Elvis i Danmark.indd 2
28.09.2020 08.56
Bertel Nygaard
ELVIS i Danmark 65 års populærkultur
GADS FORLAG
Elvis i Danmark.indd 3
28.09.2020 08.56
Elvis i Danmark – 65 års populærkultur Af Bertel Nygaard
Copyright © Forfatteren og Gads Forlag A/S, 2020
1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-06269-1 Forlagsredaktion: Peter Bejder Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Tryk: GPS Group, Bosnien-Hercegovina
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse.
www.gad.dk
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
Elvis i Danmark.indd 4
28.09.2020 08.56
INDHOLD
Støj 9 Stegelmanns profeti 10 Gadedreng i guldtråd 12 Kulturkamp 16 Frygt 19 20 Fra Florida til Falster Grænsebrud 21 23 Moderne lyde mellem støj og signal 25 Forbuden frugt Ung ekstase 28 29 Jazz? Oprørere uden en sag 32 Den sorte fare 36 39 Rock Around the Clock Rullekongen 42 44 På afstand Disharmoniske forstyrrelser 47 49 Bondeknold smider tøjet Kvindemand 51 Fremtidsmusik 52 Amerikanske danse 55 56 Bare livsglæde På tolerancens yderkant 58 Elvis på lærred og vinyl 60 Rock’n’roll i den amerikanske borgerkrig 62 Musik på film 63 Elvis i ørerne 65 Alice, Tommy og andre Elviser 67 Den kvindelige Elvis 71
Elvis i Danmark.indd 5
28.09.2020 08.56
Den friske brite Den gode arbejderdreng Rock for sjov James, den danske Tommy Originalen som kopi Rock’n’roll i den kolde krig Blød magt Elvis i trøjen Flink fyr Et møde mellem generationerne
72 74 76 79 80 81 84 85 89 90
Pop 93 Pæn pop og tolerance 94 95 Nye lyde Elvis fornyet 96 98 Mandig og moden Ungdomsmedier 100 101 Pop som mentalitet På Johns værelse 105 108 Fans og fanklubber Fra Tempo til Elvis Presley Fan Club 110 Antipop 113 Elvisfilm som popdiktatur 115 120 Ungdommen og kampen om poppen Brahms, Cliff eller Elvis? 121 123 Beat, kunst og modstand Damehår og jungleaber 125 129 Pop som kunst Slut med Elvis? 130 Popprotester 132 137 Rebellens renæssance På jagt efter mening 138 Rock-revival 140 Sort læder 142 Hvid gabardine 144 Glitter 146 Nostalgi og poprevanche 146 1970’er-Elvis for øjet 148 Glitter-Elvis på Hawaii 149 Fans mellem kærlighed og kritik 152
Elvis i Danmark.indd 6
28.09.2020 08.56
Forfald 154 På rekreation 157 Død 159 Afsked 160 Global kendis i en discotid 160 Større i døden 161 Historiens afslutning 164 166 Vajende palmer eller oprørerens fald? Lort og narko 167 Mellem gråd og jubel 168 171 Elvis i mit skød Gudskelov 173 174 Stine og Elvis Hjem til Elvis 177 179 Plys og guldmaling Fanopfattelser 181 183 Kiks med kunsthonning Postmoderne pasticher 184 187 Tænkedrenge og oprørskunst Rehabiliteringer 189 191 Døde Elvis? Ved E45 193 195 Fans og burgere Mellem kopi og autenticitet 196 197 Kollektiv erindring Tæt på 198 Levendegørelser 199 Storskærms-Elvis 202 Evig Elvis? 204 204 Elvis i fremtiden Hvis du vil have mere, så … 209 Læs 209 Lyt og se 211 Tak 215 Noter 217 Illustrationer 261 Navneregister 263
Elvis i Danmark.indd 7
28.09.2020 08.56
Guldtråd. Elvis trykker den af i Pan Pacific-hallen i Hollywood den 28. oktober 1957. Chokket over knøsen i den skinnende jakke nåede hele vejen over Atlanten.
