Frie Skoler 10, 2018 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 10 • NOVEMBER 2018

RONJA ER LÆSEHUND Side 24

TEMA OM KOLLEGER

Gode kolleger giver arbejdsglæde. Men hvad gør man, når det går skævt? Side 06

Har du og dine elever styr på jeres data? Med 3 gratis undervisningsmaterialer om sikkerhed på nettet kan du og dine elever lære at tage ejerskab over egen data.

Digitalfaget Prøv gratis på clioonline.dk/data

Per Schultz Jørgensen er 85 år men brænder stadig for børn, unge og familieliv.

Læsehunden Ronja har givet ro, nærvær og mere læselyst til elever på Bredballe Privatskole.

Skolelukninger er lig med flere elever på de frie skoler – især i de tyndt befolkede områder.

Det handlede om vilje, da elever på Tirstrup Idrætsefterskole løb i 24 timer i træk.

TEMA

06 KOLLEGER

Kolleger vælger man ikke altid selv og hvordan griber man det så an, når det kører skævt? Frie Skoler har sat et monopol i stævne til at diskutere dilemmaer fra lærerværelset.

fsl.dk

FÅ TJEKKET DIN ARBEJDSTID

PÅ SPORET AF LÆREREN

Tag med på ét af 15 møder om arbejdstid. Du får overblik over arbejdstidsreglerne, og kan få tjekket din egen arbejdstid af en konsulent. Læs mere på fsl.dk/arbejdstidstjek.

Kristian Andersen er landmand og møder i arbejdstøj, når han underviser på Mejlby Efterskole. Han elsker livet på landet og vil gerne være en anderledes efterskolelærer.

Indhold 20 Foreningens sider 27 Noter 36 Livets skole 40 På sporet af læreren 42 Epilog

Forsidefoto: Maria Tuxen Hedegaard

K MINUTTER med

PER SCHULTZ JØRGENSEN

»Jeg synes, det giver mening – rigtig meget mening. Jeg brænder for at give et bidrag til et bedre børneliv.« AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO SOFIE AMALIE KLOUGART / RITZAU SCANPIX

aster man et blik på Per Schultz Jørgensens kalender, kan man ikke se, at den tidligere professor i socialpsykologi er 85 år og egentlig sagtens kunne kalde sig pensionist og tillade sig at holde fri. Han holder foredrag landet over, ofte to-tre gange i ugen, besvarer e-mails tidligt om morgenen og sent om aftenen, er på vej med flyet til Aalborg den ene dag og i Oslo den anden for at dele af sin store viden om børn, unge og familieforhold. Og ikke mindst børns karakterdannelse og robusthed. Og den viden er stadig meget efterspurgt, selvom det er 18 år siden, at Per Schultz Jørgensen holdt sin afskedsforelæsning som professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han kunne holde mange flere foredrag, hvis han sagde ja til alt, han bliver inviteret til, men han er nødt til at begrænse det, for der er alligevel grænser, når man er i den ende af årstallene. Stort set dagligt ligger der i indbakken nye forespørgsler på foredrag og projekter, men han prøver at begrænse det, selvom det ikke er lysten, der mangler, for det både motiverer og glæder ham, at der stadig er efterspørgsel på hans store viden. »Det er forunderligt og indimellem også bevægende, at der stadig er brug for min viden. Når jeg tænker tilbage på de første år af mit faglige liv med oplæg i skoler og daginstitutioner, og så at jeg så stadig står her. Jeg oplever det som et enormt ansvar, jeg skal leve op til. Hvis mit budskab er så vigtigt, så skal jeg også gøre mit bedste for at bringe det ud i verden«, siger Per Schultz Jørgensen, der ofte indleder et foredrag med at takke deltagerne, fordi de er kommet, og lover dem, at de skal få noget med sig hjem, som de kan bruge til noget. »Jeg synes, det giver mening – rigtig meget mening. Jeg brænder for at give et bidrag til et bedre

børneliv. Jeg har et stort engagement i det, jeg taler og skriver om, og en stærk oplevelse af, at der er behov for at få sat ord på, hvilken retning vi skal tage. Måske står vi i en slags civilisationskrise. Selvfølgelig kan man da godt læne sig tilbage og sige, at det må andre klare. Men hvis man nu har en holdning og et bud, har skrevet bøger om det, og der er stor lydhørhed – skal man så bare sige nej tak?«, spørger Per Schultz Jørgensen, som udover at føle en forpligtelse også selv får meget ud af det. »Jeg tager oftest helt ”høj” hjem fra et foredrag, og det gælder, uanset om jeg står overfor 300 mennesker i en idrætshal eller 20 forældre i en lille daginstitution i et kælderlokale på Østerbro. Modtagelsen og samspillet, dialogen, spørgsmålene, oplevelsen af, at mit budskab bliver modtaget, og behovet for at få sat ord på, er enormt, og det motiverer mig«. *** Det er særligt Per Schultz Jørgensens seneste bog, ”Robuste børn,” der har givet ham travlhed. Bogen er den seneste og måske også den sidste i en lang stribe bøger, der er kommet fra hans hånd. Bogen udkom sidste år og blev modtaget med stor begejstring. Popularite-

Karakterdannelse er mere vigtig end nogensinde før, fordi mange børn i dag får rigeligt med påvirkninger. De har brug for en indre orden. De har brug for at opdage deres egne potentialer, så de får mod på livet. PE R S C H U LT Z J Ø R G E N S E N

ten er også kommet bag på forfatteren, der med egne ord aldrig har oplevet en sådan modtagelse af en bog. »Jeg tror, det hænger samen med, at den ramte et enormt behov hos både forældre og børneprofessionelle for at få sat ord på en ny retning, og de forstod det, jeg sagde. I 50 år har vi stille og roligt ladet socialiseringen og undervisningen overtage hele styringen af indsatsen over for vores børn på bekostning af opdragelse og karakterdannelse. Socialisering på småbørnsområdet har i høj grad en læringsdagsorden, mens opdragelse har en eksistentiel dagsorden. Det betyder, at det handler om ansvar. Det er der, min bog rammer en trend i tiden, tror jeg. Det store pendul er ved at svinge fra en næsten formålsløs læringsdagsorden mod en dagorden, der handler om dannelse og karakterdannelse, og det er netop min bogs fokus«, siger Per Schultz Jørgensen. Og det er også det, mange af hans populære foredrag handler om – børns robusthed og karakterdannelse. Han taler om at give børnene ansvar, for på den måde at blive bedre til at være sociale og agere mere selvstændigt, så de bedre kan klare sig i en individualiseret verden. Og han taler om, hvordan forældre og fagprofessionelle kan hjælpe børn med at blive stærkere, så de ikke giver op. Det kræver en indsats i hjemmet, i daginstitutionen og i skolen. Et af svarene er at styrke børns karakterdannelse, at give børnene en indre målestok, at lære børn mere ansvar og vedholdenhed, så de får en mere positiv selvopfattelse, ansvarlighed, moral og selvstændighed. »Karakterdannelse er mere vigtig end nogensinde før, fordi mange børn i dag får rigeligt med påvirkninger. De har brug for en indre orden. De har brug for at opdage deres egne potentialer, så de får mod på livet. De

skal vide, at de kan noget, og at de er noget, så de udvikler robusthed«, siger Per Schultz Jørgensen. Han har selv tre børn og ti børnebørn, som han også fortæller anekdoter om i sine foredrag, hvor han er så nærværende og intens, at man ville kunne høre selv en knappenål falde til jorden – ikke mindst fordi publikum oftest suger til sig af hans store viden. Den tidligere professor forklarer robusthed som en styrke og en modstandskraft og en evne til at kunne holde ud og sige fra. Men robusthed er også at kende sin sårbarhed, så man ved, hvornår man bliver ramt, hvornår man bliver usikker, ængstelig og trækker sig tilbage. Nogle af kodeordene er faste normer og rammer, nærvær, mere fokus på processen end på resultatet, men også at inddrage børn og hjælpe dem med at få ejerskab. »Det er vigtigt, fordi vi lever i et opbrudssamfund med en stigende individualisering, frihed til at gå egne vegne. Det lægger et stort pres på den enkelte. Vi skal kunne klare det hele selv«, siger Per Schultz Jørgensen. Han tillægger de nye familiemønstre en af grundene til, at det kan være svært at være barn og ung i dag. Småbørnsmødre er på arbejdsmarkedet, mange børn er i daginstitution, fra de er ti måneder, og antallet af skilsmisser og nye familieforhold er tårnhøjt, og det giver en helt anden familiestruktur, som stiller nye krav til børn, forældre og fagprofessionelle omkring børnene. »Det her er ikke en kritik af vores samfund i dag. Der er også mange gode ting ved den måde, vi lever på i dag, men man skal være bevidst om, at det stiller nye krav«. *** Det er tydeligt, at Per Schultz Jørgensen stadig brænder for

børn, unge og familieforhold, og at han stadig gerne deler ud af sin store viden baseret på mange års forskning og den faglig karriere, der rækker mange årtier tilbage. Hans første bog udkom i 1975. Men han er også bevidst om, at det ikke kan blive ved – selvom han gerne ville. »Jeg er i gang med en nedtrapning, stille og roligt. Hver gang jeg siger nej, er det en del af processen. Jeg ved godt, at det er på lånt tid – det er det selvfølgelig for alle – men for mig er den runde, jeg er i gang med nu, en slags afrunding«, siger Per Schulz Jørgensen. Der skal også være tid til familien og ikke mindst hans hustru, Ellen, der er socialrådgiver og deler hans engagement i det sociale område. Men også tid til andre fritidsinteresser, og det bliver der også. Venner kigger ofte forbi hjemme i Farum, der er besøg af børn og børnebørn og tid til en snak. Og der er tilknytning til flere faglige grupper. Og så er der alle de almindelige sysler med at passe hus og have, børnebørn, læse bøger og de tre aviser, der dagligt dumper i postkassen. Per Schultz Jørgensen slapper af med at se fodbold i tv, lytte til musik og sætter sig også gerne selv ved klaveret eller spiller på klarinetten. Han rejser til Årø, hvor familien har et sommerhus, eller til London, hvor en datter med familie bor. Og så skriver han stadig mange artikler. »Jeg holder virkelig meget af at skrive. Det er en vigtig kreativ proces«, siger han. Havde døgnet flere timer, ville han læse mere, gå til flere koncerter og være endnu mere sammen med Ellen og resten af familien. Men foredrag og skriverierne tager stadig en del tid. »Familien kan godt synes, det er lige rigeligt, og det er det vel også engang imellem, det ved jeg godt. Jeg har nogle gange sagt ja til for meget. Men min kone og

PER SCHULTZ JØRGENSEN Baggrund Per Schultz Jørgensen (født 1933) blev uddannet folkeskolelærer i 1955, cand.psych. i 1968 og dr. phil. i 1983. Han har været adjunkt og senere lektor ved Københavns Universitet, forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og fra 1991 tilknyttet Danmarks Pædagogiske Universitet som professor i socialpsykologi. Per Schultz Jørgensen har bl.a. forsket i familieforhold, børns sociale identitet og udsatte børn og unge. Han har været medlem af Børnerådet fra 1994-2001 og formand fra 1998-2001. Han har modtaget flere p r i s e r, b l a n d t a n d e t UNICEF PRISEN 2015.

mine børn deler også glæden over, at indsatsen både giver mening og indhold i tilværelsen og er med til at sætte en dagsorden på børneområdet«. Om han på et tidspunkt rydder kalenderen, siger stop og kalder sig pensionist på fuld tid, ved han ikke og ej heller, hvornår den tid eventuelt kommer. »Det er svært at svare på. Jeg føler mig i den grad privilegeret, helbredmæssigt, mentalt og socialt. Jeg er taknemmelig. Men som jeg nævnte, er jeg også i gang med en afrunding, hvor jeg samler op og formidler det budskab, jeg står for. Lad os sige en sidste runde. En slag farvel og tak«. ■

KOLLEGER AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Vi er sammen med dem hver eneste dag på lærerværelset – kollegerne. Men hvad gør man, når det går skævt, og hvordan tager man den svære snak med en kollega? Frie Skoler sætter fokus på kolleger, og vi bringer en guide til, hvordan du kan tage den svære og nødvendige snak med en kollega. Vi har sat et monopol i stævne for at diskutere en række dilemmaer, vi ved, der kan være mellem kolleger på lærerværelseet.

TEMA

Kære monopol. Jeg har en kollega, der... AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Hvad siger man, når ens kollega også er lærer for ens barn, og man er utilfreds med undervisningen? Hvordan griber man det an, når ens nærmeste kollega indleder et forhold til skolelederen? Og hvordan siger man til sin kollega, at hun snakker for meget og forstyrrer forberedelsestiden? Med inspiration fra radioprogrammet Mads og Monopolet har Frie Skoler sat tre lærere i stævne til diskussion af nogle af de dilemmaer, vi ved, der er på lærerværelserne.

SÅDAN HAR VI GJORT Dilemmaerne er fra virkelighedens verden på skolerne. De er ikke opdigtede, men er blevet omskrevet og anonymiseret.

Monopoldeltager Jane Petersen, 52 år, lærer på Bordings Friskole.

Monopoldeltager Claus Lynggaard, 43 år, lærer på Mariendal Friskole.

Monopoldeltager Sarah Feguen, 28 år, lærer på Nørrebro Lilleskole.

Utilfreds med kollegas undervisning af mit barn

skal, og nu har det stået på længe. Hvis jeg ikke var kollega, så havde jeg for længe siden klaget over læreren. Jeg ved, at der er andre forældre, der overvejer at klage, men jeg synes ikke, at jeg kan gå med i en forældreklage, uden at jeg har konfronteret min kollega. Kollegaen har det lidt svært, har været ramt af stress og er ikke helt på toppen. Kære monopol – hvad skal jeg gøre?

lega også. Det skal være meget grelt. Og så vil jeg – lidt konfliktsky, som jeg er – forsøge at få andre til at føre ordet. Men som god kollega vil jeg advisere kollegaen om, at der måske kommer noget.

