Stemmens kraft udsnit

Stemmens Kraft.pmd

2

01-07-2004, 17:23

Lisbeth Hultmann

Kend din stemme - kend dig selv

F

Stemmens Kraft.pmd

r

y

d

e

n

3

l

u

n

d

01-07-2004, 17:23

Stemmens kraft Kend din stemme – kend dig selv 3. udgave, 1. oplag, 2013 (1. udg. 1995; 2. udg. 2004) © Frydenlund og forfatteren, 2013 ISBN 978-87-7118-147-0 Omslag: Jan Gralle Fotos: Pia Hansen Tegninger og layout: Janus René Andersen Tak til modellerne: Marianne Bagger Eriksen, Sølvi Jodlys Helle Mørck og Jonas Hultmann Job Grafisk produktion: Graphy Cems, Spanien

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Stemmens Kraft.pmd

4

01-07-2004, 17:23

Indhold Forord

Stemmens Kraft.pmd

5

9

INDLEDNING

11

Lidt om min personlige baggrund

11

Bogens tilblivelse

12

Hvem henvender bogen sig til

13

1: STEMMENS FYSIOLOGI

15

Åndedrættets funktion

15

Struben

16

Svingningsrum

17

Ølbas eller englesang

19

2: STEMME OG PERSONLIGHED

21

I stemmen er det hele gemt

21

Alt er gjort af lyd

24

Den skrinlagte stemme

26

Din stemme er dit visitkort

28

3: STEMMENS RÅSTOFFER

31

Åndedræt

31

Klang

33

Styrke

35

Balance

36

Stemmeleje

37

Stemmeføring

38

01-07-2004, 17:23

Stemmens Kraft.pmd

41

4: STEMMETYPER

41

Hvilken type er jeg?

42

Sådan identificerer du din stemme

45

Skema over stemmetyper

49

5: GRUNDØVELSER

49

Introduktion til grundøvelser

49

Stemmeryst

50

Elevatoren

51

Samurai

52

Det dybe åndedræt

53

Sammensæt dit eget program

55

6: ØVELSER TIL DIN STEMMETYPE

57

Ulven

59

Optimisten

61

Pessimisten

63

Starteren

65

På et hængende hår

67

Ekkoet

69

Vandfaldet

71

Den tavse

73

Bremsen

75

Den kontrolgale

77

Lillepigen

79

Mumleren

81

Basunen

83

Cocktailstemmen

85

Den hæse

87

Stakkels mig

89

Lyseslukkeren

6

01-07-2004, 17:23

Stemmens Kraft.pmd

Tiggeren

91

Forføreren

93

Rømmeren

95

7: HVAD SKER DER, NÅR JEG GÅR I GANG?

97

Hvordan kan du arbejde med din stemmetype?

97

Et mønster brydes

98

Den indre modstand

99

Hvad får du ud af at arbejde med din stemme?

100

8: STEMMEN OG UNIVERSET

103

Stemmelyd og sprogterritorier

103

Stemmer – personer, vi elsker og hader

104

Når kunstneren udlever det, du selv skulle udleve

105

Stemmen gennem tiden

106

Nye kønsroller, nye stemmer

107

Fremtidens stemme: »Våben eller lægemiddel«

108

9: CASES

111

Basunen

111

Lyseslukkeren

114

Ulven og den tavse

116

Vandfaldet

120

Bremsen

122

Tiggeren

125

Litteraturliste

129

7

01-07-2004, 17:23

15

K A P I T E L

1 :

Stemmens fysiologi

Åndedrættets funktion

Hvert 4. eller 5. sekund trækker vi vejret. Det er en vital og reflektorisk funktion, som virker, uanset om vi er bevidste om den eller ej.

Om vi hviler, sover eller er i fysisk aktion. At trække vejret er kroppens mest fundamentale behov. Uden vejrtrækning ville vi dø.

