Hojrepopulisme uddrag

Page 1

Jens Jonatan Steen, Søren Villemoes & Niels Henrik Jespersen (Red.)

Højrepopulismen Venstrefløjens akilleshæl

Frydenlund


Højrepopulismen. Venstrefløjens akilleshæl © Forfatterne og Frydenlund 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN 978-87-7118-136-4 Grafisk tilrettelæggelse: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal, Polen

Bogen er redigeret af Jens Jonatan Steen, Søren Villemoes og Niels ­Henrik Jespersen og udgivet i samarbejde med tænketanken Cevea. Bogen er udgivet med støtte fra AOF Danmark.

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice


Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

Erik Meier Carlsen

Nationalpopulismens udfordring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

Jens Jonatan Steen

Højrepopulismen – et monster vi selv skabte . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

27

Jakob Mathiasen

Højredrejning af de privatansatte – faglærte og ufaglærte . . . . . . . .

53

Lars Olsen

De skolekloge og arbejderklassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

73

Anna Mee Allerslev

Dialog er midlet, inklusion er målet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

90

Tim Knudsen

Det moderne markedsparti: Dansk Folkeparti . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Mads Tanghøje og Nanna Vestgård Sørensen

Den grimme ælling, de stuerene og følelsernes retorik . . . . . . . . . . . 132 Magnus E. Marsdal

Forstummede interesser, højlydte værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Niels Henrik Jespersen

Politikkens sejr over moralen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Efterskrift: Hva’ nu? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181

5



Forord Der er ingen tvivl om at mange fra centrum-venstre har drømt om højre­ populismens endeligt. Men de ord, som Mark Twain engang skrev om sig egen død, gælder netop også for højrepopulismen: Rygterne om min død er stærkt overdrevne. Hverken værdipolitikken og højrepopulismen kan reduceres til forbi­­ pas­seren­­de fænomener. Særligt hvis vi end ikke gør os de helt nødvendige an­strengelser for at forstå højre­populismens oprindelse, dens betydning for særligt arbejderpartierne og dens indflydelse på moderne politik. Vi er nødt til at gøre mere end blot at afvise fænomenet som amoralske sidespring i den politiske idéhistorie. Vi har netop skrevet denne antologi for at dykke et spadestik dybere i analysen og for at forsøge at nærme os nogle af de løsninger og redskaber, som centrum-venstrefløjen skal trække på de kommende år, når højrepopulismen igen forsøger at sætte sig på den politiske dagsorden. For at løse denne opgave har vi haft held til at inddrage en række fremragende skribenter og tænkere. Dem skylder vi en stor tak for deres spændende og perspektivrige bidrag samt for deres store tålmodighed. Derud­over skal der også lyde en særlig tak til Cevea-­prak­tikant Marie Dals­gaard Madsen for re­digering, samt til vores forlag Fryden­lund og til oplysnings­­forbundet AOF for deres økonomiske støtte. Vi håber, at denne antologi kan være et første skridt på vejen til at skabe et centrum-venstre, der er modstandsdygtigt over for den politiske trussel og udfordring fra de succesfulde højrepopulister.

Jens Jonatan Steen, Søren Villemoes og Niels Henrik Jespersen Vesterbro, januar 2013

