De muslimske broderskaber by Frydenlund

Svend Lindhardt

De muslimske broderskaber â&#x20AC;&#x201C; brandslukkere eller brandstiftere?

his2rie

Frydenlund

De muslimske broderskaber – brandslukkere eller brandstiftere? 1. udgave, 1. oplag, 2012 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-028-2 Forlagsredaktion: Vibe Skytte Korrektur: Korwitt.dk Grafisk tilrettelæggelse: Christine Jensen Grafisk produktion: Balto, Litauen

Til Anna Lindhardt og Malene Lindhardt

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Serien his2rie his2rie er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet, hf og hhx. Alt materiale i serien kan dog bruges tværfagligt og til AT. Bøgerne er korte – og billige – temabøger. Bøgernes temaer går fra alt fra lande- og regionshistorie over begivenheder til organisationer og begreber.

his2rie.dk Som supplement til seriens bøger findes hjemmesiden www.his2rie.dk. Her har hver bog i serien sin egen del med kildetekster, arbejdsspørgsmål, litteraturlister og link. På www.his2rie.dk findes også sider om historisk metode og kildekritik, studieteknik, formidling, historie som fiktion med meget mere.

I serien er udkommet Chile – kampen for demokrati (Kai Rasmussen, 2010) Cuba – en ø i Caribien (Brian Rasmussen, 2006, 2. udgave 2011) Danmark under den kolde krig – småstat mellem supermagter (Michael Boas Pedersen, 2007) DDR 1949–1989 – den virkeliggjorte socialisme? (Michael Klos, 2006, 2. oplag 2011) De baltiske lande (Peter Kyhn, 2001) De røde khmerer – folkemord og forsoning i Cambodia (Annette Marcher & Peter Frederiksen, 2002) Den spanske borgerkrig – mellem stormagtspolitik og idealisme (Stig Pedersen, 2005, 2. oplag 2010) Det brogede Spanien (Jakob Buhl Jensen, 2007) Det moderne Grønland (Rasmus Augustesen & Krister Hansen, 2011) Fascismens Italien (Flemming Larsen, 2010, 2. oplag 2012) Forår i Prag (Jens-Peter Fage Madsen, 2004) Hellig krig i Mellemøsten (Svend Lindhardt, 2008, 2. oplag 2011) Holocaust (Jacob Halvas Bjerre, 2010, 2. oplag 2011) Irland – fra påskeoprør til påskeaftale (Kai Rasmussen, 2001) Jugoslaviens sammenbrud – Balkan-krigene 1991-2001 (Anders Bjørn, 2010) Kina – fra kejserdømme til kapitalisme (Mette Holm, 2001, 2. oplag 2007) Kristen zionisme – mellem religion og politik (Svend Lindhardt, 2007) Nynazismen – magt eller afmagt? (Ole Lindboe, 2002) Polen 1918–2010 – et land i forandring (Jens Jørgen Nielsen, 2010) Ret og vrang – om menneskerettighederne (Jeppe Villadsen, 2007) Storbritannien – mellem imperialisme og multikultur (Benjamin Holst, 2005) Terrorisme på tværs (Birthe Hansen, 2003, 2. udgave 2006) Thailand – mellem templer og skyskrabere (Suzette Frovin & Laura Fugmann, 2003)

Indhold Forord 10 DEL 1: Det Muslimske Broderskab i Egypten 13 1. Det Muslimske Broderskab fra 1928 til 1954 15 Det begyndte alt sammen med Napoleon… • Suez-kanalen 1869 • Hasan al-Banna, Det Muslimske Broderskab og islamisme • Er Det Muslimske Broderskabs organisation demokratisk? • Bannas trosbekendelse • Banna og finansiering • Banna og det islamiske kalifat • Bannas modernitet • Tilslutning • Banna og ulama • Vestlige korsfarere og forræderiske zionister • Væbnet jihad • Væbnet kamp mod regeringen i Egypten • Nasserismen • Det Muslimske Broderskab og nasserismen • Seksdageskrigen i 1967

2. Sayid Qutb og jihadismens politiske manifest 32 Et nyt muslimsk broderskab? • Fase 1: Den sekulære Qutb 1929 –1948 • Fase 2: Qutb i USA 1948-1950 • Fase 3: Qutb som Det Muslimske Broderskabs lederskikkelse 1950–1966 • Fase 4: Qutbs fængsling 1954 –1966 • Qutb og de arabiske stater • Islams elite • Syn på jøder • Qutb og jihadismen • Salafiya