Kære monopol. Jeg er lærer på en mindre skole, hvor mine egne børn også går. Jeg er glad for arbejdet, men jeg er utilfreds med den undervisning, min søn får af en af mine kolleger. Rent kollegialt har vi det godt sammen, jeg og kollegaen, der er klasselærer for mit barn, og hun er også meget vellidt på skolen blandt de andre kolleger. Men gennem længere tid har jeg haft en fornemmelse af, at min kollega ikke har styr på sine ting, møder uforberedt op til timerne og leverer halvdårlig undervisning. Det er gået op for mig, at hun simpelthen ikke er dygtig nok rent fagligt og måske også er lidt doven, så eleverne ikke lærer det, de skal. Jeg har forsøgt at guide min kollega, som er forholdsvis nyuddannet, og jeg har forsøgt som kollega at være lidt konstruktiv omkring hendes undervisning. Jeg er i øvrigt heller ikke enig i min kollegas vurdering af mit barn – hverken socialt eller fagligt. Nu overvejer jeg, om jeg bare skal flytte mit barn fra den skole, jeg selv er ansat på, velvidende, at jeg er nødt til at give en forklaring – eller om jeg skal konfrontere min kollega. Jeg har også overvejet, om jeg skal gå til skolens ledelse, men jeg føler, at det vil være at gå bag min kollegas ryg. Jeg frygter, at min søn ikke lærer det, han

 CLAUS: Der er jo flere lag i det, når man har børn på ens egen skole. Hvis man går til sit barns lærer som forælder, så gør man det som forælder. Går man til en kollega som kollega, så gør man det som kollega, og så gør man det professionelt. SARAH: Hvis man vil problematisere noget, er det vigtigt, at man gør det som fagperson, så man ikke er følelsesmæssigt involveret, og så man ikke siger det som forælder. Måske kan man få sin bedre halvdel til at være den forælder, der går til forældremøderne og involverer sig i klassen, for det kan også være ubehageligt som lærer at stå og undervise en kollegas børn. JANE: Jeg vil mene, at utilfredsheden skal være meget grel, før man overhovedet blander sig, for det er et andet forhold, når man er kol-

Hvad mener du med at lade andre føre ordet? JANE: Lade andre i forældregruppen føre ordet, hvis det er en generel utilfredshed. Og hvis det er så grelt, så må der være en generel utilfredshed. Men jeg ville aldrig, hvis jeg kunne vælge, aldrig sætte mit barn på min egen skole. Det ville jeg aldrig gøre. SARAH: Jeg er meget enig. Det ville jeg heller aldrig. Også af den grund, at hvis du som lærer skal stå og sige noget, der kan være ret udfordrende enten fagligt eller socialt, så bliver det endnu mere udfordrende. CLAUS: Uanset hvad så skal man være et ordentlig menneske over for dem, man omgås. Hvis der kommer en forælder og siger, at en kollegas undervisning er dårlig, ville jeg aldrig spille med på den – uanset om jeg kender forældrene eller ej. Problemet er, hvis det er et problem, at det er ens eget barn, det går ud over. Hvis man har en kollega, som ikke yder en indsats, om de har mit barn eller ej – det er et fedt – vi er forpligtede over for hinanden til, at det er den samme retning, vi har, og at de børn, der kommer ud fra vores skoler, er søde, rare og

TEMA

dygtige og har fået den nødvendige læring. SARAH: Vi oplever jo ofte, at det er mig og mig og mit barn. Det er de briller, de fleste forældre har. Mit barn har det ikke godt i klassen osv. Derfor er det også lidt interessant, at det er de briller, den lærer her har på, når hun nu selv er lærer. Overvejelserne går jo på, om læreren her skal gå til en kollega, ledelsen eller flytte sit barn til en anden skole? JANE: Det synes jeg ikke, hun skal. Gå til de andre kolleger, og spørg, hvordan oplever du mit barn? Hun skal finde ud af, om det er hende, den er gal med, eller hvordan de andre oplever barnet. Hvis der nu er tale om en dårlig kollega, der ikke er dygtigt nok, så skal man jo heller ikke beskytte de dårlige kolleger, det vil jo udhule ens skole. Men hun skal ikke flytte barnet, det vil være for drastisk, men det vil også betyde, at man ikke træder i karakter over for ens egen skole. SARAH: Men nu har læreren ikke så mange år på bagen og er måske også lidt sårbar. Det taler jo for at gå til skolelederen med en bekymring frem for at gå til lederen og sige, jeg synes ikke, hun gør det godt nok. JANE: Jeg ville prøve at skabe en dialog med kollegaen først. Og så gå til ledelsen bagefter, hvis det vel at mærke er en ledelse, jeg har tillid til, og en ledelse, jeg ved, ikke gør forskel, fordi der også er noget stress indblandet. Men jeg ville snakke med de kolleger, jeg vidste, ikke går videre med det, og få nogle råd først. CLAUS: Det handler også om, hvor stor skolen er. Hvis man nu sidder 12, og lederen er en del af lærerkollegiet, fordi han også underviser. Jeg synes, man skal gå til hinanden direkte. Også selvom det er nogle, man ikke er i team med, så bør man kunne gå til hinanden og sige, hvordan står det til med dig? Er du kommet ovenpå? Måske kan man den vej rundt komme lidt ind på det, inden man går til ledelsen. Men motivet i dette dilemma, hvor man er bekymret for sit eget barns fremtid, det bryder jeg mig ikke om. Det bør man adskille. Vi arbejder det samme sted, og vi er interesserede i, at vi trives, at vi har det godt og er et godt arbejdsfællesskab, og det er den vej, man skal tage fat. JANE: Men det er svært at sige. Man ved, hvor følsomt det er at være lærer, det er hjerteblod, og jo yngre kollegaen er, jo sværere er det. Sårbarheden er der. Der er ikke den pro-

fessionalisme, som kommer med årene. I perioder føler man, at alt man gør, bliver målt og vejet, og så vil det være livets undergang og et kæmpe nederlag at få kritik. Sådan oplever jeg mange unge kolleger, jeg har også selv været der og er der i perioder stadig. Jeg synes, det er en god ide at bruge de folk på ens lærerværelse, man kan snakke med om de svære ting.

Min kollega har en affære med skolelederen Kære monopol. Jeg sad en aften sammen med min mand på en restaurant langt fra den skole, jeg er ansat på. Til min store overraskelse så jeg ud ad vinduet, min mandlige skoleleder, som netop er blevet skilt, kom gående hånd i hånd med min nærmeste kollega, en lidt yngre kvinde. Jeg blev meget overrasket over, at de tydeligvis har et forhold, hvilket jeg ikke havde hørt om, selvom min kollega og jeg deler mange ting. Jeg er selvfølgelig overrasket, men min bekymring går nu især på, at der om få dage er lærermøde, hvor vi skal drøfte samarbejdsproblemerne mellem personalet og skolelederen – et samarbejde, der længe har været lidt anstrengt på grund af uenigheder om løn og arbejdstid. Jeg bliver på mine kollegers vegne utryg ved, at min kollega sidder med ved mødet og dermed kan referere alt til skolelederen, som hun åbenbart har et forhold med. Og jeg bliver ærlig talt også lidt sur over, at jeg har talt fortroligt med hende om blandt andet ledelsen, uden at hun har fortalt mig om sin særlige relation til ham. Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gribe min nye viden an. Skal jeg afsløre affæren mellem skolelederen og min gode kollega ved at konfrontere kollegaen eller skolelederen? Eller skal jeg blot lade som ingenting, velvidende, at vi på det kommende personalemøde kommer til at drøfte skolelederen og vores utilfredshed med ham? Og kan hun undgå at bemærke, at jeg nu har noget på hende? Kære monopol, hvad synes I, at jeg skal gøre?

 SARAH: Den er svær… CLAUS: Hun skal lade som ingenting. Hun skal gå til det møde der, og så skal hun lade som ingenting og sige sin mening om skolelederen. Men det er jo en aktuel frygt for, at der sidder

kolleger, som kommer til at sige noget rigtig dumt om skolelederen… CLAUS: Men det er bare vilkårene. Man skal sige det, man har lyst til, og man skal gå til det møde med det for øje, at man siger, hvad man mener. Også selv om mødet kan blive refereret til skolelederen af en kollega, som har et forhold til lederen? CLAUS: Hvis det skulle komme så vidt, at man bliver fyret, fordi man har sagt noget om skolelederen på et møde, så må man jo smide trumfkortet, at nogen må have afsløret for skolelederen, hvad der er blevet sagt på det møde. Jeg mener ikke, at man kan tage sig af, at der sidder en kollega med et forhold til skolelederen. Er I enige? JANE: Njaa, det afhænger af, hvordan kollegaen er. I den ideelle verden ville jeg trække kollegaen til side og sige, hør her, jeg så jer altså forleden. Jeg ved godt, at jeg ikke skal blande mig i det, men hvordan har du det med at sidde og lytte til kritik af ham, og så kan man få det på det rene. Men det kan jo også være, at kollegaen er så tjekket og så professionel, at hun godt kan være uenig med skolelederen, selvom hun har et forhold til ham. Hvis jeg fornemmer, at hun er en sladrehank, som refererer mødet til skolelederen, så tror jeg måske, jeg ville gå til tillidsmanden, og så kan det være, at hun ikke skal være med til at diskutere disse ting på mødet. Men det handler også om, at hun er skuffet over, at kollegaen ikke har fortalt, at de har et forhold, nu hvor de har drøftet ting om skolelederen. Hun har sagt noget om skolelederen i fortrolighed. CLAUS: Der er forskel på, om man er veninder, eller om man er kolleger. At en kollega ikke har sagt, at hun har et forhold til en anden på arbejdspladsen, den må man æde. Men nu er det chefen? CLAUS: Måske ved de ikke, om det er noget, de skal bygge videre på. Han er lige blevet skilt, og der er tumult. Det kan man ikke forlange, bliver fortalt. Der er masser af ting, der ikke kommer andre ved. Det er deres business. Skal hun konfrontere kollegaen? SARAH: Jeg tror, hvis det var mig, og det

TEMA

var en tæt kollega, så tror jeg ikke, at jeg kunne lade være med at gå til kollegaen og fortælle, hvad jeg havde set. Det kunne jeg ikke. Så må kollegaen jo selv afgøre, om man vil fortælle, eller om man vil klappe i som en østers. JANE: Jeg tror heller ikke, jeg kunne holde mund. Det ville være for mærkeligt. CLAUS: Jeg synes ikke, man skal blande sig, uanset hvad. Det må jeg sige. Men der er det her møde – skal hun bare lade som ingenting og håbe på, at der ikke er nogen af kollegerne, der siger noget alt for dumt om skolelederen? CLAUS: Hun skal bare lade det møde køre, som hun ellers ville have gjort. JANE: Jeg ville klart bruge tillidsmanden. For det kan jo blive farligt sådan noget. SARAH: Ja, for der er jo noget i klemme i forhold til det her møde. Hvis nu en kollega begynder at sidde og kæfte op om den her skoleleder, så sidder man jo lidt i klemme. Så er det heller ikke en behagelig situation at sidde i med denne viden. Hvis man går til tillidsmanden, så skulle det være for at beskytte kollegerne. CLAUS: Jeg har set noget, der er privat, og det er deres business. Og jeg ville også sige det, jeg ellers have planlagt, og hvad jeg synes til det her møde. Jeg synes ikke, man skal gå ud og offentliggøre kollegaens og skolele-

derens forhold. Man er også nødt til at give dem en chance for at finde ud af, hvad de vil, hvis det nu er helt nyt.

Eleverne mobber min kollega i den årlig revy Kære monopol. Jeg er lærer på en mindre skole, hvor de ældste elever hvert år laver en revy, hvor de laver sjov med lærerne. Revyen har en tendens til at blive grovere og grovere år for år. Særligt er der tendens til, at det går ud over en enkelt lærer, som hvert år bliver hængt lidt mere ud end de andre lærere. Jeg synes, eleverne går over stregen, og det er tydeligt, at min mandlige kollega tæt på pensionsalderen ikke synes, det er sjovt. Nu er jeg bekymret for, hvor grove eleverne vil være i år. Jeg har drøftet det med min skoleleder og forsøgt at få revyen afskaffet eller få den styret i en pænere retning, men det er han ikke enig i. Det er mine elever, som skal stå for revyen i år, og jeg har overhørt en del af planlægningen. Det er ikke usandt, hvad eleverne gør grin med, men min kollega er tydeligvis utilpas med revyen. Jeg har overvejet at tale med mine elever om det og opfordre dem til at opføre sig ordentlig og tænke over, om de med revyen så-

rer nogen. Men jeg er bange for, at jeg ved at snakke med dem, kommer til at afsløre for eleverne, at min kollega ikke bryder sig om det og bliver berørt af det. Jeg har også overvejet at advare min kollega og opfordre ham til at blive væk, når revyen skal opføres, og jeg har overvejet, om jeg bør gribe ind på scenen og stoppe revyen, hvis eleverne bliver for grove – velvidende, at jeg så går imod min skoleleders beslutning om, at eleverne skal have lov. Kære monopol – hvad gør jeg?

 JANE: Det har jeg en helt klar holdning til, for hele den der hånelses- og ydmygelseskultur, som vi ser mere og mere af, det er en dårlig kultur. Og selvfølgelig kan lærerne ikke tåle hvad som helst. Jeg vil sige det til min klasse. Det er bare no-go. Han er alt for sårbar, alt for udsat. Folk har forskellige grænser, og det skal de have lov til. Men udleverer man så ikke kollegaen?

JANE: Jo, en lille smule. Men det er jo pest eller kolera. Hvis jeg ikke har ledelsens opbakning, så må jeg tage kampen alene, for jeg kan ikke tage sådan noget der. SARAH: Jeg er ret enig. Jeg kunne ikke holde til at se, hvis en kollega bliver gjort til grin på den måde. Og de yngre elever ser jo det her, suger til sig og spejler sig i de store. Jeg ville rammesætte det fuldstændig. Vi gør

TEMA

problematisk. Man kan jo godt sidde i et team, hvor man synes, at man laver det hele. Og hvordan siger man det? Det er meget svært. Det fedeste er da, hvis man går lige til makronerne, men jeg synes, den er rigtig svær. Man kan også høre nogle sige, at arh, men hun har heller ikke så meget overskud, hun har også haft et hårdt liv eller ... SARAH: Aarhjjj … Okay, jeg ved godt, hvad du mener, men jeg synes bare, man skal holde sine undskyldninger for sig selv. JANE: Men på nogle skoler er der jo en rummelighed, hvor man beskytter hinanden, og der er forskel på, hvor mange ressourcer vi har. Nogle er totalt høje energimennesker, andre er lidt smådepressive. Jeg synes, man skal forsøge at rumme hinanden, men der er selvfølgelig også en grænse. Og det tror jeg måske, man skal tage med teamkoordinatoren. SARAH: Det er faktisk en god idé.

jo som lærere meget ud af, at eleverne ikke skal håne hinanden, men det her er jo faktisk mobning af en lærer. CLAUS: Jeg er enig i, at det til hver en tid er os, der skal have styringen. Er der noget moralsk forkert i det, der bliver gjort, så er det os, der skal sætte grænserne for det og sætte en stopper for det.

