Carl K채hler
Det kompetente selv En introduktion til Albert Banduras teori om selvkompetence og kontrol
Det kompetente selv En introduktion til Albert Banduras teori om selvkompetence og kontrol 1. udgave, 1. oplag, 2012 © Frydenlund og forfatteren ISBN 978–87–7118–026–8 Grafisk tilrettelæggelse: Malte Pedersen Grafisk produktion: Dimograf, Polen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Til Steen og Gabriele
Indholdsfortegnelse
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Forskellige perspektiver på det kompetente selv . . . . . . . 14 2. Teoretiske perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Den menneskelige handlens natur . . . . . . . . . . . . . . 19 Beslægtede syn på den personlige kompetence . . . . . . 22 Selvkompetence og selvagtelse . . . . . . . . . . . . . . . . 23 3. Selvkompetencens natur og struktur . . . . . . . . . . 32 Selvkompetencetroens mangesidethed . . . . . . . . . . . 34 Kilder til uoverensstemmelse mellem kompetencevurderinger og handling . . . . . . . . . . . 39 Demotiverende forhold og handlingsbegrænsninger . . . 43 Affektive og motivationelle fordele ved en optimistisk tro på den personlige kompetence . . . . . . . 45 4. Kilder til selvkompetencen . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Bestemmende mestringserfaringer . . . . . . . . . . . . . . 49 Vikarierende erfaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Verbal overtalelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Fysiologiske og affektive tilstande . . . . . . . . . . . . . . 58
6
5. Medierende processer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Kognitive processer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Motivationelle processer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Affektive processer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Udvælgelsesprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 6. Udviklingsanalyse af selvkompetencen . . . . . . . . . 77 Oprindelsen til fornemmelse af personlig handlen . . . . 78 Skolen er befordrende for udviklingen af personlig kompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Voksenalderens kompetencebekymringer . . . . . . . . . 84 Revurderinger af selvkompetencen med tiltagende alder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 7. Den kognitive funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 De studerendes tro på deres kognitive selvkompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Lærernes kompetencefornemmelse . . . . . . . . . . . . .102 Kollektiv skolekompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . .103 8. Den organisatoriske funktion . . . . . . . . . . . . . .110 Mestringen af beskæftigelsesroller . . . . . . . . . . . . . 114 Selvkompetence i udførelsen af beskæftigelsesroller . . .125 Kollektiv organisationskompetence . . . . . . . . . . . . .129 9. Kollektiv kompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . .134 Målingen af den kollektive kompetence . . . . . . . . . . 135 Politisk kompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .137 Medieskabte muligheder for indflydelse . . . . . . . . . .144
7
4. Kilder til selvkompetencen
Folks tro på deres personlige kompetence udgør en betydelig del af deres selverkendelse. Ifølge Bandura kan kilderne til denne erkendelse af den personlige kompetence inddeles i 4 grupper. Der er for det første erfaringerne af at kunne mestre noget, der er indikatorer på kompetencen. Der er for det andet andenhånds erfaringer, der kan ændre troen på den personlige kompetence ved at sammenligne sig med andre og se på, hvad de har opnået. Der er for det tredje verbal overtalelse og lignende bekræftelser på de personlige kompetencer; og der er for det fjerde fysiske og affektive tilstande, som til dels kan danne grundlag for menneskers vurdering af deres kompetencer, styrke og sårbarhed over for dysfunktion. Enhver påvirkning, der kan fungere som kilde til information om den personlige kompetence, falder inden for en af disse fire kategorier. Disse kilder er ikke i sig selv oplysende, men de bliver det gennem tolkningen af dem. Derfor må man ifølge Bandura skelne mellem den viden, vi som helhed har fået fra de erfaringer, vi har gjort, og den særlige viden vi har udvalgt, vurderet og integreret i vurderingen af den personlige kompetence. En mængde personlige, sociale og situationsbestemte faktorer afgør, hvor direkte eller socialt formidlet, de bliver fortolket. Den kognitive tolkning af denne kompetenceinformation har to separate funktioner. Den ene vedrører den type information, som mennesker forholder sig til og bruger som indikatorer på deres personlige kompetence. Den anden vedrører
48
den måde, mennesker kombinerer og integrerer informationerne i opfattelsen af deres personlige kompetencer. Det vil sige de forskellige værktøjer, de bruger til det.
