønne områder udlagt mod Vasbygade vurderes at være problematiske set i forhold til støj fra H. C. Ørstedværket, samt evt. fra Vasbygade, afhængig af den konkrete udformning af landskabet.

Delvis bilfri bydel

Parkering løses i P-huse langs områdets periferi, samt i et enkelt parkeringshus syd for Den Gule By. Hermed vil størstedelen af området være delvist bilfrit, hvor kun beboere og den nødvendige trafik i forbindelse med beredskab og lignende vil have adgang. Der anlægges naturligt cykel- og gangforbindelser i den store Jernbanehave, så alle kvartererne er let tilgængelige for bløde trafikanter.

På overordnet idéniveau foreslås bl.a. en svævebane – en idé der dog ikke konkretiseres og belyses.

Støj

Støjproblematikken løses på forskellig vis mod de varierende støjkilder. Mod jernbanen etableres en grøn vold, mod CMC en lodret væg og skrånende terræn, og sidst mod Vasbygade håndteres støj i bygningsfacader og via terrænbearbejdning i en stor park. Dog udgør støj fra H. C. Ørstedværket et problem ifht. de grønne områder mod syd.

Realiserbarhed

Forslaget fremstår i dets urbane områder særdeles tæt, og vurderes med planens nuværende udformning at have væsentlige udfordringer i forhold til geometri, placering og højder på højhuse - særligt i områdets østlige og sydvestlige del.

Ligeledes virker bebyggelsen i forbindelse med bl.a. Vognværkstedet og BaneGaarden til at rumme væsentlige udfordringer i forhold til bevaring af disse kulturmiljøer og den særlige skala der findes i området.

Konklusion

Forslaget og Team Snøhettas idémæssige bidrag til processen har opnået stor anerkendelse hos vurderingsudvalget for at rejse en diskussion om, hvordan alternative scenarier for byudvikling kan inspirere udviklingsprocessen.

Med forslagets særlige vægtning af Jernbanehaven reduceres den bebyggede del af området samtidig kraftigt i det konkrete forslag. Dette medfører flere steder i planen områder med en særdeles høj tæthed og med mange høje bygninger til følge. Hvor Jernbanehaven tilfører en interessant og storslået park til bydelen, virker bebyggelsen for høj og tæt i flere punkter. Det vurderes, at der i en viderebearbejdning vil være væsentlige udfordringer med dette, både ift. højder, geometri og placering af bebyggelser. Det vurderes samlet set, at prisen for Jernbanehaven bliver for høj.

Med forslagets hovedgreb etableres de enkelte kvarterer som udvidelser af de omkringliggende bydele, mere end som dele af Jernbanebyen. Det er en sympatisk tilgang, men de enkelte kvarterers relation til den omkringliggende by, samt dens infrastruktur og støj, virker ikke i alle tilfælde overbevisende og i flere tilfælde, særlig mod vest og nord, bliver afstandene til den omkringliggende by så store, at det virker konstrueret at tale om bebyggelsen som en tilføjelse til nabokvartererne.

Den foreslåede terrænbearbejdning fremstår ikke let aflæselig, men dog som et vigtigt element, der er udvundet i arbejdet med de fire idealer. Der ses væsentlige udfordringer med den massive terrænbearbejdning både ift. at opføre ny bebyggelse på opfyld, men også for at bevare så mange af de eksisterende grønne miljøer og træer som muligt såvel som i forhold til at respektere større ledningsanlæg mv.

Forslaget udviser en interessant tilgang til at bevaring af bygningsmassen og til genanvendelse af materialer. Det kan fremhæves som eksempel, at forslaget på fin vis forsøger at bevare det centrale område imellem Vogn- og Lokomotivværkstederne ubebygget. Men som konsekvens heraf etableres der ovenpå Vognværkstedet ny bebyggelse i en massiv skala, der virker ude af proportioner ift. at bevare den atmosfære og det særlige miljø som findes i dette område.

Forslaget bygger dog på et meget stærkt, idémæssigt grundlag, som i høj grad har inspireret vurderingsudvalgets diskussioner om Jernbanebyens fremtid.