GASenergi nr. 2, 2017

GAS energi Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • Nr. 2 • maj 2017

Fortsat dansk gas fra Nordsøen

Aftale sikrer genopbygning af Tyra West. (Foto: DUC)

Nyheder fra ISH-messen

Bedre gasvarmepumper

HEADER LEDER

Gode gasbeslutninger I 1998 sagde daværende finansminister Mogens Lykketoft og miljø- og energiminister Svend Auken, at regeringen ønsker at lægge de seks regionale naturgasselskaber sammen i ét stort selskab for at kunne klare sig bedre i den fremtidige konkurrence på gasmarkedet. Der er gået knap 20 år, hvor gasmarkedet nu er fuldt liberaliseret, og gasselskaberne er unbundlede.

I slutningen af halvfemserne taltes der ikke så meget om de mulige effektiviseringer ved samdrift af den samlede infrastruktur; det er kommet til senere. På trods af, at gasselskaberne har effektiviseret driften markant og at der til en vis grad er sket en konsolidering, vil det naturligvis være muligt at høste yderligere effektiviseringer. Det er derfor en god beslutning at konsolidere de resterende gasselskaber i et stort statsligt selskab. Her vil det være muligt at høste synergier, sikre en fornuftig tarifudvikling og et sundt investeringsklima for tilgang af nye grønne gasser– alt sammen til gavn for de danske gaskunder og alternative gasproducenter.

Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening pah@energinet.dk

Det er også en god beslutning, eller aftale om man vil, der er indgået mellem regeringen og DUC-parterne i Nordsøen om fortsat udvinding af naturgas fra Tyrafeltet. Det er ekstremt vigtigt, at der investeres i Nordsøen. Det skaber ikke bare gode arbejdspladser, men sikrer også indtægter til staten. Og her skal vi huske på, at kulbrintebeskatningen fra Nordsøen har bidraget med betydelige midler til fastholdelse af den danske velfærd, herunder muligheden for udvikling af nye grønne teknologier. Det vil vi gerne sikre, fortsætter i mange år.

Er det en god beslutning at sige ja eller eller nej tak til Nord Stream 2? Det er i hvert fald et højspændt punkt på den politiske dagsorden. På den ene side er der præcedens for, at staten accepterer fremmede transmissionsrørledninger gennem dansk territotalhavbund. Det har Danmark gjort i forhold til Nord Stream 1 i Østersøen og flere norske ledninger i Nordsøen. Ud fra et generelt forsyningsikkerhedsmæssigt og markedsmæssigt synspunkt giver det god mening med et ja. På den anden side er der så meget raslen med sablen, chikanerier og snak om sanktioner, at et nej vil være det rigtige for at fastholde troværdighed. Det er formelt Energistyrelsen, der skal tage stilling til den fremsendte ansøgning.

Det er godt, at det er besluttet at offentliggøre den regionale gasinvesteringsplan for Nordvestregionen i EU (Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Luxemborg, Storbritannien, Sverige og Tyskland). Planen beskriver og analyserer udviklingen af gasmarkedet og gasinfrastrukturen i den del af EU, der er nået længst i forhold til at udvikle det indre marked for gas. For første gang er der særligt fokus på de grønne gasser og gasinfrastrukturens vigtige rolle i den grønne omstilling.

2

GASENERGI

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 2. maj 2017

Jan K. Jensen, DGC, formand

Jens Utoft, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

106. årgang

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk

Profi Kommunikation

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Åstien 3, 7800 Skive

dgf@dgc.dk • tlf.: 2035 0228

Asger Myken, DONG Energy

Tlf.: 4046 8666

Oplag: 3.550

Christian M. Andersen, Energinet.dk

redaktion@gasenergi.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt

Udgives: Ca. 15/2 - 10/5 - 13/9

Carsten Rudmose, HMN Naturgas

Annoncesalg

Materiale til næste nr.

og 15/11

Michael Westergaard, Gastech-Energi

Rosendahls Mediaservice

sendes på mail til

Søren S. Thomsen, NGF Nature Energy

Hanne Quistgaard,

redaktion@gasenergi.dk

Per Nielsen, Primagaz

tlf. 7610 1171

inden mandag den 21.

salg@gasteknik.dk

august 2017.

GASenergi • Nr. 2 • 2017

Næste nr. af GASenergi Udkommer i uge 36 - 2017

Indhold Nr. 2 • maj 2017

8 TEMA

Weishaupt viste på ISH-messen i Frankfurt en gaskedel med stærkt reduceret behov for start/stop.

18 23.-24 maj inviterer Dansk Gas Forening til Gastekniske Dage – også i år på Hotel Legoland.

34 Matilde Fenger Flindt overtager opgaven som redaktør af GASenergi fra næste nummer

2

Leder: Gode gasbeslutninger

4

Staten vil overtage hele gasnettet

5

Aftale på plads om genopbygning af Tyra

6

Endelig kom der en ny energispareaftale

8

ISH-messen: Digitalisering og hybridløsninger

10

Styring og service af gas­kedlen via cloud-platform

12

Første skridt mod samlet faktura til gaskunderne

14

Grønnere løsning med gas på fynsk gartnereri

16

FutureGas: Gassens rolle i fremtidens energisystem

18

Program for Gastekniske Dage 2017

20

Nyt tilbud til miljøbevidste F-gaskunder

22

Grønnere F-gasløsning til Danmark

24

Energikommissionen: Grøn gas får en central rolle

26

Naturgassen bliver stadig mere grøn

28

Samarbejde om test sikrer et højt fagligt niveau

30

Farvel og tak for 17 spændende år i gasbranchen

34

GASenergis nye redaktør: Stejl læringskurve i første måned

Sponsorer for GASenergi

GASenergi • Nr. 2 • 2017

3

KORT NYT

Staten vil overtage gasnettet Regeringen vil samle den danske gasdistribution i ét stort statsligt selskab, oplyser klima-, energi- og bygningsminister Lars Christian Lilleholt (V) ifølge Finans.dk.

Dermed får de fire forbruger­ ejede regionale energiselskaber, SE, SEAS-NVE, ENIIG og Energi Fyn, afvist deres ønske om at overtage Dansk Gas Distribution.

Ifølge GASenergis oplysninger har selskabernes tilbud været forelagt til vurdering hos statsadvokaten. Herfra har meldingen åbenbart været, at gasnettet ikke kan sælges til andre end staten uden et offentligt udbud.

Og regeringen vil åbenbart ikke risikere, at kontrollen med gasnettet overtages af det statsejede russiske gasselskab, Gazprom, eller andre.

Lars Chr. Lilleholt siger bl.a. således til Finans.dk: »Ved et udbud vil der være en risiko for andre bydere, bl.a. udenlandske interesser eller andre, hvor man føler, at det kunne være betænkeligt, at de satte sig på så central en del af infrastrukturen. Der skal være en form for offentlig kontrol med naturgasnettet, fordi forbrugerne kun har mulighed for at vælge én løsning.« De fire selskabers tilbud gik på at overtage Dansk Gas Distribution,

som staten ejer gennem Energinet.

Det blev overtaget 1. oktober 2016 fra DONG Energy som led i børsnoteringen af dette selskab.

HMN vil også gerne sælge Efterfølgende har repræsentantskabet for det kommunalt ejede HMN Naturgas I/S besluttet at undersøge mulighederne for et salg – både af gasnetselskabet HMN Naturgas P/S og af det kommercielle handelsselskab HMN Naturgas A/S. Det er sket efter en lovændring, der medfører, at kun 20 % af salgssummen modregnes i ejerkommunernes kommunale bloktilskud.

Også det kommunalt ejede Naturgas Fyn har vist interesse for et salg.

Det kan bane vejen for den konsolidering, regeringen har lagt op til.

Mulighed for delvis privatisering At staten også på sigt ønsker at bevare kontrollen med den kommende energikæmpe, udelukker dog ikke en delvis privatisering.

Flere pensionsselskaber har således tidligere udtrykt interesse for at investere i infrastrktur med mulighed for stabile afkast. Her kan også infrastrukturen i Nordsøen komme i spil efter den seneste Nordsø-aftale med DUC.

Gazprom-ansøgning om Nord Stream 2 i dansk farvand Danmark står i en prækær situation efter at det statsejede russiske gasselskab, Gazprom, har søgt om tilladelse til at bygge en ekstra gasrørledning, Nord Stream 2, gennem bl.a. dansk farvand ved Bornholm.

Derfor har EU-Kommissionen nu accepteret at forhandle med Rusland på vegne af Danmark og de andre EU-lande om tilladelse til gasledningen, skriver Politiken.

Danmark skal godkende etableringen, hvis rørledningen føres gennem dansk territorialfarvand. Eksperter vurderer, at det vil være svært at finde saglige argumenter for at afvise projektet, der vil fordoble kapaciteten til 110 mia. Nm3 årligt og ventes at koste 60 mia. kr.

