Frie Skoler 8, 2022

Der er altid en grund!

I bund og grund starter alting samme sted. For der er altid en grund. En grund til at stå op om morgenen. En grund til at lege. En grund til, at børn går i skole. En grund til at lære. En grund til, at du blev lærer.

Var det faget, du var forelsket i? Var det samværet med børnene, der trak? Var det entertaineren i dig, der drømte om en scene? Var det drømmen om at gøre en for skel? Du har helt sikkert 117 gode grunde til at gøre det, du gør.

Det samme har Anne-Christine, Anne, Jacob, Kenneth, Lone og Mike. Engagement, fleksibilitet og sansning er nogle af deres grunde.

Vi har ikke 117, men 21 gode grunde til, at du skal besøge Alinea.dk/dingrund og se, hvilket grundsystem der passer til din undervisning.

For der er altid en grund. Hvad er din?

Jacob

Anne-Christine

Anne

»Jeg håber, at den nye og bedre læreruddannelse vil få flere unge til at vælge lærervejen«, siger formand Monica Lendal Jørgensen.

Maia Minghetti brænder for, at eleverne bliver klogere på, hvad de forskellige religioner står for.

Med ti års erfaring som tilsynsførende på de frie skoler har Erik Rønn let ved at vurdere, om en skole lever op til ministeriets krav til de frie skoler. Magasinet Frie Skoler var med på tilsynsbesøg på Otterup Realskole.

GRATIS KURSUS

FSL.DK/KLIMA

Den 7.-8. november kan du få ny inspiration til at arbejde med klima og bæredygtighed i din undervisning. Det gratis medlemskursus afholdes på Hornstrup Kursuscenter.

NÅR TILSYNET KOMMER FORBI

I en ny serie sætter vi fokus på tillidsrepræsen tanterne og deres vigtige arbejde. Mød Claus Andersen.

ISTOCK

Efterskolelever evakueret med helikopter og Hercules-fly

Der er dage, som ikke bliver glemt så dan lige foreløbigt. Sådan en dag hav de eleverne på Idrætsefterskolen Læ gården, Holstebro, i starten af sep tember.

Her var eleverne blevet udvalgt til at være figuranter i Vanguard Rescue –en stor NATO-øvelse, der fandt sted flere steder i landet og i samarbejde mellem både danske og udenlandske specialtrænede enheder og soldater.

Det betød, at efterskoleeleverne som led i øvelsen blev evakueret i både helikopter og Hercules-fly og fragtet fra Oksbøl Øvelsesterræn til Esbjerg Lufthavn og videre derfra til Flyvestation Karup.

»Det var bare en kæmpe oplevelse at være en del af«, skriver efterskolen på sin Facebook-profil

SIDEN SIDST

Mobilfri efterskole

»Vi synes, eleverne skal være til rådighed for deres nye kammerater, uden at det bimler og bamler

lommerne. De skal ikke beskæftige sig med, hvad

sker i Slagelse eller omme bag hallen hjemme

Dalby«

Niels Skak Jensen, forstander, Gørlev Idrætsefterskole, til Politiken. Skolen har taget elevernes mobiltelefoner frem til efterårsferien.

af den samlede gruppe af uddannede lærere danner par med en uddannet lærer. Dermed er lærergruppen den profession, der oftest søger sammen med en partner af samme uddan nelse. Efter lærerne følger læger, tandlæger, jurister og erhvervsøkonomer, som faggrupper, der oftest danner par.

Jens Rosendal modtog ridderkorset

I starten af september modtog Jens Rosendal, der er den nulevende mand med flest sange i Højskolesangbogen, Dannebrogordenens Ridderkors for sit poetiske virke gen nem årtier.

Jens Rosendal, der er uddannet lærer og har virket som højskolelærer i en årrække, er repræsenteret med ti sange i Højskolesangbogen og har derudover to salmer med i Den Danske Salmebog. Selv siger han, at han gennem sit 90 år lange liv nok har skrevet omkring 1000 digte, sange og sal mer. Blandt hans mest kendte sange er ”Du kom med alt det der var dig”, der er oversat til 18 sprog og synges over hele verden.

Jens Rosendal fik overrakt ridderkorset af komponist Rasmus Skov Borring, der er en ven og kunstnerisk samar bejdspartner gennem mange år

Tørklædefrie

RASMUS SKOV BORRING

Radikale Venstres integrationsordfører, Kathrine Olldag,

sikker på, at forslaget om at forbyde tørklæder i grundskolen byggede på solid empiri. Men det viste sig, at Kommissionen for den Glemte Kvindekamp ikke har talt med skoleledere og kun har besøgt en skole.

Ingen på den skole anbefalede et forbud. Skolemonitor.dk

GOD KLASSELEDELSE:

Uro kan også være konstruktivt

Uro behøver ikke handle om dårlig klasseledelse. Men det kræver noget andet at være lærer end for 50 år siden. Derfor er det en anden type leder, læreren skal være i dag, siger forsker.

AF SIMONE KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO ISTOCKPHOTO

Klasseledelse – et begreb, som bruges ofte og i flæng, og som du muligvis derfor enten hader eller elsker, men samtidig går op i, forvirres over og øver dig i, fordi drømmen er en klasse, hvor eleverne lytter aktivt, mens du taler, kaster sig engageret over opga verne, og uroen er en summende, ivrig snak om løsningerne. Eller… hvad?

Ligesom klasseledelse kan udføres me get forskelligt, kan uro i klassen også op fattes meget forskelligt.

For Mette Molbæk, der er forskningsog programleder for børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem ved Via University College, ekspert i inklusion og har skrevet ph.d. om inkluderende klasseog læringsledelse, er god klasseledelse lig med god undervisning. Og god undervis ning er undervisning, hvor eleverne har mulighed for at deltage aktivt.

Når Mette Molbæk ser god klasseledel se, ser hun lærere, der ikke står og råber, men som både er tydelige i deres ramme sætning, har en god relation til børnene, og som er dygtige til deres fag.

»Klasseledelsen er særlig vigtig, fordi det er læreren, der skaber deltagelsesmu lighederne for børnene. Det er faktisk ikke noget, børnene gør selv. Jo skarpere vi bliver på, hvordan undervisningen kan være inkluderende – men faktisk også ekskluderende, for det er jo læreren, der skal lede det her rum – desto bedre«, siger hun.

Mette Molbæk mener ikke, at klassele delse er blevet vigtigere med årene, men hun påpeger, at det kræver noget andet at være lærer i dag end for 50 år siden. Den gang var der meget mere ensrettethed, i forhold til hvad en god lærer og en god elev var – og uro var noget, der blev slået

ned på, fordi det sås som mangel på kon centration.

»I dag opdrager vi vores elever til at være kritiske, diskutere og undre sig, så det er en anden type leder, læreren skal være i dag. Vi hylder simpelthen forskel lighed og diversitet i vores samfund mere end tidligere«, siger Mette Molbæk.

Altid flere årsager til uro I 2019 udgav DPU-forsker ved Aarhus Uni versitet Helle Plauborg forskningsoversig ten ’Undervisningsforstyrrende uro i sko len’, der samler eksisterende forskning på området i perioden 1997-2017. Helle Plauborg definerer undervisningsforstyr rende uro i skolen som de former for uro, som lærere og/eller elever oplever forstyr rende for undervisningen – og ifølge for skeren svarer studierne ikke entydigt på, om undervisningsforstyrrende uro er et

større problem end tidligere.

Mette Molbæk fortæller, at der kan være mange grunde til, at uro opstår i en klasse i dag.

»Det interessante er, når nogle børn gør noget, vi ikke synes, de skal gøre – for eksempel være urolige, kommentere på undervisning eller slå andre børn – er vi tilbøjelige til at søge én bestemt årsag. Men vi kommer aldrig til at finde én be stemt grund til uroen i 3.a. I stedet bliver vi nødt til at forpligte os på at undersøge, hvad grundene kan være. For der kan være mange«, siger Mette Molbæk.

Det samme argumenterer Helle Plauborg stærkt for, og en af hendes frem trædende konklusioner fra rapporten er også, at den eksisterende forskningslitte ratur på området tegner et meget forskel ligartet og modsætningsfyldt forsknings felt, som kan være svært at orientere sig i. »Modsætningerne illustrerer, at under visningsforstyrrende uro er et særdeles komplekst fænomen, til trods for at man

ge undersøgelser på området ser ud til at ignorere denne kompleksitet«, skriver Helle Plauborg.

Hun fremhæver, at »langt de fleste stu dier trækker på en særdeles lærerstyret forståelse af undervisning«, og at under visningsforstyrrende uro ofte figurerer som et afgrænset og isoleret fænomen, som man ville kunne dæmme op for uden at skele til de kontekster, uroen er en del af, og uden at forstå, hvad uroen kommer af.

En udfordring for lærerstuderende På Den Frie Lærerskole i Ollerup undervi ser Marieke Brinck i faget PPD, der står for pædagogik, psykologi og didaktik – et fag, de studerende har fra 2. år, og hvor under visning i klasseledelse indgår som et for løb under navnet ’Klar til virkeligheden’.

»Vi har opdaget via samtaler med sko leledere, at noget, vores studerende især bøvlede med, var deres klasseledelse. Derfor har vi lagt ’Klar til virkeligheden’ ind som de sidste seks uger af undervis ningsforløbet på 2. år, inden årspraktik ken starter på 3. årgang«, siger Marieke Brinck.

Når de studerende kommer tilbage fra årspraktikken, er det en helt anden grup pe, man får tilbage, fortæller Marieke Brink. De har været ude at få erfaring som lærere i praksis, og ofte er det faktisk først her, de forstår, hvor vigtig klasseledelse egentlig er.

Og det fylder især for de studerende, hvor det med struktur ikke er noget, der falder dem naturligt, siger hun.

»Derfor er det spændende, at I tager fat i det her, for der er et umiddelbart para doks i, at man egentlig ønsker frihed og kreative processer ind i den dannende un dervisning og siger, at det gerne må være lidt kaotisk – og at de studerende så opda ger, at de bare ikke kan få børnene og de unge til at gøre det, de gerne vil have. De studerende opdager, at rammesætningen faktisk er afgørende for de kreative pro cesser«, siger Marieke Brinck.

