Preben Bertelsen
TilvĂŚrelsespsykologi
Et godt nok greb om tilvĂŚrelsen
Frydenlund
Tilværelsespsykologi Et godt nok greb om tilværelsen
1. udgave, 1. oplag, 2013 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-121-0 Korrektur: Hanne Preisler Grafisk tilrettelæggelse: Debora á Reynatrøđ Grafisk produktion: Balto Print, Litauen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
5
Indhold
Forord............................................................................................................................... 9 Del I Introduktion til tilværelsespsykologien................................................ 11 Kapitel 1 Tilværelsespsykologien Den tilværelsespsykologiske grundmodel...................................................................... 13 1. Grundlæggende mønstre i en god nok tilværelse.................................................. 13 2. Tilværelsesprojekter ............................................................................................... 25 3. Definition på tilværelsesprojekter og tilværelsesopgaver....................................... 33 4. At være aktør i egen og fælles tilværelse............................................................... 38 5. Tilværelsespsykologi............................................................................................... 45 Kapitel 2 En god nok tilværelse – og tilværelseskompetencerne...................................................................................... 49 1. Tilværelsesprojekter, omgivelserne og den gode nok tilværelse........................... 49 2. Velvære, dannelse og udvikling.............................................................................. 63 3. Almenmenneskelige generiske tilværelseskompetencer....................................... 68 Del II Praktisk anvendelse af tilværelsespsykologien...................................73 Kapitel 3 Tilværelsespsykologiske forløb At undersøge og arbejde med tilværelseskompetencerne............................................ 75 1. Det tilværelsespsykologiske mindset...................................................................... 75 2. Det tilværelsespsykologiske standardforløb........................................................... 82 3. Problemvoldende tilværelsesprojekter og udvikling af de generiske tilværelseskompetencer.......................................................................................... 99 4. Korte opgavefokuserede tilværelsespsykologiske samtaler................................ 105 5. Tematisering af tilværelseskompetencerne: vinduer med både indsigt og udsigt...........................................................................................111 Kapitel 4 Tilværelseskompetencerne Definitioner, operationaliseringer og assessment.........................................................114 1. Tilværelsespsykologiens fem grundspørgsmål.....................................................114 2. Positioneringskompetencerne...............................................................................118 3. Refleksionskompetencerne................................................................................... 126
6 4. Perspektiveringskompetencerne.......................................................................... 135 5. Definitionerne: ligheder og forskelle..................................................................... 147 Kapitel 5 Flow og split i håndtering af tilværelsesopgaverne At kunne afstemme tilværelseskompetencer med tilværelsesopgaver........................ 150 1. Forholdet mellem positionskompetencerne.......................................................... 152 2. Forholdet mellem refleksionskompetencerne....................................................... 156 3. Forholdet mellem perspektivkompetencerne....................................................... 160 4. Vertikalt og horisontalt flow mellem tilværelseskompetencerne.......................... 165 Del III Teoretisk baggrund for tilværelsespsykologien................................. 171 Kapitel 6 Positionskompetencerne Teoretisk baggrund....................................................................................................... 173 1. Aktør og fælleskab ............................................................................................... 173 2. Deltagelse............................................................................................................. 184 3. Position.................................................................................................................. 198 4. Tilværelsen i den tilværelsespsykologiske optik: positionering............................ 