3. Det Muslimske Broderskab fra 1970 til i dag 38 Det Muslimske Broderskab under Anwar Sadat 1970 –1981 • Det Muslimske Broderskab under Hosni Mubarak 1981–2011 • Det Muslimske Broderskabs begyndende magtdemonstration • Neo-brødrene • Hvor dybt stikker uenighederne? • Har Det Muslimske Broderskab besluttet sig for demokratiet? • Jasmin-revolutionen i Egypten 2011 • SCAF’s dagsorden • Den demokratiske bevægelses dagsorden • Det Muslimske Broderskabs dagsorden • Friheds- og retfærdighedspartiet og Al-Nour

DEL 2: Det Muslimske Broderskab i Jordan, Syrien og Palæstina 53 4. Det Muslimske Broderskab i Jordan 55 Det hashemitiske kongedømme • Harmoni mellem staten og Det Muslimske Broderskab 1945 –1990 • Det Muslimske Broderskab i Jordan 1990 – i dag • Reformisterne • Det Muslimske Broderskabs organisatoriske styrke • Broderskabets udenrigspolitiske holdninger

5. Det Muslimske Broderskab i Syrien 58 Det Muslimske Broderskab i Syrien 1946 –1963 • Det Muslimske Broderskab i Syrien 1963–i dag • Regimets charmeoffensiv • Det Muslimske Broderskab i Syrien efter år 2000 • Det Muslimske Broderskabs muligheder i Syrien • Syrien og Jasmin-revolutionen

INDHOLD

6. Det Muslimske Broderskab i Palæstina 63 Al-Mujama al Islamiya radikaliseres • Hamas i Palæstina 1987–2000 • Hamas og PLO • Hamas og Palestinian Authority • Hamas, Arafat og Israel • Hamas i Palæstina 2000–2005 • Hamas og PLO • Hamas og Palestinian Authority • Hamas, Arafat og Israel • Hamas i Palæstina 2000–2005 • Den anden intifada 2000–i dag • Hamas i Palæstina 2005–i dag • Hamas’ kup i Gaza i 2006-2007 • Gaza – den første stat ledet af Det Muslimske Broderskab

DEL 3: Det Muslimske Broderskab i Vesten 71 7. De Nye Europæiske Brødre (DNEB) 73 Terminologisk afklaring • Ideologi? • Ambassade-islam: Den første bølge af immigranter • Kælder-islam: De eksilerede brødre • Brødrene bliver europæiske muslimer • Dar al-dawa • Grunde til De Nye Europæiske Brødres succes • De Nye Europæiske Brødres målsætninger • Pessimisterne og de nationale efterretningstjenester • DNEB kompromitterer sig selv og er ikke transparente • DNEB’s tilslutning • DNEB og Saudi-Arabien • De europæiske myndigheder og DNEB • DNEB og kampen mod terror • DNEB’s fiqh: Euro-islam

8. Yussuf Qaradawi som den globale mufti 88 Qaradawi og Det Muslimske Broderskab • Qaradawi om dar al-dawa • Parallelsamfund eller muslimsk ghetto • Den globale mufti • Qaradawis selvforståelse • Qaradawis fiqh-praksis • Qaradawi om demokrati (shura) • Qaradawi om menneskerettigheder • Qaradawis vurdering af den globale ummas situation • De specifikke trusler mod DNEB • Rådet for Fatwa og Forskning • Qaradawi om ekstremisme • Qaradawi om Israel og terrorisme • Qaradawi om shiamuslimer • Qaradawi om muslimsk bankvæsen • Den bredspektrede Qaradawi • En moderat muslim? • Qaradawi og Tariq Ramadan om DNEB’s integration • Qaradawi og Jasmin-revolutionen i 2011

DEL 4: Broderskaber i enkelte vestlige lande 105 9. Det Muslimske Broderskab i England 107 De Sataniske Vers • Muslim Council of Britains status som dialogpartner • Det Muslimske Broderskab mobiliserer i England • Muslim Association of Britain • Muslim Association of Britain og venstrefløjen • Muslim Association of Britain og Ken Livingstone • Det Muslimske Broderskab i England i dag

10. Det Muslimske Broderskab i Frankrig 112 Islam og laïcité • UOIF’s balancegang

11. Det Muslimske Broderskab i Tyskland 115 Udviklingen inden for Islamisches Zentrum München fra omkring 2000 • Islamische Gemeinschaft in Deutschlands internationale kontakter • Islamische Gemeinschaft in Deutschland i dag

de muslimske broderskaber

12. Det Muslimske Broderskab i USA 117 De amerikanske muslimers profil • Amerikanske muslimer og Det Muslimske Broderskab • Oslo-aftalerne 1993 og Philadelphia-mødet • Den amerikanske umma i forhold til DNEB • Holy Land Foundation • Økonomiske aktiviteter

