Frie Skoler 9, 2023 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 08 • SEPTEMBER 2023 NO. 09 • OKTOBER 2023

TEMA

SKOLESKIFT FOR LÆRERE De fire lærere i dette tema har alle skiftet fra en skoleform til en anden. Læs med mellem drømme, overvejelser og erfaringer. SIDE 06 – 15

På Brovandeskolen i Skagen oplever tillidsrepræsentant Mette Jørgensen, at FSL-klubben er med til at gøre lærerne bedre til at lytte til hinanden. SIDE 20

Filosofisk Frikvarter: Var Sisyfos egentlig glad for sit arbejde? SIDE 26

Historiske studieture

Se alle vores destinationer:

Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger 60 års erfaring

Berlin

1. 2. 3.

fra kr. 1.298,-

Rom

fra kr. 1.998,-

3 dage/2 nætter

5 dage/4 nætter

Transport med bus t/r til Berlin inkl. bagage

Transport med fly t/r inkl. bagage

2 nætter på hostel inkl. morgenmad

4 nætter i campinghytter

Kort & Godt aktivitetskompendium

24 timers vagttelefon

Forslag til aktiviteter:

Museumshuset ved Checkpoint Charlie Holocaust Memorial DDR Museum

1. 2. 3.

Hos BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 60 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os. www.benns.dk/studietur

group@benns.dk

Musei Vaticani med guide Udflugt til Pompeji Historisk sightseeing til fods

Ring til os på:

65 65 65 63

Evalueringen af arbejdstidsaftalen viser, at samarbejdet virker ude på skolerne. Formand og forhandlingschef er glade og deler roser ud.

Kan man bruge næse, mund og hjerne fra et grumt udhulet halloweengræskar? Frie Skoler giver dig svaret i Livets uhyggelige skole.

Filosofisk Frikvarter undersøger den franske filosof og forfatter Albert Camus’ perspektiv på Sisyfos-myten. Var Sisyfos en lykkelig mand?

TEMA

SKOLESKIFT FOR LÆRERE SIDE 06-15

BBEN sskab

lo k

lle

F S L-

FOTO EMMA LINE SEJERSEN

Når tanker om at gøre noget nyt i sit lærerliv bliver til overvejelser, som bliver til en beslutning om et skoleskift – så sker der et og andet i det menneske, det hele foregår indeni. Det har de fire lærere i dette tema mærket, og de ved, hvad man kan få ud af det. De har nemlig gjort skoleskiftet til virkelighed.

ale

fæ

20 FSL-KLUBBEN SLÅR ØRERNE UD

På Brovandeskolen i Skagen oplever tillidsrepræsentant Mette Jørgensen, at sammenholdet i FSL-klubben er blevet bedre de seneste år.

»Klubmøderne bliver et sted, hvor man føler sig set og hørt. Specielt som helt ny«, siger hun.

ØVRIGT INDHOLD 04 Siden sidst 16

Foreningen Mener

Ajour / Spørgehjørnet

Elevboblen

Filosofisk Frikvarter

Noter

Epilog

Efterskoleelever malede beskyldninger væk Mandag morgen d. 18. september mødte 50 elever fra Langelands Efterskole op på den gamle badeanstalt i Rudkøbing, der en uge tidligere var blevet udsat for graffitihærværk. På sociale medier blev efterskoleeleverne nemlig udsat for beskyldninger om at stå bag hærværket. Og beskyldningerne gjorde ondt, fortæller en af efterskolens elever, Evi Koppel Aamand, til Fyns Amts Avis: »Det er ikke så fedt at blive mistænkt for noget, man ikke er en del af, men i stedet for at angribe den, besluttede vi os for at lukke diskussionen ved at tilbyde at give en hånd med og komme og male«, siger hun. Og som redaktionschef på Fyns Amts Avis Caspar Troest Jørgensen skrev i sin leder torsdag d. 21. september, så vandt efterskoleeleverne diskussionen ved at handle. Som en retorisk trumf: ”I stedet for at give sig i kast med den endeløse affaldsspand, som findes i nære afkroge af internettet, så kan man også vælge at hæve sig over det og gøre sit lokalsamfund til et bedre sted”, skrev han. Det var det, eleverne gjorde. Og forstander på Langelands Efterskole Michael Thagaard fortæller til magasinet Frie Skoler, at det har været en fantastisk oplevelse at mærke, hvordan lokalsamfundet har reageret på elevernes indsats: »Til fællesspisningen i vores Folkehus i starten af oktober oplevede vi for eksempel et stort rykind, hvor elever og lokale snakkede, hyggede og spiste sammen«, siger han • SKA / FOTO PRIVAT

SI DEN SI D ST

Gør pædagogik til gymnasievalgfag »Sådan at den der gymnasieelev, der synes, at det med børn og unges udvikling er interessant, ikke tænker, jeg skal læse psykologi, men tænker, jeg skal være lærer« • Stefan Hermann, netop afgået rektor for Københavns Professionshøjskole, argumenterer i et afskedsinterview for, at man bør indføre valgfag og studieretninger, der peger ud mod professionernes virkelighed. Skolemonitor, 29. september 2023.

970,4 kg. … vejede det kæmpegræskar, som Jens Peder Skønager fra Ribe havde med til DM i Kæmpegræskar i 2020, og som sikrede ham Danmarksrekorden. 14. oktober 2023 afholdt Tivoli i København for 16. gang DM i Kæmpegræskar, så når du læser dette blad, kan du jo oplagt tjekke, om der er sat ny rekord • SKA

Få Den Danske Model på besøg Fagbevægelsens Skoletjeneste tilbyder gratis skolebesøg for 7.10. klasser i hele landet, hvor de underviser eleverne med fokus på Den Danske Model. Undervisningen handler blandt andet om, hvilken rolle fagforeninger spiller i samfundet og for den enkelte, hvad forskellen er på lovgivning og overenskomster samt pligter og rettigheder i fritidsjob. Underviserne er unge i alderen 20-35 år, som også gerne fortæller om deres eget første møde med arbejdsmarkedet. Læs mere på fagbevægelsensskoletjeneste.dk • SKA / FOTO: FAG-

Ukrainske børn kan gå i skole i Danmark til 2025

BEVÆGELSENSSKOLETJENESTE

MONITOR / FOTO: ISTOCK

Særloven for ukrainske flygtninge, der blandt andet giver dem mulighed for at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser, forlænges med et år, så den gælder til marts 2025. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger til Ritzau: »Desværre er der ikke udsigt til, at Putins barbariske angrebskrig i Ukraine stopper foreløbig. Det er en helt ekstraordinær situation, og derfor er det også det eneste rigtige, at vi forlænger særloven« • SKA / KILDE: SKOLE-

En bilsamlers bekendelser »En mildere grad af vanvid. Det er en sygdom uden nogen kur. Der er kun lindring. Og det er at samle endnu mere« • Den bornholmske bilentusiast Villy forklarer Campen Auktioner, hvad der har drevet ham fra én Morris 100 til en samling på over 140 specialbiler, der nu skal sælges på auktion.

SKOLESKIFT FOR LÆRERE Nogle gange bliver hverdagen i et nyt job præcis, som man havde håbet og forestillet sig i drømmen. Andre gange går det ikke helt sådan. Men selv om en karrieredrøm viser sig ikke at være den rigtige for én, kan det alligevel være den helt rigtige beslutning at prøve den af. I dette tema fortæller fire lærere om deres overvejelser, tilløb og skoleskift. Fire lærere, der alle er gået fra en skoleform til en anden, og som nu reflekterer over deres beslutning. Læs, se og mærk selv i temaet her – rigtig god læselyst!

Der gik mange overvejelser forud for familiens beslutning om at flytte tværs over landet for efterskolelærerdrømmen: »Det var vigtigt for os alle, at det ikke skulle være en beslutning, der afgjorde resten af livet. Men hellere finde ud af, at det ikke var det rigtige, end at fortryde, at man ikke prøvede det af«, siger Lisbeth Laursen.