4

GASenergi • Nr. 2 • 2017

Biogasbranchen samlet Den 28. marts 2017 blev foreningen Biogasbranchen stiftet ved en sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg. ”Hermed har vi stiftet en ny samlet forening for alle aktører på biogasområdet – både de nuværende medlemmer af de to foreninger og alle andre med interesse i biogasområdet”, siger Biogasbranchens formand Aksel Buchholt.

Inden for nogle få år er biogasproduktionen fordoblet og udgør nu ca. 10 % af det danske naturgasforbrug. Medlemmerne af Biogasbranchen er bl.a. ejere af biogasanlæg, anlægsleverandører, udstyrsproducenter, rådgivere, videninstitutioner, energiselskaber, affaldssektoren og landbruget.

Brande opgiver spildvarme Brande Fjernvarmes planer om at udnytte overskudsvarmen fra byens kartoffelmelsfabrik, KMC, kan ikke lade sig gøre, hvis det seneste forslag om afgifter bliver vedtaget.

Fjernvarmeselskabet ville umiddelbart kunne aftage ca. 40.000 MWh fra KMC´s skorsten. At producere den tilsvarende mængde på Brande Fjernvarmes højeffektive gas­ kedel, som anvendes, når flisanlæggets kapacitet ikke slår til, koster ca.

16 mio. kr., oplyser Brande Bladet.

Bestyrelsen har opgivet projektet på grund af et lovforslag om en minimumsafgift på 82 kr./MWh mod hidtil 6,60 kr./MWh. Det ville øge den samlede afgift godt 3 mio. kr.

DI vil forboble energieksporten

Men det er en politisk meget betændt sag. Både Ukraine og Polen er store modstandere af projektet, fordi de nye gasrør vil betyde færre indtægter fra eksisterende rørledninger gennem de to lande.

De nuværende gasledninger anses for at have tilstrækkelig kapacitet til at dække behovet for russisk gas i Vesteuropa mange år frem.

Regeringens eksportstrategi, der netop er lanceret, gør det muligt at fastholde førerpositionen og fordoble eksporten af bl.a. energieffektive løsninger, vindenergi, fjernvarme og bioenergi frem mod 2030, mener Dansk Industri. ”I Danmark er der dygtige forskningsmiljøer inden for energi, og virksomheder og myndigheder er i stand til at tænke i samlede løsninger”, siger Tine Roed, direktør i DI. Eksporten af energiteknologi er på ca. 70 mia. kr. om året. Det svarer til 11 % af den samlede vareeksport.

Mindre blæst øgede energifobrug

Aftale om genopbygning af Tyra Det vakte jubelscener på rådhuset i Esbjerg og udløste et glas champagne til medarbejderne i mindst et af byens ingeniørfirmaer, da det stod klart, at regeringen med støtte fra et flertal i Folketinget har indgået en aftale med A.P. Møller-Mærsk og DUC om vilkårene for en genopbygning af Tyra-feltet i Nordsøen.

Feltets behandlingsplatform, der leverer mere end 90 % af den danske naturgas, var truet af skrotning og permanent lukning, fordi havbunden er sunket, ca. fem meter siden udvindingen begyndte i 1984. Siden da er der udvundet ca. 100 mia. Nm3 naturgas fra feltet.

En genopbygning ventes at koste op mod 30 mia. kr. Det mente parterne i DUC ikke, der var økonomi i, med mindre rammebetingelserne blev forbedret med en skatterabat, som ifølge flere medier er på ca. 5 mia. kr. Beløbet skal betales tilbage

i perioden 2022-2037, men kun i de år, hvor den gennemsnitlige oliepris overstiger 75 USD per tønde.

Investeringerne giver ifølge regeringen mulighed for indtægter til statskassen på op til 26 mia. kr. frem mod 2042 og sikrer fastholdelse og udvikling af de mange arbejdspladseri til olie- og gassektoren.

Aftalen indebærer også en forbedret tredjepartsadgang til infrastrukturen i Nordsøen.

Renoveringen indebærer, at produktionen lukkes fra december 2019, hvorefter der skal etableres to nye platforme til henholdsvis gasbehandling og beboelse. Andre platforme hæves med 10 meter. Den endelige beslutning om investeringen træffes dog først i slutningen af 2017.

Går alt efter planen, kan produktionen genoptages i marts 2022. Indtil da vil hovedparten af gasforsyningen til Danmark komme fra Tyskland.

Reduceret lagerkapacitet kan give gasmangel En stresstest har vist, at kapaciteten i Energinets gaslager i Stenlille er mindre end hidtil antaget.

Den forventede totale kapacitet af lageret er således reduceret fra 11,532 GWh til 10,769 GWh, meddeler Gas Storage Denmark (GSD).

Stresstesten er gennemført for at undersøge forsyningssikkerheden under den midlertidige lukning af Tyra-feltet i 2019-2022. Og de nye

test­resultater peger på en udfordrende fremtid for dansk gasforsyning: »Det er ikke nogen god nyhed i forhold til forsyningssikkerheden.

I den periode skal markedet køre meget stramt, og vi har brug for al den fleksibilitet, vi kan skaffe«, siger systemansvarlig for gas hos Energinet, Jeppe Danø, til EnergiWatch.

På lageret i Ll. Torup er en af de syv kaverner fyldt med vand.

Det faktiske energiforbrug i Danmark steg 4,0 % i 2016 til 749 PJ, oplyser Energistyrelsen.

Udviklingen skyldes hovedsageligt, at produktionen af vindkraft sidste år faldt med 9,6 %, mens nettoimporten af elektricitet faldt med 14,5 %. Det betød, at en større del af elforbruget blev dækket af de hjemlige kraftværker i 2016.

Derfor steg forbruget af elværkskul med 14,7 % i forhold til 2015, mens forbruget af olieprodukter, naturgas og vedvarende energi mm steg henholdsvis 3,1 %, 1,0 % og 4,7 %.

Korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med elektricitet og klimaudsving steg energiforbruget med 2,5 % i 2016.

Den samlede danske produktion af primær energi faldt 4,7 % i 2016 til 643 PJ. Produktionen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 10,0 % og 2,5 %. Produktionen af vedvarende energi voksede med 3,4 % i 2016.

Markant vækst i salg af LNG Den globale handel med LNG satte i 2016 ny rekord med 258 mio. ton (MT) – en stigning på 5 % fra 2015, oplyser IGU. Det er en dramatisk stigning, sammenlignet med vækst i de foregående fire år på i gennemsnit 0,5 %.

Dette spring kan primært henføres til en betydelig stigning i nye udbud og skyldes i høj grad starten af eksport fra Den Mexicanske Golf i USA og starten på kommerciel drift i bl.a. Australia Pacific LNG.

Forsøg med brinttog i Tyskland Sidste efterår lancerede Alstom verdens første og foreløbig eneste brændselscelledrevne passagertog.

Nu har selskabet ifølge Teknisk Ukeblad gennemført den første i en serie af tests, som skal foregå i et års tid. I 2018 skal toget testes med passagerer. I første omgang gælder det om at få verificeret stabiliteten i energiforsyningen. De store brinttanke og brændseslcellerne er placeret på taget og skal skaffe strøm til at få toget op i en hastighed på 140 km/t.

Ud over brændselsceller har toget også et stort batteri, som kan opsamle bremseenergi.

GASenergi • Nr. 2 • 2017

5

ENERGIBESPARELSER

Gasselskaberne sparede mere energi end krævet:

Endelig kom der en ny energispareaftale Af Per Jensen, pej@naturgas.dk HMN GasNet P/S og Leif Frandsen, lef@dgc.dk Dansk Gasteknisk Center a/s

Fakta om den nye energispareaftale • Gælder for årene 2016 – 2020 • Erstatter den tidligere aftale, som gjaldt for 2012 – 2015.

• Kun værdien af første års besparelser kan medregnes • Som noget nyt kan også første års besparelser ved anvendelse af el- eller gasmotordrevet varmepumpe medregnes.

• Tilsammen realiserede de tre gasselskaber i 2016 besparelser på 2,368 PJ. Medregnet tidligere overdækning har skaberne samlet indberettet 2,709 PJ, svarende til en overdækning på 0,609 PJ.

6

GASenergi • Nr. 2 • 2017

Den 16. december 2016 blev der indgået en ny energispareaftale mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie.

Aftalen, som er gældende for årene 2016 – 2020, erstatter den tidligere aftale, som gjaldt for årene 2012 – 2015. Aftalen kan opsiges med et års varsel med virkning fra udgangen af et kalenderår.

Det faktum, at den nye aftale først blev indgået hen mod slutningen af aftalens første år, har givet de forpligtede selskaber en del udfordringer. Bl.a. fik de forpligtede selskaber først endelig viden om størrelsen på den forpligtelse, det enkelte selskab skulle medvirke til at realisere i 2016, ved underskrivelsen af den nye aftale i december 2016.

I henhold til den indgåede aftale gælder generelt, at der kan medregnes energibesparelse i slutforbruget af energi i alle sektorer i Danmark.

Dog gælder dette kun for forbrug, som indgår i det endelige energiforbrug i Energistyrelsens energistatistik. Som det har været tilfældet ved alle tidligere aftaler, kan energibesparelser realiseret på Færøerne og i Grønland ikke medregnes.

