Trine Just Jørgensen
Vejen til jobbet Din guide ud af arbejdsløshed
Frydenlund
Vejen til jobbet Din guide ud af arbejdsløshed © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN 978-87-7118-073-2 Grafisk tilrettelæggelse: Malte Oswaldo Trap Pedersen Omslagslayout og -tegning: Lars Refn Grafisk produktion: Graphy CemS, Spanien Forfatterens hjemmeside: www.justjob.dk mail: trine@justjob.dk
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indhold
Hvordan føles det at være arbejdsløs?......................... 9 Chokkets 4 faser............................................................ 10 Systemet......................................................................... 13 Jobsøgning 24-7............................................................. 14 Hvad kan jeg gøre?........................................................ 15 Stress.................................................................................. 19 Symptomer på stress..................................................... 20 Tag kontrollen................................................................ 21 Hvorfor CV?...................................................................... 24 Forskellige CV’er........................................................... 25 At reflektere over sit arbejdsliv.................................... 26 Computertip................................................................... 29 Stilling............................................................................ 31 Jobprofil.......................................................................... 31 Vigtigste erfaringer....................................................... 32 Referencer...................................................................... 33 Kursus og uddannelse................................................... 35 Sprog............................................................................... 37 It-kompetencer............................................................... 40 Til slut............................................................................ 41 Livserfaringer................................................................ 41 Særlige interesser.......................................................... 43 Personlige referencer..................................................... 44 Til en start..................................................................... 44 Curriculum Vitae........................................................... 46
Faktuelle oplysninger.................................................... 47 Kompetenceprofil........................................................... 48 Jobvisionen..................................................................... 48 Faglige kompetencer..................................................... 49 Personligt....................................................................... 50 Færdigt CV..................................................................... 51 Show me the money − en ansøgning........................... 52 At skrive en ansøgning.................................................. 53 Den opfordrede ansøgning............................................. 54 Stillingsopslagene og virksomhederne......................... 55 Vi arbejder med viden – ikke med tro.......................... 56 At sælge sig selv – uden at prostituere sig................... 59 Show me the money....................................................... 60 Det faglige...................................................................... 62 Det private (dig som kollega)........................................ 63 Slutningen...................................................................... 64 Uopfordret ansøgning.................................................... 65 Hvem er dragen?............................................................ 65 Målet.............................................................................. 66 Hvordan?........................................................................ 67 Hold ud – og vær velforberedt....................................... 69 Efterfølgende.................................................................. 70 Afsluttende – om at have kontrol................................. 70 Når du er kommet forbi dragen.................................... 71 Ring, ring, ring............................................................... 71 Hvad har du brug for at få at vide?.............................. 76 Det personlige fremmøde.............................................. 79 Arbejdsgivers synspunkt............................................... 82 Mennesket bag............................................................... 83
Netværk............................................................................. 85 Hvordan bruger man sit netværk?............................... 85 Overblikket.................................................................... 86 Netværksfunktion.......................................................... 89 Ansøgningsstrategier..................................................... 91 Uopfordret ansøgning.................................................... 91 Virksomhedspraktik og job med løntilskud................. 94 Virksomhedspraktik...................................................... 95 Job med løntilskud........................................................ 96 Fakta om virksomhedspraktik og løntilskud........... 99 Virksomhedspraktik...................................................... 99 Løntilskud i det offentlige............................................. 99 Løntilskud i det private............................................... 100 Samtalen...................................................................... 101 Forberedelse................................................................. 101 Under samtalen........................................................... 104 Samtalens slutning...................................................... 107 Efter samtalen............................................................. 108 Afslag!........................................................................... 108 Handleplaner.................................................................. 110 Tidslinjer...................................................................... 113 Dine mål skal være SMARTE..................................... 115 Husk at holde fri!......................................................... 119 Afslaget............................................................................ 121 Hvordan beskytter jeg mig mod et afslag?................. 122 Afslutning........................................................................ 124
Uopfordret ansøgning
Fremgangsmåden ved og opbygningen af en uopfordret ansøgning er en blanding mellem personligt fremmøde og en opfordret ansøgning. Det vigtigste er at få kontakt med en person på virksomheden og erhverve dig nogle oplysninger om den, som kan gøre din ansøgning mere målrettet og fokuseret. Det er en god idé i første omgang at bruge dit netværk og efterlyse en derfra, der kan skaffe dig en kontaktperson inde i firmaet (se kapitlet om netværk). Har du ikke en i dit netværk, der kan skaffe dig navnet på en person i firmaet, må du prøve, om du kan skaffe det selv. Det kræver, at du kan komme forbi ”dragen”. En drage er en receptionist og/eller sekretær, og udtrykket drage er humoristisk og kærligt ment. Som jobsøgende vil ”dragen” være den første, man møder, og det kan være en skræmmende oplevelse for de fleste. Dels fordi man ved at vise sig personligt ikke længere kan gemme sig bag et stykke papir, men skal stå ansigt til ansigt med en fremmed, med magt. Og dels fordi afvisningen fra receptionisten/sekretæren føles meget mere personligt, fordi det er et menneske, der giver den, og ikke et brev eller en mail.
