Frie Skoler 6, 2019 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 06 • JUNI 2019

FOKUS PÅ KLASSENS

KLOGE BØRN

Det kan være kedeligt at være et klogt barn, men ikke på Skt. Josefs Skole i Roskilde. Her har et øget fokus på de bedste elever gjort skolen bedre for alle. Side 08 ANETTE PREHNS MISSION:

Børn og voksne skal lære at blive ven med hjernen og dens spilleregler. Side 04

Årets bog:

Kenneth Bøgh Andersen

Ta’ med på opdagelse i

BANGLADESH Rismarker og rickshaws, slumbyer og sarier, flodbåde og farver. Og masser af mennesker overalt. Kom tæt på børnelivet i det myldrende flodland – med høj faglighed, gode DR-film og masser af spændende opgaver. I lærer børnene i den hektiske mega-by Dhaka at kende. Også i de fattige slum-områder, hvor I får et unikt indblik i børnenes hverdag – både på godt og ondt. I møder børnene i de små fabrikker, i skolen, ved den store bogstavsfest og i den travle bazar. Ude i landets frodige delta møder I tigrene, børnene langs floden, de små fiskerbyer ved havet – og meget andet. Materialet er engagerende og nemt at bruge. TIL 1.-5. KLASSE I DANSK, N/T, BILLEDKUNST OG TVÆRFAGLIGT Årets bog: ”Trækfuglene” af Kenneth Bøgh Andersen. Om den modige Farjana fra Dhakas slum, der bryder grænserne og redder sin søster. Plus faktastof og 3 små gysere.

Bevægelse med mange sjove lege og spil fra Bangladesh.

Årets film: Mange nye film fra DR Ultra og Danida.

Gode web-værktøjer: Skab flotte fotohistorier og en sej, interaktiv lågekalender til fx forældrene, fyldt med viden.

Kreativitet: Syng årets sang, og lav rickshaw-kunst, Dhakapapirblomster og flotte bangla-bogstaver til juletræet. Masser af opgaver: Eleverne læser, undersøger, eksperimenterer og formidler.

BESTIL NU! – lav pris indtil 1. juli

Komplet klassesæt

249,-

30 store elevbøger 2 lærervejledninger Omfattende web-materiale

u-landskalender.dk Lærerne siger: ”Fremragende og vedkommende materiale” • ”Nemt at gå til” • ”Det er bare et SUPERB materiale, som jeg anbefaler til ALLE!” • ”Superflot og fængende”.

Lærer-web med materialer klar til brug og nemme opgaveark med målpar og tegn på læring.

Vind gratis skolebesøg med ”PlanBørneFonden”. Årets projekt: PlanBørnefonden skaber skolegang til slummens børn – især pigerne.

Sociolog Anette Prehn beskriver hjernens funktion som nye og gamle stier i skoven.

Underretningspligten er vigtigere end loyalitetspligten, slår formand Uffe Rostrup fast.

På Grønlands eneste friskole kæmper man med andre udfordringer end på danske frie skoler.

36 Feldborg Frie Børneunivers blev pludselig centrum en dag i valgkampen.

TEMA

KLASSENS KLOGE BØRN

Mange højtbegavede børn mistrives, er ensomme og socialt isolerede i skolen. De har brug for anerkendelse, siger psykolog med ekspertise i børn med særligt potentiale.

fsl.dk

KEND DIN HVILETID

FOLKETINGSVALGET 2019

Der er regler for, hvor meget og hvornår du har ret til at have fri. Kender du dem? På fsl.dk/hviletid finder du reglerne for hviletid, fridage og fridøgn på efterskoler og grundskoler med eller uden kostafdeling.

Debatlysten var stor, da Frie Skolers Lærerforening inviterede til seks valgmøder rundt i landet.

Indhold 20 Noter 30 Foreningens sider 40 På sporet af læreren 44 Livets skole 46 Epilog

Illustration Mai-Britt Amsler

Børn skal lære at blive ven med deres hjerne »Hjernen opfører sig ligesom stier i en skov. Jo mere du bruger bestemte forbindelser i hjernen, jo tydeligere og stærkere bliver de«, siger sociolog og videnskabsformidler Anette Prehn. Hun vil have børn og voksne til at forstå hjernens spilleregler.

MINUTTER med

ANETTE PREHN

Alt, du håber at trække på i krigstid, det skal indarbejdes i fredstid. Så det, du vil kunne trække på, når du bliver kapret af din amygdala, skal du øve dig i, når du er mere i ro.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

an kan høre på bladene, hvordan regndråberne rammer. Det drypper ikke bare stille. Regnen siler ned denne fredag formiddag i en lysegrøn forårsskov. Midt i en lysning i den regnvåde skov står sociolog, videnskabsformidler og forfatter Anette Prehn og lyser op. Hun smiler, snakker og griner, som om solen skinnede fra en skyfri himmel. Det gør den absolut ikke. Hun tager fotoseancen med dette blad i stiv arm, selvom det betyder, at hun må trække i gummistøvlerne og ikke undgår at blive tæt på gennemblødt. Men det er lige meget, forsikrer hun smilende flere gange, selvom hun blot en time efter skal stå på scenen som foredragsholder foran et stort publikum. Det er ikke uden grund, at vi står midt i en dansk skov, som nærmest er forvandlet til en eksotisk og våd regnskov. For Anette Prehn brænder for at oplyse danskerne om hjernen og dens spilleregler, og en af hendes yndlingsmetaforer er netop hjernen som en skov med trampede og tydelige stier, tilgroede stier og nye stier, der skal etableres. Meget inspiration til hendes bøger og foredrag finder hun netop i naturen, og derfor tager hun den drivvåde fotoseance med smil og latter: »I det mindste kommer vi til at huske den her oplevelse«, som hun siger med endnu et stort smil. * Det er svært at forestille sig, at den scene- og medievante Anette Prehn selv led af præstationsangst som barn og ung – at hun også kunne blive nervøs, få sceneskræk og hjertebanken. Men det er faktisk en af grundene til, at hun i dag skriver bøger til både voksne, børn og unge for at oplyse om amygdala – hjernes alarmklokker, som begynder at bimle og bamle, når man bliver bange, vred eller nervøs. Når amygdala aktiveres, bliver det

Hjernen opfører sig ligesom stier, du tramper op i en skov. Jo mere du bruger bestemte forbindelser i hjernen, jo tydeligere og stærkere bliver de. Ligesom stier i skoven A N E T T E PR E H N F R A H J E R N EVE N N E R - B O G E N ” ST I E R N E I H J E R N E N ”

svært at tænke klart, regulere følelser og finde gode løsninger. »Børn skal blive ven med deres hjerne. Jeg oplevede selv, da jeg var barn, at have sådan en hjerne, der bare løb afsted med mig i alle mulige situationer, hvor jeg kunne blive bange og nervøs i skoletiden«, fortæller Anette Prehn, som formidler viden og råd, hun gerne selv ville have haft som barn. »De stier i hjernen, du tramper som barn, er meget afgørende for resten af dit liv, så man kan lige så godt lære det her i en tidlig alder«, siger Anette Prehn og hentyder til både stierne i hjernen og amygdala, som begge ligger hende stærkt på sinde at udbrede kendskabet til. Og det er hun godt på vej til – hendes bøger sælger stort, og amygdala er netop blevet optaget som et nyt ord i den danske ordborg. »Hvis man ikke ved, at der er de her to mandelformede strukturer i hjernen, der hedder amygdala, så tror man tit, at man ER sin hjerne. Så når man har en reaktion, så tror man, at reaktionen er MIG. Men når man forstår, at det er amygdala, der er på spil, så er det, som om man kan holde reaktionen lidt ud i strakt arm og sige ”ups, kom du lige der, amygdala«, forklarer Anette Prehn, som blandt andet også har skrevet en amygdala-sang for at øge danskernes kendskab til det sær-

lige frygt- og alarmcenter i hjernen. Når man kender amygdala, er det til gengæld lettere at berolige den og opleve et større mod, glæde og overskud i hverdagen. * Folkeoplysning, kalder Anette Prehn sit projekt med at oplyse og formidle viden om hjernen og dens spilleregler. Alt for megen forskning og nyttig viden når aldrig den almindelige dansker, og det ser hun som sit store kald. Især fordi hun kan se, at folk har glæde af hendes formidling, og at det virker, men også fordi hun ser et behov. Hun får tilbagemeldinger fra både børn og voksne – forældre, lærere og pædagoger – som oplever at deres nye hjerne-viden har gjort en forskel. »Dybest set handler det jo om at få en forståelse for, hvad læring er. Der er en tilbøjelighed til i disse år, at børn føler, at de skal kunne det, de skal lære i skolen, inden de har lært det. Det skaber en perfekthedskultur, hvor man ikke tør række hånden op og stille dumme spørgsmål. I den situation, hvor man står og føler sig nøgen og helt bar, så kan det være beroligende at rette blikket hen imod kendte stier – altså stier, hvor man tidligere har været udfordret og frustreret, men klarede det og fik trampet en ny god sti op«, siger Anette Prehn og tilføjer: »Det er livsvisdom, som vi måske glemmer at give vores børn i dag. Nogle kompetencer, der er røget ud med badevandet, fordi mange forældre bruger tiden på at optræne faglige kompetencer og hjælpe deres børn med at kunne læse og regne, inden de starter i skolen«. * Mange vil kende Anette Prehn som formand for Det Nationale Stresspanel, som har lanceret flere forslag for at nedbringe stressniveauet i den danske befolkning. Det seneste og mest opsigtsvækkende forslag fra pane-

ANETTE PREHN PRIVAT Anette Prehn er 44 år og bosat i Fredensborg med sin mand, to børn samt to bonusbørn. BAGGRUND Hun er uddannet sociolog og arbejder som selvstændig videnskabsformidler, forfatter og foredragsholder. Formand for det af regeringen nedsatte nationale stresspanel, som i foråret 2019 gav 12 anbefalinger blandt andet, at man lukker forældreintra og skærer kraftigt ned på antallet af forældrearrangementer i skolerne. Hendes store passion er at formidle hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. UDGIVELSER Hun har blandt andet udgivet ”Hjernesmart-triologien” om hjernesmarte børn, hjernesmart ledelse og hjernesmart pædagogik. Hun står også bag ”Hjernevenner”-minibogserien, som er syv små bøger skrevet direkte til børn og unge. Se mere på www.hjernesmart.dk

let var at lukke forældreintra og begrænse antallet af forældrearrangementer i klasserne til to pr. år. Et forslag, som nedlagde Anette Prehns telefon med opkald fra journalister. Men det er hjernesmart pædagogik, hjernesmarte børn og hjernesmart ledelse og alle de andre spilleregler i hjernen, som hun brænder for. Det er for hende nært beslægtet med befolkningens mentale sundhed, med stress, og med hvordan de digitale hjælpemidler og sociale medier påvirker os. Derfor er hun ikke bleg for at opfordre os til at slukke telefonerne og fordybe os i en bog – ikke mindst hvis læsestien i hjernen er groet lidt til, hvis telefonen og de sociale medier har fået

for stort fokus for en tid. »De forbindelser i hjernen, som du bruger tit, bliver kraftigere, ligesom stier i skoven du går på ofte. De forbindelser i hjernen, du bruger sjældent, gror til«, som hun siger. Børn forstår også metaforen, og derfor er hendes bøger en succes. »Når elever er ved at gå i baglås, kan man forklare dem, at de er i gang med at trampe en ny sti oppe i hjernen, og det kræver, at man går på den nogle gange, før man bliver tryg ved den, og før man synes, at nu er det min sti«, siger Anette Prehn. Men hvad er så hjernesmart undervisning og hjernesmart pædagogik, bliver Anette Prehn

ofte spurgt af lærere og pædagoger, som hun også holder mange foredrag for. Et af mange råd er at blive bevidst om, hvad børns hjerne egentlig kan klare til sammenligning med voksnes, og så er det at være bevidst om, at en ny sti i hjernen skal holdes ved lige, hvis den ikke skal gro til igen. »Ideen er faktisk at vende tilbage til det løbende, hvis det er noget, man gerne vil have, at børnene skal huske«, siger Anette Prehn. Rent praktisk kan det være at bruge tirsdag eftermiddag på at vende tilbage til noget, man lærte mandag morgen. »Det er hjernesmart«, som Anette Prehn kalder det. ■

ILLUSTRATION MAI-BRITT AMSLER

S N E S S N A L R K Ø B E G O L K

vede a g e b t j t til hø gen og e d v e l ere b ier, regerin hvorfor n e s , r e og ing , minister , n n t r æ ø s b d oru iversiteter tbegavede ? Hvordan f e g i l r ed sæ nasier, un ig – de høj rlig adfærd g for? m n r ø om b skoler, g ym er de egentl mhed og då har de bru i v e t l a gt aler en hvem t n kedso ng, og hvad a g i g a t n d i m E e M g g i bør n, o et om talent. nogle gange e særbehandl ge bør n. klo sliv else hav erhver v n høje begav em, skal de om klassens Læs er de tter man d o sp 09

KLOGT BARN HAR MANGE NAVNE

Fra fyord til fokusområde Traditionelt er det klassens svage elever, der stjæler lærerens opmærksomhed, men de seneste år er der blevet mere fokus på også at gøre noget for klassens kloge børn. Alligevel viser internationale undersøgelser, at de nordiske lande stadig er blandt dem, der gør mindst for de velbegavede og kvikke børn.