Flere ændringer i aftalen Sammenlignet med aftalen for perioden 2012 - 2015 er der i den nye aftale sket en del ændringer i forhold

til, hvilke energibesparelser der er omfattet af aftalen.

Endvidere kan etablering af lokale VE-anlæg, som begrænser behovet for at tilføre energi til en konkret forbruger, medregnes som en besparelse. Dog kan besparelser som følge af etablering af solceller, vindmøller, vandkraft og biogasanlæg (gårdbiogasanlæg og biogasfællesanlæg) ikke medregnes.

Ligeledes kan besparelser som følge af etablering af solvarmeanlæg på bygninger, som er tilsluttet en fjernvarmeforsyning, heller ikke medregnes.

Generelt kan besparelser i kollektive forsyningsanlæg ikke medregnes. Dog kan energibesparelser opnået ved etablering af solfangere til fjernvarmeproduktion medregnes, hvis solfangeranlægget er godkendt før 1. juli 2018.

Kun første års besparelser Som det var tilfældet ved de tidligere energispareaftaler, så opgøres effekten af en konkret energibesparelse med udgangspunkt i første års besparelse.

Med henblik på at styre indsatsen i retning af besparelser, som har lang levetid, anvendes prioriteringsfaktorer ved opgørelse af de energibesparelser, som indberettes.

For konvertering fra en energiart til en anden anvendes tillige konverteringsfaktorer.

Figur 1. I henhold til energispareaftalen har de forpligtede selskaber metodefrihed, hvilket bl.a. betyder, at selskaberne kan gennemføre besparelser uden for eget forsyningsområde og uden for egen energiart.

Som noget nyt i forhold til de tidligere indgåede aftaler giver den nye energispareaftale mulighed for at medregne energibesparelser, som er fremkommet i forbindelse med etablering af nye el- og/eller gasdrevne varmepumper til produktion af fjernvarme. Dette gælder dog kun for varmepumper, som er installeret efter 1. januar 2017.

Ved opgørelse af den indberetningsberettigede energibesparelse skal man for eldrevne varmepumper gange elforbruget med en faktor på 1,0, medens man for gasdrevne varmepumper skal gange gasforbruget med en faktor på 0,8.

De mest markante ændringer i forhold til de tidligere energispareaftaler er den opstramning, som er sket i kravene til skriftlige aftaler om overdragelse af energibesparelse fra en slutbruger til et forpligtet selskab samt til opgørelse, dokumentation og kvalitetskontrol af realiserede energibesparelser. Før en realiseret energibesparelse kan indberettes til

Energistyrelsen, skal der foreligge et samlet og fyldestgørende dokumentationsmateriale. Dokumentationen skal være skriftlig og skal være tilgængelig i 5 år, efter at energibesparelserne er indberettet. Dokumentationsmaterialet skal endvidere på forlangende af de tilsynsførende myndigheder, fx i forbindelse med Energistyrelsens årlige stikprøvekontrol, kunne udleveres til disse eller deres udpegede repræsentanter.

Mindre forpligtelse gav større overdækning Energiselskabernes samlede forpligtelser for 2016 var i henhold til den indgåede aftale 10,1 PJ. Til sammenligning kan oplyses, at den samlede forpligtelse for 2015 var 12,2 PJ. Gasselskabernes andel af forpligtelsen var i 2016 2,1 PJ, hvilket er en reduktion i forholdt til forpligtelsen i 2015, som var 2,3 PJ. Da resultatet for 2016 blev gjort op, viste det sig, at gasselskaberne (HMN GasNet P/S, Dansk Gas Distri-

Figur 2 viser gasselskabernes indberettede besparelser fordelt på energiarter.

bution A/S og Nature Energy Distribution A/S) i 2016 havde realiseret 657,645 GWh, svarende til 2,368 PJ. Når man hertil lægger gasselskabernes overdækning fra tidligere år, bliver resultatet for 2016, at gasselskaberne samlet har indberettet 2,709 PJ, svarende til en overdækning på 0,609 PJ. Denne overdækning bliver i henhold til den indgåede energispareaftale overført til 2017. Til sammenligning kan oplyses, at gasselskaberne i 2015 realiserede 1,83 PJ. Medregnet overdækning fra tidligere år indberettede gasselskaberne i 2015 2,64 PJ, svarende til en overdækning på 0,34 PJ, som blev overført til 2016.

De indberettede energibesparelser hidrører for størstedelens vedkommende fra projekter, som er gennemført inden for produktionserhvervene. En ikke uvæsentlig andel af indberettede besparelser er dog gennemført på i de private husholdninger på boligområdet. Figur 1 viser fordelingen af de indberettede energibesparelser på sektorer.

Selskaberne skal indberette informationer vedr. de økonomiske forhold i forbindelse med net- og distributionsselskabers opfyldelse af energispareaftalens forpligtelser til Energitilsynet. Fristen for denne indberetning er ultimo maj. Der foreligger derfor ingen informationer om størrelsen af de omkostninger, som er forbundet med de indberettede energibesparelser for 2016, før deadline for dette nummer af GASenergi.

Af de tal, som blev indberettet til Energitilsynet for 2015, fremgår, at gasdistributionsselskabernes totale omkostninger til opfyldelse af selskabernes energispareforpligtelser i 2015 beløb sig til 238,8 mio. kr. Det svarer til en specifik omkostning på 46,94 øre/kWh. Til sammenligning kan oplyses, at de totale omkostninger for alle net- og distributionsselskaber i 2015 beløb sig til 1.554,3 mio. kr. Det svarer til en specifik omkostning på 49,6 øre/kWh. ■

GASenergi • Nr. 2 • 2017

7

GASANV ENDELSE

FAU-GI til ISH-messen 2017

Digitalisering og stadig flere hybridløsninger Af Jonas Hoen, jho@dgc.dk Dansk Gasteknisk Center a/s

ISH-messen i Frankfurt er kendt for at sætte standarden for installationsløsninger til VVS-branchen generelt og dermed også til gasbranchen.

Hvad venter lige om hjørnet? Det har gasselskabernes FAU GI undersøgt igen i år, hvor de blev præsenteret for de nyeste markedstrends.

Turen til Frankfurt i Tyskland var planlagt med besøg hos udvalgte produktleverandører, hvor de danske repræsentanter førte gruppen igennem deres udstilling og præsenterede relevante nyheder.

Artiklens fokus er derfor rettet mod installationsrelaterede nyheder fra disse leverandører, men også mod nye trends med mulig relevans for det danske marked.

Digitaliseringen fortsætter Af Ianina Mofid, imo@dgc.dk Dansk Gasteknisk Center a/s

Af Karsten V. Frederiksen, kvf@dgc.dk Dansk Gasteknisk Center a/s

8

GASenergi • Nr. 2 • 2017

Det kan siges, at digitaliseringen fortsætter for fuldt tryk, hvor bl.a. producenterne ønsker at binde dem og forbrugerne bedre sammen.

Viessmann kunne derfor ved deres 100-års jubilæum bl.a. præsentere deres Vitoconnect, som er et kommunikationsværktøj til monitorering af gaskedlens drift samt nødvendig vedligeholdelse. Bosch har også haft fokus på at skabe bedre adgang til deres gaskedelmanualer med deres installatør-app.

Generelt forventes det fremover, at gaskedler kan overvåges og styres af producenterne via internetforbindelse med henblik på optimal drift

og vedligeholdelse. Spørgsmålet er dog fortsat, hvordan denne overvågning gøres til en fordel for forbrugerne. Et bud kan være en forlænget garantiordning på kedlen.

Interaktiv styring Som led i digitaliseringen er interaktiv styring også kommet i spil, hvor forbrugeren bl.a. har mulighed for at styre rumvarmen i hvert enkelt rum.

Vaillants løsningsmodel omfatter bl.a. trådløse radiatorventiler, styret enten ved en touch-skærm eller som en app på telefonen osv. Lignende produkter blev også præsenteret hos de andre store producenter med det gennemgående tema: at brugeren nøjagtigt skal kunne styre temperaturbehovet i hvert enkelt rum, fx dække et behov for højere rumtemperatur ved badning.

Leverandørerne var dog ikke de eneste, som kunne præsentere disse løsninger. Bl.a. kan Danfoss og det kinesiske firma SZACS nævnes.

Add-on-elvarmepumper Add-on-elvarmepumper til gaskedler var også igen i år et tema, hvor de forskellige leverandører præsenterede deres produkter og indtrykket er, at disse oplever en stigende efterspørgsel.

Elco kunne bl.a. vise deres add-on-elvarmepumper, hvor det bl.a. oplyses, at disse kan opnå en COP

Figur 1. Roburs gasvarmepumpe på 18 kW.

Figur 2. Hybridløsning med gaskedel og luft/luftvarmepumpe.

Figur 3. Gashybridløsning med Buderus inkl. brændeovn med back boiler. større end 2 ved en udetemperatur på minus 7 grader, og som for øvrigt kan installeres på andre gaskedelmærker.

Add-on løsningerne er et interessant tilvalg for den grønne forbruger, idet de oftest installeres på en eksisterende kedel, hvor den gode økonomi stadig bevares.