Hvem er dragen? Når man møder personligt op eller ringer, uden at der er et stillingsopslag, oplever man ofte at blive mødt af en receptionist eller sekretær, som har til opgave at forhindre,
65
at værkføreren og andre betydningsfulde personer bliver forstyrret i det arbejde, der skaber indtægter til virksomheden. Disse personer er lidt at sammenligne med en drage, der vogter en borg. De holder vindebroen trukket op, indtil de er overbeviste om, at det er ”ufarligt” at sænke den og lade den ledige komme ind i de hellige haller.
Målet Vær opmærksom på, at samtalen ikke nødvendigvis er et forsøg på at få job, men mere har til formål at få informationer, så du kan vurdere, om du overhovedet har lyst til at søge det job, eller om du bestrider de kvalifikationer, der skal til, og det har til formål at få sat et ansigt på en person, som måske kan have indflydelse på en ansættelsesproces. Det skaber en relation, som gør, at din ansøgning bliver læst med andre øjne, end hvis den kun var kommet på papir. Det primære mål for henvendelsen er at opnå en personlig kontakt til en person, som en uopfordret ansøgning kan stiles til. Det er vigtigt at få et navn, så man kan sende ansøgningen målrettet. Alternativt kan målet være at træffe aftale om, hvornår det kan passe, at man kan få en kort, personlig samtale med en person, som kunne have indflydelse i en ansættelsessituation. Det sekundære mål er at få nogle informationer, som kan bruges i en ansøgningsproces. Det kan være om typer af maskiner, som man har arbejdet med eller ved, hvordan virker, eller produktionsmetoder, man kender til. Det kan også være, at man får en fornemmelse af firmaets ”cooperate language”, hvordan taler man sammen; er man dus/ Des, hvordan er tonen. Det kan man bruge til at spejle sit eget sprog i, så det virker bekendt for arbejdsgiver. Ofte vil man helt automatisk begynde at ”tale samme sprog” uden at tænke over det. Det er blot vigtigt, at man ikke laver
66
væsentligt om på sig selv for at ”være som de andre”. Det kan også være, at man får nogle informationer, som kan bruges i ansøgningen: ”Som du fortalte …”, og at man skaber et relationsbånd, som altid forpligter. Dermed bliver man taget mere seriøs og bliver sværere (men ikke umulig) at putte i nej-bunken. (Og her gør det ikke helt så meget, hvis man ikke kan komme forbi dragen. Det kan stadig blive en lille succesoplevelse). I ansøgningen skal man skrive, at man har fået oplysningerne fra dragen, så sørg for at få hendes/hans navn. Noget trejde er at få genopfrisket sit fagsprog, så man i højere grad kan gøre det aktivt i forhold til at bruge det i ansøgninger, skriftlige såvel som mundtlige. Noget af det første, der sker, når man bliver arbejdsløs, er, at ens fagsprog begynder at glide i baggrunden. I det daglige har man jo ikke nogen, man skal tale fag med, og pludselig bliver det svært at sætte ord på, hvad det rent faktisk er, man kan og gør, når man er på arbejde. Derfor er det et stort plus, hvis man kan få muligheden for at tale fag med en anden fagperson, for når man får genopfrisket, hvad tingene hedder, og hvordan det er, man omtaler en arbejdsproces, vil man også virke overbevisende som arbejdskraft. Det vil give et billede af en person med en god arbejdsidentitet.