AF METTE SØNDERGÅRD ·MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION MAI-BRITT AMSLER

TEMA

At være højtbegavet er en anderledes måde at være i verden på, en anden måde at være sammensat på, hvilket gør, at du føler, sanser og tænker anderledes end andre PSYKOLOG OG FORSKER LINDA SILVERMAN, USA

»M

ange højtbegavede børn går i skole uden at lære noget – er det fair?« Sådan spurgte den amerikanske psykolog og forsker Linda Silverman på en konference om netop højtbegavede og talentfulde børn. Den blev holdt på Danmarks Pædagogiske Universitet tidligere på foråret. »Hvor mange af jer kender børn, der siger, at de ikke lærer noget i skolen? Ofte bliver de forvekslet med at være dovne eller umotiverede, men er det fair?« spurgte hun forsamlingen af forskere, lærere og andre fagfolk på konferencen. Man taler om, at omkring 10-15 procent af en årgang er velbegavede eller højtbegavede og kan risikere at kede sig eller ikke blive udfordret nok i skolen. I mange år har den danske jantelov forbudt os at tale om de bedste elever i skolen og gøre en særlig indsats for dem. »Der har været en tendens til, at vi i Danmark gerne bare vil ligge omkring midten. Man skal helst ikke skille sig ud. Og så har der været en tendens til, at vi skal passe på de svage, fordi det er synd for dem«, siger psykolog Ole Kyed, der i forskningsprojekter

har beskæftiget sig med børn med særlige forudsætninger og var en af de første i landet til at interessere sig for høj begavelse og mistrivsel blandt børn og unge. »De bedste fem procent har også brug for at få udviklet deres potentiale på samme måde som de fem procent, der ligger i den nederste del«, siger psykolog Ole Kyed. Ingen skal stikke næsen frem Talent og højtbegavede børn har historisk set ikke været et tema i Danmark. Det er først noget, der er kommet på dagsordenen de seneste 10-15 år. »I Danmark og de skandinaviske lande har vi det, vi kalder det egalitære skolesystem – det vil sige, at alle skal være med, og ingen skal stikke næsen frem. Internationale undersøgelser har kortlagt, hvordan det ser ud verden over, og her viser det sig, at de nordiske lande scorer lavest i forhold til at gøre noget for de velbegavede og kvikke børn«, fortæller Poul Nissen, professor ved Danmarks Institut for pædagogik og uddannelse, Aarhus Universitet. »Ressourcerne har man brugt på nogle, der ikke klarer sig så godt, og der er vi altså oppe i tocifrede milliardbeløb. Det har ikke

Kendetegn hos højtbegavede børn Højtbegavede børn er vidt forskellige, men nogle af kendetegnene kan være, at børnene er: - Er i stand til at lære hurtigt og har et stort ordforråd - Har en ekstraordinær god hukommelse - Kan fastholde koncentrationen i lange intervaller - Er tidlig eller ivrig læser og har en god talforståelse - Er vedholdende, når de er interesserede - Ræsonnerer godt, er en god tænker - Viser indlevelsesevne, er perfektionistisk og intens - Er moralsk og etisk bevidst - Er sensitiv og bliver let såret - Går op i ret og retfærdighed - Har tendens til at betvivle autoriteter - Kan have moden dømmekraft i forhold til alder - Er en skarp observatør Kilde: Dr. Linda Silvermann, USA og Foreningen Gifted Children Danmark.

Ideen, om at vi ikke skal trække de bedste elever ud for at undgå at forskelsbehandle, er jo netop forskelsbehandling. Så skal de sidde der og blive ikke-udfordret. Ved at give dem et særligt tilbud bliver de i virkeligheden stillet lige med alle andre HELLE HEIN, FORFATTER, FORSKER OG KONSULENT

Talent, højtbegavet, velbegavet eller særlige forudsætninger? I den generelle debat skelnes der ikke mellem de forskellige definitioner, men forskere og eksperter taler ofte om tre grupper: 1. 'Velbegavede børn' er dem, der i en IQ-test ligger mellem 115-124, hvilket svarer til, at de ligger inden for de øverste cirka 15 procent af en årgang. Der findes cirka 67.000 skolebørn i Danmark i denne gruppe (2015). 2. 'Børn med særlige forudsætninger' bruges af flere rapporter og psykologer om de øverste fem procent af en årgang. 3. 'Højtbegavede børn' anvendes af flere eksperter om de øverste to procent. Forfatterne bag bogen 'Højtbegavede børn i skolen' samt foreningen 'Gifted Children' har begge valgt at tale om de højtbegavede som værende fem procent af en årgang, da tests kan give usikre resultater, når det handler om børn. De øverste fem procent har en IQ på 125 eller mere og udgør godt 33.000 elever i Danmark (2015). Kilde: 'Højtbegavede børn i skolen' af Mette og Rasmus Welling (2018).

været stuerent at tale om de her børn og gøre noget for dem. Først inden for de seneste ti år er vi begyndt at interessere os for dem«. Begavelsen kan også forsvinde Undervisningsministeriet har siden 2005 haft fokus på talentudvikling i uddannelsessystemet. Arbejdet blev for alvor skudt i gang ved den såkaldte TalentCamp05, hvor 48 eksperter fra uddannelsesverdenen mødtes i 48 timer for at komme med forslag til, hvordan man kunne fremme talentindsatsen i uddannelsessystemet. I 2011 udkom en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet med rapporten ”Talentudvikling, evaluering og strategi.” Rapporten anbefalede blandt andet, at alle skoler skulle have uddannet en særlig talentvejleder. »For ti år siden talte vi om børn med særlige forudsætninger. Nu kan vi godt tale om højtbegavede børn, og der er begyndt at komme noget forskning og nogle rapporter på området. Vi har altid troet, at de her børn nok skulle klare sig – man skulle gøre noget for den anden del af normalfordelingen. Men forskning viser, at det passer ikke«, fortæller Poul Nissen, DPU, og uddyber:

Vi har i mange år talt om at gøre noget for den svageste gruppe uden at tale om at målrette noget for de bedste elever OLE KYED, PSYKOLOG

»Vi ved, at vi skal bruge musklerne for at udvikle dem, ellers forsvinder muskelmassen. Hvis man ligger i sengen et par måneder, så forsvinder muskelmassen. Det samme sker med hjernen. Man skal have omgivelser, der udfordrer. Hvis børn har gode ressourcer i form af høj begavelse, så skal begavelsen udfordres. Undersøgelser viser, at hvis det ikke sker, så kan børn nogle år efter blive mindre højtbegavede. Man er begyndt at fokusere mere på disse børn«, siger Poul Nissen. So ein Ding muss ich auch haben Også Helle Hein, der er selvstændig konsulent, forsker og forfatter til bogen ”Når talent forpligter”, oplever, at talent er blevet et populært fokusområde – både i skole- og uddannelsessektoren, men også i erhvervslivet. Talentprogrammer og talentlinjer er i dag at finde på mange skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. »Det kan være et udtryk for isomorfisme – man vil gerne ligne andre – so ein Ding muss ich auch haben. Når alle har det, så vil man ikke stå tilbage for noget, der går lidt modefænomen i det«, siger Helle Hein og vurderer, at det dog også kan have to andre forklaringer. »Mange skoler vil gerne fremstå godt, til-

trække elever og positionere sig med en klar profil. Men det kan også forklares med en øget bevidsthed på at gøre noget for de dygtigste elever, og at der har været et behov for at skabe et tilbud«, siger Helle Hein og kalder det på tide, at vi begynder at tale mere om de bedste elever i klassen. »Mange talenter er gået for lud og koldt vandt i både skoler og gymnasier«. Talentudvikling har effekt I januar 2019 udkom Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med rapporten ”Talentudvikling i grundskolen og på gymnasier”, hvor man samlede og analyserede erfaringer med talentudvikling. Erfaringerne fra skolerne i rapporten peger på, at talentudvikling udvikler de dygtigste elever på en række forskellige parametre. Talentaktiviteterne styrker både elevernes faglige, almene og personlige kompetencer. Endvidere er talentindsatserne med til at øge elevernes motivation og selvtillid. På Skt. Josef Skole i Roskilde har man erfaret, at en særlig indsats for de bedst begavede også har givet de svageste elever samt mellemgruppen et fagligt løft. Læs mere om det på de næste sider. ■

Hent en app til talentarbejde Professor Poul Nissen, Aarhus Universitet, har udviklet appen Talent Toolbox, som blandt andet er et testværktøj til at spotte de højtbegavede elever. Platformen indeholder også en række værktøjer, der kan udfordre, evaluere og inspirere alle elever. Værktøjerne er udviklet på baggrund af international forskningslitteratur og udenlandske tjeklister, danske forskningsprojekter og kliniske erfaringer. Appen kan hentes gratis. Du kan også læse mere på www.talenttoolbox.net.

Når skolen føles som at sidde i lufthavnen og vente på det næste fly Højtbegavede børn keder sig ofte voldsomt i skolen og kan derfor virke umotiverede, uopdragne eller umodne. Børnene har brug for anerkendelse, mener psykolog Ole Kyed.

AF METTE SØNDERGÅRD ·MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION MAI-BRITT AMSLER

De højtbegavede børn har også brug for et fællesskab, hvor de kan få anerkendelse og føle sig værdsat, ligesom hvis du er god til fodbold og har scoret et flot mål PSYKOLOG OLE KYED

øj begavelse hos børn kan nogle gange skjule sig bag kedsomhed, dårlig adfærd eller usædvanlig opførsel. Det erfarer psykolog Ole Kyed. Han har i mange år beskæftiget sig med højtbegavede børn og deres mistrivsel. I sin kliniske praksis ser han mange børn med udfordringer – problemer med deres selvværd eller lignende som følge af mistrivsel, der oftest skyldes høj begavelse. »Rigtig mange børn med et særligt potentiale går og knokler med eksistentielle problemstillinger, udvikling, forståelsen af sig selv. Det kan udmønte sig i angst, OCD, tics, stressadfærd«, siger Ole Kyed, der som en af de første i Danmark begyndte at beskæftige sig med højtbegavede børn og deres mistrivsel. Det var omkring 1990 og længe inden, det blev et fokusområde. I sin kliniske praksis møder han højtbegavede børn, som kan være spændte, akavede og på vagt. Børn, som tyer til klovneadfærd og kan opleves barnlige eller belastende. Nogle børn ople-

ver sig misforståede, umodne, og samtidig overrasker de med deres viden og refleksion. Andre underpræsterer og er umotiverede. De kan vise sig i skolen som børn, der mister livsmodet, piger, der gemmer sig på toilettet i flere timer, drenge, der vælter borde og stole eller på anden måde påkalder sig en særlig opmærksomhed, som kan være et udtryk for, at følelserne sidder uden på tøjet. »En pige forklarede mig, at skolen for hende var som at sidde i en lufthavn og vente på det næste fly. Tænk, hvis vi skulle det i flere timer hver dag – fem dage om ugen«, forklarer Ole Kyed. Lighedstræk med en urolig Børn med høj begavelse kan have mange lighedstræk med en urolig, hvilket kan være et udtryk for en indre uro – en utålmodighed med sine omgivelser. Hvorfor forstår mine jævnaldrende mig ikke? Og hvorfor forstår de voksne mig heller ikke, er hyppige tanker hos de højtbegavede børn, som oplever, at omgivelserne reagerer negativt på de-

GODE RÅD TIL FAGPERSONEN Hvad skal man gøre, hvis man har en højtbegavet elev, som mistrives. Psykolog Ole Kyed anbefaler: Gå i dialog med barnet, og lyt med alle dine sanser. Barnet har brug for din forståelse og anerkendelse. Forsøg at forstå barnet sammen med kolleger og forældrene. Højtbegavede børn kan have brug for en voksen eller en ældre person at sparre med – en voksen, der kan reflektere og filosofere over livet sammen med barnet.

res høje abstraktionsniveau eller usædvanlige refleksioner. »At blive kaldt ”spørgejørgen” i et negativt tonefald er ikke rart. Det opfatter barnet, og det kan sætte sig som usikkerhed og en opfattelse af, at det er mig, der er

noget galt med. Mange højtbegavede børn føler sig ikke hørt, forstået, lyttet til«, siger Ole Kyed og forklarer, at de højtbegavede børn oftere leder efter svar, forklaringer og retfærdighed. De lader sig sjældent spise af med et ”pyt”, de har en skærpet moralsk opfattelse, er mere intense, specifikke, undrende og ofte særligt følsomme. Lyt til barnet Men hvad skal man så gøre, som voksen og fagperson omkring et barn, der mistrives, føler sig anderledes og har tendens til ”nørde-adfærd,” som Ole Kyed kalder det. »Vi skal tage udgangspunkt i forskningen, som fortæller, hvad der skal til for at udvikle selvværd og selvtillid. Vi skal lytte til barnet og den unges fortælling og oplevelse af sit eget liv og sammenholde det med andre af barnets funktioner. Man skal lytte, stille spørgsmål, lede efter forståelse for det, man ser hos barnet. Der er så meget under isbjerget, som barnet kan fortælle os«. ■

Ann-Sophie, Freja og Adam fra 9. klasse er alle på science-talentholdet, som skal fremføre en halv times kemishow for skolens yngste elever. Her er det Carl fra 0. klasse, der hjælper de store elever med at få ilden til at vandre fra hånd til hånd ved hjælp af lightergas og sæbebobler. Fordi håndfladerne er våde af vand, er forsøget ikke farligt.