Hybridløsningen sikrer samtidig et mere grønt energiforbrug, som er med til at understøtte omstillingen til mere VE.

Gasvarmepumper Under besøget hos Bosch præsenterede de deres nye færdigudviklede gasvarmepumpe i 18 kW-størrelsen, som har været længe undervejs.

Milton Megatherm præsenterede ligeledes Roburs 18 kW gasvarmepumpe (figur 1), hvor de foreløbige erfaringer viser, at denne enhed ikke som andre større gasvarmepumper døjer med energitab ved start/stop.

Desværre er det fælles for de to

produkter, at de ikke umiddelbart kommer til Danmark. Det skyldes deres højere investeringspriser, som gør dem uattraktive.

Energimix i parcelhushøjde De såkaldte gashybridløsninger, som består af en gaskedel kombineret med en lille luft/vand-elvarmepumpe til boligopvarmning, har taget endnu et skridt videre: nemlig luft/luft-varmepumper med implementeret air conditioning, så der også kan køles, (figur 2).

Hybridløsninger findes ikke kun med gas, men også med træpiller og brænde. Back boilers (dvs. en træpille- eller brændeovn med indbygget varmeveksler, som kan levere varme til fx varmtvandsbeholder) er på vej frem og kan spille en større rolle i fremtidig boligopvarmning.

Producenterne af ovne til brænde eller træpiller satser på, at disse løsninger er et godt alternativ til andre

grønne løsninger. Buderus har bl.a. præsenteret en pakkeløsning, hvor en brændeovn med back boiler er en del af løsningen (figur 3).

Husejere har i de seneste år fået mulighed for at vælge teknologier, som ikke kun leverer varme til brugsvand og opvarmning, men også selv kan producere strøm (små husmøller, mikrokraftvarmeanlæg baseret på brændselsceller, solceller). Disse teknologier er nu veludviklede og tilgængelige, men kræver dog stadig en videreudvikling af intelligent kontrol og kommunikationsfaciliteter for at sikre et optimalt og energieffektivt samspil af alle komponenter i installationen og med elnettet.

Godt indblik i branchen Messen kan klart anbefales til andre, der søger overblik over, hvad der rører sig inden for gasinstallationer.

Yderligere oplysninger kan fås hos artiklens forfattere.

■

GASenergi • Nr. 2 • 2017

9

GASSERVICE

REMOCON NET:

Styring af gas­ kedlen via cloud-platform Af Michael Westergaard, MW@gastech.dk Gastech-Energi

Elco har som toneangivende spiller på varmemarkedet investeret massivt i udviklingen af en avanceret cloud-platform, der er i stand til at levere en komplet ny oplevelse til sine vigtigste interessenter. Både slutbrugere og installatører kan nu enten via en app eller en hjemmeside få adgang til nye funktioner.

Gaskedlen Elco Thision Mini leveres som standard med disse funktioner, og alt, hvad der kræves til installationen, er wi-fi i boligen.

Funktioner til slutbrugeren Målet er at sikre en nem adgang til alle de vigtigste funktioner, der anvendes i den daglige styring af gaskedlen, og samlet give en højere komfort og sænke energiomkostningerne. Dette opnås ved at give slutbrugeren mulighed for: - at indstille ønsket rumtemperatur

10

GASenergi • Nr. 2 • 2017

- at indstille og ændre et natsænkningsprogram - at få visualiseret energiforbruget i forskellige tidsrammer (fra en dag til et år) - at modtage automatiske meddelelser i tilfælde af kedelfejl.

Disse elementer gør en stor forskel i forhold til den nuværende situation, hvor indstillingerne kun kan ændres ved at stå foran kedlen og bruge tid på at navigere ned igennem de forskellige menuer.

Ved at gøre betjeningen af gaskedlen nem åbnes der mulighed for, at slutbrugeren i højere grad får optimeret sin drift af gaskedlen og dermed reducerer sit energiforbrug.

Funktioner til servicefirmaet For servicefirmaet åbnes der med Remocon Net op for mange nye muligheder for at yde slutbrugeren en endnu bedre service og for at optimere serviceforretningen.

Som servicefirma gives der mulighed for: - at få meddelelse om kedelfejl - at se fejlhistorik - at følge aktuelle driftsdata - at ændre parameterindstillinger uden besøg hos kunden - at se historik for parameterændringer, og hvem der har udført dem - at styre serviceplanlægningen.

Slutbrugeren kan således få hjælp og vejledning til optimering af para-

meterindstillinger på baggrund af de aktuelle driftsdata, uden at der skal laves aftale om besøg.

Servicefirmaet får mulighed for at diagnosticere ud fra aktuelle driftsdata, fejl og driftshistorik. Det gør diagnosen før et besøg mere præcis, og dermed kan fejlretningen også gøres mere præcis.

Status for implementering af systemet er, at app’en er gennemtestet og frigivet i fuldt omfang.

Løsningen til servicefirmaet testes i øjeblikket af Gastech-Energi A/S, og når alle funktioner er gennemtestet og fundet i orden, kan Remocon Net frigives til andre servicefirmaer. ■

Elster-Instromet A/S

EK 280 PTZ / TZ med modem og 230V forsyning

Elster-Instromet A/S, Læsøvej 3B, 9800 Hjørring, info.dk@elster.com, www.elster-instromet.dk

GASMARKED

Gaskunder hos elselskab er pionerer:

Første skridt mod samlet faktura til gaskunderne Af Frans Rønnov FRARO@Danskgasdistribution.dk Dansk Gas Distribution

Fordele ved én faktura På markedet: • Lavere adgangsbarrierer • Øget konkurrence For kunden: • Færre regninger • Konkurrencedygtige priser • Mere fleksible produkter For gasleverandøren: • Bliver kundens eneste pointof-contact (bortset fra måleraflæsningen, som distributionsselskabet klarer) • Konkurrencefordel at kunne tilbyde kunden kun at få én regning For distributionsselskabet: • Giver mulighed for at fokusere på kerneopgaverne

12

GASenergi • Nr. 2 • 2017

I begyndelsen af marts modtog flere hundrede af SEAS-NVE’s nye gaskunder en meget speciel faktura.

Umiddelbart lignede den alle andre fakturaer fra forsyningsbranchen. Men indholdet var anderledes.

Disse fakturaer indeholdt nemlig en samlet regning for distributionen af gassen og for forbruget af gassen.

Det har siden 2016 været tilfældet for alle elkunder, men det er helt nyt på gasområdet.

Derfor er det, i et branchemagasin for gas, ikke for meget at kalde det historisk.

Skal udbredes på gasmarkedet Det er Dansk Gas Distribution og HMN GasNet, der har indgået aftaler med SEAS-NVE, som betyder, at gaskunder hos SEAS-NVE fremover kun skal have én regning. ”Vi håber at kunne udbrede denne forenkling til mange andre gaskunder, måske til alle gaskunder, i løbet af de kommende år,” siger Carsten Jensen, adm. direktør i Dansk Gas Distribution, DGD. Det historiske består i, at det er første gang, at gasleverandører og gasdistributionsselskaber har benyttet sig af muligheden for at aftale sig frem til, at kunderne kun skal have én fælles regning.

I øjeblikket får kunderne både en regning fra gasleverandøren og fra distributionsselskabet, med mindre selskaberne er fra samme koncern.

Konkurrencen skal styrkes ”De sidste 11 år er ingen af forsøgene på at nå til enighed om denne form for ”samfakturering” på gasmarkedet lykkedes. Derfor er det ekstremt positivt, at vi har udviklet de første aftaler på naturgasområdet om fælles gasregninger, og vi håber, at aftalerne kan bidrage til at styrke konkurrencen på gasmarkedet”, siger Carsten Jensen.

Mange forbrugere kender som nævnt princippet fra deres elregning, hvor de siden 1. april sidste år kun har modtaget én opkrævning for deres elforbrug, selv om leverandøren og distributøren er forskellige selskaber – også kendt som engrosmodellen.

Metoderne på henholdsvis el- og gasmarkedet er ikke identiske, men det overordnede princip - at kunden kun skal modtage én regning - er det samme. Og på gasområdet er det gasleverandøren, der udsender fakturaerne.

Løbende tilpasning af aftalen ”Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde kunderne den service, at de kun får én regning”, siger Carsten Jensen.

Aftalerne, som parterne netop har skrevet under, er blevet til i et forbilledligt samarbejde mellem gasdistributionsselskaberne og SEAS-NVE. ”Men vi er ikke i mål endnu. Vi forventer, at der vil ske en række

tilpasninger af denne første aftale i et tæt samspil med myndighederne og øvrige gasleverandører. Vi kan heller ikke udelukke, at vi vil støde på forskellige udfordringer, men dem må vi så klare henad vejen”, siger Carsten Jensen.

Næste aftaler på trapperne ”DGD ser store perspektiver i samfakturering, der kan bane vejen for - eller blive - en markedsmodel, der ligner engrosmodellen på elmarkedet. Derfor går vi proaktivt ud i branchen og præsenterer samfakturering.