Kun til en vis grad kan vi kontrollere vores vejrtrækning. Vi kan bestemme, om vi vil ånde hurtigt eller langsomt, let eller dybt, eller holde vejret – men kun til et vist punkt. Hvis vi overdriver, vil vores automatiske kontrolcenter sætte i gang. Åndedrætsorganerne inkluderer: næse, mund, strubehoved, luftrør, bronchier og lunger.

Når du trækker vejret ind, åndes luften først ind gennem næsen, hvor den bliver opvarmet og filtreret og gjort fugtig, for at lungeslimhinden kan modtage den bedst muligt.

Vejen gennem næsen er væsentlig længere end gennem munden. Næsen er beklædt med masser af små fimrehår, som renser luften for støv, snavs og urenheder.

Fra næsen føres luften gennem luftrøret, som deler sig i to bronchier, der fører ned i hver sin lunge. De forgrener sig videre ned i et netværk af mindre rør, bronchioler, som igen ender i små luftsække, alveolerne. Alveolerne er omgivet af blodkapillærer, og her udveksles ilt og kuldioxyd. Åndedrættets vej Ved indånding trækker mellemgulvet (diaphragma), som er en stor muskel placeret lige under brystkassen, sig sammen, hvorved ribbenene løftes opad og udad.

Herved forøges brysthulens omfang. Når du ånder ud, afslappes musklerne atter, og lungerne presses sammen.

Stemmens Kraft.pmd

15

01-07-2004, 17:23

16

S T E M M E N S

K R A F T

Fig. 1. Lunger

Fig. 2. Indånding

Fig. 3. Udånding

Åndedrætsmusklerne inkluderer bryst- og skuldermuskler samt mellemgulvet (diaphragma). Som tidligere omtalt afslappes disse muskler i en udånding. Forestil dig en oppustet ballon, som luften siver ud af. Udåndingen ved tale og sang beror altså på en muskulær funktion, hvori lungernes luftindhold formindskes.

Stemmebåndene sidder inde i strubehovedet og består af slimhindebeklædte, elastiske bånd. Stemmeridsen kan lukkes og åbnes. Herved spændes og afslappes stemmebåndene. I hvilestilling, dvs. når vi blot trækker vejret og ikke taler, er stemmebåndene slappe. Stemmeridsen er da åben (Fig. 4). Når stemmeridsen er lukket er stemmebåndene spændte som i tale og sang (Fig. 5).

Når vi taler eller synger, spændes stemmebåndene, og luften fra lungerne presses gennem spalten. Stemmebåndene vibrerer, og herved opstår lyden.

Jo kraftigere luften presses igennem spalten, jo kraftigere bliver lyden.

Spalten mellem stemmebåndene kan blive smallere eller bredere. Herved bliver tonen højere eller dybere.

Det enkelte menneskes stemmeleje afhænger i høj grad af de fysiske træk, f.eks. mundhulens form – kindben – tungestørrelse og hovedform.

Stemmens Kraft.pmd

16

01-07-2004, 17:23

S T E M M E N S

F Y S I O L O G I

Struben

Strubehovedet er en del af vores taleapparat. Det sidder fortil på halsen, og hvis du sætter din finger på det, kan du mærke, at det glider op og ned, når du synker. Hvis du nynner med lukket mund, kan du ligeledes mærke en snurren. Strubehovedet skal helst være sænket i hvilestilling, når du synger eller på anden måde bruger din stemme aktivt. Man kan træne sig op til denne afslappede indstilling i strubehovedet.Ved almindelig indånding er struben åben. Fortil ligger luftrøret og bagtil spiserøret. Strubelåget er en bruskplade, som lukker ned over luftrøret, når man synker, så man så at sige ikke får maden i den gale hals. Struben er et sårbart punkt, især fordi luftrøret ligger så tæt på huden.

Det er interessant at se, hvordan dyr, når de er i yderste livsfare, netop blotter struben ved at kaste hovedet bagover som tegn på overgivelse. Herved slipper de den sidste rest kontrol af liv.Vi har udtrykket: »Med livet i halsen«, som er udtryk for, at struben glider opad og lukker af for luften, når vores liv trues.