Her giver skolen plads til nørderi Øget fokus på de bedste elever på Skt. Josefs Skole har hævet det faglige niveau på skolen og ikke mindst øget motivationen og engagementet hos alle elever. Det er blevet socialt acceptabelt at være en af ”nørderne” eller et særligt talent.

AF METTE SØNDERGÅRD • MSO@FRIESKOLER..DK FOTO HENNING HJORTH

e fleste lærere kender det - når klassens kloge børn giver svaret på en opgave eller et spørgsmål længe inden, resten af klassen overhovedet har fået en chance for at tænke sig om. På den katolske friskole Skt. Josefs Skole i Roskilde har man fundet en løsning, så klassens kvikkeste hoveder ikke når at afslutte en øvelse, inden den nærmest er kommet i gang, men også på at gøre noget særligt for de elever, som ofte følte sig alene med deres interesser, tanker og begavelse. Siden 2011 har skolen bevidst arbejdet med talentudvikling i udskolingen, men i de senere år er talentarbejde og tankerne bag blevet indført på alle alderstrin og som en rød tråd gennem hele skolen. »Vi skylder de dygtigste elever, at de også bliver udfordret. Ellers kan der sidde elever, som aldrig har fået et spørgsmål, de ikke kunne svare på, elever der aldrig er blevet udfordret, og som derfor ikke har fået redskaberne til at klare en opgave, de ikke bare kan skimme sig igennem. De elever skal udfordres, for ellers løber de panden mod en mur i gymnasiet eller på universitetet, fordi de altid har haft det for let«, siger Mikkel Madsen, der er lærer på mellemtrinnet og uddannet talentvejleder. Talentarbejdet på Skt. Josefs Skole startede med et særligt science-talenthold, en writers and readers-club for de litteraturinteresserede i udskolingen og et STEM-hold (science, technology, engineering and mathematics) for 3.-4.-klasserne. På mellemtrinnet er lærerne som noget nyt

begyndt at arbejde med ABC-opgaver, hvor A-opgaverne er de letteste, B-opgaverne er til midtergruppen, mens C-opgaverne er til de dygtigste. Eleverne vælger selv opgave, for de ved godt selv, hvor de ligger, og hvilken opgave der passer til dem. »Ofte kunne de bedste elever forstyrre undervisningen, fordi de hurtigt kunne svare på det hele og hurtigt gennemskuede, hvad det handlede om. De fik svaret længe før de andre, og nogen gange med attituden ”nej hvor er du dum”. De elever har brug for udfordring og opgaver på et andet niveau«, siger Mikkel Madsen. Havde brug for at hæve bunden Arbejdet med talentudvikling på Skt. Josefs Skole startede egentligt på et negativt grundlag. Skolen havde et lavt karaktergennemsnit i elevernes afgangseksamen i fysisk, og det ønskede skolen at hæve. Flere tiltag for at løfte bunden blev drøftet, men skolen landede på at gøre noget for de bedste elever i stedet for. De oprettede et science-talenthold for at stimulere og motivere de bedste elever, og deres glæde, engagement og motivation smittede af på resten af klassen. »Der skete det, at når vi tog de bedste elever ud af undervisningen, så gav det plads til de næstbedste, som kom til at blomstre, og som igen gav plads til nogle nye«, fortæller lærer Ole Grevad, som var en af de første på skolen, der blev uddannet talentvejleder. »Allerede efter det første år kunne vi se en kæmpe effekt. Vi hævede gennemsnittet fra omkring fem til knap ti, og der har det ligget stabilt lige siden«.

Talentudvikling på Skt. Josefs Skole Skt. Josefs Skole i Roskilde er en katolsk friskole med 1010 elever. Fire lærere er indtil videre blevet uddannet talentvejleder på Astra Science Talenter i Sorø. Tilsammen bruger de det, der svarer til 1 ½ stilling på talentarbejde og talentvejledning af både kolleger og elever. Målet er, at endnu flere skal uddannes, så der er talentvejleder på alle trin, og at talentvejledning bliver en rød tråd gennem hele skolen fra SFO og indskoling til udskoling. Skt. Josefs Skole skelner mellem de højest begavede (1-2 procent af eleverne) og de talentfulde (10-15 procent af eleverne). I indsatsen bliver der primært fokuseret på de talentfulde elever. Talenterne er ikke blot de indlysende dygtige eller begavede, som kan være lette at identificere. Nogle af talenterne kan også findes blandt de skoletrætte og utilpassede børn og unge. Kilde: Skt. Josefs Skole, Roskilde

»Nogle elever læser syv, otte, ti bøger om ugen, men hvem skal de snakke med om det uden at være mærkelige? De andre elever ser Paradise Hotel eller spiller computerspil. Nu er de 12 elever på et hold, hvor de kan snakke bøger uden at være nørder, hvor de forstår og ikke griner af hinanden«, siger Ole Grevad, lærer og talentvejleder, om "writers og readers"-litteraturklubben i overbygningen.

Det har aldrig været et problem at tage de svage elever ud til en-til-en-specialundervisning, men så snart man tager de bedste elever ud af undervisningen, så er det en anden snak. Det har været forbudt at tale om de bedste elever - det skulle ligesom bare være den samme rødgrød LÆRER OLE GREVAD

Men effekten er at finde i alle klasser. De urolige, der hang i gardinerne, er blevet mere rolige og fokuserede, de dygtige er blevet udfordret, og eleverne, der kedede sig, har gennemgået en stor mental ændring, og det samme med eleverne, der fjollede sig igennem. »Og så har de socialt isolerede, de ensomme og dem lidt ved siden af også fået et fællesskab – et sted, hvor det er okay at snakke om den sidste bog, man har læst, og hvor der er nogle, der forstår en højt begavet vittighed. De har fundet ligesindede, der tænker ligesom dem«, siger Ole Grevad. Der er ingen, der rynker på næsen af skolens store satsning på talentarbejde. Men forældrene skulle vænne sig til, at børn kunne blive smidt af et talenthold for særligt udvalgte, hvis de ikke levede op til kravene. Eleverne på talentholdene har høstet stor personlig glæde af holdet, hvor der har været plads til at "nørde" i sine interesser uden at være mærkelig eller det, de andre elever vil kalde en nørd. Undervisningsdifferentiering Talentvejlederne fortæller, at undervisnings-

differentiering oftest har haft det største fokus på, at få de fagligt svage elever med – og ikke at udfordre toppen, som de nu i højere grad er blevet bevidste om. »Udfordringen er, at du kan stå med 24 elever, hvor en eller to er færdige, mens resten stadig er ved at læse teksten. Så har den dygtige elev måttet vente eller lave noget mere af det samme arbejde. Og det bliver kedeligt i længden«, siger Mikkel Madsen og kalder den nye måde at tænke på en tilføjelse til undervisningsdifferentiering. Også i SFO'en har tankegangen fra talentarbejdet implementeret sig. »Tidligere var der en tendens til, at de voksne sagde, at "nu har du også siddet her længe, smut ud og lav noget andet". Men nu får børnene i højere grad lov til at fordybe sig og blive siddende med det, de har lyst til«, siger Charlotte Hein, pædagog i SFO’en. »I stedet for at lade et barn, der for eksempel er god til at sy, sy en pude magen til, så prøver vi at udfordre barnet til at sy på en anden måde, eller sy noget, der er vanskeligere. Der er ingen, der bliver udfordret af at lave mere af det samme«, siger hun. ■

Gode læseoplevelser starter på læsløs.dk

læsløs.dk er et nyt frilæsningssite med 370 letlæsningsbøger til eleverne i 0.-6. klasse. Hver bog har tilknyttet opgaver, som er særligt tilrettelagte, så de understøtter elevernes læseforståelse. Websitet indeholder desuden kreative værksteder. I værkstederne arbejder eleverne kreativt, skriftligt, mundtligt og visuelt med de bøger, de har læst. Elevernes arbejde på læsløs.dk understøttes af modellerende eksempler, instruktionsvideoer m.m. Prøv det nye frilæsningssite gratis i 30 dage på læsløs.dk

NOTER Punktum for Skovmand-sagen Et enigt praksisudvalg på Aarhus Universitet har frikendt en række kendte skoleforskere for alle anklager om tvivlsom forskningspraksis. Som tidligere beskrevet i Frie Skoler i marts anklagede ph.d. Keld Skovmand blandt andre Lars Qvortrup, Jens Rasmussen, Niels Egelund og Andreas Rasch-Christensen for at snyde med den

forskning, der ligger til grund for blandt andet læringsmålstyringen og folkeskolereformen. Men et enigt praksisudvalg frikender forskerne på alle 55 anklagepunkter. Tidligere frikendte Nævnet for Videnskabelig Uredelighed forskerne – også i enighed. ■ MHV

REGLER FOR EFTERSKOLELÆRERE:

Der skal være planlagt 26 fridage pr. kvartal. Minimum 30 fridage om året skal ligge på søn- og helligdage. Der skal være minimum et fridøgn i en periode på syv døgn. Der skal være 11 timers hvile i en periode på 24 timer. Hviletiden kan undtagelsesvis sættes ned til otte timer én gang om ugen, medmindre der er indgået lokalaftale om, at det må gøres to gange om ugen – dog i maksimum 40 uger om året.

Der skal styr på hviletiden på efterskoler 26 fridage, 11-timersregel, 40 uger om året. Det kan måske virke en smule uoverskueligt at holde styr på alle reglerne for hviletid, når arbejdstiden skal planlægges for efterskolelærerne. Men det er faktisk ikke så svært, og det er vigtigt, at reglerne overholdes. De er der nemlig for at sørge for, at lærerne ikke bliver slidt op. »Når reglerne ikke overholdes, kommer mange lærere til at arbejde på en uhensigtsmæssig måde og alt for meget. Konsekvensen kan på den lidt længere bane blive, at lærerne brænder ud, fordi de altid er på. Konse-

kvensen på den kortere bane er, at det er svært at få arbejds- og privatlivet til at spille ordentlig sammen, hvis man ikke får den fritid, som man har krav på«, siger formand for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup. For at gøre det hele lidt nemmere at forstå har Frie Skolers Lærerforening netop udsendt en informationsplakat til alle tillidsrepræsentanter på efterskoler. Plakaten har til formål på en nem og overskuelig måde at forklare de vigtigste regler for fridage, fridøgn og hviletid. Håbet er, at plakaten kan hjælpe lærerne, så de hurtigt og nemt kan undersø-

ge, om deres vagtplan overholder reglerne. »Jeg vil også opfordre alle tillidsrepræsentanter til at bruge deres overenskomstsikrede ret til at deltage i planlægningsarbejdet, så vi er med til at sikre, at reglerne overholdes allerede i planlægningsfasen og ikke kun på bagkant, når lærerne har fået deres arbejdsplan«, siger Uffe Rostrup. Er der brug for lidt mere information, kan der findes uddybende materiale på www.fsl.dk/hviletid. ■ JLP

Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

kurser forÅr 2019

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Dansk

naturfagene – fYsik/keMi

DANSK - Skab liv dansk i 10. kl. 9.-10. okt. / Instruktører Birgitte Therkildsen & Lise Stadelund

NATURFAG – Fællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve 7.-10. kl. 18.-19. sep. / Instruktør Ulla Hjøllund Linderoth

DANSK – Tjek genrerne ud 7.-10. kl. 30.-31. okt. / Instruktører Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

NATURFAG – Fællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve 7.-10. kl. 21. nov. / Instruktør Ulla Hjøllund Linderoth

