Team Snøhetta Snøhetta, WE Architecture, Space Syntax, Burkhard Horn, Transsolar, Natur360
Hovedgreb og bærende idé Forslaget tager udgangspunkt i en interessant og ’udadskuende’ metode, hvor teamet spørger: Hvad kan Jernbanebyen tilføje og tilbyde København?
Som en væsentlig del af hovedidéen bearbejdes området også landskabeligt, så terrænet ændres markant og formes til dels at skabe en mere interessant natur dels at løse praktiske udfordringer som støj, vandhåndtering og lignende.
For at nå til et svar på spørgsmålet undersøges fire vidt forskellige idealer. Jernbanebyen som et ‘Bjerg’, Jernbanebyen som Lille København, Jernbanebyen som ‘Ekstremt horisontalt og ekstremt vertikalt’ og til sidst Jernbanebyen som et ‘Produktionshub’. Idealerne fremstiller ekstreme scenarier for hvordan man vil kunne arbejde med landskabsbearbejdning, programmering, produktion, tæthed og højder. Det er tanken at udtrække elementer og læring fra idealerne, der tilsammen vil udgøre selve forslaget til helhedsplanen for Jernbanebyen. Via arbejdet med idealerne bliver naturen en stærk drivkraft for forslaget. I forslagets hovedgreb er det intentionen, at Jernbanebyens kanter vendes på vrangen og i fremtiden defineres som nye, attraktive kanter indadtil mod en sammenhængende bypark, som døbes Jernbanehaven, forslagets titel. Jernbanehaven opstår via en tilgang til planlægningen, hvor området og den ny bebyggelse deles op i kvarterer, der hægter sig på de omkringliggende bymiljøer. Med denne tilgang opstår et nyt mellemrum, der bliver til Jernbanehaven.
34
Vurderingsrapport