Fig. 4. Stemmeridsen åben

Fig. 5. Stemmeridsen lukket

Svingningsrum

Alting svinger med sin egen frekvens. Hvis vi f.eks. slår på et vinglas, klinger det med sin naturlige frekvens, alt afhængig af glassets størrelse, form og konsistens.

Hvis vi kan finde den samme frekvens f.eks. med en tone, kan vi forstærke glassets lyd, og bliver vi ved, vil svingningerne forstærkes så meget, at glasset til sidst revner. Vi kan altså udefra forstærke og påvirke glassets frekvens.

Træder vi ind i et kirkerum, vil vi opleve, at rummet virker forstærkende på

Stemmens Kraft.pmd

17

01-07-2004, 17:23

17

18

S T E M M E N S

K R A F T

Den hårde gane

Den bløde gane

Drøbel

Svælg

Mandlerne Tunge

Fig. 6. Munden

Fig. 7. Svingningsrum

visse lyde og toner. Nogle toner vil træde tydeligere frem, og andre vil ligefrem blive slugt af rummet. F.eks. er der rum som forstærker talestemmen, og andre som forstærker sangstemmen. Her er det også afgørende med rummets størrelse, konstruktion og form, samt hvilke materiale, det er gjort af. Der er stor forskel på lyden i rum gjort af henholdsvis træ, sten eller glas. Hvis vi fylder rummet med f.eks. møbler, gulvtæpper eller mennesker, vil det påvirke de lyde, vi skaber i rummet.Ved at ændre på rummet påvirker vi også dets evne til at svinge med. Man kan sige, at der sker en forskellig form for udvælgelse af toner alt efter, hvordan vi ændrer rummet.

Når vi taler om kroppens svingningsrum, kan vi ligeledes betragte dem som vore indre kirkerum.Vi er født med en bygning, som vi ikke kan lave om på. F.eks. lange ben, brede skuldre, kort næse eller små fødder osv. Men når vi taler om stemmen, har vi også nogle rum, vi rent faktisk kan ændre meget på. Mundhulen er det rum, vi har størst mulighed for at ændre på. Vi kan ved hjælp af tungens placering, læbernes og kæbernes stilling og ganesejlet forme den lyd, vi ønsker.

Ganesejlet sidder i overgangen mellem den hårde og den bløde gane som et sejl med drøbelen i midten. Mærk f.eks. hvordan rummet ændrer form, når du gaber, og ganesejlet hæver og sænker sig ved ind- og udånding. Kig dig selv i spejlet og

Stemmens Kraft.pmd

18

01-07-2004, 17:23

S T E M M E N S

F Y S I O L O G I

gab op. Her kan du tydeligt se ganesejlet med drøbelen i midten. Prøv nu skiftevis at løfte og sænke ganesejlet, som når du gaber. Du kan også snorke ind og ud og derved mærke dit ganesejl kildre. Det kan være en god måde at løsne et spændt ganesejl på.

Nogle af de vigtigste rum, som vi kan mærke svinger med, når vi bruger stemmen, er bihuler og pandehuler.

Ølbas eller englesang

I reglen skulle man tro, at det forholder sig med stemmen som med kroppen. Dvs. en stor stemme i en stor krop og en lille stemme i en lille krop. Når vi f.eks. ser en elefant, vil vi automatisk forestille os en større og grovere lyd, end hvis vi sammenligner med en kolibri. Når vi taler om menneskets stemme er det dog mere komplekst. Det er først og fremmest stemmebåndenes størrelse og tykkelse, der bestemmer, hvilken stemme vi får. Men også hovedform og svingningsrum samt måden, vi udnytter dem på er med til at give stemmen volumen og sin helt specielle karakter. En lille krop med stærke stemmebånd og virkelig gode svingningsrum kan have en stemme, der når langt mere ud, end et menneske med en stor krop med svage stemmebånd.Vi kan træne vores stemmer, vores stemmebånd og vi kan lære at udnytte vore svingningsrum således, at vi smidigt kan ændre og afpasse dem efter behov.

Stemmens Kraft.pmd

19

01-07-2004, 17:23

19