Jes Lysgaard
skydning med langbue MentaltrĂŚning og refleksioner over livet
Frydenlund
Skydning med langbue Mentaltræning og refleksioner over livet 1. udgave, 1. oplag, 2012 © Frydenlund og forfatteren ISBN 978–87–8118-014-5 Grafisk tilrettelæggelse: dittemunk.dk Grafisk produktion: Dimograf, Poland Udgivet med økonomisk støtte fra: Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks fond. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212. Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Del 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Kort historisk overblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Langbuen i et filosofisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Tanker om skydning med langbue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Skydestil og teknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Instinktivskydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Delelementer i instinktivskydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Mentaltræning og træning i nærvær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Konkurrencer og mentaltræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Træning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 3D-skydning – jæger- og naturromantik . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Roving og stumpskydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Fagudtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Sammenligningstabel over længde- og vægtmål . . . . . . . . . . . 195 Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Efterskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Netsider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201
Del 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Langbueskyttens udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Buens trimning og dynamikken mellem bue og pil . . . . . . . . 150 Pilene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 Trimning af pilene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Barpilstest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179
5
Konkurrencer og mentaltræning Desværre er det de færreste, der har mulighed for at have assistance af en coach eller træner under konkurrencer endsige under den daglige træning, hvorfor man selv må gøre det nogle gange næsten umulige arbejde. Derfor har jeg i afsnittet her forsøgt at lægge mentaltræningen an på, at man primært selv foretager den nødvendige selvanalyse, så man bedst muligt får overvundet sine mentale forhindringer. Når jeg skriver det næsten umulige arbejde, er det, fordi vi har så let ved at blive fanget af vores egne forestillinger og selvbedrag, at man ofte ikke kan se skoven for bare træer. Det kræver en del disciplin og selverkendelse at blive opmærksom på sine tankemønstre og derefter styre en ændring mod noget positivt. Men det er muligt, så det er bare at klø på og eksperimentere undervejs. Da verden heldigvis ikke ændrer sig markant, hvis man ikke opnår et ønsket resultat eller en ønsket effekt, er der ikke noget mistet ved at øve sig, man kan kun blive klogere på sig selv. Under en bueskydningskonkurrence og især 3D-konkurrencer oplever man som sagt næsten altid, at præstationen bevæger sig i en bølge hen over dagen. For at gøre bølgebevægelsens udsving mindre og for hurtigere at komme ud af en serie dårlige skud beskriver jeg her nogle typiske mentale tankesæt, man kommer ind i, og hvordan man kan træne sig til at ændre de negative tanker. Da beskrivelsen er en generalisering ud fra det, jeg har hørt andre fortælle, egne oplevelser og fra beskrivelser i forskellige bøger om mentaltræning, kan man selv lægge til og trække fra, som ens egen specifikke oplevelse synes at være.
At arbejde med mentaltræning i konkurrenceøjemed kræver, at man bliver klar over, hvad der sker i de situationer, hvor det begynder at gå skævt, men også når det går godt. Men vær opmærksom på, at flowoplevelsen og præstationen, der kommer som en bieffekt af flowtilstanden, let ødelægges i situationen, når man bliver alt for bevidst om, at man er i flow, og når man begynder at analysere på situationen.
Negative tanker påvirker præstationen Negative tanker og tankesløjfer påvirker som tidligere nævnt præstationen, musklerne og bevægelserne bliver slappe og mister deres parathed, det mentale fokus på situationen sløres, og energien går til de negative tanker. De fleste oplever under en konkurrence at få tanker, der ødelægger præstationen. Det specielle ved en 3D-konkurrence er at man måske 30 gange på en dag skyder én pil, hvor der ofte er lang ventetid mellem skuddene, og desuden at målene er forskellige. At kunne bringe sig selv ind i flowtilstanden gentagne gange over en hel dag kræver noget specielt af skytten, hvorfor praktisk talt alle oplever præstationsudsving ved en 3D-skydning. Men det er muligt at opdage, når man bevæger sig væk fra fornemmelsen af det gode skud, og det er muligt at omforme situationen, så det bliver lettere at komme ind i en god skudoplevelse igen. Alt er afhængig af, om man er i stand til at opdage, hvornår man forsvinder
101
fra den gode fornemmelse og de positive tanker, og om man derefter er i stand til at standse den mentale deroute. Jeg forsøger at simplificere tankeprocessen ved at dele vores negative tanker op i 4 kategorier. (Der findes mange variationer og mange andre betegnelser for de forskellige mentale tilstande). 1. Præstationsangsten, hvor man er bange for ikke at leve op til andres forventning. ”Kan de andre lide mig, hvis jeg ikke gør det godt?” Man er bange for at blive afvist. 2. Præstationsopgivende tanker; her skaber ens dårlige præstation lyst til ikke fortsat at yde nogen reel indsats. ”Nu går det alligevel så dårligt, at det kan være lige meget, jeg hygger mig bare resten af dagen.” 3. Situationsfordømmende tanker, hvor man lægger ansvaret for ens dårlige præstation over på banen og måske de andre i gruppen. ”Det er banen, der er svær, og de andre er nogle fjolser at høre på, og det regner også, derfor kan jeg ikke i dag.” 4. Selvfordømmende tanker, hvor man begynder at bebrejde sig selv og dømme sig selv.
