Danske Fritidsfiskere nr. 5-2021 by Danske Fritidsfiskere

DANSK

A A AM

NR. 5 • OKTOBER 2021

TTØ

N IN NG I

DANSKE FRITIDSFISKERE

D A NS K

E ØRR RER FFIIS SK OO KEERRFF

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Formanden skriver…

Sensommerhilsen fra formanden Nu går sommeren på hæld, og jeg håber, at I alle får fisket og fanget lidt. Jeg ved godt, at det kystnære farvand ikke har det godt i Danmark, og det talte vi også med miljøministeren om da vi endelig kunne møde hende. Mere om det inde i bladet (s. 4). Det har været mange møder på det sidste, og der kommer mange flere i tiden fremover, men I skal vide, at vi går i dialog med alle, der vil det, og kæmper for vores ret til at fiske. Der skal fx være dialogmøde d. 23. september, hvor hele det rekreative fiskeri skal endevendes. Kaj og Flemming deltager fra os, og de får kam til deres hår mod fx Danmarks Naturfredningsforening,

INDHOLD Formanden skriver.................................................... 2 Det sker..................................................................... 3 Møde med miljøministeren.................................... 4-5 Udsætninger af over en million ål............................. 4 Ny marin fiskeplejekonsulent hos DTU Aqua........ 6-7 Vel mødt på landsmøde 2021................................... 8 Uddrag fra hovedbestyrelsesmødet.......................... 8 Koden til pighvarklækning er knækket...................... 9 Boganmeldelse: Hvalbåde, hvalfangst og hvaler...... 9 Kreds-og foreningsadresser................................. 11-13 Nyt fra lokalforeninger og kredse.......................14-19 Tab af ålegræs koster dyrt på klimakontoen........... 20 TEMA: Om hummere...............................................21 Ny viden og nye hummere................................. 22-23 Fonde bakker op om havmiljøet............................. 24 Havsvømmere skaber risiko for ulykker.................. 25 Ny app skal styrke kampen mod ”havfald” ........... 26 Lykkelige lystfiskere lander tre tunfisk ................... 26 145 områder undersøges for PFOS-forurening........27 Undgå ulykker med dykkere ...................................27 Bomtrawlere slukker signalet.................................. 28 SF vil sætte en stopper for trawlfiskeri.................... 29 DAFF deltager i Projekt Kysthjælper.................. 30-31

Dansk Sportsfiskerforbund og den nye Forening for Skånsomt Kystfiskeri. Dem har Flemming og jeg lige haft møde med, og jeg må indrømme, de har nogle meget restriktive og umulige krav i forhold til os. Men med Kaj og Flemming ved roret, er jeg sikker de får modstand. Selvfølgelig er der nogen områder, vi nok kommer til at give køb på, men alt andet lige er jeg da stadigvæk optimist, og vi skal nok få lov til at fiske fremover. Bedste hilsner fra Jesper

Forsidebilledet I sensommeren har rigtig mange af lokalafdelingerne været på vandet og hjælpe DTU Aqua med at sætte ål ud. På forsidebilledet, som Søren Kubel fra Jyllinge Fritidsfiskerforening har taget, kan du se, hvordan det gik for sig, da 10.000 styks åleyngel fik en rutchetur gennem et støberør for at komme helt ned i ålegræsset. I alt har DTU Aqua

med hjælp fra en mindre hær af fritidsfiskere, fået sat mere end 1,2 mio. glasål ud i søer, åer og ved kysten. Formålet er, at få flere ål til at svømme til det mytiske Sargassohav for at gyde. Hvis det lykkes, betyder det for fremtiden forhåbentlig flere ål i fritidsfiskernes ruser. Læs mere på side 5 og side 14-19. RB

DANSK

TØ

DET SKER Møde med Foreningen for Skånsomt Fiskeri DAFF holdt møde med Foreningen for Skånsomt Fiskeri PO (FSKpo) den 31. august i Gershøj. Mødet var kommet i stand i fortsættelse af et godt samarbejde omkring protesten mod udkastet til den ny skarvhandlingsplan. Der var enighed om sæler, skarv og klapning m.m. Derimod var der ikke enighed om ønskerne til revision af lovgivningen om det rekreative fiskeri. FSKpos medlemmer mener, at der sker sort salg fra fritidsfiskere, og at nogle fritidsfiskere fisker med for mange redskaber. Der var en del misforståelser, vi fik ryddet af vejen. Vi fortalte om, hvordan fritidsfiskeriet foregår. I virkeligheden bør der være en lang række fælles interesser de to foreninger imellem, og vi håber, at det gode samarbejde omkring skarv kan fortsætte på andre områder. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltog i mødet.

Limfjordssammenslutningen På baggrund af Limfjordssammenslutningens udspil om regulering af fiskeriet i Limfjorden havde Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund et møde med Lmfjordssammenslutningen 1. september i Løgstør. Oplægget blev gennemgået og diskuteret. Der blev opnået enighed om en lang række punkter, og begge parter fik en bedre forståelse af baggrunden for parternes synspunkter. Der udestår nogle enkelte punkter, som vi nu drøfter videre i baglandene. Derefter vil vi afholde et nyt møde.

Kystens Parlament Der er afslutning på Kystens Parlament København i Altingets Gård den 17. september. Der er udstillinger og debat ved kutter Anton i Havnegade “Knasten” v/Knippelsbro.

Af Flemming Kjærulf, landssekretær

Landsformand Jesper Simonsen deltager sammen med en række af de lokalforeningsmedlemmer, som har deltaget i arrangementerne ved de forskellige havneanløb.

BSAC Der afholdes generalforsamling og bestyrelsesmøde i BSAC den 22. september. Landssekretær Flemming Kjærulf deltager.

Fremtidens rekreative fiskeri Dansk Amatørfiskerforening er indbudt til dialogmøde om fremtidens rekreative fiskeri 23. september hos Fiskeriministeriet. Lovgivningen om det rekreative fiskeri skal revideres. Alle organisationer i § 7 udvalget er blevet bedt om at komme med deres ønsker til ændringer. På hovedbestyrelsesmødet den 11. september udarbejdede Dansk Amatørfiskerforening en ønskeliste, som er fremsendt til ministeriet. Organisationernes forslag vil blive drøftet på dialogmødet. Landsnæstformand Kaj Larsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltager i mødet.

Miljøtilstanden i de indre danske farvande Mandag den 27. september afholdes en heldagskonference om miljøtilstanden i de indre danske farvande. Kommunernes Internationale Miljøorganisation og Slagelse Kommune er arrangører. Konferencen afholdes på Kobæk Strand. Landsformand Jesper Simonsen deltager.

Kyst- og lystfiskerstrategien Der afholdes møde i følgegruppen til kyst- og lystfiskerstrategien tirsdag den 28. september 2021 kl 15. Mødet holdes i Assens Kommune i Denmark Fishing Lodge, Å Strandvej 102, 5631 Ebberup. Landsformand Jesper Simonsen deltager.

Det Fælles Fiskeriudvalg Der afholdes møde i det Fælles Fiskeriudvalg mellem Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund den 29. september på Fjelsted Skov Hotel & Konference.

Stenrev som kystbeskyttelse BARREEF interessent-møde den 21. oktober. DTU Aqua har startet et nyt projekt, der hedder BARREEF, og som er et projekt omhandlende kystbeskyttelse og marin biodiversitet. Ideen med projektet er at undersøge om kystbeskyttelse kan udføres, så det gavner den marine biodiversitet. Dette er vigtigt, fordi Danmark oplever stigende behov for kystbeskyttelse samtidigt med, at havnaturen er voldsomt presset. Planen med projektet er at anlægge et stenrev og undersøge, om det både giver kystbeskyttelse og fremmer den marine biodiversitet. Kystbeskyttelse har potentiale til at påvirke mange mennesker. En vigtig del af BARREEF-projektet er derfor samarbejde med interessenter. Landsformand Jesper Simonsen deltager.

Møde for nøglefiskere Der afholdes nøglefiskermøde den 16. oktober på Fjelsted Skov Hotel & Konference.

Ny ICES-rådgivning for laks i Østersøen Den 15. september kom der ny ICES-rådgivning for laks i Østersøen. Laksebestanden har det ligesom de øvrige fisk i Østersøen dårligt. ICES foreslår derfor et totalt stop for laksefangst i Østersøen i 2022 bortset fra i Den Finske Bugt, hvor man foreslår en kvote på 11.800 laks. Det er nu op til EU kommissionen om man vil følge rådgivningen. Det er dog helt sikkert, at der vil komme strammere restriktioner, og at det også vil omfatte det rekreative fiskeri.

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

DANSKE FRITIDSFISKERE Nr. 5 - oktober 2021 Afleveret til distribution 30. september 2021 Bladet udkommer i alle lige måneder. 2.200 eksmp. www.danskefritidsfiskere.dk Udgives af Dansk Amatørfiskerforening Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Medlemskontor/administrator Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion Rikke Bolander Ansvarshavende redaktør Strandfogedvej 8, Klitmøller 7700 Thisted Mobil: 3112 1343 rikke@bolander.dk

Annoncer Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.

NÆSTE BLAD Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i december 2021. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. november 2021 pr. brev eller e-mail til rikke@bolander.dk På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Møde med miljøministeren 26. august 2021 Tekst: Flemming Kjærulf. Foto: Jesper Simonsen. Ministeren bød velkommen og understregede, at man er meget glade for det arbejde, DAFF gør for miljøet og vore fiskebestande, og roste de mange frivillige fra DAFF. Landsformand Jesper Simonsen ønskede et forsinket tillykke med ministerposten og takkede for invitationen til dette møde, og indledte med en beskrivelse af foreningen og det rekreative fiskeris forskellige udøvere både sportsfiskere og fritidsfiskere, turbåde, undervandsjægere m.m. De fælles visioner for det rekreative fiskeri blev kort gennemgået herunder: a. Plads til alle både med stang og redskaber. b. Bestands- og miljø ophjælpning forud for restriktioner c. Alle fangst- og redskabs begrænsninger skal være biologisk begrundede (andet resort) Jesper Simonsen understregede betydningen af den kystnære fauna og områdets betyd-

ning, fordi alle fiskearter vokser op eller tilbringer en del at deres livscyklus i det kystnære område. Derfor er det vigtigt at beskytte disse områder. Senest har DTU Aqua i nøglefiskerrapporten 2017-19 dokumenteret, at der er tilbagegang for mange fiskearter i det kystnære område. Landsformanden understregede, at DAFF ønsker at bidrage mest muligt til at forbedre livsvilkårene for vore fiskearter, og gerne vil bistå med mandskab og viden. Vi vil drøfte hvorledes dette bedst sker i samarbejde med ministeriet og styrelsen Ministerens besøg i forbindelse med indvielsen af Gershøj Stenrev blev bragt i erindring; det var modigt at byde en bornholmer på røget fisk, men ministeren var meget tilfreds med Jespers smagsprøver dengang. Forsøgene med reetablering af stenrev viser gode resultater. Ministeren fortalte, at man har afsat penge til Stenrev og erklærede sig meget enig i at reetableringerne skal ske på et fagligt grundlag. DAFF understregede, at vi gerne bidrager med bistand til DTU Aqua med under-

søgelser, transport af materiel på søterritoriet m.m., viden om lokale forhold, praktisk samarbejde med f.eks. landmænd om fremskaffelse af stenmateriale. Dansk Amatørfiskerforening har engagerede lokalforeninger overalt i landet. Jesper Simonsen gav ordet til Landssekretær Flemming Kjærulf vedr. sand og ralsugning og klapning. Han understregede, at der er efter DAFFs opfattelse ikke et tilstrækkeligt samarbejde mellem sagsbehandlingen på råstofsiden og på miljøsiden selvom det er samme styrelse. Det er vigtigt, at der ikke blot ses på, om en eventuel indvindingstilladelse generer det eksisterende fiskeri. Der skal også se på, om vigtige habitater og opvækstområder påvirkes. Såvel for de fisk, der senere indgår i fiskeriet, som for den flora og fauna, der indgår i den samlede fødekæde. Ministeren var enig i, at vi skal passe på alle områder, som er vigtige for vore fiskebestande og noterede sig vore synspunkter Om klaptilladelser understregede Flemming Kjærulf, at når

Miljøminister Lea Wermelin, landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf kunne endelig mødes efter flere udsættelser pga. corona.

der ansøges om klaptilladelser, er der næsten altid tale om forurenet oprensning fra havne og sejlrender. Miljøstyrelsens bestemmelser om håndtering på land af forurenet jord er meget restriktive og omkostningsfulde. Derfor ender det som oftest med, at man søger en klaptilladelse på havet, som i virkeligheden er meget mere følsomt end landjorden. Vi efterlyser en begrænsning af klapning og en mere restriktiv holdning til, hvilke miljøfarlige stoffer, der tillades. Der burde gælde samme krav til renhed af materiale, der klappes som gælder for jordflytning på land. Ministeren var enig i, at man skulle undgå forureningen, men forklarede at det vil være meget dyrt at tage klapmaterialerne på land og miljøbelastende at fragte dem på lastbiler. Man er dog i gang med at se på området. Om sæler berettede ministeren, at hun var overordentlig enig i vore synspunkter, men det er et vanskeligt område med mange interesser, som man let kan slå sig på. Vi anbefalede, at Danmark søger samarbejdspartnere til at ophæve forbuddet mod handel med sælprodukter. Vi finder det ikke etisk korrekt at regulerede sæler skal destrueres, og incitamentet for jægere til at regulere bliver mindre. Flemming Kjærulf gennemgik hovedpunkterne i DAFF’s høringssvar til Skarvhandlingsplanen. Specielt understregede han, at der bør skaffes opbakning til, at skarven flyttes til fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, således at der kan fastsættes jagttid på skarv. Ministeren understregede, at man var opmærksom på, DAFF’s høringssvar, og at fiskeriets organisationer ikke kan støtte udkastet. Vi redegjorde for vore synspunkter omkring kloakseparering og udledning af vejvand. Det kaldes ofte det grå spildevand og indeholder diverse

DANSK

TØ

støvpartikler, PAH, mikroplast fra dæk og cyanider fra vejvand. Vi observerer, at rejerne flygter fra det kystnære område ved regnskyl. Dette indikerer at det ”grå spildevand” ikke er så uskadeligt, som det har været antaget hidtil. Dansk Amatørfiskerforening ser derfor gerne, at der iværksættes en undersøgelse af det grå spildevands miljøvirkninger. Vi oplyste, at DAFF har tilsagn fra såvel Vandvær-

kernes organisation DANVA, Danmarks Fiskeriforening (PO), flere kommuner og naturligvis vore lokalforeninger om at ville deltage i et projekt med udredning af det ”grå” spildevands betydning for vandmiljøet. Vi mangler således bare Miljøstyrelsen til at sidde for bordenden ved en sådan undersøgelse. Ministeren oplyste, at Miljøstyrelsen netop er i gang med at undersøge disse problemstillinger.