Hun gør meget ud af at lære de stude rende, at klasseledelse handler om at vise en kobling mellem, hvad vi arbejdede med sidste gang, koble det til børnenes verden og vise det næste, vi skal arbejde hen

»De studerende opdager, at rammesætningen fak tisk er afgørende for de kreative processer«.

Marieke Brinck, underviser, Den frie Lærerskole i Ollerup

imod. For hvis man er blevet hægtet af en gang, kan man også have svært ved det næste – og så kan undervisningen opleves tom for børnene, fortæller hun.

»Det handler om at gøre det nemt for eleverne at være i undervisningen, for det er svært at lære. Derfor er det vigtigt, at man som lærer har blik for det overordne de formål. Egentlig både dagens formål, men også udviklingen af elevernes relati oner og den demokratiske dannelse«, si ger Marieke Brinck.

Den komplekse uro

Hvis man sætter sig for at skærpe sin klas seledelse og få styr på uroen i klassen, handler det altså ifølge flere forskere om at undersøge, hvilke årsager der kan være til, at uroen opstår. Og der kan pilen altså også pege på læreren, fortæller Mette Molbæk.

»Hvordan er læreren klasseleder? Hvordan tænker en lærer, at en god elev skal agere? Det, nogle lærere vurderer som uro, vurderer andre ikke som uro. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan vi hver især vurderer uro. Hvis man spørger forskellige lærere, får man forskellige svar«, siger hun.

»Det er en anden type leder, læreren skal være i dag. Vi hylder simpelthen forskellighed og diversitet i vores samfund mere end tidligere«.

Mette Molbæk, forskningsog programleder, Via University College

Uro kan nemlig også være konstruk tivt. Den gode uro i et klasselokale viser, at børnene er aktive, men sagtens kan fo kusere på det, de skal lave. Og at de må ske også har det sjovt sammen, forklarer Mette Molbæk.

Også på Den Frie Lærerskole fortæller Marieke Brinck, at de taler om de forskel lige typer af uro.

»Det er vigtigt at mærke efter, hvornår man som lærer oplever noget som kaos. Er det mig, der synes, det er kaotisk lige nu – eller er det fedt for eleverne? For selvfølgelig er der en balance«, siger Ma rieke Brinck.

Klasseledelse anno 2022

Når der er uro i en klasse, kan begrebet klasseledelse hurtigt blive noget, der kan vendes og bruges som kasteskyts mellem forskellige parter, fortæller Mette Mol bæk.

»Man kan blive rigtig træt som lærer af at få at vide, at ens klasseledelse ikke fungerer. ”Så er det igen mig, der skal lave om på min praksis”, tænker man må ske. Men det er alles opgave – ikke kun læreren eller barnets«, siger hun.

»I stedet for, at det på forhånd bliver en krig om, hvor vi kan placere ansvaret, skal vi spørge: Hvad kan vi gøre her på skolen for at skabe mere ro? Uro kan rig tig nok skyldes klasseledelsen, men det kan lige så vel skyldes samfundet eller private, relationelle forhold. Der kan al tid være flere årsager. Og vi skal altid have vores fokus på, hvordan vi skaber mere trivsel for børnene«.

Mette Molbæk påpeger, at flere og fle re børn får diagnoser – men spørgsmålet er, om børnene får tildelt diagnoserne, fordi der stilles krav til dem, som de ikke magter?

»Uro i en klasse kan også handle om den måde, vi organiserer vores samfund og institutioner på. At de børn, vi vælger at samle i klasserne, ikke kan trives eller lære at være her. Her spiller ressourcer ind, og det kræver ekstra arbejde og en lærer, der virkelig er skarp på sin klasse ledelse«, siger Mette Molbæk. ■

»Hvis ikke man som lærer har rummet, så har eleverne det«

Hvor vigtigt oplever du, at klasseledelsen er?

Det er meget vigtigt. Hvis ikke man som lærer har rummet, så har elever ne det. Det er selvfølgelig mere vigtigt i nogle klasser end i andre, men det er meget vigtigt.

Er klasseledelsen blevet sværere/vigtigere med årene?

Ja, helt sikkert. Børn er anderledes i dag. Tidens børn er generelt meget mere i fokus end tidligere. Det kan give nogle udfordringer, når fokus skal rettes mere mod et fællesskab. Det er godt, at de er gode til at tale deres sag og stille spørgsmål. Vores opgave som professionelle er at vende en forventning om at få sin vilje til, at det skal være til gavn for alle. Når det er sværest, kan det være svært for disse børn at tage initiativ til selv små og simple opgaver.

Hvor meget tænker du selv over din klasseledelse?

Nu er jeg lige startet med en 1. klasse, og der tænker man rigtig meget over det i hverdagen. Det er noget med at udstråle sikkerhed for at skabe tryghed og fortælle, at jeg har nogle forventninger til, hvordan tingene skal være. Men det har også meget at gøre med, at man gør noget, som de kan være med til. Man skal ikke stå og tale lang tid i de små klasser, for så taber man dem. Man skal være bevidst om, hvad man foretager sig.

Hvornår er det svært at lede en klasse?

Hvis man laver noget, der skal bryde med en kendt rutine, for eksempel tage eleverne ud i det store rum, så er det sværere at holde deres opmærk somhed. Det kan også bare være skift i klassen. Her det vigtigt, at man har en tydelig plan, som også er tydelig for eleverne.

Har du et godt råd til nyuddannede eller andre, der har det svært med klasseledelse?

Mange børn har oplevet voksne, der råber eller skælder ud, men hvor der ingen konsekvens er. Man er nødt til at holde, hvad man lover. Hvis man siger: ”Nu skal vi gøre sådan her, ellers gør vi noget andet” – så skal man også gøre det ”andet”, så de ved, at man mener, hvad man siger.

Men det er også noget med at fange eleverne, gøre sig interessant, give sig tid til at lære dem at kende og arbejde bevidst på at opbygge gode re lationer til de enkelte elever og klassen samlet. ■

DENNIS DRISGAARD, 54 år, Hindholm Privatskole på Syd sjælland, underviser i matematik, musik, natur/teknik og idræt.

God klasseledelse handler om relationer

Relationskompetencer og klasseledelse hænger sammen. Det er nemlig helt afgørende for børns liv og udvikling, at de er sammen med lærere, der handler relationskompetent, fortæller forsker Louise Klinge.

AF SIMONE KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO AGNETE CHRISTIANSEN

Det er hårdt at være lærer, hvis man ikke kan få klasseledelsen til at fun gere. Både for den enkelte lærer per sonligt, og fordi det påvirker kerneop gaven: At bidrage til børnenes udvik ling og trivsel.

Klasseledelsen er en del af lærerens rela tionskompetencer – og sidstnævnte er af af gørende betydning for børnenes trivsel og læring, fortæller Louise Klinge, der er bør ne- og skoleforsker og har skrevet ph.d. om professionel relationskompetence.

»Relationskompetence viser sig i konkre te handlinger, hvor man som lærer er i sam spil med børn og unge på en sådan måde, at man bidrager til, at hver enkelt og klassen som helhed har det godt, og at de udvikler sig både socialt, fagligt og personligt«, siger hun.

Ifølge Louise Klinge ved man, at hvis ker neopgaven for læreren skal lykkes, er det altafgørende, at lærerne har en generel tro på, at de rent faktisk kan lykkes.

»Vi mennesker vokser ikke, ved at andre påpeger, hvor vi mislykkes – det ved vi ofte godt selv – men ved, at der lyses på de ste der, hvor vi lykkes. Det er lærere ofte ikke selv opmærksomme på«, siger hun.

Relationens kvalitet

Louise Klinge forklarer, at når læreren hand ler relationskompetent i undervisningen, in debærer det hensigtsmæssige valg, både hvad angår pædagogik, kommunikation, di

daktik, fagligt indhold og klasseledelse.

Det betyder, at man samtidig bidrager til, at klassen etableres som et læringsfælles skab. Men – det er ikke noget, man bare lige gør:

»Det er krævende og komplekst at handle relationskompetent – ingen gør det altid, men alle gør det indimellem. Men det er helt afgørende for børns liv og udvikling, at de er sammen med lærere, der handler relations kompetent. Man ved nemlig, at relationens kvalitet både påvirker børnenes faglige re sultater, deres selvværd, selvregulering, de res relationer til hinanden og deres fremtidi ge uddannelses- og familieforhold«, siger Louise Klinge, der i 2017 vandt Ph.D. Cup for sin forskning om professionel relationskom petence.

Ro er ikke et mål i sig selv Så hvorfor lykkes det for nogle lærere at ska be ro i klassen, mens andre bliver nødt til at hæve stemmen?

Louise Klinge understreger, at god un dervisning skal bidrage til børnenes alsidige udvikling, og at ro ikke er et mål i sig selv. Uro er nemlig ikke nødvendigvis lig med dårlig klasseledelse.

Når børn skal udvikle sig, fortæller for skeren, vil rummet bære præg af både leg, fordybelse, kropslighed, koncentration og engagement. Børn vil gerne følge lederska bet hos de lærere, der muliggør alt dette i en skøn blanding – altså lærere, der lader bør

»Hvis der er ro i en klasse, men det er baseret på frygt for skældud, er det en ro med store omkostninger. Børn har brug for fordybelsens ro – ikke frygtens ro«.

nene arbejde aktivt med vedkommende ind hold i en god stemning.

»Desværre tillader man politisk alt for mange børn til for få voksne i for små rum –og så kan ro jo let komme til at blive et mål i sig selv. Men vi skal hele tiden arbejde på at bevæge skolen i en så børnevenlig retning som muligt. Hvis der er ro i en klasse, men det er baseret på frygt for skældud, er det en ro med store omkostninger. Børn har brug for fordybelsens ro – ikke frygtens ro«, siger Louise Klinge.

■

Louise Klinge

5

RÅD FRA LOUISE KLINGE OM GOD KLASSELEDELSE

• Lav et fængende anslag i børnehøjde – noget, der giver eleverne lyst til at rette opmærksomheden mod det faglige indhold.

• Lad klassen mærke så ofte som muligt, at du har dem på sinde og vil dem det bedste, så de frivilligt vil følge dit lederskab.

• Vær opmærksom på behovet for brainbreaks, kropslig hed og pauser undervejs. Ofte er uroen blandt nogle ele ver et tegn på, at de alle har brug for at være langt mere aktive.

