At når mennesker mødes om noget vigtigt, inspirerer det til andre vigtige ting. Jeg så hvordan dette at være en del af noget, som andre ser som en værdi, skaber stolthed og selvrespekt, hvilket ansporer personen til at tro mere på sin egen fremtid, som så igen giver mere energi til at gøre noget….bum du har gang i en positiv “snebold”, som fører videre til nye og bedre tanker og følelser. På Stanford Universitetet i USA, er der længe blevet forsket i “compassion” - dette at give for at hjælpe andre. Det viser sig at “compassion” (medfølelse) nedsætter stress, reducerer angst, letter på depression, hjælperså man kan regulere sine tanker og følelser bedre. Det øger også socialt velfærd, styrker følelsen af forbundethed, forbedrer tilfredshed ved livet. Det er kolde klare målbare videnskabelige resultater. Og der er teknikker man kan lære. Jeg taler frivillige miljøer op, for det kan noget. For mig personligt førte det til et job i en ramme, der helt unikt, stimulerer begge mine faglige sider. Og jeg trives, med den
sensitivitet jeg har. Her er en helt anden åbenhed og rummelighed, der er nærende for menneskers indre verden og dermed gavnlig for den ydre verden. I dette miljø ved vi, at mennesker skal have muligheder, ikke press. Jeg ser dagligt at vores frivillige verden cirkulerer omkring behov, løsninger, udvikling, netværk, mål, omsorg, interesse, ihærdighed, rummelighed og en masse giveri. Ønsket om at give til andre. Være med andre. At give og gøre, sammen. Ud over det egentlig er smukt, så er det faktisk også healende. “Tænk at man kan være så heldig at have sit daglige virke i den frivillige atmosfære i stedet for det offentlige regelriddende system af pres og afvisning. Jeg føler mig meget heldig” Kommunerne vil måske en dag finde deres magiske formel til menneskelighed, måske ikke. I mellemtiden satser jeg på det frivillige, for her er den næringsrige rummelighed, der får nærvær til at gro, og mennesker til at blomstre.
38