DAFF vil følge op på dette og forsøge at komme i dialog med Miljøstyrelsen om dette. Jesper Simonsen afsluttede med at takke for ministerens udmeldinger omkring Biodiversitetsstrategien og de 10 % strengt beskyttet natur, hvor fiskeri og jagt evt. skulle forbydes. Ministeren understregede, at det ikke er den danske holdning. Jesper Simonsen og ministeren takkede gensidigt

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

for mødet, som blev afsluttet præcis efter en halv time som planlagt. I mødet deltog ud over miljøminister Lea Wermelin også kontorchef Katrine Nissen og ministersekretær Sille Juhl Prang.

Udsætninger af over en million ål i søer, åer og ved kysten I sommeren 2021 blev der udsat 1.238.700 små ål i fersk- og saltvand. Formålet er at øge antallet af voksne ål, der søger mod Sargassohavet for at gyde. Tekst og foto: Fiskepleje.dk Den danske forvaltningsplan for ål har som formål at øge antallet af blankål i naturen. Blankål er det stadie, som ålene når efter 5-15 år, inden de starter deres vandring til gydepladserne i Sargassohavet, som ligger 6.000 km vest for Europa. Ud over begrænsninger i fiskeriet forsøger man at genoprette bestanden ved at udsætte åleyngel.

De mange ål, som er ca. 10-15 cm lange, bliver udsat på forskellige lokaliteter rundt om i Danmark. Udsætningerne bliver planlagt af DTU Aqua og selve udsætningerne foregår med hjælp fra fritidsfiskere, sportsfiskere, bredejere og åmænd. (Læs mere på s. 14-19) Udsætningerne er finansieret af den Europæiske Hav- og Fiskerifond samt fisketegnsmidler og herudover bidrog Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation i 2021.

De fleste ål bliver udsat i vandløb og søer

Den danske forvaltningsplan for ål, som udspringer af EU’s genopretningsplan for ålebestanden, har særligt fokus på at øge produktionen af blankål i ferskvand. Målet er at øge mængden af blankål i ferskvand til 40 % af det oprindelige niveau. Derfor bliver der udsat flere ål i ferskvand end i saltvand. I år bliver 10 % af de små ål udsat i saltvand og 90 % i vandløb og søer.

De ål, der bliver udsat, stammer fra glasålsfiskeri i Sydeuropa. Formålet med at flytte rundt på ålene er at flytte dem fra et område med stor dødelighed til et område med mindre dødelighed, så flere af dem bliver voksne og kan vandre til Sargassohavet for at gyde. Flere undersøgelser underbygger, at ål fra udsætninger vokser og bliver til blankål, der søger mod havet.

Flere af DAFF’s lokalafdelinger har hjulpet DTU Aqua med udsætningen.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Ny marin fiskeplejekonsulent hos DTU Aqua Mette K. Schiønning har interesseret sig for havmiljøet siden barndommen. Med sit nye job glæder hun sig især til at dykke ned i de kystnære økosystemer sammen med bl.a. fritidsfiskere. Af Rikke Bolander Der findes et på mange måder gensidigt afhængighedsforhold mellem fritidsfiskere og DTU Aqua: Fiskerne registrerer arter eller tager forskere med på vandet, og DTU Aqua bidrager til gengæld med uvurderlig viden om miljøet i vores farvande, og om en mere bæredygtig fremtid. I spidsen for det samarbejde står de marine fiskeplejekonsulenter, og mange medlemmer af DAFF har igennem årene stiftet bekendtskab med Mads Christoffersen. Han har imidlertid skiftet titel til konsulent hos Cowi, men hans efterfølger Mette K. Schiønning er allerede i fuld gang med at fortsætte, hvor han slap. I denne Q&A kan du lære hende lidt bedre at kende.

Q: Har du altid interesseret dig for havet og havmiljøet? A: Min interesse for havet og havmiljøet startede i barndommen, hvor jeg hver sommer tilbragte adskillige timer på stranden og i vandet, når vi var på ferie i mine bedsteforældres sommerhus i Hou ved Odder. Der begyndte jeg at drømme om at blive marinbiolog, så jeg kunne få lov til at arbejde med fisk, udforske og tilbringe tid på og ved havet. Heldigvis fik jeg mulighed for at forfølge min drøm, som har bragt mig rundt omkring i verden. Jeg har bl.a. studeret i Island og Irland, arbejdet med hvidhajer i Sydafrika, foretaget fiskemarkedsundersøgelser i Asien og Sydeuropa, udforsket chilenske fjorde og været en del af fiskerisamfundet i Thyborøn, da jeg

arbejdede som marinbiolog i Jyllandsakvariet. Q: Fisker du selv? A: Jeg fisker ikke selv, men jeg er en aktiv tørdragtsdykker og tilbringer gerne meget tid på fartøjer i forbindelse med arbejdet. For nylig har jeg sejlet rundt i Limfjorden for at fiske efter hummere med tejner, som er en del af et større hummerprojekt hos Dansk Skaldyrcenter/ DTU Aqua i Nykøbing Mors. Videnskabelige togter i danske farvande hører bl.a. til den anden del af mit arbejde hos DTU Aqua, idet jeg er ansat på deltid som marin fiskeplejekonsulent. Q: Hvad laver en marin fiskekonsulent egentlig? Mit arbejde som marin fiskeplejekonsulent er meget alsi-

Mette K. Schiønning har et imponerende CV, der strækker sig fra de chilenske fjorde til Thyborøn. Foto: DTU Aqua.

digt og består overordnet set af projektledelse, samarbejde og kommunikation med fiskere, opdrætsanlæg og andre interessenter, administrative opgaver, skriftlig formidling til fiskepleje.dk, dataindsamling, m.m. På nuværende tidspunkt er jeg projektleder på to fiskeplejeprojekter, der hedder ”Udsætning af marine fisk”, der fokuserer på at ophjælpe fiskebestandene i de kystnære områder og fjorde, især skubber og pighvarrer, og ”Overlevelse og habitatbenyttelse hos europæisk ål i kystnære områder”. Q: Hvordan ser en arbejdsuge typisk ud? En arbejdsuge som marin fiskeplejekonsulent består typisk af en god kombination af feltarbejde, kommunikation med fiskere og andre interessenter, skriftlig formidling, administrative opgaver, m.m. I sidste uge overværede jeg bl.a. den årlige skrubbeudsætning på Mors som en del af projektet “Udsætning af marine fisk”, der foregår i tæt samarbejde med fritidsfiskere og opdrætsanlægget Vensøsund Fisk og Skaldyr Aps. Jeg tog også i felten med min kollega til Karrebækminde syd for Næstved for at måle og veje ål, der gennem en årrække er blevet fisket og fanget af fritidsfiskere fra lokalområdet. På kontoret brugte jeg bl.a. tid på administrative opgaver, mødeforberedelse og kommunikation med interessenter. Q: Hvad glæder du dig mest til? A: Der er mange arbejdsopgaver, jeg glæder mig til, men jeg ser især frem til samarbejdet med fiskerne og andre interessenter på de igangværende projekter og til at udvikle, igangsætte og eksekvere fremtidige projekter i fællesskab med fi-

DANSK

TØ

skere, hvor der fokuseres på de kystnære økosystemer. Q: Hvad ser du som de største udfordringer for vandmiljøet og livet under overfladen? A: Vi lever i en tid med store udfordringer, især i form af klimaforandring, overfiskeri, habitatødelæggelse, invasive arter, eutrofiering og tilbagevendende iltsvind. Når et økosystem er kommet i ubalance, hvilket oftest er skabt af flere kombinerede faktorer, kan det tage flere årtier for et område at vende tilbage til samme tilstand, til trods for ihærdige indsatser og reduceringer i udledninger fra industrier. Vi ser dog også, at det er muligt forbedre tilstandene i vores havmiljø med forskellige tiltag, og det synes, jeg er vigtigt at huske på i denne tid, hvor biodiversiteten er i tilbagegang. Igennem marine naturgenopretningsprojekter har det fx været muligt at genetablere gamle stenrev såsom Læsø stenrev, som er Danmarks største og Als stenrev, der begge har øget biomassen og artssammensæt-

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

ningen i og omkring de genetablerede rev. Andre projekter såsom det igangværende “Bælt i Balance”, som DTU Aqua også er en del af, fokuserer bl.a. på biohuts (fiskebørnehaver), frivillige fredninger for fiskeri, mindre støj i havet og opfiskning af krabber. Q: Hvilken rolle spiller fritidsfiskerne ift. dit arbejde? Fritidsfiskerne spiller en meget stor og væsentlig rolle i mit arbejde som marin fiskeplejekonsulent, da det er dem, der leverer alt det hårde arbejde ved at fiske de forskellige arter og stille grej til rådighed. Deres gode samarbejdsevner, velvilje, arbejdssomme adfærd og interesse for opgaverne gør det derfor muligt at udføre vores projekter. Det er klart, at uden deres hjælp havde det ikke været muligt at indsamle alt den vigtige data gennem tiden, der i sidste ende skal forsøge at bidrage med at skabe sundere og mere modstandsdygtige kystnære økosystemer til fordel for alle dens brugere.

Båd sælges

“Andrea” er 24’ x 8.5’ 7.4m x 2.6m • 2cyl Sabb type 2H diesel (lavt timeantal, kører og starter perfekt) kommer med manual. • Total renoveret elektrisk system med ledningsdiagram. • ICOM VHF • Garmin 498 map GPS • Hydraulik styresystem • Alt tibehør (tovværk, fendere værktøj redningsveste, flaskegas komfur, osv) kommer med. • 3 lænsepumper. Hvis interesseret lader jeg 4 fiskevager og 100 m bundgarn blive om bord. Tag båden som den er og hvor den er (nok diesel i tanken for ca. 35 timers motor /5-6 knob. Traileren kommer med men er i dårlig forfatning og kan kun bruges som stativ. Raytheon radar og Robinson autopilot skal serviceres.

Henv.: Lars Jensen, tlf. 28 23 75 02 Plads 40, Skødshoved Bro Jollehavn

I felten i Karrebækminde fjord, hvor indfangede ål bliver vejet, målt og scannet som en del af det længerevarende åle-projekt om europæisk ål i kystnære områder. Foto: Privat.

Hvad vil dine lokalpolitikere gøre for vandmiljøet? D. 16. november er der kommunalvalg, og det er en god mulighed for at få indflydelse på, hvad der sker med vandmlijøet, der hvor du bor. Du kan selvfølgelig sætte dig ind i dine lokale kandidaters holdninger til livet under overfladen, men det er også en oplagt mulighed for at stille kandidaterne spørgsmål til de områder, der betyder noget for dig og dit fiskeri. Det kan være til vælgermøder, når du møder dem i gågaden, på Facebook eller i et

læserbrev i den lokale avis. Kommunerne har stor indflydelse på natur og miljø, så det er vigtigt, vi får valgt de kandidater ind, der både har visioner og planer for en mere blå fremtid.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

DANSK

I år kan landsmødet heldigvis foregå helt uden Coronaens begrænsninger. Lokalforeningerne deltager med hver to delegerede, og derudover en delegeret fra de foreninger, som har over 100 medlemmer. Sidste år gjorde dirigenten opmærksom på, at der var mødt flere op end vedtægterne gi-

ver mulighed for. Dette var en praksis, som har været anvendt i flere år. Dirigenterne opfordrede til, at det fremover sikres, at vedtægterne overholdes, og at dette meldes ud i bladet og ved indkaldelsen til landsmødet. Der vil derfor i år være opstillet et særskilt bord til gæster, hvor også evt. ekstra deltagere fra de enkelte foreninger kan sidde, således at dirigenterne

kan have overblik over, hvem der er delegerede og hvem der er gæster. Desuden er der inviteret gæster fra Dansk fritidsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark og foreningens to æresmedlemmer Vagn Gram og Henning Nielsen. På landsmødet er der valg til posterne som landsformand og landskasserer. I øvrigt er der

TØ

Af Flemming Kjærulf

Dansk Amatørfiskerforening afholder landsmøde den 30. oktober på Fjelsted Skov Hotel & Konference på Vestfyn.