202 Kapitel 7 Refleksionskompetencerne Teoretisk baggrund....................................................................................................... 204 1. Afstemt med realiteten.......................................................................................... 204 2. Pragmatisk realitetsafstemning............................................................................. 215 3. Moralsk overlast, moralsk frakobling, moralsk robusthed.................................... 219 4. Tilværelsen i den tilværelsespsykologiske optik: refleksion................................. 231 Kapitel 8 Perspektivkompetencerne Teoretisk baggrund....................................................................................................... 233 1. Perspektiverende tilværelseskompetencer og socialpsykologien........................ 233 2. Bevidsthed og subjektivitet .................................................................................. 236 3. Empati .................................................................................................................. 240 4. Mentalisering......................................................................................................... 244 5. Tilværelsen i tilværelsespsykologiens optik: perspektivering.............................. 251 Kapitel 9 Sammenligning med andre kompetencemodeller En dansk og en international model............................................................................. 256 1. Tønnesvangs kompetencemodeller...................................................................... 256 2. OECD’s DeSeCo projekt...................................................................................... 264 Kapitel 10 Metodisk forankring af tilværelseskompetencerne Er tilværelseskompetencerne meningsfulde, valide og reliable?................................. 269
7 1. Hvor godt et redskab er den tilværelsespsykologiske grundmodel?.................... 269 2. Tilværelseskompetencerne opleves som meningsfulde...................................... 276 3. Er tilværelseskompetencerne velfunderede?....................................................... 282 4. Validitetsanalyse................................................................................................... 289
Kapitel 11 Den tilværelsespsykologiske grundmodel Den grundlæggende teoretiske model......................................................................... 294 1. Al tings forbundethed – rettetheden mod/af noget............................................... 294 2. Grundbegreberne og den fundamentale forklaringsmodel.................................. 299 3. Rettethed mod/af: En firedimensional forklaringsmodel...................................... 304 4. Den fri vilje og det at være aktør i egen tilværelse ..............................................311 5. Den almene tilværelsespsykologiske grundmodel............................................... 317 Del IV Psykosocial udsathed i tilværelsespsykologiens perspektiv............323 Kapitel 12 Tilværelseskompetencerne og psykisk sårbarhed Sårbarhed og forstyrrelse på forskellige niveauer....................................................... 325 1. Hvad er psykisk sårbarhed?................................................................................. 325 2. Forholdet mellem psykens mellemniveau og grundniveau. Eksempler: angst samt følelse og fornuft............................................................ 332 3. Forholdet mellem psykens højniveau og mellemniveau. Eksempel: social angst og grebet om tilværelsen............................................... 340 4. Forholdet mellem psykens højniveau og mellemniveau. Eksempel: personlighedsforstyrrelse og grebet om tilværelsen.......................... 349 5. Tilværelsespsykologien, de psykiske forstyrrelser og udviklingsmuligheder....... 352 Kapitel 13 Diagnoser og stigmatisering Vurdering af de eksisterende diagnosesystemer......................................................... 357 1. Problemer med de eksisterende diagnosesystemer............................................ 357 2. Hvad betyder det at få en diagnose?.................................................................... 369 Kapitel 14 Tilværelsesskabende diagnoser og omsorgspolitik Om tilværelsesfremmende diagnoser........................................................................... 382 1. Tilværelsesskabende diagnoser .......................................................................... 382 2. Diagnoser i forskellige aktørperspektiver............................................................. 384 3. Målgruppe og værdigrundlag................................................................................ 389 4. Diagnoserne og håbets princip ............................................................................ 397 Kapitel 15 Aktør i egen og fælles tilværelse Et godt nok greb om egen og fælles tilværelse............................................................ 400 1. De almenmenneskelige tilværelseskompetencer................................................. 400
