Team WERK

WERK, Via Trafik, Rønnow Arkitekter, Aaen Engineering, Oluf Jørgensen, Exometric, Briq

Hovedgreb og bærende idé

Forslaget bygger på en række klare strategier og 10 dogmer, indenfor fem overskrifter: Kultur, kant og kreative kræfter. Urban og grøn bydel. Byliv, aktive fællesskaber, privatliv og ro. Klima og bæredygtighed. Samt at udvikle i dialog.

Team Werks fysiske hovedgreb bygger på tre nord-syd-gående grønne byrumsforløb, som byder på landskabelige oplevelser, aktiviteter og funktioner. Det grønne netværk består yderligere af et hierarki af grønne gårdrum, allé-beplantning langs gadeforløbene og begrønnede pladser og lommeparker.

Som det mest markante træk i de rekreative uderum indrammes hele Jernbanebyen af et op til otte meter højt voldanlæg. Som støjdæmpende foranstaltning anvendes terrasserede volde som en fortolkning af Københavns karakteristiske fæstningsanlæg. Som reference nævnes bl.a. Christianshavns volde. Voldanlægget udformes som omkransende støjdæmpning mod jernbanearealerne i nord og Vasbygade i syd. Voldanlægget udgør det grønne, sammenhængende og rekreative loop, som nedbrydes og nedskaleres ved indgange til området med broforbindelser.

For projektet er det bærende, at DGNB-certificering opnås på platinniveau. Det betyder, at forslaget vil bevare alt og transformere eksisterende bygningsanlæg til nye formål for at nedbringe bydelens samlede CO2 aftryk. Det udarbejdede bæredygtighedsmateriale fremstår meget overbevisende.

Bebyggelsesprincipper, tætheder, bevaring og transformation

I forslaget disponeres bygningsgeometrierne ud fra teamets ambitioner om certificering til DGNB Platin. Ved at skabe et finmasket byrumsnetværk og en tættere og lav by opnås et mikroklimatisk forhold, som skaber gode rammer for et attraktivt byliv.

Projektets gennemsnitlige lave etagehøjde giver generelt gode boligforhold. Men samtidigt er en uforholdsvis stor bebyggelse placeret tæt på og langs CMC-områdets nordlige side, hvor gode solforhold til gengæld modsvares af støjudfordringer på øvre boligfacader. Som følge af voldanlæggets arealer og de forholdsvis homogene bygningshøjder kræver forslaget et stort, bygningsmæssigt fodaftryk på et relativt mindre areal.

Jernbanebyen er overordnet opdelt i fem kvarterer. De fem områder er organiseret for at sikre mange forskellige boligtyper og at forskellige livsformer indgår i de forskellige områder. Banegårdskvarteret er et tæt/lavt bykvarter i 2-4 etager primært opført i træ. Bebyggelsen er disponeret omkring mindre naboskaber. Det er bygget op i lave karrélignende bygningsformationer mellem BaneGaarden og Skydebroparken.

Værkstedskvarteret er et mangfoldigt område med åbne og udadvendte stueetager. Her har beboerne adgang til værksteder, gæsteboliger og et fælles vækst- og spisehus, en ny skole med boldbanen ”bag buerne”, bibliotek og idrætshal.

I den nordøstlige del af Værkstedskvarteret transformeres Eftersynshallen, Skydebroshallen og det nye Lokomotivværksted til nye funktioner i form af plejehjem, parkering og boliger, samt en hemmelig have.

I Toldkammerkvarteret transformeres Toldkammerbygningen til en pavillon-bygning og destination i grønne omgivelser. Bygningen vil sammen med Remiseparken stå som centralt omdrejningspunkt for disponering af bebyggelsen. Det massive erhvervsudlæg bag volden mod Vasbygade og vejadgangen synes at separere området trods intentioner om at Toldkammerbygningen binder sammen.

I Transformerkvarteret i den nordlige del af Jernbanebyen introduceres en åben og intensiv, grøn bebyggelsesstruktur i 3-7 etager nedskaleret mod Den Gule By.

Bakkekvarteret er et nyt bykvarter som kan opføres på CMCarealet. Kvarteret er en treetagers tæt/lav bebyggelse som delvis kobler sig på Skydebrosparken.

Bykvalitet, byliv og fællesskaber

Med et kulturelt byrumsloop skabes dels en øst-vest-gående forbindelse ud af Jernbanebyen, samt et system, som sammenbinder de primære torve og pladser. Mod alle primære torve og pladser er facaderne attraktive og udadvendte. Som styringsredskab foreslås at etablere et udviklingsselskab, som udvikler alle de udadvendte kvadratmeter på tværs af bydelen. En kuratering ud fra ønsket om at skabe stedets DNA på fire niveauer: -værksted og fabrikation, -unik og destinationsskabende, -fællesskabsdefinerende og -bæredygtighed og genbrug.