• Hvis du skal tale i lang tid – for eksempel præsentere fagligt indhold eller give en masse praktiske beskeder – så sig til børnene, at de må stå, sidde eller ligge, hvor de vil –bare de hører efter.

• Smil, så eleverne får lyst til at rette opmærksomheden mod dig. Som en dreng i 5. klasse sagde til mig i et interview engang: »Når en lærer smiler, viser det, at han rent faktisk gerne vil lære os noget«. ■

FOTO ISTOCK PHOTO

CATRINE PEULECKE, 35 år, Efterskolen Solbakken, Skælskør, underviser i dansk, sang, musik og kreafag.

Hvor vigtigt oplever du, at klasseledelsen er?

Det er supervigtigt, men det kommer meget naturligt for mig, fordi jeg arbejder på en efterskole, hvor man er så meget sam men med eleverne hele tiden. Vi har et kæmpe relationelt ar bejde, som vi arbejder meget med også andre steder end i klas selokalet, og derfor er klasseledelse som begreb måske trådt lidt i baggrunden. I undervisningen har vi færre elever, og vi kører et to-lærer-system, fordi det er ordblinde elever. Det be tyder også, at den ene kan gå lidt rundt i klassen, hvis der er uro. Vi går meget op i et trygt læringsfællesskab fra starten, og vi har meget fokus på, at alle skal føle sig godt tilpas. Men klasseledelse som begreb fylder mindre for mig end det gjor de, da jeg var ansat i folkeskolen.

Er klasseledelse blevet sværere/vigtigere med årene?

Ja, helt klart i forhold til inklusion. Der er jo en kæmpe opga ve. Jeg har tidligere været i folkeskolen, og der kan det være virkelig svært med 28 elever, som også har forskellige behov. Der er klasseledelsen supervigtig og en meget større udfor dring, end jeg oplever nu som efterskolelærer.

Hvor meget tænker du selv over din måde at lede en klasse på?

Jeg prøver at skabe et trygt læringsmiljø, hvor der også er plads til at lave fejl. Det er jeg meget opmærksom på. Jeg prø ver også at have lidt humor ind over, så det ikke bliver så stift. Eleverne skal føle sig trygge og anerkendt. Jeg er også meget opmærksom på, hvilken type lærer jeg ikke vil være, og hvad jeg gerne vil være. Jeg har ikke lyst til at være en, der skælder ud og laver regler bare for reglernes skyld. Hvis man arbejder bedre på en pude i hjørnet, så er det fint for mig. Der skal være plads til forskellige behov. For at lære noget skal man også have det godt. Hvis man ikke har det godt, så kan det være lige meget. Hvis sluserne skal være åbne, så skal der være tryghed. Hvornår er det svært at lede en klasse? Da jeg var i folkeskolen, var det enormt svært at imødekomme alle elevers behov. Jeg er heldig nu, hvor jeg er på en eftersko le og tænker knap så meget på det. Men der er helt klart tids punkter, hvor det er svært. Det kan da være svært at få 75 teen agere til at høre efter, når man kun er få lærere. ■

ANDERS MARTIN LARSEN, 48 år, Halsnæs Lilleskole ved Hundested, underviser i fysik/ kemi, geografi, biologi, idræt og matematik.

»Du kan være nok så godt forberedt, men hvis du ikke kan rumme eller fange eleverne, så nytter det ikke noget«

Hvor vigtigt oplever du, at klasseledelsen er? Det er jo alfa og omega. Du kan være nok så godt forberedt, men hvis ikke du har styr på din klasseledelse, så er det svært at kom me ud over rampen.

Hvor meget tænker du selv over din klasseledelse? Jeg er meget bevidst om, hvordan jeg kommer ind i en klasse, og på hvordan jeg får skabt ro. Selvom jeg har været lærer i 22 år, kræver det stadig opmærksomhed. Det tror jeg altid, det vil gøre, for der vil være forskel på klasser og elever, og det er jo netop det fascinerende og spændende ved lærerjobbet.

Hvis du skulle give lærerstuderende et godt råd? Så ville jeg råde dem til at have fokus på, hvordan de kommer ind i et klasselokale, og hvordan de kan medvirke til at skabe koncentration og ro. Som lærer kan man være nok så godt fag ligt forberedt, men hvis man ikke kan rumme eller fange ele verne, så nytter det ikke noget. Helt konkret kan det for eksem pel være en god idé at stå klar i klassen, lidt før pausen slutterså er man der til at tage imod eleverne og kan facilitere den ro, der skal til for at skabe et godt læringsmiljø fra begyndelsen af timen. ■

»Jeg har ikke lyst til at være en, der skælder ud og laver regler bare for reglernes skyld«

Reglerne passer på dig og dit lærerliv

for at lave fleksible aftaler om for eksempel arbejdstid inden for overenskomsten. Aftaler, der er tilpasset den enkelte skole. Afta ler, som en tillidsrepræsentant med et stærkt mandat i ryggen har indgået på vegne af lærerkol legiet. Aftaler, som det enkelte medlem har haft mulighed for at påvirke.

Når der i overenskomsten, ar bejdsmiljø- og ferieloven er regler, der kan forekomme firkantede, er de der af en grund: for at passe på dig og resten af lærerkollegiet.

løs og lade ildsjælen flamme. Men ordnede forhold sikrer, at flam men ikke brænder ud. Igennem et helt arbejdsliv vil flammen blafre med varieret styrke. Overenskom sten understøtter, at man kan være i sektoren gennem et helt ar bejdsliv og i forskellige livsfaser.

Iforbindelse med skolebesøg bliver kredsbestyrelserne indimellem mødt med et, i vores øjne, lidt specielt syns punkt: ”Hvorfor kommer I her og belemrer os med overenskomst, regler og paragraffer? Vi vil bare gerne have lov til at arbejde uden rigide bindinger”.

Af flere grunde mener jeg, at præmissen for udsagnet er forkert.

Der er masser af muligheder

Vi har verdens bedste job, intet mindre. Overenskomsten skal være med til at sikre, at det også på den lange bane er verdens bed ste job. Overenskomsten er at be tragte som et sikkerhedsnet, en laveste fællesnævner, for hvor rin ge det kan blive. Oven på overens komsten kan vi så via lokale afta ler smøre ekstra lag glasur eller måske ligefrem flødeskum.

Så jo: Man kan sagtens arbejde

Når vi har ordnede forhold i sektoren, arbejdstidsaftaler, der afbalancerer arbejds- og fritidsliv, samt en ganske hæderlig løn, skyldes det udelukkende, at vi har rottet os sammen. At vi organise rer os og gør vores krav gældende i samlet flok.

I det seneste års tid har vi tur neret rundt på landets højskoler med dette mål for øje: at organi sere højskolelærerne, der pt. er den eneste gruppe på statens om råde, der står uden overenskomst.

For os, der aldrig har prøvet andet end at arbejde under en overenskomst, er mange af vores rettigheder blevet så indgroede betingelser, at de føles som natur

»Vi har verdens bedste job, intet mindre. Overens komsten skal være med til at sikre, at det også på den lange bane er ver dens bedste job«.

love – lige indtil vi bliver mødt af en forhandlingsmodpart, der tru er med at fjerne nogle af rettighe derne. For højskolelærerne er mange af de rettigheder, vi andre betragter som selvfølgelige, en by i Rusland (og det er ikke godt!).

■

my Krabbe under titlen: ”Tænd ildsjælen og gør en forskel” og efterfølgende spisning, Lauge sens Have i Videbæk.

06. oktober kl. 9-15: TR-E og netværksmøde, Hornstrup Kur suscenter.

10. oktober kl. 16.30: TR-net værksmøde for netværk øst, Flemming Efterskole.

10. oktober kl. 16.30: TR-net værksmøde for netværk midt, Café Tæt På, Bording.

Retten til fravær?

Ajour og nyt fra foreningen Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 1

8. november kl. 17-20: Lønmø de, Scandic Aalborg Øst.

13. november: Minikursus, Klo stermarkskolen. 22.-23. november: TR-træf, Scandic Aalborg Øst.

KREDS 2

11. oktober kl. 15-21: Møde for TR/AMR/TR-suppleanter på Klank Efterskole. ”Vær klædt på, når relationer går skævt og konflikter opstår blandt kol leger” ved intern konsulent, netværksmøder.

7. november kl. 17-20: Med lemsarrangement ”Få lønnen ind med ske”, Scandic Aarhus Vest. 17. november kl. 16-20: Med lemsarrangement ”Trivsel og motivation i lærerfaget” ved Nanna Vaaben, Rønde Efterskole og Højskole.

24. november kl. 10-16: TR-E. ”Erfaringer med samarbejdsspo ret og lokale aftaler om arbejds tid” ved interne konsulenter, netværksmøder.

KREDS 3

05. oktober kl. 16.30-20: Med lemsmøde med foredrag af Tom

11. oktober kl. 16.30: TR-net værksmøde i netværk vest, Skjern Kristne Friskole.

11.oktober kl. 16.30-19: Mini kursus om foldebøger i sprogfa gene, Silkeborg Efterskole.

3. november kl. 16.30-18.30: Informationsmøde om Lærernes Pension, Vejle.

3.-4. november: Efterskoletræf på Hornstrup Kursuscenter.

15. november kl. 17-20: Løntjek på Hornstrup Kursuscenter.

24. november kl. 16.30-18.30: Infomøde for høj- og eftersko lelærere, Engelsholm Højskole, Bredsten. Mødet handler om reglerne for hviletid.

KREDS 4

13. oktober kl. 8.30-15.00: TR-efteruddannelse om arbejds tid for tillidsrepræsentanter med efterfølgende netværksmøder, Gram Slot.

26. oktober kl. 15.30-20: Medlemsmøde med foredrag af Nana Vaaben og efterfølgende spisning, Gram Slot.

KREDS 8

5. oktober kl. 17-19: ”Kend din løn og dine arbejdsforhold”, for nye lærere på en fri grundskole, Roskilde Private Realskole.

12. oktober kl. 16.30-19.30: Netværksmøde om budget og lokalløn, Netværk-Nord, Skolen på Slotsvænget.

26. oktober kl. 18: Biograftur, Big Bio, Herlev.

