Pigestemmer uddrag

Camille AulkĂŚr Andersen

Pigestemmer

E n f o rt ĂŚ l l i n g o m D a n m a r k s R a d i o s P i g e k o r

Frydenlund

Pigestemmer En fortælling om Danmarks Radios Pigekor 1. udgave, 1. oplag, 2013 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-132-6 Forlagsredaktion: Lotte List Korrektur: Hanne Preisler Grafisk tilrettelæggelse: Karina Rydendahl Grafisk produktion: Balto, Litauen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Bogen er udgivet med støtte fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond.

For en del fotografier har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af ophavsretten.

Såfremt forlaget på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.

Hvor der ikke er noteret anden kilde, er billederne i privat regi.

Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold Forord

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bogens tilblivelse

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 1 Et pigekor i verdensklasse

7 8

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25

Kapitel 2 Tage Mortensen

Kapitel 3 Pigekoret som livsstil

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 4 I Radiohuset og på scenen

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

48 69

Kapitel 5 Samarbejdet med Ole Kock Hansen

.. . . . . . . . . .

88

Kapitel 6 På rejse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

97

Kapitel 7 Royalt samarbejde i pressens søgelys

.. . . . . .

127

Kapitel 8 En legende takker af

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

133

Kapitel 9 DR PigeKoret bliver til

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

145

Medvirkende

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

154

Begyndelsen

G

rundstenen til Danmarks Radios Pigekor bliver lagt allerede i 1920’erne. Her bliver Det Lille Børnekor dannet af udvalgte piger samt Radioens Drengekor. Korets dirigent og leder er skuespillerinde og sangerinde Kirstine Friis Hjorths, og hun driver koret frem til 1938, hvor musikpædagog Lis Jacobsen, blandt pigerne kaldet Fru Lis, tager over som leder af pigerne. Ved Lis Jacobsens overtagelse bliver der således skabt to kor for lige stemmer1 – et drengekor og et pigekor – og under Fru Lis’ ledelse bliver nogle af de grundlæggende traditioner for pigekoret lagt: „Der er et yndigt land“ synges til optagelsesprøven, korprøverne lægges tirsdag og torsdag aften, og en af de disciplinære rettesnore er „først skole, så kor – og så bedstemors fødselsdag“. En sætning, Tage Mortensen ynder at gentage jævnligt i de 34 år, han kommer til at lede koret.

I 1961 går Lis Jacobsen af, og koret har derefter skiftende ledere frem til 1966, hvor Tage Mortensen søger stillingen som chefdirigent. Kirsten Milthers, tidligere leder af børnekoret og Tages højre hånd, fortæller:

“

Tage boede i Frederikshavn i sin mors lejlighed og underviste på Frederikshavns Gymnasium. Han ledede Nordjysk Pigekor og var freelance-radiomand. Han uddannede sig til dirigent i Salzburg og blev rigtig god til at arrangere musik. Han ville også gerne selv komponere, men kom aldrig helt igennem til det store publikum, og det er synd. Selvom mange måske kender „Jeg vil tælle stjernerne“, har han lavet anden fin musik, for eksempel til vennen William Heinesens tekster.

I 1960’erne arbejdede han sammen med pigekoret, mens de var i Frederikshavn, og på det tidspunkt var jeg Karen Bjerres2 assistent. Senere kom han med pigekoret til Salzburg, og da spurgte han mig, om jeg syntes, han skulle søge stillingen som Karens efterfølger.

1 2

Lige stemmer: udelukkende pige- eller drengestemmer.

En af de midlertidige ledere af pigekoret, efter at Lis Jacobsen var fratrådt.

17

Og stillingen får han. En metier, der skal vare i 34 år og give Tage Mortensen status af noget nær en legende inden for sit fag. Senere beskriver Tage selv sin stilling sådan:

Jeg har fået overdraget et meget fint instrument, som jeg musicerer med i omgivelser, der er mere end forbilledlige. Som koret også siger tit, er der en udfordring i at tage den form for musik op og rendyrke den. Det kan man af gode grunde ikke gøre i skolerne. Idealet er ikke specifikt klassisk, men at lave musik så smukt som muligt så autentisk som muligt … Det blev min mulighed som et fantastisk tilbud fra Danmarks Radio, en udfordring, som det ville være absurd at sidde overhørig med de udviklinger, der følger med … de første mange år dog langt fra økonomiske. Men jeg er blevet revet med i en rullende udvikling med stadig nye og anderledes opgaver. Stærke venskaber og ubetalelig humor har fulgt arbejdet. Der har vist sig upåagtede guldgruber af musik for lige stemmer. Endelig er jeg begyndt at føle en vis anerkendelse af genren, også her i HUSET, det har taget sin tid – mens den klart altid har ligget ude i befolkningen.