Elvis i Danmark.indd 8
28.09.2020 08.56
STØJ
Elvis i Danmark.indd 9
28.09.2020 08.56
STEGELMANNS PROFETI
”Kommende tider vil med interesse dissekere fænomenet Presley og vel desværre finde paa at betragte det som et dækkende udtryk for tidens ungdom.”1 På den første mandag aften i november 1959 besøgte Jørgen Stegelmann biografen Roxy på Frederiksberg. Til daglig arbejdede den 34-årige teolog som drengeskolebestyrer på Østerbro – Krebs’ Skole, for at være præcis. Men om aftenen anmeldte han film for Berlingske Tidende. Det er især som filmkritiker, han huskes af eftertiden. Og det var i den egenskab, han dagen efter rapporterede fra danmarkspremieren på spillefilmen Med knyttede næver. Filmen hed oprindelig Jailhouse Rock og havde Elvis Presley i hovedrollen som tidligere tugthusfange, der opnåede succes som sanger og skuespiller – en fortælling spundet over hovedrolleindehaverens eget gennembrud. Der var blot mere drama over filmens end virkelighedens Elvis, der før musikkarrieren havde kørt varevogn for et elektrikerfirma i hjembyen Memphis. Den københavnske filmkritiker foragtede hverken populærkultur eller det amerikanske som sådan, men Med knyttede næver brød han sig slet ikke om. Han mente, den var skæmmet af en alt for uambitiøs fortælling og en lige så rutinepræget æstetik. Alligevel var der noget i filmen, som talte til skolebestyreren og samfundsborgeren Jørgen Stegelmann, måske endda til teologen i ham. Filmen var øjebliksunderholdning i november 1959, men også et stykke kulturhistorisk dokumentation til fremtiden. Sådan lød Stegelmanns profeti. 10
Elvis i Danmark.indd 10
28.09.2020 08.56
”Elvis Presley, denne fladpandede ignorant, [...] spiller filmens dominerende hovedrolle som et bøllefrø, der slår sig op i sangerfaget og vinder et publikum inden for et ganske bestemt udsøgt idiotisk amerikansk miljø,” skrev Aktuelts Knud Voeler om Med knyttede næver i 1959.
11
Elvis i Danmark.indd 11
28.09.2020 08.56
Profetien gik i opfyldelse. Men det skete på andre måder, end Stegelmann forestillede sig. I tilbageblik har 1950’ernes unge Elvis ikke så meget symboliseret det kulturelle forfald, Stegelmann og mange andre så i ham. Snarere huskes han som frihedshelt i ungdommens kamp mod de gamle, snærende normer. Og gennem sine foranderlige udtryk blev han ved med at forbinde sig med samtiden, først som fysisk levende idol, siden som afdød berømthed med et enestående efterliv. Det er Elvis som kulturelt fænomen, jeg vil se nærmere på i bogen. Udgangspunktet er Danmark. Her blev alt det nye og amerikanske, som Elvis stod for, længe anset for fremmed. Mange modtog det med foragt, men også med frygt, fascination og fryd. Og ved at tage afsæt i den danske modtagelse af Elvis kan man pejle sig ind på væsentlige elementer af de seneste syv årtiers kampe om det moderne samfunds normer, værdier og mentaliteter. Er det store ord at bruge om Elvis? Næppe større end de ord, Stegelmann og hans samtidige brugte.