102
”Jeg er for dum, når jeg laver denne fejl igen og igen. Jeg gør det sikkert også i næste skud, min forberedelse har også været dårlig.” Hvis skytten har en udmærket og velintegreret teknik, er næsten alle de situationer, hvor skydningen går galt, forårsaget af, at venstre hjernehalvdel tager over og obstruerer den intuitive bevægelse eller flowtilstanden. Når vi arbejder med instinktivskydning, som jo i høj grad er bygget op omkring intuitive eller instinktive bevægelser, er det relevant at se på, hvordan hjernen fungerer i situationer, hvor instinktive eller intuitive bevægelse fejler. Hjernen er bl.a. bygget op af en højre og en venstre hjernehalvdel, en lillehjerne og en forlænget rygmarv. Desuden findes nogle undersystemer, som styrer vores følelsesliv, vores bevægelser og kroppens homøostatiske balance, hvor kroppens kirtler og hormonbalance er vigtige dele. Men i denne sammenhæng er den højre og venstre hjernehalvdels overordnede funktioner vigtige. Den højre hjernehalvdel er sæde for intuitive bevægelser og følelser, hvor den venstre hjernehalvdel er den rationelle matematiske halvdel. I de situationer, som er nævnt, ødelægges flowfornemmelsen af, at venstre hjernehalvdel kommer med bedømmelser af den ene eller anden karakter, der fremkalder forskellige følelser, som kan være rettet udad eller indad,
altså mod noget udefrakommende eller mod en selv. Men i alle situationerne er det den venstre hjernehalvdels stemme, der giver beskeder til højre hjernehalvdel om, at den skal gøre det på en anden måde. Det kan også være, at man bliver bevidst om sin blændende gode skydning og mærker flowet, og at den venstre hjernehalvdel via vores indre dialog så fortæller den højre, at det går godt – vupti og man er ude af flowet. Selv sådan en bevidst dialog kan bringe flowet ud af balance. Det handler altså om at kunne koble den venstre hjernehalvdel fra, når man skal skyde, så den højre hjernehalvdel kan få lov til at gøre det, den er trænet til og er bedst til, nemlig at foretage det instinktive skud i balance. Så, hvordan kan man koble venstre hjernehalvdels indre stemme fra? Der er flere forskellige teknikker, som giver mulighed for at snyde sig selv til ikke at lytte til venstre hjernehalvdels stemme.