Det klingende eventyr, 1988

I l ø be t a f Tag e s tid som korets leder, opstår der også nævneværdige udfordringer. I 1968 bliver der stillet spørgsmålstegn ved idéen med at have de to kor, og drengekoret nedlægges. Pigekoret kæmper de efterfølgende 15 år for at fastholde dets position, og det begynder i større grad at blive brugt i både radio og tv.

Redningen kommer endelig i 1983, hvor Thyge Stenstrup i sin egenskab af nyudnævnt programchef for Københavns Radio træder til og proklamerer, at han ligefrem vil satse på koret. Herefter går det kun fremad for Danmarks Radios Pigekor. Men sideløbende med de organisatoriske krumspring har Tage Mortensen langt fra ligget på den lade side.

Spanien 1992. Ukendt fotograf.

18

“

Kirsten Milthers Tidl. leder af Danmarks Radios Børnekor

Pigekoret fik jo modersmålsprisen, fordi Tage gjorde meget ud af, at koret havde et ordentligt sprog. Vi kæmpede med de københavnske flade a’er og med hyperkorrekthed som skoven med v i stedet for med u, som man jo udtaler ordet osv. Han tog meget fat på tekster. At runde fraser af. At tætne stemmer. Han delte folk ind i små grupper for at lære dem at tage ansvar for deres egen stemme, så de ikke lænede sig op ad sidemanden. Og han har gjort sig mange tanker om, hvordan vi kom videre med repertoiret, og hvordan koret kom videre i radiosystemet.

Midt i 1970’erne samlede han en række unge komponister og bad pigerne synge for dem. Så bad han komponisterne skrive noget til koret. Den ene af de komponister var Ib Nørholm, som senere skrev en række sange til koret.

Tage ledte efter musik for lige stemmer på British Library og satte Finn Kaisner3 til at finde værker til pigekoret. På den måde fandt han bl.a. Ceska Rikadla4.

Gennem tiden var der megen snak om koret – flere gange var det til overvejelse i DR, om det skulle nedlægges. Tage og jeg var enige om repertoiret og pigernes alder. Vi var enige om, at det var det rigtige at hæve pigernes alder og hæve niveauet.

Vi var enige om at ændre originale kompositioner, så de kunne synges af pigerne – for eksempel at lave hele værker om til lige stemmer. Eksempler var Matthæus- og Johannespassionerne. Det skabte stor modstand. Men vi ville også lave voksenmusik, og det holdt vi fast i. Koret blev på den måde en rollemodel for børnekor og kirkekor landet over. Vi fik lov til at rejse – og kunne derved også måle os med andre kor.

Herhjemme kom rollemodellen nok primært af korets medvirken i Før Søndagen. Vi startede det op og sang med i fire år.

Dengang sang koret simpelthen de salmer i tv om lørdagen, som skulle synges i kirken om søndagen – der er til to års gudstjenester i salmebogen. Derefter overtog kirkekorene Før Søndagen i en årrække. Og så kom pigekoret med igen i en periode for at forny programmet. Igennem Før Søndagen fik koret sit image som ’hellige, pæne piger’. Vi havde en producer, der simpelthen sammensatte pigernes opstilling ud fra hårfarve – „tre lyshårede derover, to rødhårede her, to mørkhårede herover“ – selvom pigerne jo gerne bare ville stå i stemmer. Derfor begyndte vi at kalde Før Søndagen for ’Hair’. Børnekoret var også med en overgang, og af en eller anden grund kom de altid til at vente til langt ud på aftenen, når der skulle optages. På et af programmerne kan man se to små piger, der næsten står og sover bagved.

