Malin Alfvén & Kristina Hofsten
SLAP BARE AF! Ingen forældre er perfekte
Frydenlund
Slap bare af! Ingen forældre er perfekte 1. udgave, 1. oplag, 2012 © Frydenlund og forfatteren ISBN 978-87-7887-989-9 Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Grafisk produktion: Balto Print, Litauen Published by agreement with Norstedts Agency. Oversat fra svensk fra Tagga ner! Lagom bra föräldrar är bäst © 2010 Malin Alfvén och Kristina Hofsten och Norstedts, Stockholm. Værket er først udgivet af Norstedts, Stockholm, 2010. Oversat af Else Skytte Christensen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
5
Indhold
Helt almindelige forældre er bedst . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Tid og ligestilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Vigtige valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Følelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Skældud, trusler og belønninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Vælg de enkle løsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Tilgodese egne behov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Egenskaber, som vi nødig vil give videre til vores børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Anderledes end andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Kærligheden til barnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Vi synes ikke, at vi gør det godt nok . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Vi synes, at vi gør det godt nok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Tilbageblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138
6
HELT ALMINDELIGE FORÆLDRE ER BEDST
Vi vil alle gerne være gode forældre. Spørgsmålet er bare: hvordan er en god forælder? Er det en forælder, som aldrig begår fejl, som altid er klog og ligevægtig, og som altid viser tålmodighed? Nej, overhovedet ikke! En god forælder skal ikke være perfekt. En god forælder skal være en almindelig forælder. Hvis man er en alt for perfekt forælder, så lærer barnet ikke, hvordan verden fungerer, og hvordan andre mennesker fungerer. Barnet kommer ud i livet totalt uforberedt på, hvor hårdt det kan være. Det får ingen erfaring i, hvordan man kan håndtere uretfærdigheder eller afklare fejltagelser og misforståelser i situationer, hvor man kan have forskellige meninger, og ej heller i, hvordan man kan løse konflikter. Man kan også risikere, at barnet kommer til at føle sig uduelig, når det sammenligner sig med en alt for fantastisk, »fejlfri« forælder. Vi skal ikke skjule for vores børn, at vi har fejl og mangler, kort sagt, at vi er mennesker. Børn har brug for at lære at løse problemer og afklare relationer til andre. De skal lære, at man kan være uvenner og blive venner igen, at man kan begå fejl og alligevel være elsket, og at man kan bearbejde sorger og problemer ved at tale med andre. For at lære det har børnene brug for os voksne som forbilleder, og derfor skal vi ikke skjule for dem, hvis vi er vrede eller kede af det, og vi skal turde begå fejl og bagefter kunne sige undskyld og få afklaret uenighederne.
7
Hvis vi tør vise børnene vores følelser, så lærer de at håndtere deres egne følelser på en konstruktiv måde i stedet for at undertrykke dem. Det er nødvendigt, for at barnet kan vokse op til et helt og stærkt menneske.
Vi er ambitiøse og selvkritiske Mange af nutidens forældre stiller store krav til sig selv og er meget selvkritiske. Hvis der opstår et problem med barnet, giver vi straks os selv skylden. Når en mor for tyve år siden gik til psykolog med sit barn, ville hun sige: »Mathias laver stadig i bleen. Hvad er der i vejen med ham?« I dag møder begge forældre op, og de siger: »Mathias laver stadig i bleen. Hvad har vi gjort galt?