SKOLESKIFT

Kristen friskole Specialefterskole

➥

Lisbeth flyttede 500 kilometer for at prøve en ny skoleform I sommer skiftede Lisbeth Laursen klippeø og Østersø ud med klitter og Vesterhav. Efter 16 år som friskolelærer på Bornholm flyttede hun sammen med sin mand og tre børn til Vestjylland for at blive efterskolelærer.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO ASTRID DALUM

sommeren 2022 besluttede Lisbeth Laursen og hendes mand, at det var tid til at sætte deres hus på Bornholm til salg. De er begge født og opvokset på øen, det er her, de har stiftet familie, og det er her, Lisbeth Laursen har fået 16 års erfaring som friskolelærer. Men nu virkede timingen rigtig til at forfølge det, hun havde tænkt på siden teenageårene: »Jeg har selv gået på efterskole og havde et megafedt år. Siden da har jeg vidst, at jeg engang ville være med til at give sådan et år til andre unge«, siger Lisbeth Laursen. Og da parrets tre børn alle stod over for naturlige skift i deres skolegang fra sommeren 2023, ville forandringen ikke påvirke dem så meget. Huset blev derfor sat til salg, og Lisbeth Laursen og hendes mand aftalte, at de ville give det et halvt år: hvis huset ikke var solgt midt februar 2023, ville de droppe efterskoleplanerne og blive på Bornholm. »For der er grænser for, hvor længe man kan gå i et uafklaret tomrum med fremvisninger i tide og utide«, siger Lisbeth Laursen. 14 dage før deadline blev huset solgt. Søgningen starter Med salget blev alting mere konkret. Familien besluttede hurtigt, at fremtiden lå i Vestjylland, da det var den del af resten af landet, hvor de havde mest familie. Lisbeth Laursen vidste også, at hun gerne ville arbejde på en efterskole med en kristen profil, for både hun og hendes mand har kristen baggrund, og friskolen, hun kom fra, var også kristen. Hun vidste dog ikke, at hun ville ende på en specialefterskole, før hun kom på besøg på Finderup Efterskole tæt ved Skjern. 70 procent af skolens elever kommer fra den almindelige folkeskole, men alle elever har været i kontakt med PPR, fordi de har haft det svært i skolen af den ene eller anden årsag. »Jeg fik en rundvisning, havde nogle rigtig gode samtaler og fik en rar følelse af, at her kunne jeg godt tænke mig at være. Opgaven med, hvordan jeg kunne motivere den enkelte elev til at præstere bedst muligt trods udfordringer, var virkelig noget, jeg havde lyst til«, siger hun.

skole 1. august. Noget af det, hun glædede sig mest til, var at være mere end bare en lærer. »Som efterskolelærer er man jo til stede i en større del af deres liv. Man er der også om eftermiddagen og aftenen – og natten for den sags skyld. Man er mere end bare en lærer, der underviser«, siger hun. Og selvom Lisbeth Laursen var vant til at arbejde med de ældre skolebørn på friskolen, var der meget at se til. Især i starten brugte hun krudt på at være ny: »Som ny ved man jo ikke engang, hvordan kopimaskinen virker! Så jeg var meget træt og udmattet i starten. Men samtidig var det enormt spændende og lige, som jeg havde håbet«, siger hun. I morgen er der endnu en dag Allerede nu mærker Lisbeth Laursen tydelige forskelle på livet som friskolelærer og efterskolelærer. På en grundskole kan man for eksempel nemmere sige ’nu er jeg færdig med undervisningen for i dag, så jeg tager hjem eller sætter mig hen for at forberede mig til næste dags undervisning’, fortæller hun. »På efterskolen er der mange flere personlige ting, man bliver involveret i med eleverne i løbet af arbejdstiden. Problematikker, som man i grundskolen ville tænke, at det tager hjemmet sig af – men det gør de jo ikke, når eleven er på efterskolen. Det kan trække ind i ens undervisning, og det er jo netop også en del af det at være efterskolelærer«, siger hun. »Så her må jeg i langt højere grad sige: ’Nu har jeg fri, og måske nåede jeg ikke alt det, jeg gerne ville i undervisningen, men der er en dag igen i morgen«. Alt i alt er bornholmeremigranten virkelig glad for sin beslutning. Resten af familien tager det også rigtig fint og trives indtil videre med skiftet, siger Lisbeth Laursen: »Det var vigtigt for os alle, at det ikke skulle være en beslutning, der afgjorde resten af livet. Men hellere finde ud af, at det ikke var det rigtige, end at fortryde, at man ikke prøvede det af. Og indtil videre lever det fuldt ud op til mine forventninger – mere til endda. Jeg håber, at det fortsætter«. ■

Ny og udmattet Lisbeth Laursen startede på Finderup Efter-

»Jeg har tænkt meget over, at jeg måske var for hurtig til at tage beslutningen. Man burde nok have givet det længere tid. Det er jo også det, vi siger til vores børn og unge i dag, når de kaster sig ud i noget nyt: Prøv lige at give det lidt tid. Det gjorde jeg nok ikke helt«, siger Karsten Ulrik om sit skoleskift, der har forandret den måde, han er lærer på i dag.

SKOLESKIFT

Realskole Efterskole Folkeskole Realskole

➥ ➥

➥

En lærerdrøm, der går i opfyldelse – og ændrer sig Karsten Ulrik skulle omkring både efterskole og folkeskole for at finde ud af, at han faktisk havde det allerbedst, der hvor han kom fra: realskolen. Netop derfor AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH har han ikke fortrudt sine skoleskift. AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

arsten Ulrik havde været lærer på Taastrup Realskole i 20 år. Han var begyndt at blive gnaven. Små ting blev gjort store. Ligegyldigheden lurede i hjørner og sprækker af hverdagen. »Jeg kunne mærke, at der skulle ske et eller andet nyt. Så jeg ikke bare endte med at have været dét ene sted hele mit liv«, siger han. Lige siden Karsten Ulrik selv gik på efterskole, havde han drømt om at prøve efterskolelærerlivet på et tidspunkt. De nære relationer med eleverne, det sociale, hyggen om eftermiddagene og aftenerne, det at bo på skolen og kreativiteten trak. Men Karsten Ulriks fagkombination er ikke den letteste at finde lærerjobs med. Han har engelsk som hovedfag og derudover kulturfag, og når man ikke er danskeller matematiklærer, er det svært at finde ledige stillinger, der passer på ens profil, forklarer han. Måske var det derfor, at han ikke havde fået gjort noget ved drømmen før. Men en dag i 2020 lykkedes det ham at finde et job på en efterskole, som lå fem kvarters kørsel fra, hvor han boede. Drømmen var … anderledes »Da jeg startede på efterskolen, var der meget uro i medarbejderkredsen. Det var i starten af coronaårene, og alle de læreruddannede var lige stoppet. Derudover var der en meget ulige fordeling af elever på skolen - 86 drenge og 14 piger. Det gav en mærkbar ubalance«, siger Karsten Ulrik. Han havde heller ikke oplevelsen af, at eleverne brændte særlig meget for fællesskabet og efterskolefordybelsen. »Det undrede mig meget. Så der var flere grunde til, at jeg ret hurtigt kunne mærke, at det ikke var et sted for mig, og at jeg ikke skulle fortsætte ret længe med det. Det hjalp heller ikke, at der var fem kvarters transport hver vej, når det, man skulle køre hen til, ikke var noget, man følte sig glad for«, siger Karsten Ulrik og stopper kort op i talestrømmen. »Måske var jeg også blevet et nøk for gammel. Når jeg taler om skiftet i dag, plejer jeg at sige, at det ikke var det samme at gå på efterskole som at være lærer på en efterskole«. En hurtig beslutning Karsten Ulrik begyndte derfor hurtigt igen at holde øje med ledige stillinger og følte sig heldig, da han fandt en på en folkeskole. Da han blev tilbudt jobbet, sagde han ja tak med det samme og sagde op på efterskolen. »Jeg har tænkt meget over, at jeg måske

var for hurtig til at tage beslutningen. Man burde nok have givet det længere tid. Det er jo også det, vi siger til vores børn og unge i dag, når de kaster sig ud i noget nyt: Prøv lige at give det lidt tid. Det gjorde jeg nok ikke helt«, siger han. »I dag ville jeg ønske, at jeg havde givet det en chance mere, eller at jeg havde fundet en anden efterskole, der var mere mig. Men jeg har ikke fortrudt mine skoleskift. For jeg kunne bare mærke, at det ikke føltes rigtigt«. Fra skoleskift til livsperspektiv Arbejdet i folkeskolen lignede på mange måder det, Karsten Ulrik kom fra på Taastrup Realskole. Det føltes godt, og kollegerne var søde. Men de lange beslutningsprocesser og de mange lag af folk, der bestemte, om han måtte gennemføre en god idé eller ej, frustrerede ham. Så efter halvandet år i folkeskolen, besluttede han, at han lige så godt kunne vende hjem til Taastrup Realskole, hvor alt var velkendt, og friheden var større. I dag er det to siden, at Karsten Ulrik kom tilbage på Taastrup Realskole. Det betød meget for ham at mærke, hvor glade hans kolleger var for at få ham tilbage. Derudover kan han også tydeligt mærke en personlig effekt af, at han har været ude og se andre skoleverdener. »Det, at jeg har lavet de skoleskift, har virkelig forandret, hvordan jeg er nu. Jeg er meget mere glad og rolig. Det siger mine kolleger også. Hvis andre hidser sig op over noget, er jeg blevet den, der siger ”det går nok, vi løser det”«, siger han. Han oplever, at han har fået ting sat i perspektiv: Både hvor godt de har det på realskolen, men han har også fået en forståelse af, at folkeskolen ikke er så slem, som vi nogle gange gør den til. Noget andet, der er forandret, fortæller han, er, at han ikke længere gider blande sig, når der opstår drama: »Jeg blander mig mere udenom nu, og det har jeg det også bedre med. Man skal bakke op om og støtte hinanden, afgjort, ja, men man skal også passe på med at tage andres problemer for meget på sig. Det har jeg virkelig lært. Man skal også passe på sig selv«, siger han. Alt i alt er Karsten Ulrik derfor ikke et sekund i tvivl om, hvorvidt han gjorde det rigtige ved sine skoleskift: »Hvis jeg ikke havde prøvet min drøm af, er jeg sikker på, at det ville være noget, jeg kunne tage med mig på plejehjemmet og ærgre mig over der: ”Hvorfor fik jeg ikke gjort det?”«. ■