Konkret er vi lige nu i dialog med flere gasleverandører om samfakturering, og inden længe håber vi at kunne lande den næste aftale,” siger Clement Johan Ulrichsen, chef for marked og forretningsudvikling i DGD. Han oplyser, at virksomhedens mange kontakter til leverandører og

andre aktører i branchen har vist, at der er stor interesse for, at betalingen skal være så enkel som mulig for forbrugerne. ”Derfor er vi blevet bestyrket i, at samfakturering er den rigtige vej at gå – både for kunder og for leverandører”, tilføjer Clement Johan Ulrichsen.

Leverandøren står for fakturering Når en gasleverandør ”samfakturerer”, modtager gasforbrugeren ikke længere en faktura fra gasdistributionsselskabet vedrørende betaling af distribution, energisparebidrag og energi- og miljøafgifter til staten.

Disse vil i stedet blive faktureret af gasleverandøren sammen med betalingen for selve naturgassen.

Ud over at forbrugeren fremover kun får én regning, er den nye faktureringsmodel også valgt, fordi den som nævnt er med til at skabe øget konkurrence på gaspriserne, da bl.a. administration, abonnement mv. er blandt de parametre, handelsselskaberne konkurrerer på.

■

13 % biogas i 2018 Dansk Gas Distribution har netop underskrevet en aftale med Kalundborg Bioenergi om at tilslutte det kommende biogasopgraderingsanlæg i Kalundborg til distributionsnettet. Anlægget i Kalundborg er det første opgraderingsanlæg på Sjælland i Dansk Gas Distributions distributionsområde.

Da Dansk Gas Distribution herudover for nylig har indgået aftaler om at knytte de kommende biogasopgraderingsanlæg ved Ribe Biogas og Nature Energy Korskro til gasnettet, betyder det, at biogasandelen i Dansk Gas Distributions gasnet midt på året i 2018 vil udgøre hele 13 % af den samlede, transporterede mængde. Det er en stigning på 160 % i forhold til i dag.

Bigadan og Dong Energy skal opføre og eje det nye biogasanlæg, som bliver placeret tæt på DONG Energys kraftværk i Kalundborg.

Bigadan skal drive anlægget, mens Novo Nordisk og Novozymes skal levere biomasse fra deres fabrikker.

DET BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIGT AT UDVISE RETTIDIG OMHU. Sonlinc optimerer forretningsprocesser og leverer konstant forbedrede løsninger til forsyningsvirksomheder der vil have det sjovere. www.sonlinc.dk

Forsyning i system GASenergi • Nr. 2 • 2017

13

GASANVENDELSE

Driftsoptimering af gasvarmepumper:

Grønnere løsning med gas på fynsk gartneri Af Bjørn K. Eliasen, bke@dgc.dk Dansk Gasteknisk Center a/s

For et par år siden ombyggede Gartneriet Lundegaard på Fyn deres kulfyrede varmecentral til en ny og moderne central, der nu forsyner gartneriet med varme fra gas i kombination med vedvarende energi.

Dansk Gasteknisk Center (DGC) har i flere fyringssæsoner fulgt driften af det nye varmeanlæg.

Fyringssæsonen 2015/2016 er den anden periode, der er fulgt. Siden første periode er anlægget forsøgt optimeret for at øge virkningsgraden. Anlægget består af ni Robur luft-til-vand-gasvarmepumper med en samlet maksimumydelse på ca.

342 kW og en kondenserende gaskedel. Hertil kommer en buffertank for at kunne optimere driften.

Potentiale for høj virkningsgrad Producenten af varmepumperne oplyser, at de har et potentiale på op imod 164 % i gasudnyttelsesgrad ved de korrekte driftsbetingelser. Her vil 39 % af energien være grøn og stamme fra luften.

Den undersøgte varmepumpekreds har i måleperioden opnået en gennemsnitlig gasudnyttelsesgrad på 125 %. Ved gasudnyttelsesgrad forstås virkningsgrad uden elforbrug.

For tidligere målinger har elforbruget vist sig at svare til ca. 5 % af gasforbruget.

Varmepumperne alene har i enkelte perioder opnået endnu højere gasudnyttelsesgrad på ca. 140 %.

Samtidig er størstedelen af varmen i systemet, nemlig 88 %, leveret af varmepumperne. Med så stor andel af varmen leveret af gasvarmepumperne er der potentiale til at opnå stor reduktion i gasforbruget med lavere varmeudgifter til følge.

Grøn energi

Figur 1. Estimat af antal varmepumper i drift og varmepumpernes start/ stop-frekvens. Grafen viser, at der startes op mod 3 varmepumper pr. 15 min. og slukkes op mod 6 varmepumper pr. 15 min.

14

GASenergi • Nr. 2 • 2017

Gasvarmepumperne bidrager med grøn energi til opvarmning af gartneriet og til mindskelse af CO2-udledningen. Det gøres ved at tage energi fra en vedvarende kilde, her luften, og omsætte den ved hjælp af varmepumpen til brugbar energi

det betyde, at de enkeltvis ikke i tide når at tilfredsstille varmebehovet og anlæggets styring, og der startes derfor yderligere varmepumper.

Når varmepumperne kommer i drift og leverer fuld effekt, overstiger produktionen varmeforbruget, og systemet begynder at slukke for varmepumperne. Da varmepumperne også har en efterløbstid med varmeproduktion, producerer de stadig varme, en tid efter de er slukket.

Systemet forsøger så at slukke endnu en varmepumpe, indtil de alle er slukket. Denne proces gentages, når buffertanken igen er tom. Man kan altså sige, at systemet er i ubalance.

De ni gasvarmepumper og en kondenserende gaskedel har afløst et kulfyr. i varmesystemet i lighed med en elvarmepumpe.

Endvidere kan der i stedet for naturgas indkøbes biogascertifikater, hvorved opvarmningen sker næsten CO2-neutralt. Der er derfor tale om en miljøvenlig opvarmningsløsning med mulighed for en stor andel af grøn energi og minimalt CO2-udslip.

Udfordringer med styringen På det konkrete anlæg har det vist sig, at der stadig er potentiale til optimering af driften. Anlægget opererer med mange start/stop, hvilket påvirker virkningsgraden negativt.

I Figur 1 er vist et overslag over varmepumpernes start og stop. Figuren bekræfter, at varmepumperne

startes hurtigt efter hinanden og kun har korte driftsperioder.

Yderligere analyse af temperatursættene (Figur 2) viser, at der, lige inden varmepumperne startes, sker et kraftigt fald i systemets fremløbs­ temperatur. Samtidig stiger systemets fremløbstemperatur til lige over 60 °C, inden varmepumperne slukkes. Når der leveres energi til varmesystemet, mens varmepumperne og gaskedel er slukket, må denne komme fra buffertanken.

Det pludselige fald i fremløbstemperaturen må altså skyldes, at buffertanken er tom. For at kompensere for den tomme buffertank startes varmepumperne. Da varmepumperne har en vis opstartstid, kan

Figur 2. Fremløbs- og returtemperatur for hhv. varmepumper og varmesystem.

Løsninger til optimering af drift Der kan være flere løsninger til optimering af driften af anlægget.

Dette kan fx være en større buffertank, en langsommere kaskadestyring, ændrede målepunkter/ styringsparametre, andre temperatursæt eller modulerende drift på varmepumperne. Hver især eller samlet kan dette medvirke til at øge virkningsgraden på varmepumperne og derved systemet.

Efter projektets afslutning er det oplyst, at anlægget udbygges med en større buffertank, som formentlig vil resultere i længere driftsperioder for varmepumperne med højere virkningsgrad til følge.

Konklusion I projektet er det vist, at gasvarmepumperne har høje virkningsgrader i praksis set i forhold til kondenserende gaskedler.

Projektet viser også, at der kan være udfordringer med styring og dimensionerne af anlægget, hvorfor det er vigtigt, at designet er korrekt udført, så høje virkningsgrader opnås med et dertil hørende lavere gasforbrug. Et dårligt udført design med ikke-optimale virkningsgrader vil have stor indflydelse på besparelsen.

Leverandørerne af gasvarmepumperne vil kunne hjælpe med optimering af installationer, så der opnås så høj virkningsgrad som muligt.

DGC og gasleverandører, apparatleverandører mv. samarbejder p.t. om et projekt med det formål at få installeret flere gasvarmepumper. ■

GASenergi • Nr. 2 • 2017

15

FUTUREGAS

Forskningsprojekt er kommet godt fra land:

Gassens rolle i fremtidens energisystem Af Eleonore Maria Fenne kemf@hydrogennet.dk Partnerskabet for Brint og Brændselsceller

Fakta om FutureGas FutureGas-projektet har nu kørt i et år. Projektet er støttet af Innovationsfonden og løber indtil 2020. Projektet er et af de største projekter om det danske gasnet og involverer forskere og virksomheder fra både den danske gassektor og flere internationale partnere. Foråret 2017 er en spændende tid i projektet, da de første milepæle og resultater begynder at indfinde sig. Du kan læse mere på projektets hjemmeside, hvor du også kan finde den omtalte mapping report: www. futuregas.dk Partnerskabet for Brint og Brændselsceller er ansvarlig for kommunikationen i FutureGas og skriver fast i GASenergi om projektets fremdrift og resultater.

