Team BIG SLA

BIG, SLA, WSP, RAW Mobility, Backscatter, Mogens Morgen, Mette Lis Andersen

Hovedgreb og bærende idé

Forslaget tager udgangspunkt i en læsning af området som en ø, og ser de udfordringer som forbindes hermed som en styrke. Der refereres til ideen om den unikke ø, afskåret fra det øvrige fastland, og hvordan nye former for fællesskaber, bæredygtighed og livsformer har en tendens til at opstå særligt på disse øer.

Derfor kaldes forslaget ”JernbaneØen”. Det er forslagets intention at iscenesætte den afsondrethed, der forbindes med området, ved at dyrke den unikke natur der er vokset frem i området og lade kvartererne vokse ud af dette. Og herved udspringer områdets særlige identitet.

Samtidig anlægges langs Jernbanebyens perimeter grønne volde, som bliver mødet med den omkringliggende by. Med dette greb søges ligeledes at iscenesætte området som en ø, og tanken er at synliggøre området udadtil med en vis lukkethed eller måske endda utilgængelighed mod den omkringliggende by, på samme vis som en naturlig ø har vandet som element imellem øen og det øvrige fastland.

Det er intentionen med forslaget, at ”JernbaneØen” herved positionerer sig i forhold til Københavns mange øvrige byudviklingsprojekter, som en ny type bydel i København, der opfylder det moderne menneskes behov for natur, historisk forankring, kultur og fællesskaber. Som et særligt vigtigt element i forslaget udvikles et kvalitetsprogram, der skal være retningsgivende for såvel bebyggelsen som naturen. Kvalitetsprogrammet baserer sig på en læsning af områdets eksisterende arkitektur og bygningsmasse, hvor der udplukkes særlige kvaliteter i arkitekturen fra industrihistorien, de eksisterende arkitektoniske kendetegn, til særlige værdier og detaljer. Disse kendetegn katalogiseres og anvendes som benspænd eller særlige ingredienser og indgår i designprocessen, når den fremtidige bebyggelse skal udvikles og opføres.

Kvalitetsprogrammet rummer også en registrering af den natur som unikt er vokset frem i området i dag. Naturens nuværende karakteristika, biotoper og dyreliv, bruges som afsæt til en dyrkning af hvert kvarters fremtidige identitet.

Team BIG SLAs helhedsplan. Her vist incl. evt. fremtidig byudvikling på perspektivarealerne og evt. fremtidig overdækning af CMC

Bebyggelsesprincipper, tætheder, bevaring og transformation

Området inddeles i syv kvarterer, der hver især, udover naturens særegne identitet i hvert kvarter, yderligere karakteriseres igennem sin egen unikke typologi. På den måde inddeles Jernbanebyen grundlæggende i syv meget forskelligartede områder med varierende, rumlige kvaliteter og forhold imellem det byggede, arkitekturen, og mellemrummet, naturen. Den arkitektoniske udformning, materialitet og detaljering af de enkelte bygninger udvikles som beskrevet ovenfor via principperne fra kvalitetsprogrammet, der igen yderligere differentierer områderne fra hinanden.

Bebyggelsen foreslås at gå i højden mod henholdsvis øst og vest på grund af blandt andet nærheden til S-tog- og metrostationer, og for samtidig at give muligheden for, at der gradvist bygges lavere mod områdets centrum, defineret som værkstedsområdet i Jernbanebyens nordlige del. På denne måde bevares den eksisterende skala og atmosfære i områdets midte.

Det er forslagets ambition at bevare så meget som muligt, både hvad angår bebyggelse og natur. Omdrejningspunktet for forslaget har været udviklingen af kvalitetsprogrammet, og en detaljeret læsning af forskellige kvaliteter, kendetegn og særlige værdier i den eksisterende bygningsmasse, som vil kunne tages med ind i fremtidens tilføjede bebyggelse. På den måde etableres et benspænd, som vil kunne generere nye typer af arkitektur, ny sammenhæng imellem nyt og gammelt, med målet om at skabe en helt særlig identitet i Jernbanebyen, som kan differentiere området fra byens mange øvrige nye bydele.

Bykvalitet, byliv og fællesskaber

Bykvaliteten opstår i mødet mellem det ambitiøse, grønne lag i forslaget og den mangfoldige bebyggelse. Det skaber et oplevelsesrigt område, hvor rummene imellem bygningerne konstant ændrer karakter, fra definerede snævre gadeforløb til udflydende grønne arealer omkring bebyggelsen.

Bylivet i forslaget er tiltænkt at opstå via et samspil mellem naturen og udadvendt anvendelse af flere af de karakteristiske, historiske bygninger. Generelt er det tanken, at det grønne og mellemrummet med de mange grønne lommer og nicher programmeres med fællesskabsfremmende funktioner, hvor beboerne og besøgende mødes på kryds og tværs i hverdagen.

Der er i forslaget lagt vægt på den værdi der kan skabes via byggefællesskaber, og det er i diagrammerne vist hvor i planen byggefællesskaber vil kunne placeres, og redegjort for den værdi den type byggefællesskab kan have for en bydel. Konkret foreslås det, at København bør igangsætte et strategisk samarbejde med den tyske by, Tübingen, samt at Jernbanebyen skal være stedet for en bygge-boligudstilling, der kan inspirere hele landet til fremtidens nye bæredygtige boligløsninger.