Vel mødt på landsmøde 2021 RF

IS K E R F O

valg til posterne som intern revisor og revisorsuppleant, ligesom landsmødet skal vælge ekstern revisor. Derudover skal vi uddele foreningens vandrepokal til et medlem, der har gjort en særlig indsats i årets løb. Sidste års pokalmodtager, Torben Larsen, vil få overrakt en lommelærke som erindring. Endelig skal der besluttes dato for næste års landsmøde, hvor Hovedbestyrelsen foreslår lørdag d. 29. oktober 2022 kl. 10 på Fjelsted Skov Hotel og Konference.

Uddrag fra hovedbestyrelsesmødet Dansk Amatørfiskerforening holdt hovedbestyrelsesmøde lørdag den 11. september 2021 kl. 10.00 på Fjelsted Skov Hotel & Konference. Af Flemming Kjærulf Landsformand Jesper Simonsen bød velkommen og glædede sig over, at vi nu kan ses igen, da vi heldigvis ikke længere er så begrænset af corona. Han takkede samtidig for den store indsats fra alle. Dernæst fortalte han om et møde med Foreningen for Skånsomt Fiskeri PO (FSK). Der var enighed om emner sæler, skarv og klapning m.m.. Desværre havde de nogle forslag, som de mente skulle bekæmpe ulovligt fiskeri og sort salg af fangster, som de ville høre vores mening om, og som de agtede

at fremføre på dialogmødet om det rekreative fiskeri. FSK foreslår en lukkedag for fritidsfiskeri og færre redskaber. Vi var naturligvis ikke enige. Efter mødet har DAFF meddelt FSK, at det vil være meget svært at begrunde et samarbejde, hvis de kommer med forslag, der straffer de lovlydige fiskere, for at ramme det ulovlige fiskeri. Årsregnskabet blev gennemgået og taget til efterretning. Det samlede resultat følger i store træk budgettet, men der er på grund af corona en del udsving på enkeltposter. Det blev foreslået, at foreningen

får en MobilPay-konto. Den idé arbejder økonomiudvalget videre med. Hovedbestyrelsen har spurgt til reglerne om afmærkning af dykkere. Fra Søsportens Sikkerhedsråd forelå et notat, som omtales på side 27. Udvalgene og kredsene aflagde beretninger. PR-udvalget foreslog, at der indføres et tilskud til lokalforeningerne til hvervemøder på 3.000,- kr.. Hovedbestyrelsen godkendte dette. Kysthjælper-projektet, som omtales på side 30 og 31, blev drøftet, og det blev besluttet, at landsnæstformand, Kaj

Larsen, og formand for projektudvalget, Lasse Alkærsig, fremover deltager i projektets møder. Hovedbestyrelsen udpegede en modtager af DAFF’s vandrepokal. Navnet på modtageren vil blive offentliggjort på landsmødet den 30. oktober. Det blev vedtaget at udsende en velkomstpakke til nye medlemmer, og at der sker en bedre opfølgning på de, der indmelder sig via hjemmesiden.

DANSK

TØ

Arkivfoto

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Arkivfoto

Koden til pighvarklækning er knækket Der er godt nyt fra Venø, hvor pighvar-klækningen i år er lykkes. Der er udsat 10.000 i Guldborgsund og der vil blive udsat ca. 1.500 i Kerteminde Fjord. På Venø er det også gået godt med skrubberne. Det blev

til 100.000 udsætningsklare skrubber. Der er udsat 17.000 skrubber i Horsens fjord og 83.000 i Limfjorden, fortæller Arne Rusbjerg fra DFF. På Bornholm var pighvar-projektet i år klar med det rigtige

udstyr, og der blev fanget rimeligt med pighvar. Til gengæld manglede der desværre hanner. Den fisker, man havde aftale med, kunne ikke fiske alligevel, og man forsøgte selv at fange nogle flere hanner, men det

lykkedes kun delvist. Det blev kun et par hundrede klækkede yngel, så det var ikke værd at køre til Venø med. Man er klar til at forsøge igen til næste år. FK

BOGANMELDELSE

Hvalbåde, hvalfangst og hvaler Ib Ivar Dahl, forlaget Ravnerock 2021, 86 sider med illustrationer Af Flemming Kjærulf Dansk Amatørfiskerforenings tidligere næstformand og konstitueret formand i 2020, Ib Ivar Dahl, har igen begået en lille bog. Denne gang, som titlen også afslører, om hvalbåde, havalfangst og hvaler. Bogens udgangspunkt er, at forfatteren ved et tilfælde (ingen tilfælde er tilfældige) og med hjælp fra skipper Mogens Frohn på Fulton og en søn, der er skibsbygger, kommer over tre af marinens udtjente hvalbåde. Den ene ender som forfatterens fiskehytte Fra historien om hvalbådene - som er en betegnelse for en bådtype, og altså ikke nødvendigvis en båd, der har deltaget i hvalfangst - udvikler fortællingen sig til hvalfangertiden, den danske hvalfangst på de store have. Der fortælles også om fangst på marsvin i vore hjemlige fjorde og om grindefangst på Færøerne. Forfatteren bruger den skrækkelige

forvaltning af verdens hvaler, som nær havde udryddet mange hvalbestande, som et billede på menneskenes uforstand og overmod. Sluttelig drager forfatteren paralleller til vore dages forvaltning af livet i havet. En letlæst, men absolut læseværdig bog for alle med blot et stænk saltvand i håret. Måske en idé til en lidt anderledes julegave i år. Hvalbåde, hvalfangst og hvaler Helbind, gennemillustreret 112 sider. Bogen er udgivet i begrænset oplag på forlaget Ravnerock i samarbejde med naturcenter Tønnisgaard på Rømø. Pris kr. 250,Kan købes i boghandlerne eller hos forlaget Ravnerock post@ravnerock.dk eller info@tonnisgaard.dk

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

VI TAGER PÅ MESSE! OG VI GLÆDER OS TIL AT HILSE PÅ DIG!

Kom og få en snak om garn, ruser og hvad du lige står og mangler…. HØR MERE OM VORES NYE PANTORDNING

KIG FORBI VORES STAND PÅ

I AALBORG KONGRES- OG KULTURCENTER FRA 13. - 15. OKTOBER 2021

FIND OS PÅ STAND H 846 VORES ÅBNINGSTIDER I BUTIKKEN OG PÅ TELEFONEN Mandag - torsdag kl. 7.30 - 16.00  Fredag kl. 7.30 - 13.00

Følg os på :

Om fredagen kan Jess Rasmussen og Tom Nielsen kun træffes på

Facebook.com/ daconet.dk

telefonen fra 7.30 - 16.00. Jess: 40 26 26 11  Tom: 40 35 60 87

Vi er en af landets førende producenter indenfor fiskeriudstyr. Siden 1933 har vi opbygget en solid viden indenfor fiskenet og relaterede varer.

Vi kender forholdene til bunds! E-mail: fiskenet@frydendahl.com Tlf.: 97 31 13 11

www.daconet.dk

E-mail: daconet@daconet.dk

Landsorganisationens ledelse og adresser FORRETNINGSUDVALG OG HOVEDBESTYRELSE Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 3 Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Landsnæstformand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Medlemskontoret Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 4 Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Kredsformand kreds 1 Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Kredsformand kreds 9 Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 75 56 18 87 erlinglj@stofanet.dk

Kredsformand kreds 2 Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Kredsformand kreds 10 Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

KONTAKTPERSONER

Kredsformand kreds 11 Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen - det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

72 18 56 00

Her er angivet formænd. Andre kontaktpersoner er på hjemmesiden

Fiskeriudvalget Jesper Simonsen Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Projektudvalget Lasse Alkærsig Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Friluftsrådet Bjarne S. Nielsen Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com

PR-udvalg Kaj Larsen Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Salg logo og fritidsartikler Frederik Svendsen Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Bladudvalget Flemming Kjærulf Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Tryg forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter, at den er indtruffet. Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer samt kørsel til og fra fiskeri.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

KREDS- OG FORENINGSADRESSER Holbæk Fritidsfiskerforening Formand Leif Hansen Leddet 1 st. tv. 2600 Glostrup Tlf. 29 65 06 10 leif.fritidsfisker@gmail.com

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, dels fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer. Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs. Vi ser det som absolut betydningsfuldt, at der ikke er fejl i oplysninger på disse sider. Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor @live.dk

Kreds 1 Kredsformand Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd. Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - daff4581.dk email: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Koch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Tlf. 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk Roskilde Fritidsfiskerforening Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndelse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk fritidsfiskerne.dk

Kreds 2 Kredsformand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd. Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com

Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 claus.hellum@gmail.com Frederikssund Fritidsfiskerforening Formand Frede Damsø Stationsparken 22 3600 Frederikssund Tlf. 40 73 28 64 frede@damsoe.com fr-sundfritidsfiskeri.dk Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com gershoej-fritidsfiskerforening.dk Havnsø Fritids- og Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 42 23 75 88 benjaminsen118@gmail.com

Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Kontaktpers. Bent Madsen Hulgårdsvej 140 1.tv. 2400 København NV Tlf. 26 79 98 85 bentmmadsen89@gmail.com Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand John Damgaard Hansen Rødkælkevej 78, 2600 Glostrup Tlf. 29 82 26 05 jdh@broendbyhaveby.dk fritidsfiskernebrhavn.dk

Kreds 3 Kredsformand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd. Formand Kurt Hansen Slåenvej 8 4700 Næstved Tlf. 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

DANSK

TØ

Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening Formand Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand Niels Peder Skov Skippervej 208, Thurø 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com

Sønderjyllands Amatørfiskerforening Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd. Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Formand Torben Christiansen Fuglsbøllevejen 27 5900 Rudkøbing Tlf. 20 76 24 09 tuch@mail.dk

Vejle og Omegns Amatørfiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk vejlefisker.com

Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/Præstøfjord Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com bøgestrømmen.dk

Assens Amatørfiskerforening Formand Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Kreds 4 Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Helnæs Bugt Fiskeriforening Formand Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 dahlibivar@hotmail.com helnaes-fiskeriforening.dk DAFF Nyborg FFF Formand Susanne Mühring Kystvej 26B 5800 Nyborg Tlf. 29 92 15 24 muhring@muhring.com daffnyborg.dk

DAFF NORD- OG ØSTFYN Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 plk79@live.dk Faaborg Amatørfiskerforening Formand Vagn Gram Prices Have Centeret 36 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk

Kreds 9 Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Gjøl Fisker- og Bådelaug Formand Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02 ole@familien-hermansen.dk

Kreds 11 Kredsformand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Kreds 10 Kredsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6, Sebbersund 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 team-dencker1@gmail.com syklubben.dk

Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Mark Allen Rostvedvej 27, Rostved 8410 Rønde Tlf. 60 14 07 31 famallen27@gmail.com

Sydslesvig Kontaktperson Peter Huber Rehrstraße 20 D-21438 Brackel, Tyskland Tlf. +49 41 855 81116

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 2

Åleudsætning i fjorden omkring Jyllinge

Tekst: Morten Koch Foto: Søren Kubel Vi i Jyllinge fritidsfiskerforening fik i år den ære at sætte 10.000 stk. åleyngel ud i fjorden omkring Jyllinge. I år var det Heinrich, Michael, Søren som fotograf og Viggo som skipper. Det

var sidst på dagen d. 14.09.21, og vi havde taget et støberør med ud, så alle ålene kom ca. 1 meter ned under overfladen og direkte i græsset. Der gik derfor ikke nogen ål til spilde. Vejret var perfekt, og der var næsten fjordblik.

Nye borgere i Roskilde Fjord Tekst og foto: Niels Winther Gershøj Fritidsfiskerforening udsatte d. 14. september 10.000 styks åleyngel på i forvejen udvalgte pladser med masser af ålegræs. Her skulle de små

fyre kunne gemme sig for fjender i form af skarv, måger og rovfisk. Der var fem joller klar, da chaufføren fra Vamdrup Ålefarm ankom til havnen, og i løbet af 20 minutter var hele familien sat ud i et fantastisk sensommervejr.

DANSK

TØ

Fritidsfiskerens Dag Tekst og foto: Niels Winther Gershøj Fritidsfiskerforening var igen i år vært for et flot arrangement, der blev holdt i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land og Friluftsrådet: Fritidsfiskerens Dag og Naturens Dag.

Små 200 børn og voksne kiggede forbi for at se, røre og smage på fisk. Foruden levende fisk i alle afskygninger var der smagsprøver af røget ål, røget makrel, hornfisk samt skaldyrssuppe lavet af krabber. Der var travlhed i feltkøkkenet og ved røgeovnene hele dagen, og alt blev spist op.

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Holbæk Fritidsfiskerforening Indkaldelse til corona-udskudt generalforsamling 2021

Tid og sted: Torsdag den 28/10 2021 kl. 19.00 i Bådelaugets klublokaler Finsings Plads 1, 4300 Holbæk Dagsorden ifølge vedtægter 1. Valg af dirigent 2. 2. valg af referent 3. Formandens beretning 4. Regnskabsaflæggelse 5. Behandling af indkomne forslag 6. Godkendelse af budget 7. Fastsættelse af kontingent 8. Valg af formand for 1 år 9. Valg af kasserer for 2 år 10. Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 1år 11. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år 12. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter 13. Valg af 2 revisorer henholdsvis 1 og 2 år 14. Valg af 1 revisorsuppleant 15. Evt. Punkt 5: Indkomne forslag stiles senest 20.10 grundet særlige omstændigheder til: kasserer Orla Olsen, Holtevej 17, 4571 Grevinge Mail: orlaprivat@hotmail.com - Tlf. 22 67 25 86

KREDS 4

Åleudsætning Tekst og foto: Niels Jørgen Olsen Den 22. juli var der åleudsætning i Det Sydfynske Øhav. I DAFF Sydfyn fik vi tildelt 15000

stk, som vi satte ud på 12-15 positioner øst for Tåsinge. På fotoet sætter formanden N.P. Skov den sidste portion ud i Siø Sund.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 4 Nord- og Østfyns Amatørfiskerforening

Udsætning af ål i det fynske Tekst: Jørn Mikkelsen Foto: Peter Knudsen

Sætteålene blev leveret ved Føns Vig under tilsyn af Fiskerikontrollen.