En kollega i teamet laver ingenting Kære monopol. Jeg er lærer i et overgangsteam, som har mange opgaver, vi selv skal fordele imellem os. De fleste kolleger er gode til at påtage sig opgaver, men der er en, som altid springer over. Det lykkes ham ikke at melde sig til ret meget, mens andre har mange flere opgaver. Jeg har det svært med, at alle får lige mange timer for teamets opgaver, og finder det uretfærdigt, at særligt én kollega laver væsentligt mindre end resten af teamet. Jeg synes, det kan være svært at sige højt, for det er at påstå, at min kollega ikke laver ret meget. Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an. Med til historien hører, at han har et lidt iltert temperament, og jeg er i tvivl om, hvordan han vil reagere, hvis jeg påtaler hans indsats, og jeg er også i tvivl om, hvordan han vil reagere, hvis han finder ud af, at jeg er gået til ledelsen.

Jeg er ret sikker på, at mit team deler min holdning, men jeg synes alligevel, det er en lidt svær snak at tage hul på. Hvad skal jeg gøre?

 SARAH: Jeg synes ikke, det er så svært. Lad os sige, at der er ti opgaver, så uddeler man bare fem til hver, og så må man bytte internt. Man må bare dele det lidt hardcore ud. JANE: Du er ikke så konfliktsky. SARAH: Nej, det er jeg ikke. Jeg ville sige det. JANE: Jeg synes jo, det er sprængfarligt. SARAH: Men sort på hvidt – hvorfor skulle jeg lave mere end den anden? Vi får lige mange timer for det. Ellers må man jo gå til sin ledelse og sige, hør her, vi kan ikke helt blive enige om det i teamet, og så må man jo spørge, om man kan få lagt fem timer eller noget oveni, for jeg synes faktisk, at jeg bruger rigtig lang tid på det her. JANE: Der er også forskel på ambitionsniveau. Nogle kan sidde i uger med noget, som andre hurtigt lige ordner. Men der er også forskel på, hvor meget energi man lige har. Man kan jo ikke vide, om han har ægteskabelige problemer, eller om der er problemer med hans kunstneriske virksomhed osv., osv. SARAH: Men så skal han bare ikke have timer for det. JANE: Nej, men det er jo noget med rummelighed, for hvis man først begynder at blive politimand over for hinanden, det er meget

De får et særligt tillæg for at påtage sig den her opgave, og det synes vores lærer i dilemmaet faktisk, at kollegaen skal fratages. Synes I også det? CLAUS: Hvis der står det samme på vores lønsedler, så fordeler vi det ligeligt. To opgaver til hver. Og så kan det godt være, at vi ikke gør det lige grundigt. Men på et tidspunkt må der være en, der siger, du laver for lidt. Men det er svært at sige. JANE: Det er en ledelsesopgave. CLAUS: Jeg er klar fortaler for, at det her skal der gøres noget ved. Vi deler det ud. Bum. Hvis ikke det bliver gjort, så er der noget at holde en person op på. Og så kan man sige, jamen, det var Johannes opgave. Og så må hun selv stå til ansvar for det. JANE: Men det er jo mega farligt kollegialt. Jeg synes, det er en ledelsesopgave. Det er jo lidt det samme som de selvstyrende teams. Det er at give lorten videre. Det er jo enormt bekvemt for ledelsen, at lærerne selv skal sidde med det. CLAUS: Jeg synes bare, det er nemmere at gå til ledelsen med noget konkret i stedet for at sige, jeg laver det hele, de andre melder ikke ind. Så må ledelsen tage en snak med den ene. JANE: Jeg ville drøfte det med min teamkoordinator, hvis jeg har tillid til vedkommende vel at mærke. Og så er det noget, man kan løse praktisk og sige, hvem laver holdfordelingen denne gang? Det er din tur. SARAH: Eller trække lod om de der opgaver.

TEMA

Min kollega er måske beruset på jobbet Kære monopol. Jeg har en kollega, som jeg ved, har haft det svært og har været udfordret af personlige og familiære problemer. Gennem længere tid har jeg nu haft en mistanke om, at han har et alkoholproblem. Jeg har bemærket, at han lugter af spiritus, og han har ofte en lidt usædvanlig opførsel. Jeg er ret sikker på, at jeg er alene med min mistanke, så jeg synes, det er lidt svært at drøfte med en kollega. Jeg kan ikke bevise misbruget, og reelt er det blot en mistanke og en fornemmelse, jeg har, der siger mig, at han er beruset i arbejdstiden. Men jeg føler, at jeg bør reagere, da han ud over at være lærer på skolen også er chauffør for skolens svømmebus og for bussen, når eleverne skal på udflugt, da han har stort kørekort. Jeg frygter både for elevernes sikkerhed, men jeg er også bekymret for min kollega, som jeg tror, har brug for professionel hjælp. Jeg har overvejet at konfrontere min kollega, at gå til en kollega eller gå til ledelsen, men jeg har også overvejet, om jeg skal ringe til politiet en dag, hvor jeg ved, at han sidder bag rattet i skolens bus, velvidende at alle eleverne vil være med i bussen. Kære monopol, hvad gør jeg med min mistanke?

 SARAH: Den er svær, for jeg ville også være lidt påpasselig med bare at sige, at han har et problem. CLAUS: Men hvis man er et fornuftigt menneske og har en mistanke, så går man ikke rundt og har en mistanke ret længe. Er det buschaufføren, det handler om, så ville jeg straks gå til ledelsen, for så er det ude af mine hænder. Hvis jeg gik rundt med denne mistanke, og de så kører i havnen eller et eller andet, det ville jeg jo ikke kunne leve med. JANE: Jeg ville gøre det samme. Her ville jeg ikke være så konfliktsky. Så I er enige? SARAH: Ja, det tror jeg. Om du kører bussen eller ej, så er det bare skide uansvarligt, hvis du er beruset, når du har med børn at gøre. Måske ikke, når du står og underviser, men når du er ude på ture, i trafikken og så videre. Det er bare uansvarligt. JANE: Det kan jo være svært, hvis det er en velfungerende alkoholiker, men det er det med bussen, der gør den helt store forskel. Men det er trods alt bedre, at det kommer fra

kollegerne, end at det kommer fra forældre. Der er også noget behandling og en hjælp til kollagen, der skal sættes i værk.

Min kollega snakker for meget og forstyrrer mig Kære monopol. Jeg har en kollega, som har det svært kollegialt, og som ikke er en del af fællesskabet på lærerværelset. Kollegaen har det ikke særlig godt og har haft forskellige personlige udfordringer, som hun tydeligvis har et stort behov for at tale om. Der er ingen af mine kolleger, som viser interesse i at bruge tid på hende. Tværtimod fornemmer jeg, at de vender ryggen til, så snart hun nærmer sig, fordi samtalerne med hende kan trække ud og tage meget lang tid. Jeg vil meget gerne lytte, men problemet er, at hun tager meget af min tid – både mine pauser i frikvarterne og min forberedelsestid, så jeg har svært ved at få lavet noget. Jeg vil gerne hjælpe hende, men jeg synes egentlig også, at mine kolleger burde bidrage med at lytte og hjælpe hende ind i fællesskabet på lærerværelset. Det største problem er, at hun tager al min tid. Jeg tror, hun vil blive alt for ked af det, hvis jeg siger det til hende, så det nænner jeg næsten ikke. Kære monopol, hvad skal jeg gøre?

 SARAH: Hun skal sige det til hende. Det skal hun. Der findes ikke noget mere irriterende end folk, der knevrer løs om sig selv. Det er forfærdeligt, og hun skal sige det til hende på den bedst tænkelige måde. Og hvordan gør man det? SARAH: Det er noget med at skabe rum og tage det op, hvor ingen andre hører det. Fredag eftermiddag måske. En dag, hvor man kan sige, at jeg har virkelig brug for at sige noget til dig, og så må man prøve at sige det til hende på en pæn måde. Det er den eneste måde, hvorpå personen forstår det. Det ville selvfølgelig være svært at sige, og man skal nok også give det noget tid, inden man bare går hen og siger til en kollega, at du taler for meget. JANE: Men det er også problematisk, at de andre vender hende ryggen og ikke er åbne for at lytte til hende. Alt det her med, at man ikke sætter sig hos de nye, de der sofagrupper, hvor alle de gamle sidder, der mang-

ler overskud til at snakke med dem, man ikke snakker så meget med. Det er de samme, der tager sig af og snakker med de nye, der er mange venindeklubber osv. Det synes jeg, er problematisk, når vi samtidig prædiker rummelighed for børnene, legemakkere, tvunget samvær osv. Det er en arbejdsplads, og alle skal have det godt. Det er et professionelt anliggende. Er det noget med at gå til ledelsen og sige, hør her, lærerværelset fungerer ikke? JANE: Ja, det tror jeg nok, jeg ville gøre. Jeg ville sige, at der er brug for at italesætte det her – ikke om personen, men som en generel tendens. CLAUS: Man kunne også lave det som en pædagogisk dag, hvor man kan drøfte det, så kan man få sagt, hvad man synes om den case. Jeg er enig i, at man skal sige det noget af vejen. Men jeg tror, jeg vil vende den om og sige, mandag til torsdag er jeg i gang med alt muligt, kopiere osv. Kan vi tale sammen fredag i næste uge, så kan vi sidde en times tid og sludre. SARAH: Men nu hende her har det lidt svært. Jeg ville også forsøge at skabe rum for, at man møder hinanden i øjenhøjde. CLAUS: Man er nødt til at sige, hør her, jeg har desværre ikke tid lige nu, og så skal man gå til den pædagogiske leder og sige, der er et problem. Det er de samme, der sådan og sådan. Skal vi bare lade stå til, eller hvad kan vi gøre. SARAH: Det er en leders ansvar at sørge for, at man kollegialt har det godt, i form af at der er nogle sociale arrangementer, og at alle har det godt, men det er jo ikke en leders ansvar, at alle taler med hinanden, så derfor synes jeg, at hvis der er et problem med en enkelt, så må man gå til den ene person. JANE: Men er det ikke et kollektivt problem, hvis der er en, der er udenfor? SARAH: Jo, men man må også være lidt grov og sige, at der er jo en rigtig god grund til, at de andre ikke vil snakke med hende, så det er jo hende, der skal arbejdes med. Hvorfor skal vi alle sammen ændre os for en person? Jeg ville ikke turde smide det over på en ledelse, for så skal vi alle sammen stå der og på ture til Sverige og alt muligt, for en persons skyld ... CLAUS: Men det er jo også en virksomhed, som skal drives, og som skal fungere. Alle led skal fungere, og det er ledelsen, der har ansat nogle, som ikke bidrager til fællesskabet. ■

TEMA

Du skal tage snakken

med den irriterende kollega AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION HELLE SCHEFFMANN

En irriterende kollega kan som regel kureres med en venlig konfrontation og ved at få aftalt nogle fælles, professionelle spilleregler, der skaber tryghed og gør uenighed til et gode.

ange kender det: Den irriterende kollega. Kollegaen, der altid kommer for sent, springer over, hvor gærdet er lavest, taler højt og længe om sig selv, sladrer, deler alt for generøst ud af privatlivet, fedter for skolelederen eller lader sin livsdræbende perfektionisme overtage alle projekter. Det tager ikke mange år på arbejdsmarkedet at finde ud af, at de er her, der og alle vegne. Og at de langsomt kan dræne dig for din livsglæde og optimistiske energi. Men de drænende mennesker kan i langt de fleste tilfælde undgås, hvis du forsøger dig med en venlig konfrontation. »Flere og flere studier viser, at en person med en generende adfærd stopper, hvis vedkommende blot bliver konfronteret med sin irriterende adfærd. I 65-80 procent af tilfældene forholder det sig sådan. Så stopper vedkommende«, siger psykiater Jody Foster, der

leder af afdelingen for psykiatri på Pennsylvania Hospital i USA og er medforfatter til bogen ”The Schmuck in my office” ("Fjolset på mit arbejde"), der handler om, hvordan du tackler en besværlig kollega. Problemet med konfrontationen er desværre, at de fleste mennesker ikke bryder sig om den, og at den irriterende kollega så aldrig får noget at vide om sin adfærd. »De fleste folk har ikke lyst til at være skyld i en konflikt. Af frygt for et skænderi, repressalier, ineffektivitet. Men sandheden er, at hvis vi gør det, så kan vi spare så meget tid. Og hvis vi ikke siger noget, så bidrager vi til problemet«. Kig indad, når noget irriterer dig Det er ganske normalt at finde en kollega irriterende eller besværlig, og som regel er der ingen, der bærer skylden, fordi det i bund og grund blot handler om forskellige væremå-

der, siger Jody Foster. I stedet handler det om at anerkende forskellene og finde en måde, I kan arbejde sammen på. Ifølge Jody Foster bør du se dig omkring og finde ud af, om dine andre kolleger har det på samme måde med vedkommende, og om du overhovedet kan pege præcist på, hvad det er, der irriterer dig. Ofte er det svært at sætte en finger på noget bestemt – særligt fordi en del af svaret skal findes ved at kigge indad. »De ting, der irriterer dig ved andre, giver som regel nogle hints om dig selv. Hvis jeg for eksempel arbejder sammen med nogle, der hele tiden søger opmærksomhed, og det gør mig vanvittig, men ikke andre kolleger vanvittige – hvad skyldes så det?« siger Jody Foster og forklarer med et eksempel fra sin egen praksis. »For mange år siden irriterede mine narcissistiske patienter mig langt mere end alle andre patienter. Og så kom jeg i tanke om, at