13. Det Muslimske Broderskab i Danmark 121 Muhammed-krisen • Møde med Imran Shah

DEL 5: Broderskabernes internationale dimension 125 14. Broderskabet internationalt 127 European Council for Fatwa and Research • Bankvæsen • Jihad med penge • DNEB og international jihad • OIC og DNEB

DEL 6: Afsluttende udblik og vurdering af de muslimske broderskaber 131 Udblik: Hvorfor er det gået galt? 133 Er de globale broderskaber brandslukkere eller brandstiftere? 134 Arabiske ord og begreber 136 Kronologi 141 Kildetekster (find dem på his2rie.dk) 144 Litteraturliste 146

INDHOLD

Forord Jeg har skrevet denne bog, fordi de muslimske broderskaber og deres affilierede organisationer i dag globalt set er så afgørende en spiller. Men på trods af dette er der fortsat stor uenighed om og usikkerhed i forhold til, hvordan man i en vestlig kontekst skal vurdere dem. Er de vores fjender, der vil os det ondt, eller er de tværtimod vores eneste håb om at kunne inddæmme den terroristiske islamisme? Er det dem, der på sigt skal sikre, at vi i Vesten kan skaffe den nødvendige arbejdskraft og løfte den store pensionsbyrde, eller er det tværtimod dem, der med deres lave erhvervsfrekvens vil tømme de offentlige kasser? Kan vi integrere dem og samtidig bevare det traditionelle samfunds sammenhængskraft? De muslimske broderskaber – brandslukkere eller brandstiftere skildrer, hvorledes Det Muslimske Broderskab globalt har skabt organisationer, der ideologisk er forbundet med Det Muslimske Broderskab i Egypten. I dag er den egyptiske ramme for længst sprængt, idet den europæiske umma nu eksisterer i sin egen ret og med sin egen dagsorden. De nye europæiske brødre er dygtige, veluddannede og entusiastiske, og de øver derfor overalt en stigende indflydelse på de vestlige samfund, som de ser sig selv som borgere i. De er ophørt med bare at være muslimer. De er blevet enten danske, tyske eller engelske muslimer. Islamismen er kommet til Europa for at blive. Det rejser en række afgørende spørgsmål om forholdet mellem værtslandene og den islamiske umma, som denne bog vil forsøge at give nogle svar på:

de muslimske broderskaber

1. Hvordan integrerer de vestlige demokratier de mange muslimer? Bogen bringer her eksempler på, hvordan de vestlige nationer har grebet dette meget forskelligt an. 2. I hvilket omfang kan islamisternes religiøse dagsorden forenes med europæiske værdier? 3. Hvem skal de europæiske myndigheder udvælge som deres dialogpartner blandt de i øvrigt meget opsplittede muslimer? 4. Kan Vesten stole på de europæiske muslimers forsikringer om, at de er demokrater, der respekterer menneskerettighederne? 5. Kan en imødekommelse af den muslimske minoritets krav om særbehandling i sidste instans opløse de vestlige landes indre sammenhængskraft? 6. Skal de mange islamister fortsat bosætte sig i ghettoer og oprette parallelsamfund, eller kræver sand integration, at de flytter ud og bor sammen med europæerne? 7. Er den europæiske kulturrelativisme en rigtig strategi i forholdet til den islamistiske umma? Bogen henvender sig til undervisere i gymnasiet, på hf og på seminarierne. Den vil være velegnet til et samarbejde mellem historie og religion med udgangspunkt i emner som Mellemøsten, globalisering og islamismens globale indflydelse. De muslimske broderskaber – brandslukkere eller brandstiftere gør rede for, hvordan islamismen, siden den tog sin begyndelse i

Egypten i 1928, har udviklet sig til en global politisk bevægelse, der på det internationale plan har formået at give islam selvstændig repræsentation politisk, økonomisk og militært. Islamismens krav på islams selvstændiggørelse truer både Vesten og de traditionelle islamiske stater, fordi islamismens krav om, at islam skal danne norm for alt, gør dem sårbare. Kapitel 1 gør rede for Hasan al-Banna og Det Muslimske Broderskab i Egypten fra 1928 til 1952, da Nasser kom til magten. Kapitel 2 gør rede for Sayid Qutbs lære og dermed jihadismens islamistiske tolkning. Kapitel 3 gør rede for Det Muslimske Broderskab i Egyptens historie fra 1970 til i dag.