Ligesom i de seneste år har Nord- og Østfyns Amatørfiskerforenings ålekoordinator, Per Kastrupsen, stået for udsætning af sætteål i de fynske åløb og langs de fynske kyster. I år havde han hjælp fra foreningens formand Peter Knudsen og medlem Børge Glans. Der blev udsat i alt 66.000 sætteål i Lillebælt og Odense å således: Føns Vig 13.000 sætteål. Her fik vi hjælp af Danske Fritidsfiskere til at sejle sætteålene ud. Tybrind Vig - Wedellsborg 13.000 sætteål. Fiskekammeraterne fra DAFF Assens hjalp med at sejle ålene ud. I Odense Å blev der udsat 40.000 sætteål med 10.000 ved Borreby, Bellinge, Fruens

Sådan ser de små sætteål ud. Bøge og Åsum/Seden. Jobbet blev her udført af Per, Peter og Børge. For en god ordens skyld skal det nævnes, at andre i det sydfynske har modtaget og udsat sætteål i Fåborg Fjord, Svendborg Sund og Tåsinge, samt søen ved Hvidkilde Gods og Arreskov Sø.

Siden sidst i Faaborg Amatørfiskerforening Tekst Agnes Struckmann Foto: Kurt Hardi Pga. corona har Faaborg Amatørfiskerforening på Øhavscentret måttet lukke vores indendørs akvarie, der blev brugt i formidlingsøjemed. Det er nu i stedet blevet til et udendørs akvarie , der sammen med in-

formationsplancher omkring fisk og fauna, og har målsætningen ”Flere fisk i de kystnære

områder”. Akvariet er en velbesøgt succes for både børn og voksne i alle aldre. I juli havde vi den årlige åleudsætning på Fyn. Faaborg Amatørfiskerforening udsatte 6.000 ål. Faaborg Amatørfiskerforening har oplevet en stor medlemsfremgang, så derfor har vi fået en fiskeribetjent til at komme den 25. oktober kl. 19.00 (starten på vore garn- og vodbindingsaftener) her kan man stille spørgsmål til reglerne, der gælder i dag.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 10

Kystens Parlament i Nibe Tekst og foto: Frederik Svendsen

Kystens Parlament, som blev afholdt på Nibe Jollehavn i dagene 20. til 22. august. Stiv kuling fra nordvest gjorde det umuligt at opstille telte m.m., så fredag blev meget hektisk, da vi skulle være klar til at modtage 95 6. klasses-elever fra Nibe Skole. De fik lov at opleve Levende havs kutter Anton og en udstilling, der belyste, hvor galt det står til med Limfjordens miljøtilstand. Undervandsfotograf Dan Kåsby fortalte og viste film fra Limfjorden. Her kunne eleverne både se, hvordan det så ud engang med masser af liv under overfladen, og så hvordan det ser ud i dag efter mange årtiers udledning og udvaskning af næringssalte og andre skadelige stoffer som følge af menneskelig aktivitet. Næste station var ved rørebassiner med fisk og krabber fra fjorden. Her fortalte biolog Hans H. Lassen om de fiskearter, der lever under overfladen, og hvor vigtigt det er, at vi passer på det. Sidste stop var ved Svend Erik Laustsen i fritidsfiskernes telt. Svend Erik fortalte om det at være fritidsfisker og demonstrerede de typer redskaber, vi bruger.

I alle dagene var der - foruden gratis sildebord lørdag middag - mulighed for at købe en svalebajer eller kaffe med et styk kage til. Alt dette sørgede Herdis, Bodil og Vibeke fra Kaaklauget for. Arrangementet kulminerede lørdag eftermiddag. Først med et foredrag om tilstanden i det danske vandmiljø v. Flemming H Madsen og efterfølgende et debatmøde ”Kystens Parlament” med indlæg af Jens Lauritzen (V), formand for Limfjordsrådet, og Bjarne Laustsen (S), MF og medlem af Folketingets Miljø-og Fødevareudvalg. Bjarne Laustsen Indledte med at konstatere, at vi i Danmark har et fantastisk vandmiljø med fjord og hav. Men hvad gør vi for at få vort oprindelige (renere) vandmiljø tilbage. Vi har i årtier fyldt vore vande med alskens forurening med færre fisk og ildelugtende vand til følge. Vi vil ikke undvære de aktiviteter, vi kender inden for erhverv og fritid, og vi skylder os selv at gøre en indsats for at forbedre dette, og det kan alle vel være enige om konstaterede folketingsmedlemmet. Bjarne Laustsen slog slog fast at det må være et klart mål for alle, at ønsker fra fiskeriet, land-

Jens Lauritzen fra Venstre (tv) og Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet. bruget, og myndighedernes planer skal kunne forenes. Opdræt af muslinger i særlige muslingefarme har Bjarne Laustsens bevågenhed. Disse muslingefarme er såvel som muslingefiskeriet med til at bringe mængden af kvælstof ud af fjordmiljøet. På samme måde skal landbruget pålægges større reduktion af kvælstofforbruget. Jens Lauritzen er formand af Limfjordsrådet, der er en sammenslutning af repræsentanter fra de 18 kommuner, der udleder vand til Limfjorden, hele vejen fra Ikast/Brande til Hjør-

ring kommune. Limfjordsrådet har eksisteret i 20 år, men resultaterne af de tiltag, der er gennemført over denne periode, lader vente på sig. Derfor blev spørgsmålet om, hvorvidt tiltagene ikke virker, eller om de bare kræver endnu mere tålmodighed, stillet. Der blev også drøftet, hvad kan vi gøre for at få fiskeriet tilbage. Der var enighed om, at indsatsen skal koordineres mellem myndigheder og erhverv, primært fiskeriet og landbruget. Her skal der skabes et fællesskab om fakta for indsatsen.

Formand for Levende Hav, Kurt Svennevig (tv), åbner Kystens Parlament i Nibe.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Bodil og Vibeke står for de gratis sildemadder Jens Lauritzen var ikke enig med Bjarne Laustsen om, at muslingefarme nødvendigvis er den rigtige løsning til at forbedre Limfjordens vandmiljø. Muslingefarme skal underlægges de samme restriktioner som landbruget, idet muslingefarmene ikke kun optager kvælstof, men også bidrager med affaldsstoffer.

Jens Lauritzen redegjorde for sin baggrund som landmand og oplyste, at han i dag bruger 40 % mindre kvælstof end da han i 1981 startede som landmand. Øjensynligt har det ikke gjort nogen positiv forskel, idet vi siden slutningen af 1980’erne har haft en række vandmiljøplaner, som er efterfulgt af lovgivning

Jens Lauritzen og Bjarne Laustsen til debat i teltet.

om marginaljorder og vådområder. Måske virker planerne slet ikke, eller også har vi ikke tålmodighed nok til at afvente, om de virker. Under den efterfølgende spørgerunde svarede Bjarne Laustsen på spørgsmål fra Kim Jensen og Torben Froberg begge fra Valsted. De undrer sig over, at vandkvaliteten i Limfjorden ikke omfatter Nibe og Halkær bredning med den begrundelse, at de nuværende ”Miljøskibe” ikke kan besejle disse farvande, idet de er for store. Det noterede Bjarne Laustsen sig, og han lovede, at han vil skrive til ministeren og forsøge at få et nuanceret svar om de specifikke forhold i Nibe- og Halkær bredninger. Bjarne Laustsen understregede, at politiske forhandlinger og løsninger omkring vandmiljøet altid skal søge at få bredest mulig opbakning, ellers risikerer man, at et kommende Folketing med et andet politisk flertal kan ændre på aftaler og lovgivning.

Formand for Levende Hav, Kurt Svennevig Christensen, spurgte politikerne, hvad de ville gøre for at stoppe bomtrawl i Vesterhavet, da de med deres altødelæggende redskaber hindrer, at fisk søger ind i Limfjorden og tilfører nyt liv. Synspunktet blev imødegået af Hans Heidemann Lassen, der understregede, at Limfjorden er et system i sig selv, og vandmiljøet i fjorden er afgørende for, at dyr og planter trives, uagtet der kommer fisk til fjorden fra øst eller vest. Samtidig er det afgørende vigtigt, at tilførslen af næringssalte til Limfjorden skal nedbringes, sluttede Hans Heidemann Lassen. Torben Froberg spurgte ind til Limfjordsrådets holdning til separatkloakering, som pågår i disse år. Her svarede Jens Lauritzen, at der er en række nuancer, der også spiller ind, og som dels ikke er undersøgt tilstrækkeligt, og som sikkert skal have fremtidig fokus. Det gælder den mængde mikroplast, som bl.a. udledes med urenset regnvand fra kørebaner og andre stoffer, der udledes eller udvaskes via større og større flader i byområder, der belægges med asfalt og beton. Efter afsluttet debat kan vi konstatere, at ingen har anvist vejen til et bedre vandmiljø i Limfjorden eller andre danske farvande, og at staten ikke har sat tydelige krav til hverken erhverv eller kommuner, der står for udledningen fra de 18 kommuners renseanlæg.

Yacht Builders since 1960 Havnepladsen 20 · DK 5900 Rudkøbing · Tlf: +45 40 16 44 09 · mail@biancayacht.dk

Støbeforme til Rudkøbing jollerne BF 28 - BF 38 - BF 42 - BF 48 og BF 52 sælges

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 11

Nyt liv i Ebeltoft Vig – skrubber og ål Tekst og foto: Kaj Larsen En håndfuld entusiastiske medlemmer af Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening har gennem den seneste halve snes år forsøgt sig med udklækning og opformering af skrubbeyngel med efterfølgende udsætning i Ebeltoft Vig. Arbejdet med klækningen foregår i beskedne og lidt primitive omgivelser og derfor er det også i mindre målestok. Det lykkes dog som regel pr. sæson at få mellem 4000-7000 små skrubber sat ud i deres rette element, Ebeltoft Vig. De seneste år er de små skrubber efter klækningen sat ud i foreningens opformeringsbassiner, hvor de i en periode er fodret med deres naturlige føde, som er pumpet ind til dem direkte fra havet. Derved har de vokset sig lidt større og stærkere inden udsætning i vigen, hvilket har øget deres overlevelseschancer betydeligt. Dermed er der også bedre chancer for, at fritidsfiskere 4-5 år senere kan få en skrubbe med en rigtig pandestørrelse i garnet eller på krogen. Det lyder enkelt, men der kan komme udfordringer undervejs. Blandt andet har vi haft indbrud, hvor vi fik stjålet laboratorieudstyr for op mod 20.000 kr. Vi var også nødt til at flytte selve klækkeriet og indrette det

på en anden lokalitet. Her nåede vi ikke at frostsikre ordentligt inden, der kom så megen frost, som ikke var set i mange år, og alle moderfisk døde. Et nyt hold nåede lige at levere yngel til opformeringsbassinerne, men de var knap store nok inden, hærværksudøvere klippede strømkablerne til pumperne over, så der ikke kom mad til skrubberne. Der måtte så i hast udsættes. Det blev så lidt færre og lidt mindre skrubber end forventet. Humøret steg dog en kende, da foreningens næstformand, som også er vores lokale kontaktperson for åleudsætningsprogrammet, Torkil Pugh, kunne fortælle, at ålekoordinatoren for den maritime del i Østjylland, Kaj Verner Richter, der blandt andet har ansvar for Begtrup Vig, Kalø Vig, Knebel Vig samt Ebeltoft Vig, havde meddelt, at vi i år fik andel i de ål til udsætning, som via fiskeplejemidler fra lystfiskeres og fritidsfiskeres køb af fisketegn og fiskekort tildeles fra Den Europæiske Havog Fiskerifond. Det er kun ca. 10 %, af de i alt 2 mio. ål, der udsættes, der udsættes i det maritime miljø mens resten udsættes i åer og søer. (Se s. 5). Det er fire år siden, at vi sidst havde mulighed for udsætning af ål i Ebeltoft Vig, så glæden

var stor, da Torkil bistået af K A og skipper Bent Jensen og med fruerne Bodil og Tina som heppekor den 19. august 2021 kunne udsætte 10.000 små ål i Ebeltoft Vig. Næh hov! 10.002 ål, da der iflg. Ebeltoft Folketidende var endnu 2 små ål på dækket efter kontroltællingen. Jo flere, jo bedre. Vi håber også fremover at få mulighed for at udsætte fiskeyn-

gel af forskellig art i Ebeltoft Vig og omliggende vande. Foreningen bakker sammen med landsforeningen op om andre initiativer såsom Kysthjælper, der er igangsat af Dansk Sportsfiskerforbund og har til formål at forbedre de kystnære levesteder og øge diversiteten for fisk og havdyr.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Nyt studie: Tab af ålegræs koster dyrt på klimakontoen Ålegræs forsvinder mange steder i verden, og dermed forsvinder også naturens egen effektive binding af kulstof og kvælstof. Tekst: Birgitte Svennevig, Det Naturvidenskabelige Fakultet, SDU Foto: Troels Lange, SDU Ålegræs forsvinder mange steder i verden, og dermed forsvinder også naturens egen effektive binding af kulstof og kvælstof. Nyt studie viser for første gang, at mistede ålegræsbede fører til betydelige udslip af kulstof og kvælstof – stoffer, der bidrager til klimaforandringer og truer biodiversiteten. Normale, sunde ålegræsbede er effektive til at optage og lagre både kulstof og kvælstof, og når disse bede forsvinder – ja, så må vi enten leve med, at stofferne frigives eller selv fjerne dem fra klodens kredsløb, fx i form af klimakompensering. Ifølge det nye studie ligger prisen på lige knap 1.038.000 kroner, hvis der skal kompenseres for tabet af en hektar ålegræsbed i det område, som forskerne har undersøgt. De 984.000 kr. går til kompensering for kvælstof, de 53.800 til kompensering for kulstof. “Derfor giver det god mening at passe på de ålegræsbede, vi har, og dermed få naturens

Sådan ser et sundt ålegræsbed ud.

egen hjælp til at optage og lagre kulstof og kvælstof,” mener Marianne Holmer, der er ekspert i kystzoneøkologi og professor på Syddansk Universitet.