Spørgsmål:

Kan jeg få fri, når min datter skal opereres?

Svar:

Du har ret til fravær med løn, når du skal indlægges på hospitalet sam men med et barn under 14 år. Tilsvarende gælder, hvis barnet mod tager ambulant behandling, der træder i stedet for hospitalsindlæg gelse, og som kræver din tilstedeværelse.

Det fremgår af Cirkulære om fravær af familiemæssige årsager, og du har ret til tjenestefrihed med løn op til fem dage pr. barn in den for 12 på hinanden følgende måneder. De fem dage kan holdes enkeltvis eller samlet, og der er ikke noget til hinder for, at man af taler, at dagene holdes som 10 halve dage.

Herudover kan skolen ved dit barns sygdom give dig ret til fra vær efter reglerne om børns 1. og 2. sygedag.

Er der behov for fravær ud over det, må du aftale nærmere med din leder. Måske kan I aftale, at du løser dine opgaver på et senere tidspunkt, og at timerne under fraværet bare omlægges, eller I kan aftale, at du for eksempel bruger omsorgsdage.

Du er altid velkommen til at kontakte sekretariatets konsulenter, hvis du har spørgsmål til ovennævnte. ■

Med venlig hilsen

Bolette Bom og Bettina Nielsen, konsulenter

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

»At tilgodese alle medlemmer kan være en dans på glasskår«

Claus Andersen havde aldrig tænkt, at han skulle være tillidsrepræsentant, men da der for fire år siden stod en tom stol, som ingen ville sætte sig i, besluttede han sig for, at "så gør jeg det selv".

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant?

Jeg aldrig haft en tillidsrepræsentant i maven. Tværtimod. I de før ste 32 år jeg har været ansat her på N. Zahles Seminarieskole, har alle vores tillidsrepræsentanter været nogle meget mere diplomati ske typer end mig. Jeg er ikke konfrontatorisk, men jeg har svært ved at være politiker og pakke tingene ind. Det har de andre været bedre til. Efterhånden har jeg lært at være lidt mere diplomatisk. Jeg er ikke grov eller brutal, men jeg siger tingene lige ud. Jeg ople vede en gang til lønforhandlinger, at tillidsrepræsentant-supplean ten sagde: ”Nu synes jeg, der er lidt flere æbler i jeres kurv end i vo res”. Og så trækker alle jo lidt på smilebåndet. Sådan havde jeg nok aldrig sagt det. Derfor havde jeg heller aldrig set mig selv som et tillidsrepræsentant-emne

Da vi for fire år siden stod uden tillidsrepræsentant, forsøgte jeg at lokke nogle af de unge til det. Jeg var 58 år og havde været her i 32 år, så jeg syntes, der skulle yngre kræfter til. Men da ingen meldte sig, tænkte jeg: Så stiller jeg selv op. Vi kan jo ikke køre uden tillidsrepræsentant.

Hvordan følte du dig klædt på i begyndelsen? Man får jo en kanongod uddannelse. Og den sparring man får med sekretariatet, er tiptop. For søren, hvor er de dygtige. Når man så gider forberede sig og bliver klædt godt på, så føler man sig på sik

ker grund og tør bedre gå til biddet. God for beredelse er jo tit en forudsætning for, at tin gene lykkes. Sådan er det jo også som lærer.

Hvad brænder du for som tillidsrepræsentant?

Løn og arbejdsvilkår – arbejdsmiljø generelt. Det ene er ikke vigtigere end det andet. På begge områder har vi fået bedre og bedre vil kår. Men lønnen har været et issue i en række år og er det stadig. Vi ligger bagud, og det bli ver tydeligt, når vi får nye kolleger fra folke skolen. De går et par tusinde kroner ned i løn.

Jeg brænder også for et tillidsfuldt sam arbejde med ledelsen uden at være i lommen på dem. At kunne gå til hinanden og finde ud af tingene sammen, blive enige om tinge ne, så ingen har en fornemmelsen af at have tabt en kamp. Til hverdag er der også skår, som skal klinkes. Det er ikke kun til for handlingerne.

Hvad ser du som din vigtigste opgave? At have medlemmernes opbakning og tillid. Uden den står man ikke så godt.

Men at tilgodese alle medlemmer kan være en dans på glasskår. Ledelsen taler med en stemme. Bestyrelsen taler med en stemme. Men kollegerne – medlemmerne – kan have otte forskellige stemmer. Og at samle, lytte og gøre alle tilfredse er en vigtig men svær opga ve. Et godt samarbejde med arbejdsmiljøre præsentanten er også vigtigt.

Hvad motiverer dig som tillidsrepræ sentant?

Anerkendelse. Når nogen sætter pris på et stykke arbejde, man har gjort godt. Det kan både være kolleger, ledelsen eller konsulenter ne. Når noget bliver landet godt. Det er moti verende. Sådan er det jo også at være lærer. Når forældre og elever synes, man gør det godt, så kan man jo gå på vandet.

Hvilke store dilemmaer har du stået i? Når medarbejdere synes, jeg skulle have ryk ket hurtigere på en sag. Det pres, der kan være fra medlemmer. Der kan det være svært at have is i maven, hvis nogen synes, ting går for langsomt.

Men det kan også være ved afskedigelser af kolleger, hvor det kan være svært. Især hvis man godt kan se, at fyringen af kollega en måske er berettiget. Der kan jo være grunde, hvor man inde i sig selv tænker, at der ikke er så meget at sige til det, men der

for kæmper jeg stadig medlemmets sag og sørger for, at det foregår på en ordentlig måde.

Er det anderledes at være tillidsrepræsentant på en fri skole?

Ja, det tror jeg. Måske ikke i forhold til mindre private virksomheder. Men ja, i forhold til kommunale skoler. Vi spiller en meget større rolle. Der er kort vej til beslutningerne, og vi skal lave lokalaftaler.

Selvom vi får mange værktøjer og hjælp til fair og reel forhandling fra Frie Skolers Lærer forening, så kan det være svært at flytte noget på lønnen.

Har du opnået noget, som du har væ ret særlig glad for eller særlig stolt af? Lokallønnen – den har jeg saftsuseme fået løftet i år. Jeg giver ikke op efter et, to eller tre år. Jeg kommer igen med mine argumen ter for, hvorfor vi skal have mere i lokalløn.

Og så har jeg fået hele vores lokalaftale struktureret, så den er nemmere at finde rundt i. Det har jeg brugt mange timer på, men det har jeg også fået ros for fra både le delse og medarbejdere. Nu er den nemmere at slå op i.

Jeg er også meget tilfreds med, at jeg har været med til at løse en meget svær situation, skolen har været i i to år. Det blev ikke nem mere af, at dygtige kolleger med mange års er faring søgte væk og smækkede med døren un dervejs. Det hjalp mig, at jeg havde og har et fantastisk godt samarbejde med arbejdsmiljø repræsentanten.

Hvordan hverver du medlemmer? Jeg forsøger hele tiden at hive fat i nogle af ik ke-medlemmerne. Jeg giver en kop kaffe. Skal vi ikke have en snak om klubben? Jeg underla der ikke at fortælle, hvad de får for pengene.

Vi har ingen konflikter lige nu, vi får et fag blad, Frie Skolers Lærerforening står til rådig hed 24/7, og de stiller to mand høj i Køben havn, hvis vi har alvorlige problemer. Ik ke-medlemmerne får med jævne mellemrum en påmindelse fra mig.

Jeg gør også meget ud af at understrege foreningens betydning for tillidsrepræsen tanterne. Og dermed også med medlemmer ne. For mange medlemmer er fagforeningen meget langt væk og måske ikke så vigtig. Især for de yngre. Jeg fortæller ofte, at det ikke kun er vigtigt – det er også nyttigt at være medlem.

TILLIDSREPRÆSENTANTENS

GODE RÅD

Til andre tillidsrepræsentanter:

Brug Frie Skolers Lærerforening. Ring ind til sekretariatet. Man skal ikke holde sig tilbage, uanset hvor småt, man synes, det er.

Få en sparringspartner i lokalmiljøet fra en skole, der ligner din egen. Ofte er man ikke alene med de ting, man tumler med.

Til medlemmer: Deltag i klubmøderne.

Læs og svar på det, tillidsrepræsentanten sender ud. Giv respons.

Anerkend arbejdet, hvis du er tilfreds med indsatsen.

Er der noget, du har fortrudt? Jeg er et par gange kommet til at sige noget, hvor jeg måske var enig med ledelsen, men hvor der ikke var behov for, at jeg luftede den holdning. Det kan jo få tilliden til mig fra et medlem til at vakle.

Medlemmerne må ikke være i tvivl om, om det er Claus-kollega, der udtaler sig, eller om det er Claus-tillidsrepræsentant. Jeg har lært at skille privat-Claus og Claus-til lidsrepræsentant ad. Det er med at holde sine holdninger for sig selv, hvis de ikke er så ”TR-agtige.” Det er ikke altid tillidsrepræsen tant-rollen flugter helt med ens egne personli ge holdninger, men så skal man holde sine egne holdninger for sig selv. ■

I en ny serie i magasinet Frie Skoler sætter vi fokus på tillidsrepræsentanternes arbejde. Kender du en tillidsrepræsentant, vi bør have i bladet, så skriv til mso@frieskoler.dk.

Børn er mindre klar til at komme i skole

I en spørgeskemaundersøgelse om skolestart og færdigheder fra Danmarks Lærerforening svarer 44 procent af børnehave klasselederne, at børn er ”min dre klar” til at komme i skole end for fem år siden, mens 14 procent svarer, at børn er ”me get mindre klar”. Det skriver folkeskolen.dk

Undersøgelsen, som er fore taget i juni i år, bygger på svar fra i alt 918 børnehaveklassele dere – hvoraf 77 procent har væ ret børnehaveklasseleder i mere end fem år.

91 procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at det er især er sociale færdigheder som at vente i kø, danne venskaber

og tage hensyn til andre børn, der mangler hos nogle børn. 62 procent vurderer, at det er per sonlige færdigheder som selv værd, gåpåmod og nysgerrig hed, mens 32 procent oplever, at nogle børn mangler motoriske færdigheder i forhold til deres klassekammerater.

■ MSO / FOTO ISTOCK

STATSKUNDSKAB:

elever startede skoleåret 2022/23 på en efterskole.