7



Indledning Opgøret med højrefløjen begynder på centrum-venstre

Der findes ingen anden kraft i dansk politik, der har formået at suge flere stemmer ud af centrum-venstre end højrepopulismen. Ved folketingsvalget i 1994, et lille år før Pia Kjærsgaard opfandt Dansk Folkeparti, kunne Socialdemokratiet bryste sig af en opbakning på 34,6 % af stemmerne. Ved valget i 2011 var den andel raslet ned til historisk lave 24,8 %. Det er naturligvis for enkelt blot at forklare denne udmagring af arbejder­partiernes opbakning i befolkningen med højre­populismens op­ blomstring. Men det er ikke til at komme uden om, at netop spørgsmål om indvandrer- og flygtningepolitikken, samt støtten til EU, har været en kraftigt medvirkende faktor til, at Dansk Folkeparti langsomt, men sikkert har vundet solid støtte og vælgeropbakning blandt arbejderklassens vælgere. I dag er den typiske LO-arbejder højreorienteret. Højrepopulismen har i den grad spændt ben for venstrefløjens politiske projekt i et omfang, få kunne have forudset i 1990-erne. Der er derfor god grund til at se på fænomenet med selvkritiske øjne. Højrepopulisme er noget, vi bliver nødt til at forstå, noget vi bliver nødt at reagere på og noget, vi blive nødt til at give klare svar på. Hvis man ikke forstår, hvad der skete i 1990-erne og 00-erne, er der ingen grund til at tro, at udviklingen kan vendes. Ved valget i 2011 genvandt centrum-venstre som bekendt regeringsmagten i dansk politik. Det blev af flere fremlagt som et farvel til 00-ernes massive fokus på udlændingepolitikken og som et varsel om en ny tid med andre politikområder på programmet. Analysen har muligvis vist sig at

9


være korrekt et godt stykke hen ad vejen, men der er nu engang ingen, der kan forudse fremtiden. Og samtidig er det store flertal af frafaldne arbejdervælgere heller ikke vendt tilbage til centrum-venstre. Det er ikke særlig længe siden, at centrum-venstre tabte tre valg i træk på udlændingespørgsmålet (2001, 2005 og 2007). Udlændingepolitikken kan til enhver tid vende tilbage som et væsentligt politikområde i dansk politik. Og når den tid kommer, kan det kun være en fordel at være velforberedt. Udfordringen fra højre skal kunne tackles – og det kan den kun, hvis vi forstår den. I denne antologi har vi derfor inviteret en række debattører, eksperter, forskere, forfattere samt en enkelt professor og en politiker til at give deres bud på, hvad højrepopulismen er for en størrelse, og hvordan den kan forhindres at gøre yderligere indhug blandt venstrefløjens vælgere. Det har således ikke været ideen at diske op med en række moralske analyser, der viser, hvorfor og hvordan man skal fordømme de mange tilbagestående landsbytosser, der igen og igen har valgt at sætte krydset ved det højrepopulistiske alternativ. Målet med bidragene har netop ikke været at finde nye måder at tage afstand fra nationalpopulismen på. Det findes der allerede rigeligt med bud på. Målet har derimod været at forstå, hvad udfordringen egentlig er. Hvem er det, vi er oppe imod? Og hvordan skal slaget kunne vindes? Særligt ideen om at slå igen, gå i offensiven og søge nye svar mod højrepopulismens udfordring er antologiens egentlige ærinde. Med antologien forsøger Cevea & Co. at give et usentimentalt og kritisk bidrag til venstrefløjens forståelse af sig selv, sine fjender og det politikområde, der mere end noget andet har trukket tænder ud på centrum-venstre. Antologien byder på følgende læseværdige bidrag: Erik Meier Carlsen: Nationalpopulismens udfordring. Journalist og forfatter Erik Meier Carlsen var blandt de tidligste intellektuelle, der forstod at læse højrepopulismen ind i en globaliseringskontekst – et perspektiv, der i dag er blevet alment accepteret. I antologiens indledende bidrag ser han nationalpopulismens udfordring som en direkte følge af venstre-