Kapitel 4 gør rede for Det Muslimske Broderskabs afdelinger i Palæstina, Jordan og Syrien. Kapitel 5 gør rede for de europæiske muslimers særlige situation og deres forhold til Det Muslimske Broderskab i Egypten. Kapitel 6 gør rede for Yussuf Qaradawis betydning for de europæiske muslimer. Kapitel 7 gør rede for europæiske broderskaber i Vesten: England, Frankrig, Tyskland, USA og Danmark. Kapitel 8 gør rede for, hvordan broderskaberne i dag opererer globalt.

Forord

DEL 3 Det Muslimske Broderskab i Vesten

de muslimske broderskaber

De Nye Europæiske Brødre (DNEB) Terminologisk afklaring Når der i overskriften til dette kapitel anvendes betegnelsen ’De Nye Europæiske Brødre’ og ikke Det Muslimske Broderskab i Vesten, så er forklaringen, at der ikke findes nogen organisation i Europa, der ønsker at blive betegnet som Det Muslimske Broderskab. De muslimske grupper i Vesten, som kommentatorer og andre henviser til som medlemmer af Det Muslimske Broderskab eller som grupper tilknyttet broderskabet, afviser alle påstande om, at de er en del af Det Muslimske Broderskab. Nogle bliver endda så indignerede, at de går rettens vej for at blive renset. Forfatteren Lorenzo Vidino vurderer denne bastante afsværgelse af ethvert tilhørsforhold til broderskabet som værende et udtryk for taktik: »Dette at blive knyttet til Broderskabet selv på et rent ideologisk plan har konsekvenser for, hvordan organisationen opfattes og dermed også for dens adgang til det europæiske politiske establishment« (citeret fra Robert G. Rabil: The Muslim Brotherhood). I 1982 forsøgte Det Muslimske Broderskab i Egypten faktisk at forene de muslimske broderskaber i verden i organisationen Kairo International Organization of the Muslim Brotherhood. Den skulle udgøre »en altomfattende islamisk organisation, der arbejder på at etablere Allahs religion på hele Jorden«.

Den nye organisation skulle ledes af en murshid, et shura og et Vejledningsbureau. Organisationen eksisterer den dag i dag, men er uden betydning, idet muslimer i Europa og andre steder afviste at underlægge sig broderskabet Egyptens overhøjhed. Det betyder dog ikke, at de ikke vil anerkende den gæld, de har til Det Muslimske Broderskab i Egypten. I dag må man sige, at der findes ikke noget muslimsk broderskab i Vesteuropa og USA, hvis man opfatter det som et medlemskab i traditionel og formel forstand, hvor man har medlemskort, betaler kontingent med mere. Men hvis man i stedet definerer medlemskab som bekendelse til et fælles sæt af ideer, hvilket lederne ustandseligt gør, så er der aktive broderskabsafdelinger i både Vesteuropa og USA. Man kan ifølge Lorenzo Vidino opstille syv forhold, der indikerer, om en organisation er bærer af Det Muslimske Broderskabs ideologi og dermed på det idémæssige plan er en del af broderskabet: 1. Hvis en organisation som f.eks. Hamas er stiftet af en erklæret broder, så indikerer det, at den er influeret af broderskabets ideologi. 2. Broderskabets organisationer er karakteriseret ved særlige metoder for dawa. Hvis en organisation udviser denne adfærd, er der grund til at tro, at den er influeret af broderskabets ideologi:

De Nye Europæiske Brødre (DNEB)

a. Der oprettes et hav af underorgani sationer med meget klart definerede formål. b. De involverede er besat af uddan nelse. Deres medlemmer modtager undervisning i Bannas tekster, politik, overtalelsesteknikker m.m. Kun få bedriver egentlige studier af Koranen og hadith. 3. Hvis en organisation tilbyder oversatte tekster af Banna, Mawdudi og Qutb, er der grund til at tro, at den er influeret af broderskabets ideologi. 4. Hvis en organisation deltager i netværket af møder med det islamiske jetsets indercirkel, som består af f.eks. Yussuf Qaradawi, Yussuf Nada og Tariq Ramadan (mere herom senere), så indikerer det, at organisationen er influeret af broderskabets ideologi. 5. Gennem 1970’erne og 1980’erne grundlagde brødrene banker i London, Genève, Luxembourg og København, som kunne håndtere de mange penge, der kom fra Saudi-Arabien til broderskabets forskellige organisationer. I dag er kilden fra Saudi-Arabien delvis tørret ud, men den er blevet erstattet af midler fra Emiraterne og Qatar. Hvis en organisation modtager midler på denne måde, er den influeret af broderskabets ideologi. 6. Hvis en organisation enten henviser til sin ideologiske overensstemmelse med Yussuf Qaradawi (se næste kapitel) eller direkte linker til ham, så indikerer det, at den pågældende organisation er influeret af broderskabets ideologi. 7. Hvis en organisation er medlem af det i 1989 oprettede Federation of Islamic Organizations in Europe (FIOE), så er det ifølge Lorenzo Vidino ikke blot en indikation, men en »mere definitiv identifikation« af, at den pågældende organisation er influeret af broderskabets ideologi. FIOE er det nærmeste, man kommer en superstruktur, der forener alle afdelinger af de nye vestlige broderskaber. FIOE er paraply-