Evokative ord og affirmationer Evokative ord, er ord eller sætninger, som fremkalder en erindring. Ubevidst kan man via sine egne ord bringe erindringer om dårlige skud eller minder frem. Disse erindringer vil have en negativ indflydelse på vores evne til at være nærværende om skuddet. Tilsvarende kan positive ord og sætninger være med til at bringe den rette stemning frem, fordi ordene fremkalder gode erindringer. Men hjernen kan snydes ved at bruge såkaldte affirmationer. En affirmation er en sætning eller et ord, man bruger
til at skabe sig et positivt selvbillede. Efterhånden som man har sagt sætningen tilstrækkeligt mange gange, hvor man har koblet positive følelser sammen med sætningen, begynder man at tro på affirmationen. Og man kan ændre sit selvbillede eller sin måde at opfatte en situation på. Op til en konkurrence er affirmationen en sætning eller et udtryk, som man siger til sig selv igen og igen. Sætningen skal helst komme indefra, så det er ord, der føles rigtige. Man kan tage ord og sætninger, som man tidligere selv har sagt, og som man forbinder med fornemmelsen af at være ovenpå og i balance. Mange vil nok erindre Mohammed Alis ”I am the greatest” (jeg er den største). Han troede på det selv og fik det meste af Jordens befolkning til at tro på det. Det var for ham en effektiv affirmation. Man kan finde sin egen affirmation ved at forestille sig en skydning eller et skud, hvor alt var i balance og fungerede, som det skulle. Hvis man inde i sig selv beskriver dette skud eller denne skydning, dukker der ord og sætninger op, som man kan skrive ned. Det kan være en sætning som: ”Skuddet føltes godt, og jeg var urørlig”. Affirmationen kunne så være: ”Jeg har det godt og er urørlig”. Denne sætning vil efter mange gentagelser, hvor billedet og følelsen i det pågældende skud skal være en integreret del af sætningen, komme til at virke som en direkte adgang til højre hjernehalvdel. Man kan ved at sige denne sætning i situationer, hvor den venstre hjernehalvdels stemme tager over, opleve, at man lettere kommer i fokus igen. Man kan ikke bare sige sin sætning til en konkurrence 103
og forvente at der sker noget magisk. Det kræver, at man har arbejdet med affirmationen gennem en periode og lært sig, at sætningen er koblet til nogle positive følelser.
STOP! At standse sin negative tankestrøm kan for nogles vedkommende gøres ved, at man ganske simpelt siger ”stop”. At sige stop kræver dog, at det ikke kun er ord, men at ordet stop får lov til at lægge sig ind over tankestrømmen, som så afbrydes. Ved opmærksomheden på den negative tankestrøm standser man tankestrømmen med et ord, der kommer til at virke som en indlært rutine. Ved at sige stop skaber man en mulighed for at bringe fokus på sit åndedræt og være nærværende. Kommer ordet til at blive en formanende og løftet pegefinger, vil det ofte blive en selvforstærkende negativ effekt, hvor man slår sig oven i hovedet ved at sige stop, stop, og det eneste, man nu har fokus på, er, at man ikke kan standse. Derfor kan visualiseringsøvelserne og meditationen være gode forberedende øvelser, hvor man øver sig i at bruge ordet stop, samtidig med at man bringer opmærksomheden hen på åndedrættet og skaber fokus på nuet uden at gribe tankestrømmen. Derved bliver STOP-ordet en integreret del af en mental rutine, som bringer ro i skydningen.
104
Overdreven fejlanalyse Ofte oplever man, at teknikken bliver dårlig, man laver slipfejl, man mangler trykket frem mod buen, eller man slipper for tidligt etc. Alle disse fejl, som man ikke laver i den daglige træning, er gerne et udtryk for, at man lader opgivenhed, frygt, vrede, eller andre følelser overtage skydningen. Hvis man overvældes af tekniske fejl, som man ikke normalt laver under træningen, er den almindelige holdning, at det er essentielt, at man opdager, hvad der er årsag til fejlene, inden for mange skud ødelægges. Derfor bør man være opmærksom på sin tilstand under en skydning. Opmærksomheden på fejlsøgningen kan desværre blive så stor mellem skuddene, at man bringer sig selv ud af rytmen. Denne analyse og ofte overdrevne opmærksomhed rettet mod fejlene bringer usvigelig sikkert skytten i en tilstand, der ligger langt fra flowtilstanden. Hvis fejlene, man laver, er de samme, som man arbejder med til træningen, skal man jo ikke forvente, at de forsvinder under en konkurrence. Vær realistisk og nøgtern, og lad være med at tro, at man bliver bedre end under træningen. Faktisk sker det for de fleste, at de bliver lidt dårligere til en konkurrence, end når de træner i kendte trygge rammer. Hvis fejlene, man laver, sjældent opstår under træning, er det fornuftigt at betragte dem som et resultat af konkurrencen. Da man realistisk ved, at man normalt kan udføre et godt skud i balance, og man er rimelig sikker i sin teknik, handler det for de fleste om at koble venstre hjernehalvdels monolog fra. Nu er det ikke normalt at gå og tale med sig selv,
men en stille indre dialog kan bruges, hvis de andre beskrevne teknikker ikke virker. Man kan fortælle sig selv banale ting som f.eks.: nu skal du gå hen til skydepælen og løfte buen op, eller tag pilen fra koggeret og vend cockfanen udad, eller lignende simple ting. Ved at fortælle sig selv disse banale ting, sætter man venstre hjernehalvdel i sving med at beskrive noget ligegyldigt og banalt, og den elsker det og glemmer at påvirke den højre hjernehalvdel, som nu er fri til at gøre det, som den er bedst til. Denne teknik har jeg efterhånden forsøgt at bruge nogle gange, og det virker. Men jeg har opdaget, at hvis jeg går og småsnakker med mig selv, kommer en anden forventning op i mig, nemlig at jeg bliver bange for, hvad de andre tænker. Så for mig er kunsten at foretage denne indre snak så tilpas tydelig, at jeg snyder min venstre hjernehalvdel, uden at jeg bringer mig ind i en ny tankesløjfe.