« Vi prøver at finde årsagen hos os selv, men hvorfor er det blevet sådan? En væsentlig del af forklaringen er måske, at forældre i dag har så stor viden om, hvad et barn har brug for; vi ved betydeligt mere om børns behov, end tidligere generationer gjorde. Jo mere vi forældre ved om, hvad der er godt for et barn, jo bedre er det naturligvis. Så kan vi gøre os ekstra umage med at gøre det så godt som muligt for børnene, og vi kan forsøge at undgå at begå fejl. Så selvfølgelig er det godt. Men det er også sådan, at jo mere vi ved, desto mere utilfredse bliver vi med os selv. Vi ved, hvordan det bør være, men synes alligevel ikke altid, at vi kan leve op til at være så kloge og vidunderlige forældre, som vi gerne vil være, og så anklager vi os selv og beklager os over, at vi ikke gør det godt nok. Vi får dårlig samvittighed over alt det, som vi synes mislykkes for os, og netop denne næsten konstant dårlige samvittighed er noget, der kan gøre det rigtig svært for dagens forældre. Der er flere grunde til, at forældre i dag ved så meget om børn og børns behov. En af grundene er, at der er blevet forsket meget mere i det, og der er blevet skrevet mere
8
om det i bøger og tidsskrifter, som henvender sig til forældre. Der laves tv-programmer og film om børn, og der uddeles brochurer om børn hos lægen og jordemoderen. Vi deler vores viden med hinanden i forældregrupper og på nettet. Den viden, som det tidligere kun var psykologerne, der havde, har vi nu alle sammen fået del i. Freud lærte psykologerne, at det er mødrenes fejl, hvis der er noget, der går galt med barnet, og den »sandhed« har mange af vi forældre nu taget til os – især mødrene, som i almindelighed har lettere ved at få dårlig samvittighed, end fædrene har. Men fædrenes selvkritik og dårlige samvittighed vokser også, og det skyldes, at fædre i stigende grad er mere sammen med deres børn. Forældrene er »et forældrefællesskab«, som en forælder udtrykker det i et af bogens interview. Nu tager fædrene ansvar og engagerer sig i deres børn, fra de er helt spæde, og det giver en anden situation. For bare nogle få generationer siden forsvandt mange fædre jo mere eller mindre efter en skilsmisse. Nu er det ofte selvfølgeligt, at børnene bor på skift hos faren og moren efter en skilsmisse, og mange fædre tager mere ansvar for børnene efter en separation, end de gjorde inden. Og jo tættere man er på sine børn, desto større krav stiller man til sig selv, og jo dårligere samvittighed får man, hvis man ikke kan leve op til sine egne krav. Desuden er den gennemsnitlige fødealder steget, så vi er ældre, når vi føder vores børn, og vi har nået at lære mere og har fået flere erfaringer, inden vi bliver forældre. En anden vigtig grund til al denne selvkritik og dårlige samvittighed er, at vi lever i et velfærdssamfund, hvor det er blevet lettere at opfylde børnenes basale behov såsom at give dem tag over hovedet, tøj på kroppen og mad nok, så der er blevet mere tid og overskud til at spekulere over den måde, vi opdrager på, og om vi gør det godt nok.
9
Vi kan være stolte Det er paradoksalt, at så mange forældre i vore dage er så utroligt selvkritiske og ofte har så dårlig samvittighed, for aldrig har forældre været så gode som i vores tid. Så vidende, belæste, ambitiøse, så påpasselige med deres børn og så kærlige. Langt størstedelen af børnene her i landet har det godt. IDEALFORESTILLINGER Vi har inde i vores hoveder rigtig mange idealforestillinger om, hvordan en rigtig forælder skal være. Det er forestillinger, som vi har taget med os allerede fra barnsben, og som vi måske har fået fra vores forældre og fra andre, som har stået os nær, fra billedbøger og film og naturligvis fra egne erfaringer. Efterfølgende udbygges idealforestillingerne i mødet med andre mennesker, gennem nye erfaringer, aviser, bøger, blogs på nettet, tv. Vi møder andre, der
HELT ALMINDELIGE FORÆLDRE ER BEDST
Der er en mening med at have dårlig samvittighed I livets bedste øjeblikke har vi ikke brug for at tænke. Vi er bare til, lever helt i nuet. Måske er det, når vi nusser med en lille babys små fødder. Eller når vi ligger på en strand en skyfri sommerdag. Når vores barn betror os en hemmelighed. Eller når vi er forelskede. Men når vi ikke befinder os i sådan en situation, så bruger vi al vores vågne tid på tanker og problemløsninger af mere eller mindre avanceret art. Vi spekulerer på det, der skal ske, og på det, der allerede er sket. Problemerne sætter tankerne i gang, og det er ved at tænke, at vi kan løse problemerne. Derfor er der en mening med at have dårlig samvittighed, for så gør vi noget ved tingene. Men det er ikke altid tilstrækkeligt selv at tænke over problemerne. Det er mindst lige så vigtigt også at tale med andre om dem.