16

GASenergi • Nr. 2 • 2017

Bølgerne skvulper mod kajen, og det er en typisk dansk februardag. Selvom blæsten er kraftig, og temperaturen er lav, har en gruppe ph.d.-studerende og postdocs fra DTU Management svært ved ikke at være begejstrede. De er på studietur til Samsø, hvor de bl.a. skal se, hvordan gas kan anvendes til at drive en kæmpestor færge. ”Det er udflugter som denne, som viser os de praktiske muligheder af vores teoretiske arbejde med gas”, siger Rasmus Bramstoft en lille måned efter Samsø-besøget på sit varme kontor på DTU Management i Lyngby. Lyden af færgen, måger og blæsten er erstattet med en stille og rolig summen af computerskærme.

Gas spiller en vigtig rolle Til daglig arbejder Rasmus som ph.d.-­ studerende på Work Package 4 - Gas in the integrated energy system, i FutureGas-projektet.

Han begyndte sin ph.d. i september 2016 og er allerede godt i gang med at samle data ind til det store systemperspektiv.

Rasmus: ”De fleste energitekniske systemanalyser, som er blevet lavet, beskæftiger sig med fjernvarme og elektricitet. Men gas har også et rigtigt stort forbrug i dag. Så jeg synes, at det er spændende, og nødvendigt, også at undersøge hvilken rolle gas har i vores fremtidige energisystem.”

Ved hjælp af energisystemmodellen BALMOREL laver han en stor systemanalyse af det danske gasnetværk og dets anvendelsesmuligheder: ”Lige nu videreudvikler jeg modellen således, at den kan simulere gas, der er produceret fra vedvarende energikilder (VE-gas). Senere vil modellen komme til at kunne håndtere produktion af biogas, gas fra termisk forgasning, brint, men også opgraderings- og metaniseringsteknologier. Det er en vigtig modeludvikling, som gør det muligt at undersøge, hvilke roller naturgas og VE-gas kan spille i det fremtidige danske energisystem.”

Ligeværdige scenarier Formålet med modelleringsarbejdet er at repræsentere gas, el og fjernvarmesystemer på en ligeværdig måde. Modellen kan belyse forskellige scenarier, når Rasmus fodrer den med forskellige data.

Scenarierne bliver i første omgang leveret af partner i projektet, Energinet.dk, og har fokus både på nationale og internationale gas- og energistrategier, i mere eller mindre grønne variationer.

De endelige FutureGas-scenarier bliver formuleret senere i projektet.

Det kan være svært at simplificere virkeligheden, så den kan passe ind i en energisystemmodel. Derfor skal Rasmus og hans kollegaer på DTU Management også helt grundlæg-

gende optimere selve modellen og træffe beslutninger om, hvad modellen skal inkludere: ”Vores model består af mange lag, men den er ikke tilpasset vores moderne gassystem.

Før i tiden kom gas ind i Danmark fra Nordsøen og via forbindelsen fra Tyskland, men i fremtiden vil vi se mere lokal gasproduktion, som for eksempel biogasanlæg. Vi skal træffe beslutninger om, hvilke sektorer der skal med i modellen, og hvilken geografisk opdeling af landet modellen skal udføre beregninger på”. Han smiler og tilføjer: ”Det tager lidt tid at få det ind i modellen på en fornuftig måde.”

af arbejdet, mener Rasmus: ”Selvom vi stadig er lidt i opstartsfasen af projektet, synes jeg, at vi er virkelig gode til at komme ud og snakke med hinanden og også komme ud og se virkeligheden.

Det, mener jeg, er én af styrkerne i projektet, og jeg håber på, at vi får endnu mere synergi i vores arbejde.”

Han nævner også sin supervisor Marie Münster og sin kontormakker Frauke Weises arbejde med workshoppen ”Transport in integrated energy system modelling”, der blev afholdt i januar i år, som et godt eksempel på, hvordan de forskellige arbejdsgrupper kan have gavn af hinanden:

Synergi på kryds og tværs

Modellering af brændsler

For at blive klogere på, hvordan modellen skal programmeres, spørger Rasmus sine kolleger fra de andre Work Packages til råds: ”Vi har en del intern kontakt med de andre i FutureGas-projektet. Vi fra WP4 spiser fxl regelmæssigt frokost med dem fra WP5, som arbejder med avanceret matematisk modellering.”

Udover at de hyggelige frokoststunder giver et godt arbejdsklima, øger sparring på kryds og tværs af FutureGas-projektet også kvaliteten

”Jeg arbejder ikke med anvendelse af gas i transport som sådan, men det er vigtigt for systemperspektivet. Vi vil gerne have en viden om, hvordan vi kan få det ind på en simpel måde i vores modeller. Vi kommer ikke til at modellere hele transportsektoren i BALMOREL, men vi kommer måske til at modellere de forskellige brændsler, der skal bruges i transport.

Man kan blive inspireret af at deltage i sådan en workshop, og med vores modelleringsarbejde får vi

jo mulighed for at simulere, hvordan vi kan producere de forskellige brændsler, når vi har en bestemt efterspørgsel.”

De førstge resultater Rasmus holder sig derfor også opdateret på alle informationer og resultater i projektet.

Et af de første resultater, en rapport med en detaljeret kortlægning af det eksisterende danske gasnetværk og brugen af det (Danish natural gas utilisation today), har han derfor også læst med stor interesse: ”Vi kan bruge data fra rapporten til at træffe valg om, hvordan vi skal indrette vores model.”

På samme måde bruger Rasmus Samsø- turen som inspiration til modelleringsarbejdet: ”Samsø har en god vision om at få en grøn ø. Ligesom vores model, har en ø også nogle begrænsninger på, hvad man kan, og hvad man ikke kan. På Samsø er de i gang med at kigge på et biogasanlæg, hvor den producerede gas skal laves om til LNG til brug til færgen. Pointen med det er, at vi i FutureGas kan undersøge, om det vil være en holdbar løsning i fremtiden.

■

GASenergi • Nr. 2 • 2017

17

Dansk Gas Forening

Gastekniske Dage

2017

Program tirsdag 23. maj Auditorie A

Sal C

Sal D

09.30 Velkomst, Peter Hodal, formand for Dansk Gas Forening og Aksel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas 09.45 Derfor har grøn gas en fremtid i Danmark, Torben Brabo, Energinet.dk 10.30 Kaffepause med præsentation af udstillerne 11.00 Afventer bekræftelse ...

Gasselskabernes muligheder med gashybridvarmepumper Frank Rosager, HMN GasNet P/S

Mobilisering af kraftvarme Kasper Nagel, Grøn Energi

11.30 Linkogas – fra kraftvarmeproduktion til levering af biogas til nettet Aksel Buchholt, Brancheforeningen for Biogas

Hybridvarmepumper, energiløsning Vagn Holk Lauridsen, Videncenter for energibesparelser i bygninger

Gasfyrede varmepumper i kraftvarme og industri Kent Simonsen, AEA

12.00 Biogas fra landbrugsråvarer: Så meget Driftserfaringer med gasvarmepumper mere kan vi producere Flemming Iversen, Industrivarme Henrik Bjarne Møller, Inst. for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet

Afventer bekræftelse ...

12.30 Frokost i Multihuset 13.30 Afventer bekræftelse ...

Gasvarmepumper og Bio LPG Jesper Søndergaard og Jens Chr. Jurlander, Primagaz

14.00 Metantab ved opgradering Praktiske udfordringer v. hybridløsninger Torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Frank Jensen, Finlow

Afventer bekræftelse ...

Afventer bekræftelse ...

14.30 Kaffepause 15.00 Minimering af metantab Bruno Sander, Brancheforeningen for biogas 15.30 Samfundsøkonomisk værdi af biogas Camilla K. Damgaard, NIRAS

16.00 Københavns omstilling til grøn gasforsyning Morten Stanley, HOFOR

Nyt om energibesparelser Peter Bach, Energistyrelsen

Måleteknisk renovering af DGD’s M/R-stationer Max Hansen, Dansk Gas Distribution Afregning i net med varierende gaskvalitet Leo van Gruijthuijsen, Dansk Gasteknisk Center

Kent Christensen, EnviScan

Energibesparelser på hospitaler Peter Maagøe Petersen, Viegand Maagøe

Experience with ultrasonic meters for biogas Sebastien Frey, Endress+Hauser Flowtec og Leo van Gruijthuijsen, Dansk Gasteknisk Center

16.30 Kaffepause 17.00 Den nye Sikkerhedsstyrelse og implementering af ny gaslov, Lone Saaby, Sikkerhedsstyrelsen 17.45 Åben udstilling med mulighed for networking 19.30 Jubilæumsmiddag Foreløbigt program - vi tager forbehold for ændringer.