de muslimske broderskaber

organisationen, hvorunder der er oprettet et stort antal underorganisationer, også organisationer som det af Qaradawi ledede og i Dublin baserede European Council for Fatwa and Research, der blev oprettet i 1997. Sammenfattende kan man sige, at navnet Det Muslimske Broderskab i dag anvendes på tre principielt forskellige måder: 1. Det henviser til Det Muslimske Broderskab i Egypten. 2. Det henviser til afdelinger af Det Muslimske Broderskab i forskellige arabiske lande. 3. Det henviser til en global ideologisk bevægelse, hvor ligesindede interagerer gennem et uformelt, men højeffektivt netværk baseret på personlige, finansielle og frem for alt ideologiske bånd. Mohammed Akif, der var broderskabets murshid i Egypten indtil 2010, beskrev broderskabets fællesskab som: »en global bevægelse, hvis medlemmer samarbejder med hinanden over hele verden, baseret på det samme religiøse verdensbillede: islams udbredelse indtil den regerer verden […]. Vi har ikke en international organisation, vi har en organisation i kraft af vores fælles måde at se verden på« (citeret fra Robert G. Rabil: The Muslim Brotherhood). Om skabelsen af Det Muslimske Broderskab i Vesten skriver Lorenzo Vidino i The Muslim Brotherhood: »I realiteten er Det Vestlige Broderskab sammensat af forbindelser og samarbejder etableret i et netværk af personlige relationer. Det er usammenligneligt med en organisation oprettet ud fra en veldefineret masterplan eller en sindrig konspiration. Organisationen eksisterer i kraft af mindre grupper af smarte, veluddannede og ekstremt motiverede individer, der er forenet i en fælles ideologi og drevet af en dyb tro på et fælles religiøst/politisk verdenssyn.

Samarbejdet kom langsomt i gang i takt med, at de efterhånden fandt måder at samarbejde på. I stedet for en organisation, hvor medlemmerne bærer medlemskort, så er de en organisation, hvis sammenhæng bestemmes af personlige kontakter og vigtigst af alt en fælles ideologi. […] Men selv om man tager udgangspunkt i det faktum, at de, der arbejder i Europa, ikke er underorganisationer i nogen mellemøstligt baseret organisation, og at en tilknytning til bevægelsen ikke er baseret på nogen form for formelt medlemskab, så er det stadigvæk fair og rigtigt at betegne dem som arvtagere af Det Muslimske Broderskab eller Nye Europæiske Brødre, siden de henfører deres rødder og ideologi til den organisation [dvs. Det Muslimske Broderskab i Egypten]. Hver organisation, der tilhører bevægelsen, agerer uafhængigt, idet den tilpasser sine aktioner til de omgivelser, som den opererer i, men de er alle forenede i principper, som de i fællesskab accepterer«.

Ideologi? Lorenzo Vidino sidestiller i de ovenstående citater Det Muslimske Broderskabs insisteren på sharias norm med en ideologi. Det kan han som vestlig videnskabsmand godt forsvare med henvisning til, at islamisme er en altomfattende religion, der skal styre alt. Man skal bare gøre sig klart, at for muslimer er det absurd at sammenligne islam med en politisk ideologi. Ideologier er menneskeskabte, og som sådan ender de altid i undertrykkelse og nederlag, mens islam med sine guddommelige rødder er løftet til mennesket om, at det ved at indgå i tawhid, altings enhed og underordning under Allah, kan komme til at leve det liv, som Allah ved skabelsen har udset det til.