gen. Skriv gerne målsætningerne ned, så du efter konkurrencen undgår at falde hen i selvbebrejdelse, men faktisk opdager, at du måske netop nåede dine mål. Til 3D-skydninger hvor banerne er meget forskellige, kan man sjældent på forhånd sætte sig en realistisk forventning om point og placering, da mange ukontrollable faktorer spiller ind. Men man kan være realistisk om sin egen form og præstation. Ved at have denne realistiske personlige målsætning med til en konkurrence føler man gerne en større frihed, som gør, at man undgår at falde ned i sorte huller undervejs. Husk på, at de negative forventninger og selvbebrejdelsen, som oftest dukker op, fordi man præsterer dårligere end det, man forestillede sig, med alle de negative følelser og tankesløjfer som resultatet, let bliver til selvopfyldende profetier.
Vær realistisk Forberedelse og efterrationalisering Efter en konkurrence er det gerne tid til de gode undskyldninger og bortforklaringer af forbiskud, dårlige skud eller ikke forventede placeringer. STOP. For at undgå at man bringer sig ind i senere selvopfyldende profetier og negative forestillinger om sig selv, er det vigtigt, at man inden konkurrencen sætter sig nogle mål for skydningen. Det kan være målsætninger som ikke er placerings- eller pointafhængige; målsætninger, som f.eks. at være i fokus under skuddet, eller at kunne bringe sig tilbage til skydnin-
Til en konkurrence får fantasien om den urealistiske perfekte præstation nogle gange et så godt tag i os, at skuffelsen, når man præsterer det realistiske, bliver en negativ spiral. At forberede sig på en konkurrence bliver altså en forberedelse, hvor man ser på, hvordan indsatsen og dagsformen er. Derudfra må man så sætte en realistisk målsætning. Som nævnt tidligere kan det være svært at være konkret om pointmålsætninger til en 3Dkonkurrence, da banernes forskellighed er så markante, som de er. Vælg en realistisk målsætning, og hold fast i den. Det er altid rart at præsterer over ens målsætning, og det kan nogle gange fortælle, at man måske har 105
tendens til at undervurdere sig selv; eller det modsatte, hvor man gang på gang overvurderer sig selv. Hvis man ofte laver en over- eller undervurdering er det måske på tide at se sig selv lidt udefra. Så man begynder at turde sætte sig selv realistiske mål. Husk på, at et mål må man gerne skulle kæmpe for at nå.
Giv dig lov til at vinde og fejle Ofte er frygten for at fejle – eller at være bedre end man forestillede sig – med til at skabe venstre hjernehalvdels monologer. Inden en konkurrence, kan en del af den mentale forberedelse være, at man giver sig lov til at fejle lige så vel som at præsterer det bedste. Begge dele er forbundet med forestillingen om en selv. Forestillingen om den, man er, kan være hængt op på, at man ikke kan overskride en præstationsbarriere. Som f.eks. forestillingen om, at man ikke kan slå en konkurrent. Eller forestillingen om, at en konkurrent ikke må komme foran en selv. Begge situationer kræver forberedelse at håndtere. Situationen, hvor man ubevidst har en indkodet præstationsbarrierer, som er hængt op på, at man ikke kan skyde så godt som konkurrenten og vinde over ham, sætter en effektiv mental bremser i, når det går godt. Og man vil uvilkårlig komme til at lave fejl af den grund, ”at nu går det for godt til at være sandt”. Ens selvopfyldende profetier træder ind på scenen og gør deres arbejde. Tilsvarende kan frygten for at fejle være så stor, at man derfor kommer til at fejle.
