Foedselshaandbogen uddrag

Fødselshåndbogen — hjælper dig til at føde på din måde Linn Eriksson

Hanna S. Úlfsdóttir

Hanne Fjellvang

Frydenlund

Fødselshåndbogen – hjælper dig til at føde på din måde 1. udgave, 1. oplag, 2011 © Frydenlund og forfatterne ISBN 978–87–7887–882-3 Grafisk tilrettelæggelse: Christine Meike Jensen Grafisk produktion: Ulma Press, Riga Oversat og bearbejdet til danske forhold af speciallæge i gynækologi Else Skytte Christensen Fotos: Karin Alfredsson Forsidefoto: Johnér Bildbyrå Published by agreement with Nordstedts Agency.

Originaltitel: Förlossningshandboken. Hjälper dig att föda på ditt sätt.

Udgivet af Prisma, Stockholm, 2009. © Forfatterne og forlaget.

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212. Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Indhold Tanker før fødslen 8 Terminsberegning 11 At gå over tiden 14 Barnet i livmoderen 19 Fødslen kan begynde 23 Fødslens stadier 28 Fødestillinger 51 Hvordan har barnet det under fødslen? 61 De første timer efter fødslen 66 Hvad er smerte? 70 At støtte den fødende kvinde – partnerens rolle 75 Fødselsangst 83 Kejsersnit 86 Instrumentel forløsning – sugekop eller tang 90 Ikke-medicinsk smertelindring 92 Mental forberedelse 97 Psykoprofylakse 107 Medicinsk smertelindring 122 Komplikationer 129 Sædestilling – halen nedad 135 Tvillinger 138 For tidlig fødsel 142 Igangsætning af fødslen 148 Tiden på sygehuset efter fødslen 150 Den første tid hjemme med barnet 154 Amning 157 Nogle ord med på vejen 165 Ordliste 166 Stikord 170

De første timer efter fødslen Når fødslen er overstået, forlader personalet ofte fødestuen og lader den nye familie få fred til at være alene. Det er almindeligt, at de nybagte forældre får en bakke med et stykke smørrebrød og en kop te eller kaffe.

Det nyfødte barn er ligesom moderen fyldt med adrenalin efter fødslen, så det er almindeligt, at både mor og barn er vældig kvikke nogle timer efter fødslen.

Nogle børn vil sutte med det samme, mens det for andre tager lidt længere tid (læs mere i kapitlet Amning).

Barnet kommer fra livmoderens og fostervandets 37 grader varme miljø ud

Undersøgelse af kvinden efter fødslen Efter fødslen kontrolleres ofte kvindens blodtryk, temperatur og puls. Det er også vigtigt, at den nybagte mor får tisset efter fødslen, for at livmoderen bedre kan trække sig sammen. En fuld blære kan forhindre den i at trække sig sammen, og det kan give ekstra blødning efter fødslen. Omkring to timer efter fødslen kan den nybagte familie flyttes til barselsgangen eller til patienthotel.

Nu skal I til at øve jer i amning og bleskift, og I skal så småt til at træde ind i jeres nye rolle som småbarnsforældre. Det er ikke unormalt, at de stærke og overvældende moder- og faderfølelser lader vente på sig, når man er nybagte foældre. Som kvinde har du lige bestået en kraftprøve, og hormonerne raser i kroppen. I skal ikke forvente, at I bare skal kunne føle jer opstemte og euforiske, for lige på det her tidspunkt er det normalt bare at føle sig træt!

66

Den nyfødte ligger trygt hos faderen, mens den nybagte mor får mulighed for at slappe af efter fødslen.

Børns fødselsvægt og længde kan variere meget. Drenge vejer i gennem­ snit lidt mere end piger, og gennem­snits­ vægten for et nyfødt barn i Danmark er omkring 3500 gram.

Undersøgelse af det nyfødte barn Et stykke tid efter fødslen foretager jordemoderen nogle undersøgelser af barnet.

Barnets længde, vægt og hovedomfang måles, man kontrollerer, om ganen er hel, og om anus er åben, og der undersøges for hofteskred. Fingre og tæer tælles, og hud og krop undersøges. Også barnets fontaneller kontrolleres. Barnet får en K-vitamininjektion i låret for at hjælpe på blodets evne til at størkne og for at forebygge blødninger.