Ambassade-islam: Den første bølge af immigranter Den første bølge af muslimske immigranter i Vesten var fremmedarbejdere, der i 1950’erne og 1960’erne kom for at arbejde som ufag-

lært arbejdskraft i industrien. Karakteristisk for denne gruppe var, at de var ressourcesvage og uorganiserede. For dem som for andre muslimer var Vesten dar al-harb (krigens område), hvor de befandt sig som fremmede. De regnede kun med at være i Europa, til de havde tjent de penge, som de skulle bruge til at købe sig et hus i hjemlandet, oprette en virksomhed eller lignende. For de vestlige myndigheder var forventningen den samme. Der blev derfor ikke taget skridt til integration eller uddannelse. Karakteristisk for den altovervejende sunnimuslimske gruppe af fremmedarbejdere var, at de var opdelt på alle mulige måder. Nogle var rent verdslige muslimer, mens andre var religiøse, men opdelingen fulgte også nationale linjer, så opsplitningen var stor. Hvad angik forkyndelsen af islam, så var denne tidlige fase præget af det, man har kaldt ambassade-islam. De enkelte landes ambassader arrangerede kulturelle møder og præsenterede en statsvenlig og moderat version af islam. Det overordnede mål var at forsøge at fastholde de emigrerede i hjemlandets kultur, så de var klare til at vende hjem. Til at begynde med så vestlige myndigheder ikke noget problem i ambassadeislam, men senere – da det blev klart, at immigranterne ikke tog tilbage til deres hjemland (se nedenfor) – anså man det for et problem, at oprindelseslandene gennem ambassade-islam fastholdt immigranterne i deres gamle identitet og dermed blokerede for integrationen.

Kælder-islam: De eksilerede brødre Da præsident Nassers forfølgelser i 1950’erne og 1960’erne drev de unge muslimske brødre i eksil, tog mange af de studerende, der var ressourcestærke og entusiastiske brødre, til Vesten, hvor de mødte de opdelte og uorganiserede muslimske fremmedarbejdere. De unge brødre udgjorde numerisk en beskeden minoritet, men i kraft af deres entusiasme og uddannelse opnåede de hurtigt et lederskab. De tog initiativ til, at der i

De Nye Europæiske Brødre (DNEB)

kældre, garager og lejligheder oprettedes små midlertidige moskeer, hvor man mødtes med muslimer fra ens eget land, men også stiftede bekendtskab med broderskabets tolkning af islam. I Vesten betegnede man den nye form for islam som kælder-islam. Ambassade-islam og kælder-islam var således samtidige gensidigt konkurrerende organisationer. For de unge brødre var Europa i første omgang en base, hvorfra de kunne reorganisere sig og forberede deres opgør med de sekulære regimer i Mellemøsten. Også de forventede, at opholdet i Vesten skulle være kortvarigt, men ikke desto mindre gik de med stor energi i gang med at organisere sig: oprette moskeer, publicere tidsskrifter, organisere møder og oprette koranskoler. Brødrene i Europa så sig selv i billedet af profeten, der i år 622 foretog hidjra fra Mekka til Medina på grund af forfølgelse, for så i 630 at vende sejrrig tilbage til Mekka. På samme måde skulle de også vende tilbage til Egypten og tage opgøret, når tid og lejlighed bød sig.

Brødrene bliver europæiske muslimer Især efter 1970 ændredes opfattelsen af, at opholdet i Vesteuropa nødvendigvis blot skulle være foreløbigt. De sekulære arabiske stater og deres panarabiske nationalisme havde kompromitteret sig efter nederlaget til Israel i Seksdageskrigen i 1967. Både i de arabiske stater og blandt muslimer i Europa gav de sekulære arabiske staters nederlag anledning til en islamisk vækkelse. For de europæiske muslimer betød vækkelsen en svækkelse af muslimernes tilknytning til hjemlandet, fordi vækkelsen introducerede broderskabets transnationale islamisme, der brød med tilknytningen til de forskellige landes nationale ummaer. Man var ikke mere egypter, jordaner eller syrer, man var muslim og vel at mærke europæisk muslim. Denne forandring var muliggjort af, at Vesten viste sig at være et fredhelligt asyl, hvor muslimerne fik rettigheder til at praktisere deres religion og levevis. For brødrene, der

de muslimske broderskaber

kom fra undertrykkelse og forfølgelse i de arabiske lande, var det næsten for godt til at være sandt. Vesten var ikke dar al-harb, krigens område, hvor muslimer levede i undertrykkelse. Vesten gav dem tværtimod rettigheder til at praktisere deres religion og dyrke deres kultur, og dermed var tilskyndelsen til at vende hjem blevet langt mindre. Vesten tillod endvidere fortsat immigration og gav samtidig de immigrerede ret til familiesammenføring. Resultatet lod ikke vente på sig. Den ellers usynlige islamiske tilstedeværelse i Vesten i 1960’erne var i 1970’erne blevet synlig. Især for de unge muslimer i Vesteuropa var brødrenes transnationale og globale version af islam tiltrækkende. Den gav dem identitet og stolthed. De var deltagere i et globalt broderskab, der med tiden ville sprede sig til hele verden og altså også til de arabiske stater. De europæiske muslimer udgjorde en avantgarde, der skulle realisere islams målsætning om global dominans. De var Det Nye Europæiske Broderskab (DNEB), og de havde en mission.