TEMA

de mindede mig om min far, fordi han altid formåede at føre enhver snak over på sig selv. Og de mindede også lidt om mig selv og nogle af de ting, som jeg ikke bryder mig om ved mig selv«. Konfrontation kan give tryghed I Danmark er arbejds- og organisationskonsulent Gitte Daugaard enig i, at vi skal turde konfrontere de kolleger, der frustrerer os. Hvis vi formår at tage konfrontationen på en ordentlig måde, kan det skabe en kultur af tryghed. »Hvis vi skal udvikle hinanden og lære noget af hinanden, så skal vi ind og have den tillid, hvor vi tør være uenige. Det er der en masse god dynamik i. Men er den tillid ikke til stede, og forstår vi ikke hinanden, så får vi et formelt og overfladisk samarbejde«, siger Gitte Daugaard, der har fungeret som ekstern konsulent på Branchefællesskabet for Ar-

bejdsmiljøs pjece om vold og konflikter i skolen. Gitte Daugaard opfordrer til, at I på skolen får undersøgt og aftalt, hvad I egentlig forventer af hinanden, hvordan I taler sammen, og hvad I kan tillade jer. Fordi fælles fodslag giver de bedste løsninger og det bedste arbejdsklima. »En arbejdsplads er jo en professionel komsammen. Jo mere vi kan være enige om, at vi først og fremmest er her for at løse en arbejdsmæssig opgave, jo bedre. Så det ikke bliver familiemønstre, når familiemønstre er værst«, siger hun og uddyber. »Det betyder ikke, at I nødvendigvis skal være enige om alting, men at I kan finde retning sammen og opføre jer som gode kolleger over for hinanden. Vi skal kunne håndtere uenigheden, men også være rummelige. Det kræver løbende, at jeg flytter mig lidt til den side, og du til den side. Fordi hvis selv de

mindste ting hele tiden er en kamp, så bliver det enormt slidsomt at gå på arbejde, og så bliver energien brugt på relationen til kollegerne og ikke på eleverne«. ■

JODY FOSTER

Leder af afdelingen for psykiatri på Pennsylvania Hospital i USA og medforfatter til bogen ”The Schmuck in My Office” (Fjolset på mit arbejde), der handler om, hvordan du håndterer en besværlig kollega, og hvordan det i de situationer ofte giver mening at se indad. Jody Foster er også professor på Pennsylvania Universitet.

TEMA

GUIDE

Sådan tager du den svære samtale AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION HELLE SCHEFFMANN

Små irritationer og besværligheder slipper du næppe for på arbejdspladsen, men hvis du er endt i en konflikt, bevidst undgår en kollega eller bliver påvirket i dit privatliv af frustrationerne over vedkommende, så er I nødt til at få talt sammen. Af hensyn til dig selv, men også din arbejdsplads og dine øvrige kolleger. Måske ved din kollega slet ikke, at du har et problem?

rdene kommer fra Joel Garfinkel, der coacher ledere og medarbejdere i store virksomheder som Google, Amazon og Hewlett Packard og har skrevet bogen ”Stop Avoiding Difficult Conversations” ("Stop med at undgå de svære samtaler"). Hans guide ud af en fastlåst konflikt eller ophobede frustrationer forløber således:

Allerførst skal du forberede dig på samtalen. Hvorfor har du en konflikt med din kollega? Hvilken betydning har den for dig og din arbejdsplads? Og ikke mindst: Hvad vil du gerne opnå med en samtale? Dårlig forberedelse er ofte årsagen til en dårlig samtale.

Fokusér på, hvad din kollegas perspektiv er. Hvad er hendes udgangspunkt, og hvad betyder den her konflikt for hende? Forsøg at sætte dig i din kollegas sted.

Invitér din kollega, evt. i en e-mail, til en snak. Husk at fortælle, hvorfor du gerne vil mødes, og hvad dine intentioner med mødet er. Invitér til et neutralt mødested

– altså uden for skolen, medmindre I kan få et lokale for jer selv, hvor I helt sikkert undgår at blive forstyrret.

Når I mødes, skal du om muligt lade din kollega tale først. Det fungerer afvæbnende. Dit vigtigste mål er at lytte. Hold øjenkontakt, og lad være med at afbryde. Opsummer, og gentag højt for din kollega, så I begge er sikre på, du forstår. Stil eventuelt åbne spørgsmål (altså hvad, hvor, hvorfor etc). Mange taler 80 procent af tiden, men nøglen til succes ligger i at lytte i de 80 procent.

Vis empati. Først når du er empatisk, kan du virkelig forstå, hvordan det er at være din kollega i den her konflikt.

Spørg, om du må forklare konflikten set fra din side. Gør det klart, at du anerkender din kollegas forklaring, og fortæl, hvordan du ser på konflikten. Tal i et neutralt og konstruktivt sprog uden beskyldninger. Understreg, at det her er din version af konflikten.

Lav en handlingsplan sammen. Hvad skal der ske nu? Hvem skal gøre hvad, hvilken adfærd skal ændres, hvad gør I, hvis konflikten fortsætter? ■

Kig indad: NOGLE GANGE ER DET DIG SELV, DER ER IRRITERENDE

Nogle gange er det dig selv, der er den irriterende eller besværlige kollega. Hvis du gerne vil undgå det, opfordrer Joel Garfinkel dig til at spørge et par af dine kolleger efter løbende feedback. Spørg dig selv, hvad du gerne vil gøre bedre, og hør, hvad dine kolleger har at sige om dine evner som underviser og kollega.

TEMA

Kolleger giver en ekstra glæde AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK

»Kolleger er med til at højne og styrke kvaliteten af ens arbejde. Det at kunne dele ting – både fagligt og socialt – giver en ekstra glæde«, siger Carsten Drud om betydningen af sine kolleger.

CARSTEN DRUD 37 år, lærer på Giersings Realskole i Odense

Hvad betyder kolleger for dig? Kolleger betyder helt sikkert meget i forhold til glæden ved at komme på arbejde. De er med til at højne og styrke kvaliteten af ens arbejde. Det at kunne dele ting – både fagligt og socialt – giver ekstra glæde ved at komme der. Det at have nogen at dele dagligdagen med men også at kunne snakke om andre ting med, det er rigtig vigtigt. Kolleger betyder meget for mig. Hvad gør I hos jer for kollegaskabet? I dagligdagen har vi løbende møder omhandlende noget fagligt, men det udmønter sig også i, at man får set hinanden, og det er vigtigt. Men der er også forskellige arrangementer ud af huset. Det kan være biograf, vinsmagning, sportsaktiviteter, skolefester for kolleger. Vi har helt klart en stærk personalegruppe, som er god til at gå til koncerter, DHL-stafet og så videre sammen. Mændene har noget, der hedder ”blå hest,” som er vores egen lille klub, og det har kvinderne også. Det er ting kun for mændene, og ting kun for kvinderne. Hos mændene kan det være ølsmagning, eller at vi ser sport sammen. Kvinderne er måske mere til noget modeshow eller lignende. Det er rigtig godt med de små grupper i gruppen. Hvad kendetegner jer som kollegaflok? Efter sidste års udvidelse er vi blevet en noget større skole, men jeg synes kun, det sociale fællesskab er blevet stærkere. Vi laver ting sammen. Det var måske mere begrænset tidligere. Der er blevet ansat 11-12

nye lærere, og det gav et frisk pust. Især det kvindelige personale er gode til at lave noget sammen, tage ud og spise. De mandlige kolleger mødes mere over en øl. Men generelt er vi gode til at være sammen. Hvad har været jeres bedste personalearrangement? I den tid jeg har været her, har det været en pædagogisk weekend. Det var meget med teambuilding på grund af de mange nye kolleger. Det var rigtig, rigtig godt. Det var på hotel, vi havde forskellige faglige møder og foredrag, men det stod også meget i det sociale tegn. Hvad betyder det for dig med gode kolleger? For mig er det glæden ved at komme på arbejde. Det styrker lysten til at komme derind, at man har nogen at dele godt og ondt med. Med gode kolleger tør man også gå i dialog om faglighed, det er vigtigt at dele faglige aspekter af ens undervisning.

Med gode kolleger tør man også gå i dialog om faglighed, det er vigtigt at dele faglige aspekter af ens undervisning. CA R ST E N D R U D

Hvad gør din bedste kollega god? At man møder åbenhed og imødekommenhed. At man tør møde andre, tør åbne op og sige, at jeg laver det her, eller jeg har brug for noget sparring på det her. Så bliver det hele lidt mere gennemsigtigt, i stedet for at man går og passer hver sin egen lukkede butik. Hvad gør din irriterende kollega træls? Det, der kan være udfordrende, er, hvis der er for meget utilfredshed eller brok. Negativitet er anstrengende. ■

TEMA

Kolleger betyder alt for mig AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK

»Hvis ikke man har sine kolleger, så er der ikke noget ved at komme på arbejde«, siger Dorthe Frandsen om betydningen af sine kolleger.

Dorthe Frandsen 46 år, lærer på Vestsjællands Idrætsefterskole

Nogle gange gør børnene ikke, som der står i bøgerne, og så er det rigtig godt at have kolleger at sparre med. D O RT H E F R A N D S E N

Hvad betyder kolleger for dig? Det betyder glæde, venskab, tryghed og godt humør. Hvis ikke man har sine kolleger, så er der ikke noget ved at komme på arbejde. Det er også faglig sparring. Nogle gange gør børnene ikke, som der står i bøgerne, og så er det rigtig godt at have kolleger at sparre med. Hvad gør vi så? Det ville være rædselsfuldt at være alene med tingene. Hvad gør I hos jer for kollegaskabet? Hvert år, inden skoleåret starter, har vi en pædagogisk dag/aften med overnatning ude på Røsnæs Naturskole. Vi taler om pædagogiske emner. Det kan være, hvordan børnene ser vores skole, for vi skal også sælge et produkt, og vi vil gerne ligge øverst, når eleverne skal vælge skole. Så vi taler også om markedsføring. Og så er der mad, vi hygger os, går ture, drikker rødvin og får en bajer. Det sammenhold, vi får ud af sådan en tur, er mega vigtigt. Vi ser hinanden – ikke kun på skolen og fagligt, men også privat. Vi er gode til at invitere hinanden til fester og fødselsdage, og vi holder julefrokost. Det er også stort. Der er en del begivenheder uden for arbejdet. Det kan være, at vi tager på café eller ind og ser en fodboldkamp sammen. Jeg synes, vi laver mange ting sammen, selvom tiden bliver mere og mere knap for alle. Vi vælger også at have fokus på at tilbringe tid sammen. Vi har også haft et arrangement med lasergame ude på skolen, og vi har jævnlig en tipsklub.

Hvad kendetegner jer som kollegaflok? Rummelighed. Vi evner at have plads til os alle på trods af forskelligheder. Hvad har været jeres bedste personalearrangement? Laserspillet – hold kæft, vi grinede. Det gik taktik i det. Vi har fokus på idræt og bevægelse på vores skole, fordi vi er en idrætsefterskole, så der gik virkelig sport i det, og så bliver det jo endnu sjovere. Det foregik udenfor på skolens arealer og kan godt anbefales til andre. Det var virkelig sjovt. Hvad betyder det for dig med gode kolleger? Alt. For hvis du ikke har det, så er du jo ikke glad, når du kører på arbejde. Man bruger så mange timer på arbejde, at man skal være glad for at komme på arbejde. Hvad gør din bedste kollega god? At jeg kan fortælle alt, og at jeg kan vende alt med hende eller ham. Hvad gør din irriterende kollega træls? Hvis en kollega ikke er lyttende eller respekterende over for det, man har behov for at tale om som kollega, er det ikke så rart. Jeg har ingen irriterende kolleger, men vi kan godt være uenige. Vi kommer dog altid til enighed. ■

TEMA

Gode kolleger øger chancen for et sundt liv AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION HELLE SCHEFFMANN

Kollegerne er nøglen til et sundt psykisk arbejdsmiljø. Og sådan et er vigtigt, hvis du vil undgå de depressive tanker og sygdomme på lang sigt, fortæller en forsker i arbejdsmiljø.

e gode kolleger. Du vælger dem ikke selv, men de betyder alverden for dit psykiske såvel som dit fysiske velvære på arbejdet og i privaten. Og det gælder både nu og på langt sigt. Det fortæller seniorforsker Thomas Clausen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Her forsker han i de positive faktorer på en arbejdsplads. »Folk taler om det psykiske arbejdsmiljø, som noget der hører til blandt de bløde værdier: Værdier, der kommer i anden række. Men hvis du er et sted, hvor det er svært at være kollega, så er det ikke særligt blødt. Det rækker ind i folks privatliv«, siger Thomas Clausen. Når Thomas Clausen og hans kolleger foretager spørgeskemaundersøgelser - hvor også lærere fra grundskolen indgår - er det altid de sociale relationer, der scorer højst på spørgsmålet om, hvad der er vigtigst for et meningsfyldt arbejde. »Det er jo ikke raketvidenskab, men det at have gode kolleger og chefer er rigtig, rigtig vigtigt. Hvis de sociale relationer er på plads, så kan man godt håndtere, at der er alt for travlt i perioder. Når folk løser noget sammen og opnår noget i fællesskab, så tanker de ny energi«, siger Thomas Clausen. Langsigtede konsekvenser Hvis det derimod ikke er rart at komme på arbejde, og hvis du går ind på lærerværelset med en knude i maven, så kan det have negative konsekvenser på lang sigt. Forskning viser, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø giver større risiko for sygefravær, udstødelse fra arbejdsmarkedet og depression, og længere ud i fremtiden kan det blandt andet føre til hjertesygdomme. De dårlige relationer på arbejdet rækker ofte ind i privatlivet og får betydning for, om arbejdslivet fortsætter i mange år eller ender i

en tidlig pension eller sågar en førtidspension. »Det her handler ikke kun om den umiddelbare trivsel, men også hvad der venter på den længere bane. Derfor skal man tage det psykiske arbejdsmiljø alvorligt. Og et godt psykisk arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv, men kræver en bevidst og struktureret indsats«, siger Thomas Clausen. Seniorforskeren understreger, at gode kolleger ikke er det samme som bedste venner. Men det er vigtigt at støtte en kollega, der har en svær gruppe elever eller forældre, og det er vigtigt at have nogen, som man kan koble af sammen med, når man kommer ned på lærerværelset. Et velfungerende kollegaskab kræver hele tiden pleje, og hvis det begynder at slå sprækker, handler det om at sætte hurtigt ind, før sprækkerne brækker lærerværelset midt over. Få jer en god snak Og så er der selvfølgelig de steder, hvor det slet ikke fungerer. Her er der ingen vej uden om den svære samtale for at få fat om dårligdommens rod. »Folk tænker ofte på psykisk arbejdsmiljø som løsrevet fra de egentlig arbejdsopgaver, og derfor kan det være svært at få taget hul på snakken om samarbejdet og det psykiske arbejdsmiljø. Hvis jeg er ude på en arbejdsplads og oplever, at de har svært ved at komme i gang, så siger jeg til dem, at de skal snakke om, hvordan de løser deres arbejdsopgaver, og hvad skal der til for, at de kan blive bedre til at løse opgaverne. Så begynder folk langsomt at snakke om samarbejdet og om de svære ting. Det er en god vej ind til snakken om det psykiske arbejdsmiljø - det gør samtalen mere nærværende og relevant«, siger Thomas Clausen. Han opfordrer til, at man finder løsninger, der passer ind i hverdagen på skolen. Hvis løsningerne kræver for meget energi uden for det

THOMAS CLAUSEN

Seniorforsker og cand.scient.pol., ph.d ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Forsker i betydningen af de positive faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø.

daglige arbejde, ender de som regel med at løbe ud i sandet efter noget tid. Derudover er det vigtigt, at der bliver fulgt op og korrigeret løbende, når der er blevet lagt en plan for et bedre samarbejde og kollegaskab. Ellers bliver alle de gode intentioner glemt igen, understreger han. »Sæt jer ned og få en god snak. Det er tit den snak, som folk aldrig får i en travl hverdag, og min oplevelse er, at folk synes, det er fedt at få snakket om, hvordan vi samarbejder, og hvordan arbejdet fungerer bedst. Vi bruger jo meget af vores vågne tid på at gå på arbejde, så det er vigtigt, at det giver mening«. ■

FORENINGENS SIDE

FAGFORENING

– hvad er det egentlig for noget?