Jakob Johansen savner de nære relationer med eleverne på efterskolen, men er glad for det større overskud, livet som friskolelærer giver ham. »Jeg hørte en, der havde lavet samme skift, fortælle, at han prøvede at tage efterskolen med ind i friskolen. Det udtryk kunne jeg godt lide. For der er jo mange gode ting ved efterskolen, som man har lyst til at tage med videre«, siger han.

SKOLESKIFT

Efterskole Friskole

➥

ankerne havde kørt rundt i et stykke tid hos Jakob Johansen. Den endelige beslutning om at stoppe som efterskolelærer tog han kort efter Efterskolernes Årsmøde i marts 2023, hvor børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye holdt tale og sagde, at efterskolerne ikke kun skulle være de rige børns klub, og at den største sociale ulighed var på efterskolerne. »Det gjorde indtryk på mig, for vores elever var netop fra øvre middelklasse og opefter. Eleverne gav tit udtryk for, at de så efterskoleåret som en minihøjskole, sabbatår eller årscamp – en opfattelse, som forældrene delte«, siger Jakob Johansen. Som uddannet lærer var det utilfredsstillende for ham at høre, fordi han kunne se det fagligt uddannelsesmæssige ryge i baggrunden. »Jeg savnede, at det var det boglige, der var i fokus, i stedet for fritidsfagene, opvisningerne og forældrearrangementerne. Der manglede noget skole i efterskole for mig«, siger Jakob Johansen.

Jakob Johansen oplevede, at servicering af efterskoleelever og forældre fyldte mere end dannelsen af de unge. Det fik ham til at søge tilbage til grundskolen.

En urimelig kamp Starten af Jakob Johansens tid som efterskolelærer var ellers virkelig god. Men da coronaepidemien rullede ind over landet, påvirkede det hans arbejdsglæde – og den kom aldrig rigtig tilbage. I samfundet var der meget fokus på, hvor synd det var for eleverne med nedlukningerne, for nu gik de glip af en masse fantastisk ved efterskoleåret, husker Jakob Johansen. Han oplevede, at efterskolerne pludselig skulle kæmpe for at gøre det godt nok for eleverne: »Det var synd for eleverne, men især i andet coronaår synes jeg, at vi gjorde en hel masse ekstra, som vi normalt ikke ville gøre i et efterskoleår – og alligevel blev vi mødt af utaknemmelighed fra forældre og elever. Den stemning fortsatte efter coronaårene«, siger Jakob Johansen. Hans oplevelse var, at efterskolen blev et produkt i stedet for en dannelsesinstitution: »For mig blev det mere og mere servicering, og det tog over i forhold til den dannelsestanke, som jeg synes, at en efterskole også skal have«, siger han og tilføjer, at han godt ved, at mange efterskoler i Danmark arbejder med dannelse.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO EMMA LINE SEJERSEN

Ingen bimlenbamlen Jakob Johansen ville derfor gerne tilbage til grundskolen, og han ville gerne tilbage til friskolen, hvis frihed han før havde op-

»Der manglede noget skole i efterskole for mig«

levet og nydt. Det lykkedes, og pr. 1. august i år skiftede han skole. Den nu tidligere efterskolelærer mærker allerede, at han er landet på en friskole, hvor der er ro på. Og at den ro skyldes, at der hverken er et intranet eller Teams, der hele tiden skal svares på. »På efterskolen kunne eleverne også skrive til lærerne om aftenen, når de unge sad og lavede lektier. Det er skørt, for vi snakkede tit om, at det bimlede og bamlede, men vi gjorde ikke rigtig noget ved det«, siger han. På friskolen har Jakob Johansen indtil videre flere gange åbnet intranettet og tænkt: Hvorfor er der ikke nogen, der skriver? Og så er det gået op for ham, at kulturen bare er anderledes her, og at det har en betydning. »Den mentale belastning bliver markant mindre, når der ikke er en masse beskeder, man skal forholde sig til og svare på«, siger han. Efterskolen med ind i friskolen Jakob Johansen har været meget glad for at starte på friskolen, selv om der ganske vist er stor forskel på at undervise 7. og 10. klasse. »7. klasse er meget unge i forhold til 10. klasse. De kan også være trætte, men de ved, at de er her for at lære noget«, siger han. »I mit hoved er jeg dog stadig efterskolelærer, og det har været svært at ændre. Jeg hørte en, der havde lavet samme skift, fortælle, at han prøvede at tage efterskolen med ind i friskolen. Det udtryk kunne jeg godt lide. For der er jo mange gode ting ved efterskolen, som man har lyst til at tage med videre«. Jakob Johansen indrømmer, at han savner de nære relationer med eleverne. Det er blandt andet der, han oplever at have sine styrker. Men samtidig mærker han også, at det er en kæmpe fordel for ham at gå hjem klokken 15 og ikke være på i weekenden. Noget, som i øvrigt er grotesk, at efterskolelærere ikke kompenseres bedre for ligesom andre erhverv, der har aftenog weekendarbejde, tilføjer han. Alt i alt er Jakob Johansen derfor rigtig glad for at have skiftet: »Jeg har mere overskud i dag – det siger min kone også, at hun kan mærke. Om det handler om, at de skiftende arbejdstider er væk, eller at arbejdspresset er lettet, ved jeg ikke. Jeg tror, at det er en god blanding«. ■

I 2020 – tre år før Heidi Macdams skiftede fra folkeskolelærer til friskolelærer – begyndte hun at blogge for folkeskolen.dk om livet som lærer i den danske folkeskole. Efter skoleskiftet blogger hun ikke længere for dem på fast basis, men i stedet når hun har noget særligt på hjerte.

SKOLESKIFT

Folkeskole Friskole

➥

»Man behøver ikke at være skolet ind i friskolen for at få lov til at være her. Men det kræver arbejde at omstille sig« Efter 16 år i folkeskolen havde Heidi Macdams lyst til at prøve noget andet. Hun flyttede til en lille friskole Stege på Møn, AF SIMONE KAMPved · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH hvor friheden fylder og giver ansvar. AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO EMMA LINE SEJERSEN

eidi Macdams arbejdsglæde i folkeskolen var i stigende grad presset af meningsløse opgaver, møder i ét væk, handleplaner, der ikke kunne gennemføres, og spildt planlægning. »Det var reglerne og rammerne, der var trælse. Der var hele tiden et eller andet udviklingsprojekt, som gjorde, at man var lidt presset og under tilsyn. Forventningen om, at man skulle gøre det bedre hele tiden, begyndte at tage hårdt på mig«, siger hun. Hun blev frustreret over følelsen af, at ting blev besluttet langt væk fra, hvor hun var, og at beslutningerne blev taget af politikere, der ikke anede, hvad hendes arbejde gik ud på. Så efter i alt 16 år på to folkeskoler og en kort stresssygemelding besluttede Heidi Macdams, at det var tid til at prøve noget andet. I januar 2023 skiftede hun til Skolen for Livet – en lille friskole på Møn. »Det var sindssygt grænseoverskridende at skifte skoleform. Selvom jeg har været lærer i mange år, var jeg meget usikker på, om jeg kunne undervise på min måde et nyt sted og samtidig undgå at ødelægge noget, fordi jeg var vant til at gøre det anderledes«, siger hun. Frihed og forberedelsestid Skolen for Livet er prøve- og karakterfri, og eleverne er inddelt i aldersintegrerede klaner på tværs af aldersgrupper i stedet for klasser. De møder først klokken 9 og har fri senest 14.15. Derudover er der meget få elever, der hænger hen over bordet i morgentimerne, fortæller Heidi Macdams. »I folkeskolen var jeg vant til, at man lige så godt kunne bruge første time på en lur. Hvis der er et barn, der hænger og er træt her på friskolen, så er det i langt de fleste tilfælde, fordi der er noget galt«, siger hun. Fordelen ved den senere mødetid og kortere skoledag er ifølge Heidi Macdams, at eleverne ikke når at blive udbrændte, og at de kan holde til en mere komprimeret undervisning. En anden tydelig forskel, hun mærker på de to skoleformer, er, at friskolen har langt flere projektdage, hvor eleverne arbejder med større projekter, der favner flere fag. Men friheden til at gøre tingene anderledes end folkeskolen kommer ikke uden en pris, oplever Heidi Macdams: »Friskolernes frihed kan også være