Det er ny rekord med en fremgang på 702 elever i forhold til sidste år, skriver Efterskoleforeningen.

I dette skoleår udgør andelen af elever på efter skole i 8. eller 9. klasse 24 procent, mens 76 pro cent af eleverne begyndte i 10. klasse.

■ MSO

Unge fra akademikerhjem har 23 gange så stor chance for at få en ud dannelse i statskundskab på Københavns Universitet som børn fra faglærte eller ufaglærte hjem. Dermed er uddannelsen den mest so cialt skæve i Danmark.

Det viser en undersøgelse, som Jens-Peter Thomsen, seniorfor sker på VIVE, her foretaget.

»Halvdelen af de unge på statskundskab kommer fra akademi kerhjem. Når der er så massiv overvægt af unge fra akademiker hjem, vil studiet reproducere nogle bestemte, privilegerede blikke på samfundet«, siger Jens-Peter Thomsen.

Generelt er det de mest søgte uddannelser i København og Aar hus, som kræver et højt gennemsnit, som er mest socialt skæve. Chancerne for at få mere anvendelsesorienterede uddannelser i mindre byer er mere lige. For eksempel har unge fra forskellige so ciale baggrunde stort set lige store chancer for at læse Erhvervs økonomi på Aalborg Universitet.

Forskellen mellem den sociale ulighed skyldes dog ikke nødven digvis, at nogle uddannelser er bedre til at rekruttere bredt end andre uddannelser. Unge, der kommer fra akademikerhjem, får nemlig ofte højere karakterer, og kan derfor komme ind på de me get søgte uddannelser. ■ MSO / ISTOCK

Næsten hver anden forælder er bekymret for sit barns

trivsel i skolen

Hver anden forælder til et barn i grundskolen vurderer, at dets barn kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke trives. Det skriver BUPL.dk.

Samtidig har 44 procent af forældrene i høj eller i nogen grad været bekymret for deres barns trivsel i løbet af de seneste tre må neder, og hver femte har gentagne gange i løbet af de seneste tre måneder oplevet, at barnet var ked af at skulle afsted i skole.

Det viser en ny undersøgelse blandt 1.179 forældre til børn i grundskolen. Undersøgelsen er foretaget af Epinion for BUPL og handler blandt andet om forældrenes oplevelse af børnenes triv sel i skolen og fritidsordningen.

■ MSO

Danmarks mest socialt skæve universitetsuddannelse

SPRO G • SKABET

Spørgsmålstegnet kræver, at du faktisk spørger om noget

Spørgsmålstegnet breder sig som en invasiv art. Det dukker op overalt i sprogets underskov, også der, hvor det slet ikke hører hjemme.

Tag sætningen: ”Jeg vil spørge ham, om jeg kan få mere i løn?”. Eller: ”Jeg har et spørgsmål om ny løn?”.

Ingen af de to sætninger skal afsluttes med et spørgsmåls tegn. For sætningerne er udsagn – ikke spørgsmål. Sætningerne fortæller, hvad afsenderen har i sinde og overvejer. De fortæl ler, at fortælleren pønser på et spørgsmål, men som sætninger stiller de ikke spørgsmålet.

Og spørgsmålstegnet bruges kun, når en sætning udtrykke ligt stiller et spørgsmål.

”Hvor skal jeg sætte spørgsmålstegnet?”. Det er et udtrykke ligt spørgsmål, og derfor afsluttes med et spørgsmålstegn.

Så det er egentlig ret let: Stiller sætningen et spørgsmål, skal den krones med et spørgsmålstegn. Hvis ikke, må den klare sig uden.

Der er kun en lille finte i den regel: de retoriske spørgsmål.

Sætningen ”Hvem har ikke lyst til at få mere i løn” stiller et udtrykkeligt spørgsmål, men den er ikke tænkt som et egentligt spørgsmål. Det er snarere et udsagn eller en bekræftelse på af senderens budskab. Derfor kan retoriske spørgsmål afsluttes med enten et spørgsmålstegn eller et udråbstegn. ■ MHV

BONUS

Et spørgsmålstegn erstatter punktummet som sæt ningsafslutning (”Mon det snart bliver efterår?”). Du bestemmer selv, om du vil sætte komma før en anfø rende sætning, hvis en replik eller et citat afsluttes med et spørgsmålstegn (”Hvornår kommer regnen? spurgte han” eller ”Hvornår kommer regnen?, spurgte han”).

?Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til redaktionen@frieskoler.dk.

»Vi har en forpligtigelse over for børnene. De skal lære noget. Ellers får de problemer sene re i livet. Derfor er det en vigtig rolle, jeg har, og som jeg er meget grundig med. Jeg kan ikke sikre, at børnene lærer noget, men jeg kan være med til at høj ne mulighederne«, si ger Erik Rønn, der har været tilsynsførende på de frie skoler i ti år.

Når tilsynet kommer forbi:

»Kvalitet er svær at beskrive, men man kan mærke det«

Kravene til tilsynet med de frie skoler er blevet skærpet i de ti år, Erik Rønn har været tilsynsførende på de frie skoler. Det mærker han tydeligt. Frie Skoler var med på tilsynsbesøg på Otterup Realskole på Nordfyn.

»Læser du eller kigger du bare billeder?« spør ger Erik Rønn forsigtigt en dreng for ikke at for styrre de andre i klassen. Dren gen bladrer febrilsk i et Anders And-blad.

»Jeg læser, men jeg skal lige bladre derhen, hvor jeg er kom met til«.

»Nå ja, selvfølgelig«, svarer Erik Rønn, mens han kortvarigt lukker Anders And-bladet i og kigger på forsiden af bladet, in den han går videre og kigger på forsiden af en anden elevs bog.

Der er helt stille og dyb kon centration i 4. klasse på Otterup Realskole, hvis lærer også lister rundt og hjælper, mens eleverne sidder foroverbøjet på deres pladser og læser.

»Den her kender jeg godt. Den er spændende, synes du ikke også det?« spørger Erik Rønn.

En dreng med en bog om pla neter i hånden nikker.

Erik Rønn er på tilsynsbesøg på Otterup Realskole på Nord fyn. Han kommer på skolen et par gange om året, og derudover er han med på skolens general forsamling, hvor han gennemgår sin tilsynsberetning og svarer på spørgsmål. Han er et kendt an sigt på skolen, og alle smiler og hilser pænt på ham, når han går rundt på gangene og banker på dørene.

Lærerne er varslet om hans besøg og om, at han vil banke på dørene for at kigge med på un dervisningen i alle fag.

»Jeg synes, lærerne skal vide, at jeg kommer, så de ikke står der og bliver helt befippede over, at jeg pludselig er der«, for klarer han og understreger, at det ikke er en kontrol med den enkelte lærer. Det er et tilsyn med skolen.

»Alle ved, at der er gode og dårlige dage som lærer. Og fordi jeg skulle komme på en dårlig dag eller på et dårligt tidspunkt, det

tager jeg ikke så tungt, men jeg synes, de skal vide, at jeg kom mer, så de er forberedt«.

Hellere et besøg for meget 74-årige Erik Rønn har været til synsførende på de frie skoler si den 2012 og har fire-fem skoler, han besøger flere gange årligt. Egentlig er der kun krav om mindst et årligt besøg, men han kan godt lide at være der flere gange, så han har bedre mulig hed for at skrive en fyldestgøren de tilsynsrapport.

Det skal ikke være sådan, at nogen kan komme og sige: "Han har jo slet ikke været her", forkla rer Erik Rønn. Det vil han ikke have siddende på sig. Derudover kontrollerer han, at undervis ningsplaner bliver fulgt, kigger på karaktererne og ikke mindst skolens hjemmeside og sociale medier, for det fortæller også no get om, hvad der foregår på sko len.

Erik Rønn har det med skoler, som han har det med møbler. Det er svært at beskrive med ord, hvad kvalitet er, men når man ser det, så man kan mærke det. Kvalitet.

»Det er en følelse, man bli ver ramt af, når man mærker, at det her er kvalitet«.

Erik Rønn har mange års er faring fra skoleverdenen at trække på, og derfor har han let ved at vurdere, om elever nes niveau er højt nok, om un dervisningen er god, om ele verne er glade og trives, om læ rerne er kvalificerede, om sko lelederen har styr på tingene og ikke mindst om undervis ningsmaterialerne er tidssva rende.

Han er certificeret tilsynsfø rende og er løbende på kurser med andre tilsynsførende. Her bliver de opdateret på, hvad Undervisningsministeriet og særligt Styrelsen for Undervis ning og Kvalitet (STUK) lægger vægt på. Tilsynskravet handler

om faglig kvalitet, regeloverhol delse og skolens økonomi.

Derudover er der to centrale krav, styrelsen ønsker et særligt tilsyn med: stå mål med-kravet og frihed og folkestyre-kravet. De to krav er kommet til i Erik Rønns tilsynstid og især efter, at de muslimske skoler er kommet i søgelyset.

»Der er ingen tvivl om, at til synet er blevet strammet op om kring de frie skoler« siger han.

Tilsynet er blevet skærpet Kravene dækker over, at under visningen på en fri skole skal stå mål med det, der almindeligvis kræves i folkeskolen. Derudover skal eleverne gennem demokra tisk dannelse opnå forståelse for egne og andres demokratiske muligheder i samfundet. Derud over kigger tilsynet efter ligestil ling mellem kønnene.

»Jeg ser efter, om der bliver lyttet til eleverne, og om alle får lov til at komme til orde i under visningen og have indflydelse på indholdet. Jeg ser efter, om un dervisningen er kønsopdelt, og om der for eksempel også sidder drenge i håndarbejde, eller om

det kun er pigerne«, forklarer Erik Rønn eksempelvis.

Man er ikke i tvivl

»Må vi kigge ind her?«

Erik Rønn banker på en dør og stikker hovedet ind i musik.

»Ja, selvfølgelig«, svarer mu siklæreren smilende bag et keyboard, mens hun med to fing re ud i luften sætter samspillet i gang.

»En, to, tre, værsgo«.

To drenge slår an på hver de res keyboard.

Erik Rønn besøgte i sin tid som skolekonsulent i Odense Kommune jævnligt alle storkom munens folkeskoler og frie grundskoler. Alle steder stødte han på undervisning af svingen de kvalitet.