Globale hotspots

Marianne Holmer er en af forfatterne til det nye studie, hvis øvrige forfattere er forskere fra Stockholms og Göteborgs Universitet og Åbo Akademi. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecosphere. Studiet har sammenlignet to områder i det vestlige Sverige: Det ene område har i hele perioden været bevokset med ålegræs, mens det andet har mistet sine ålegræsenge siden 1980’erne. I tabs-området findes der i dag markant mindre kulstof og kvælstof i de havbundssedimenter, hvor der tidligere voksede ålegræs. Forskerne vurderer, at et sedimentlag på mindst 35 cm siden 1980’erne er eroderet væk, og i den proces er dets indhold af kulstof og kvælstof frigivet til miljøet. “Ålegræsenge kan have kulstof- og kvælstoflagrende sedimentlag under sig, som kan være adskillige meter tykke, og

Frø af ålegræs, som kan bruges til anlæg af nye ålegræsbede. det gør dem til globale hotspots for lagring af kulstof og kvælstof,” siger studiets ledende forsker, Per Moksnes, der er lektor på Göteborg Universitet.

Kan sammenlignes med fiskefarme

Forskerne vurderer, at der – konservativt beregnet – frigives mere end 60 tons kulstof og 6,6 tons kvælstof for hver hektar ålegræsbed, der forsvinder. 60 tons kulstof svarer til 220 tons CO2 og dermed til 17 gennemsnitsdanskeres årlige CO2-aftryk. 6,6 tons kvælstof svarer til det årlige gennemsnits-udslip fra en fiskefarm i Sverige. “Det er derfor vigtigt at tage højde for disse udslip, når der skal gives tilladelse til aktiviteter, der skader ålegræsbede,” siger Per Moksnes.

Samme mønster i Danmark og resten af verden

I fjordene omkring Marstrand ved Göteborg er der forsvundet næsten 10 kvadratkilometer ålegræsbede siden 1980erne. Det har ført til frigivelse af 60.000 tons kulstof og 6.600 tons kvælstof over en 20-årig periode. Skal der kompenseres for det tab, vil det koste 1,038 milliarder kroner. Ifølge Per Moksnes er der i perioden frigivet tre gange mere kvælstof fra dette område til Skagerrak end fra alle svenske vandløb.

“Det er ikke kun i Sverige, at ålegræsbede forsvinder. Havgræsser går tilbage i alle egne af verden, specielt i områder med høj aktivitet indenfor byggeri og turisme, og det understreger vigtigheden af at bevare de bede, der stadig findes og at gøre en indsats for at genetablere tabte ålegræsenge,” siger Marianne Holmer.

Udplante ny ålegræs

Fx i Danmark og Sverige arbejdes der flere steder på at udplante små nye ålegræsskud i fjorde og andre beskyttede kystområder, der tidligere har været bevokset af ålegræs. Ved at etablere nye ålegræsbede bruger man naturens egne løsninger til at fange og lagre kulstof i stedet for at ty til fx teknologiske løsninger. Både Danmark, Finland og Sverige er medlem af International Union for Conservation of Nature, der arbejder på at bruge naturens egne metoder til at løse mange af de store problemer, som verden står overfor, fx klimaforandringer, fødevaremangel og tab af biodiversitet.

De blå skove

Ålegræsenge, strandenge og lignende kaldes også blå skove, fordi de ligesom landjordens skove binder store mængder kulstof. Genetablering af strandenge og ålegræsbede kan forbedre Danmarks CO2-regnskab, mener forskere.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Sort hummers biologi og levevis (Homarus gammarus) Fra Fiskepleje.dk Sort hummer er en af de to hummerarter, der lever i Danmark og i øvrigt det største krebsdyr herhjemme. Ud over sort hummer findes også jomfruhummeren, som lever i Kattegat og Nordsøen.

Udseende

Sort hummer (herefter blot kaldet hummer) har 10 ben, hvoraf de to forreste er udviklet til at par kraftige klosakse. Hummerens kløer er forskellige – den har en stor ”knuseklo” til at knuse skaller med samt en tyndere ”gribeklo”, bl.a. til at rive føden løs og findele den. På begge sider af munden sidder kindbakker, kæber og kæbefødder, der hjælper med at føre maden ind i munden. På hovedet sidder to par antenner/følehorn. Det ene par er næsten lige så lange som hummeren selv, mens det andet er kortere. Farven på hummere varierer fra lyseblå eller lyselilla til blå-violette/sorte nuancer. Hummerens skal består af kitin og kalk og er et såkaldt exoskelet, dvs. en hård ydre skal, som beskytter hummerens bløddele. Skallen er opdelt i en hoveddel/et rygskjold og en leddelt hale. Hver del er forbundet, så de kan bevæge sig i forhold til hinanden. Under rygskjoldet på benenes inderste led sidder gællerne, som hummeren bruger til at ånde med. Det er nemt at kende humme-

ren fra andre krebsdyr. Eneste forvekslingsmulighed er jomfruhummeren, men den er generelt mindre, rødgul i farven og har torne på klosaksen.

Levesteder og adfærd

Den europæiske hummer findes langs Europas vestkyst samt i Middelhavet. I Danmark findes den fra Nordsøen og helt ind i Østersøen samt i Limfjorden. Hummeren er meget territorial og bruger det meste af dagen i eller nær sin hule. Faktisk kan hummere sagtens finde på at spise hinanden, selv fra de er helt små og i larvestadiet. I parringssæsonen er der midlertidig ”våbenhvile”, så både han og hun overlever mødet med hinanden.

Føde

Hummerens føde består bl.a. af muslinger, snegle, rejer, fisk, andre hummere og ådsler. Den bruger sin knuseklo til at knuse skaller på føden med. Den mindre klosaks bruger den til at gribe om og løsne bløde og spiselige dele af byttet, f.eks. selve muslingekødet. Hummeren har en samling af sanseceller foran, som gør, at den kan lugte sig frem til føden. Det er nødvendigt, fordi hummeren jager om natten og derfor ikke kan jage ved hjælp af synet.

Formering/livscyklus

Hummeren vokser langsomt og er først kønsmoden, når den er

Herhjemme lever jomfruhummeren kun i Kattegat og Nordsøen. Foto: Hans Hillewaert.

Unge hummere skifter skal flere gange om året, mens de ældre kun skifter en gang om året eller hvert andet år. Foto: Cefaclor, WikiCommons 7-8 år gammel, hvor den typisk er 20-25 cm lang. Derudover skal vandtemperaturen være mindst 15°C for, at formeringen sker. Parringen sker i sensommeren og lige efter et skalskifte. Hunnen gemmer sæden i sit sædgemme til året efter, hvor hun lægger sine æg i juli og august. Rognen klæber fast under halen på hunnen, som bærer rundt på æggene i 10-12 måneder, inden de klækkes. De små hummere, der kommer ud af æggene, kaldes hummerlarver.

Vækst

Da hummeren har sit skelet uden på kroppen, kræver det, at den kaster den gamle skal af, når den skal vokse. Inden skalskifte dannes en tynd, blød skal under den gamle. Den gamle skal opløses langs ryggens midterlinje og bliver svag. Hummeren trækker blodet mod midten, så der opstår et overtryk, der får den svækkede skal på rygsiden til at revne, hvorefter hummeren kan krybe baglæns ud af skallen. Det tager 15-20 minutter. Tilbage ligger den gamle skal fuldstændig intakt. Efter skalskifte gemmer den bløde hummer sig i sin hule. Efter en-to dage er skallen blevet så hård, at hummeren igen kan komme frem fra sit skjul, men der går næsten to måneder, in-

den skallen er lige så hård som før skalskiftet. I perioden lige efter skalskiftet kaldes hummeren for en ”smørhummer”.

Fjender

Hvis hummeren møder en fjende, forsøger den at forsvare sig med klosaksene. Hvis fjenden alligevel får fat i et af benene, kan hummeren bruge en forsvarsmekanisme, hvor den taber benet. Benet brækker af mellem andet og tredje led, hvor der findes en tynd spalte, samtidig med at en hinde forhindrer, at hummeren mister for meget blod ved bentabet. Mens fjenden undersøger benet, kan hummeren nå at stikke af og dermed redde livet, og i løbet af et eller to skalskifter er et nyt ben vokset ud igen.

Fiskeri

I Danmark fiskes hummere med garn eller tejner. En hummertejne er en fælde, hvor hummeren fanges med lokkemad placeret i fælden. Hummerfiskeriet i Limfjorden er lukket fra 1. juli og til udgangen af august, for at hummeren kan yngle i fred, og det er på intet tidspunkt af året tilladt at fiske rognhummer, altså hummer, der bærer æg. Hvis man fanger en rognhummer, skal den sættes tilbage i havet.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Ny viden og nye hummere Selvom langt de fleste danske hummere bliver fanget i Limfjorden, er der meget lidt viden om bestanden. Det prøver forskere på DTU Aqua – Sektion for Kystøkologi/Dansk Skaldyrscenter at lave om på, mens de gør klar til om nødvendigt at kunne føje nye små hummere til. Tekst og foto: Rikke Bolander På en lille smal odde øst for havnen i Nykøbing Mors ligger en afdeling af DTU Aqua med udsigt til Limfjorden på begge sider. På Dansk Skaldyrscenter arbejder godt og vel 15 forskere, phD-studerende og fiskeriteknikere med makroalger, ålegræs og skaldyr. En af dem er seniorforsker Pedro Seabra Freitas, der står i spidsen for det store projekt om hummere i Limfjorden, som DTU Aqua har haft i gang siden 2019. Selvom der endnu ikke foreligger nogle resultater fra undersøgelserne, har han sagt ja til at fortælle mig lidt om forskningen og om arbejdet med opdræt af hummere. Med sit portugisiske ophav er han en del af det internationale forskermiljø på centeret. Vi taler sammen på engelsk, og han trækker på smilebåndet, da jeg taler om “black lobster”, som er den direkte oversættelse af sort hummer. “Ja, det kalder nogle af mine danske kollegaer dem somme

tider. På engelsk hedder den egentlig ‘european lobster’, og ofte er de også mere blå end sorte,” forklarer han.

Klækkeriet

Jeg får syn for sagen, da han giver mig en lille rundtur i centerets klækkeri, hvor de eksperimenterer med at klække og opfostre hummerlarver, til de er store nok til at klare sig i fjorden. I en slags bænk af rustfrit stål, er der indrettet en række rum på cirka 15 gange 10 centimeter, og et indviklet system sørger for, at der hele tiden løber nyt vand igennem. I hvert rum bor en lillebitte hummer sammen med lidt sten og blåmuslinger. En af dem snapper efter mig med sine små kløer, da jeg vil tage et nærbillede af den. Vi får selskab af Pedro Seabra Freitas’ kollega, franskmanden Pascal Barreau, der er akvakulturtekniker og ansvarlig for både hummer- og muslingeklækkeriet. I 12 år har han været med til at lave små nye hummere bl.a. ved at undersøge,

Teknikeren Pascal Barrueau ved nøjagtig, hvordan han undgår at komme til at sidde i saksen. hvornår hunnerne helst smider de æg, de har siddende under halen, og befrugter dem med den sæd, som de i årevis kan gemme i rygskjoldet. “Vi eksperimenterer for eksempel med vandtemperaturen,” forklarer han, mens han til min store skræk tager en velvoksen hummer op af et lille bassin. Men som han pædagogisk forklarer mig, kan hummeren ikke nappe ham,

når han holder fast bagved de heftige kløer. Jeg skal alligevel ikke nyde noget. Pedro springer til gengæld hen for at hente en tommestok. Denne her hummer smed sin skal i juni, så han er nysgerrig på, hvor meget den mon var vokset siden. Skallen står på hans kontor.

Hvis det bliver nødvendigt

Pascal Barreau og hans kollegaer har faktisk lykkes med at føre hele 10.000 hummere fra ægstadiet og frem til fase fire, der er fasen lige inden “unge hummere”. Men selvom de faktisk har haft stor succes med at opdrætte hummere i fangenskab, er formålet ikke at øge populationen i Limfjorden. Ikke lige nu i hvert fald. “Men hvis det bliver nødvendigt, skal vi have teknologi og viden klar,” siger han. Som det er nu, ved forskerne ikke ret meget om, hvordan bestanden af hummere i Limfjorden egentlig har det. Og det er netop det, som Pedro Seabra Freitas er i fuld gang med at prøve at finde ud af med forskningsprojektet, der lyder det mundrette navn Hummer. “Både os fra DTU Aqua, men også Fiskeriministeriet og nogle

DANSK

TØ

erhvervsfiskere og fritidsfiskere var bekymrede for, hvor bæredygtigt fiskeriet efter hummer i Limfjorden egentlig er,” forklarer han som baggrund for projektets begyndelse i 2019.