106
I begge situationer kan forberedelsen være at give sig selv lov til at fejle eller at skyde bedre end konkurrenterne. Forestil dig, hvordan situationen vil føles, og se dig selv i begge situationer. I begge situationer skal man arbejde sig frem til, at man er o.k. uanset udfaldet. Man kan under visualiseringen af situationerne give sig selv nogle ord, der understøtter situationerne f.eks. ”Jeg kan, jeg vil, jeg tør”. Hvis skytten oplever en barriere af denne karakter, bør disse to visualiseringer, eventuelt koblet med affirmationerne: KAN – VIL – TØR, være en del af mentaltræningen.
Musik Musik bruges af mange til at komme i den rette stemning med. Musik opfattes og bearbejdes af højre hjernehalvdel og kan derfor let bringe os ind i den rette stemning. Forskellige former for musik virker forskelligt på systemet, men det er meget individuelt, hvordan man oplever musikken. Generelt er det dog sådan, at kroppens såkaldte aurosal niveau – eller vågenhedsniveauet – nedsættes ved at lytte til stille musik uden hårde og markerede rytmer. Hvorimod vores vågenhedsniveau øges, hvis det er hård og højt rytmisk musik. Jeg bruger indimellem musik til at finde ind i følelsen af, at ”jeg kan det hele – uden begrænsninger”. En god følelse at begynde en konkurrence med. Find det musik, der gør dig i godt humør, og det, der virker opløftende, og lyt til det, inden en konkurrence. En konkurrencestart, hvor man føler sig godt tilpas og er glad indeni, er
Træning optimal. Musikken kan selvfølgelig også bruges i dagligdagen, hvor man bruger den samme musik, evt. inden træning. Mentaltræning kan indgå i den daglige træning, så den almindelige tekniktræning understøttes. Hvis man er i stand til at arbejde med mentaltræningen som en struktureret og styret træningsform, vil det hos de fleste give et mærkbart afkast i form af mere ro til konkurrencer, og ofte også bedre resultater. For at den mentale konkurrencetræning skal kunne forbedre resultaterne, kræver det, at man har trænet sin teknik og tilsvarende har lagt et seriøst arbejde her. Den tekniske træning bliver løftet af mentaltræningen, hvorfor man ikke kan forvente, at man udelukkende via mentaltræning kan bringe sine resultater frem. Men mentaltræningen kan betragtes som den del af træningen, der bringer helhed i præstationen, og er med til at skabe et positivt selvbillede, uanset hvordan udfaldet måtte blive.
Den legendariske amerikanske bueskytte Fred Bear bliver ofte citeret for at have sagt: ”The more you practice, the luckier you get”, og inden for instinktivskydningen er det så sandt, som det er sagt. Mange gode skud opøver fornemmelsen af sigtebilledet og af hele dansen og musikken i skuddet. For at holde fast i denne fornemmelse er det hensigtsmæssigt at træne ofte og at skyde på forskellige afstande. De fleste er enige om, at det er de bevidste og fokuserede skud, der afstedkommer en god instinktivhukommelse. Men mange skud, der ikke er bevidste og med fuld opmærksomhed, vil også opøve den instinktive hukommelse. Forskellen er bare, at når skydningen i perioder ikke fungerer, er det ofte ikke muligt at komme med nogle kvalificerede bud på, hvad der skal rettes til, og hvor det går galt, hvis man ikke har været opmærksom under sin træning. Men kroppen vil styrkes af mange skud, og den vil ubevidst huske alle skuddene, også dem, der ikke var fokus på. Alligevel er det i forhold til at kunne ramme mest hensigtsmæssigt at opøve en stabil og bevidst fokusering under skuddet, da denne rutine vil hjælpe med til at fastholde musikken i skuddet, og fordi kroppen så gemmer erfaringen fra skuddet, bliver det en positiv fornemmelse. Skydetræningen bør derfor være tilpasset den enkelte skytte, så han ikke skyder mere, end at det stadig er muligt at være fokuseret, men samtidig skyder så meget, at det styrker den specifikke muskulatur, som er virksom under optræk og slip.
107