hårdt arbejde, for frihed medfører mere ansvar som lærer. Der er ikke længere et forløb, man skal følge 1:1 – og når skolen samtidig har aldersklaner, som vi har det, i stedet for klasser, betyder det, at min undervisning skal spænde meget bredt. Den fælles gennemgang på klassen fylder derfor også mindre, fordi den skal ramme alle på én gang«, siger hun. »Så jeg kan ikke bare køre et forløb fra mine tidligere klasser i folkeskolen. Jeg sakser i stedet meget fra forskellige forløb. Alt i alt har mit skoleskift på den måde medført mere forberedelsestid for mig«, siger hun. Et særligt ansvar Indimellem savner Heidi Macdams folkeskolens rutiner. Men så kommer hun i tanke om, hvorfor de var irriterende, og så savner hun dem ikke så meget længere. Noget af det, hun kortvarigt kan savne, er at kunne bruge afgangsprøvernes indhold som forklaring for eleverne, når de spørger, hvorfor de skal lære dét og dét – det gav en forudsigelighed, en tryghed for hende som lærer. »Men det kan jeg ikke sige her på friskolen, for vi har hverken prøver eller karakterer. Så i dag bruger jeg meget mere energi på at fortælle eleverne, hvad de kan bruge det, de lærer, til på sigt. Det gør også, at jeg i højere grad skal overveje, hvorfor det er vigtigt for dem at lære netop dét, jeg nu har udvalgt. Jeg tænker meget over mit ansvar som lærer og over, om jeg kan stå på mål for min undervisning. Og det er egentlig også rarere«, siger Heidi Macdams. Af samme grund har hun været utrolig ydmyg i den måde, hun underviser på på friskolen. Og så tog skolens ledelse fra start en beslutning om at sætte en pædagog på i timerne sammen med Heidi Macdams det første halve år, fordi hendes klan havde et særligt behov for tryghed. »Det har været en kæmpe gave, og min kollega har både været en kollega, guide og mentor for mig. Hun har sagt, hvis de plejede at gøre noget på en bestemt måde. Det har været virkelig rart, at hun også kunne være med til at sikre mig i, at det, jeg laver, er godt nok«, siger Heidi Macdams. »Alt i alt kan jeg virkelig mærke, at man ikke behøver at være skolet ind i friskolen for at få lov til at være her. Men det kræver arbejde at omstille sig«. ■

FORENINGENS SIDER

Hold fri, når du har fri

KREDSFORMAND KREDS 2 RIKKE FRIIS

rbejd, arbejd”, synger Bikstok Røgsystem i sangen ”Fabrik”. Arbejd, arbejd-mottoet gælder også for skolen. Eleverne i grundskolen skal igennem en lang række tests, prøver og eksamener i løbet af deres skoletid, så vi kan finde ud af, om de dur til noget. De unge skal gerne vælge en erhvervsuddannelse hurtigst muligt. De nyuddannede lærere kan gå på pension, når de er 74 år, så

der er mange gode arbejdsår i vente for dem. Det hele handler om at holde hjulene i gang, om at producere noget, om at have arbejdskraft nok i fremtiden. Jeg blev ikke lærer for at uddanne eleverne til en plads i Produktionsdanmark. Jeg blev lærer, fordi jeg ville være med til at danne fremtidens selvstændige og demokratiske borgere, der kan tage ansvar for sig selv og andre, så vi også i fremtiden kan bryste os af at leve i et af verdens lykkeligste lande. I løbet af min tid som lærer er der blevet mindre og mindre tid til at gå i dybden med et emne eller en problematik, som interesserer eleverne. Vi skal videre, vi skal være klar til prøverne, vi skal nå alle målene, vi skal præstere. Mange elever og unge mistrives. De stiller enorme krav til sig selv om at få de højeste karakterer, de fleste likes og de bedste muligheder for at komme videre i livet. Forventningerne kommer et sted fra. De er ikke opstået ud

af den blå luft. De sociale medier, forældrene, lærerne og politikerne er med til at sætte en dagsorden om, at man skal kunne noget for at være noget. Det er ikke nok bare at være et godt og ordentligt menneske. Og forventningerne smitter af på hverdagen som lærer. Undervisningen skal være velforberedt og i top. Møder, møder og atter møder fylder. Kommunikationen med forældrene strækker sig ind i fritiden. Som lærer er vores arbejdstid meget komprimeret i de uger, hvor eleverne er i skole, så ugenormen er noget højere end de 37 timer. Det betyder, at skolelukningsperioderne bruges til at lade op, få pusten og blive klar til næste periode. Vi skal naturligvis arbejde den tid, vi er ansat til. Men hvad ville der egentlig ske, hvis skolen var indrettet, så vi havde bedre tid til at fordybe os i et emne med eleverne, mere tid til at forberede os grundigt uden at skulle videre, videre, videre. Mit bud er, at vi ville trives i arbejdet,

»Vi skal naturligvis

arbejde den tid, vi er ansat til. Men hvad ville der egentlig ske, hvis skolen var indrettet, så vi havde bedre tid til at fordybe os i et emne med eleverne, mere tid til at forberede os grundigt uden at skulle videre, videre, videre« RIKKE FRIIS

holde længere på jobbet og være stolte af at være lærere. Det har stor betydning for eleverne og skolen i det lange løb, at dit arbejdsmiljø er godt. Så træk vejret. Sæt tempoet lidt ned. Hold fri, når du har fri. ■

FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 40 26 94 52 • Kreds 4 Finn Trond Hansen • T: 25 76 90 50 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.

SPØRGEHJØRNET

NYT FRA KREDSENE

arrangement på Scandic i Odense. Oplæg: ”Kunsten at skærme eleverne i læringsrummet” af Imran Rashid og efterfølgende middag. 3. APRIL KL. 16.30-19.00: Minikursus på Nyborg Private Realskole: ”Veje til mindre skældud”. KREDS 6

30. NOVEMBER KL. 16.30-19: Mini-

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

kursus ”Kom godt i gang med Brain Breaks”. Afholdes på Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø. KREDS 8

25. OKTOBER KL. 18: Gratis bio-

grafoplevelse i Big Bio Herlev. ■ KREDS 2

8. NOVEMBER KL. 16.30-19: Mini-

kursus ”Unge med ondt i sindet” på engelsk på Kochs Skole i Aarhus.

Fuld pension ved deltid på grund af sygdom?

Spørgsmål: Jeg er sygemeldt med stress og overbelastning, som både skyldes forhold i mit arbejde, og at jeg har en kronisk sygdom, som giver mig smerter. Smerterne er en daglig belastning og har været det i mange år. Jeg er i gang med at trappe op i tid, men mangler en del timer endnu. Det går langsomt, og jeg kommer i tvivl om, hvorvidt jeg kan komme tilbage på fuld tid. Min leder er utålmodig og har foreslået, at jeg går ned i tid. Skal jeg det? Og hvor meget mister jeg i løn og pension?