Bestemmende mestringserfaringer Erfaringerne med at kunne mestre noget er den mest betydningsfulde kompetenceinformation, vi får, fordi den giver det mest autentiske vidnesbyrd, om man kan mestre det, der kræves for at lykkes. Succes giver således en stærk tro på, at man kan, ligesom nederlag underminerer troen på det, især hvis de kommer, før troen på, at man kan, er konsolideret. En ukuelig tro på, at man kan, kræver erfaringer med at kunne overvinde forhindringer ved vedholdende anstrengelser, der til gengæld skaber en stærkere og mere generaliseret tro på den personlige kompetence end de øvrige kilder til viden om den. Derudover er der en tendens til, at ressourcestærke personer, der kommer ud for alvorlig modgang i livet, bliver stærkere af det, i modsætning til ressourcesvage personer, der bliver svækket af det. Udførelsen af komplekse handlinger er ikke kun en følge af en viljesakt eller eksternaliseringer af internaliserede succeser og nederlag. Udførelsen af komplekse handlinger organiseres og kontrolleres af kognitive og andre selvregulerende kompetencer. Dannelsen af en følelse af den personlige kompetence gennem mestringserfaringer kræver, at man erhverver de kognitive, adfærdsmæssige og selvkontrollerende forudsætninger, der er nødvendige for at klare de omskiftelige omstændigheder, som livet hele tiden byder på. Det er ikke nok at følge et på forhånd lagt program. De kognitive og selvregulerende kompetencer, som er forudsætningen for en effektiv udførelse af arbejdet, er således også en forudsætning for udviklingen af en tro på den personlige kompetence. Det
49
sker bedst ved tilegnelsen af en viden om reglerne og strategierne for tilrettelæggelsen af effektive måder at klare dagligdagens krav på. Det kan gøres ved at tilegne sig mere og mere komplekse kompetencer, altså ved en hierarkisk organisering af de kompetencer, der skal mestres. Folk har imidlertid ikke kun brug for effektive regler og strategier, men for at føle sig overbeviste om, at de får mere kontrol over det, de skal kunne, ved at bruge de effektive regler og strategier til at nå det. Viden og færdigheder skaber ikke resultater, hvis folk ikke er sikre på, at de kan bruge deres viden og færdigheder. Det styrker derimod deres tro på den personlige kompetence, hvis de kan se, at de klarer sig bedre ved at anvende strategierne. Og jo mere de tror på deres personlige kompetence, desto bedre klarer de sig, men det kræver en social bekræftelse på deres personlige kompetence. De skal kunne se, at brugen af færdighederne skaber resultater. Succesoplevelser styrker troen på den personlige kompetence, ligesom nederlag svækker den, specielt hvis de indtræder tidligt i et forløb og ikke skyldes manglende anstrengelser eller ydre omstændigheder. Men selv om succesoplevelser og nederlag er vigtige, så er det ikke kun oplevelserne i sig selv, der er afgørende, men også den kognitive bearbejdning af dem. Det vil sige den information, som mennesker uddrager af deres erfaringer og bruger til at vurdere deres personlige kompetence. Det afhænger blandt andet af deres forudfattede meninger om deres personlige kompetence, hvor svære opgaverne var, hvor meget de måtte anstrenge sig, hvor meget hjælp, de fik, omstændighederne, hvorunder de skulle løse opgaverne, og forholdet mellem deres succeser og nederlag. Alt det, og den måde, det bliver organiseret og husket på, er afgørende. Oplevelsen af den personlige kompetence under forskellige omstændigheder er derfor afgørende for den personlige kompetenceoplevelse, selv om den ikke
50
kun er en følge af det, en person har opnået. Således er viden om de eksaminer, en person har bestået, ikke i sig selv nok. Den personlige kompetenceoplevelse afhænger af, hvordan forskellige faktorer påvirker den kognitive bearbejdning af, hvordan folk har klaret sig, og under hvilke betingelser, de har klaret sig.