F O R M A N D FO R K R E D S 3 RIKKE JOSIASEN

Medlem af Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse

edlemmerne vælter ind i fagforeningerne. Ikke kun i Frie Skolers Lærerforening strømmer medlemmerne til. Knap 2.000.000 danskere er i dag medlem af en fagforening. Og hvorfor så det? Der er ingen tvivl om, at for-

årets overenskomstforhandlinger gav megen omtale af, hvad en fagforening arbejder med, og dagene foran forligsinstitutionen viste, hvor vigtigt det er at stå sammen, hvis der er noget, man gerne vil opnå. Og selvom det ikke var noget kønt forløb, fik vi indgået en overenskomstaftale, og mange fandt ud af, hvor vigtigt det er, at man er medlem af en fagforening. Og de fandt ud af, at det ikke er lige meget, hvilken fagforening man er medlem af. Den fagforening, der har overenskomsten, kan noget helt særligt, som ikke andre fagforeninger kan tilbyde. Det var en forfærdelig tid, hvor vi ikke vidste, om der blev konflikt eller ej, men også en dejlig tid, hvor sammenholdet virkelig stod sin prøve. På skolerne blev der snakket overenskomstforhandlinger som aldrig før. Og mange fandt ud af, at man kan få nogle ønsker opfyldt ved at stå sammen. Specielt mange unge lærere, der før havde stået uden

fagforening, meldte sig ind i løbet af foråret. Foråret 2018 blev altså det forår, hvor mange igen fik øjnene op for, hvad det vil sige at stå sammen i et fagligt fællesskab.

Mange fandt ud af, at man kan få nogle ønsker opfyldt ved at stå sammen. Specielt mange unge lærere, der før havde stået uden fagforening, meldte sig ind i løbet af foråret. RIKKE JOSIASEN

Det hele endte, som bekendt, fredeligt med en aftale. Vi fik en rimelig lønfremgang og en række vigtige goder, men vi skal stadig arbejde efter Lov 409. På det kommunale område blev der

nedsat en kommission, der i løbet af det næste halvandet år skal forsøge at finde løsninger på striden om lærernes arbejdstid. På det frie skoleområde halter vi stadig efter folkeskolelærernes løn, og hvis vi ikke også skal komme til at halte efter på arbejdstiden og tilrettelæggelsen af arbejdet, er det vigtigt, at der er styr på arbejdstidsreglerne. Derfor har vi i hovedbestyrelsen netop sat gang i en arbejdstidskampagne, hvor vi sætter fokus på arbejdstidsreglerne, på planlægning og opgørelse af arbejdstiden og på opgaveoversigten. I kreds 3 har vi afprøvet mødekonceptet, og jeg kan varmt anbefale, at en gruppe lærere fra hver skole deltager i disse møder. Så hold øje med, hvor og hvornår disse møder kommer til din kreds. For det er nemlig også en del af det at være med i en fagforening. Den passer på dig og din arbejdskraft. ■

KORT NYT FRA FORENINGEN 18. marts: Aktuelt nyt fra foreningen ved Uffe Rostrup og generalforsamling. 20. marts: Modul 5 i TR-uddannelsen.

LO + FTF = FAGBEVÆGELSENS HOVEDORGANISATION

KREDS 6

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

27. november kl. 16.30: Pensionsmøde Aalborg, Klostermarksskolen (Efterlønskassen/P25). 27. november: Få tjek på din arbejdstid (Skive). 4. december: Med FSL i biografen (Nordkraft/Aalborg). 10. december: Få tjek på din arbejdstid (Aalborg). 12. december kl. 16.30: Pensionsmøde Hjørring Private Real (Efterlønskassen/P25).

KREDS 5

20. november: TR-netværksmøde og TR-E om ferieloven. 15. januar: TR/AMR-møde med FSL-konsulent Bolette Bom. 5. februar: Pensionsmøde for 57+årige. 28. februar – 1. marts: TR-E + TRtræf på Kerteminde Vandrerhjem.

17. januar: TR/AMR-træf kl. 13-17 og et efterfølgende medlemsarrangement om arbejdsmiljø kl. 17-20. 31. januar: Pensionsmøde på Vor Frue Skole, Næstved.

KREDS 7

22. november kl. 17-19.30: Medlemsarrangement med Jeppe Søe, Taastrup Realskole, tilmelding på https://fsl.nemtilmeld.dk/411/. 5. december kl. 16.30-19.30: TR-E om den nye ferielov, Kgl. Vajsenhus, tilmelding på https://fsl.nemtilmeld.dk/407/.

KREDS 8

21. og 22. november kl. 17-20.30: Medlemsarrangement med Jeppe Søe: Den Taktfaste skole på henholdsvis Svenstrup Efterskole og Taastrup Private Realskole https:// fsl.nemtilmeld.dk/411/. 3. december kl. 17-19: Møde om arbejdstid, Hillerød. Invitation følger.

Den 1. januar 2019 er der skihop i Garmisch-Partenkirchen og knækkede raketpinde overalt, men det er også dagen, hvor fusionen mellem LO og FTF officielt træder i kraft. Og det bliver under navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det nye navn blev besluttet fredag den 26. oktober på organisationens første hovedbestyrelsesmøde. Formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup var som medlem af hovedbestyrelsen med til at vedtage det nye navn, som han synes bærer præg af, at mange parter skulle blive enige. »Det er ikke det mest sexede navn, og det signalerer måske heller ikke så meget nytænkning, men til gengæld ligger der en høj grad af seriøsitet i det, og det lever vi fint med«, siger han. På dagsordenen stod også valg af logo. Hvert medlem af hovedbestyrelsen kunne placere en stemme på ét af otte forslag. Det nye logo blev en klar vinder af afstemningen og fik også Uffe Rostrups stemme: »Det vigtigst ved et logo må være, at folk ved, hvem det tilhører, når de

ser det. Og det mener jeg, at det nye logo lever op til«, siger Uffe Rostrup. Han ser nu frem til, at den nye hovedorganisation kommer videre med det store arbejde, der ligger i at føre en fusion af to organisationer med i alt 1,4 millioner medlemmer ud i praksis. Uffe Rostrup oplevede da også en særlig stemning blandt deltagerne på det første hovedbestyrelsesmøde. »Man kunne virkelig fornemme historiens vingesus over, at vi nu har samlet os. Det er godt og vigtigt, men det er også en smule skræmmende, for vi har jo færdedes hjemmevante i FTF«, siger Uffe Rostrup. ■ JFC

Hovedbestyrelsen i Fagbevægelsens Hovedorganisation består af 66 medlemmer, som repræsenterer 80 faglige organisationer. Organisationer med over 4.000 medlemmer har en plads i hovedbestyrelsen, og derudover tildeles en plads pr. 30.000 medlemmer. Organisationer med under 4.000 medlemmer har i alt seks fælles repræsentanter.

FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN FLEKSJOBBER FÅR FLOT JULEGAVE

Et medlem, der er ansat i et fleksjob, kan sende venlige tanker til lønkonsulenterne i Frie Skolers Lærerforening. De har nemlig sørget for, at der dumper omkring 80.000 kr. ekstra ind på medlemmets bankkonto. Medlemmet er ansat som fleksjobber på den gamle ordning, men skolen har ikke justeret hans anciennitet. I over 12 år har han altså ligget på løntrin 1. Den fejl opdagede en af foreningens lønkonsulenter, som tog kontakt til skolen, og skolen har erkendt fejlen. Der er nu indgået en aftale, og skolen udbetaler den løn, som medlemmet har til gode. ■ MHV

tæller, hvorfor alle lærere bør have en tillidsrepræsentant. Jacob Teglgaard er ansat i en tidsbegrænset projektstilling. I de næste tre år skal han være med til at styre og styrke foreningens lønog arbejdstidskampagner. ■ MHV

Jacob Teglgaard fortæller, at jobbet som tillidsrepræsentant tændte en ild i ham, og ilden brænder for det fagpolitiske arbejde.

STÆRK TILLIDSREPRÆSENTANT STEMPLER IND PÅ RAVNSØVEJ

1. november gik en ny konsulent ind ad døren til Frie Skolers Lærerforenings lokaler på Ravnsøvej. Navnet er Jacob Teglgaard, og hvis der ringer en lille klokke hos dig, er det næppe tilfældigt. De seneste par år har 46-årige Jacob Teglgaard været en aktiv og markant tillidsrepræsentant for medlemmerne på Hammerum Fri- og Efterskole og en ivrig bidragyder til den fagpolitiske debat i Frie Skolers Lærerforening. Og, ja, det var ham, der umiddelbart inden overenskomstforhandlingerne skrev et læserbrev i Frie Skoler om betydningen af solidaritet. Og, ja, det er ham, der i foreningens velkomstmagasin for-

BEVAR 10. KLASSE I GRUNDSKOLEN

Sammen med en række andre fagforeninger har Frie Skolers Lærerforening indledt en politisk kampagne for at bevare 10. klasse som et almendannende tilbud for alle elever i grundskolen. Organisationerne i Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) har i fællesskab skrevet et notat, som argumenterer imod regeringens planer om at målrette 10. klasse mod og til erhvervsuddannelserne. Gennem møder med Folketingets uddannelsesordfører og kontakt til forskellige interessenter forsø-

Rasmussen fra Efterskoleforeningen og Karsten Suhr fra Danmarks Private Skoler skrev Uffe Rostrup i midten af oktober et læserbrev i Jysk Fynske Medier. De advarede mod at gøre 10. klasse til en fødekanal for erhvervsuddannelserne. ■ MHV

ger DUS-organisationerne at overbevise politikerne om, at 10. klasse skal bevares som et almendannende tilbud. DUS-organisationerne skriver, at det ikke er indholdet i den nuværende 10. klasse, som bærer ansvaret for, at så få unge vælger en erhvervsuddannelse. Hvis politikerne vil have flere unge til at søge erhvervsvejen, bør de i stedet styrke brobygningen mellem grundskolen, erhvervsskolerne og erhvervslivet, og de bør styrke erhvervsvejledningen, lyder et af argumenterne i notatet. Underviserne peger også på, at 10. klasse allerede i dag sender en betydelig mængde elever mod erhvervsskolerne. Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, har været en af penneførerne på DUS-notatet. Han peger på, at mange unge vælger 10. klasse, fordi de har brug for et år, der løfter dem fagligt, personligt og socialt. Samtidig giver 10. klasse dem et godt grundlag for at vælge den rigtige ungdomsuddannelse, siger Uffe Rostrup. Frie Skolers Lærerforening indgår også i andre alliancer om 10. klasse. Sammen med Torben Vind

10. klasse i tal 46 procent af eleverne i 9. klasse vælger at fortsætte i 10. klasse. Halvdelen af alle 10. klasseselever går på en efterskole, en fjerdedel tager 10. klasse på en folkeskole og knap 10 procent tager 10. klasse på en fri grundskole. De sidste 15 procent er fordelt på en række andre skoleformer. (www.uvm.dk).

FRIE SKOLER SVARER IGEN

Det er ikke de frie skolers skyld, når familier vælger folkeskolen fra. Kommunerne bærer en tung del af ansvaret, for de centraliserer og misrøgter folkeskolen. Sådan lød hovedbudskabet i en artikel, som Politikens skoleliv.dk bragte i oktober. Kilderne var formanden for Dansk Friskoleforening, formanden for Danmarks Private Skoler og formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup. De frie skoler får tit negativ presseomtale, fordi de tiltrækker en stadig større del af eleverne, men i et par nyere artikler peger pilen også på kommunerne. ■ MHV

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Konsulentens bord Husk at aftale dine særlige feriedage og omsorgsdage

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

AF MICHAEL D.F. SØRENSEN – KONSULENT I FSL

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 11 - uge 51 / Nr. 1 - uge 4 2019 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 505 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION

Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111 OPLAG

10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindbherg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

Hvis du var ansat på skolen i hele 2017, fik du den 1. maj 2018, da det nye ferieår begyndte, fem særlige feriedage. Dagene kan holdes samlet, som enkeltdage eller brøkdele af dage, og det er som udgangspunkt dig, der bestemmer, hvornår dagene skal afvikles. Skolen kan dog nægte at imødekomme dit ønske, ”… hvis afholdelsen er uforenelig med tjenesten, eller afviklingen set under ét afviger væsentligt fra den måde, hvorpå arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt”. At du ønsker dagene lagt på skoledage med almindelig undervisning, er ikke uforeneligt med tjenesten. Det er først uforeneligt med tjenesten, hvis netop din tilstedeværelse er påkrævet. Har du ikke inden den 1. januar 2019 får lavet en aftale med skolen om, hvornår de særlige feriedage skal placeres, får skolen ret til med en måneds varsel at placere dem til afholdelse inden 30. april 2019. Bemærk, at skolen ikke må indregne de særlige feriedage i arbejdstiden, lige som der ikke kan laves kollektive aftaler om placeringen af dem. Der kan stadig mellem den enkelte lærer og skolen laves aftale om, at dagene udbetales. Tilsvarende skal ubrugte omsorgsdage afvikles senest den 31. december, ellers er de tabt. Der kan ikke laves aftale om at overføre dagene til næste år. Du har to omsorgsdage pr. kalenderår pr. barn til og med det år, hvor barnet fylder syv. Der er ingen særlige betingelser for anvendelsen af en omsorgsdag, og kun i særlige tilfælde kan skolen sige nej til dit ønske. Der er ingen varslingsfrister for såvel dine særlige feriedage som omsorgsdagene. Vi anbefaler dog, at du så tidligt som muligt varsler skolen. ■ Kontakt Frie Skolers Lærerforening, hvis du er i tvivl.