»Man er ikke i tvivl, når man møder en skole, hvor tilbuddet og undervisningen ikke er god nok«.

Han er ikke meget for pral, men han har haft sin daglige gang i grundskolen siden 1956, når man tager hans egen skoletid med. Han er uddannet lærer og gik den direkte vej fra folkeskole til lærerseminarium og var der med kun 22 år gammel, da han

Erik Rønn er flere gange blevet ringet op af forældre, han ikke kender, men som har fundet hans navn på en tilsynserklæring på en skoles hjemmeside. Forældre i dag kigger skolerne grundigere i kortene og er mere kritiske end tidligere, er hans vurdering, ud fra de opkald han får.

som færdiguddannet lærer fik sin første ansættelse på en skole.

Han har arbejdet på det davæ rende Amtscentralen og rådgivet lærere i undervisningsmaterialer, han har udgivet og udviklet un dervisningsmaterialer – både bø ger og platforme – været redakti onschef på Gyldendals undervis ningsmaterialer og senere skole konsulent i Odense Kommune, hvor han rådgav lærere og lærer grupper på kommunens folkesko

ler. Hans hustru var også lærer, en søn har været skoleleder, og en anden er i dag ejer af et forlag, der udgiver undervisningsmaterialer.

»Det giver alt sammen en er faring at trække på, så man let kan fornemme skolens og under visningens kvalitet. Jeg ved, hvad jeg skal kigge efter«.

Glad larm

Vi krydser skolegården på Otte rup Realskole i frikvarteret. Erik Rønn sparker en bold tilbage til nogle drenge, mens han peger på legeredskaber og boldbane og kalder det fine udendørsfacilite ter for skolen, der er placeret på et hovedstrøg midt i byen.

Børnene griner, hviner og le ger og fylder skolegården med glad larm.

Og det er ikke uvæsentligt. Som noget nyt er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) i tilsynet også begyndt at lægge vægt på elevernes trivsel.

Og det er frikvartererne og børnenes almindelige omgang med hinanden et tegn på.

»Jeg lytter til tonen og ser på, hvordan børnene leger med hin anden. Er det glade, almindelige børn, eller hvad er det, jeg ser og hører. Jeg reagerer ikke på, at der står et enkelt barn og græder i et hjørne, men jeg ser efter sy stematisk mobning, og om det generelt er glade børn, som ser ud til at være i trivsel«, forklarer Erik Rønn.

Besøget slutter med en snak på skoleleder Steffen Egon Erik sens kontor.

Her drøfter de, hvordan det går, og Erik Rønn giver feedback på det, han ser på skolen. Det er mere end det, der står i loven om tilsyn, men Erik Rønn gør sit ar bejde grundigt.

»Jeg ser mig selv som foræl drenes garanti for, at der bliver drevet en god og ordentlig skole«.

Dagens besøg bliver ført ind i tilsynsrapporten, som skal doku mentere, at børnene lærer det de skal – både overfor Undervis ningsministeriet og forældrene.

■

Erik Rønn kontrollerer blandt andet om un dervisningsmateria lerne er aktuelle og af en vis kvalitet. Han oplevede en gang på en skole, at Halfdans Rasmussens digt om ”øller i min mave” i un dervisningsmaterialer var blevet streget over og erstattet af ”safte vand”. Og det går selvfølgelig ikke at ændre i materialerne, som han siger.

»Jeg er forældrenes garant for, at det foregår ordentligt«.

Erik Rønn, tilsynsførende

»Tilsyn er en sikkerhed for mig«

Steffen Egon Eriksen har været skoleleder på Otterup Realskole i syv år. Da han trådte til, var skolen selvevaluerende, som også er en mulighed i loven om til syn. Efter nogle bestemte lister skulle skolen redegøre for, hvordan den opfyldte forskellige krav, hvilket var et stort skriftligt arbejde.

Redegørelsen kom der ingen tilbagemelding på fra ministe riet, fortæller skoleleder Steffen Egon Eriksen, der står i spid sen for godt 200 elever i et spor fra 0. til 9. klasse.

»Det var et meget omfattende arbejde, og så kunne man godt sidde tilbage med en følelse af, om der overhovedet er no gen, der tjekker, hvad vi laver«, siger han.

Det var en af årsagerne til, at han i samråd med bestyrelsen og forældrene blev enige om at få en tilsynsførende.

»Det er vi meget glade for. Tilsynet er en sikkerhed for mig i forhold til, om vi leverer det, vi skal, og om det har den kvali tet, det skal – også over for forældrene. Det er rart at have en, der kommer udefra og vurderer det hele«, siger Steffen Egon Eriksen og tilføjer:

»For mig fungerer det også som en form for konkret feed back. Erik er god til at stille spørgsmål til, hvorfor vi gør, som vi gør, og om vi har overvejet andre muligheder, og han forstår tankerne bag. Han kommer med konkrete forslag til noget, han har set andre skoler have god erfaring med. Det er meget gi vende og udviklende både for skolen men også for mig som sko leleder. Vi får ikke bare at vide, at vi gør det godt, men at vi gør det godt, fordi…..« ■

Otterup Realskole var selvevaluerende, da Steffen Egon Eriksen tiltrådte som skoleleder. Nu er skolen overgået til at have en tilsynsførende i Erik Rønn, og det giver et større ud bytte for skolen og dens udvikling. »For mig fungerer det også som en form for konkret feedback«, siger skoleleder Steffen Egon Eriksen.

Det siger loven om tilsyn med de frie skoler

• Forældrekredsen og bestyrelsen skal i fællesskab beslutte, hvordan skolen skal føre tilsyn. Skolen kan være selvevaluerende, den kan pege på et kommunalt tilsyn eller selv finde en tilsynsførende.

• Den tilsynsførende skal være certifice ret og må ikke være tilknyttet skolen som forælder, bestyrelsesmedlem, ansat eller være gift eller nært beslægtet med eller på anden måde have en tæt relation til skolen.

• Den tilsynsførende kan højst fungere seks år i alt på skolen.

• En tilsynsførende må højst føre tilsyn med fem skoler ad gangen.

• Den tilsynsførende aflønnes efter fast satte takster af ministeriet.

Giver tilsynet anledning til anmærkninger, kan skolen blive underlagt et skærpet tilsyn. Det be tyder, at Børne- og Undervisningsministeriet del

tager som observatør ved bestyrelsesmøder, ge neralforsamling og forældremøder.

Finder børne- og undervisningsministeren på baggrund af et skærpet tilsyn, at der ikke er til strækkelig sikkerhed for, at en skole opfylder kravene, kan skolen få frataget sit tilskud.

Udover de løbende lokale tilsyn fører Undervis ningsministeriet tematiske tilsyn og økonomi ske tilsyn, hvor det kommer ud på skolen til en grundig gennemgang. ■

FORMANDEN:

»Rigtig gode takter i den nye læreruddannelse«

Et bredt flertal i Folketinget står bag forslaget til en ny læreruddannelse. Branchen og forskere reagerer positivt.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO HENNING HJORTH

et er positivt – helt igennem positivt«, siger foreningens formand, Monica Lendal Jørgensen, om det forslag til en ny læreruddannelse, som et bredt flertal i folketingets præsenterede tirsdag den 13. september 2022.

Også andre repræsentanter fra skole verden tager godt imod det nye forslag, og det er der en god grund til, mener Monica Lendal Jørgensen:

»Jeg oplever, at politikerne har lyttet til dem, der har deres daglige gang i sko len og på læreruddannelsen«, siger hun.

Blandt flere gode elementer i forsla get hæfter Monica Lendal Jørgensen sig særligt ved ét: uddannelsen bliver mere praksisrettet. Det er vigtigt, mener hun:

»Den nye uddannelse vil klæde de studerende bedre på til de opgaver, som venter dem i skolen. Med mere praktik ude på skolerne, men også med mere øvelsesundervisning og andre praksis

rettede elementer vil uddannelsen lette overgangen mellem uddannelse og ar bejde for de nyuddannede, håber jeg«.

Monica Lendal Jørgensen peger på, at 40 procent af de uddannede lærere forla der skoleverden inden for fem år, og den kompetenceflugt har været noget af det, en bedre uddannelse skal dæmme op for:

»Hvis vi vil have en god skole i sam fundet, skal vi have flere dygtige lærere, men vi skal sørge for, at de uddannede lærere har en så god ballast og så gode arbejdsvilkår, at de fortsætter på skoler ne«, siger hun.

Læreruddannelsen er en folkeskole læreruddannelse, og uddannelsen mål rettes tydeligt til folkeskolen i det nye forslag. Men Frie Skolers Lærerforening og de frie skoler er også interesserede i, hvad der sker på uddannelsen, fortæller Monica Lendal Jørgensen. 80 procent af lærerne på de frie skoler har en folkesko lelæreruddannelse.

■

LÆRERUDDANNELSEN

• De studerende skal have flere undervis ningstimer, og der skal være en klarere faglig progression.

• Uddannelsen organiseres omkring en ker nefaglighed, som bestemmes af lærerud dannelsens formål og tilrettelægges af den enkelte uddannelse. Uddannelsen er ikke længere modulopdelt, men den studerede knyttes til det samme stamhold hele vejen gennem uddannelsen.

• De studerende skal hver vælge tre under visningsfag – det var det, som tidligere hed linjefag.

• Den detaljerede kompetencemålsstyring af løses af kortere fagbeskrivelser, og formålspa ragraffen udvides.

• De studerende får en tredjedel mere prak tik på skolerne. Det er uklart, om de stude rende i samme udstrækning som i dag kan tage praktikken på en fri skole.

• Prøveformerne lægger også vægt på, at de studerendes viden og færdigheder skal kun ne bruges i skolernes praksis. Det samme sker gennem mere brug af øvelsesundervis ning.

• Der indføres en professionsprøve efter den studerendes sidste praktikophold. Prøven vurderer den studerendes undervisnings kompetence og lærerprofessionelle niveau.

• Specialpædagogik og dansk som frem medsprog genindføres som undervisnings fag.

• Faget dansk deles i to aldersspecialiserede dele: dansk for 1. til 6. klassetrin og dansk for 4. til 10. klassetrin. Matematik kan på tilsva rende vis aldersspecialiseres.