Forudgående selvopfattelser Mennesker står ikke over for de opgaver, de skal løse, uden en forudgående viden om dem selv og verden omkring dem. De har altid allerede en viden, som er grundlaget for deres tolkning og vurdering af det, de kan, altså af deres kompetencer. Dertil kommer så de nye erfaringer, de gør, som skal integreres i summen af de erfaringer, de allerede har gjort. Det vil sige, at troen på den personlige kompetence både er et produkt af de nye erfaringer, og en konstruktion på grundlag af tidligere erfaringer. Det er bestemmende for den måde, mennesker fortolker og organiserer information om deres kompetencer på, og det, de husker, når de skal vurdere deres kompetencer. Der ser ud til at være en tendens til, at nye kompetenceerfaringer, der er kongruente med tidligere erfaringer, bliver husket bedre end nye erfaringer, der ikke er kongruente med de tidligere. Det kan således tage lang tid at ændre negative vurderinger til positive vurderinger, selv om der er grundlag for det. Mennesker har en tendens til at tolke ny information som bekræftelser på deres forudfattede opfattelser. På den måde kan disse opfattelser blive selvbekræftende. Det medfører, at folk, der tvivler på deres kompetencer, har en tilbøjelighed til ikke at turde tro på deres succeser i modsætning til mere selvsikre personer, der tolker succeser som bekræftelser på deres kompetence. Det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvordan man får ændret negative selvopfattelser. Det ser
51
ud til at kræve en overbevisende feedback, der kan modsige disse selvopfattelser, men det tager tid.
Opgavevanskeligheder En væsentlig faktor i vurderingen af den personlige kompetence er oplevelsen af, hvor svær en opgave er. At løse en let opgave bidrager ikke til en revurdering af troen på den personlige kompetence. Det gør løsningen af vanskelige opgaver til gengæld. Det kan både styrke troen på den personlige kompetence og paradoksalt nok også svække den, hvis personen i løsningen af en svær opgave kommer ud for meget store vanskeligheder. Da vanskelighederne ved en svær opgave sjældent er kendt på forhånd, kan det give en vis usikkerhed i bedømmelsen af den personlige kompetence. Dertil kommer, at løsningen af opgaver, altid sker i sammenhæng med faktorer, der enten kan lette eller besværliggøre løsningen af dem. De anstrengelser og den flid, mennesker bruger på at løse deres opgaver, har ligeledes indflydelse på oplevelsen af den personlige kompetence. På det punkt mener nogle forskere, at der er forskel på børn og voksne. For børn betyder det at bruge mange anstrengelser på at løse en opgave, at de tilegner sig kompetencerne til at gøre det, mens det at bruge mange anstrengelser, megen flid, på at løse en opgave svækker voksnes tro på deres kompetencer. Andre forskere mener, at der snarere er tale om individuelle forskelle end om aldersbestemte forskelle, men det er klart, at summen af de anstrengelser, der bruges på at løse en opgave, har indflydelse på vurderingen af den personlige kompetence.
Selektiv selvovervågning Oplevelsen af den personlige kompetence påvirkes ikke kun af menneskers succeser og nederlag, men også af deres tilbø-
52
jeligheder til at hæfte sig ved bestemte sider af det, de skal gøre, og se bort fra andre. Sådanne selektive tilbøjeligheder i overvågningen af deres præstationer kan have en meget stærk indflydelse på oplevelsen af den personlige kompetence, specielt i begyndelsen af et forløb. Det skyldes, at oplevelsen af det, der skal præsteres, påvirkes af variationer i både opmærksomhed, fysiske og emotionelle tilstande, tankeprocesser og situationsbestemte krav og påvirkninger. Den måde, hvorpå de akkumulerede erfaringer påvirker vurderingen af den personlige kompetence, afhænger ligeledes af den kognitive præsentation af dem. Den afhænger af, hvordan mennesker husker deres succeser og nederlag, hvor hyppige, de var, og omstændighederne hvorunder de forekom. På den måde er hukommelsen ikke kun en reproduktion af fortiden, men en rekonstruktion af den, hvor evnen til at integrere nye erfaringer i hukommelsen varierer i løbet af et menneskes udvikling. Hvis de erfaringer, som mennesker gør, ikke er repræsentative for deres personlige kompetencer, så får de en information som grundlag for vurderingen af den personlige kompetence, som peger i en forkert retning. Det er vigtigt, at præstationerne er repræsentative, hvis de skal give et retvisende billede af den retning, de peger i.
Vikarierende erfaringer Mennesker vurderer ikke kun deres kompetencer på grundlag af deres egne erfaringer, men også ved at sammenligne sig med det, som andre har gjort. Det at bruge andres erfaringer som en model for det, man selv gør, bidrager til en fornemmelse af den personlige kompetence. Det er nemmere at vurdere den personlige kompetence ved aktiviteter, der har uafhængige objektive kriterier på, at de lykkes. Det er f.eks.
53