Succes med frivillige job-mentorer Har du brug for en mentor, som kan hjælpe dig i gang på arbejdsmarkedet? Så kan du så hjælp af job-mentorerne i Frivilligcenter Rudersdal. Her stiller frivillige med solid knytning til arbejdsmarkedet deres viden, netværk og erfaringer til rådighed for ledige, som gerne vil i arbejde.
- Det er et rigtigt godt tilbud til ledige og et godt supplement til den hjælp de får i jobcentret. Frivillige med branchekendskab, netværk og kan give den hjælp som er meningsfuld i situationen uden at skele til regler som beskæftigelsesområdet er underlagt, siger Anne-Sofie Mayerhofer, faglig koordinator, Jobcenter Rudersdal.
Det var ordene der fik gang i tilbudet som blev etableret under Coronaen. - De første 15 ledige blev hurtigt matchet med jobmentorer og faktisk ved vi at der er hele 8 af dem der kom i job, så det er jo rigtigt flot, siger Dorthe Høigaard, der er frivillig koordinator i Frivilligcentret og matchmaker mellem ledige og frivillige mentorer.
Glade ledige Flere af de ledige, der har været i kontakt med job-mentorerne har af sig selv skrevet, at de er glade for hjælpen.
Fra starten stod de første 7 frivillige klar, til at bringe deres egen erfaringer fra arbejdsmarkedet i spil som mentorer. Frivilligcentret havde indgået et samarbej-de med Rudersdal Erhvervsforening, om at hjælpe med at finde de rette mentorer blandt deres medlemmer i det private erhvervsliv. Samarbejde med jobcentret Frivilligcentret samarbejder med Jobcenter Rudersdal, som hjælper med at give tilbuddet om en gratis job-mentor videre til ledige, der er tilknyttet til jobcentret.
41
- Jeg har haft et rigtigt godt og udbytterigt mentorforløb med Erik. Jeg har imidlertid fået nyt job og vi stopper derfor mentorforløbet. Jeg kan varmt anbefale at I bruger Erik til andre jobsøgende, der har brug for sparring på deres ansøgninger, cv og tilgang til næste karriereskridt, skriver Hanne. - 1000 tak for den generøse hjælpsomhed, det er yderst værdsat!, skriver Ulrik. - I særdeleshed tak for det utraditionelle og konstruktive forslag. Jeg siger helt sikkert ja tak, hvis I vil hjælpe mig med at række ud til både Holte Rotary og Rudersdal Erhvervsforening, skriver Nynne.