Dar al-dawa Denne nyorientering var naturligvis en gradvis proces, men en af de første til at se og udnytte den nye og enestående situation var Hasan al-Bannas gamle sekretær, Said Ramadan (1926 –1995), der siden 1961 havde været bosat i Genève, hvor han med støtte fra Saudi-Arabien havde oprettet Det Islamiske Center. Det udviklede sig snart til et hovedkvarter for DNEB. På en række møder og gennem islamiske tænketanke formulerede Ramadan sammen med Qaradawi (læs mere om Qaradawi i det kommende kapitel) den nye globale strategi, der grundlæggende ændrede forståelsen af den islamiske ummas betingelser i Vesten: • Ifølge klassisk islamisk forståelse var verden delt op i dar al-islam (islams hus, hvor sharia gælder) og dar al-harb (krigens hus, hvor muslimer ikke kan praktisere islam). Ramadan hævdede imidler-

tid, at fordi islam var accepteret, og fordi muslimer havde rettigheder i Vesten, så faldt islam i Vesten uden for disse kategorier. • Vesten var med en terminologisk nyskabelse i stedet dar al-dawa (forkyndelsens hus), hvor muslimer frit kunne praktisere islam og ikke blev forfulgt for deres religion. Said Ramadans søn, Tariq Ramadan, foretrækker udtrykket dar al-shahada (åbenbaringens hus), fordi han gerne vil nedtone det element af forførelse, der ligger i dar al-dawa. Andre igen, som f.eks. Det Islamiske Trossamfund i Danmark, foretrækker udtrykket dar al-ahdl (kontraktens hus), der signalerer ummas villighed til at indgå aftaler med det omgivende tolerante samfund. I denne bog vil primært udtrykket dar aldawa blive anvendt. • Ramadan slog til lyd for, at islams nye vækstområde var Vesten. Her voksede umma hele tiden. Her skulle slaget om islam som en global bevægelse stå. Det betød ikke, at drømmen om et islamisk kalifat i Mellemøsten var opgivet. Det betød blot, at på nuværende tidspunkt var det den globale kamp mht. at sikre de store muslimske grupper i Vesten, der havde højeste prioritet. • Ramadan og hans tilhængere forstod, at de muslimske brødre i kraft af deres organisation og uddannelse og deres evner som fundraisere havde en enestående mulighed for at forme umma i Vesten i deres billede. Broderskabets holdninger og forståelse skulle monopolisere islam i Vesten. Monopolet skulle også realiseres på den måde, at det var broderskabets ledere, der skulle tegne islam udadtil i forholdet til de europæiske regeringer, medier og intellektuelle, hvor brødrene alle steder skulle være værtslandets samtalepartner i spørgsmål om islam og islams betydning i samfundet.

Grunde til De Nye Europæiske Brødres succes De Nye Europæiske Brødre har siden 1970’erne udviklet organisationer overalt i Europa. De har med deres transnationale version af islam formået at overskygge alle andre muslimske organisationer. Nogle af forklaringerne herpå er: • DNEB er dygtige fundraisere. Indtil 1980 fik de hovedparten af deres midler fra Saudi-Arabien og Golf-staterne, men efter 1980 har DNEB skabt deres eget finansielle netværk med centrum i London, Genève, Luxembourg og Qatar. De har desuden grundlagt et stort antal velgørenhedsorganisationer, som samler ind til børnehaver, forældreløse og andre noble formål. De mange penge administreres af DNEB, der afgør, til hvem og til hvad de skal bruges. DNEB’s finansielle styrke har sat dem i stand til at dominere og overskygge andre muslimske organisationer. • DNEB udgør en aktiv og veluddannet minoritet. Deres energi, beslutsomhed og deres inspiration hentet fra Hasan alBanna, al-Mawdudi, Said Ramadan og Yussuf Qaradawi har sat dem i stand til at oprette et effektivt organisatorisk apparat, der smidigt har kunnet håndtere de mange forskellige formål. • DNEB indgår i en fleksibel bevægelse, der søger at undgå dogmatisme. De har vist sig i stand til at anvende den rigtige strategi på det rigtige tidspunkt. Det vil for øjeblikket sige, at DNEB prøver at undgå konfrontation. • DNEB anslås at udgøre nogle få tusinde i hele Europa. Alligevel har de formået at blive talerør for den samlede gruppe af muslimer i Vesten, der skønsmæssigt udgør ca. 15 mio. mennesker. DNEB udkonkurrerer alle andre muslimske grupper på grund af deres penge, deres energi, deres uddannelse, deres organisatoriske evner, deres fleksibilitet, deres klare islamiske profil og deres evne til at fremstille sig