Gadedreng i guldtråd Hør blot, hvordan Berlingske Tidende et par år tidligere havde berettet om en koncert i USA med det samme idol: Saa snart han viste sig paa scenen i en guldtraadsjakke, rejste det ungdommelige publikum sig i fuldkommen ekstase og græd af lykke. En pige besvimede med et saligt smil i sit blege ansigt. Da rock’n’roll-kongen tog fat med guitaren og hoftevridningerne, steg ekstasen til rent hysteri, saa der ikke kunne høres ørenlyd i den store Pan Pacific-hal.2
Det var en skræmmende begivenhed, forstod man: vulgær, støjende og hysterisk. Og larmen fra salen var lige så øredøvende som den fra scenen. Den anonyme skribent havde ganske vist ikke selv overværet koncerten i Hollywood den 28. oktober 1957, men nyhedsbureauerne spredte de små fortællinger ud i alle verdenshjørner. 12
Elvis i Danmark.indd 12
28.09.2020 08.56
På det tidspunkt var beretningerne om den ekstase- og hysteri fremkaldende amerikanske rock’n’roll for længst blevet til en fast del af pressens fortællinger. Faktisk havde man i nogle måneder skrevet håbefuldt om, at den seneste amerikanske ungdomsdille var ved at være overstået, så man også kunne blive fri for uvæsenets førstefigur, Elvis Presley.3 Men det var vist alligevel ikke tilfældet, konstaterede avisen nu. Med umiskendelig beklagelse. Berlingske-skribenten udpenslede i efteråret 1957 endnu en gang, hvor grelt det stod til med teenagerne – især de amerikanske og ikke mindst de kvindelige – og hvor usmageligt et idol de havde udset sig: ”Presleys guldjakke var diskret pyntet med dueæg-store rhinstene. Under den havde han sort silkeskjorte og et par sorte toreador-bukser, der sad betydeligt strammere, end hvad der maa regnes for anstændigt.”4 Guld, silke og udsmykninger viste ikke det fornemme, men det vulgære. Sammen med artiklen bragte avisen et fotografi, hvor sangeren ganske vist stod ret op og ned, fuldt påklædt i ikke synderligt kropsnært tøj, men til gengæld havde armen omkring en kvinde klædt i udfordrende, skinnende dragt – måske af samme guldstof som hans jakke? Kvinden blev præsenteret som ”strip-tease-danserinden Tempest Storm.”5 Dårligt selskab, men vel nok passende for en så uanstændig ung mand. Præcisionen svigtede lidt i den lille koncertreportage. For eksempel var oplysningen om hans stramme bukser fri fantasi. Fotografier fra koncerten viser ret løstsiddende sorte herrebukser. Jakken var rigtigt nok i prangende guldstof, og revers og manchetter var besat med rhinsten – dog noget under dueægstørrelse.6 De strengt taget usande påstande var dog langtfra tilfældige. De passede nøje ind i opfattelsen af det amerikanske idol som en pyntedukke, der frivolt demonstrerede sin krop for at vække teenagernes begær. Og journalisten fortsatte: Dagen efter blev der til politiet indgivet adskillige anmeldelser mod Presley for blufærdighedskrænkelse. Bukserne var for skrappe, skriver aviserne, men i bekymrede forældres politianmeldelser siges det, at rok 13
Elvis i Danmark.indd 13
28.09.2020 08.56
Elvis et stenkast fra Aarhus Hovedbanegård. Før premieren på filmen G.I. Blues i sommeren 1961 udstillede Derna Radio i Ryesgade alle sine lækre Elvissager: plakater, fotos fra filmen, vinylplader i LP-, EP- og singleformat. Har De dem alle?