8 2. Tilværelsesflow – vinduer med indsigt og udsyn.................................................. 404 3. Den faktiske tilværelse, den ideelle tilværelse og den fordrede tilværelse......... 406 Appendiks: Definitioner og operationaliseringer................................................... 409 Detaljeret indholdsfortegnelse................................................................................. 414 Litteratur...................................................................................................................... 421
9
Forord
Tilværelsespsykologien handler om den fundamentale opgave alle mennesker uanset baggrund og mulighedsbetingelser står over for: at oprette, opretholde og udvikle egen og fælles tilværelse Tilværelsespsykologien forsøger at få de store linjer til at hænge sammen: Dels det praktiske engagement i at forstå, det vil sige at håndtere og hjælpe andre med at håndtere de grundlæggende tilværelsesopgaver med henblik på at kunne etablere, vedligeholde og udvikle en god nok tilværelse i dagliglivet og i de store afgørende øjeblikke. Dels at forbinde denne praktiske forståelse med den teoretiske interesse i at kunne forklare de grundlæggende psykologiske sammenhænge, der danner grundlag for den gode nok tilværelse, ud fra teoretisk grundforskning og ud fra empiriske kendsgerninger og eksperimentelle fund. Psykologien har udviklet sig til at være et videnskabeligt baseret fag, som bygger sin viden og interventionsformer på undersøgelser, dokumentation og faktiske kendsgerninger på overvældende mange områder af menneskelivet. Alle disse detaljeindsigter, tests og interventioner er uomgængelige og vigtige redskaber, som er med til at give et billede af, hvad mennesker kan og ikke kan, hvad mennesker vil eller har svært ved at ville, og hvilken hjælp, støtte, anerkendelse og samarbejde der er brug for i tilværelsens og dagliglivets myriader af små og store opgaver og udfordringer. Men der er også grund til at være opmærksom på en mulig faldgrube: nemlig et fagligt tunnelsyn. I al sin mestringsglæde over at kunne forstå, forklare og hjælpe til med hensyn til rigtig mange detaljefænomener baseret på sikre detaljestudier og evidensbaserede detaljeinterventioner er der også fare for at tabe helheden af syne. Al denne ’detalje know-how’ og ’detalje know-that’ drejer sig jo i grunden om det helt centrale i, at vi alle skal finde måder at leve en god nok tilværelse på, hvor vi bedst muligt tager vare på os selv, hinanden og vores omgivelser. Derfor er det også vigtigt, at psykologien midt i al sin funktionsglæde over at mestre aspekter og detaljer i tilværelsen holder sig for øje, hvad det hele egentlig skal gå ud på; hvilken tilværelse? Ellers bliver det til tunnelsyn, hvor man blot har små usammenhængende specialsider af tilværelsen for øje, der famler i blinde eller i værste fald er ligegyldige, når det kommer til stykket. Også selv om det er viden, der indfrier ethvert metodisk krav om sikker viden. Det er her, psykologien med fordel kan bestræbe sig på også at bidrage med en overordnende rammeforståelse, der kan være med til at binde alle specialindsigter og specialinterventioner sammen til noget, der giver den enkelte en helhedsmening i/med tilværelsen. Det en opgave for den del af psykologien, som i denne bog kaldes for ʽtilværelsespsykologienʼ: En psykologi, der er indrettet til netop at have blik for, hvad det vil sige at få en god tilværelse, for sig selv og sammen med andre, eller i det mindste en tilværelse, som er tålelig på de fleste punkter, og som rummer veje og udveje for fortsat udvikling, der hvor man synes tilværelsen er for utålelig eller for mangelfuld i forhold til de muligheder, man har.
10 Tilværelsespsykologien er ikke en ʽteori om al tingʼ, men det er en teori, der bestræber sig på at være med til at opbygge et mindset og skillset om noget af det væsentlige i tilværelsen, psykologisk set og i teori og praksis.
Del I Introduktion til tilværelsespsykologien
11
1. Grundlæggende mønstre i en god nok tilværelse
13
Kapitel 1 Tilværelsespsykologien
Den tilværelsespsykologiske grundmodel Hvad er tilværelsespsykologi? Hvad vil det sige at leve en god nok tilværelse og at have de fornødne tilværelseskompetencer til at oprette, opretholde og udvikle egen og fælles tilværelse? Hvad vil det sige at være aktør i egen og fælles tilværelse?