• Alle studerende skal have enten dansk eller matematik som undervisningsfag. Det er store fag med 50 ECTS, mens øvrige under visningsfag er 35 ECTS-point. De aldersspe cialiserede fag er også 50 ECTS-pointfag.

»Det er ikke et missionsarbejde for mig ... Jeg brænder bare for, at eleverne kommer til at vide noget mere«

MAIA MINGHETTI, 52 ÅR, HERFØLGE FRISKOLE

Hvilke udfordringer er der i faget religion?

Generelt går mange ind til faget med ideen om, at ”det er røvkede ligt” eller ”det her tror jeg ikke på, så jeg behø ver ikke høre efter”. Faget står lidt som tyskfa get, hvor mange også på forhånd synes, det er svært eller kedeligt.

Jeg møder elever, som siger, at de ikke behø ver høre efter, fordi deres forældre siger, det er lige meget ”for det er ikke noget, vi tror på.” Det er en udbredt misforståelse, for det er jo ikke et missionsfag. Det handler jo ikke om, hvad ele verne skal tro på. Det er et oplysningsfag.

Generelt ved eleverne alt for lidt om kri stendommen. De har måske haft et forløb om islam og ved lidt om søjler, svinekød og tør klæde. Og så har de haft et spændende forløb om Jehovas Vidner eller Amish eller sådan no get, som danskerne har svært ved at forstå.

På bundlinjen betyder det, at der sidder en helt masse elever, som tror, at religion kun handler om alt det, man ikke må, og tænker ”godt det ikke er mig”. Men kristendommen ved de ingenting om.

Eleverne skal vide noget om kristendom men. De skal vide, hvad forskellen er på Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, de skal vide noget om højtiderne i Danmark, og hvorfor vi gør det. Men det er ikke et missions arbejde for mig. Det ville også være ganske frygteligt, hvis lærerne rundt om havde en mission. Jeg brænder bare for, at eleverne kommer til at vide noget mere.

Hvad er det allerbedste ved religion? Det er, når jeg oplever, at eleverne får den der ”det havde jeg aldrig tænkt over”. Når man kan se, de reflekterer. Oplevelsen af at have

sat tanker i gang hos eleverne – det er den største glæde som lærer.

Hvorfor valgte du at undervise i religion?

Jeg havde en meget inspirerende lærer til kri stendom på grunduddannelsen på seminariet. Jeg lærte sindssygt meget af hende. Hun skul le fortsætte med religion som linjefag, og hun var årsagen til, at jeg fulgte med der. Da jeg startede, tænkte jeg faktisk, jeg skulle have idræt og dansk som linjefag. Jeg endte med re ligion og samfundsfag, og så har jeg sidenhen taget dansk.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne?

Jeg kan godt lide, hvis de har gået og undret sig over et eller andet og gerne vil have svar. ”Hvorfor gør man sådan?” Jeg kan rigtig godt lide, når nogen har tænkt over noget.

Hvilke fordele har faget religion?

Der er enormt meget historiefortælling i faget, og jeg er meget glad for at fortælle, og så er der også meget aktuel snak i faget. Hvis der er sket noget med et land, så kan vi tale om det. Hvad tror de på i det land? Hvordan forholder man sig til sorg, glæde, venskab og så videre i de forskellige religioner og dermed i de for skellige lande? Faget er så alsidigt og rummer så mange forskellige facetter.

I hvilken retning ændrer faget sig?

Der kommer meget mere filosofi og andre livs anskuelser ind over faget. Det er i den grad godt, men hvis det ender ud med, at man ikke rigtig ved, hvad kristendommen står for, så sy nes jeg ikke, det er så godt.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med fra faget?

Jeg håber, de tager det med, at de nu ved, hvad kristendommen står for, og hvad de andre reli gioner står for, så de selv kan vælge, hvad de har lyst til at tro på, og om de overhovedet vil tro på noget.

Hvis du må ændre noget ved religion som fag, hvad vil du så ændre?

Det er ikke et fag, som har høj prioritet, og det vil le jeg ønske var anderledes. Ofte er der en tanke om, at en klasse ikke skal have så mange forskel lige lærere, og derfor er det ofte dansklæreren, som også lige får kristendom med. Det betyder, at det ofte er lærere, som ikke har linjefag i reli gion, der skal undervise i det. Det er synd, men sådan er det jo med mange mindre fag.

Hvad er den bedste ide, du har fået i religion?

Det var en opgave, hvor vi tog udgangspunkt i tsunamien. Her så vi på, hvordan forskellige religioner opfattede katastrofen. Nogle religi oner tænkte, det er Guds vilje, andre tænkte, at det var uheldigt, at man var på det forkerte sted og på det forkerte tidspunkt. Det var et lærerigt forløb, fordi man lærer, hvordan man tænker forskelligt indenfor de forskellige reli gioner. Eleverne har, hver gang jeg har kørt et forløb om en naturkatastrofe, fået sådan en ”hold da op, sådan kan man også se på det”. ■

Har du et fag eller et forløb, du brænder særlig meget for, eller kender du en kollega, der gør, så skriv til os på redaktionen@frieskoler.dk.

De r fo r elsker jeg mit fag • R E L I G I ON

Folk finder det altid eksotisk og spændende, at Maia Minghetti er halvt italiener. Men når hun fortæl ler, at hun er katolik, træder folk et skridt tilbage. Og den religionsfor skrækkelse vil religionslæreren gøre op med. Hun brænder for, at ele verne bliver klogere på, hvad de for skellige religioner står for.

Tekst Mette Søndergård Foto Henning Hjorth

Lønsammenligning

Løngabet til folkeskolen bliver mindre

Lønforskel

Lønsammenligning

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

De nyeste løntal, som sammenlig ner lønudviklingen på de frie skoler med gennemsnitslønnen i folkeskolen, kom i september, og tallene er godt nyt. De viser nemlig, at tillids repræsentanterne har bragt lønnen tilbage på den vej, som fører til fair lærerløn.

2021-tallene var ikke opmuntrende. Her faldt lærerne på de frie skoler lidt tilbage i for hold til folkeskolelærerne. Grundskolelærerne lå dengang cirka 1100 kr. og efterskolelærerne cirka 1800 kr. efter folkeskolelærernes gen nemsnitlige månedsløn.

Men 2022-tallene viser, at tillidsrepræsen tanterne er tilbage på sporet. Nu ligger grund skolelærernes månedsløn 716 kr. efter den gennemsnitlige folkeskolelærers, mens efter skolelærernes månedsløn ligger 1520 kr. efter folkeskolelærernes månedsløn.

På begge områder har lærerne på de frie skoler altså hentet 300 kr. ind på folkeskolelæ rerne. Så selv om der stadig er et stykke vej til

fair lærerløn, og selv om efterskolelærerne halter bagefter, er de nye tal opløftende, siger foreningens formand, Monica Lendal Jørgen sen:

»Det er rigtig positivt, at lønnen igen ud vikler sig i den rigtige retning«.

Men, understreger hun, det er vigtigt, at foreningen og tillidsrepræsentanterne fortsat fokuserer på lønnen:

»Der er som aldrig før brug for, at vi sikrer lønudviklingen«.

Den nuværende situation er nemlig vanske lig, mener Monica Lendal Jørgensen:

»Alt bliver dyrere i øjeblikket, også for sko lerne, så vi må forvente, at de vil holde mere på pengene, når der skal forhandles løn. Om vendt oplever medlemmerne jo også, at alt sti ger, så derfor er det vigtigt, at vi sikrer lærerne en fair lønudvikling«.

Foreningen vil i løbet af efteråret genstarte fair lærerløn-indsatsen. ■

Folkeskoler Frie Grundskoler Efterskoler

Det går den rigtige vej med lønnen på de frie skoler, men det er stadig vigtigt at holde fokus på lønnen i disse tider, mener foreningens formand.

Vi står i en virkelig svær situation, og det har aldrig været vigtigere, at vi forhandler os til gode lønstigninger.

Monica Lendal Jørgensen, formand

Nye kompetencemidler – til de hurtige

Tirsdag den 4. oktober kan du igen søge om midler til kurser og efteruddannelse. Det er nemlig dagen, hvor Den Statslige Kompetencefond igen bliver tilført en ny pulje af de midler, der blev forhandlet hjem ved OK21.

Midlerne fra Den Statslige Kompetencefond uddeles efter først til mølle-prin cippet, og de seneste puljer er blevet tømt i løbet af få dage.

Hvis du vil have bedst mulige chancer, skal du derfor have valgt kurser inden den 4. oktober, og din leder skal være klar til at søge, når puljen åbner klokken 10.

■

Du har fået fem dage til at passe på dine nærmeste

Du har nu ret til fem omsorgsdage per år. Omsorgsdagene, som er uden løn, kan du bruge til at være der for og støtte et familiemedlem, som har behov for væsent lig omsorg på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Et familiemedlem de fineres i denne sammenhæng som egne børn, forældre, ægtefælle eller partner, el ler en person fra samme husstand.

De nye omsorgsdage kommer efter en ændring i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Og loven sikrer dig fri heden til at give omsorg – ikke ret til frihed.

De fem nye omsorgsdage kommer oven i de to omsorgsdage med løn, som barselsloven sikrer forældre indtil det kalenderår, hvor barnet fylder syv.

Derudover kan skolens personalepolitik indeholde muligheder.

Hvis du har brug for rådgivning om omsorg, skal du kontakte Frie Skolers Lærerforenings sekretariat.

■ MHV / ISTOCK PHOTO

Lønkonsulenter tager på

Danmarksturné

Aalborg, Rønne, Næstved og Agerskov. Lønkonsulen terne i Frie Skolers Lærerforening kommer godt rundt i landet, når de i løbet af efteråret pakker bilen med frisktjekkede lønsedler fra foreningens medlemmer.

På i alt ni lønmøder i hele landet kan medlemmer få en grundig tilbagemelding på, om beløbene på deres lønsedler passer med den løn, de overenskomstmæssigt har ret til. Og erfaringerne viser, at hver fjerde lønsed del har mindst én fejl.

På lønmøderne vil foreningens formandskab des uden fortælle om lønnen generelt på de frie skoler, og møderne slutter med middag, hygge og erfaringsud veksling.

