Mogens Eilertsen
Monster bogen En billedfortælling om monstre, hekse, trolde, kæmper og andre mærkelige uvæsener
Frydenlund
Monsterbogen er sat med Baskeville 14 punkt og Ariel 10 punkt. Citater og etymologi er sat i kursiv. Typografi og tekstbehandling: Ethel Nygaard Eilertsen. Billedredaktion: Mogens Eilertsen og Ethel Nygaard Eilertsen. Monsterne pü bogens gule forsatssider er tegnet af 6-ürige Oliver Nygaard Eilertsen til hans oldefars monsterbog. ISBN 978-87-7118-037-4 Bogens omslag er et udsnit af Hieronymus Boschs maleri af Helvede fra 1480 (Kunsthistorisk Museum, Wien). Udgivet med støtte fra Velux fonden.
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 1. Hvad er et monster? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Mareridt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Gør det selv-monstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
2. Menneskemonstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 3. Billedmonstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Kæmper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Dværge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Skønheden og uhyret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Dæmoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Fanden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Hekse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Monsterdyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Sagnmonstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Drager. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Trolde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152
Kilder og litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162
5
Kæmper
Tanumkæmpen har måske haft overnaturlige evner, eller han har været en højtagtet troldmand. Derfor er han tegnet større.
Ifølge ordbogen er en kæmpe et menneske, dyr eller en ting af en usædvanlig størrelse. Ordet kæmpe har oprindelse i ordet kamp. På oldnordisk hed det kapp og senere kamp. Det latinske ord campus betød en retslig tvekamp eller stridighed. Men på trods af det sproglige slægtskab med handlingen at kæmpe er det ikke ensbetydende med, at alle væsener af usædvanlig størrelse også er krigeriske. Og selv om man skulle være for eksempel over to meter høj, behøver man ikke at være et monster. I billedernes symbolverden har en usædvanlig størrelse tidligt betydet magt og høj placering på samfundets rangstige. Ved byen Tanum i Bohuslän i Sverige er der et stenbillede af en meget stor mand. Han blev hugget på klippestenen og malet for ca. 3.000 år siden. Han er større end de andre figurer på stenen. Måske har han været stedets høvding. På oldtidens egyptiske vægmalerier blev faraoer og andre magtfulde personer også symbolsk malet større end andre figurer. Slaver blev gjort meget små. Betegnelsen et kæmpemonster bruges i almindelighed om noget meget stort og ofte også uhyggeligt. Størrelsen alene gør det dog ikke. Selv om en højde på to meter og 30 centimer må siges at være særdeles sjælden, kan en sådan legemsstørrelse dokumenteres i billedform og i et dagbogsnotat.
78
Billedet af kæmpen på denne side er et kobberstikportræt af Bernhard Gilli. Han var berømt i sidste halvdel af 1700-årene. Billedet blev trykt i København i 1765. Fra samme tid findes et dagbogsnotat skrevet af den unge søløjtnant Peter Schønning, der engang mødte kæmpen: Den 12. november 1765 saa jeg kæmpen Bernhard Gilli født i Italien, han logerede ved Stranden paa Kræmmercompagniet. Han var 3 alen og 3 quarteer dansk maal og temmelig velproportioneret 26 aar gammel. Jeg talede fransk med ham, kunne række ham til enden af næsen, var værd at se og ved første øjesyn frapperede. Da Claus Tønder som er over 3 alen høj just og kom ind rækkede han stolt armen strax ud, for dermed at sige, han kunne staa under den, som han og kunne. Gilli var egentlig kuns 3 23/32 alen, eller henved 3 alen 3 quarteer i dansk maal. I sit 9. aar var hans vækst som andre børns. I hans 25. aar holdt han op at vokse. Hans hele slægt var af sædvanlig højde.
Bernhard Gilli var italiener. Han var kendt i store dele af Europa i midten af 1700-tallet. Det håndkolorerede kobberstik blev trykt af Thieles etablissement i Skindergade, hvor det også kunne købes. (Privateje)
79
Kæmper eller giganter optræder ikke sjældent i billedkunsten, gerne som illustrationer til en mundtlig eller skriftlig beretning. Et eksempel på en fremstilling af et billedmonster er det xylografi af giganten Samson, som den franske maler Paul Gustave Doré skar i træblokken, da hans store billedbibel skulle trykkes i 1862. Doré har brugt fortællingen om Samson, der i vrede og med sine genvundne monsterkræfter vælter paladsets store søjler. Samson har aldrig eksisteret, men måske har beretningerne om ham i Det Gamle Testamente handlet om en populær folkehelt fra jødernes kamp mod filistrene (Dommerbogen, kap. 13-16). Den skriftlige tradition fortæller, at Samsons kæmpestyrke sad i håret. Det blev hans totale besættelse af den smukke filisterkvinde Dalia, der blev hans nederlag. Hun klippede håret af ham. Da han langt senere genvandt sin hårpragt, vendte styrken dog tilbage, så han kunne vælte templets søjler. (Privatsamling)
80
En anden af Bibelens mange dramatiske fortællinger har også inspireret Doré til et billede af kæmpen Goliat, der blev nedlagt af hyrdedrengen David (1. Samuelsbog, kap. 17). De krigeriske filistre var ofte i kamp med israelitterne. Filistrenes kæmpemonster, krigeren Goliat, udfordrede engang israelitterne til tvekamp. Men kun David modtog udfordringen. Med sin slynge nedkæmpede han monsteret. Som det fremgår af Dorés billede, har han nok også måttet bruge et sværd for at kunne fjerne kæmpens hoved. Den spanske maler Fransisco de Goya har også skabt et kæmpemonster i sit maleri fra 1809. Goya var overtroisk og betaget af det groteske. Hans maleri Kolossen er et billede af naturens kræfter symboliseret ved det ubestemmelige monster i horisonten.
Billedmonsteret Goliat er et litterært fantasifoster, som Gustave Doré i 1862 i billedbibelen har gengivet i hovedløs stand. (Privatsamling)
Goyas truende kæmpemonster vokser på maleriet ud af skyformationerne. Goya har i sin kunst ofte beskæftiget sig med dæmoner, hekse og ånder. (Pradomuseet, Madrid)
81