68

til et koldt rum. For at barnet ikke skal blive afkølet og kropstemperaturen dale, tørrer jordemoderen barnet og lægger det hud mod hud på moderens bryst. Det er vigtigt for barnet, at det får varme og nærhed. Hvis moderen ikke kan holde barnet, må partneren godt tage tøjet af overkroppen og give barnet den første hudkontakt. Hvis barnet lægges til brystet og sutter, frigives der hormoner i kvindens krop, bl.a. oxytocin, som også virker på livmoderen, så den trækker sig sammen. På den måde fungerer amningen som et hjælpemiddel til at få livmoderen til at trække sig sammen og mindsker den blødning, der kommer fra såroverfladen inde i livmoderen.

69

Hvad er smerte?

Næsten alle fødselsberetninger handler til en vis grad om smerte. Det gør ondt at føde! Kvindens oplevelse af, hvor ondt det gør, når hun føder, hvordan hun forholder sig til smerten, og hvordan hun håndterer den, kan være af stor betydning for hendes totale oplevelse af fødslen. Når man venter sit første barn, tænker man ofte på, om det vil blive smertefuldt, og for nogle fylder disse tanker en stor del af den sidste tid før fødslen. Hvor ondt kommer det til at gøre? Hvordan føles det egentlig? Jeg, der har så kraftige menstruationssmerter, jeg, der har så lav smertetærskel, hvordan vil jeg kunne klare det her?

Den slags tanker er en naturlig del af den mentale forberedelse til fødslen. For mange kan dette være en hjælp at få rede på, hvad smerten egentlig betyder.

Hvorfor gør det så ondt? Hvad er smerte?

Noget forenklet kan man opdele smerte i tre typer. Der er den nociceptive smerte, den smerte, som skyldes en beskadigelse af kroppens væv. Så er der den neurogene smerte, som skyldes en smerte i nervesystemet, enten centralt eller perifert. Og så er der en smerte, der betegnes som psykogen, og som er en smerteoplevelse, der skyldes svær psykisk belastning. Smerten placeres i en bestemt kropsdel, men mangler fysisk årsag. Den psykogene smerte føles præcis som den fysiske og gør lige så ondt.

Fødselsveerne kan give en smerte, som er en blanding af alle tre smertetyper, men den er samtidig helt unik. Det, som gør den anderledes end al anden smerte, er, at den frem for alt er naturlig, normal og ufarlig. Men den mest iøjnefaldende forskel er naturligvis, at den fører til noget så mirakuløst som et barns fødsel!

Den fysiske forklaring på fødselssmerten er, at livmoderens muskulatur arbejder kraftigt for at presse barnet nedad i fødselskanalen. Den skyldes også et større tryk fra barnet nedad i livmoderen, samtidig med at bækkenet udvides og livmodermunden åbner sig.

Mange kvinder synes, at det er svært at beskrive med ord, hvordan det føles at føde et barn. Der kan være modsatrettede følelser, fordi der samtidig med, at det gør ondt, er en så stor styrke og meningsfuldhed i veerne, som betyder, at barnet kan fødes. Der er dem, der mener, at meningen med fødselssmerten er at styrke 70

relationen mellem mor og barn, og smerten skulle altså ifølge denne forestilling trigge moderskabsfølelsen hos den vordende mor. Andre finder denne tanke provokerende.

Når fødslen begynder, kommer smerten ofte snigende, den kommer sjældent på en gang. Det er yderst sjældent, at fødslen foregår som i amerikanske film – med en pludselig smerte, som straks går over i pressefasen, for styrken stiger i en bestemt takt, som gør, at du mentalt når at tilpasse dig den. Det betyder, at du kan klare mere og mere intensiv smerte i takt med, at fødslen skrider frem. Det kan for mange lyde helt urimeligt, når man er i begyndelsen af fødslen, men faktisk er det sådan, at du i fødslens forløb vænner dig til smerten. Din smertetolerance stiger, efterhånden som veerne tiltager i styrke. Hvis veerne meget hurtigt bliver kraftige, får man som regel mere ondt, end hvis styrken langsomt øges, som er det mest normale ved de fleste fødsler.