På fsl.dk/lønmøder2022 kan du se, om der er ledige pladser på et lønmøde i nærheden af dig. ■ JFC

?Spørg om hjælp til de nye barselsregler

De nye barselsregler, som trådte i kraft 2. august, kan gøre det endnu mere uoverskueligt for lærere at være på barsel. Især, fordi reglerne om løn ikke følger regler ne om barsel.

Derfor er det vigtigt, at du ikke selv prøver at strikke en plan sammen, men kontakter sekretariatet, når bar slen nærmer sig. Inden du ringer, kan det være en god idé, at du orienterer dig på www.fsl.dk/barsel.

Det forventes, at det hele bliver lidt mere enkelt ef ter de næste overenskomstforhandlinger, hvor man vil forsøge at sikre, at barsels- og lønreglerne taler sam men. ■

PHOTO

LÆS MERE om ansøgning på fsl.dk/kompetenceudvikling.

Vælg

Selvfølgelig skal din bank være bæredygtig Klimamål og ansvarlighed kræver mere end snak. Derfor kan du altid få en status i Lån & Spars årlige bæredygtighedsrapport. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening ejer du i øvrigt en bid af os. Det er derfor, at vi giver dig 3% i rente på Danmarks bedste studiekonto. Samtidig får du fagrelevant rådgivning, fordi vi kender dig og dine medstuderendes lønforhold og jobudsigter bedre end de fleste. Glemte vi at sige, at du kan beholde fordelene ved studiekontoen i 3 år efter endt uddannelse?

Se alle dine fordele på studiekonto.dk Book et møde på studiekonto@lsb.dk eller 3378 1948

Den fri Hestehaveskole

søger ny skoleleder

Brænder du for at lede en veldrevet friskole med stærke rødder i den Grundtvig-Koldske tradition? Har du lyst til at inspirere og lede 200 elever, 50 børnehavebørn og 40 glade medarbejdere? Står du på mål for frihed, fællesskab, dan nelse, og det gode børneliv, og vil du være med til at drive og videreudvikle vores skole? Så har vi drømme-jobbet til dig.

Den fri Hestehaveskole ligger i naturskønne omgivelser mellem Silkeborg og Aarhus. Vi funderer vores skolehver dag i det forpligtende fællesskab, der er båret af sammen hold, åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Vi sætter pris på vores traditioner, herunder de fælles morgensamlinger, temauger og lejrture. Vi lader ting tage tid, og værdsætter fordybelsen i de boglige og kreative fag lige højt, ligesom vi har blik for både den faglige og sociale udvikling hos eleverne. Her er brug for både gummistøvler og et varmt hjerte i samværet med børnene.

Vi ønsker, at du som skoleleder kan:

– Sætte retningen for skolens fortsatte gode udvikling, i samarbejde med skolebestyrelsen og medarbejderne

– Omsætte skolens værdier i en skolehverdag, hvor det forpligtende fællesskab er rammen om den faglige fordybelse og det sociale liv

– Være tydelig og sætte grænser med afsæt i skolens værdier – både overfor elever, forældre og medarbej dere

– Udvise tillid til og give plads til medarbejdernes idéer og eksperimenter

– Sparre med medarbejderne om det pædagogiske ar bejde gennem kendskab til en bred palette af pædago giske teorier og metoder

– Sikre skolens drift, herunder tage ansvar for økonomi styring, personaleledelse og pædagogisk planlægning, i samarbejde med viceskoleleder og leder af børne have/SFO

vigtige trivselsarbejde med børn og unge

– Evne til at videreføre og udvikle skolens gode samarbejde med PPR og andre eksterne aktører

Vi ønsker, at du har følgende personlige kvalifikationer:

– Er åben, imødekommende og smilende. Du skal trives med at være skolens ansigt, både udadtil og indadtil

– Besidder naturlig autoritet og har gode kommunikative evner, både i skrift og tale

– Er nysgerrig og lyttende overfor både elevers, med arbejderes, forældres og bestyrelses perspektiver og initiativer

–

Brænder for at lave god friskole, og formår at smitte andre med dit engagement

Vi tilbyder dig:

–

En høj grad af frihed og stor indflydelse på skolens hverdag og retning

– Dygtige og dedikerede medarbejdere, der selv tager initiativ

– Et godt arbejdsmiljø med stort sammenhold, hjerte varme og omsorg for hinanden og børnene

– Et kompetent ledelsesteam bestående af viceskole leder og leder af børnehaven/SFO’en, samt en dygtig sekretær

– En velholdt skole, SFO og børnehave med god plads og herlige udearealer med skov og vand

– En engageret bestyrelse og forældrekreds

– Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisations aftale for ledere ved Frie Grundskoler mv. af 16. april 2019

Ansøgning:

– Erfaring med skole- og personaleledelse, gerne i de frie skoler, herunder erfaring med at samarbejde tæt med skolebestyrelsen. Lederuddannelse på diplom- eller masterniveau vil være en fordel

– Uddannelse som og erfaring med lærergerningen – og et ønske om at være synlig på gulvet, i undervisningen, til morgensamlingen eller omkring bålet

– Forståelse for økonomistyring og kendskab til gælden de regnskabspraksis

– Erfaring med forældresamarbejde og mod til den svære samtale

– Lyst til og erfaring med det

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at besøge skolen forud for din ansøgning. Tag fat i vores bestyrelsesformand Tove Østergaard Le på 21624921 eller på mail tove@le-net.dk konstitueret skoleleder Thomas Skovbo på 30247032 eller på mail ts@hestehaveskolen.dk

Ansøgningsfristen er d. 3. oktober 2022. Vi forventer at af holde første runde samtaler i uge 43 og anden runde i uge 45 og som led i ansættelsesprocessen bliver der mellem 1. og 2. ansættelsesrunde udarbejdet en personprofil. Du kan læse mere om os på www.hestehaveskolen.dk

Ansættelse vil være fra 1. januar 2023.

Ansøgning og CV uploades via opslaget på Jobindex.dk.

Vi ønsker, at du har følgende faglige kvalifikationer:

BOGANMELDELSE

Matematik med mening

Hvad skal matematikundervisningen rumme for at give mening i vores sam fund?

Og hvordan får vi undervisningen i ma tematik til at føles meningsfuld for elever ne?

Disse spørgsmål må man som lærer til stadig hed søge at besvare i sin egen praksis.

"Matematik med mening" er en del af serien Pædagogisk Rækkevidde. Som medlem kan du gratis downloade bøgerne i serien både som lyd- og e-bog på fsl.dk.

Af Rikke Sixhøj, matematikvejleder Skanderborg Realskole

Morten Misfeldt har skrevet bogen ”Matematik med mening”, der udgives som en del af bogserien Pædagogisk Rækkevidde. I den gives forskellige bud på, hvordan der kan skabes mening i matema tikundervisningen – og hvordan meningen afhæn ger af kulturen i det omgivende samfund og der med skifter afhængigt af tid og sted.

Bogen inviterer til at tænke over, hvad det vil sige at ”være matematisk”. Dels i form af den måde man agerer og tænker på, når man har en matematisk tilgang til et emne, og dels i form af den måde vi ser på vores samfund på, når vi for eksempel bru ger matematiske modeller til at forstå problemstillinger.

I dag er der behov for andre matematiske tilgange end tidligere. Digitalise ringen både frigør og stiller nye krav. Sociale medier beslutter ved hjælp af al goritmer, hvilke nyheder vi hver især skal præsenteres for. Og politiske beslut ninger træffes på baggrund af matematiske modeller, som det kan være svært at se ind bag. I ”Matematik med mening” giver Morten Misfeldt os nogle bud på, hvordan man kan rumme alle disse udfordringer i sin undervisning. Bo gen er ikke en opskriftsbog med færdige løsninger, men et oplæg til at tænke over praksis enten alene eller måske endnu bedre i dialog med fagkolleger. Selvom bogen er let læst, efterlader den et spor – en eftertanke.

Jeg tænker, at jeg vil bruge bogen som et afsæt til et arbejde i fagudvalget. Med baggrund i bogen vil vi prøve at kaste et kritisk blik på nogle af de forløb, vi arbejder med. Hvorfor giver disse forløb mening? Hvordan kan de eventu elt rettes til eller gives en ny didaktisk tilgang for at blive mere meningsfulde?

Måske vi så vil føle os på lidt mere sikker grund, næste gang en elev eller forældre spørger: ”Hvad er egentlig meningen med dette?” ■

Fokus på tillidsrepræsentanterne

Cirka 600 tillidsre præsentanter arbejder hver dag for at for bedre arbejdsmiljø, arbejdsforhold, løn og meget andet rundt på de frie skoler.

I en ny serie i magasinet Frie Skoler sæt ter vi fokus på tillidsrepræsentanternes vig tige arbejde og rolle. I dette blad kan du læse om Claus Andersen, der har været tillidsre præsentant på N. Zahles Seminarieskole i København i fire år.

Kender du en tillidsrepræsentant, vi bør have i bladet? Så skriv til redaktionen@frie skoler.dk. ■

Hvis du var med i den kommende regering

I starten af september sendte vi en under søgelse ud til alle medlemmer, hvor vi spurg te, hvilke emner der har betydning for, hvor I sætter jeres kryds ved det kommende fol ketingsvalg.

Over 1100 medlemmer har svaret på un dersøgelsen. Det er vi meget taknemmelige for. Tak for hjælpen.

Resultatet bringer vi her i magasinet som optakt til valget. Her bringer vi også svare ne på, hvordan alle de opstillingsberettige de partier forholder sig til skolepolitiske em ner, som har betydning for de frie skoler.

Hvis du sad med i den kommende rege ring, hvad vil du som lærer og ansat på en fri skole så gerne lave om eller have indført? Skriv til os på redaktionen@frieskoler.dk. ■

38 AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK EPILOG ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk T: 21 72 59 39 Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk Produktion Cleanprint by Strandbygaard OPLAG 11.078 • Oplag kontrolleret af DMO FORSIDEFOTO Alex Tran Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener. Cleanprint by Strandbygaard The catalogue is a Cleanprint produ which is 'Cradle to Cradle Certified' SVANEMÆRKET Miljømærket tryksag 5041 0751 Tillidsrepræsentanterne er bindeleddet mel lem Frie Skolers Lærerforening og medlem merne ude på skolerne. lit l i d srepræ s entante n FOKUSPÅ