Store hummere er vigtige

Overordnet set er målet at få mere viden om hummerens bevægelsesmønstre og størrelsen på bestanden. Det sker bl.a. ved såkaldt tagging af hummere. ”Vi får oplysninger fra hummere mærket med plastikmærker og akustisk telemetri. Fiskerne bidrager, når de rapporterer fangst og placering af en mærket hummer, hvilket er sket ved få, men værdifulde lejligheder.” Den nyeste del af projektet er et studie, der bl.a. skal give forskerne indblik i, hvilke redskaber, fiskerne bruger, og hvor meget discard og bifangst, de forskellige typer medfører. Forskerne er meget interesserede i at vide, hvor store hummerne er. Dels fordi det er afgørende for fremtidens bestand, forklarer Pedro Seabra Freitas. “Større hummere har en me-

get høj værdi med hensyn til reproduktion. Den falder ikke, selvom hummeren bliver ældre,” fortæller han og tilføjer, at der få steder i verden af den grund en maximumstørrelse på de hummere, fiskere må lande. Derudover er store individer en indikation på bestandens bæredygtighed. ”Overfiskede populationer har en tendens til at have færre større og flere mindre dyr,” forklarer han.

når tiden kommer, håber Pedro Seabra Freitas, at politikerne og fiskeriet vil tage godt imod anbefalingerne. Og mens forskerne analyserer resultaterne, er Pascal Barreau og hans kollegaer i Klækkeriet i gang med

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

at flytte over i nye og meget større omgivelser. Så hvis det viser sig, at Limfjordens hummerbestand har brug for hjælp til at vokse, så er DTU Aqua – Sektion for Kystøkologi/Dansk Skaldyrscenter i Nykøbing klar.

Fremtiden

Sideløbende med forskningen bliver hummerfiskeriets status og problemer i Limfjorden diskuteret i en følgegruppe med repræsentanter fra de forskellige interessenter. Planen er, at det omfattende forskningsprojekt skal kulminere til april 2022 med en rapport fyldt med ny viden og konkrete anbefalinger, der bl.a. kommer fra diskussionerne med følgegruppen. Ud over interessenterne er rapporten tiltænkt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det er endnu for tidligt at løfte sløret for resultaterne, men

Denne lille hummer er kommet til verden i klækkeriet på Dansk Skaldyrscenter.

Som lille skifter hummeren skal mange gange om året. Skallen ligger uskadt tilbage.

FAKTA: Projektteamet består af tre sektioner af DTU Aqua: Sektion for Kystøkologi, Sektion for Fiskeriteknologi og Sektion for Økosystembaseret Marin Forvaltning. Resultaterne af projektet vil blive rapporteret til Fiskeristyrelsen, der giver oplysningerne videre til ministeriet. Når rapporten er godkendt af Fiskeristyrelsen, vil den være offentlig, og andre interessenter kan have adgang til den. Pascal Barrueau har arbejdet i klækkeriet i 12 år.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Fonde bakker op om havmiljøet Havet og den kystnære natur lider, men flere store fonde har heldigvis fået øjnene op for problemet og støtter med store beløb. Af Rikke Bolander Med et budget på svimlende 28 mio. kr. blev projektet Sund

Vejle Fjord d. 1. januar 2020 sat i gang, og projektet har allerede været med til at gøre miljøet i fjorden meget bedre for både

planter og dyr. En stor del af pengene kommer fra VELUX FONDEN, som er helt i front, når det kommer til at støtte havmiljøet i Danmark i dag. Og netop Sund Vejle Fjord er da også et af de projekter, som programchef, Mikkel Klougart, fremhæver som noget, VELUX FONDEN er glad for. “Det er et mønstereksempel på, at en kommune tager ejerskab og laver storstilet plan sammen med et universitet og lokale foreninger. Den lokale forankring er meget vigtig for, at projektet lykkes,” siger han.

En kvart milliard VELUX FONDEN støtter bl.a. Sund Vejle Fjord, der fx går ud på at plante mange tusinde skud ålegræs. Foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune

Hjælp os med at få flere medlemmer! Skaf 3 nye medlemmer og få denne redningsvest GRATIS. Tilbuddet gælder fra 1. oktober til 31. december.

For 10-12 år siden begyndte fonden at fokusere på miljøet i mere bred forstand, men omkring 2015 begyndte fokus at snævre sig ind på det, som de kalder “Et hav i balance”. Ifølge Mikkel Klougart kunne de se, at selvom der var forholdsvis stor interesse for havet, så var det som om, der ikke skete noget. “Vi så en kæmpestor interesse for og kærlighed til havet, men den store kærlighed blev kun sjældent matchet med tilsvarende midler og handling.” I de seks år har VELUX FONDEN uddelt ca. 250 mio. kr. til projekter, der har til formål at forbedre miljøet i de danske have, fjorde og søer. Senest har de ydet støtte til Projekt Kysthjælper, som DAFF også er en

del af (se mere på side 30-31). Derudover støtter de flere vidensprojekter som DTU Aquas store BARREEF-projekt, der undersøger, hvordan man kombinerer kystbeskyttelse med øget biodiversitet.

Blåt friluftsliv og havfald

En anden fond, der har haft det store checkhæfte fremme til glæde for havmiljøet, er Spar Nord Fonden, der bl.a. i 2020 uddelte 500.000 kr. til kampagnen “Ildsjæles kamp mod havfald” (læs mere på s. 26). Hos Friluftsrådet, der uddeler tipsmidler, mærker man en stigende interesse for friluftsliv under, i og på vandet. Og de senere års satsning på det marine område hos flere fonde, har også ført til flere ansøgninger til Udlodningsmidlerne indenfor det blå område, fortæller konsulent Bjarke Frandsen. “Blå friluftsliv har bestemt vores opmærksomhed, og vi har også et Blåt Netværk for Friluftsrådets medlemsorganisationer,” siger han. Sammen med Nordea-Fonden, 15. juni Fonden, Aage V Jensen Naturfonde, DR, Naturstyrelsen, Danske Naturhistoriske Museer og en række organisationer står Friluftsrådet bl.a. bag fyrtårnsprojektet “Vores Natur Under Vandet”, som er en del af det store projekt Vores Natur projekt.

• REPARATION AF DIESEL MOTORER • SALG AF NANNI OG VETUS MOTORER • UDSTYR TIL FISKERI

Kontakt: Medlemskontoret daff.medlemskontor@live.dk Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe, tlf. 23 30 14 39

Nu også salg af • Udstyr til fritidsfiskere • Bådudstyr • Motortilbehør m.m.

de Du kan også fin : ok bo ce Fa os på

k .mi-co.d www yde dig! og se hvad vi kan tilb Klik ind

Spodsbjergvej 184 • 5900 Rudkøbing • Tlf. 20 21 21 39 • Tlf. 21 14 30 39 • kontor@mi-co.dk

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Mørkklædte havsvømmere skaber risiko for ulykker Det er sæson for åbent vand-svømmestævner, og derfor træner tusindvis af havsvømmere lige nu langs kysterne, i fjorde og langs havne i hele landet. Samtidig er der mange både på vandet, og det øger risikoen for farlige situationer. Tekst og foto: Søsportens Sikkerhedsråd Havsvømning er populært i Danmark, og livredderne oplever, at der er mange havsvømmere i vandet i disse uger. ”Det er meget positivt, at danskerne har taget havsvømning til sig, og dermed bruger vandet i en stor del af året. I øjeblikket oplever livredderne, at mange havsvømmere træner i vandet, hvor livredderne holder opsyn, og det giver en ekstra sikkerhed for havsvømmerne, der ofte træner alene eller i mindre grupper. Men uanset hvor man svømmer, skal man altid sætte sig ind i forholdene i vandet og gerne svømme mindst to sammen, så man kan holde øje med hinanden”, fortæller Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden, og fortsætter: ”Mange havsvømmere er klædt i sorte våddragter, som gør dem vanskelige at få øje på i vandet, og det kan skabe nogle farlige situationer. Derfor er det vigtigt, at man kender færdselsreglerne i vandet, og at man gør noget ekstra for at gøre sig synlig, fx ved at tage en badehætte i neonfarve på og medbringe en havtaske ligeledes i neonfarve, som driver i vandoverfladen og gør svømmeren synlig. Samtidig skal man passe på, at man ikke kommer i karambolage med både, kajakker og lignende, og derfor bør man undgå at svømme på

tværs af havneudmundinger, sejlrender og andre steder, hvor der er meget bådtrafik. Der er flere og flere åbent vand-fællesskaber og svømmeklubber, som etablerer havbaner, der er tydeligt afmærket til havsvømmerne, og der vil jeg anbefale, at man søger hen”.

Det kan være vanskeligt for sejlerne at se de mørkklædte havsvømmere

Som sejler kan man få en ubehagelig overraskelse, hvis man på kort afstand opdager en havsvømmer i vandet. ”Havsvømning er en individuel aktivitet, og svømmerne har ikke nødvendigvis fået undervisning i det tekniske eller i sikkerheden omkring havsvømning. Som sejler kan du ikke være sikker på, at havsvømmerne følger opfordringen om at gøre sig synlige i vandet, og derfor er du også nødt til at holde godt udkig efter personer, som kun viser sig som mørke skygger i vandet”, siger Sten Emborg, specialkonsulent hos Søsportens Sikkerhedsråd, og fortsætter: ”Det er glædeligt, at så mange svømmer i åbent vand, men det stiller store krav til både svømmerne og sejlerne om hensynsfuldhed og opmærksomhed. Havsvømmerne kan være svære at få øje på, og hvis du eksempelvis sejler med stort sejl, er der måske blinde vinkler for dit udsyn, som du skal passe

på. Sejler du i motorbåd med god fart, skal du holde ekstra godt øje, og har du en person på vandski eller i gummibåd spændt efter båden, så sørg for, at I er flere til at holde udkig, så I også har fokus på det, som sker i sejlretningen. En sejler kontaktede os for kort tid siden for at fortælle, at han havde været tæt på at sejle en havsvømmer ned, som kom på tværs af en havneudmunding. Umiddelbart opdagede svømmeren ham slet ikke, mens sejleren fik travlt med at undvige. Det var sejleren noget chokeret over”. Kano- og kajakroere og Stand Up Padlere er som udgangspunkt lettere at få øje på end havsvømmerne i vandet, men også de kan dukke op helt uventet. Derfor anbefaler Sten Emborg også, at de klæder sig i tøj i stærke farver for at blive set.

Gode råd til sikker åbent vand-svømning

Svøm aldrig alene Svøm altid med en makker, så I kan holde øje med hinanden. Giv besked til en person på land, når I tager ud, og fortæl, hvornår I er tilbage igen. Hvis der er livreddere på stranden, så svøm i nærheden af dem. Gør dig synlig Bær altid en synlig badehætte - gerne i neonfarver, og tag en havtaske med, som både skaber synlighed og opdrift i vandet. I havtasken kan du bl.a. medbringe en mobiltelefon i et

vandtæt etui, så du kan tilkalde hjælp, hvis det er nødvendigt. Orienter dig om forholdene i vandet Gå kun i vandet, når vejret er til det. Kraftig vind og strøm kan skabe farlige forhold, og du bør altid læse strandens oplysningsskilt, før du går i vandet. Tjek også vandkvaliteten på kommunens hjemmeside. Vær opmærksom på andre på vandet Nogle steder er det forbudt at dyrke havsvømning pga. skibstrafik, så sæt dig ind i reglerne, og undlad bl.a. at svømme forbi havneudmundinger og i sejlrender. Vær også opmærksom på fx baglænsroere, kajakker og lystbåde, som kan have svært ved at se dig i vandet og manøvrere uden om dig. Det sikreste er at svømme i de dedikerede svømmebaner til havsvømmere, som findes i hele landet. Se placering af svømmebanerne her. Tjek, hvor du befinder dig Orienter dig, før du går i vandet, så du ved, hvor der findes redningsudstyr. Tjek også det grønne redningsnummerskilt ved vandet, så du kan oplyse nummeret, hvis du får brug for at ringe 1-1-2. Med nummeret kan redningsfolkene finde frem til dig.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Ny app skal styrke kampen mod ”havfald” Havmiljøvogterne har udviklet en ny app, der kan målrette, koordinere og effektivisere indsatsen for de mange tusinde danskere, som frivilligt opsamler affald på strandene. Af Rikke Bolander Foto: Søværnets Havmiljøvogterkampagne De fleste har nok prøvet, at fornøjelsen ved en gåtur langs en af de danske strande hurtigt kan blive afbrudt af de mængder af plastik og andet affald, der ikke hører til i sandet. Det skal en ny app fra Havmiljøvogterne gøre op med, skriver Søværnet i en pressemeddelse.