3 Finn Kaisner, nodearkivar i Danmarks Radio gennem 47 år.

4 Tjekkiske folkesange fortolket i et avanceret værk af komponisten Bohuslav Martinu.

19

Før Søndagen.

Ukendt fotograf.

20

Me n s m å p i g e r b l i v e r vi ikke ved med at være. Som medlemmer af børnekoret bliver vi indkaldt til optagelsesprøve til pigekoret, når vi fylder 13 år. Er vi gode nok, bliver vi rykket op – ofte samme aften. Er vi ikke, bliver vi indkaldt til optagelsesprøve hvert halve år derefter, indtil den ønskede standard er opnået. Optagelsesprøven til pigekoret er et altoverskyggende mål for os. Prøven er faretruende, og udsigten til at rykke op er for mange præget af en blanding af skræk og fryd. Både fordi pigerne i det ’rigtige’ pigekor er store, spændende og dygtige, fordi Tage er skræmmende og virker ret farlig – og fordi man ved den eftertragtede optagelse bliver revet ud af de kendte og trygge rammer hos Kirsten og veninderne i børnekoret. Modsatrettede følelser slider i én.

Fordi jeg er kommet så sent ind i børnekoret, kommer jeg til min første optagelsesprøve til pigekoret allerede efter et halvt år. Og på mirakuløs vis består jeg. Derved når jeg ikke at knytte ret mange bånd til de andre piger i børnekoret, men bliver kastet direkte op til de store piger – dem, der synger så flot og er så voksne med langt hår og bryster og den slags. At gå ind af den store tunge, lydtætte dør til korprøvesalen og finde min plads, mens 35 ældre piger kigger nysgerrigt på mig, smiler og hviske-tisker, er angstprovokerende. Jeg er dog stadig så uerfaren i pigekorets verden, at mange kække bemærkninger fra de andre piger lykkeligvis går hen over hovedet på mig. Jeg bliver placeret på 2. sopranen, uden at jeg selv har den mindste indflydelse på det, og min sidemand stikker mig nogle noder, der ser ekstremt svære ud. Det er de også. I sammenligning med de hyggelige trestemmige børnesange, jeg har sunget i børnekoret, er dette en helt anden liga.

Det første værk, vi skal synge, er Schumanns „Meerfey“ (havfruen). Den er femstemmig – og den er på tysk. Jeg har aldrig haft tysk i skolen. Jeg lærer derfor hurtigt en vigtig pigekorsdisciplin – at slå ørerne helt ud over mod sidemanden og derefter følge med på lykke og fromme, indtil melodi og lyde til sidste hænger fast på forunderlig vis. „Meerfey“ ender med at blive et af mine yndlingsværker, og den kan stadig få hårene på mine arme til at rejse sig.

“

Min far kan huske, da jeg rykkede op i pigekoret fra børnekoret, og nogle af mine nærmeste veninder ikke kom med. Vi græd og græd.

Karin Borum Ti år i pigekoret, 1. sopran

“

Jeg var så genert og bange. Til den første prøve kunne jeg ikke få den der tunge studiedør op, og det red mig som en mare til den anden prøve – jeg tænkte kun på, om jeg nu kunne få døren op.

Stine Hjelm Jacobsen Seks år i pigekoret, 1. sopran

“

Jeg syntes, det var skønt at rykke op i pigekoret. Jeg kedede mig lidt i børnekoret. Jeg husker, at jeg syntes, at de sang helt vidunderligt i hovedkoret. Jeg kom ind i varmen hos de seje tøser, de store, der sang så godt, og som vidste noget om livet.

Pernille Gerval Graae Ni år i pigekoret, 2. alt

“

Jeg kan huske fra første prøve i pigekoret, at vi skulle stå foran hele koret, imens de stillede os spørgsmål – for eksempel om vi havde fået ’sager’5, og om vi havde en kæreste.

Karen Mikkelsen Ni år i pigekoret, 1. alt

5

’Sager’: pigekorsslang for menstruation.

21

Før vores tid går det dog lidt hårdere for sig:

“

Birthe Bjørnskov Fire år i pigekoret, 1. sopran

“

Anne Pernille Rundager Ti år i pigekoret, 1. sopran

“

Ellen Landmark Syv år i pigekoret, 2. sopran

Dyrskue 1990.