De Nye Europæiske Brødre (DNEB)

selv som samtalepartner i forholdet mellem det omgivende samfund og islam.

De Nye Europæiske Brødres målsætninger DNEB har på vegne af de europæiske muslimer defineret, hvad sand islam er. Man kan sige, at de har okkuperet det muslimske rum i Europa, og det er lykkedes for dem, selvom de kun udgør et mindretal. DNEB har selvfølgelig udviklet sig gennem de fyrre år, hvor de har virket i Europa. Fokus for de nuværende aktive brødre er ikke, som for deres forældres generation, forholdene i Mellemøsten. De er født og opvokset i Europa, og deres dagsorden er islams placering i et sekulært Europa, der altid har givet dem frihed til ugeneret at praktisere islam. De har åbent erklæret en målsætning om, at de ønsker anerkendelse som de vestlige regeringers forhandlingspartner i forholdet mellem islam og det omgivende samfund. De ser sig selv som brobyggere mellem islam og det omgivende samfund – så islam kan integreres i det europæiske samfund, så man på én og samme tid kan være både en god europæer og en god muslim. Derudover gør de også meget ud af at præcisere, at de vil være en oplagt samtalepartner i bekæmpelsen af den ekstremistiske islamismes terrorangreb. DNEB har nogle oplagte fordele, hvis det lykkes for dem at blive alment anerkendt som de europæiske regeringers dialogpartner: • DNEB håber sandsynligvis på, at de, som den alment accepterede samtalepartner, kan få lov at administrere de midler, der fra statsligt og kommunalt hold allokeres til de muslimske samfund. Det vil give dem en enestående mulighed for at styre og kontrollere det muslimske samfund. • DNEB har brug for rollen som dialogpartner, fordi samarbejdet med regeringen vil give islam bedre mulighed for at blive hørt i en global politisk sammen-

de muslimske broderskaber

hæng. Qaradawi har formuleret det således i sin bog Priorities fra 1990: »Det er på denne tid nødvendigt for islam at være nærværende i de samfund, der styrer verdenspolitikken, så muslimerne kan forsvare den muslimske umma og det muslimske land mod modstand og misinformation skabt af de antiislamiske kræfter«. Qaradawi har et klart blik for, at hvis DNEB opnår rollen som dialogpartner, så får de adgang til de vestlige beslutningstagere og dermed også muligheden for at tale islams sag i ethvert spørgsmål, der vedrører den islamiske umma. Hvorom alting er, så er det op til de europæiske politikere, om de vil gøre brug af DNEB som deres foretrukne dialogpartner. Usikkerheden er stor og spørgsmålene mange. Ønsker DNEB virkelig integration? Er de virkelig demokrater, der kan tjene som samtalepartnere, eller er de strateger, der bare siger det, som politikerne gerne vil høre? Er de ulve i fåreklæder? Og har de opgivet deres konservative islamiske ideologi? Politikere i Vesten har haft svært ved at finde deres ben i besvarelsen af disse spørgsmål.

Optimisterne Nogle vestlige politikere er optimister. De peger på, hvordan DNEB gennem tiden gradvist har engageret sig i det samfundsmæssige demokratiske arbejde. Det gælder også i Egypten, hvor den gamle garde gradvist har identificeret sig med demokratiet. Man kan naturligvis altid optræde som fejlfinder og finde nogle uheldige udtalelser, der synes at pege i en anden retning, men det bør ikke skygge for den overordnede bevægelse: At Det Muslimske Broderskab i Egypten og Vesten i stigende grad har erklæret sig på demokratiets side. Som et argument for DNEB’s demokratiske sindelag peger optimisterne på, at disse brødre er vokset op i Vesten, gennem deres nye nationale tilhørsforhold og deres skolegang har brudt med forældregenerationens fortsatte identificering med det land, som de