Den gratis app skal være med til at målrette, koordinere og effektivisere den imponerende indsats, som mange tusinde danskere frivilligt yder året rundt for at holde de danske strande fri for “havfald”. Det nye ved app’en er, at den enkelte frivillige nu hver dag lynhurtigt kan indberette, hvor mange kg “havfald” vedkommende har indsamlet, og på hvilken strand det er sket. Det

er i sig selv motiverende for den enkelte at kunne se de daglige resultater på skærmen, men indberetningerne bevirker også, at Havmiljøvogterkampagnen kan få et præcist overblik over den samlede indsats på alle strandene i hele landet, skriver Søværnet, der altså står bag Havmiljøvogterkampagnen. Med den nye viden er det muligt at udpege de strande, hvor tilstrømningen af affald er størst, og hvor der i fremtiden vil være størst behov for ekstra indsatser og nye initiativer. Det kan eksempelvis dreje sig om at opstille nye dispensere med havfaldsposer, om at iværksætte lokale kampagner eller om at finde på andre nye kreative tiltag. En anden vigtig nyhed ved app’en er, at den åbner mulighed for at udpege og indberette strande, hvor der er observeret store mængder af uopsamlet ’havfald’. Herved kan alle andre brugere af app’en vælge at søge hen til netop disse strande, hvor

indsatsen vil kunne gøre størst mulig gavn for havmiljøet. På appen kan man også bestille nye havfaldsposer og -sække, og vha. et elektronisk kort, kan man finde frem til de nærmeste af de 365 udleveringssteder for havfaldsposer og -sække, der i dag findes i hele Danmark. Søværnets Havmiljøvogterkampagne har eksisteret siden 2006. Med over 28.000 frivillige til at spotte olie og samle affald på danske strande og vande er det den første og største fællesindsats til bekæmpelse af “havfald”. Søværnet får hjælp til kampagnen af blandt andet Spar Nord Fonden, Ny Form-butikkerne og Den Blå Planet.

Lykkelige lystfiskere lander tre tunfisk Fiskeristyrelsen har uddelt 15 tilladelser, der hver giver tilladelse til at fange én tun i Skagerrak. Midt i september blev tre enorme fisk landet på havnen i Skagen. Af Rikke Bolander Det er ikke hver dag, man ser en fisk på mere end 2,5 meter. Men det var ikke desto mindre, hvad en flere hundrede fremmødte fik lov at opleve på havnen i Skagen d. 11.-12. september. Her kom hele tre store tun nemlig i land, skriver Fiskeritidende. Den største af dem vejede intet mindre end 291 kilo og målte 258,5 centimeter. Den blev fanget ca. 17 sømil nord for Skagen af

Anders Wolff og fire lystfiskerkolleger. Først i andet forsøg lykkedes det. “Vi var ude første gang i fredags, men uden at observere noget. Lørdag morgen tog vi så ud igen fem mand med mig som skipper. Klokken ni var der en anden båd, som fik bid, og vi så flere springende tun. Klokken kvart over ni blev der så rykket i en af vores stænger, og så gik kampen ellers i gang,” fortæller Anders Wollf til Fiskeritidende.

Og den store fisk gav sig ikke uden kamp. “Det er ubetinget verdens stærkeste fisk, og vi kæmpede frem og tilbage i to timer med den, inden det lykkedes os at få den ind langs bådsiden, hvor vi fik den sikret,” fortæller han. Der er i år blevet uddelt 15 tilladelser til at fange og hjemtage hver én tun. Det skyldes, at Danmark helt ekstraordinært har byttet 35 tons makrel til en 5 tons tunkvote

med Spanien. Fiskeristyrelsen besluttede, at de lystfiskere, der tidligere har hjulpet DTU Aqua med mærkning af tun, skulle få lov til at søge om tilladelserne. 49 levede op til kriterierne, og mellem dem blev der så trukket lod, skriver Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse. Skulle de 5 tons blive opbrugt, inden 15 fisk er fanget, bortfalder de sidste tilladelser.

DANSK

TØ

145 områder undersøges for PFOS-forurening Regionerne har kortlagt nuværende og tidligere brandøvelsespladser, der nu skal undersøges for det sundhedsskadelige stof PFOS. Af Rikke Bolander Efter der i december 2020 blev målt ekstremt høje koncentrationer af giftstoffet PFOS i Korsør, er landets fem Regioner nu gået sammen om at kortlægge, hvor I landet der ellers kan være for store forekomster af stoffet. PFOS, der bl.a. kan være kræftfremkaldende, er tidligere blevet brugt i brandskum, og derfor er det især brandøvelsespladser, der er i søgelyset. Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse. Ifølge Heino Knudsen, der er formand for Danske Regioner Udvalg for Miljø og Ressourcer, er kortlægningen et vigtigt første skridt mod at få bugt med det giftige stof. “Det er rigtig godt, at vi nu har et overblik over brandøvelsespladser, så vi alle kan sætte turbo på arbejdet med at komme eventuelle forureninger til livs,” siger han.

Allerede i 2014 blev Miljømyndighederne ifølge DR opmærksomme på, at der på brandøvelsespladser var risiko for, at forurenet spildevand kunne ende både i farvandene og i grundvandet. Siden er nogle områder blevet undersøgt, men ikke alle. Miljøminister Lea Wermelin siger til DR, at hun forventer, at

regioner og kommuner i en fart vil få undersøgt alle de nuværende og tidligere brandøvelsespladser. “Man har vidst siden 2014, at det her var et problem. Der er kommuner, som har været i gang og har handlet på det, men vi er nødt til at sørge for, at hvis det ikke er sket alle steder,

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

så skal det ske hurtigst muligt, og det skulle helst være sket i går”, siger ministeren. Hun understreger overfor DR, at det er regionerne og kommunernes ansvar at reagere på sager om miljøfarlige stoffer. “Dels har jeg en forventning om, at der er fuld handling allerede, hvor man kigger på de her steder, og så er der den konkrete sag i Korsør, hvor vi også skal have vendt hver en sten,” siger ministeren. Det har været forbudt at bruge flourstoffet PFSO siden 2011, men det er tidligere blevet brugt i blandt andet pizzabakker og altså også brandskum.

Foto: Hush Naidoo, Unsplash

Undgå ulykker med dykkere Danskerne er et folkefærd, der er glade for at være aktive på og i vandet. Desværre kan det ikke undgås helt at føre til konflikter, og blandt nogle af DAFF’s medlemmer er der da også blevet udtrykt usikkerhed omkring reglerne for dykkere. I “Bekendtgørelse om sejlads m.m. i visse danske farvande” fra Erhvervsministeriet står der, i paragraf 7, at “hvor en dykker er ude, skal skibe passere med særlig forsigtighed, maskindrevne skibe så vidt muligt med stoppet skrue.” Til gengæld står der videre, at dykkere altid skal markere, hvor de er, med det internationale flag A, der også er kendt som dykkerflaget. Det blå-hvide flag skal være sat i en højde

på mindst en meter og skal om aftenen og om natten være oplyst. I bekendtgørelsen står der desuden, at dykkere, der er tæt på overfladen skal blive indenfor en radius af 30 meter fra deres flag, og at passerende skibe og fartøjer skal holde en sikkerhedsafstand på mindst 50 meter til fartøjer eller bøjer med dykkerflaget. RB

Foto: Paul Vlaar, WikiCommons

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Bomtrawlere slukker signalet, men slipper for billigt Alt for mange hollandske bomtrawler sejler som såkaldt spøgelsesskibe med slukket AIS. Danske politikere vil til at skrue bissen på. Tekst og foto: Rikke Bolander En optælling, som TV 2 har lavet i samarbejde med researchkollektivet NOIR og den hollandske avis NRC Handelsblad, viser, at 30 ud af 31 hollandske

trawlere, som det seneste år har fisket i Danmark, flere gange har sejlet som såkaldte “spøgelsesskibe”. Det vil sige, at de har slukket deres ellers lovpligtige AIS eller skruet signalet så langt ned, at andre skibe først kan re-

gistrere trawleren, når de er helt tæt på. Indtil videre har Fiskeristyrelsen ikke udskrevet en eneste bøde, og er ikke godt nok, siger fiskeriminister Rasmus Prehn. “Det har været alt for slapt

Alle skibe over 15 meter skal have en AIS, og den skal være tændt under sejlads, med mindre der er fx pirater i farvandet. Fartøjer over 12 meter skal derudover have en VMS, som kun myndighederne kan registrere. Arkivfoto.

det her. Vi bliver nødt til at indskærpe kontrollen. Danske fiskere har prøvet at spille efter reglerne, og nu ser de sig udkonkurreret af udenlandske fiskere, der snyder på vægten,” siger han til TV 2, der også spørger, hvordan det kan lade sig gøre for de hollandske skibe bogstaveligt at sejle under radaren. “Jamen, det har jeg også svært ved at forklare, og det er derfor, jeg har sagt til Fiskeristyrelsen, at nu skal I tage skeen i den anden hånd, nu skal der være langt klarere restriktioner på det her område, for vi vil ikke finde os i det”. Hvis et skib bliver taget i at sejle med et slukket AIS-signal, koster det 10.000 kroner i bøde. Europaparlamentariker for Venstre, Søren Gade, mener, det er under al kritik, at de enorme bomtrawlere får lov at omgås loven uden konsekvenser. “Nu har vi i årevis hørt, at fiskerne klager over, at nogle slukker AIS-signalet, og så kunne Fiskeristyrelsen tage hænderne op af lommen og koncentrere sig om at give bøder, fordi så er der større sandsynlighed for, at de overholder reglerne.

ALT TIL FRITIDSFISKERI Hvalpsund Net har skiftet navn, men tilbyder fortsat et bredt udvalg af produkter til fritidsfiskeri: Flydeliner, blyliner og fletliner fra eget fletteri • Flagbøjer, ankre mm • Beklædning, gummitøj, støvler, thermokedeldragter mm • Net knudet/knudeløst Mørenot Denmark A/S Havnepladsen 16, Hvalpsund 9640 Farsø, Danmark