Grønne områder og bynatur

Forslaget fremstår særdeles ambitiøst ifht. at integrere grønt overalt i planen, både i den store skala og helt lokalt, både som offentlige parkanlæg og nære semiprivate og private grønne rum. Det grønne fremstår stærkt integreret i projektet, og det er ud fra det grønne, at projektets identitet opstår.

Forslaget præsenterer tre byparker med fokus på den centrale bypark, der med sin store grønne overbygning af CMC fremstår som et samlet hele, der bliver det byrumsmæssige omdrejningspunkt i planen. Ved at placere bl.a. en boldbane i Lokomotivhaven, øges denne parks samlede areal, hvilket forstærker den som planens særlige rumlige attraktion.

Naturen anvendes til at skabe særlige grønne ankomster, ligesom den bliver udgangspunktet for de syv kvarterers identitet. I hvert kvarter foreslås endvidere en central kvarterspark, og derudover gader med grønne profiler og grønne haver, gårdrum og tage.

Delvis bilfri bydel

Området etableres bilfrit, men med mulighed for ærindekørsel, renovation og beredskab. Gaderne udvikles med bynaturen som ‘trafikregulator’, der er tiltænkt at besværliggøre bilisme og tilgodese natur og bløde trafikanter. Dette greb gør bynaturen særdeles synlig i forslagets plan og samler hele området i én sammenhængende by- og gaderumsløsning. Parkering ligges fortrinsvis under bebyggelse i mange små enheder i områdets kant gemt væk af bebyggelsen, voldanlæg og enkelte steder øvrig terrænbearbejdning. Parkeringshusene er tænkt fleksible med mulighed for fremtidig brug til andre og mere aktive faciliteter i et fremtidigt scenarie, hvor privatbilismen måtte se anderledes ud.

Støj

Forslaget håndterer overordnet støjen på to måder. Mod CMC anlægges på både nord- og sydsiden en viadukt, der dels skærmer støjen, og hvor man kan bevæge sig til fods eller på cykel i øst-vest-gående retning på tagkonstruktionen. Viadukterne vises både programmeret med bylivsfremmende funktioner eller terrasserende byrum, der skaber grønne, aktive områder mod bebyggelsen langs CMCs kant.

Mod jernbanen nord og vest for området samt mod Vasbygade foreslås grønne volde i fem meters højde, der i samspil med den fremtidige bebyggelse afskærmer området for støj.

Realiserbarhed

Overordnet set er der tale om et realiserbart forslag. Det vurderes dog, at der vil kunne opstå udfordringer i de områder, hvor der bygges særlig højt, særligt ved punkthusene syd for BaneGaarden, samt de højere bygninger ved Enghavevej i den sydvestlige del af området.

Konklusion

Forslaget er et stærkt indspil i debatten om fremtiden for Jernbanebyen, og rummer en række meget stærke strategier. Det gælder særligt i relation til det grønne og bynaturen, samt arbejdet med kulturhistorien og kvalitetsprogrammet.

Med forslagets forståelse af området som en ø i byen, introduceres samtidig en tilgang til byudviklingen, hvor bydelen ganske vist rummer en række ankomstpunkter, men samtidig afsondres fra den omkringliggende by ved at anlægge en fem meter høj vold langs områdets periferi. Dette kan have nogle støjmæssige fordele, men samtidig kan den ødannelse, der opstår, i nogen grad virke som en barriere for den inkluderende by.

Forslaget har på interessant vis arbejdet med kvalitetsprogrammet og anvendt dette som en rammesætning for den fremtidige bebyggelse og natur, der vokser frem i området. Det tydeliggør de særlige kendetegn og værdier i den eksisterende arkitektur i området, ligesom naturen baseres på iboende biotoper og dyrearter. Bearbejdningen af forslagets indhold vedr. bynatur fremstår meget stærkt.

Kvalitetsprogrammet omsættes i varierende grad i den konkrete plan for bebyggelse i området. Som eksempel virker behandlingen af Toldkammerbygningen i Jernbanebyens sydlige del i nogen grad tilfældig, hvor man via kvalitetsprogrammet vil arbejde med ‘buer’, hvilket ikke har en sammenhæng med elementer i eksisterende bygninger og strukturer i denne bydel.

De syv kvarterer udvikles med hver sin karakter, både hvad gælder naturens grundlæggende udtryk og i valg af bebyggelsesstruktur. På den ene side skabes et interessant og meget forskelligartet område med mange typer af rumlige oplevelser. På den anden side fremstår de enkelte kvarterer som øer, der i mindre grad former et hele. Hvor nogle kvarterer tegner til at opnå tydelige, rumlige kvaliteter og et spændende forhold imellem det byggede og det ubebyggede, fremstår enkelte områder svagere. Det gælder særligt punkthusene syd for BaneGaarden ifht. bygningshøjder, afstand mellem husene og det skalamæssige sammenstød i forhold til BaneGaarden.

Af forslagets særlige styrker fremhæves især det meget stærke arbejde med områdets identitet, analyser og forslag til styrkelse af områdets naturværdier samt det tydelige og inspirerende kvalitetsprogram.