Smerten ændrer karakter i løbet af fødslen. I begyndelsen af fødslen beskrives den ofte som en murrende smerte nederst i maven, som en kraftig menstruationssmerte. Den kan også ofte føles i korsbenet og stråle ned i lårene. Smerten kan være ret let og nem at holde ud for de fleste kvinder. Nogle kan føle sig nervøse for, at de måske ikke vil bemærke, når veerne begynder, fordi de beskrives som menstruationslignende. Tænk, hvis man ikke når at komme ind til fødeafdelingen og i stedet føder i forhallen!

Selv om de første veer beskrives som murrende menstruationssmerter, er de forskellige fra og kan ikke forveksles med den sædvanlige menstruationssmerte, og du vil ikke være i tvivl, når fødslen begynder og er i gang. Det er en smerte, som godt kan være murrende, men den kommer i intervaller. Veerne kommer og går under hele fødslen, kommer og forsvinder i et regelmæssigt mønster, og hver ve efterfølges af en dejlig pause. Ved de fleste fødsler varer de rolige og smertefri perioder sammenlagt tre gange længere end veerne.

For enkelte kvinder er veaktiviteten mere intens, og de gode pauser udebliver helt eller delvis. Det kaldes for vestorm, og i de tilfælde arbejder livmoderen konstant uden mærkbare pauser. Det er ikke almindeligt at have vestorm, især ikke for førstegangsfødende. Hvis det sker, kan den fødende blive hjulpet med et lægemiddel, der dæmper veerne. Det kan også hjælpe at få lagt en rygmarvsbedøvelse (læs mere i kapitlet Medicinsk smertelindring).

På den anden side kan en meget kraftig veaktivitet også medføre, at fødslen skrider meget hurtigt frem, at livmodermunden åbner sig hurtigt, og at barnet trænger hurtigt ned i bækkenet. Hvis barnet kan klare den kraftige veaktivitet uden at blive påvirket, og hvis kvinden føler, at hun kan håndtere veerne, selv 71

om de kan være ekstremt intense, så kan det nogle gange være motiverende for hende, at fødslen går så hurtigt. Fødselsforløbet bliver kort, men med ret voldsomme veer i stedet for et langsomt forløb med mildere veer.

Længere henne i fødselsforløbet føles smerten mere i hele livmoderen og ofte også ret kraftigt i ryggen. Når barnet trænger ned i bækkenet, skaber det et tryk, som også kan være smertefuldt. I presseperioden mærkes smerten især i bækkenet, bækkenbunden, bagud mod endetarmen, i mellemkødet og nedad i skeden. Følelsen beskrives ofte som trykkende, brændende og sviende. Når barnet er trængt langt ned i bækkenet, kan du få afføringstrang, fordi barnets hoved trykker kraftigt mod endetarmen. Denne følelse bliver kraftigere, jo længere ned barnets hoved kommer, og går efterhånden over i en trang til at presse. Du begynder selv at presse med, når veen kommer. I dette stadium oplever mange kvinder et kick ved så tydeligt at være med til at hjælpe barnet ud. Smerten giver et tilskud af adrenalin, som giver mange kvinder ekstra energi og kræfter.

Det er almindeligt, at kvinden forholder sig forskelligt til smerten afhængig af, hvor langt hun er kommet i fødselsforløbet. Hun kan føle angst og fortvivlelse, men også koncentration og aggressivitet. Nogle kvinder kan oven i købet fornemme en glædesfølelse, hvis de har held med at bevare fokus på den egentlige mening med veerne. Hver eneste ve fører barnet nærmere til dets forældre – den positive effekt af hver eneste besværlig ve får større betydning end det negative ved smerten. Veerne leder frem til, at barnet skridt for skridt nærmer sig sin fødsel, og at moderen til slut kan tage sit lille barn i sine arme. Hvis du kan få en fornemmelse af, at du kan møde veen og arbejde med den og med din krop i stedet for at kæmpe imod, så kan du faktisk begynde at se frem til næste ve og fokusere på betydningen af den. På den måde kan smerten opleves som en meningsfuld kraft i stedet for en nedbrydning af kroppen.

Selv om det ikke er mange, så findes der uretfærdigt nok faktisk kvinder, der ikke oplever nogen særlig smerte under fødslen. Nogle få kvinder kan oven i købet i minutterne efter fødslen tænke sig at gentage det. Nu, lige med det samme!