Tlf. +45 98 63 81 88 www.morenot.com/denmark e-mail: info.denmark@morenot.com

D A NS K

SK Danske FritiDsFiskere · DecemberDAN2012

TØ E RFI SKERFOR

TØ

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021

IS K E R F O

nøglefiskermødet Der blev afholdt nøglefiskermøde på Fjeldsted Skovkro den 15. september. Her følger et referat. Til dette års nøglefiskermøde deltog 41 personer, hvoraf 31 var nøglefiskere. De øvrige deltagere var bestyrelsesmedlemmer fra Fritidsfiskerforbundet og biologer fra DMU og DTU Aqua. Mødet blev ledet af Vagn Gram fra Dansk Amatørfiskerforening. Der var indlæg fra Louise Kristensen (biolog, DTU Aqua), Hanne Nicolaisen (biolog, DTU Aqua), Josianne Støttrup (biolog, DTU Aqua) samt Ib Krag Står det til SF skal kystnært Petersen (biolog, Aarhus Universitet). fiskeri med bundslæbende Der har i årets løb været tilmeldt 90 redskaber forbydes med det samme. Foto: Christof46, nøglefiskere, hvor af 60 fisker med ruser WikiCommons og 75 med garn. Der er en nogenlunde fast stab af fiskere, og vi er dækket godt Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU ind geografisk. kunneforeslået, dog godt bruge fiskere i SmåSFVi har at trawlfiskeriet i danske farvande skal udfases. landsfarvandet mellem Sjælland og Lolhåb om på sigt at få lavet en socioøkonoinformationsmateriale samt nye brevFiskeriforeningen og seks nordjyske borgmestre er dybt uenige.der land-Falster, Øresundsområdet, Randers misk undersøgelse af, hvad fritidsfiskeriet poser, som vil blive sendt ud til alle nøgFjord og Bolander den åbne jyske vestkyst. Hvis I betyder for det danske samfund. Dette lefiskere senere. Af Rikke åbner havbunden. Havbunden hvervsmæssig katastrofe for kerte vej,” skriver netværket i kender nogen, der kunne været interesville også kunne vise sort på hvidt, hvilke Frede og Birgit Petersen fra Sydals forer nemlig en mester i at binde Nordjylland. debatindlægget. seret, så få dem til at kontakte Louise Kriomfattende konsekvenser det ville medtalte om det undersøgelsesarbejde, de “Det er en farlig vej. For virkeBorgmestrene understreger, at Trawlfiskeri ødelægger havbun- CO2 og lagre det. stensen (LKR@aqua.dtu.dk) eller Vagn føre at lukke dette fiskeri. Dette er ikke udfører i forbindelse med etableringen af ligheden er, at omkring 90 pct. de er enige med SF i intentioden og har ikke noget at gøre Gram (vgram@live.dk). noget DTU Aqua selv kan gøre, men det stenrev ved indsejlingen til Flensborg af de fisk, der fanges i Danmark nen om at passe bedre på havi danske farvande. Det mener Trussel På mødet blev det besluttet, at nøglefikunne gøres i samarbejde med andre uniFjord. Det omfattende, frivillige arbejde kommer fra trawlfiskeriet. Det miljøet, men i stedet for et fori hvert fald SF, der i en presseskerprojektet skal fortsætte eftermod 2013erhvervet versiteter. skal foregå løbende de næste 3 år med er altså rygraden i det danske bud fremhæver de Danmarks meddelelse foreslår, at alt trawlFiskeriforening bli- havde frem til 31. december 2017, hvis derI Danmarks bevilJosianne Støttrup et indlæg om fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 fiskeri skal udfases. Det kyst- ver forslaget modtaget med ho- fiskeri, og det får fatale konse- Fiskeriforening og Danmarks ges penge dertil fra fiskeplejemidlerne. resultaterne fra nøglefiskerrapporten for garn med en maskestørrelse fra 6 mm til kvenser, hvis den slags forslag Naturfredningsforenings forslag nære trawlfiskeri - dvs. indenfor vedrysten. Det blev ligeledes besluttet at afholde et 2008-2010, som er lige på trapperne. Re110 mm. Projekt Als Stenrev er et samarføres ud i livet. Og ingen tvivl om at frede 10 % af havene om1 sømil, og hvor der er mindre mankunne dagskursus for alle nøglefiskere med“Det titlener skræmmende, sultaterne vilatsnart læses i rapporbejde mellem De Sydjyske Landboforom, det vil være gift for Nord- kring Danmark. end 10 meter dybt - skal det dansk politik dette århund-ud til ”Artsbestemmelse af fisk”, som viliudløse ten, isom vi sender jer. eninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon Borgmestrene i Nordjysk Fiskeforbydes med det samme, hvis rede kan slippe afsted med så- jylland, hvor fiskeriet og følet certifikat til nøglefiskerne og på den Ib Krag Petersen (DMU) bidrog med et Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de lodet står til SF. Forslaget kom- danne udokumenterede på- geerhvervene sikrer, at mange rikommune Netværk kommer måde højne niveauet af vores undersøgelindlæg om bifangst af fugle i fiskeredskakale pengeinstitutter. mer som en del af Folketingets stande for at vinde politisk tæk- nordjyder har et arbejde at stå fra Frederikshavn, Jammerbugt, ser. Pengene til projektet skal DTU Aqua ber. Ornitologerne mener, at der hvert år til. Det er kort sagt den for- Hjørring, Thisted, Morsø og Læsø. forhandlinger om den nye HavTrawlfiskeri anvendes i dansk op fugle forsøge at finde i samarbejde med ke. Fritidsfanges hundredetusinde i diverse Vagn Gram plan og Havstrategi. fiskeri typisk på sandog mudfiskerorganisationerne. redskaber. UndersøPartiets fiskeriordfører, Ras- derbund. Hvad mon man ødeDTU Aqua vil lave et udkast til et vagegelser har vist, at ermus Nordqvist siger, at bund- lægger der? Det er meget fruflag forbeholdt nøglefiskere. På den måde hvervsfiskerriet kun slæbende redskaber står i vejen strerende, at SF dæmoniserer kan vi forhåbentlig undgå tyveri og ’flytstår for en lille del af for klimakampen og kampen giver ten på redskaber’ af nysgerrige folk.trawlfiskeriet, Vagede og døde fugletrawli forfor en øget biodiversitet. fiskeriet skylden for at smadflaget skal være synligt mærket med ”Unhold til hvor mange, “Det er på høje tid, at vi åb- re både natur og klima,” siger dersøgelsesfiskeri”. Oplægget skal godder mistes til jægere ner øjnene for det grønne po- Svend-Erik Andersen, formand kendes af fiskerikontrollen, før vi kan gå hvert år. Vi vil nu få tentiale, der gemmer sig under for Danmarks Fiskeriforening, videre til at søge midler. lavet en undersøgelde blå bølger, hvor vi både kan til Fiskeritidende. Hanne Nicolajsen fortalte om dette års se af, om fritidsfiskeøge biodiversiteten og fremme Forslaget re harvirkelig også fået seks nøglefiskerinterview, hvor 31 nøglefiskere kan tilskrioptag af CO2. Danmark er en nordjyske borgmestre op af stoblev besøgt fra blandt andet Århus Bugt, ves bifangst af kystnation og havet er vores vil- len. Sammen udgør de NordMariager fjord, Ringkøbing Fjord, Limfjorhundredetusind fugde ødemark. Det skal vi værne jysk Fiskerikommune Netværk den og Kattegat. le, eller om det antal om,” siger Rasmus Nordqvist. ogspøri et debatindlæg i NordjysForuden de konkrete resultater fra er overdrevet. DTU I pressemeddelelsen peger han ke d. 7. september, gjorde de geskemaet fik vi også et indblik i, hvor Aqua og DMU går på, at ny forskning viser, at tonsat og et udarbejforbud vigtigt fritidsfiskeriet er for jer. Videt har helt et klart, sammen vis af CO2 frigives, når trawlet mod trawlfiskeri, vil være en er-

SF vil sætte en stopper for trawlfiskeri

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

Foto: Billy Redd, Unsplash

DAFF deltager i Projekt Kysthjælper Projektet er ledet af Danmarks Sportsfiskerforening med støtte fra VELUX FONDEN og har til formål at yde havet førstehjælp. Af Flemming Kjærulf Engang fik man som regel en torsk eller skrubbe på krogen, når man kastede snøren i vandet fra strandkanten, eller i garnet når man satte net ud for kysten. Det vrimlede med skrubber og torsk på det lave kystnære vand. Muslinger, ålegræs og blæretang gjorde de danske fjorde og kyster til et paradis med et væld af liv. Desværre har situationen ændret sig. De kystnære områder lider. Mange steder er fisk, dyr og planter

Foto: Silas Baisch, Unsplash

væk, bl.a. fordi deres levesteder med tiden er forsvundet, og i det hele taget er dyre- og planteliv i de kystnære områder hårdt presset af dårlige miljøforhold. Men det vil række organisationer med støtte fra VELUX FONDEN nu lave om på med Projekt Kysthjælper, der skal engagere frivillige i at give havet en hjælpende hånd til gavn for fisk, dyr og planter. Organisationerne er Danmarks Sportsfiskerforbund, som er projektholder og projektleder, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Amatørfiskerforening, Danmarks Sportsdykkerforbund, Limfjordsmuseet, Danmarks Jægerforbund, Friluftsrådet og Dansk Fritidsfiskerforening. Landsnæstformand i DAFF Kaj Larsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltog i Kick-off møde for Projekt Kysthjælper i Sportsfiskernes Hus i Vingsted den 27. august.

Frivillige kræfter

Formålet med Projekt Kysthjælper er at skabe et folkeligt ejer-

skab til havet og de kystnære områder, fortæller Torben Kaas, der er formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. “Vi ved, at der findes mange frivillige kræfter rundt om i landet, der brænder for at gøre en forskel for naturen, også naturen under vandet, men der mangler bare de rigtige muligheder. Det laver vi nu om på, så vi i fællesskab kan få skabt et bedre kystnært havmiljø,” siger han og fortsætter: “Målet er, at vi på længere sigt får skabt de bedst mulige rammer for den marine naturgenopretning, drevet af frivillige, med fokus på udplantning af ålegræs og udlægning af mindre stenrev og muslingebanker.” Hos VELUX FONDEN glæder man sig over at være med til at kickstarte projektet. ”Ved at støtte stærke hav-partnerskaber som Projekt Kysthjælper ønsker vi at bidrage til at skabe et sundt havmiljø, der er mere robust over for klimaforandringer. Projektet giver havet en hånd og skaber samtidig grundlag for et bedre lystfiskeri og andre rekreative udfoldelser i vores kystnære områder. De mange frivillige kræfter vil blive vigtige ambassadører for naturgenopretning”, siger Mikkel

DANSK

TØ

Klougart, programchef for miljø i VELUX FONDEN.

Lokale pilotprojekter skal give ny viden

Projekt Kysthjælper skal både indsamle erfaringer fra tidligere projekter med marin naturgenopretning og vil gennem fire lokale pilotprojekter også indsamle egne erfaringer. ”Vi har allerede indgået aftaler med Limfjordsrådet, Aarhus Kommune, Horsens Kommune og Assens Kommune om fire pilotprojekter, som kan give os en bedre indsigt i, hvordan man bedst muligt organiserer det frivillige arbejde, så det ikke er for teknisk eller bureaukratisk for en almindelig borger at deltage”, forklarer Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund og en af projektlederne i Projekt Kysthjælper.

Det siger projektpartnerne:

”Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) glæder sig over, at Projekt Kysthjælper har fået den opbakning og finansiering, som gør det muligt i fællesskab at gennemføre en virkelig indsats for det kystnære miljø. Blandt mange skønne friluftsaktiviteter i de kystnære havområder er det rekreative fiskeri udbredt i brede kredse af befolkningen. Her vil DAFF bl.a. medvirke ved at bidrage til undersøgelse af fiskenes levesteder og ved at udbrede kendskabet til naturen i de kystnære vande. Specielt er vi glade for tilgangen ”viden før handling”. Indsatser som plantning af ålegræs, genetablering af stenrev og evt. udsætning af fiskeyngel kan så ske med størst mulig effekt.” - Jesper Simonsen, formand for Dansk Amatørfiskerforening. ”Det er med stor glæde, at vi i Dansk Fritidsfiskerforbund deltager i Projekt Kysthjælper. Et projekt som involverer brugere og interessenter i de kystnære områder, og som bistås af Danmarks store forsknings- og vidensinstitiutioner, kan kun blive godt. Tak til VELUX FONDEN for deres støtte til projektet. Vi glæder os til at komme i gang.”

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2021 RF

IS K E R F O

- Arne Rusbjerg, formand for Dansk Fritidsfiskerforbund. ”I Assens Kommune arbejder vi på at genoprette balancen i naturen både over og under havoverfladen. Samtidig er vi ansvarlige for på Statens vegne at gennemføre den nationale strategi for lystfiskeri, hvor vi arbejder for at skabe et sundt vandmiljø og bedre forhold for livet under havoverfladen. Vi glæder os til at være en del Projekt Kysthjælper, som er et stærkt initiativ med stort potentiale til at gøre en forskel for vores vandmiljø.” - Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune. ”Mange af Limfjordsmuseets formidlingsaktiviteter knytter sig til vores kystnære områder ved Løgstør og resten af Limfjorden. Derfor er vi glade for at være en medspiller i Projekt Kysthjælper, så vi kan sikre, at der også i fremtiden er liv langs vores kyster.” - Jake Gardiner, museumsinspektør på Limfjordsmuseet. ”I Danmarks Naturfredningsforening støtter vi klart op om kysthjælper-ideen, som kombinerer kendte naturgenopretningsredskaber med den store folkelige opmærksomhed, der er på havmiljø og biodiversitet netop nu. Vi håber, at den dynamik kan omsættes i frivilligt engagement i at udføre praktiske projekter og på den måde få øget vores samlede vidensbank om havmiljøet. Vi håber også, at man fra statslig og kommunal side vil understøtte initiativerne, både økonomisk og praktisk.” - Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening. ”Det er fantastisk med endnu et projekt, hvor vi arbejder med den marine naturgenopretning. Vores havmiljø har brug for mere fokus og flere samarbejder. Kysthjælper kan hjælpe vores lokale frivillige i gang med forbedringer i Lillebælt, ligesom vi har set mange frivillige hjælpe til forbedringer i vores vandløb. Vi ser frem til

FAKTA:

Foto: Paolo M. Micheli, Unsplash

Kysthjælper – vi giver havet en hånd Danmarks Sportsfiskerforbund er projektejer. Projektet kører over de næste fire år fra 2021 til 2025. Projektet vil blive lokalt forankret med fire pilotprojekter i Limfjorden, Århus Bugten, Horsens Fjord og ved Assens. Projektet bistås af to følgegrupper: FAGLIG STØTTEGRUPPE: Aarhus Universitet, DTU Aqua, Syddansk Universitet, Als Stenrev, Naturpark Lillebælt, Limfjordsrådet, Sund Vejle Fjord (Vejle kommune), Horsens Kommune, Aarhus Kommune, Assens Kommune og Danmarks Naturfredningsforening. NGO-STØTTEGRUPPE: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Amatørfiskerforening, Danmarks Sportsdykkerforbund, Limfjordsmuseet, Danmarks Jægerforbund, Friluftsrådet og Dansk Fritidsfiskerforening. Projektet er finansieret af VELUX FONDEN.

at udvikle metoder og en ny bevægelse for mere liv under overfladen.” - Niels Ole Præstbro, Sekretariatschef i Naturpark Lillebælt. ”Danmark er af stor international vigtighed for trækfuglene, og derfor er det afgørende, at vi har et sundt vandmiljø til de

enorme mængder af fugle, der gæster vores kyster hvert forår og efterår. Vi ser frem til, at Projekt Kysthjælper kan være med til at vise vejen for, hvordan vi kan styrke fuglenes levesteder.” - Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.

Bare bedre bådforsikring

Tegn forsikring på www.dfff.dk - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Havnegade 15 · 9400 Nørresundby Tlf. 96 31 85 85 . www.dfff.dk

MAGASINPOST SMP ID 46548

- og vær blandt de 450 frivillige - og vær blandt de 450 frivillige fiskere og sejlere, som er med til fiskere og sejlere, som er med til at gøre en forskel for sikkerheden at gøre en forskel for sikkerheden i den lokale klub eller havn. i den lokale klub eller havn.

LUBB KLUBB K

E E N NV V E E

M KOMM O LK M L

EN E NI I

Læs mere på Læs mere på sejlsikkert.dk eller skriv sejlsikkert.dk eller skriv til info@soesport.dk. til info@soesport.dk.

Såfremt du er flyttet eller kender nogen, som er flyttet, meddel da venligst dette til medlemskontor@danskefritidsfiskere.dk

BLIV BLIV SEJLSIKKERTSEJLSIKKERTAMBASSADØR AMBASSADØR

Danske Fritidsfiskere nr. 5-2021

Articles inside

Bomtrawlere slukker signalet

SF vil sætte en stopper for trawlfiskeri

DAFF deltager i Projekt Kysthjælper

Havsvømmere skaber risiko for ulykker

Fonde bakker op om havmiljøet

Kreds-og foreningsadresser

TEMA: Om hummere

Ny marin fiskeplejekonsulent hos DTU Aqua

Formanden skriver

Det sker

Nyt fra lokalforeninger og kredse

Ny viden og nye hummere

Tab af ålegræs koster dyrt på klimakontoen