DANSK - Skarp på danskfaget 7.-10. kl. 5. nov. / Instruktør Birgitte Therkildsen

3D PRINT 4.-10. kl. 4. dec. / Instruktør Ole Anderen

DANSK - Skriv i alle genrer 3.-6. kl. 18. nov. / Instruktør Birgitte Therkildsen

iDræt – Yoga - Musik

DANSK - Fiktion, fake eller fakta 7.-10. kl. 3.-4. sep. eller 19.-20. nov. / Instruktør Trine May

MateMatik

MATEMATIK - B-Prøven 7.-10. kl. 26.-27. aug. / Instruktør Helle Fjord Vestergaard MATEMATIK - GeoGebra 1 7.-10. kl. 9.-10. sep. / Instruktør Bo Kristensen MATEMATIK - Matematikvanskeligheder 3.-10. kl. 2. okt. / Instruktør Atilay Korkmaz MATEMATIK - GeoGebra 2 7.-10. kl. 6.-7. nov. / Instruktør Bo Kristensen MATEMATIK - Matematik uden IT 7.-10. kl. 9.-10. dec. / Instruktører Mikael Skånstrøm og Mads Møller Mikkelsen MATEMATIK - Undersøgende matematik i de skr. prøver 7.-10. kl. 7.-8. jan. 2020 / Instruktør Rikke Teglskov

TEKNOLOGIFORSTÅELSE – Problemløsnings- og designprocesser 7.-10. kl. 16.-17. sep. / Instruktør Ture Reimer-Mattesen

IDRÆT – På vej mod idrætsprøven 7.–10. kl. 12.-13. sep. / Instruktør Anebine Danielsen YOGA OG MINDFULLNESS – Skærp elevernes koncentrationsevne 3.-10. kl. 24. okt. / Instruktør Helle Yde MUSIK OG SAMMENSPIL - Ny energi i din sammenspilsundervisning 7.-10. kl. 28.-29. okt. / Instruktør Anders Boysen

kristenDoM – historie – saMfunDsfag

KRISTENDOMSKUNDSKAB – Ideer til aktive og producerende elever 7.-10. kl. 23. sep. / Instruktør Astrid Danielsen HISTORIE – Danmarks grænser og historiefagets kompetencer 7.-10. kl. 24. sep. / Instruktør Astrid Danielsen SAMFUNDSFAG – Modalitet i samfundsfag 7.-10. kl. 25. sep. / Instruktører Anne Marie Thirup Christiansen og Lene Vendelbo

sprog

teMakurser og pæDagogiske kurser

ENGELSK - Warmers, fillers coolers 7.-10. kl. 11. nov. / Instruktør Sarah Nakel

GOOGLE GSUITE – Kreativ med googles gratis applikationer 5.-10. kl. 2. sep. / Instruktør Ture Reimer-Mattesen

ENGELSK - Tackling learner 7.-10. kl. 12. nov. / Instruktør Sarah Nakel

KONTAKTLÆRERROLLEN 7. -10. kl. 5. sep. eller 11. sept. og 3. okt. / Instruktør Grethe L. Sørensen

ENGELSK - Autenticitet og autonomi 7.-10. kl. 13. nov. / Instruktør Frank Lacey

TEMA - Ængstelige elever. Få hjælp med monstermanualen 0.-10. kl 7. okt. / Instruktør Dorthe Kastberg Rasmussen

TYSK - Læringsstrategier 7.-10. kl. 23. okt. / Instruktør Anne Nørgaard Revsholm

KLASSELEDELSE – klasseledelse i praksis 5.-10. kl. 14. nov. / Instruktør Mette Stange

Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 2330 4250 www.balle-efterskole.dk

Yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk

»Underretninger handler om barnets tarv og ikke andet« Endnu engang er lærerne på de frie skoler kommet i søgelyset på grund af færre underretninger end folkeskolen. Formand Uffe Rostrup er klar over, at lærere kan være i klemme mellem loyalitet og pligt, men der må aldrig må være tvivl om, hvad der er vigtigst.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION FOTOLIA

e ansatte på de frie skoler underretter langt mindre end folkeskolen, og færrest underretninger kommer der fra de muslimske friskoler. Det viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der har gennemgået tal fra Danmarks Statistik. I gennemsnit underretter lærerne i folkeskolen syv gange mere end lærerne på de muslimske friskoler. I rapporten fortæller anonymiserede skoleledere fra muslimske skoler, at de nære bånd mellem skole og forældre gør skolerne særligt egnede til selv at tage hånd om problemerne uden myndighedernes indblanding, mens andre frygter, at en underretning vil bryde forældrenes tillid. Barnets tarv Men loven er klar, så de forklaringer duer ikke, siger formand Uffe Rostrup fra Frie Skolers Lærerforening, om end han ved, at lærere ofte er i et dilemma ude på skolerne. »Vi har en lov, og den er meget klar. Den enkelte lærer skal underrette, hvis læreren er bekymret for et barn, og det må læreren aldrig gå på kompromis med. Læreren må ikke lade være med at underrette, fordi skolen synes, at den selv kan klare problemerne. Skolens underretning er jo en del af en indsats hele vejen rundt om barnet«, siger Uffe Rostrup og fortsætter: »Det konflikter for mange lærere på de frie skoler, at de også er underlagt loyalitetspligten. Altså at de skal være loyale over for skolen. Men igen: Læreren har først og fremmest pligt til at underrette. Hvis man så kommer i klemme med sin leder, må vi sammen tage den bagefter. Det handler om barnets tarv og ikke andet«. Et problem med skolekulturen I nærværende blad blev forskellene mellem folkeskoler og frie skolers underretninger også beskrevet tilbage i februar 2017, efter at Frie Skoler havde søgt aktindsigt i 25 kommuner. De tal viste, at folkeskolerne generelt underrettede mere end tre gange så meget som de frie skoler. Uffe Rostrup mener ikke, at folkeskolens højere antal nødvendigvis er det rigti-

Rapporten Rapporten fra Institut for Menneskerettigheder er baseret på tal fra Danmarks Statistiks underretningsregister samt kvalitative interviews med blandt andre skoleledere og socialrådgivere. For at sikre sig, at skolernes elevsammensætninger er sammenlignelige, fokuserer rapporten på lavindkomst-skoler – altså hvor mere end hver fjerde hustand har en årsindkomst på under 140.000 kroner. Repræsenteret i undersøgelsen er 51 folkeskoler, seks privatskoler, 29 friskoler med muslimske værdier og seks øvrige friskoler. I 2016 så antallet af underretninger pr. 100 elever på skolen således ud: Folkeskoler: 6,4 Privatskoler: 6,2 Friskoler med muslimske værdier: 0,9 Øvrige friskoler: 2,7

ge, men meget tyder på, at de frie skoler underretter for lidt. »Jeg tror, problemet er bestemt af forskellige skolekulturer. Nogle har kultur for at underrette, og andre har ikke. Og den kultur skal vi gøre op med, for det skal ikke være sådan, at nogle forældre kan søge ly på de frie skoler. De frie skoler er kendte for at have et godt forhold til forældrene, men det må aldrig gå ud over den enkeltes pligt til at underrette«, siger Uffe Rostrup. Gennem de seneste to år har Frie Skolers Lærerforening sat fokus på underretningspligten. Ifølge formanden har foreningen fået ros af Undervisningsministeriet for blandt andet at have udgivet en pjece, der gennemgår alle aspekter af underretninger. Den er sendt ud til alle medlemmer og ligger frit tilgængeligt på foreningens hjemmeside. »Jeg har skrevet om underretninger mange gange, og vi har ihærdigt fortalt om pligten under skolebesøg, i nyhedsbreve og med en pjece særligt om underretninger. Jeg har faktisk svært ved at se, hvordan vi kan gøre ret meget mere«. ■

HVORDAN UNDERRETTER JEG? Du kan læse mere om, hvordan du underretter i pjecen ”Underretninger – når elever mistrives” udgivet af Frie Skolers Lærerforening. Du kan også gå ind på borger.dk, hvor du ved at søge på 'underretning' får mulighed for at underrette – både anonymt og i eget navn.

Har du styr på din underretningspligt? Formålet med underretning er at sikre, at mistrivsel og overgreb opdages og håndteres tidligt, så barnet eller den unge kan få den rette hjælp og støtte. Mens private borgere kun skal underrette kommunen, hvis de får kendskab til overgreb og mistrivsel, så betyder de skærpede regler for dig, der arbejder i tæt kontakt med børn og unge, at du er forpligtet til at underrette kommunen, når du får en – fagligt begrundet – antagelse om, at et barn har behov for støtte. Underretningspligten er personlig, hvilket betyder, at du ikke må undlade at underrette med en forventning om, at skolen eller en kollega gør det. Dog kan det sagtens være skolelederen, der står for underretningen – så længe at du sikrer sig, det bliver gjort. Siden 2011 har det været ulovligt at undlade at underrette med begrundelse om, at skolen og dens ansatte selv kunne løse barnets problemer. Årsager til underretning kan blandt andet være, at du har mistanke om, at en elev har været udsat for seksuelt overgreb, fysisk eller psykisk vold eller omsorgssvigt, men også hvis du oplever højt fravær eller mistrivsel i klassen. Du skal som udgangspunkt ikke underrette kommunen, hvis eleven har faglige problemer, eller at mistrivslen åbenlyst kan forklares med forhold på skolen (fx mobning). Er du i tvivl, kan du altid kontakte den kommune, din skole ligger i. Her kan de give dig anonym vejledning og sparring, og du behøver ikke oplyse dit navn, eller hvor du arbejder. Du kan også kontakte Frie Skolers Lærerforening. ■

NOTER BOGANMELDELSE:

Farvede Forventninger Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

»Din klamme negerbolle«. Den udtalelse i en ophedet diskussion fra forfatterens bedste veninde gjorde det umuligt for hende at replicere, og den viser, hvorfor det er vigtigt, at der forskes i såvel køn, etnicitet, og andre gruppers forhold. Og med denne udtalelse indledes historien om, hvordan vi lærere bevidst men i særdeleshed ubevidst gør forskel på etniske danske børn og minoritetsetniske børn i skolen, og heldigvis også fortællingen om, hvordan vi kommer ud af fastlåste kulturelle normer og stigmatiserende undervisning. Bogen er fyldt med eksempler på, hvordan velmenende lærere på trods af egne forsikringer om, at de ingen fordomme har, alligevel tillægger etnicitet afgørende betydning, når de skal forklare forskellene mellem, hvorfor nogle elever fungerer godt og an-

dre dårligt i en klasse – og ultimativt også hvorfor nogle klarer sig godt og andre mindre godt i livet. Bogen kobler på fremragende vis forskning og praksis, og forfatterens egen baggrund som lærer fornægter sig ikke. Bogen er også politisk og stiller væsentlige spørgsmål til, hvordan vi ser på etnicitet i samfundet generelt og sammenligner med Sverige, hvor der ifølge bogen kan findes inspiration til, hvordan vi kan ændre vores praksis – ikke hver især men sammen. Og hvad er så svaret. Det synes jeg, at du selv skal læse, men det er ikke forkert at sige, at det handler om at opfatte eleverne som individer i stedet for at opfatte dem som tilhørende en bestemt gruppe, etnicitet eller køn. Også læreren har et enormt ansvar, da det er lærerens relatio-

ner til eleverne, som er helt afgørende for elevens mulighed for at tilegne sig færdigheder. Og hvem ved – måske kan vi lærere faktisk blive bedre til at udøve 'kritisk farvebevidst pædagogik', end hvad vi er i dag. Bogen er yderst læseværdig, og den præsenterer i hvert fald mig for tankevækkende indsigt, som jeg vil tage videre i mit arbejde og i mit liv. Der er flere udtalelser i bogen, som maner til overvejelse, men jeg vil her kun slutte med en enkelt. Det er en lærer, som skriver om, hvorfor minoritetsetniske elever i Danmark klarer sig dårligere i skolen end i de andre nordiske lande: »Medmindre man vil ind på, at Danmark tiltrækker en anden type af indvandrere, så må det jo skyldes noget, som vi (lærerne, red.) gør forkert». ■

OM BOGEN

Titel: Farvede Forventninger Forfatter: Laila Colding Lagermann Forlaget: Aarhus Universitetsforlag

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 24

Troll Aktiv fra kr. 1.998,-

Vrådal fra kr. 1.598,-

Aktiv Tjekkiet Masserfra af kr. tid 2.698,til hyggeligt samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

Ring til vores erfarne rejsekonsulenter - 8020 8870 AlfA Travel i Paris i 2017

AKTIVREJSER 2020 Hos AlfA Travel er vi eksperter i aktivrejser for skolegrupper. Vores aktivrejser har alle aktivprogram inkluderet, men kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Overvej fx Troll Aktiv.