14
Elvis i Danmark.indd 14
28.09.2020 08.56
og rul-kongen ikke havde generet sig for på scenen at gøre tvetydige og obskøne bevægelser i dem.7
De seksuelle signaler var slemme i sig selv. Mindst lige så provokerende var legen med kønsroller. Elvis’ rebelske image, kropslighed og larmende lydunivers gjorde ham til et maskulint forbillede for unge mænd i protest mod underkuelsen og på jagt efter selvstændighed og selvagtelse. Men han blev samtidig affærdiget som ”tøset og skabagtig.”8 Også det lå i Berlingske Tidendes fortælling om Elviskoncerten i 1957. Rigtige mænd skabte sig ikke i guldtråd og gamacher, ligesom rigtige kvinder ikke nød den umandige mand, der skabte sig. Ifølge 1950’ernes fremherskende idealer skulle hverken mænd eller kvinder udtrykke følelser eller sansninger så kraftigt. Da slet ikke, hvis følelserne eller sansningerne var seksuelle. Det var sådan noget, negrene gjorde. Komplekset af alders-, køns-, race- og støjforstyrrelse var også et spørgsmål om klasse. Elvis blev omtalt som en ”landsbydreng” eller en ”lastbilchauffør,” der pludselig var blevet styrtende rig på sine uartigheder.9 Ud fra normerne for god smag og social orden var han en malplaceret gadedreng, en opkomling eller en moderne Jeppe på bjerget uden legitim adkomst til økonomisk formue eller kulturel anseelse. Dermed kunne han i forbifarten også bekræfte 1950’ernes typiske dansk-europæiske opfattelser af USA, der var kendetegnet ved nærmest ufattelig materiel velstand og smarthed på den ene side, men åndelig armod og gold individualisme på den anden.10 I årtierne efter hans død i 1977 syntes legenden at vokse og vokse. Mens mange idoler er blevet glemt eller i dag kun huskes for deres storhedstid, har Elvis vist sig ualmindeligt levedygtig. Ikke kun i kraft af sin musik, men også – og især – som image, som kulturikon og som kommercielt brand, der atter og atter hyldes, fordømmes, erindres og relanceres. ”Af et dødt menneske at være er Elvis Presley skrækkeligt støjende,” bemærkede kulturanalytikeren Gilbert B. Rodman 19 år efter idolets død.11 Støjen er forandret siden da, men den lyder stadig højt.
15
Elvis i Danmark.indd 15
28.09.2020 08.56
Kulturkamp Fra første færd var Elvis meget mere end en sanger, skuespiller eller performer. Han var også eksponent for en populærkultur, som satte spørgsmålstegn ved den voksne, hvide mands magt, kropsfornægtelsen og de gamle kriterier for god smag. Hans entré i offentligheden var en politisk begivenhed, der udfordrede rammerne for, hvad der kunne eller måtte ses, høres og mærkes.12 Og selv om Elvisfænomenet i meget høj grad var et USA-produkt, satte udfordringerne af kulturelle grænser spor i hele den vestlige verden. Stridighederne om Elvis flettede sig ind i den kolde krigs kulturkampe og i bredere konflikter om ligeberettigelse, frigørelse og offentlige følelsesytringer. Så nok opholdt Elvis sig aldrig fysisk i Danmark, men han påvirkede også det danske samfund. Overalt symboliserede han nogles frygt og andres håb. Det er i korte træk, hvad bogen handler om. Med et bredt kildemateriale af ord, lyde og billeder vil jeg udforske, hvad der skete, og hvad der stod på spil, da fortællingerne om fænomenet Elvis Presley dukkede op i 1950’ernes danske offentlighed, og hvordan opfattelserne af ham skiftede drastisk. Det handler om, hvordan Elvis lød og så ud, men også om hvad der lå bag signalerne, og hvordan skiftende samtider har sanset, følt, tænkt og talt om dem, og hvad de sansninger, følelser, tanker og ord har gjort ved dem. Historien begynder på den anden side af det store hav.
Baby, lad mig være din teddybjørn. Fra første færd var der stærke bånd mellem Elvis og hans kvindelige fans, og under koncerter i 1970’erne blev det et fast indslag, at han udvekslede gaver og kys med de smukke kvinder foran scenen. Her en intim stund den 30. november 1976 i Anaheim, Californien.
Elvis i Danmark.indd 16
28.09.2020 08.56
Elvis i Danmark.indd 17
28.09.2020 08.56
Elvis i ekstase, med lukkede øjne og kroppen placeret på skrå fra skosnuderne til det sidste pomadefedtede hårstrå. Det var ellers mest forbrydere og folkefjender, man viste diagonalt i 1950’ernes danske pressebilleder. Blot en uge efter denne koncert i Miami, Florida, den 3. august 1956, truede en dommer i Jacksonville ham med fængsling, hvis han blev ved med den slags.
Elvis i Danmark.indd 18
28.09.2020 08.56