10
tilsyneladende er sådan, som vi gerne vil være, og til sidst kan vi næsten bukke under på grund af alle de tyngende krav om, hvordan vi burde være. Her følger nogle almindelige idealforestillinger, og vi kan sikkert alle supplere med flere: •• En god forælder skal først og fremmest være klog og have uendelig tålmodighed og være tolerant og kærlig. Han/hun skal også være beskyttende og pålidelig – aldrig svigte barnets tillid. Og en forælder skal være glad og optimistisk. •• En god forælder lever sammen med en partner i et godt forhold. Forældre, der har det godt sammen, giver barnet tryghed. Forældrene har et ligeværdigt forhold, og de elsker hinanden og har et godt sexliv. •• En god forælder skal være pæn, smart, i god form, velklædt, følge med tiden, have tjek på tidens trends, være veluddannet og kulturel, have idealer og være opdateret med hensyn til, hvad der sker ude i verden. Vi skal være forbilleder for vores børn. •• En god forælder nyder at lege med sit barn. Han/hun synes, det er herligt at ligge på gulvet og lege med legoklodser eller at være en tiger i junglelegen. •• En god mor føder naturligt, og hun ammer sit barn. •• En god far holder en lang forældreorlov. •• En god forælder har også et liv ved siden af og mødes med sine kammerater og den gamle klike. •• En god forælder åbner hjemmet for andre. Det er vigtigt for barnet, at hjemmet er varmt og generøst. •• En god forælder kan finde ud af forholdet til partnerens familie. Svigermor er altid velkommen. •• En god forælder bager boller og er god til at lave mad. Duften af nybagt brød og en hvidløgsduftende sammenkogt ret giver en følelse af trivsel og skaber barn-
11
••
•• •• •• •• ••
Der er ikke nogen, der er gode til alt, og det er naturligvis en umulighed at leve op til alle de her idealforestillinger af, hvordan en god forælder skal være. Det er ikke så mærkeligt, at vi ikke kan klare at være så kapable og fantastiske, som vi måske drømmer om, uanset hvor meget vi kæmper. Der er ikke nogen, der kan være gode til det hele, men vi har hver især noget, som vi er gode til. Vi har også alle sammen både gode og dårlige sider, sådan er det at være menneske, men alle bestræber vi os på at være så gode forældre som muligt. Man kan nemt føle sig uduelig som forælder, hvis der er ting, man ikke kan eller ikke er så god til eller ikke er så interesseret i. Vi synes måske, at det er for dårligt, hvis vi finder det kedeligt at lege med klodser sammen med barnet, eller, hvis vi synes, det er alt for besværligt at lave mad sammen med barnet, men det er mere konstruktivt
HELT ALMINDELIGE FORÆLDRE ER BEDST
••
domsminder. Det hjemmelavede er meget bedre end det, man køber færdiglavet. En god forælder er fingernem, kan sætte en krog i en væg, reparere legetøjsbilen eller i det mindste finde ud af at montere en IKEA–hylde. En god forælder holder hjemmet nogenlunde ryddeligt. Der er tilpas rent, og man kan finde ting og sager. Man føler sig velkommen, når man kommer hjem. En god forælder dækker pænt op og sørger for rolige, hyggelige måltider hver dag. En god forælder kan indrette et pænt og hyggeligt hjem. En god forælder arrangerer gode børnefødselsdage. En god forælder kan lide at hygge sig med børnene og lave julepynt til juletræet eller til farmor. En god forælder lader barnet være med til at lave mad eller bage eller gøre rent, selv om det tager længere tid, og resultatet bliver lidt tilfældigt.
12
at lade være med at skamme sig og i stedet fokusere på at gøre det, som vi har lyst til og er gode til. Det gør også samværet med barnet meget bedre, for barnet kan godt gennemskue, at du gør noget, som du egentlig ikke har lyst til, og så er det bedre at sige det, som det er. Et barn kan godt mærke, om du synes, det er sjovt eller kedeligt, det kan vi alle sammen. Sig f.eks. til barnet: »Kan vi ikke lave noget andet i stedet for? Du ved, at jeg ikke er så vild med at lege med lego. Jeg er ikke så god til det.« Maria, mor til Martin, fem år, og Noa, tre år: »Jeg synes, det er besværligt at lave mad sammen med drengene. Det skal gå hurtigt, og jeg bliver let irriteret. Men jeg ordner ofte vasketøj sammen med dem. Vi gør det til en hyggelig leg at parre strømperne og folde T-shirts og dele tøjet op i fars bunke og Noas bunke og så videre.« Hjalmar, far til Mona, syv år, og Arne, fire år:
»Min kæreste Anna og jeg har helt forskellige måder at lege med børnene på. Hun og børnene bygger lego og togbane, de lægger puslespil og spiller ludo. Hun har en tålmodighed, som jeg ikke ejer. Jeg leger ofte fantasilege med børnene. Vi leger troldeog hekselege, eller at vi er skibsbrudne eller er faret vild i junglen eller lignende lege. Børnene bliver aldrig trætte af det, og det gør jeg heller ikke. Den slags lege interesserer ikke Anna. Vi supplerer virkelig hinanden på en god måde. Børnene er klar over det, og de beder aldrig mig om at lege en ‘morleg’ med dem eller Anna om at lege en ‘farleg’.«