Aktivrejse Troll Aktiv 2020

4 dage/3 nætter fra kr. 1.998,-* - Færge Hirtshals - Kristianssand - Bus Kristianssand - Troll Aktiv - 3 overnatninger i hytter ved raftingcentret - Fjeldvandring, kanotur & 2 andre valgfri aktiviteter

Aktivrejser med store oplevelser til små penge Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut 24/7 adgang til jeres rejsedokumenter Tryghed uden uventede overraskelser

* Prisen er baseret på billigste rejseperiode i 2020

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Friskole på

GRØNLANDSK Nuuk Internationale Friskole er Grønlands første og eneste friskole. Friskolen blev i 2006 etableret af engagerede forældre med støtte fra det aktive erhvervsliv i Nuuk.

AF ANNELISE MØLVIG · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO INUUTEQ BIDSTRUP

Alle elever skal ud i alle frikvarterer. Uanset sne, kulde, blæst og regn. Det tager ikke eleverne lang tid at få deres ”overlevelsesudstyr” på og få skiftet indesko til varme udestøvler. Undervisningsmodulerne er på en time og 30 minutter. De almindelige frikvarterer er på 30 minutter, mens spisefrikvarteret er på 45 minutter – her må eleverne sidde inde i deres klasselokale i 20 minutter og spise, inden de skal ud. Gårdvagterne ringer eleverne ind med en stor ko-klokke.

•

FA K TA O M S KO L E N • Nuuk Internationale Friskole har lejet sig ind i en bygning, som erhvervslivet i Nuuk er gået sammen om at købe til formålet. • S kolen har 200 elever og har ventelister til alle klassetrin. • Det et typisk for forældrene til børnene på Nuuk InternationaNogle af eleverne er født i Danmark, men har måske boet i Grønland, siden de var små, andre er lige flyttet til Grønland. Nogle er omvendt født i Grønland og har boet der hele deres liv, eller de kan være flyttet til Danmark som små og tilbage til Grønland senere. Der er også børn af russiske forældre og andre nationaliteter.

•

le Friskole, at de rejser meget. • 1. klasse svarer til en dansk 0. og 10. klasse til en dansk 9. klasse. • Det koster 3.150 kroner om måneden at have sit barn på skolen. Der er ikke mulighed for at søge tilskud. • Skolen modtager et kommunalt driftstilskud, der udgør 57 procent af skolens budget. • Undervisningssproget er dansk, men der er også timer i grønlandsk.

Eleverne har alle timer undtagen musik og fysik i deres klasselokale – her er borde og stole samt et par sofaer. Desuden har hvert klasselokale sit eget toilet.

•

FAKTA OM GRØNLAND • 1. januar 2019 boede der 55.992 personer i Grønland. Det er 115 mere end samme tidspunkt i 2018. I Danmark bor der omkring 15.000 personer, der er født i Grønland.

• D en gennemsnitlige skattepligPilo Samuelsen, skoleleder på Nuuk In-

ger, hvilket stammer fra fanger-samfun-

tige indkomst i Sermersooq

ternationale Friskole, ser ikke den store

det, hvor man lærte ved at gøre som

Kommune, hvor de med Grøn-

udskiftning af både lærere og elever som

storfangeren, mens danskerne er vant til

lands højeste indtægter bor, og

et problem, men vender det om og siger:

medbestemmelse.

hvor Nuuk ligger, var i 2017

»Fordelen er, at vi får jomfruelige øjne, der ser på tingene«. Et af hans principper er, at der ikke er

»Begreber og værdier ændrer sig med

mens den i Københavns Kom-

tution, der fremmer og udvikler demo-

mune lå på 243.500 kroner.

noget ”plejer”, heller ingen traditioner, der

kratiet. I grønlandsk kontekst har demo-

skal bevares, hvis de ikke giver mening.

krati en anden betydning end i en

»Vi har en kultur og nogle traditioner, som for eksempel at vi skal behandle hin-

275.000 kroner per person,

ens baggrund. Skolen bør være en insti-

dansk«, siger han og fortsætter:

• A lkoholforbruget er faldet 50

»Jeg forsøger at bryde den holdning

procent gennem de seneste 30

anden pænt, at vi tager godt imod nye

ned og beskrive vores værdier ud fra en

år og er nu det laveste i Norden.

mennesker, og at der skal være plads til

vision om værdien i fællesskabet og tilli-

alle«.

den – uanset om det er elever, lærere eller

Pilo fortæller, at der er en markant

forældre«.

kulturforskel på et dansk lærerkollegium

•

• Selvmordsraten (antal selvmord ud af 100.000) er væsentligt hø-

og et grønlandsk. I Grønland er man

jere end i de øvrige nordiske lan-

mere tilbøjelig til at gøre som lederen si-

de, og der er en overvægt af unge mænd, der begår selvmord. I 2017 blev der begået 52 selvmord i Grønland og selvmordsraten var på 75,6, mens

Overalt i underetagen står store støvler og enkelte ski parkeret. Inde på skolen går

den samme år var 9,9 i Danmark.

elever og lærere enten med indesko eller på strømpesokker – og ingen vover sig ind

Island og Finland ligger med

på den anden side af grænsen med udefodtøj.

selvmordsrater på cirka 21 hø-

•

jest blandt de nordiske lande.

Kilde: Landslægen i Grønland, WHO, EVA – Danmarks Evalueringsinstitut, Grønlands Statistik og Danmarks Statistik.

Mange af elevernes forældre rejser efter nye job, hvilket betyder, at op til ti procent af skolens elever forlader skolen hvert år.

•

En evaluering, som EVA i 2015 foretog af den grønlandske skolereform, fastslog, at den grønlandske folkeskole har utilfredsstillende resultater, hvilket blandt andet skyldes, at de pædagogiske principper og redskaber ikke bliver brugt, at skolelederne ikke er tydelige nok, og at hverken forældre eller elever er engagerede.

To trivselslærere taler med de elever, der har brug for ekstra omsorg. Lærerne har været på supplerende kurser for at kunne tale med og lytte til eleverne. De har i gennemsnit en times samtale om ugen. »Behovet er endnu større, og der er ven-

»Det er vigtigt, at børnene får sat ord på«, siger Pilo Samuelsen. Samtalerne munder ud i, at skolen lægger en plan for, hvad der skal gøres. »Grunden til, at vi har en trivselslærer, er, at vi har et grundlæggende behov for at give eleverne tryghed. Hvis det ikke er op-

teliste«, siger skoleleder Pilo Samuelsen,

fyldt, er deres hjerner ikke klar til at mod-

der er overbevist om, at trivselssamtalerne

tage ny information«, siger Pilo og tilføjer:

afværger, at problemer vokser sig store. Han fortæller, at det kan være børn, der

•

»Når der er ro og tryghed, bliver undervisningen bedre. Det gælder ikke kun for

kommer fra hjem med problemer, eller

børn, der mistrives, men for hele grup-

børn, der på en anden måde mistrives.

pen«.

•

Skolen har 20 lærere, og de bliver ofte fire til fem år. Skoleleder Pilo Samuelsen må regne med, at to til tre lærere årligt forlader skolen. Erhvervslivet oplever den samme hyppige udskiftning.

•

FORENINGENS SIDE

VALGET ER FORBI, politikken fortsætter

F O R M A N D, F R I E S KO L E R S L Æ R E R F O R E N I N G U F F E R O ST R U P

år du læser dette, er valget overstået, og uanset hvordan det er gået, så er landet på vej mod en ny regering. I valgkampen har det været svært på afgørende områder at skelne mellem Socialdemokratiet og Venstres planer for Danmark. Og derfor har det været på mindre områder, at de har italesat deres forskelle. Og på det frie skoleområde har de politiske forskelle været

til at få øje på. Godt nok har begge partier tilsyneladende fået en åbenbaring, når det kommer til omprioriteringsbidraget, som har martret efterskolerne de seneste år. Begge partier vil nu afskaffe det forhadte og fuldstændig tåbelige bidrag. Det er bare glædeligt, og det skal de holdes fast på i den kommende tid, så det kan komme ud af finansloven for 2020. På grundskoleområdet har det længe været et erklæret mål for Socialdemokratiet at skære i koblingsprocenten på det frie skoleområde for at tilføre flere penge til folkeskolen. Det er meget fornuftigt at sætte flere penge af til folkeskolen, men hvorfor de frie skoler skal holde for, står ikke lysende klart. De 370 mio. kr., som Socialdemokratiet vil spare ved at nedsætte koblingsprocenten til 71 %, skal øremærkes til folkeskolen. I gennemsnit vil det tilføre hver folkeskole, hvad der svarer til 0,7 lærer – næppe noget, der har en frelsende virkning på en folkeskole, som trænger til betydelig mere kærlighed, flere penge og i det hele taget ordentlige forhold. Men Socialdemokratiet mener, at koblingsprocenten er for høj,

og at de frie skoler er forgyldte. Det er ikke tilfældet, og det skal vi også i den kommende tid tale med politikere om. Ikke kun i Socialdemokratiet, men også med alle andre, så nedsættelsen af koblingsprocenten ikke bliver alvor. Mange skoler er allerede økonomisk udfordret, og med reduktioner i tilskuddet vil det på ingen måde blive nemmere at sørge for, at for eksempel lærerlønninger kommer til at ligge på et ordentligt niveau. Men der er også andre ændringer fra politisk hold, som ligger i pipelinen. SF vil ændre tilskudssystemet, sådan at de skoler, som tager det største sociale ansvar, også skal have det største tilskud. Tanken er såmænd sympatisk nok men desværre ikke så let at lave et godt system for. Heldigvis tager langt de fleste frie skoler et socialt ansvar. Men politikerne på Christiansborg, og det er ikke kun SF-politikerne, glemmer nogle gange, at vores tilskudssystem skal passe til alle frie skoler i hele landet. Det er ikke ligesom i en kommune, hvor der nogle steder foretages en massiv omfordeling mellem de mest belastede skoler og de mindst belastede.

Man kan ikke designe sin politik ud fra, hvordan verden ser ud inden for voldene, men det er det, flere partier gør. Men skolepolitikken skal dække hele landet U F F E R O ST R U P

Hvis eller når dette bliver bragt i spil, så vil vi også være aktive på denne bane. Vi arbejder for, at hvis der skal ændres i tilskudssystemet, så skal det helst ske med udgangspunkt i et fælles indspil fra den samlede frie grundskolesektor. Hvis politikerne selv skal finde på, hvad der skal stå i et sådant, så er det slet ikke sikkert, at de frie skoler kan se sig selv i det. Så der er masser at tage fat på i den kommende tid, og en ting er helt sikker: De frie skoler vil igen blive centrum for massiv politisk opmærksomhed. ■

KORT NYT FRA FORENINGEN hvordan man som lærer kan håndtere forældre med store krav og stærke følelser. KREDS 8

4. september kl. 13 – 17: TR-1 på Kvikmarkens Privatskole. Metalskolen i Jørlunde. Fra fredag klokken 9 til lørdag klokken 12. Det er både efteruddannelse, nyt fra foreningen, erfaringsudveksling og socialt samvær. Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 3

6. – 7. september: Uddannelsesdebatten, et folkemøde om uddannelse i Nørre Nissum. Alle kan deltage. For yderligere information se www.uddannelsesdebatten.dk 18. september: De nye TR’ere tager fat på første del af deres uddannelse. Tid og sted meldes ud senere til de tilmeldte TR’ere. Uge 39: De første netværksmøder i kredsen. Information om tid og sted efter sommerferien. 25. – 26. oktober: Medlemsweekend i kredsen. Sæt kryds i kalenderen. Mere information følger senere. KREDS 5

4. september kl. 12 – 15: TR-1 på Kerteminde Vandrehjem. 4. september klokken 16.30 – 19: Foredrag på Kerteminde Vandrehjem med psykolog Rikke Yde, der taler om 'Markante Forældre', og

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Julie Løndahl Petersen (JLP) • jlp@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk SNART KAN DU SØGE STØTTE TIL KURSER

Vidste du, at du kan få op til 25.000 kroner i tilskud til individuel kompetenceudvikling? Lærere på frie skoler kan fra september søge om penge fra Den Statslige Kompetencefond, der er en del af overenskomstaftalen fra 2018. Fonden dækker omkring 187.000 medarbejdere og ledere i den statslige sektor, og den afløser Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA) samt Kompetencefonden, der begge blev nedlagt i forbindelse med OK18. Der er 172 millioner kroner i Den Statslige Kompetencefond i indeværende overenskomstperiode. Midlerne fordeles forholdsmæssigt efter lønsummen i de fire statslige centralorganisationer: LC, AC, OAO og CO10.