Hvordan? Det er rigtig svært at komme forbi dragen. For de har fået strenge ordrer om ikke at lade jobsøgende forstyrre produktionen. Derfor skal det ikke tages som et nederlag, hvis man ikke kommer forbi. Tænk på det som et tabt skakspil. Den ledige ved, at han/ hun gerne vil forbi dragen, fordi hun ingen magt har til at ansætte, og dragen ved, at den ledige gerne vil forbi, men har fået at vide, at det er hendes job at forhindre forstyrrelser.
67
Nogle gange bliver det remis, andre gange taber man til en overmagt. Så må man op på hesten igen og videre. Der er ikke en nem og entydig metode til at komme forbi dragen. Men først og fremmest skal man tænke sig selv som informationssøgende. Man henvender sig for at få nogle informationer, der gør, at man kan vurdere, om det er værd at søge et job i den pågældende virksomhed, så det er en måde at undgå, at den ledige og virksomheden spilder hinandens tid. I sin informationssøgning skal man lede efter fagudtryk, produkter, maskiner og andet, som man måske kender, om ikke andet end så af navn. Det kan man bruge i sin ansøgning, mundtligt såvel som skriftligt, ved at referere til det (lidt a la: ”Jeg hørte, at I bruger Okuma-maskiner, og jeg kender til dem. Jeg har selv erfaring med Kehlere …” (mundtlig version). ”Fra min tid ved Maskinfabrikken har jeg erfaring med Okuma og mener nemt at kunne overføre de erfaringer til jeres Kehlere” (skriftlig version)). Denne information skal selvfølgelig kobles på show me the money og tages skridtet videre: ”Fordi jeg har kendskabet og erfaringen, kan jeg tilbyde …” i ansøgningen – ikke over for dragen. Ved at stille spørgsmål, som er tilstrækkeligt faglige, skulle man – måske – gerne komme forbi dragen, for hun kan ikke svare på dem. Det kan selvfølgelig være konen, der sidder på frontposten, men oftest er det en, som ikke ved specifikt, hvad der foregår inde i produktionen. Og når hun ikke kan svare på de faglige spørgsmål, kan man tillade sig at spørge: ”Er der nogen, der kan svare på dette, da det vil gøre min ansøgning meget mere relevant/hjælpe mig i min afklaring, om jeg skal sende en ansøgning”. Og så kan man være heldig, at hun bliver nødt til at hente en værkfører eller en leder, som så samtidig sidder med ansættelsesbemyndigelse.
68
Det er jo ikke sikkert, at der er et job, den dag, man kommer forbi, men hvis man giver et godt, fagligt indtryk, efterlader sig et papirspor (sit CV), så de kan få fat i en, og man følger op hver 1-3 måneder, kan det være, at det giver bonus på et tidspunkt.
Hold ud – og vær velforberedt Det er vigtigt at være venlig, men vedholdende. Som sagt er det lidt som et spil: Hvem giver sig først? Derfor kan det ligefrem blive lidt af en konkurrence/sport at se, om man kan komme forbi dragen. Bliv ved med at være venlig. Nogle drager spyr ild og kommer med sure opstød. Men det er jo ikke sikkert, at det er repræsentativt for virksomheden. Derfor er det vigtigt at blive ved med at stille faglige spørgsmål i et venligt, interesseret tonefald. Det kan jo også være en venlig og hjælpsom drage, som bare ikke må/kan hjælpe. Husk, at det er hendes/hans job at holde forstyrrende elementer væk fra dem, der genererer værdi til virksomheden, så hun/han holder jobsøgende, sælgere og folk, der er gået forkert, væk. Sørg for at efterlade et papirspor. Det vil sige, husk at aflevere dit CV med kontaktoplysninger! Det vil være virkelig ærgerligt, hvis virksomheden lige pludselig har behov for arbejdskraft, og dragen/værkføreren kan fortælle om en person, der har henvendt sig, og som virker kompetent, men de ved ikke, hvordan man skal få fat i den person. Så sørg altid for at få lagt CV. Nogle steder skal man også udfylde et ansøgningsskema, men stadig – sørg for at få dit CV hæftet på. Et godt CV viser, at man er oprigtigt interesseret, og at det ikke kun er en pligtansøgning.
69