28. NOVEMBER KL. 16.00-20.00:

Møde for tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter om “Loyalitet og dekorum” ved konsulent Per Harder. Afholdes på Thorsgaard Efterskole. KREDS 3 TO FORSLAG OG EN KANDIDAT

24. NOVEMBER KL. 16.00-21.00:

Infomøde med efterfølgende middag for høj- og efterskolelærere på Engelsholm Højskole. KREDS 5

13. NOVEMBER KL. 16.30-19.00:

Minikursus ”Bliv bedre til at forstå og tackle mistrivsel” på Hjemly Fri- og Idrætsefterskole. 16. JANUAR KL. 15.00-20.00: Fyraftensarrangementet ”Vær klædt på, når relationer går skævt, og konflikter opstår blandt kolleger” for kredsens tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Afholdes på Scandic i Odense. 5. FEBRUAR KL. 16.30-19.00: Fyraftensarrangement for alle kredsens medlemmer: ”Kick-ass kollega – spark arbejdsglæden i vejret” på Fangel Kro. 13. MARTS KL. 15.30-19: Fyraftens-

TIL REPRÆSENTANTSKABSMØDET

Rikke Josiasen er også foreningens næstformand efter repræsentantskabsmødet. Ved fristens udløb den 5. oktober 2023 var hun den eneste, der havde meldt sig som kandidat. Formand og næstformand vælges for fire år ad gangen – til det næste repræsentantskabsmøde i 2025 er det formanden, som er på valg. Ved fristens udløb havde sekretariatet modtaget to forslag, som repræsentantskabsmødet skal behandle – begge stillet af hovedbestyrelsen. Det ene forslag vil ændre en lang række af vedtægterne, det andet foreslår tre måneders kontingentfrihed til nyindmeldte højskolemedlemmer. Du finder forslag, vedtægter, beretning og andre relevante dokumenter på fsl.dk/rep23. ■ MHV

Svar: Det er individuelt, om det er en god idé at gå ned i tid i forbindelse med sygdom og sygemelding, så du skal have en snak med en konsulent på sekretariatet for specifik rådgivning om din situation. Generelt har du ikke pligt til at gå ned i tid, men du må vurdere, om det vil være godt for dig på baggrund af dit helbred. Det er jo i hvert fald vigtigt, at du får etableret en arbejdssituation, som ikke overbelaster dig på daglig basis. Hvis du vurderer, at det vil være godt for dig at gå ned i tid på grund af dit helbred, skal der laves en aftale med skolen om dette. Aftalen kan eventuelt tidsbegrænses, så du for eksempel går ned i tid i ét skoleår for lige at mærke efter, om det fungerer for dig. Dermed har du ret til at komme tilbage på fuld tid det efterfølgende år. Når en aftale om nedsat tid skyldes helbredsmæssige forhold, kan der efter overenskomsten indgås aftale med skolen om, at der fortsat betales fuld pension. En sådan aftale skal indgås med Frie Skolers Lærerforening, og det er derfor vigtigt at involvere sekretariatet i dine overvejelser. Går du ned i tid, vil det få konsekvenser for din løn, som bliver forholdsmæssigt lavere, men som nævnt kan det i nogle tilfælde aftales, at du bevarer den fulde pension.

Venlig hilsen, Bettina Nielsen, konsulent. ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

EVALUERINGEN VISER, AT SAMARBEJDET VIRKER Tillidsrepræsentanter og ledere på de frie skoler mener, at arbejdstidsaftalen og samarbejdet gør arbejdstiden mere gennemskuelig.

»E

valueringen viser, at samarbejdet om arbejdstiden lever ude på skolerne«, siger forhandlingschef i Frie Skolers Lærerforening Jette Morsing, efter at hun har læst den evaluering af arbejdstidsaftalen, som Lærernes Centralorganisation og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har gennemført i fællesskab. Evalueringen fastslår, at det går godt med samarbejdet på de frie skoler. Og vigtigst af alt viser evalueringen, at samarbejdet har den effekt, som foreningen håbede på fra starten, siger Jette Morsing: »Det lokale samarbejde om arbejdstiden giver en bedre balance mellem de tildelte opgaver og lærernes arbejdstid, det giver bedre indsigt i ledelsens planlægning og opgavefordeling, og processen øger forståelsen for ledelsens prioriteringer af arbejdstiden – det var netop dét, vi håbede på«.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO ISTOCK PHOTO

Også foreningens formand, Monica Lendal Jørgensen, er glad for resultatet af evalueringen: »Resultaterne er ret entydigt positive. Og de understøtter den fornemmelse, vi har, af, at samarbejdet er kommet godt i gang ude på de frie skoler«. Processen er vigtig Omkring to tredjedele af foreningens tillidsrepræsentanter har sammen med deres skoleleder svaret på den survey, som de centrale parter sendte ud før sommerferien. Det giver en flot høj svarprocent, mener formanden. Hun er især glad for, at evalueringen viser, at arbejdstidsaftalen understøtter en fornuftig balance mellem de tildelte arbejdsopgaver og den tid, lærerne får til at løse dem, og at den understøtter et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse: »Det er noget af det, som har været virke-

lig vigtigt for os, så det resultat er jeg virkelig glad for«, siger hun. Rosen gives videre Jette Morsing opfatter desuden resultaterne som en cadeau til de skoleforeninger, som har været med til at rulle arbejdstidsaftalen ud på skolerne: »De har taget et stort ansvar for aftalen på deres side af bordet«, siger hun. Forhandlingschefen forsikrer samtidig de medlemmer, der arbejder på skoler, hvor man ikke samarbejder om planlægningen, om, at foreningen har fokus på det: »Arbejdstidsaftalen skal implementeres på alle frie skoler – det er klart. Den er en del af overenskomsten, og skolerne skal samarbejde om planlægningen af arbejdstiden. Så vi vil gøre vores for at sikre, at samarbejdet også kommer i gang dér, hvor det ikke fungerer i dag«, siger Jette Morsing. ■

Natur/teknologi med Lakserytteren

GRATIS FORLØB FOR 5.-6. KLASSE

I et gratis forløb fra Alinea kan du med hjælp fra Lakserytteren lære dine elever om energi og klimavenlige løsninger.

I øjenhøjde med dine elever Lakserytteren præsenterer det hele med masser af humor og skæve forsøg, så det bliver undervisning fuld af god energi og elevdeltagelse. Forløbet er designet til elever i 5.-6. klasse. Det fokuserer på færdigheds- og vidensområdet ’Stof og energi’ med kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering, Perspektivering og Kommunikation. Det digitale undervisningsmateriale er udviklet af Alinea i samarbejde med Andel og kan tilgås på forstå.dk. Læs mere om forløbet på andel.dk/skole

Ved du, hvad der står i panden på dig? Lige nu søger Lærerstandens Brandforsikring teamplayers, energibundter, ja-hatte og alle mulige andre, som har lyst til bl.a. at være med til at uddele midler til berigende fællesskaber i dit lokalområde. Som medlem af Lærerstandens Brandforsikring kan du nemlig stille op som delegeret og

gøre en forskel sammen med 70 andre ambassadører. Som delegeret får du stor indflydelse i LB Foreningen, som ejer Lærerstandens Brandforsikring og passer på næsten 430.000 danskere på tværs af flere faggrupper. Læs alt om hvordan du stiller op på lbforeningen.dk

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

sskab

BBEN

lo k

lle

F S L-

ale

fæ

Mettes tre råd til tillidsrepræsentanten:

Sådan skaber du en god og aktiv FSL-klub • Hold møder ofte, gerne tre-fire stykker om året. Vores leder opfordrer os faktisk til det, for så får vi samtidig gjort det til noget, der ikke altid behøver være konfliktfyldt. Et møde er ikke farligt. Det handler om at skabe en rar stemning og et rum, hvor man kan spørge ind, og hvor der er tid til at høre den enkeltes synspunkt. • Planlæg møderne systematisk og læg dem i kalenderen, så folk ved i god tid, hvornår det sker. • Indkald til FSL-klubmøde i forlængelse af noget andet skolerelateret. Det har jeg stor succes med, for det gør det meget nemmere for folk at planlægge og prioritere.

Klar på klubnetværk? »Jeg synes, det er svært at skabe et netværk, hvor man kan dele FSL-klub-erfaringer, når man er en afsidesliggende skole som os. Så hvis der er nogle skoler i nærhed af Skagen, der kunne have lyst til at skabe et mere synligt netværk af FSL-klubber, må I gerne give lyd! Skriv til redaktør Simone Kamp, så har hun lovet at formidle kontakt«. Mette Jørgensen, tillidsrepræsentant på Brovandeskolen i Skagen 20

»Vi er blevet bedre til at lytte til hinanden takket være FSL-klubben« På Brovandeskolen i Skagen er FSL-klubben med til at skabe tryghed, anerkendelse og intern opbakning blandt skolens lærere.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

e har ikke en fast plan for, hvornår de mødes, men når de gør, så er det for at opklare spørgsmål og finde hinanden, fortæller Mette Jørgensen, der har været tillidsrepræsentant på Brovandeskolen i Skagen siden 2017 og dermed primus motor for møderne i FSL-klubben. Hun kan tydeligt mærke, at hendes kolleger sætter mere pris på FSL-klubmøderne i dag og vægter dem højere, fordi hun holder dem oftere og har mere fokus på den enkeltes arbejdsforhold i forhold til tidligere. »Når jeg for år tilbage fremlagde en ny overenskomst, var det ikke noget, mine kolleger var specielt interesserede i. Men når vi fokuserer mere på den enkeltes arbejdstid og arbejdsforhold, så bliver det mere relevant. Så møder de op. Klubmøderne bliver et sted, hvor man føler sig set og hørt. Specielt som helt ny«, siger Mette Jørgensen, der holder møder cirka tre-fire gange om året. Hyppige møder skaber anerkendelse Netop fokus på den enkelte har der været behov for på den nordjyske skole de seneste år. Skolen har været gennem flere lederskift inden

for en kort årrække, så der har været brug for at skabe tryghed og velkendte rammer midt i de mange forandringer. Det har øget antallet af klubmøder og medført en stærkere FSL-klubånd, mener tillidsrepræsentanten. »Vi har især brugt klubben til at snakke om arbejdstidsaftale, arbejdsforhold, lokalaftale og som forberedelse til mine møder med skolelederen. Derudover er senioraftaler begyndt at blive interessant for flere af mine kolleger, så det har også været et incitament til at bruge klubben oftere«, siger Mette Jørgensen. Brovandeskolen i Skagen har nemlig en stor gruppe lærere, der har været på skolen i mange år, og de seneste år er en del nye lærere også kommet til. Den situation kan også skabe udfordringer, fortæller tillidsrepræsentanten, når man samtidig er en skole med mange gamle traditioner: »Man kan ikke forvente, at alle de nye køber ind på alle traditioner eller implementerer dem i deres arbejdsliv. Men vi skal anerkende hinanden, og det kan FSL-klubben hjælpe til med«, siger hun.