Sådan søger du

Ansøgning kommer fra september 2019 til at foregå via et digitalt ansøgningsskema på hjemmesiden: kompetenceudvikling.dk

UDGIVELSER

Nr. 7 - uge 35 / Nr. 8 - uge 38 2019 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

FORENINGENS SIDE

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening finurlige og vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som vi tænker kan have betydning for andre end den, der stillede det. Har du et spørgsmål om dit arbejde, dit arbejdsliv eller din skole, som du gerne vil have svar på, kan du sende det til mso@frieskoler.dk, så forsøger vi at svare. Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret.

Sommerferien nærmer sig, og jeg har endnu ikke fået min fagfordeling og opgaveoversig t for det kommende skoleår. Jeg har rykket min leder for det flere gange. Hvad gør jeg? Du skal kontakte Frie Skolers Lærerforening eller spørge din tillidsrepræsentant, om der er indgået en særaftale om tidspunktet for udlevering af opgaveoversigterne. Ved indførelse af arbejdstidsregler efter Lov 409 tilbage i 2013 var en af intentionerne, at lærerne skulle beskyttes mod ”det grænseløse arbejde”. Der blev derfor indført en pligt for skolernes ledelse til – i dialog med den enkelte lærer – at udarbejde individuelle opgaveoversigter og lave forventningsafstemning omkring indholdet forud for hver normperiode/ skoleår. Formålet med dette var, at ”betrygge” læreren, så man kan overskue det kommende skoleårs arbejde. Det står klart beskrevet i cirkulæret om arbejdstid, at dialogen om og udarbejdelsen af opgaveoversigten

sker, inden skoleåret begynder. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at du blot får din opgaveoversigt, inden skoleåret begynder. Den skal også have været drøftet mellem dig og ledelsen, og I skal have foretaget en forventningsafstemning inden skolestart. I 2018 blev der tilføjet en bemærkning til cirkulæreteksten om, at skolens ledelse og TR – forud for skoleåret – skal drøfte, hvordan planlægning af skoleåret foregår på skolen. Der er altså ingen tvivl om, at intentionen med opgaveoversigten er, at den foreligger inden skoleårets begyndelse. Hvis dette ikke er tilfældet, overtræder skolen overenskomsten, og Frie Skolers Lærerforening skal kontaktes – medmindre TR og ledelsen har indgået en aftale om noget andet. Opgaveoversigten er en beskrivelse af de arbejdsopgaver, du som lærer påtænkes at løse i det kommende skoleår. Den udarbejdes af ledelsen i dialog med den enkelte lærer ud fra kriterier, som skal være forståelige, gennemskuelige og saglige. Der foreta-

ges desuden en forventningsafstemning af den enkelte lærers opgaver, opgavernes omfang og kvalitet og en vurdering af tidsforbruget. Der er desværre ikke nogen formkrav til opgaveoversigten, men tanken er, at den skal sikre, at du og din leder har det samme billede af, hvilke opgaver du forventes at løse i løbet af skoleåret. Hvis du er det mindste i tvivl om din leders forventninger, bør du holde fast i dialogen, indtil du er sikker på, I forstår hinanden. Fagfordelingen vil være en naturlig del af en opgaveoversigt, men den er ikke tilstrækkelig som opgaveoversigt, da også opgaver ud over undervisning skal fremgå af oversigten. Opgaveoversigten er et planlægningsredskab og en forventningsafstemning, som kan justeres og drøftes undervejs både på initiativ fra dig og din leder. Hvis du ikke får den inden skoleårets begyndelse, så kontakt din TR eller Frie Skolers Lærerforening. Mvh. Jørn Rasmussen, konsulent

OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET LEJRSKOLER ER ALL-INCLUSIVE - De fleste Danhostels inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen til lejrskoler.

MADPAKKEN ER OGSÅ MED

LEJRSKOLER I HELE DANMARK

TÆT PÅ FAGSPECIFIKKE LÆRINGSMILJØER

KUNST OG KULTUR

KROP OG BEVÆGELSE

DANSK OG HISTORIE

NATUR OG TEKNIK

- Madpakken på udflugten får I også med hos Danhostel (Gælder de fleste Danhostels).

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB - Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab, som hjælper med jeres planlægning.

PRISER Priserne er inklusive moms, spørg din skolesekretær om dit tilskudsbeløb eller ring og spørg værten på stedet.

/ LEJRSKOLE Frie Skoler 2019.indd 1

09-01-2019 11:27:17

TEMA OM ULOVLIG VIDEODELING?

TEATERFORESTILLING OM UNGES UDFORDRINGER I DEN DIGITALE VIRKELIGHED I forestillingen WELCOME TO THE INTERNET møder I Emma, hvis verden bliver vendt på hovedet, da en video af hende ufrivilligt bliver allemandseje. I bliver også introduceret for overvågningssamfundet, trolling, vores konstante ”like-jagt” på de sociale medier og virksomheders interesser i de personlige oplysninger vi bytter væk for at være en del af fællesskabet. HALV PRIS FOR FRISKOLER I januar og februar 2020 har vi med støtte fra Statens Kunstfond mulighed for at tilbyde 20 forestillinger til halv pris for friskoler. Forestillingerne fordeles efter først til mølle. Kontakt Marion Vick på tlf. 51201602 eller mail@teaterietapropos.dk for at høre nærmere og læs mere på teaterietapropos.dk.

Skoler misbruger fratrædelsesordninger Flere lærere på de frie skoler får en fratrædelsesordning i stedet for en fyreseddel. Men det er ikke altid godt.

AF MIKKEL HVID • MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK

e frie skoler tilbyder i stigende grad medarbejderne fratrædelsesordninger i stedet for at afskedige dem. Det fortæller forhandlingschef i Frie Skolers Lærerforening Jette Morsing. Og tendensen er så stærk, at det ikke kan være tilfældigt, mener Jette Morsing: »Jeg tror, at en eller flere af skoleorganisationerne foreslår skolerne at bruge fratrædelsesordninger i stedet for afskedigelser«, siger hun. Sikkerheden er en udfordring Fratrædelsesordninger er imidlertid ikke altid en god løsning for medarbejderne. Overenskomstens regler om afskedigelser beskytter på en række punkter den opsagte medarbejder. Fagforeningen får en måned til at undersøge, om afskedigelsen er sagligt begrundet, og om medarbejderen får de vilkår, hun skal have. Fagforeningen kan for eksempel tjekke, om ferien bliver udbetalt, om arbejdstiden er opgjort, om den afskedigede skal have særlige godtgørelser eller lignende, og fagforeningen har ret til et møde med skolen om afskedigelsen. Sikringerne af at alt er efter bogen, kan medarbejderen miste, når hun skriver under på en fratrædelsesaftale. Især fordi skolerne i mange tilfælde giver medarbejderne så kort betænkningstid, at Frie Skolers Lærerforening ikke kan undersøge sagen tilstrækkeligt. »Vi kan ikke med dags varsel skaffe medlemmets sagsmappe og alt det, vi skal bruge, for at bedømme, om opsigelsen er saglig. Og vi kan slet ikke nå at vurdere, om der for eksempel ligger diskrimination på grund af handicap eller anden forskelsbehandling bag opsigelsen«, siger Jette Morsing. Medarbejdere bliver presset Samtidig oplever Jette Morsing, at mange skoler misbruger ånden i fratrædelsesordningerne. »Fratrædelsesordninger er normalt frivillige. Parterne enes om at stoppe samarbejdet. Men det vi hører fra medlemmerne, er, at de bliver tilbudt en fratrædelsesordning, men hvis de siger nej tak, bliver de opsagt«, siger Jette Morsing. Frie Skolers Lærerforenings konsulenter oplever også, at skolerne lægger pres på lærerne for at skrive under. Hvis et medlem nægter at sætte sin underskrift på aftalen og foretrækker en regulær afskedigelse,

får medlemmet at vide, at så vil det ikke være velkomment på skolen i fremtiden. Andre får at vide, at hvis de siger nej til fratrædelsesaftalen, får de ikke en god udtalelse. Og det er helt skævt, mener Jette Morsing. »Det er bare ikke i orden. Enten skal man have en god udtalelse, eller også skal man ikke. Det kan ikke afhænge af, om man skriver under på en fratrædelsesordning eller ej«. Aftalen skal indeholde fordele Ifølge Jette Morsing kan skolen godt tilbyde fratrædelsesaftaler, hvis aftalen reelt giver medarbejderne noget – altså hvis aftalerne giver medlemmet bedre vilkår end dem, hun ville have fået, hvis hun var blevet afskediget: »Hvis skolerne vil undgå den konflikt, det giver at afskedige en lærer, kan de lave en fratrædelsesordning, men skolen må betale en høj pris for at slippe for konflikten, den lange forhandlingsperiode, og at vi kommer på besøg og endevender deres begrundelser. Men i øjeblikket er det omvendt: Fratrædelsesordningerne giver ofte medlemmerne dårligere vilkår«, siger Jette Morsing. Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er stærkt utilfreds med skolernes praksis. Han siger: »Det her er ikke alene dårlig stil. Det er uordentligt og uartigt!«, siger han. Skoleforening er enig Søren Stein Brinck, der er sekretariatsleder hos Dansk Friskoleforening, afviser, at skoleforeningens konsulenter ensidigt rådgiver skolerne til at indgå fratrædelsesordninger i stedet for at afskedige: »På ingen måde. Vi fortæller skolerne om de muligheder, der findes, men det er skolerne selv, som træffer beslutningen om, hvad der er bedst i den konkrete situation. Og vores rådgivning er ikke ændret«, siger han. Søren Stein Brinck er enig med sin kollega Jette Morsing i, at fratrædelsesordninger ikke bør stille lærerne dårligere: »Som udgangspunkt er jeg helt enig. Der kan være ekstreme situationer, hvor man kan lave ordninger for at løse en situation i stedet for for eksempel at bortvise, men det er undtagelser. Men generelt bør den afskedigede ikke stilles dårligere med en fratrædelsesordning«, siger Søren Stein Brinck. ■

n unik e d e m g in tr js e g e b b a Sk ag og udfordrende skoled

Book ag din skoled

koler e.dk/fries

på univers

Oplev en fantastisk spændende og lærerig skoledag i Universe Science Park. Med et originalt undervisningsforløb tilpasset jeres klassetrin, kan I bl.a. bygge raketter eller udforske robotteknologiens verden. I kan også gå på opdagelse i parken, køre segway eller paraglide i VR. Gå ikke glip af universets mest finurlige skoledag.

Universe Lejrskole Tag på lejrskole i et inspirerende læringsmiljø, der kombinerer overnatning og adgang til Universe Science Park. Ved overnatning i Universe Science Park har I mulighed for at opleve parken før og efter almindelig åbningstid. Se mere på: universe.dk/lejrskole

Universe Mads Patent vej 1 6430 Nordborg

Oplevelsesparken hvor sjov er en videnskab

De to Venstre-profiler blev vist rundt på skolen og talte med elever i alle aldre.

ET MEDIECIRKUS KOM FORBI Feldborg Frie Børneunivers tæt på Holstebro kom i mediernes søgelys, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og næstformand Kristian Jensen (V) kom forbi med et stort følge af medier og sikkerhedsfolk en dag i forårets valgkamp.

AF MIKKEL HVID • MHV@FSL.DK FOTO ERNST VAN NORDE/RITZAU SCANPIX

»S

hit, her er mange i dag«, udbryder en lille kortklippet fyr og vinker sine kammerater i 1.- og 2.-klasse hen til vinduet. Klassens lærer, Maria Louise Bjerge, fortsætter med at lægge ordbrikker ud på gulvet, mens det meste af klassen løber hen og kigger ud i skolegården. En håndfuld kampagnemedarbejdere i blå Venstre-jakker står og venter, mens kortklippede sikkerhedsfolk i kropsnære jakkesæt og med øresnegle forbereder sig på, at Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen kommer på besøg. De to Venstre-profiler har inviteret sig selv ud på Feldborg Frie Børneunivers for sammen at præsentere Venstres nye friskolepakke. The eagles have landed En granitgrå Audi kører ind på busvigepladsen foran skolen, og en veloplagt Kristian Jensen springer ud. Han hilser på skolelederen, skolens bestyrelsesformand og friskoleforeningens repræsentanter, inden han sætter sig ned på en bænk og snakker med børnene. Sikkerhedsmanden ved vigepladsen gør tegn, og kampagnefolkene samler sig ved hegnet ud mod byens hovedgade. Statsministeren er på trapperne. Kristian Jensen rejser sig og stiller sig hen til skolens ledelse, da Lars Løkke Rasmussens 12 cylindrede BMW brummende stopper foran skolen. Lars Løkke Rasmussen hilser, veksler et par ord med nogle børn og giver en kommentar til DR-journalisten, inden hele karavanen med kampagnefolk, pressekorps, lobbyister og gæster går ind på skolen, hvor Maria Louise Bjerge og hendes elever er godt i gang med bogstavlegen. Børnene slår med terninger, og når de rammer på en brik, skal de skrive ordet, der står på den, og senere skal de samle dem til sætninger. Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen sætter sig på hug og snakker med børnene om skolen, bog-

»Er jeres lærere gode?«, spørger Lars Løkke Rasmussen. »Ja«, kommer det hurtigt og klart fra Brandon Jensen (i sort t-shirt). »Klogt svar«, siger Lars Løkke Rasmussen og griner.

staverne og byen. Pressefotograferne skyder løs. Vi er i Jensens land Maria Louise Bjerge, der er klasselærer for den yngste klasse, 1.- og 2.-klassen, hørte om det fornemme besøg i fredags. I dag er det tirsdag. Kort frist, men det er ok. Hun har ikke skullet forberede noget særligt. Tværtimod. Ministrene vil opleve en helt almindelig skoledag på den lille friskole, der indtil for få år siden var landsbyens folkeskole. Ministrene vil besøge landsbyens skole. Og sådan en skole er Feldborg Frie Børneunivers. Næsten alle landsbyens børn går her. Friskolen er byens skole. Feldborg og friskolen er Kristian Jensen-land. I alle lygtepæle hænger hans valgplakater, og selv om hans børn går på en folkeskole, er han meget optaget af den frie skoleverden.