Hund gør børn til læseheste AF FLEMMING LINNEBJERG • REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

På Bredballe Privatskole har de succes med læsehunden Ronja. Den øger børnenes motivation og lyst til at læse, fordi den giver ro og nærvær. Lærer Anne Sophie Laursen oplever, at der kommer et bedre læsemiljø i klassen, når Ronja er med.

Ronja elsker at være læsehund. Lærer Anne Sophie Laursen fortæller, at Ronja med det samme ved, hvad der skal ske, når hun derhjemme får det lilla tørklæde rundt om halsen – det betyder arbejdsdag.

TEMA

Caroline elsker at sidde og nusse med Ronja, mens hun læser for sin lærer, Anne Sophie Laursen. Caroline sidder også ofte og nusser sin egen hund, når hun er hjemme. Så er det mere trygt og mindre kedeligt at læse, fortæller hun.

onja minder ikke ret meget om sine kolleger på Bredballe Privatskole. Hun piver for eksempel hele vejen, når hun kører på arbejde, og på lærerværelset rører hun ikke kaffe. Derudover synger hun aldrig med på sangene til morgensamling, hun har altid det samme lilla tørklæde om halsen, hun klarer meget af sit arbejde liggende i en sækkestol, og så har hun fire ben. Alligevel er Ronja elsket af alle på skolen – ikke mindst børnene i 5. og 6. klasse. Det er nemlig her, Ronja primært arbejder sammen med Anne Sophie Laursen, som udover at være lærer også ejer Ronja – en labradoodle på to et halvt år. »Jeg har alle dage været glad for hunde, og da vi fik Ronja, fik jeg idéen til at gøre hende til læsehund, da jeg stødte på Foreningen Læsehunde«, fortæller Anne Sophie Laursen. Hun har i lidt mere end et år har haft Ronja med på arbejde et par timer to gange om ugen. Ronja giver eleverne ro og tryghed Inde i klasseværelset hos 5. klasse er den store

sækkestol placeret ved den ene væg, og Ronja er helt med på, hvad det betyder. Den vimser rundt, bliver klappet og nusset af 5. klasses-hænder, og da Anne Sophie Laursen sætter sig i sækkestolen sammen med Caroline, tumler Ronja straks op i sækkestolen til dem. Læsehunden møver rundt i sækkestolen, men efter et par minutter finder hun ro mellem sin ejer og Caroline, der sidder klar med sin bog. Hun nusser stille Ronja med sin ene hånd, mens hun læser højt for Anne Sophie Laursen. »Idéen opstod, fordi jeg var sikker på, at Ronja kunne tilføre noget til undervisningen, og det har hun gjort«, siger Anne Sophie Laursen. Ronja giver eleverne ro og tryghed, og så er Ronja god til at lytte, som Anne Sophie Laursen siger. »Det føles automatisk mere hjemligt og hyggeligt på denne måde, og ro samt nærvær skaber større motivation«, siger Anne Sophie Laursen, som mener, at der er et større potentiale i læsehunde.

»Måske kan modellen også bruges, når børnene skal fremlægge«. Motivationen er steget markant Mens Caroline læser, hopper Ronja ned et par gange og går en inspektionsrunde i klasseværelset, men hun kommer tilbage, så snart der bliver kaldt. Hun tager dog ikke nødvendigvis den letteste vej. For eksempel kravler hun henover både bog og Caroline, men sidstnævnte smiler bare og placerer roligt sin lille hånd på hundens pels igen og læser videre. Anne Sophie Laursen fortæller, at der er markant forskel på læsemiljøet i klassen, før og efter Ronja begyndte at komme i klassen. »Det er der i høj grad. Motivationen er steget markant hos børnene i forhold til at læse, og der mangler ikke interesserede, når det handler om at få besat pladsen i sækkestolen sammen med Ronja og mig«. Ronjas intuition er meget værd Fokus er rettet mod fagligheden, når de sidder i sækkestolen, men det betyder ikke, at der

Ronja bruges naturligvis primært som læsehund, men i min egenskab af AKT-lærer kan det også have en positiv effekt, at Ronja til tider er med, og der er jo også en tendens med hunde på for eksempel plejehjem eller i forbindelse med terapeutisk behandling A N N E S O PH I E L AU R S E N

Anne Sophie Laursen arbejder med læsevanskeligheder og manglende læselyst hos børn. Ro og nærvær er kodeord – det får eleverne gennem læsehunden Ronja.

ikke kan tales om andet end sætningskonstruktioner og svære ord. »Roen og nærværet gør, at der til tider også er plads til at snakke om ting, som betyder meget for det enkelte barn netop den dag, og det anser jeg for at være et klart plus ved læsehund-ordningen«, siger Anne Sophie Laursen. Ronja har tydeligvis en intuition for, hvem hun skal gøre sig til for, og hvem hun skal holde sig lidt på afstand af, så hun farer ikke direkte hen til alle børn. »Hun spotter lynhurtigt, hvem der gerne vil snakke, og hvem der ikke er så vild med det, og så tilpasser hun sig det enkelte barn«, siger Anne Sophie Laursen, som peger på en klar tillægsgevinst ved at have Ronja med på skolen. »Børnene lærer noget om hundesprog og måden at være sammen med dyr på, og det har bestemt også en værdi«. Ronja skal helst være der Da Caroline og jeg trækker ud i fællesrummet for at snakke lidt, går der ikke lang tid, inden Ronja kommer listende. Den bevæger sig rundt om vores stole, Ca-

roline stikker sin hånd ned og klør den lidt, og derefter forsvinder den igen – alt var i orden. »Det er rigtig godt med Ronja, for det er mere hyggeligt at læse, når hun er der«, fortæller Caroline, som i begyndelsen af december fylder 11 år. Hun har også hund derhjemme, og hvis hun keder sig, kan hun sagtens finde på at skabe en hyggelig læsestund sammen med sin egen hund. »Jeg vil helst have, at Ronja er der, når vi skal læse, for det er lidt kedeligt, hvis hun ikke er der«, siger Caroline og smiler en smule, fordi hun tænker på, hvordan Ronja altid opfører sig, inden læsningen skal i gang. »Hun møver altid sådan rundt i sækkestolen«, siger Caroline grinende og kigger efter Ronja. Hunden er dog væk, den er tæt på Anne Sophie Laursen, for nu vil den gerne snart hjem og fordøje de mange indtryk. Arbejdsdagen er forbi for Ronja, og den slutter, som den altid gør – børn og voksne klapper den og siger: »Hej hej, Ronja. Vi ses snart igen«. ■

FORENINGEN LÆSEHUNDE STIFTET I 2014

• Foreningens formål er at skabe motivation og læselyst • Der er 91 læsehunde i Danmark • Hovedparten af dem er på biblioteker • 21 hunde er at finde på skoler • Otte læsehunde arbejder begge steder • Der afvikles seks til otte kurser om året for læsehunde • Hundene skal være minimum et år • De adfærdsscreenes inden certificering • Hundeføreren skal være minimum 18 år • Hundeføreren skal have en ren straffe- og børneattest • Du kan læse mere på laesehunde.dk. • Foreningen Læsehunde er også at finde på Facebook.

NOTER ANMELDELSE:

Ny bog sætter fokus på lærer-elev-relationen

Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand Frie Skolers Lærerforening

Med den nye bog i serien Pædagogisk rækkevidde sætter Louise Klinge fokus på, hvad relationskompetence er, så lærerne får blik for, hvad de skal være opmærksomme på, når de vil skabe udviklende læringsmiljøer for alle børn. Louise Klinge er af den grundopfattelse, at vi alle er relationskompetente, at relationskompetencerne kan styrkes, og at der for lærere er endnu mere på spil, fordi elevernes relationskompetencer er afhængige af lærerens: »Det er ikke nok at være sød og forstående eller lave hyggelige ting med eleverne – nej, den professionelle relationskompetence er både mere kompleks og mere krævende end den almenmenneskelige«, skriver hun blandt andet. I bogen – og i Louise Klinges forskning – benytter hun sig af en Oprindeligt er Louise Klinge cand.mag. i dansk og filosofi, men valgte efter sin uddannelse at beskæftige sig med grundskolen, hvor hun også har arbejdet som lærer og støttelærer. I 2016 forsvarede Louise Klinge sin ph.d. om læreres relationskompetence, og arbejder nu på baggrund af sin forskning og sine erfaringer som lærer som skolekonsulent.

lang række eksempler på undervisningssituationer, hvor det relationelle fungerer rigtig godt eller det modsatte. Hun har også medtaget en række udtalelser fra elever, som illustrerer, hvor stor betydning tryghed i klasselokalet har, for at undervisningen kan lykkes. Den vigtigste præmis for arbejdet med relationskompetence i undervisningen er, at der er tale om en relationskonto, som hele tiden afstemmes. Der er ting, som skubber balancen nedad, for eksempel negative forventninger, irritation, misforståelser, kritik og skældud. Disse kan ikke helt undgås, men de overgås af de ting, som skubber balancen opad, for eksempel oplevelsen af selvbestemmelse, kompetence og samhørighed i klassen. I bogen opstiller Louise Klinge

syv betingelser, som skal opfyldes, for at relationskompetencen kan styrkes, og de kunne være et fint udgangspunkt for en drøftelse blandt lærerne på en skole eller omkring en klasse. I det hele taget er Louise Klinges bog en kortfattet og letforståelig oversættelse af et forskningsarbejde, som er meget vigtigt for lærernes evne til at lykkes med deres undervisning. Jeg håber, at bogen vil blive læst og diskuteret på lærerværelserne på de frie skoler. I bund og grund ved vi som lærere nok godt, at et trygt og imødekommende undervisningsmiljø er afgørende for, om vores elever kan lære det, de skal, men her er det altså dokumenteret af forskningen og forklaret, så vi alle kan forstå det – og så vi kan diskutere det. ■

LÆS MERE

Louise Klinges ”Relationskompetence” er den 11. bog i serien Pædagogisk rækkevidde. Som medlem kan du gratis downloade bogen fra www.fsl.dk/pædagogiskrækkevidde.

Alle børn – også dem, der har det særligt svært – vil gerne tage imod lærerens hjælp og inspiration, selv om de måske ikke viser det til at begynde med. Det kræver sommetider vedholdende venlighed fra lærerens side – også når den ikke gengældes. Gode lærer-elev-relationer fremmer børnenes mulighedsbetingelser – i gruppearbejdet, i matematiktimen, i frikvarteret og i det liv, der venter dem. U D D R AG F R A B O G E N

Skolelukninger sender børn over i de frie skoler AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO GOOGLE MAPS

Randlevskolen ved Odder blev i 2011 til friskole, efter kommunen havde lukket den som folkeskole.

Særligt i landets tyndt befolkede områder skifter eleverne til en fri skole, når en folkeskole lukker, viser ny analyse. Landkommunerne glemmer at indregne den sociale kapital, når de lukker skoler, mener professor. Når landets kommuner lukker og sammenlægger folkeskoler, ender en stor del af eleverne i en fri skole. Det viser en ny analyse fra tænketanken Arbejdernes Erhvervsråd. Analysen er foretaget ved at spore de elever, der i perioden 2008-2014 oplevede, at deres folkeskole lukkede. Særligt på landet er tendensen tydelig. Her er 24 procent af alle eleverne fra de lukkede folkeskoler at finde i en fri skole året efter, mens det samme kun gælder for 3,5 procent af eleverne i landets tætbefolkede områder. I medierne handler debatten ofte om udviklingen i byerne og afviklingen på landet, og chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejdernes Erhvervsråd er da også overrasket over, hvad den nye analyser viser. »Jeg er overrasket over, hvor stærke de her tendenser er. Det, vi ser her, er ikke et storbyfænomen, det er i høj grad en udvikling, der er sket i landområderne de seneste år«, siger Mie Dalskov Pihl ifølge fyens.dk. 16.850 elever er med i undersøgelsen, og i alt havde 14,6 procent

af dem skiftet den lukkede folkeskole ud med en fri skole. Forskellige bevæggrunde På Syddansk Universitet understreger professor Gunnar L.H. Svendsen fra Institut for Sociologi, Miljø og Erhvervsøkonomi, at man i en bred undersøgelse som den fra Arbejdernes Erhvervsråd bør være opmærksom på, at der er forskel på bevæggrunde og efterfølgende problematikker i land og by. Mens forældre ofte vælger folkeskolen fra i større bysamfund, så bunder valget af en fri skole på landet som oftest i et andet ønske. »På landet handler det som regel om, at lokalsamfundet gerne vil beholde en skole. Og så starter de selv en fri skole op«, siger Gunnar L.H. Svendsen. Det ønske giver god mening, viser professorens eget studie af en række lokalsamfund i Tønder Kommune. Et eksempel er Ballum, hvor de ikke længere har nogen skole, og byens børn ikke længere kender hinanden, fordi de går på fire forskellige skoler. Folkeskolen var byen og omegnens samlingspunkt, men det hører ligesom for-

eningslivet og byfesterne fortiden til. I Bedsted er det til gengæld lige omvendt. Her er Bedsted Friskole åbnet og har forstærket sammenhængskraften i en by, der tidligere var delt op i forskellige grupperinger. Folk står sammen om skolen og er ifølge Gunnar L.H. Svendsen ivrige for at komme ind i forældrebestyrelsen. Skolen er vokset til over dobbelt størrelse siden åbningen i 2012. Husk den sociale kapital Tønder-studiet viser, at kommunerne alt for ofte glemmer at indregne den sociale kapital, når de lukker skoler, mener Gunnar L.H. Svendsen. Uden skole, forenings-

liv, byfester og andre samlingspunkter forsvinder kendskabet og tilliden til hinanden. Det fører ofte til, at de uskrevne regler og selvreguleringen i de sociale netværk forsvinder og skal erstattes af en dyrere, formel håndhævelse af love og regler. Ifølge professoren åbner det i sidste ende op for, at flere folk kører på frihjul. Som det lyder i Tønder-studiets konklusion: »Social kapital har været overset, men denne usynlige ressource bør også medtages i regnearket. Det er noget, politikere og kommunale budgetansvarlige bør tage højde for. Jo mere social kapital der er, jo flere socioøkonomiske fordele opstår der«. ■

ANALYSEN FRA ARBEJDERNES ERHVERVSRÅD I perioden 2008-2015 er mere end 200 folkeskoler lukket. Ud af 16.850 elever, hvis skole lukkede i perioden 2008-2014, gik 14,6 pct. et år senere på en fri skole. Generelt er tendensen, at flere forældre med længere uddannelse end forældre uden uddannelse sender deres børn på en fri skole. I de tyndest befolkede områder af Danmark er 24 pct. af eleverne fra en lukket folkeskole endt på en fri skole, mens det kun gælder for 3,5 pct. af eleverne i de tættest befolkede områder.