enkelte lærer ved, at inden for klubbens fire vægge behøver det sagte ikke komme videre. Men hun synes også, at klubben skal bruges til en faglig sparring, opklaring af tvivlsspørgsmål og indbyrdes forhold, hvor en leder ikke behøver være med indover. Det kan være emner som arbejdsforhold, tryghed eller psykiske forhold, nævner hun. »Der har min opgave været at gøre folk trygge, og det har jeg blandt andet brugt klubben til«, siger Mette Jørgensen. Og sammenholdet i Mette Jørgensens FSL-klub er godt. Måske er det faktisk blevet bedre de seneste år, siger hun: »Jeg tror, det er blevet bedre, fordi vi er begyndt at mødes lidt oftere. Det blev udløst af de mange ændringer og nye ting på skolen, men det har samtidig medført, at folk har været orienterede mod fremtiden, og at de gerne ville arbejde med de udfordringer, vi havde. Vi er blevet bedre til at lytte til hinanden – og det er takket være FSL-klubben. Vi har fundet en fælles vej i det med den nye leders forventninger. Vi er trygge ved hinanden og bakker hinanden op. Det synes jeg, at vores klubmøder afspejler«. ■

En fælles vej Mette Jørgensen vil gerne skabe en FSLklub præget af stor åbenhed, og hvor den

L ek t i on No: 2 3 01

LIVETS UHYGGELIGE SKOLE AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

GYS ELLER GUF?

Sådan får du det maksimale ud af dit græskar Græskarrene har som en invasiv fødevare indtaget supermarkederne, trappestenene og de sociale medier denne måned, så de spreder sporer overalt af uhygge og råhygge på samme tid. Men kan man egentlig bruge halloweengræskar til madlavning? Og hvordan får man det uhyggeligt udskårne og lysende halloweengræskar til at holde længst muligt? Det kræver en todelt guide at svare på, men det er tilladt at lave sin egen mikstur: Få uhyggen til at vare til påske … okay, måske ikke helt til påske. Men skal du i gang med et uhyggeligt snitteri derhjemme, er første trin at købe et frygteligt godt halloweengræskar – altså de kæmpestore græskar, som typisk står lidt for sig selv i supermarkedet og ikke nødvendigvis i grøntafdelingen. Nej, det er ikke umuligt at snitte uhyggelige kunstværker i mindre græskar, men det er klart nemmere i de store, da de både er større og lettere at skære igennem end mindre græskar, der typisk har mere af det hårde græskarkød. Så drop hokkaidodrøm-

men her og giv efter for det mest skræmmende halloweengræskar, du kan finde. Når det kommer til et grufuldt græskaransigt, så er Google din ven – søg ’græskar halloween skabelon’ og jeg lover dig, at du vil finde frygtelig meget inspiration. Herefter: Snit, hug og til slut: balsamér dit forfærdende kunststykke i konserveringsmidlet Atamon, som efter sigende skulle få lygtehovedet til at holde længere, når det skal på nervepirrende natarbejde de næste par uger. Kødet og kernerne, som du har skrabet fri, kan du gemme til et uhyggeligt godt indslag på middagsbordet. Hvis græskarret skal indtage køkkenet De store halloweengræskar har skræmmende mange kerner og mængder af trevlet kød. Her på redaktionen startede vores undren faktisk med et spørgsmål relateret til netop dette: Kan man egentlig bruge halloweengræskaret til mad? Selvfølgelig ikke efter, at det har stået og været uhyggeligt med lys i, men i selve parteringsprocessen?

Researchen viser, at ja, det kan man godt, men brug kødet (trevlet såvel som hårdt) til suppe, alternativt brød. Konsistensen kan forfærde, så derfor indgår kødet bedst i retter i blendet tilstand. Græskar giver samme sødme som gulerødder. Kernerne kan du koge kort og derefter bage i ovnen. Generelt smager græskar ikke af meget alene, og det gælder især de store halloweengræskar. Derfor skal du endelig slå dig løs i krydderierne. Smagen er større, bedre og mere aromatisk i de små græskar som for eksempel hokkaido eller butternutsquash, så de er klart at foretrække, hvis du tør kaste dig ud i græskarfritter, bagt græskar i salater, syltet græskar (og selvfølgelig også græskarsuppe og -brød) … Igen er Google din ven. Og til sidst: Uanset om den står på rædselsvækkende græskaruhygge eller kulinarisk græskartid, er et godt tip at sætte ‘This Is Halloween’ fra Tim Burtons ‘The Nightmare Before Christmas’ på anlægget, så uhyggen for alvor kan bryde løs. ■

I Livets Skole hjælper Frie Skoler med at finde løsningen på livets store og mindre spørgsmål. Skriv meget gerne til redaktionen@frieskoler.dk , hvis der er noget, du altid har undret dig over, hvordan man løser eller gør. Redaktionen står klar til at undersøge sagen nærmere!

Skolerejser 2023/2024 Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende. Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor max 2-3 hverdage. Vi arrangerer rejser til hele Europa.

Oplev Budapest Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.448

Oplev Hamborg

Inkl. 2 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.198

Fuld tryghed i bagagen Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser. De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.

Oplev Berlin

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.348

Oplev Malaga

Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.598

Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.

Morten, Lotte & Sanne er dine erfarne rejserådgivere morten@alfatravel.dk lotte@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 30 +45 96 10 81 37 +45 96 10 81 31

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk 23

elev

BOBLEN

Silas Hjelm Rump går i 9.c på Fredericia Realskole

...OM SKOLESKIFT Hvornår og hvorfor skiftede du skole?

»For et år siden skiftede jeg skole fra Ollerup Friskole til Fredericia Realskole – først og fremmest fordi vi skulle flytte fra Svendborg til Fredericia, men jeg var også klar til at prøve noget nyt, især socialt. Jeg startede på min nye skole første skoledag i 8. klasse, så jeg har gået her lidt over et år nu«. Hvordan var det for dig at skifte skole?

»Jeg var ikke rigtig nervøs for at starte på Fredericia Realskole, men det er jo altid overvældende at flytte til et nyt sted. I de to første uger på skolen havde jeg aftalt med min mor, at jeg skulle holde mig lidt i baggrunden i klassen. Jeg kan snakke rigtig meget, og når man starter et nyt sted, kan det være godt bare at tage den observerende rolle til at begynde med. Man behøver ikke vise sig selv 100 procent fra første dag. Og det virkede godt.

Jeg følte, at de andre blev nysgerrige på mig, og jeg kom bedre og mere ind i fællesskabet ved at være mindre frembrusende. Men min dansklærer blev da lidt nervøs for mig, fordi jeg var så stille i starten. Heldigvis kunne hun hurtigt se, at jeg gjorde det med vilje og havde det godt. Den første dag, jeg var i min nye skole, blev jeg valgt til elevrådet. Det var en af de andre drenge fra klassen, der kom hen og spurgte: »Silas, er du ikke sådan en type, der kunne være i elevrådet?«. Det gjorde mig glad, at han spurgte, og det var fedt at mærke, at han havde interesse for mig. Jeg tænkte også, at når man ikke kender så mange på skolen, er elevrådet nok et godt sted at lære folk at kende«. Kan du mærke forskel på at gå på en friskole og en realskole?

»Jeg kom fra en friskole, hvor det menneskelige var det vigtigste, og

så kom faglighed lige bagefter. Jeg ved ikke, om det er omvendt på Fredericia Realskole, men de sætter i hvert fald fagligheden meget højt her. Derudover er der flere lektier, så det har været lidt svært. Jeg skal lige vænne mig til, at et fag som tysk pludselig er meget vigtigere, end jeg har været vant til«. Hvad er det fedeste ved din nye skole?