22

Da jeg gik i børnekoret, kom Tage en dag ned og bad os synge én og én. Han pegede os simpelthen ud og sagde: „Du går op!“. Turen op ad bagtrappen til korprøvesalen var usædvanlig lang, og da jeg trådte ind af døren, vendte alle hoveder på én gang.

Man fik elevatorblikket og blev placeret. Det var lammende – jeg troede, jeg døde.

Tænk, at jeg blev der. Jeg får helt varme hænder af at snakke om det.

Nogle af de store piger var pisseonde ved de nye. Flere piger blev åbenlyst mobbet, og tonen var ret hård. Jeg fik det også at mærke som ny i koret. Der var også nogle rigtig søde piger, men den hårde stemning fyldte mest på det tidspunkt. Vi talte om det og besluttede, at det skulle holde op – alle de ondskabsfulde ting, og at især de nye skulle behandles ordentligt.

Tage kom ned i børnekoret og hentede os. Jeg var lille og ikke så moden – og oppe i pigekoret tog min sidemand mine noder og sagde: „Dem har du ikke brug for!“. Jeg turde ikke sige noget.

Ukendt fotograf.

N å r m a n e r o p tag e t i pigekoret, er eksaminerne dog langt fra slut. Til at begynde med får jeg som nytilkommen titlen y’er (yngre) og suppleant.

Y’ere skal komme til korprøver to gange om ugen og får kun lov til at deltage i koncerter, hvis nogle af de øvrige piger er syge, eller der ekstraordinært er brug for forstærkning på én af stemmerne. Først efter, at en y’er er startet i 2. g i gymnasiet eller tilsvarende, kan hun tituleres g’er (gammel). Og først efter gentagne standpunktsprøver – som regel afholdt hvert halve år – er jeg dygtig nok til at rykke op fra suppleant til ’fast’ i hovedkoret, dvs. de piger, der giver koncerter.6 Jeg har således en hård tid foran mig, selvom jeg er rykket op i pigekoret, og især perioden som fast y’er trækker tænder ud: to ugentlige korprøver, deltagelse i alle ekstraprøver, koncerter og turnéer samt krævende skolearbejde på sidelinjen.

Jeg kommer heller ikke helt så let gennem standpunktsprøverne, som jeg har gjort det med optagelsesprøverne til først børnekor og siden pigekor. Fire standpunktsprøver bliver det til, før jeg endelig består og bliver ’fast’ i pigekoret. For hver ikke-bestået prøve føles ventetiden til næste standpunktsprøve længere og mere ulidelig – og næste prøve endnu mere nervepirrende. Til standpunktsprøverne skal vi fremføre en selvvalgt sang, og jeg spekulerer som en gal i, hvilke genrer Tage bedst kan lide, og hvad der kan optimere mine chancer for at bestå.

6 Pigekoret bestod af ca. 50 sangere, heraf omkring 30 faste medlemmer, der gav koncerter, og 20 suppleanter.

23

Som altid består prøverne også af bladsang – sang direkte fra noderne – og det er min store akilleshæl. Mindet om et brev med resultaterne fra en prøve står stadig uhyggeligt klart for mig. På brevet er prøvens forskellige discipliner listet op i et skema med mulighed for kryds i ’ikke tilfredsstillende’, ’tilfredsstillende’ og ’meget tilfredsstillende’ ud for hver disciplin. Alle mine krydser ligger i ’meget tilfredsstillende’ og ’tilfredsstillende’ – bortset fra bladsang, hvis kryds lyser som et kors i feltet ’ikke tilfredsstillende’. Det er hæsligt; jeg er flov. Ikke over for mine forældre, ikke over for de andre piger – men over for mig selv og Tage.

Som 16-årig bliver jeg dog endelig godkendt til titlen som ’fast’ – og sedlen uden nogle krydser i ’ikke tilfredsstillende’ sætter jeg stolt op på opslagstavlen over køkkenbordet derhjemme.

Men hvem var egentlig den mand, der på én og samme tid kunne sætte barren så højt og gøre os vilde for at nå den? Og hvordan gjorde han det? Tage Mortensen praktiserede en meget speciel form for ledelse af os – samtidig med at han præsterede at nå nye musikalske højder med koret i sine 34 år som chefdirigent. Personligt og professionelt var Tage legendarisk.

24