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Lærerstandens Brandforsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre lærere. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Vores mål er at sikre dig den lavest mulige pris og den højest mulige erstatning. Tjener vi for meget på en forsikring, kommer det også dig til gode, enten ved at vi sænker priserne eller forbedrer dine forsikringer.

Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at det store frikvarter først begynder sidst i juni.

Derudover belønner vi dig årligt med en rabat på dine forsikringer, når du har været medlem i tre år. Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem. Gå ind på lb.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 48 51 04. Vores forsikringer er flere gange kåret Bedst i test af Forbrugerrådets magasin Tænk Penge. Senest for vores indboforsikring.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

7.105 kilometer der gjorde nas

Starten er gået. Der er to førertrøjer, én til drengene, én til pigerne. En elev løber forbi med førertrøjen på efter de første runder af den 4,5 kilometer lange rute: »Han er ikke en mulig vinder«, fortæller lærer Kristian Hell. Når man løber de første runder i stedet for at gå, begynder man hurtigt at få ondt.

TEKST OG FOTO SIMON JEPPESEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

Hvert år løber eleverne på Tirstrup Idrætsefterskole på Djursland i 24 timer med det formål at samle penge ind til velgørenhed. Gennem 24 timer skal de tilbagelægge så mange kilometer som muligt. ”Løber” er måske ikke det helt rigtige ord, for det sker i en blanding af løb, gang og hvile, og det kræver blod, sved og tårer. For det er ikke at løbe, der er centralt. Det er at ville. Rekorden er fra forrige år og lyder på 124,3 kilometer.

Eleverne løb … Eleverne løb 7.105 kilometer i alt, samlede 78.833 kroner ind og løb i gennemsnit 69,7 kilometer pr. elev. Der var 102 elever, der løb. 20 elever løb 100 kilometer eller mere. Pengene blev samlet ind til børn, der bliver anklaget for hekseri i Nigeria.

Fire drenge løber sammen og får et hvil på værelset. De er oppe på 41,1 kilometer. »Vi skal op på hundrede«, siger en af dem ivrigt. Løbet ligger tidligt i skoleforløbet, mens grupperingerne stadig er åbne. Det giver meget til sammenholdet resten af skoleåret.

»Jeg får kun en krone pr. kilometer. Og det er af min mor«, fortæller en elev. Hver elev har skaffet sponsorer, der giver et beløb pr. kilometer, og pengene går til et projekt for børn i Nigeria. Inden løbet har eleverne noteret deres mål på et stykke papir og hængt det op.

Disse tre piger havde sat sig et mål om at nå 101 kilometer hver. Det skulle vise sig at blive en lang sej kamp. »De havde den vildeste kamp. De græd sig gennem halvdelen af natten og holdt hinanden oppe«, fortalte lærer Sofie Janerka efterfølgende. Pigerne nåede alle tre deres mål.

Idéen kom fra Kristian Hell, der er lærer på skolens adventurelinje. Han har selv løbet ekstremløb. Skolen havde allerede et seks timers-løb, så for otte år siden foreslog han at udvide, og det blev en succes. »Vi gør det for at udfordre deres grænser, for at de kan se, hvor meget de kan. Eleverne mærker kroppen, som de aldrig har mærket den før. Det her er noget, de husker«.

»Jeg ryster sygt meget. Er det mærkeligt?« »Næh«, svarer fysioterapeuten. De er to, der en del af aftenen hjælper løberne med at vurdere de mange tegn, deres kroppe giver. »Husk at strække baglårene efter hver omgang«, formaner terapeuten til én, der ligger udmattet på briksen, og fortsætter så: »Op og hop!«

Eleverne løb og gik hele aftenen og natten. Uden for skolen blev der tændt bål og fakler for at bevare hyggen omkring løbet. Eleverne stod af efterhånden, som de ikke kunne mere eller havde nået deres mål.

SKOLEÅRET 2019

FSLLÆRER K UR S S

FSL-Lærerkursus er to dageLÆRERFORENING med dygtige oplægsholdere, FRIE SKOLERS masser inspiration konkrete redskaber • FSL@ F S L . og DK + 4 5 8 til 7 lærerarbejdet 469110 F RIE S KOLE R S L ÆRE RF O RE N I N G 14.-15. januar 2019

Digitale kompetencer Styrk didaktikken og styr teknikken. Kurset har fokus på, hvordan vi som lærere kan forholde os kritisk og didaktisk reflekterende til den digitale virkelighed.

5.- 6. februar 2019

Litteraturkursus fylder på med ny inspiration til litteraturundervisningen. Mød en aktuel dansk børnebogsforfatter.

Hornstrup Kursuscenter

22.-23. januar 2019

13.-14. marts 2019

KONFLIKTHÅNDTERING er for klasselærere, AKT-lærere og andre, der arbejder med relationer i skolen. Få et godt teoretisk og praktisk udgangspunkt i håndteringen af konflikterne.

DIGITAL DANNELSE Inddrag elevernes erfaringer, styrk deres etiske dømmekraft, og pust ny energi i din undervisning.

Vilvorde Kursuscenter

3.- 4. april 2019

Fortælling

kan give et løft til alle skolens fag. Lær at fortælle og at inspirere eleverne til at bruge fortællingens mange udtryk.

Hornstrup Kursuscenter

Læs mere om disse kurser og flere andre på www.fsl.dk/kursus

En enig hovedbestyrelse sender stærkt signal:

Arbejdstidsreglerne SKAL overholdes AF MIKKEL HVID • MHV@FSL.DK

Tjek din arbejdstid-møderne viser, at nogle frie skoler ser stort på arbejdstidsreglerne. Men den går ikke, siger hovedbestyrelsen.

»V

i er som forening nødt til at reagere, når skolerne ikke overholder overenskomstens arbejdstidsregler. Vi kan som forening ikke leve med, at skolerne planlægger, som det passer dem. Der skal ske noget nu«. Sådan sagde kreds 6-formand Hanne Lindberg Kristensen, da hovedbestyrelsen i oktober evaluerede de første møder om arbejdstid. Den bemærkning sammenfattede fint hovedbestyrelsens holdning: Nu skal der altså styr på de arbejdstidsregler.

MØDER OM ARBEJDSTID RULLES UD I HELE LANDET Møderne slutter med en middag, og du kan få tjekket din egen arbejdstidsopgørelse og opgaveoversigt af en konsulent. · Skive, 27. november 2018 · Hillerød, 3. december 2018 · Aalborg, 10. december 2018 · Randers, 9. januar 2019

Mange skoler svigter I starten af skoleåret gennemførte Frie Skolers Lærerforening en undersøgelse blandt medlemmerne. Den viste, at en tredjedel af lærerne på de frie skoler ikke har fået opgjort arbejdstiden for skoleåret 2016/17. Og 40 procent af dem, som har fået deres opgørelse, vurderer, at den ikke er retvisende for det arbejde, de faktisk har udført. Det pauvre resultat står ikke alene. De arbejdstidsmøder, der er gennemført som et pilotprojekt i kreds 3, tegner et lige så deprimerende billede, fortæller forhandlingschef Jette Morsing: »Der er noget at komme efter i tre fjerdedele af de opgørelser og opgaveoversigter, vi ser på møderne. Ikke alle problemerne er lige store, og mange problemer kan parterne på skolen løse lokalt. Men tilbage ligger en bunke, hvor skolerne og tillidsrepræsentanterne skal have hjælp, og hvor vi kan være nødt at tage fagretlige sager mod skolerne«. Reglerne beskytter lærerne Hovedbestyrelsen sendte et klart signal: Nu

· Vejen, 14. januar 2019 · København, 17. januar 2019 · Rønne, 23. januar 2019 · Sønderborg, 4. februar 2019 · Aarhus, 5. februar 2019 · Odense, 20. februar 2019 · Roskilde, 25. februar 2019 · Slagelse, 5. marts 2019 · Svendborg, 25. marts 2019 · Vordingborg, 2. april 2019 · København, 8. april 2019 Læs mere, og tilmeld dig på fsl.dk/arbejdstidstjek

må skolerne tage sig sammen og overholde reglerne. Hans Erik Hansen, der er formand for kreds 4, sagde blandt andet: »Hvis vi ikke gør noget og sikrer, at regler-

ne bliver overholdt, risikerer vi, at lærerne knokler sig selv ihjel«. Hans Erik Hansen var bevidst om, at ikke alle medlemmer ønsker at kæmpe for arbejdstidsreglerne på netop deres skole. De finder jo ud af det hele stille og roligt. Men det gør det ikke mindre vigtigt, at Frie Skolers Lærerforening som fagforening sætter et klart fokus og en klar retning, mente Hans Erik Hansen: »Reglerne skal beskytte lærerne og deres arbejdsmiljø, så naturligvis skal de overholdes. De er en del af overenskomsten«, sagde han. Lars Holm fra kreds 1 talte i samme retning: »Hvis skolerne snød med lønnen, ville der lyde et ramaskrig fra vores medlemmer på skolerne. På den baggrund er det lidt underligt med arbejdstidsreglerne. Det er, som om vi tager lidt lettere på, at ledelsen ikke kører dem helt efter bogen. Men vi har indgået en aftale, en overenskomst, og den skal overholdes af begge parter – også når det ikke er videre morsomt for skolens ledelse«, lød det fra den nordjyske førstemand. Foreningen bevarer fokus Foreningens formand, Uffe Rostrup, var glad for diskussionen og enig i konklusionen: »Vores overenskomst er den laveste fællesnævner, som parterne på området er enige om, skal være til stede for at drive skole. Og så skal man overholde den, også selv om man ikke er vild med alt det, der står i den«, sagde Uffe Rostrup. Foreningen fortsætter derfor med at sætte fokus på arbejdstid, planlægning, opgørelse og arbejdsmiljø. ■

Giv dine ordblinde elever de bedste muligheder

Hos Gyldendal ved vi, at gode materialer og målrettet undervisning er nøglen til succes for ordblinde elever. Vi udvider VAKS-systemet, der giver strategier til læsning fra 3. klasse og opefter med endnu et nyt læsetræningshæfte. Med Ordheltene kan du få et digitalt læremiddel, der kombinerer spil med de læsestrategier, du kender fra VAKS. På dansk.gyldendal.dk stiller vi skarpt på, hvordan du får det bedste ud af læseskriveteknologi. Helle Bundgaard Svendsen opstiller i artiklen Inkluderende praksis med LST 11 konkrete råd baseret på sit ph.d.-projekt. Med EyeJustRead kan du med eyetracking få nye indsigter i læsestrategier hos ordblinde. Læs mere på eyejustread.com/da. Find gode materialer til undervisning af ordblinde på gyldendal-uddannelse.dk

L e k t i o n N o: 1810

Livets Skole AF MIKKEL HVID · MHV@FSL..DK ILLUSTRATION GITTE THRANE

HURTIGLÆSNING Hvis du er en normal god læser, kan du lære dig selv at læse dobbelt så hurtigt som i dag. Uden, vel at mærke, at forringe forståelsen eller udbyttet af læsningen. Det siger Anja Thybo fra kursusvirksomheden Uddannelseshuset. Anja Thybo er ekspert i effektive læse- og læringsstrategier og har de seneste 13 år undervist tusindvis af danskere i hurtiglæsning, og langt de fleste af dem fordobler deres læsehastighed efter et kursus hos læsecoachen. Her fortæller hun, hvad du skal gøre for at spare massevis af timer.

1) BLOKER VEJEN TILBAGE Du spilder masser af tid ved at gå tilbage i teksten. Hav tillid til, at hjernen fik det hele med i første hug. Du kan lære dig selv kun at læse fremad ved at lægge et stykke pap eller papir oven over den linje, som du læser. Det spærrer vejen tilbage og lærer din hjerne at fange budskabet første gang. Du opnår det samme ved at bruge autoscroll, når du læser pdf’er på en skærm. 2) LAV STØRRE HOP HEN AD LINJEN Øjet er blindt, når du bevæger det. Derfor handler det om at begrænse antallet af gange, du skal bevæge øjnene på linjen. Det gør du ved at udvide øjnenes læsefelt, så du opfatter flere ord ad gangen. Du udvider øjets læsefelt ved at bevæge papstykket, som blev nævnt i punkt 1, hurtigt ned gennem teksten. Bevæg det, så du oplever, at du skal stramme dig gevaldig op for at følge med. Lad være med at fokusere på, hvor mange gange dine øjne hopper hen langs linjen, eller hvor bredt dit læsefelt er. Så bliver det teknisk og svært. Overlad det til hjernen. Når du presser tempoet op, finder hjernen af sig selv ud af, at den skal fange flere ord ad gangen. Jo mere du træner, jo mere fart kan du sætte på papstykket. Sørg for, at du hele tiden holder dig på kanten af din komfortzone. 3) ØKONOMISER MED DIN INDRE STEMME Al læsning hviler på talesproget. Når du læser en tekst, vil din indre stemme læse den højt for dig. Det er både uundgåeligt og godt. Men pres stemmen ved at bevæge papstykket hurtigere, end du er vant til at læse. Giv slip, og hav tillid til, at det nok skal gå. Din indre stemme behøver nemlig ikke at læse alle ord, og den behøver frem for alt ikke at læse dem alle sammen fuldt ud og formfuldendt. Så hæv tempoet, og hav tillid til, at din indre stemme lærer, hvordan den lynhurtigt fanger det betydningsfulde. H VIS DU VIL VIDE ENDNU MERE

På Uddannelseshusets hjemmeside kan du købe et onlinekursus i hurtiglæsning. Hvis du foretrækker et kursus med tilstedeværelse, kan du booke et dagskursus på hjemmesiden. Ud over hurtiglæsningsteknikken lærer du også at lære og huske mere på kortere tid. www.hurtiglæsning.dk.