Sponsorer

Kom og hør om gassens rolle i den grønne fremtid En succes fortsætter - det er nu 10. gang DGF afholder Gastekniske Dage Program onsdag 24. maj Auditorie A

Sal C

Sal D

08.30 Status og udfordringer for dansk energipolitik set fra et klimahensyn, Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet 09.15 Pause 09.45 ”European Power to Gas”-platformen Carsten Vittrup, Energinet.dk

Gassens muligheder i fremtiden LBNG Hirtshals Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk Henrik Rousing, HMN Naturgas

10.15 Biocat power to gas Hans Knudsen, Electrochea

ISH 2017 - nyheder og updates Karsten V. Frederiksen, DGC og Bjarne Koch, DGD

Afventer bekræftelse ...

10.45 Forgasning ved brug af overskudselektricitet Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut

Gassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet?

Kim Beyer-Eskildsen, Debra, Energibranchen

EU’s 2030 klimaplan - kan Danmark nå målene?

Michael Persson, Dansk Industri

11.15 Let stående frokost 12.00 Fremtidens katalysator Brint i PE-rør Professor Ib Chorkendorff, Director of The Bo Holm Sørensen, Uponor Villum Center for the Science of Sustainable Fuels and Chemicals (V-SUSTAIN)

Brintbusser Kristina Fløche Juelsgaard, Ballard Power Systems Europe

Forsyningssikkerhed og nye anlæg hos HOFOR - ECOGI optimal udnyttelse af ressourcerne Jørgen S. Jeppesen, HOFOR 13.00 i organisk affald Kontrolordning for styret boring Stefan Binder, KomTek Miljø af 2012 A/S Christian Rønne, Zacho-Lind A/S - Renescience teknologien Cilla Harpsøe Bråten, DONG Energy

Danmarks klimaudfordringer på tung transport Christian Ege Jørgensen, Det økologiske Råd

12.30 Udnyttelse af ressourcerne i affald (Indlæg og debat)

Nyt VE-direktiv, perspektiver for fornybar transport og biogassens rolle Nature Energy

13.30 Den politiske proces i Sønderborg Kommune vedr. grøn transport, Frode Sørensen, Fhv. minister 14.15 Tak for idag - grab and go pose Efter det sidste indlæg er det muligt at få en Grab-and-go-pose til turen hjem Foreløbigt program - vi tager forbehold for ændringer.

Fælles indlæg

Gasmåling

Grøn omstilling

Transportsektoren

Kraftvarme og industri

Gasinstallationer

Energibesparelser

Gasdistribution

Udstillere AMMONGAS A/S BioGas2020 BS Specialslanger A/S Buhl & Bønsøe Cobalch ApS Dansk Gasteknisk Center A/S Duotec A/S Endress + Hauser GasDetect

Kosan Gas a/s Max Weishaupt Mertik Maxitrol GmbH & Co. KG NGF Nature Energy A/S Nærenergi Danmark A/S Vaillant A/S Viessmann A/S Wavin

Gastekniske Dage er arrangeret i samarbejde med

F-GAS

Bio-LPG med lavere CO2-udledning:

Nyt tilbud til miljøbevidste gaskunder Af: Jannik Brokær Lund Jannik.B.Lund@kosangas.dk Kosan Gas

Fakta om Bio LPG • Kosan Bio-Mix indeholder 20 % LPG udvundet af genanvendelige råvarer som animalske rester og vegetabilske olier.

• Kosan Bio-Mix et mere klimaog miljøvenligt alternativ til fossilt LPG, fyringsolie og andre brændselsformer.

• Miljøgevinsten er certificeret af en uafhængig tredjepart, efter samme princip som det kendes fra grøn el og varme.

20

GASenergi • Nr. 2 • 2017

Fra alle hjørner af det politiske landskab lyder budskabet om lavere CO2-udledning og mindre afhængighed af fossile brændstoffer.

Den grønne tankegang giver genlyd hos virksomhederne, der ud over de politiske signaler også mærker, at forbrugerne har stigende fokus på, at produktionen belaster miljøet mindst muligt. Udfordringen er at finde konkurrencedygtige alternativer til de fossile energikilder, der kan hjælpe virksomhederne med at leve op til de mange delmål.

Miljøhensyn vejer tungt Kosan Gas, der leverer LPG (Liquefied Petroleum Gas) i hele Norden, oplever, at hensynet til miljøet spiller en væsentlig rolle for valg af energikilde til både proces og opvarmning.

Indtil nu har fokus i høj grad været rettet mod traditionel biogas, men LPG har et stort potentiale i denne sammenhæng, især med fremkomsten af LPG, der er fremstillet af genanvendelige råvarer. ”Mange af vores nordiske kunder arbejder aktivt for at få en grønnere profil. I forvejen er miljøhensynet et tungtvejende argument, når virksomheder vælger LPG som energikilde frem for olie eller kul. Men en stor del af de kunder, der allerede er konverteret, er interesserede i at reducere deres CO2-aftryk endnu mere og efterspørger aktivt mere miljøvenlige produkter”, siger nordisk

markedschef Flemming Hermansen fra Kosan Gas.

Miljøgevinst på 19 % Kosan Gas introducerede derfor i januar 2017 Kosan BioMix, en grønnere version af konventionel LPG, hvor 20 % af gassen er udvundet af genanvendelige råvarer som animalske rester, fyretræsolie og vegetabilske olier.

Brugen af genanvendelige råvarer betyder, at Kosan BioMix skåner miljøet for 19 % af den CO2, der ville være udledt ved produktion af samme mængde fra fossile råvarer.

Certifikatprodukt som brobygger Selv om det i dag teknisk set er muligt at fremstille LPG, der er produceret 100 % fra genanvendelige råvarer, så betyder udfordringer med distribution og logistik, at det endnu ikke har været muligt at markedsføre Bio LPG som fysisk produkt.

Derfor er Kosan BioMix et certifikatprodukt, hvor miljøgevinsten dokumenteres ved hjælp af miljøcertifikater, efter samme princip som ved grøn el og varme. Ved køb af Kosan BioMix modtager kunden et certifikat, der dokumenterer miljøbesparelsen fra den indkøbte mængde LPG Flere kunder har allerede nu indgået aftale om Kosan BioMix. Det gælder blandt andet De Danske Gærfabrikker, Gastrolux og Jiffy. ■

SKIFT FRA OLIE TIL LPG Virksomheder kan reducere deres energiudgifter på mange måder.

Vi kører med en besparelse på 15-20%, der ser sådan her ud:

Kosan BioMix Nu tilbyder vi også Kosan BioMix – et endnu grønnere alternativ.

Danske virksomheder uden adgang til naturgas kan typisk skære op til 20% af CO2-udslippet ved at skifte til LPG – og mindst lige så meget af deres energiregning. LPG bygger bro til fremtidens energi – Kosan Gas tilbyder tilpassede gasløsninger ALLE steder.

LÆS OM, HVORDAN ANDRE VIRKSOMHEDER SPARER PENGE: WWW.OLIETILGAS.DK

F-GAS

Primagaz introducerer Bio LPG:

Ny og grønnere F-gasløsning til Danmark Per Nielsen pen@primagaz.dk Primagaz Danmark

Fakta om Bio LPG • Bio LPG kaldes også biopropan og er flydende gas under tryk, der er fremstillet af fornybare, bæredygtige råmaterialer.

• Bio LPG er lavet affald fra madrester (60%) og bæredygtigt dyrkede vegetabilske olier (40%).

• I 2018 forventer Primagaz, at alt Bio LPG’en produceres af madrester.

• Bio LPG er kemisk identisk med traditionelt LPG. Derfor kan Bio LPG benyttes i alle eksisterende LPG installationer uden videre.

22

GASenergi • Nr. 2 • 2017

En enkel og grøn løsning til gasanlæg og som alternativ til oliefyrene i yderområderne.

Sådan beskriver landechef i Primagaz, Per Nielsen, den Bio LPG, som rammer det danske marked til sommer. Kemisk set er Bio LPG helt magen til traditionel LPG, men den flydende gas under tryk er fremstillet af madrester og bæredygtigt dyrkede vegetabilske olier, hvor traditionel LPG er fremstillet af fossil råolie og naturgas.

Bio LPG er i sin rene form 100 % CO2-neutralt og kan derfor på sigt afløse den traditionelle LPG, i takt med at samfundet udfaser de fossile brændsler. ”Vi ser Bio LPG som en oplagt mulighed for, at virksomheder og private husstande i yderområderne kan gøre deres gasforbrug mere grønt eller foretage et klimavenligt skifte fra olie til gas.

Hvis man i forvejen bruger LPG, så er skiftet helt simpelt, fordi Bio LPG kan fyldes direkte på den eksisterende gaskedel eller -brænder”, fortæller Per Nielsen om produktet.

Gennemprøvet teknologi Også for virksomheder eller husstande med oliefyr er Bio LPG et interessant alternativ til andre grønne løsninger på markedet, fortæller Per Nielsen. ”Hvis man bruger olie og vil skifte til Bio LPG, skal man blot have

installeret en traditionel gaskedel eller -brænder. Det er en lav investering i en kendt og testet teknologi i forhold til at skifte til træpiller, vind eller solvarme. Og fordelen ved Bio LPG i forhold til eksempelvis træpiller er, at man ikke skal ud og fylde træpiller på fyret, og man slipper samtidig for NOx- og SOx-partikler.