Der er delte meninger om de biologiske årsager til, at mennesker opfatter smerte på så forskellige måder. En del forskere mener, at forskelle i smertetolerance skyldes, at smertereceptorer i kroppen har forskellig følsomhed for smertefremkaldende substanser, at vi altså har forskellige smertetærskler. Andre mener, at vi ikke har forskellige smertetærskler, men at vi reagerer forskelligt på smerten, og at reaktionen påvirkes af f.eks. ens erfaring med hensyn til smerte, tidligere oplevelser af vold og en række forskellige psykologiske faktorer.

Den enkelte kvindes oplevelse af fødselssmerten ligner ikke nogen andens, 72

den er i høj grad personlig og derfor svær at sammenligne kvinder imellem. Den fødende kvindes samlede oplevelse af smerten påvirkes meget af f.eks. hendes personlighed og aktuelle tilstand, men frem for alt af hendes følelser omkring fødslen og af, hvordan hun tidligere har oplevet smerte. Af og til kan det være vanskeligt at skelne mellem den faktiske fysiske smerte og den mentale forandring, som smerten kan medføre. Din mentale indstilling styrer i høj grad oplevelsen, og mange af de mentale faktorer kan du selv påvirke. Hvis du føler dig utryg, kan smerten af og til opleves stærkere, end hvis du føler dig tryg og har gode redskaber til at håndtere den. Et redskab kan f.eks. være afspænding eller viden om fødslens faser. Hvis man er sulten eller fryser, kan smerten opleves som sværere at håndtere. Frygt og angst gør også nervesystemet mere følsomt for smerte, fordi det forventer og forbereder sig på en trussel. Med viden om at det, der sker, er ufarligt og med ro i situationen, vil følsomheden mindskes. Det kan lade sig gøre at dæmpe fødselssmerten med alternativ smertelindring eller med lægemidler, men at føde helt uden smerte kan ikke lade sig gøre. I stedet kan du lære at forstå baggrunden for smerten og at håndtere den og på den måde undgå at fokusere på smerten under fødslen.

Du kan blandt andet forberede dig til fødslens anstrengelser ved at tænke over, hvad smerte betyder for netop dig. Hvordan plejer du at reagere på smerte, og hvordan plejer du at håndtere den? Forstår du, hvad der sker i din krop under fødslen? Med indsigt i hvorfor smerten opstår, kan du oven i købet opleve den som noget meningsfuldt. Smerten bliver ikke det mest centrale ved fødslen, men derimod det, som den fører til.

Den vordende mor kan også forberede sig op til fødslen ved at overveje, hvilken slags smertelindring der passer hende bedst. Mange kvinder har et ønske om en bestemt slags smertelindring og kan også have tænkt over, hvilken slags smertelindring de absolut ikke vil have. En del indstiller sig på at klare sig så længe, det er muligt, helt uden medicinsk smertelindring, mens andre ikke ser nogen grund til at undgå det. Hvorfor skal jeg have ondt, hvis jeg ikke behøver det? Giv mig al den smertelindring, der findes! Alle ønsker opfyldes af fødepersonalet så vidt, det er muligt. I dag er det en selvfølge, at du vil få den smertelindring, som du oplever, at du har brug for – det har alle kvinder ret til (læs mere om smertelindring i kapitlet Medicinsk smertelindring).

Der findes fødselsberetninger, hvor kvinder fortæller om, at de har oplevet, at de ikke fik den smertelindring, de behøvede, da de fødte. Jordemoderen vil aldrig undlade at give smertelindring til en kvinde, som har brug for det, men hun kan bedømme, at der kan være en medicinsk grund til at afstå fra en bestemt slags 73

bedøvelse. For jordemoderen har morens og barnets sikkerhed højeste prioritet, og hun har et medicinsk ansvar. Det er sjældent, at en fødende kvinde overhovedet ikke når at få noget smertelindrende, hvis hun har brug for det, men det kan f.eks. ske de gange, hvor fødslen går uventet hurtigt.

På fødestuen er der kun en, der kan mærke, hvor ondt det gør – den fødende selv. Derfor betyder det meget, at du føler, at du selv, så vidt det er muligt, kan vælge den smertelindring, som du ønsker. Jordemoderen lytter til, hvordan du vil have det. Du, som den fødende, og barnet er fødslens hovedpersoner!

74