TRACK DIN UDVIKLING Inden du går i gang med at træne hurtiglæsning, kan det være en god ide at definere dit udgangspunkt. Gå ind på hurtiglæsning.dk, og tag den læsetest, som ligger på siden. Testen fortæller dig, hvor hurtigt du læser i dag, og hvor meget du vil kunne forbedre din læsehastighed. Når du har trænet en måned, kan du igen teste din læsehastighed. Find en tekst, sæt et stopur til, og læs så i to minutter. Når du er færdig, tæller du antallet af ord og sammenligner med udgangspunktet.

4) SPEED HJERNEN OP Læsningen opstår i samspillet mellem øjnene, som registrerer, og hjernen, som afkoder det, de ser. Jo mere motiveret du er for at læse den tekst, du skal i gang med, jo hurtigere og bedre vil hjernen fange og huske budskabet. Så pump energiniveauet op, inden du starter med at læse. Fortæl dig selv, at du virkelig glæder dig til at læse den der tekst. Opbyg forventninger til teksten ved at overveje alle de svar og al den inspiration, den rummer. Og hvis det virkelig er en kedelig tekst, så motiver dig selv ved at sætte et mål for, hvor hurtigt du vil læse den. 5) TRÆN, GIV SLIP OG HOLD UD Når du begynder at træne hurtiglæsning, vil du muligvis opleve, at det virker ukomfortabelt, anderledes og utrygt. Og du vil muligvis høre din indre stemme sige, at det her ikke er noget for dig, at du aldrig lærer det eller – måske – at det slet ikke er muligt at læse hurtigt uden at miste hovedparten af indholdet. Men hold fast på din træning. Det er muligt. Også for dig. Og der er tusindvis af timer at spare. Træn 20 minutter hver dag i en måned. Hvis du misser en dag, lægger du den til i den anden ende. Gør du det, er din nye færdighed blevet automatiseret, og så kan du smide papstykket væk og glæde dig over al den tid, du har sparet, og som du kan bruge til at … læse endnu mere.

NOTER Nyt forskningsprojekt skal reducere antallet af svage læsere Børn med alvorlige læse- og skrivevanskeligheder skal opdages tidligere, så de kan få bedre støtte, og lærerne skal have bedre redskaber til at kunne rette undervisningens fokus mod de forskellige elevers behov. Samtidig skal forskerne have en dybere forståelse af børns skriftsproglige udvikling. Det er målene for et nyt forskningsprojekt i et samarbejde mellem forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet (DPU). Op mod 15 procent af de ældste elever i skolen har i dag alvorlige læse- og skrivevanskeligheder. Det har givet børnene en væsentlig dårligere skolegang i de fleste fag og betyder, at de ikke kan få lov til at starte på en ungdomsuddannelse. »Lærerne har brug for bedre muligheder for at kunne udvikle deres undervisning. Der findes digitale læremidler inden for alle fag. Men det er for sjældent, at læremidlerne giver lærerne adgang til al den relevante information om elevernes faglige udvikling, så de får mulighed for at målrette deres undervisning mod elevernes forskellige behov. Projektet sigter

derfor på at udvikle de digitale læremidler, så lærerne i fremtiden kan få bedre viden om elevernes faglige niveau«, siger professor Jeppe Bundsgaard fra DPU om projektet. Et af problemerne er, at mange elever godt kan blive gode til at læse op imod 4. klasse, men så er der en del, der går i stå. En del af forklaringen kan være den læse- og skrivepædagogik, der er i indskolingen, hvor der historisk er blevet fokuseret meget på korrekthed, specifikt på stavning, og for lidt på læsning og skrivning i al dens kompleksitet, forklarer Jeppe Bundsgaard. »Vi har et problem, når der er så relativt mange elever, der går i stå efter 4. klasse, og som begynder at få et dårligt skoleforløb. Derfor må vi se på, hvordan vi kan udvikle indskolingen, så eleverne trives bedre og lærer mere, og så de ikke kun fokuserer på det, de ikke er så gode til. Det er dybest set det, som er tanken med det her forskningsprojekt«, siger han. ■ MSO Projektet er støttet af Innovationsfonden og løber frem til 2022.

ILLUSTRATION ISTOCK

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 38

Fysiklærer

til Humlebæk lille Skole

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

Vi søger en fysiklærer til at varetage undervisningen i fysik i 7.-9. klasse og natur-/teknik i 4.-6. klasse. I alt 12 lektioner om ugen. Derudover er der mulighed for at varetage undervisningen i biologi i 7.-9. klasse samt science som valghold i 7.-9. klasse. I alt ca. 7 lektioner.

Vil du vide mere om stillingen og Humlebæk lille Skole, er du velkommen til at kontakte skoleleder: Lis Türck Kallesen på telefon 28 12 42 62

Stillingen er en fastansættelse med mulighed for at supplere til fuldtid efter eget ønske.

WWW.LPPENSION.DK

Ansøgning med relevante oplysninger samt referencer sendes til:

Vores arbejdsplads er præget af stor frihed og tillid til den enkelte medarbejder. Det betyder blandt andet, at du har mulighed for at tage to hjemmearbejdsdage om året, og at du selv disponerer over din forberedelsestid, som lyder på 400 timer om året ved en fuldtidsstilling.

humlebaek@lilleskoler.dk

og skal være os i hænde senest fredag d. 16/11 2018 kl. 12.00. Samtaler finder sted torsdag d. 22/11 og evt. anden runde samtaler mandag d. 26/11. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og FSL.

Du kan læse mere om os på skolens hjemmeside

www.hbls.dk

W W W. L Æ R E R L O G . D K

DU ER IKKE (længere)

ALENE...

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k

FÆ

SKAB F Æ L L EmSe n in g med

d m SS en K A ing B

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening har du et stærkt team i ryggen. Folderen ”Fællesskab med mening” samler, hvad ethvert medlem bør vide om sygdom, ansættelseskontrakt, foreningens opbygning og meget mere. Download eller læs den på fsl.dk/foldere.

K IRK EBYVEJ 33 · 7100 VEJ LE · 758 5 2 1 1 1

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKO LER.DK/ANNONCER

PROUST

SPØRGSMÅLENE I 1890 svarede forfatteren Marcel Proust (1871-1922) på en lang række spørgsmål som led i en traditionel selskabsleg. Spørgsmålene er siden blevet kaldt Proust-spørgsmålene, da han havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene. Det var Marcel Proust, der skrev klassikeren ”På sporet af den tabte tid”.

PÅ SPORET AF LÆREREN

Landmand på lærerværelset 34-årige Kristian Andersen er uddannet landmand, men er via gymnastik kommet ind i efterskoleverdenen. De sidste ni år har han arbejdet på Mejlby Efterskole, som er en efterskole for unge med skrive- og læsevanskeligheder. Han underviser i landbrug, idræt, historie og samfundsfag og er kontaktlærer.

Af Peter Krogh Andersen · redaktionen@frieskoler.dk Foto Mathilde Bech

Hvad er dit primære kendetegn? Jeg forsøger at holde fast i at være anderledes og ikke være den typiske efterskolelærer. Jeg er stadig landmanden i den måde, jeg agerer på, og jeg har altid arbejdstøj på. Så går det bedst. Jeg er skolelærer i arbejdstøj. Og så synes jeg egentlig også, at jeg altid er i godt humør.

hænger måske sammen med, at jeg som landmand går meget alene, og så har det været godt at komme hen i en forening med mange mennesker. I dag kan jeg godt lide at komme ud på cykel og opleve naturen og få stilhed og ro. Eller sejle, hvor der ikke er tid til at tænke på andet. Hvor jeg kan koble fra.

Hvad er din tanke om lykke? I bund grund er jeg mest lykkelig, hvis min familie og jeg ikke fejler en masse, og vi har det godt og måske har råd til at tage på ferie en gang imellem – helst camping. Det er der, jeg er mest lykkelig. Det er ikke sådan, jeg tænker, at hvis jeg får et hobbylandbrug på 40 hektar, så vil jeg blive lykkelig. Sådan tænker jeg ikke.

Hvad er dit yndlingsdyr? Vi har to æsler nede på skolen, og det er nogle fantastiske dyr. De er sådan nogle godmodige og stædige væsener. De er ret ligetil, og hvis man går til dem på den rigtige måde, så er de meget omgængelige. Men man er heller ikke i tvivl, hvis man gør noget forkert, fordi de er så stædige. Jeg er nok også selv stædig som et æsel. Ja, og så er de gode til børn og unge mennesker.

Hvor ville du helst leve? Jeg vil helst bo på landet. Jeg nyder meget lidt at være i byen. Altså jeg kan godt lide at komme på besøg i byen, men jeg kan også utrolig godt lide at komme væk igen. Så jeg vil helst leve på landet og tæt på vand. Jeg er vel lidt introvert, så naturen er helt klart et sted, hvor jeg lader op til livet som efterskolelærer og mange mennesker omkring mig. Så bare at sidde på en traktor i min egen verden, det nyder jeg virkelig.

Hvilket talent ville du ønske, du havde? Hvis jeg skal se tilbage, så ville jeg ønske, jeg havde haft en anden holdning til at gå i skole. Og havde brugt det talent, som min lærer sagde, jeg havde – og fået mig en studentereksamen. Den havde været rar at have nu, fordi snakken på efterskolen nogle gange kommer til at handle om, hvorvidt jeg bør læse et linjefag. Det hæmmer egentlig ikke min dagligdag, men det havde været smart at have.

Hvad er din favoritmad? Jeg kan rigtig godt lide mad, og generelt er jeg glad for gammel dansk mad. Det er nok der, landmanden komme frem i mig. I morgen skal vi have gammeldags oksesteg på skolen, og det glæder jeg mig til. Det er nok ikke lige sushi og den slags.

Hvordan vil du helst dø? Jeg vil helst dø som en gammel mand med et fornuftigt helbred, hvor jeg kommer gående, og så falder jeg om. Og så er det dét. Det vil være enormt træls at være syg, og jeg er enormt dårlig til at være syg. Min bedstefar var en meget mavesur mand, og sådan vil jeg ikke dø. Jeg vil gerne være en gammel mand, som har fået det ud af livet, som jeg drømte om. Så jeg ikke føler, jeg har noget til gode, men dør som tilfreds og mæt på oplevelser. ■

Hvilken sport kan du bedst lide? Førhen lavede jeg rigtig meget gymnastik. Jeg har aldrig været superdygtig til gymnastik, men jeg har været glad for det. Det

EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Hvad vil du læse i det nye år?

Tag kollegaen med og bliv klog på arbejdstid

Spar den halve tid, når du læser

Snart står et nyt år for døren, og vi er på redaktionen i gang med at planlægge indhold til 2019. Så har du et emne til noget, Frie Skole skal tage op, så er du velkommen til at give os et praj. Uanset om du har en ide til et tema eller et tip til en historie, er du velkommen til at lade høre fra dig. Vi bliver altid glade for respons. Skriv gerne direkte til mso@frieskoler.dk. Du kan også følge foreningen på Facebook og smide os en kommentar eller en ide derinde.

I løbet af de kommende måneder udruller foreningen 15 møder, hvor du kan blive klogere på arbejdstid og få tjekket din arbejdstidsopgørelse af en konsulent. Brug møderne, hvis du vil blive klogere på din arbejdstid, men brug også møderne som et socialt arrangement med en eller flere kolleger efter arbejdstid. Møderne slutter med en middag, så tag en kollega under armen, og brug det også som et socialt arrangement. Find et møde nær dig på fsl.dk/arbejdstidstjek

Hvor lang tid har du brugt på at læse dette blad? Forhåbentligt har du læst det hele og fundet det interessant at bruge lang tid på det, men måske kunne du have gjort det på den halve tid ved at bruge teknikkerne fra hurtiglæsning. Sprang du over guiden, så find den på side 3637 og find ud af, hvordan du kan sætte hastigheden på din læsning markant op. Det vil også komme dig til gavn, når du skal forberede dig og læse op på nyt stof.

Følg resterne af Berlin Muren

STASI-fængslet Hohenschönhausen

OlympiaMasser Stadion af tid til hyggeligt samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

Berlin on Bike langs Berlin Muren AlfA Travel i Paris i 2017

BERLIN INKL. FULDT PROGRAM Vi har sammensat en spændende rejse til Berlin og har inkluderet fuldt program. Du slipper for planlægningen, og I får de største seværdigheder inkluderet. Berlin inkl. fuldt program 5 dage fra kun 1.398,- pr. person • Rutebus Aarhus/Kolding/København – Berlin t/r • 4 overnatninger i flersengsværelser inkl. morgenmad • 3-timers byvandring med dansktalende guide • Guidet rundvisning i Hohenschönhausen • Guidet rundvisning på Olympiastadion • 3-timers guidet cykeltur langs resterne af Berlinmuren

Skolerejser med store oplevelser til små penge

Fast kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Tryghed uden uventede overraskelser

*prisen er gældende i januar og februar og november december 2019.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

FORLAGET MELONI FYLDER 10 ÅR! Det fejrer vi med en superskarp pris på klassesæt til:

Historie Natur & Teknologi Samfundsfag Billedkunst Dansk 1000 kr.

Frie Skoler 10, 2018

Articles inside

Kære monopol. Jeg har en kollega, der...