»Klassefællesskabet. Jeg havde ikke drømt om, at det kunne være så godt. Jeg følte, at min gamle klasse var meget opdelt, og at jeg altid rendte rundt mellem grupperne. På min nye skole kan alle bare med hinanden. Så alt i alt er jeg rigtig glad for at have skiftet. Jeg har faktisk aldrig haft det bedre« • SKA

Søger I ny kollega?

KANDIDATGARANTI I FRIE SKOLER

ANNONCEPAKKE FRA 1.995 KRONER Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til annonce@fsl.dk

Diplomuddannelse med 100% fokus på skoleledelse Ledere på skoleområdet har i disse år en helt særlig opgave, som består i at løfte elevernes læring og trivsel samtidig med, at en lang række forandringer skal realiseres. Derfor har Professionshøjskolen Absalon udviklet en særlig diplomuddannelse, som er 100% målrettet ledere på skoleområdet.

Læs mere på phabsalon.dk/skoleledelse

FILOSOFISK FRIKVARTER AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

Sisyfos var en lykkelig mand

en græske sagnkonge Sisyfos var en rebel, som trodsede guderne og afslørede deres hemmeligheder. Derfor straffede de ham. De sendte ham ned i dødsriget, hvor han til evig tid skal trille en sten op ad et bjerg for at opleve, at så snart han når toppen, ruller stenen ned igen. Guderne straffede Sisyfos med det værste, de kunne komme på: et grænseløst og meningsløst arbejde. Og det er sådan, vi i daglig tale bruger begrebet sisyfosarbejde: om noget uendeligt og utilfredsstillende. Men den franske filosof og forfatter Albert Camus (19131960) så anderledes på Sisyfos-myten. Han opfattede Sisyfos som et lykkeligt menneske. I Albert Camus' perspektiv er

Sisyfos et forbillede for alle i denne absurde tilværelse. Absurd, mente Albert Camus, fordi tilværelsen ikke giver mening. Vi skal jo alligevel dø; al vores møje er til ingen verdens nytte, og der findes ingen højere retfærdighed. At tro på, at der er en mening med livet (at vi kommer i Paradis eller sejrer med revolutionen), er i Albert Camus' øjne at begå filosofisk selvmord. Det er at give efter for svagheden og knægte sit intellekt. Sisyfos er en absurd helt, mente Albert Camus. I stedet for at kæmpe imod eller drømme om en befrielse fra tilværelsens meningsløshed vælger Sisyfos sin skæbne. Han vælger selv at gå ned efter stenen og skubbe den op – selv om han ved, at den bare ruller ned igen. Ved selv at gå den tunge vej ned ad bjergsiden,

fratager han guderne deres magt og annullerer deres straf. De er ikke herrer over ham. Det er ikke dem, som tvinger ham. Han vælger det. På den måde vidner Sisyfos "… om den højere troskab, som fornægter guderne og løfter stenene", mener Albert Camus. Sisyfos' sten bliver i kraft af valget hans sten, og dermed bliver skæbnen et menneskeligt anliggende. Dét er det absurde menneskes triumf, mener Albert Camus: "Der gives ingen skæbne, som ikke kan overvindes med foragt (…) Hver gang han [Sisyfos] forlader højderne og stiger ned mod gudernes usle boliger, er han sin skæbnes overmand. Han er stærkere end stenen". Ved at vælge sin skæbne bliver Sisyfos skæbnens og gudernes overmand. Og gennem val-

get, der er så afgørende for Albert Camus og andre eksistensfilosoffer, beriges hans tilværelse: "Det herreløse univers synes ham hverken goldt eller ørkesløst. Hvert granitkorn i stenen, hver glimtende mineralstump i bjergets mørke udgør en verden i sig selv. Kampen for at nå op til tinderne er nok til at fylde et menneskehjerte". På den måde må vi se Sisyfos som et lykkeligt menneske, skriver Albert Camus. ■ Albert Camus er en af de mest indflydelsesrige franske eksistensfilosoffer. Han blev født i Algeriet i 1913, skrev (som også filosof og forfatter Jean-Paul Sartre) for modstandsavisen Combat under 2. Verdenskrig, fik Nobelprisen i litteratur i 1957 og døde i 1960 i en trafikulykke.

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus once tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: eller konference

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Find masser

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

hornstrupkursuscenter.dk

KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

af inspiration de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® på vores hjemmeside.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov

s.s.12 12

www.laka.dk tlf. 70100018

København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Repræsentantskabsmøde 2023 Læs foreningens årsberetning, budget, regnskab, vedtægter og program for Frie Skolers Lærerforenings

once tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Formand Morten Kvist Refskov

repræsentantskabsmøde 2023 på

FSL.DK/REP23

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

NOTER Frie Skolers Lærerforening var på Uddannelsesdebatten

Formand for kreds 7 Minna Riis og konsulent i Frie Skolers Lærerforening Tine Kirkegaard var blandt de otte deltagere fra Frie Skolers Lærerforening.

To dansende lærerstuderende peger glade den lange konvoj af biler hen på parkeringspladsen over for seminariet. Det er ikke ofte, at den lille by langt mod vest er så velbesøgt, men én gang om året rykker hele Uddannelsesdanmark til Nør-

re Nissum for at deltage i Uddannelsesdebatten. Uddannelsesdebatten arrangeres hvert år af foreningen Skolebyen Nørre Nissum og har til formål at samle dem, der er optaget af og arbejder professionelt med uddannelse, for at debattere aktuelle uddannelsesudfordringer og pege på løsninger. I år var der fokus på demokrati, rekrutteringsproblemer og et mere rummeligt uddannelsessystem, og fra Frie Skolers Lærerforening havde seks medlemmer af hovedbestyrelsen taget turen til Vestjylland for at deltage. En af dem var næstformand Rikke Josiasen: »Vi er med, fordi vi skal høre, hvad der rører sig på det uddannelsespolitiske område. Hvad er vigtigt, hvad kan vi rykke på? Vi bruger også dagene til at netværke med de mange andre aktører. Samtidig er det vigtigt, at vi er fle-

re fra hovedbestyrelsen af sted, så vi sammen får input og har det samme afsæt, når vi bagefter bruger den nye viden i vores skolepolitiske arbejde«, siger Rikke Josiasen. Årets udgave af Uddannelsesdebatten havde tre spor; et spor om rekrutteringsproblemerne i sektoren, ét om hvordan vi kan uddanne til fællesskab og demokrati, samt et om hvordan vi kan skabe et rummeligt og mangfoldigt uddannelsessystem for alle. Hvert spor bestod af flere oplæg og debatter, hvor nogle af de mest aktuelle forskere og meningsdannere deltog. På podiet var blandt andre børne- og skoleforsker Louise Klinge, forfatter Glen Bech, professor i filosofi Vincent Hendricks, uddannelsesordfører i Radikale Venstre Lotte Rod og professor i uddannelseshistorie ved DPU Ning de Coninck-Smith. ■ TEKST / FOTO JLG

Regeringens nye skoleudspil byder på 35 forslag Onsdag d. 11. oktober præsenterede regeringen sit nye skoleudspil med 35 forslag, som ifølge regeringen skal styrke kvaliteten i folkeskolen og sætte den fri. Forslagene er blandt andet: • at skoledagen skal være kortere for alle elever, og at kravet om, at 95 procent af undervisningen skal varetages af en underviser med linjefag i det pågældende fag, afskaffes. • at mere end ni ud af ti af de i alt 4.300 bindende og vejledende mål i Fælles Mål skal fjernes, og at der kommer en gennemgribende fornyelse af folkeskolens læreplaner.