Karavanen går uanfægtet videre, men skolens leder, Annette Vejs, stopper op. »Undskyld«, siger hun. Maria Louise Bjerge hjælper pigen med at lægge brikkerne på plads igen, og så fortsætter hun med at hjælpe eleverne med deres sætninger. Så er der pressemøde Efter en rundtur på skolen holder Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen et kort pressemøde i skolegården. Ritzau, DR og TV 2 er her, kameraerne snurrer, pressefotograferne sniger sig rundt for at finde de bedste vinkler. Sammen præsenterer de to Venstre-ministre parties friskole-

pakke. Venstre værner om friskoleideen, forsikrer de. »Vi har brug for de frie skoler«, fastslår Lars Løkke Rasmussen. Pressemødet er slut, journalisterne pakker sammen, og ministerbilerne forsvinder ned ad den flagsmykkede hovedgade. Maria Louise Bjerge giver børnene en pause og lader dem løbe ud i skolegården og lege. Det var sjovt. Men også svært, synes hun. Hun er imponeret over det store setup, så mange mennesker og sikkerhed. Interessant at opleve. Og fint, at de valgte Feldborg-skolen. Blå blink og sirener Og børnene, de klarede det godt, mener Maria Louise Bjerge. Hun havde været lidt nervøs for, hvordan de ville reagere på halløjet, men selv om man godt kunne mærke, at nogle af dem var lidt ekstra oppe at køre, gik det rigtig fint. Pludselig lyder politiets sirener gennem skolen. Politibetjentene, som holdt øje med politikerne, giver lige børnene en ekstraforestilling. De tænder sirenerne og lader de blå lys blinke. Børnene løber til vinduerne og stimler sammen om patruljevognen i skolegården. Det er virkelig en anderledes skoledag. ■

Maria Louise Bjerges elever legede bogstavleg, da stats- og finansministeren med hele deres følge kom forbi.

Karavanen trækker spor Ministrene rejser sig fra ordlegen og går videre, og med sig trækker de en lang hale af journalister, fotografer og gæster. En videofotograf iler efter politikerne og sparker i skyndingen til ordbrikkerne på jorden. »Hov«, udbryder den lille pige, som netop var ved at stave sig igennem ordet på brikken, forurettet.

En smuk majdag kom vælgermøderne til Den frie Lærerskole, hvor de lokale folketingskandidater dystede på skolevisioner og lærerløfter.

Seks valgmøder trak skolen ind i stemmeboksen De frie skoler, folkeskolen, økonomi, skema, inklusion, pædagogik og meget andet var til debat, da Frie Skolers Lærerforening inden valget inviterede til politisk debat.

AF MIKKEL HVID • MHV@FSL.DK FOTO ALEX TRAN

ynge, det kan de på Den frie Lærerskole i Ollerup, og de knap 100 deltagere, der har fundet vej til foredragssalen på denne smukke majdag, indleder vælgermødet om grundskolen med Ludvig Holsteins ”Det er i dag et vejr”. Da tonerne klinger ud, sætter skolens forstander og mødets ordstyrer, Ole Pedersen, gang i den skolepolitiske debat og giver folketingskandidaterne lov til at fremlægge deres visioner, præsentere deres politik og udstikke løfter om penge til folkeskolen, tilskud til de frie skoler, demokrati til eleverne og tillid til lærerne. Mødet afslører ikke de store nyheder. Flere kandidater peger på behovet for at justere på folkeskolereformen og give folkeskolen flere penge, mange kritiserer test- og prøvekulturen, og de fleste er enige i, at det ikke giver mening at spare på de frie skoler. Den sjoveste episode og mest overraskende alliance opstår, da Socialdemokratiets lokale kandidat, Bjørn Brandenborg, skal forklare, hvorfor Socialdemokratiet mener, at tilskuddet til de frie skoler skal sættes ned. Det skal det, fordi folkeskolen har brug for pengene. Men, indrømmer han, selv er han faktisk meget glad for de frie skoler, og han har det, kan man forstå, lidt svært med netop det punkt i det gamle arbejderpartis politik. Som en ædel ridder griber den radikale kandidat, Rasmus Helveg Petersen, mikrofonen og iler sin sidemand til hjælp: »Du skal ikke være bekymret, Bjørn«, siger han. »Vi hjælper dig ud af din klemme. De Radikale går under ingen omstændigheder med til at sænke tilskuddet, så tag det bare roligt«, lover han. Valgkamp er løfternes kamp På en af tilhørerpladserne sidder Anders Tof-

temann Knudsen – tillidsrepræsentant på Kassebølle Friskole. Han synes ikke, at han bliver meget klogere på politikerne: »De lover og lover alle sammen en masse nu, men de bliver aldrig helt konkrete. Vi ved ikke, om der sker noget efter valget«, siger han. Dog bemærker han nogle spinkle nye toner: »Jeg fornemmer, at politikerne er lidt mindre begejstrede for test og kontrol og den slags end tidligere, og det er interessant. Vi lever jo ellers i et kontrolsamfund«, siger tillidsrepræsentanten fra Langeland. »Vi ved jo ikke, om det bare er noget, de siger, fordi de står blandt en stor flok lærere, eller om det faktisk bliver til noget efter valgkampen. Et er at love en masse, noget andet er at huske og gennemføre det efter valget«. Politikerne skal holdes fast Frie Skolers Lærerforening arrangerede op til folketingsvalget seks valgmøder rundt i hele landet. Lokalt opstillede folketingskandidater var inviteret til at debattere skole. Næstformand Monica Lendal Jørgensen, der repræsenterede foreningen ved det sydfynske valgmøde, fortæller, at hovedbestyrelsen arrangerede møderne for at sætte skolen i centrum: »Det var vigtigt for os at sikre, at valget også kom til at handle om skolen og om lærerne. Der er brug for, at vi som lærere og skolefolk markerer os over for politikerne og forsøger at forpligte dem på en ordentlig skolepolitik«, siger Monica Lendal Jørgensen. Vælgermøderne handlede ikke kun om de frie skoler. Fokus var på hele grundskolen, og derfor havde foreningen også inviteret Danmarks Lærerforenings lokale kredse med, så

TIL VENSTRE: Anders Toftemann Knudsen lyttede opmærksomt, men han er skeptisk over for, om de mange løfter nogensinde bliver til virkelighed. I MIDTEN: Også valgmøder skal dokumenteres, og det blev de TIL HØJRE: Spørgelysten var stor, og der blev spurgt til læreruddannelse, skolernes frihed og koblingsprocenten. Især et spørgsmål voldte politikerne besvær: Hvad betyder dannelse egentlig?

de kunne bidrage i debatten. Det i sig selv var godt, vurderer Monica Lendal Jørgensen: »Vi skal undgå en dem og os-kamp. Derfor stod vi sammen om at få kandidaterne til at forpligte sig på skolepolitikken. Vi har en fælles interesse i en politik, som sikrer midler til grundskolen og giver lærerne det professionelle ansvar tilbage«, siger Monica Lendal Jørgensen. Fællessang for oplysningen Efter to timers debat lukker Ole Pedersen talerlisten, og hele forsamlingen – tilhørere og kandidater – rejser sig og synger med på Grundtvigs ”Er lyset for de lærde blot”. Det gør slet ikke noget, at projektoren er justeret lidt forkert, så man ikke kan se den sidste linje. Tilhørerne kan den udenad. Synge, det kan de på Den frie Lærerskole. ■

PROUST

SPØRGSMÅLENE I 1890 svarede forfatteren Marcel Proust (18711922) på en lang række spørgsmål som led i en traditionel selskabsleg. Spørgsmålene er siden blevet kaldt Proust-spørgsmålene, da han havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene. Det var Marcel Proust, der skrev klassikeren ”På sporet af den tabte tid”.

PÅ SPORET AF LÆREREN

Jeg ville gerne have et supermom-talent Maria Louise Bjerge er 40 år og børnehaveklasseleder på Feldborg Frie Børneunivers nær Holstebro. Sammen med sin mand har hun tre børn, der spiller fodbold – to af dem på eliteniveau. Dagen starter altid klokken 05, og programmet slutter som regel først efter klokken 20. »Nogle gange kunne jeg godt tænke mig sådan et overnaturligt supermom-talent«.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER..DK FOTO JENS BACH

Hvor ville du helst leve? Jeg er egentlig meget tilfreds med der, hvor jeg bor. Jeg tænker nogle gange på, om det ville være dejligt at flytte tilbage til København, men vi trives godt herude tæt på naturen. Men hvis vores børn engang flytter til Aarhus eller København, så flytter vi med eller køber måske en lille lejlighed, så vi kan rejse noget mere. Hvad er dit primære kendetegn? Det er nok grundighed. Mine kolleger vil nok kalde det perfektionistisk. Men jeg investerer meget af mig selv i min undervisning og elever, og jeg følger altid tingene til dørs, fordi jeg synes, det er vigtigt, at man også griber de bolde, man kaster op. Særligt når det handler om børn, der har det svært. Hvem er din yndlingsforfatter? Jeg har ikke en yndlingsforfatter, men lige nu læser jeg Camilla Läckberg, Fyrmesteren. Jeg kan rigtig godt lide at læse, men med vores program er det bare svært at finde tid til det. Vi har ikke fuld tilstedeværelse på skolen, hvilket passer rigtig godt til mit liv lige nu, fordi jeg dermed også kan arbejde om aftenen eller på sidelinjen, når jeg er ude til fodbold med drengene. Men det levner desværre ikke meget tid til at læse. Hvad er din favoritmad? Mexicansk mad. Der er meget salat, og det er lidt sundt. Det spiser vi faktisk hver fredag derhjemme, og mine børn elsker det. Min store dreng har fri i dag, og derfor er det ham, der laver mad, og han har lige sendt mig en snap af en mexicansk ret. Så jeg ved, at det er det, der venter os, når vi kommer hjem fra fodboldtræning i aften. Hvilke træk bryder du dig mindst om ved andre? Jeg har lige stået og sagt til min datter, at jeg hader folk, der

lyver. Det kan jeg slet ikke tage. Her tænker jeg også meget på børn: Det er vigtigt at fortælle børn, at de skal komme og sige det, hvis de har lavet noget lort. Så kan vi altid tale om det. Hvad er din største frygt, det værste du kan forestille dig? Det er at miste mine børn og min mand. Jeg tænker nok ekstra meget over det, fordi jeg mistede min far og min fætter, da jeg var 13 og 18 år, og så mistede jeg min lillebror for fire år siden. Så hvis min mand eller min mor ringer på et mærkeligt tidspunkt, bliver jeg altid bange. Hvad er din yndlingsblomst? Jeg synes, at en bonderose er meget flot. Men jeg kan slå en kaktus ihjel, for jeg har bestemt ikke grønne fingre. Hvilket vores have også bærer præg af: Det er kun græs, og det bliver slået af en automatisk plæneklipper. Det er den bedste investering, vi har gjort. Hvilket talent ville du ønske, du havde? Vi er sådan rimeligt presset på hjemmefronten, så nogle gange kunne jeg godt tænke mig sådan et overnaturligt supermom-talent eller flere timer i døgnet. Altså jeg står op klokken 05-05.15 for at nå det hele, og i dag nåede jeg for eksempel hjem i et kvarter efter arbejde, inden jeg skulle køre videre til fodboldtræning, og så er vi hjemme klokken 20.30. I går havde vi nogenlunde samme dag, men var bare hjemme klokken 21.30. I morgen bliver nogenlunde det samme. Hvilken fejl kan du bedst tolerere? Jeg fortalte eleverne i dag, at det er vigtigt at lave fejl, for ellers lærer man ikke noget. Så for mig må man gerne lave fejl. Jeg vil hellere have, at man laver fejl, end at man ikke prøver, for hvis man ikke fejler, så lærer man ikke. Hverken i skolen eller i livet. ■

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k K IRK EBYVEJ 33 · 7100 VEJ LE · 758 5 2 1 1 1

Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 42

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

ATTRAKTIV ANNONCEPAKKE



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000

FRIESKO LER.DK/ANNONCER

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Stærke fællesskaber – også til din fordel

PÅ LØNKONTOEN

– bare fordi du er medlem af FSL

Ring: 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book møde Som medlem af FSL kan du få fordele i Lån & Spar – en solid bank fra 1880. Vi er nemlig en bank for fællesskaber. I dag ejet af FSL – og mere end 45 andre organisationer. Få høj rente på din lønkonto Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 3 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det kan ingen andre banker matche. Læs mere og book møde på lsb.dk/fsl

Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto Du er medlem af FSL og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkår. Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

L e k t i o n N o: 19 0 5

Livets Skole AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO ISTOCK PHOTO

PAK KUFFERTEN Undgå krøllet tøj og en kuffert, der ikke kan lukkes, når du lige om lidt drager på sommerferie. Her er en stribe gode råd til at pakke kufferten. God ferie!