10


fløjens iden­titets­tab i kølvandet på Murens fald og 1990-ernes tredjevejstænkning. Der skal gøres op med en række basale ideologiske fejlslutninger, hvis udviklingen skal vendes. Jens Jonatan Steen: Højrepopulismen – et monster vi selv skabte. I antologiens andet bidrag argumenterer Ceveas analysechef Jens Jonatan Steen for, at højrepopulismen mere end noget andet er et produkt af venstrefløjens manglende evne til at forstå og italesætte basale bekymringer i vælgerkorpset. Hvis udviklingen skal vendes, er venstrefløjen nødt til at gøre op med multikulturalismen som ideologi, genvinde klassekampen som politisk projekt og droppe frygten for det nationale. Jakob Mathiasen: De privatansattes højredrejning – faglærte og ufaglærte. Betonarbejder og forfatter Jakob Mathiasen har arbejdet som ufag­ lært på danske bygge­pladser siden 2001. Her har han på første hånd oplevet højredrejningen blandt sine kolleger. I skurvognen spiller indvandring og islam en stor rolle. Men hvorfor egentlig? Jagten på en forklaring igangsatte en større selvkritisk refleksion hos den gamle antifascist. Lars Olsen: De skolekloge og arbejderklassen. Journalist og forfatter Lars Olsen har i flere bøger og debatindlæg beskæftiget sig med klassesamfundet 2.0. Han forklarer venstrefløjens tab af arbejderklassens loyalitet med forvandlingen af centrum-venstre til et eliteprojekt for de vel­ud­ dan­ne­de. Høj­re­fløjen har kunnet overtage klassekampens sprog helt uden konkurrence fra en venstrefløj, der i dag anser den slags for umoderne. Men hvis man ikke forstår tidens sociale konflikter, skal man ikke gøre sig håb om at appellere til de tabte arbejdervælgere. Anna Mee Allerslev: Dialog er midlet, inklusion er målet. Som den eneste politiker i denne antologi har Københavns integrations- og be­ skæf­tigel­ses­­borgmester Anna Mee Allerslev bidraget med sit syn på, hvor integrations­politikken (eller inklusionspolitikken, som det hedder i Kø-

11


benhavn) skal føre hen. Hun ser højrepopulismens succes som et resultat af en effektiv sprogbrug, hvor man har haft held til at italesætte problemerne på en bestemt måde. Som modsvar bør man i stedet satse på meningsfuld dialog. Målet er at sikre inklusion og gøre mangfoldigheden til en styrke. Tim Knudsen: Det moderne markedsparti: Dansk Folkeparti. Ingen har spillet en større rolle i højrepopulismens opblomstring herhjemme end Dansk Folkeparti. Det er nyere tids mest succesfulde parti. Men hvad er det egentlig for et parti? Hvad er dets historie? Og hvordan adskiller det sig fra de mere traditionelle partier? Professor i statskundskab Tim Knudsen giver i dette bidrag et overblik over partiets oprindelse i de sørgelige ruiner af Fremskridts­partiet, dets udvikling fra at være en marginal outsider til at blive en nøglespiller i dansk politik. Nanna Vestgård og Mads Tanghøje: Den grimme ælling, de stuerene og følelsernes retorik: Hvordan venstrefløjen kan skabe modvægt til højrepopulismens fortælling. Vestgård og Tanghøje er begge uddannede i retorik. De finder en stor del af Dansk Folkepartis styrke i partiets effektive og målrettede kommunikation, der lægger mere vægt på følelser og associationer end på substanstungt indhold og analyse. Venstrefløjspartierne kan ifølge de to retorikere lære meget af den måde, partiet når ud til vælgerne på. Magnus E. Marsdal: Forstummede interesser, højlydte værdier. Norske Magnus Marsdal er kendt for sin bredt anerkendte forskning i Dansk Folkepartis norske søster: Fremskridtspartiet. Ligesom Erik Meier Carlsen ser han en stor del af forklaringen på partiets vækst i globaliseringen, der har skabt nye vindere og tabere i det moderne klassesamfund. Hvis venstrefløjen skal genvinde de tabte vælgere, er det ifølge Marsdal vigtigt at revitalisere den klasseanalyse, som mange på venstrefløjen har efterladt i det 20. århundrede.

12


Niels Henrik Jespersen: Politikkens sejr over moralen. Der er to måder, man kan vælge at bekæmpe højrepopulister på: Enten kan man kalde dem grimme ting, eller også kan man løse de problemer, som de lukrerer på. Historiker Niels Jespersen forsøger i dette bidrag at nedbryde mange af de myter og fordomme, der florerer på venstrefløjen, og som er med til at give højrepopulismen liv og næring. Udlændingeloven af 1983 var f.eks. ikke særlig fremragende, og der er ingen grund til at bagatellisere parallelsamfund. God læselyst. Cevea

13


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.