1. Grundlæggende mønstre i en god nok tilværelse Dagliglivets uendelige mangfoldighed
Det er i vores hverdagsliv, at vi lever vores tilværelse. Der er også store og afgørende øjeblikke i tilværelsen, der ikke er særligt dagligdags, og som på afgørende måder afstikker nye baner for os – såsom når vi træffer afgørende valg i tilværelsen, og når der indtræffer store begivenheder, som fødsel og død, pardannelse, forældreskab, jobforandringer, sundhed og sygdom. Men størstedelen af tilværelsen foregår i dagligdagens rutiner og små situationer, begivenheder og valg, der sikrer opretholdelse af tilværelsen. Vi er sammen med familie og venner, vi sørger for husholdning, måltider og hyggestunder. Vi går på arbejde, på uddannelse eller beskæftiger os med et eller andet, som vi har lyst til at bruge tid på. På den ene side er dagliglivet i høj grad med til at forme os og gøre os til dem, vi er. På den anden side er vi i høj grad også selv med til at forme vores eget – og hinandens – dagligliv med alt det, vi foretager os. Den daglige tilværelse er en helt central del af det at være menneske. For at få et overblik over hvad der egentlig udgør indholdet i dagligdagen for folk, kan man spørge dem om, hvad de foretager sig, det vil sige hvilke daglige projekter, de har, eller gerne ville have, og så prøve at systematisere disse projekter i nogle grupper, som det er illustreret i figur 1.1. Det er selvfølgelig ikke muligt at definere hverdagsliv ved blot at opremse alle de mange forskellige projekter eller kategorier af projekter, som hverdagen består af. Hverdagslivet er jo uendelig mangfoldigt. Det er endvidere kulturspecifikt: Det er forskelligt fra kultur til kultur og fra subkultur til subkultur. Umiddelbart er der store forskelle på, hvordan hverdagslivet forløber i en kultur, hvor de basale livsnødvendigheder, såsom læ for vind og vejr, mad og rent vand, ikke er en selvfølge, og et hverdagsliv i en kultur med materiel overflod. Hverdagslivet er også individspecifikt. Forskellige mennesker har hver deres hverdagsliv. Den ene tjekker mail senest 20 minutter efter, at vækkeuret har ringet om morgenen, den anden synes ikke, der er noget at stå op til i det hele taget. Endelig så bevæger vi os ud og ind af mange forskellige konkrete dagliglivssituationer både i løbet af dagen og i løbet af ugen, situationer med hver deres typer af projekter. På den måde er hverdagslivet nærmest uendeligt mangesidet. Hvis vi skal have hold på, hvad hverdagsliv er, må vi bag om dagligdagens umiddelbare konkrete mangfoldighed, og se om vi kan finde nogle grundlæggende mønstre og sam-
14
Kapitel 1
menhænge i tilværelsen. Både sådan som den udspiller sig i dagligdagen, og sådan som den udspiller sig i forbindelse med de store afgørende øjeblikke. Vi kan komme på sporet af disse dybere sammenhænge og mønstre ved at stille spørgsmålet: Hvad skal der til, for at mennesker hver især og i fællesskab kan oprette, opretholde og udvikle en god nok tilværelse for sig selv og for hinanden. Det er det, denne bog handler om. Projekter i forhold til andre
Projekter i forhold til uddannelse
Projekter i forhold til arbejde
Projekter i forhold til sig selv
Projekter i forhold til fritid og fornøjelse
Projekter i forhold til sundhed
Projekter i forhold til husholdning
• Komme bedre ud af det med Jane • Gøre indtryk på min statistiklærer • Hjælpe min mand med at komme igennem julen • Kontakte min far noget oftere • Gøre min opgave færdig • Bestå min uddannelse • Få mere ud af matematikundervisningen • Møde til tiden • Forbedre fremgangsmåden i forhold til arbejdsopgaver • Opnå forfremmelse • Gøre arbejdsopgaven færdig • Forhindre chefen i at finde ud af, hvad jeg foretog mig tirsdag • Være mere samvittighedsfuld • Være lidt mere udadvendt • Finde indre ro • Geare lidt ned i forhold til arbejde • Rejse en uges tid • Tage på fisketur • Gå en tur hver dag • Se nogle bedre TV-programmer, end jeg plejer • Tabe 5 kg • Gå til fitness regelmæssigt • Bruge min cykel noget mere • Spise ordentlig mad • Slå græsset • Betale regninger • Vaske hunden • Planlægge mine indkøb noget bedre
Figur 1.1: Eksempler på dagligdags aktiviteter kategoriseret i overordnede projekter. Frit efter Little & Gee 2007.