• at afskaffe minimumstimetallet i faget historie og i stedet gøre det vejledende, ligesom alle andre fag i folkeskolen – med undtagelse af dansk og matematik. • at afskaffe kravet om en projektopgave i 9. klasse og i stedet gøre det til en valgfri mulighed for eleverne. • at elever i 8.-9. klasse får mulighed for at vælge en såkaldt juniormesterlære, hvor de kan bruge en til to dage om ugen i en virksomhed frem for at følge skolens undervisning. • at eleverne i 7.-9. klasse skal have dobbelt så meget valgfagsundervisning. Det nye valgfag i 8.-9. klasse kan være musik, billedkunst,

madkundskab, håndværk og design – eller som noget nyt – teknologiforståelse. • At oprette et nyt fag på 7.-9. klassetrin kaldet ’uddannelse og job’, som skal have til formål at gøre eleverne klogere på deres egne styrker og ønsker samt på de muligheder, som uddannelsessystemet og jobmarkedet byder på. • At fjerne lovkravet om 45 minutters bevægelse og i stedet lade motion og bevægelse indgå som en del af den varierede undervisning, de nye læreplaner skal inspirere til. Se uvm.dk for den fulde liste over regeringens skoleudspil. ■ SKA

NOTER Elever fra frie skoler får bevægelsespennevenner i Ukraine og Polen Et nyt internationalt skoleprojekt skal skabe sammenhold på tværs af 2.- og 3.-klasser i Ukraine, Danmark og Polen. Fra Danmark deltager 15 skoler fordelt over hele landet i projektet, der hedder Active Sister Schools, og som Dansk Skoleidræt står bag. Projektet er opstået ud fra et ønske om at støtte de ukrainske skolebørn, og idéen til selve projektet er inspireret af den mangeårige pennevennetradition, hvor skoleklasser fra forskellige lande skriver breve til hinanden. I Active Sister Schools skal eleverne fra de tre lande lære om hinandens kulturer, traditioner og geografi gennem månedlige online udfordringer med fokus på bevægelse, leg og fællesskab. Første virtuelle møde var 15. september, og håbet er, at projektet kan skabe glæde og trivsel i hverdagen for eleverne, uanset om de er elever i Danmark, eller elever i Ukraine, der modtager online undervisning eller undervisning i et beskyttelsesrum, fordi der stadig er krig. Blandt de 15 danske skoler i projektet er disse frie skoler: Broby Friskole, Århus Friskole, Fjelsø Friskole, Tybjerg Privatskole, Ørestad Friskole og Park Allé Privatskole. ■ SKA / ISTOCK PHOTO

Nyt studie om tolærerordninger understreger og overrasker Et nyt studie om udbyttet af tolærerordninger slår fast, at det har en positiv effekt at sætte en ekstra voksen ind i undervisningen. En konklusion, som forskerverdenen hidtil ikke har villet drage, da der har været en dominerende antagelse om, at man ikke havde nok viden på området, skriver Skolemonitor. Men det nye studie, som er verdens hidtil største forskningsoversigt om tolærerordningers effekt, har fundet frem til langt flere studier, end man troede, der fandtes. Det er forsker og ph.d. Mikkel Helding Vembye, der står bag studiet sammen med to kolleger fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Til Skolemonitor siger han, at studiernes resultater er enslydende: »Vi kan se, at det har en substantiel virkning at sætte en ekstra voksen ind, som sva-

rer til den virkning, man får af at øge undervisningstiden med tre lektioner om ugen eller af at reducere antallet af elever i klassen«. Et andet af studiets store resultater er, at den positive effekt opnås, uanset om den anden voksen er en lærer med specialpædagogiske kompetencer, en almenlærer eller en pædagog. »Vi kan konkludere, at det ikke er afgørende, om andenlæreren er uddannet lærer. Vi finder ikke, at der er en markant forskel på de ordninger, der bruger en lærer, pædagog eller en anden voksen. Det vigtige er derimod, at der er en ekstra voksen i klasseværelset«, siger Mikkel Helding Vembye. ■ SKA / ISTOCK

EPILOG EPILOG

AF SIMONE KAMP REDAKTØR • SKA@FRIESKOLER.DK AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov REDAKTIONEN T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ravnsøvej 6, 8240 Risskov Ansvarshavende redaktør T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Redaktør Kommunikationschef Simone Kamp • ska@frieskoler.dk Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Kommunikationschef Journalist Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk Journalist Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk

Abonnement Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk 11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk Produktion Produktion Cleanprint by Strandbygaard Vahle + Nikolaisen • ISSN 1902-3111 OPLAG OPLAG 11.196 • Oplag kontrolleret af DMO 11.078 • Oplag kontrolleret af DMO FORSIDEFOTO FORSIDEILLUSTRATION Astrid Dalum Els Cools Frie Skoler redigeres efter journalistiske Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan kriterier. Artikler illustrationer kan Skolers derfor derfor ikke tagesog som udtryk for Frie ikke tages som udtryk for Frieog Skolers LærerLærerforenings synspunkter holdninger. forenings synspunkter holdninger. De kommer til udtryk i og Foreningen mener. De kommer til udtryk i "Foreningen mener".

NSERE T

NNEEMMÆÆRRKKEE VVAA

30 38

Udgivelsesplan Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler www.fsl.dk/frieskoler

KSAG

ILLUSTRATION ISTOCK/ ISTOCKPHOTO PHOTO / FOTO CHRISTINA ANN SYDOW FOTO FRIE SKOLER

Annoncer Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk AC-AMS Media T: 21 72 59 39 ApS • annoncer@fsl.dk T: 21 72 59 39

Selvom jeg ikke har skiftet arbejdsplads på samme I Frie Skoler nr. 8 skrev vi om måde, som lærerne i temaet har, så kunne jeg allihøjskolelærer Björk Mo van Dijk. Vi skrev blandt andet, at gevel genkende mange af deres overvejelser og følelser om at lave et stort skift. hun underviste på både Testrup Højskole, Vallekilde HøjFør jeg kom ind på Journalisthøjskolen, var jeg Loyalitetsforpligtelsen spænder ben for, Ingen jul uden corona, fristes man næsten forbi Æstetik og Kultur samt Dramaturgi på Aarhus skole og Den Internationale hvordan du kan ytre dig om din arbejds- til at sige efter endnu et nedslående presseUniversitet. I de famlende år følte jeg ofte, at jeg Højskole, men vi skrev det på plads. Har du oplevet, at loyalitetsforplig- møde i december. Fjernundervisning, hjemen måde, så det var uklart, skulle forsvare mine beslutninger om at droppe ud telsen har bragt dig i et dilemma eller må- mearbejde, nedlukning og aflyste julefrokoog skifte vej. Men det var ikke tidsspilde. For mig, hvor, hvornår og hvordan hun ske i ansættelsesretlige problemer, så vil vi ster var ikke det, nogen drømte om, og det var ansat. der har overvejet alt fra astronaut til antropologi meget gerne høre om det. Du har mulighed bringer dårlige minder frem fra sidste års I øjeblikket er Björk Mo van (og lærer, faktisk), var min tid på universitetet med for at være anonym, så du ikke kommer i december, hvor der også blev trukket i håndtil, at jeg fandt ud af, hvad jeg egentlig brændte for. Dijk timelærer på Testrup Højproblemer med netop loyalitetsforpligtel- bremsen fra myndighederne. Den berømte ’rette hylde’ fandt jeg på journalistskole og vikar på Vallekilde sen eller din ansættelse. Lad os alle håbe, at skoledagene og aruddannelsen, hvor det hele pludselig gav mening: Højskole, hvor hun også tidliSkriv til mso@frieskoler.dk og lad os bejdslivet kan genåbne trygt og godt, når Æstetik og Kultur var for abstrakt og filosofisk, dragere har vikarieret. Desuden høre, hvilke dilemmaer eller udfordringer, der står 2022 på kalenderen. Her fra redakhar hun tidligere været barselsmaturgi var for kreativt – men dér, hvor jeg fik lov den har bragt dig i. ■ tionen skal der lyde et ønske om en glædetil at kombinere kreativitet, faglighed og formidvikar på Den Internationale lig jul og en god ferie til alle læsere. ■ ling, følte jeg mig tilpas. Højskole, lige som hun har væHurra for det, der føles rigtigt – uanset om det ret ansat på Testrup Højskole er at blive det samme sted hele livet eller skifte uni et semester. Frie Skoler beklager forvirringen. ■ dervejs. ■

Grafisk designer Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

C O2 K O

Det, der føles rigtigt Korrektiv Glædelig jul Er du blevet klemt af loyalitetsforpligtelsen? og et deja-vu

Journalist Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk Simone Kamp • ska@frieskoler.dk

CLIMATECALC CC-000033/DK

Cleanprint by Strandbygaard

The catalogue is a Cleanprint product, which is Cradle to Cradle Certified® Silver

Miljømærkettryksag tryksag Miljømærket 50410751 0751 5041

NY BOGPAKKE PÅ VEJ

Glæd jer til efterårets flotte udgivelser UDKOMMER 17. NOVEMBER

S TA D E LU N D | T H E R K I L D S E N

Spot på … XXX

S P OT PÅ R E F L E K S I O N

ISBN 978-87-7211-224-4

Spot på refleksion

9 788772

L I S E S TA D E L U N D | B I R G I T T E T H E R K I L D S E N

112244

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

% AT 60 MS RA B

M E DLEd 13. november Til og me ere på Læs m ogpakken k dans lf.dk/b

sæt spor

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN I alt 90 sange med lyriske illustrationer af Zarah Juul.

GA VE

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN

I FORSALG NU! Udkommer 1. november Pris: 299 kr. 20 % rabat ved køb af minimum 20 stk. Bestil på webshop.hojskolerne.dk Gør den personlig med et navn i guldtryk: Pris i alt: 419 kr.

Forlaget Højskolerne

Frie Skoler 9, 2023

Articles inside

Skoleskift for lærere