BaneGaarden, Lokomotivværkstedet og Toldkammerbygningen er udpeget som tre vitale bylivsdynamoer. Banegården videreudvikles i de tilstødende områder med støttefunktioner. Lokomotivværkstedet udvikles til en kulturel destination med både kulturelle og kommercielle værksteder og boder for erhvervslivet. Toldkammerbygningen til en hybrid der binder bro mellem erhverv, ildsjæle og beboelse.

Grønne områder og bynatur

Voldanlægget udgør et bærende element i forslaget og dets grønne struktur. Udover voldens rekreative karakter har volden samtidigt signalværdi. Forslaget refererer til voldens historiske funktion med at holde fjenden ude, og udråber støj som Jernbanebyens fremtidige fjende. Voldens otte meter høje, gennemgående grønne væg udtrykker dog en vis lukkethed, som i nogen grad modsvarer ønsket om at Jernbanebyen skal signalere åbenhed, som del af ankomsten til København og mod omgivende bydele. Voldanlægget mod jernbanearealerne kunne til gengæld godt kombinere rekreation, udsigt mod byen og støjdæmpning.

I den grønne strategi indgår desuden, at minimum 10% af alle facader, gavle, åbninger og tagflader beplantes. Eksisterende

lavninger og Skydebrosbassiner udnyttes til lokal afledning af regnvand. Derudover indgår voldanlægget i at sikre jordbalancen og øget biodiversitet i forbindelse med de skrånende flader.

Med forslaget ønskes korte afstande mellem Jernbanebyens boliger og grønne rekreative områder med højst 50 meter fra bebyggelse til et offentligt, grønt areal.

Lokomotivparken er Jernbanebyens centrale park og indgår i forbindelsen mellem Vesterbro og Havnen. I den sydlige del hæver parken sig henover CMC-arealet og får forbindelse med Remiseparken i Toldkammerkvarteret. Mod Vasbygade hæves parken igen i forbindelse med en gang- og cykelforbindelse til havnen.

Delvis bilfri bydel

Projektet anviser relativt detaljeret vej- og stistruktur, og der er et hierarki af stisystemer i Jernbanebyen. Trafikstierne er tre overordnede supercykelstier, en øst-vest-gående og to nord-syd-gående. De urbane strøg skaber plads til gående og cyklister med fokus på bymiljø, oplevelser og indkøb. De rekreative stier giver fodgængere prioritet.

Forslaget udlægger veje, som ikke giver mulighed for gennemkørende trafik, og der foreslås bilfrie områder med parkering i periferien. Fire blinde veje fører ind til vendepladser og parkeringshuse og en selvkørende bus skal understøtte den interne tilgængelighed.

Støj

Jernbanebyens støjproblem vil forslaget vende til noget positivt både mod jernbaneterrænet og mod Vasbygade. De foreslåede voldanlæg vil være op til otte meter høje. Med det markante landskabselement peges der på, at københavnerne samtidig får en ny destination i byen.

Støjproblematikken fra CMC er løst med grønne volde ind mod bebyggelserne og en mur mod CMC. Et valg som efterlader visse udfordringer ifht. facadernes udformning, herunder i relation til den intensive, sydvendte bebyggelse nord for CMC.

Realiserbarhed

Projektet fremstår absolut realiserbart. Dog er det vigtige møde mellem volden og de tilstødende bebyggelser kun i nogen grad belyst i forslaget. Forslaget om etablering af en 11-mands boldbane i Vognværkstedet fremstår interessant, dog savnes et alternativ, hvis pladsforholdene i praksis viser sig at være for trange.

Konklusion

Forslaget rummer en særdeles klar fortælling og strategi, og med afsæt i ambitionen om at opnå DGNB Platin er der arbejdet meget overbevisende metodisk med at udvikle afklarede hierarkiske landskabs- og byrumsstrategier. Vind og sollys er benyttet som designparameter, og med en bygningsgeometri med gennemgående 3-7 etagers bebyggelse opnås et homogent afsæt for en realiserbar, fremtidig udvikling.

Den gennemsnitligt lave etagehøjde skaber på den ene side set nogle klare kvaliteter, og resulterer samtidig i, at der bebygges tæt på begge sider af CMC og dermed støjen herfra.

Samtidigt må det medregnes, at voldanlægget mod Vasbygade optager et betragteligt stort areal, formentlig også større end angivet i forslaget. Her fremstår den rekreative kvalitet ikke i tilstrækkelig grad overbevisende. Voldanlægget rummer således mulige kvaliteter, men også udfordringer set ud fra om volden som udtryk beriger forståelsen af Jernbanebyen som en ny, levende og integrerende bydel. Projektet redegør i mindre grad for voldanlæggets møde med bagvedliggende bygninger, herunder hvordan de otte meter høje volde påvirker byggeriernes nederste etager.

Samlet set er forslagets store styrke et klart, idémæssigt grundlag, som er omsat i et meget metodisk og stringent arbejde med bæredygtighed, som har vundet stor anerkendelse i vurderingsudvalget.