1. Læg alt det, der skal pakkes, ud på gulvet eller sengen, inden du pakker. Så du får et overblik. 2. Udvis mod og fjern en tredjedel af tøjet. Du bruger alligevel ikke så meget, som du regner med. Tjek eventuelt destinationens vejrudsigt igen: Er det mon nødvendigt med den højhalsede? 3. Åbn kufferten og start med dine sko. Fyld dem op med sokker og undertøj. Vend skoene, så

deres form passer ind i hinanden, og de dermed fylder mindst. 4. Når skoene er på plads, kan du fylde alle huller ud med tøj som sokker og T-shirts (ikke bukser, kjoler etc). Det er en god ide at rulle noget af tøjet sammen, så fylder det mindre. Idéen er til sidst at have en jævn flade af tøj rundt i kufferten.

bukser, kjoler, suits og andre store stykker tøj sammen. Uden at folde tøjet lægger du først et par bukser ned i kufferten, så linningen er placeret ved den ene kant, og benene løber ud over den anden kant. Det næste par bukser placeres modsat. Når alle tøjstykker er lagt, foldes det stykke, der ligger uden for kufferten ind på skift. Et stykke tøj af gangen.

5. For at undgå krøllet tøj og få plads til mest muligt kan du flette

6. Til sidst placerer du dine toiletsager, kamera og bøger på

midten af tøjet, så de beskyttes bedst muligt af kuffertens låg. En god ide er at pakke toiletsager i to poser, så du undgår, at tandpastaen eller shampooen løber ud på tøjet. 7. Rejser du med pæne skjorter, er det en god idé at placere dem øverst, så kraverne ikke tager skade, og de krøller mindst muligt. ■ Kilde: Heathrow Airport

VIRAL HJÆLP

DEKORÉR DIN KUFFERT

En video med titlen ‘Pack like a pro’ er blevet vist næsten 12 millioner gan-

Mange kufferter ligner hinanden, og flere passagerer ender med at tage

ge på Youtube. Her viser det den amerikanske rejseblogger Tom Ayzen-

hjem med den forkerte. Hvis du tjekker din kufferter ind, og skal finde

berg, hvordan han med de rette foldeteknikker kan pakke en måneds tøj

den på baggagebåndet efter landing, så er det en god idé at gøre den

i en kabine-kuffert. Han bruger en udvidet udgave af det sammenflette-

nem at genkende. Bind en sløjfe om håndtaget, dekorér den med klister-

de tøj. Find videoen ved at søge på Tom Ayzenberg på Youtube.

mærker eller klæb bredt tape i stærke farver på siderne.

VIGTIGT I SIKKERHEDSKONTROLLEN Et par informationer og råd er gode, hvis du skal have din kuffert med ind i kabinen: • Læg elektronik og væsker øverst, så du hurtigt kan fiske dem ud. • Elektronik og væsker må ikke dækkes af andet, når de ligger i bakken. • Alle dine væskebeholdere skal være under 100 ml og skal samles i én genlukkelig 1 liters-pose. Posen skal være lukket, og du må kun medbringe én fyldt pose per passager. • OBS: Du må gerne medbringe babymad og flydende medicin på din rejse, selvom beholderne kan indeholde mere end de 100 ml. Kilde: Copenhagen Airport

HOLD ØJE MED PRISER OG VÆGT Pas på med, hvor tungt du pakker. Reglerne for baggage ændrer sig hele tiden, og det er ofte dyrt at købe ekstra baggage eller at have for meget med i vægt.

EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

En hjernesmart sang

Intet om den nye regering God sommerferie

Har du lyst til at læse mere om hjernesmart pædagogik og hjernesmart undervisning eller bare synge en sang med dine elever, så skriver sociolog og videnskabsformidler Anette Prehn, som vi havde et interview med på side 4-7, også sange til både børn og voksne. Sange og noder kan hentes gratis på www.hjernesmart.dk/sange-til-danmark. Her er blandt andet sange om amygdala, livsmod og nærvær. Mange af sangene kan også findes på youtube. Anette Prehn er i øvrigt også på vej med sin første rimende billedbog til de yngste børn. Bogen handler om at skifte briller, når noget driller. ■

Hvis du undrer dig over, at dette blad ikke indeholder noget om det netop overståede folketingsvalg og den nye regering, så er det fordi, at deadline på dette blad lå ganske få dage før valget. Det er altid en overvejelse, om man skal flytte en deadline for at få det sidste nye med, men vi har besluttet at vente med at skrive om valget og dets betydning for de frie skoler til efter sommerferien. Måske har du i stedet fulgt valget på vores hjemmeside og læst om de valgmøder Frie Skolers Lærerforening arrangerede op til valget. Efter sommerferien kan vi forhåbentligt skrive om valget og dets betydning for de frie skoler. Og så vil vi gøre, hvad vi kan for at have et interview med den nye undervisningsminister. ■

Nå du læser dette blad står sommerferien for døren – eller måske er du allerede gået på ferie. Vi vil bruge sommerpausen til at udvikle nye ideer og koncepter til bladet, så du vil formentlig se et par ændringer i dit magasin, når vi udkommer igen efter sommerferien. Har du emner, du gerne vil læse mere eller mindre om, ris eller ros eller bare en ide til en historie, vi skal skrive, så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv gerne til mig på mso@frieskoler.dk. God sommerferie! ■

Foto Martin Dam Kristensen / Alex Tran / Istock Photo

Sammensæt din helt egen undervisning i matematik

Gyldendals Fagportaler giver dig faglig frihed Gyldendals Fagportaler giver dig ikke blot et bredt udvalg af digitalt materiale i høj kvalitet. Med den nye Forløbsbygger får du også friheden til at sammensætte undervisningen, så den passer til dig og din klasse. Prøv Forløbsbyggeren på gu.dk/forloebsbygger

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190 Indblik og udsyn –

Stenalder • Det

Historie for 4. klasse

konge?

gik over Storebælt? når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 6. klasse: Renæssance Oplysningstid

Historie for 3. klasse

Historie for 9. klasse

Historie for 5. klasse

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer . Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode sammenhængsforståelse, og de og lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Middelalder og renæssance

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White og netbaserede materialer. På den Boards måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

www.meloni.dk

Thomas Meloni Rønn

Nyeste tid 1918 - 2010

Thomas Meloni Rønn

2505-02-6

Hvem var Danmarks første enevældige Er det rigtigt, at en svensk hær

Alt dette, og meget mere, ved du,

Indblik Indblik Indblik og udsyn og udsyn og udsyn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordre r eleverne og hjælper i grundskolen til spænden lærere indføres eleverne i historie,de historietimer. Gennem arbejdet med systemet sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger, historisk metode og til deres egen hverdag. og de lærer at perspektivere historisk eleverne og hjælper lærere er et system, e begivenh ”Indblik og udsyn” eder der udfordrer systemet i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med e og hjælper lærereet metode og Serien medtænker en indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk udfordrer elevern række nye teknologier der system , med et system et er som fx Interactive White , og de lærer at perspektivere historiske begivenheder arbejd e og og netbaserede materialer. På den måde etimer. Gennem ”Indblik og udsyn” Boards udvidessammenhængsforståelse spændende histori problemstillinger, historisk metodnheder emner til og temaer. kolen hverdag. egen til deres ske i grunds historiske begive ”Indblik og udsyn” er e i historie, histori at perspektivere opbygget efter Fælles indføres elevern lærer de og else, Mål 2009 ogmedtænker kanonpunkterne. Til en række nye teknologier som fx Interactive White Boards Serien har fokus på grundbogen er der en sammenhængsforstå g. netdel og ”Lærerens materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Lærerens håndbog” hverda egen indeholder – ud over og netbaserede håndbog”. til deres ctive White Boardsbaggrundsviden metode og en omfatten – også en lang række ogier som fx Intera de aktivitetsark. på en række nye teknol udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus måde Serien medtænker håndbog”. materialer. På den kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens og netbaserede og har fokus på Fælles Mål 2009 og”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende ISBN 978-87-92505-28-6 er opbygget efter og ”Lærerens håndb baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark. ”Indblik og udsyn” grundbogen er der en netdel ende omfatt en Til og e ud over metod kanonpunkterne. . og” indeholder – ”Lærerens håndb også en lang række aktivitetsark – 978-87-92505-17-0 baggrundsviden

vikinGetiD oG miDDelalDer

Thomas Meloni Rønn

ntikke GrækenlanD, romerriGet,

gamle Egypten

Indhold i historie for 5. klasse: Middelalder • Renæssance

6. klasse

der skete for mange år siden.

Hvad var Den westfalske Fred?

Indblik og udsyn - historie for 6. klasse

Indho

Jernalder • Bronzealder •

Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark? Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

for 9. klasse

3. klasse: ld i historie for

Indhold i historie for 9. klasse: Nyeste til 1918 - 2010

historie for 3. klasse

ndblik og udsyn

Indblik og udsyn -

levede n man boede og du læse om, hvorda I denne bog kan man i stenalderen? Hvordan levede Hvad var en farao? ? bronze man iller Hvordan fremst konge i Gudme? der har boet en Er det rigtigt, at denne bog. når du har læst Alt dette ved du,

for mange år siden.

Indblik og udsyn – historie for

I denne bog kan du læse om, hvad

Hvornår var Christian den 4. konge?

Indblik og udsyn - historie for 5. klasse

Indbl

klasse

historie for 9. klasse

Indblik og udsyn - historie

ie for 3. ik og udsyn – histor

Indblik dsyn og u

Den 28. Juni undersk rev Tyskland Versaille straktaten gamle kongeslot i Versaille s uden for Paris. Traktate i spejlsalen på det Verdenskrig, men lagde n afsluttede Den første for 5. klasse samtidig grundstenen og udsyn – historie Indblik for Den anden Verdenskrig. De 90 år fra Versaille år siden. s til i dag blev begivenh denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for mange I edsrige. bygget, parcelhuset blev Velfærdstaten blev opopfundet og mennesk flag ned fra himlen? Danmarks Hvornår et sattefaldt det var også en tid, der foden på månen. Men kastede lange skygger med delt Europa, der levede Holocaus blev sørøver? konge Hvorfor en danskt og et pigtråds i frygten for en atomkrig . Hvem var dronning Margrete den 1.?

BronZ sTenalder, deT gaMle egYPTen, Historie renæssance og oplysningstid

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

ISBN 978-87-9

www.meloni.dk www.meloni.dk

Indblik og udsyn Husk 9mm til ryg

Historie for 3.-9. kl.

”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Klassesæt bestående af 30 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.500 kr. Dilemmaspil - På spil i historien Dilemmaspillene tager eleverne med på en rejse i historien. En rejse, hvor eleverne skal sætte sig i historiske personers sted og være med til at træffe skelsættende beslutninger. Pris 400 kr per bog.

Priser er eksklusive moms og forsendelse.

Den Digitale Historiebog Den Digitale Historiebog er din og din klasses nye spændende historieunivers. Her mødes fortid og nutid på en levende og spændende måde. Gennem tekster, lyd, film, billeder og varierede aktiviteter møder du og dine klassekammerater den historiske viden og kommer til at arbejde med væsentlige historiske emner/temaer og perioder med tilhørende spørgsmål og aktiviteter. Pris 1000 kr. for en skolelicens.

www.meloni.dk

materialer med læringsgaranti

Husk 9mm til ryg

Frie Skoler 6, 2019

Articles inside

Fra fyord til fokusområde

Børn skal lære at blive ven med deres hjerne

Pak kufferten