Og hvis du har en varmeintensiv produktion, får du stadig de høje temperaturer, som du har brug for, og som du ikke kan få med eksempelvis træpiller.”

Hvis man som virksomhed eller husstand ønsker at benytte sig af Bio LPG, skal man dog være opmærksom på, at tankbilerne af sikkerhedshensyn ikke må holde på offentlige veje under påfyldning. Man skal således have en indkørsel eller privat parkeringsplads, hvor tankbilen kan holde, når den fylder gasanlægget, lyder det fra Primagaz.

Interesse fra både den offentlige sektor og private virksomheder Danmark er et af seks europæiske lande, hvor Primagaz lancerer Bio LPG. Det skyldes i følge Per Nielsen, at Danmark er et foregangsland på det grønne område.

Udover Danmark kommer Primagaz til at tilbyde produktet i Holland, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Irland.

I Danmark oplever Primagaz interesse for Bio LPG fra både den

offentlige sektor og private virksomheder.

I følge Primagaz ser især kommunerne en mulighed i at bruge Bio LPG som alternativ til olie til opvarmning af fx skoler og plejehjem, hvor det kan være dyrt og besværligt at skifte fra oliefyr til andre grønne løsninger. På samme måde oplever Primagaz interesse fra produktionsvirksomheder, der ønsker at sænke deres CO2-udledning og derfor ser Bio LPG som et godt alternativ til olie.

Eksklusiv udbyder af Bio LPG baseret på biomasse i Danmark Primagaz er foreløbig den eneste virksomhed i Danmark, der sælger Bio LPG baseret på biomasse direkte til slutkunderne. ”Vi har eksklusivitet på produktet.

Det betyder, at vi er de eneste, der kan køre ud og fylde en tank op med Bio LPG, baseret på biomasse”, siger Per Nielsen om produktet, der blev udviklet i samarbejde med den finske virksomhed Neste i 2012.

Primagaz’ standard Bio LPG-produkt tilbydes i en 30 % blanding, og

reducerer CO2-udslippet med 40 % sammenlignet med olie og 30 % sammenlignet med traditionel LPG. Hvis en virksomhed ønsker at reducere sit CO2-udslip yderligere, kan Primagaz tilbyde at øge andelen af Bio LPG med helt op til 100 %.

Dyrere på grund af afgifter Prismæssigt er Bio LPG dyrere end traditionel LPG. Det skyldes øgede produktionsomkostninger.

Og da Bio LPG samtidig er pålagt de samme afgifter som traditionel LPG, slår det igennem på prisen. En situation, som Per Nielsen gerne ser ændret.

Ikke mindst fordi andre biobrændsler har reducerede afgiftssatser, fordi de bidrager til den grønne omstilling. ”Hvis Bio LPG får de samme afgiftsfordele som fx træpiller eller biogas, vil virksomhederne spare penge ved at skifte fra olie og traditionel LPG til Bio LPG, men lige nu bliver de straffet”, erkender Per Nielsen. Han tilføjer: ”Hos Primagaz har vi et stærkt ønske om at være en del af omstillingen fra det fossile til det grønne. Gas

har en rigtig god og vigtig placering som energikilde de næste mange år. Men allerede nu kigger vi på, hvad der er den næste generations energikilder. Derfor er Bio LPG meget interessant for os og et produkt, vi mener har en plads i fremtidens energiforsyning.”

■

Shell introducerer GTL i Danmark GTL (gas-to-liquids) introduceres nu i Danmark af firmaet DCC Energi til danske industrikunder. Det kaldes syntetisk diesel eller grøn diesel og fremstilles af Shell, der har solgt det i bl.a. i Holland i ca 10 år, skriver Berlingskes Business.dk.

Første storkunde er Arla Foods, der nu dropper traditionel diesel i de 60 lastbiler, der hver dag leverer 1.000 tons mejeriprodukter til københavnsområdet og byer på Sjælland. Frem over vil mejeriselskabets biler køre på grøn diesel fra Shell, der er fremstillet på naturgas i stedet for råolie. Den syntetiske diesel har bl.a. været brugt af den danske racerkører Tom Kristensen og er meget renere end almindelig diesel.

90 °C fremløbstemperatur

Ekstra høj varme til industrielle formål

NYHED Ny særdeles effektiv højtemperaturvarmepumpe

Vitocal 350-HT Pro højtemperaturvarmepumpe er ideel til varmegenvinding og opgradering af fjernvarme.

Fordele ved varmepumpen Fremløbstemperatur op til 90° C Primære varmekilde op til 50° C Fabriksfærdig standardenhed med styring Mulighed for kaskadekobling op til 2 MW

Viessmann Vitocal 350-HT Pro

Den professionelle varmepumpe, Vitocal 350-HT Pro, gør det muligt at udnytte overskudsvarme med høje temperaturer på op til 50°C direkte til varmepumpen.

Efter varmepumpen kan opnås 90°C uden tilskudsvarme.

Miljøvenligt kølemiddel HFO1234ze (GWP 1)

Vil du vide mere, kan du ringe til Steffen Sveistrup - projektingeniør

46 55 95 10 GASenergi • Nr. 2 • 2017

23

ENERGIPOLITIK

Energikommissionens rapport:

Grøn gas får en central rolle Af Matilde Fenger Flindt maf@dgc.dk

Da energikommissionen mandag den 24. april fremlagde sine anbefalinger til fremtidens energipolitik på et pressemøde, blev der lagt op til et paradigmeskift.

Her gjorde kommissionsformand og adm. direktør i Danfoss, Niels B. Christiansen, det klart, at der er et behov for en ambitiøs energipolitik allerede fra 2020, hvis Danmark skal nå det langsigtede mål om et samfund, baseret på vedvarende energi i 2050.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt kaldte rapportens anbefalinger for ”sød musik i mine ører”. Han takkede energikommissionen for et meget imponerende stykke arbejde, som han betegnede som både ambitiøst og velkvalificeret.

Elektrificering og forskning Energikommissionens 88 sider lange rapport er et vigtigt værktøj i arbejdet med at få dansk energipolitik den rette vej. Kommissionen peger i rapporten blandt andet på, at energipolitikken i højere grad skal være markedsbaseret – at støtten til vedvarende energi skal udfases, i takt med at den bliver konkurrencedygtig.

I rapporten foreslår kommissionen også at øge satsningen på elektrificering, hvilket blandt andet skal ske ved at sikre udbredelsen af elbilen i den danske bilpark og transportsektoren generelt. Også Danmarks gevaldige succes med at være grønt foregangsland har ført til nogle anbefalinger. Helt konkret anbefaler energikommissionen, at der årligt afsættes mellem 800 mio. og 1 mia. kr. i støtte til forskning på energiområdet.

Syv af energikommissionens ni medlemmer deltog i præsentationen af rapporten. Udover formanden, Niels B. Christiansen, Danfoss, har kommissionen bestået af professor Per Heiselberg, Aalborg Universitet, professor Jacob Østergaard, DTU, prodekan Birgitte Sloth, Københavns Universitet, professor Peter Møllgaard, CBS, chefanalytiker Peter Brixen, Muusmann, Vice President Søren Eriksen, Schneider Electric, temaspecialist Morten Springborg, Carnegie Asset Management og adm. direktør Marianne Dahl Steensen, Microsoft Danmark.

Gassen får en central rolle i fremtiden Af rapporten fremgår det klart, at naturgas har de laveste årlige omkostninger til individuel varmeproduktion.

Og ifølge ministeren har gassen da også en fremtid i Danmark: ”Jeg ser naturgas som det, der skal binde de to systemer sammen, hvor vi går fra at have relativt meget kon-

VIND ET WEBER iGRILL STEGETERMOMETER Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Dansk Gas Forening på www.gasenergi.dk og deltag i lodtrækningen om et Weber iGrill 2 bluetooth stegetermometer til en værdi af 799 kroner.

Med termometeret kan du følge grilningen af dit kød direkte på mobiltelefonen via den gratis Weber-app, der fungerer på både iPhone og Android.

Vi trækker lod 15. maj. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på www.gasenergi.dk.

Præmien bliver sendt til vinderen.

24

GASenergi • Nr. 2 • 2017

Svag tilbagegang i antallet af private naturgaskunder Efter flere års fremgang i antallet af private naturgaskunder i Danmark så viser den nyeste opgørelse nu en nedadgående tendens med et samlet fald på netto 288.

Kun i HMN’s distributionsområde er der forsat en svag fremgang i kundeantallet i 2016.

Når en varmekunde siger farvel til naturgassen, er det især fjernvarme,

der erstatter gasfyret. Fjernvarmeselskaberne fik sidste år i alt 19.000 nye kunder.

Dermed har over 1,7 mio. husstande i Danmark nu fjernvarme, oplyser Maskinmestrenes Forening.

Ligesom det er tilfældet for fjernvarmen, sker skiftet til naturgas i høj grad fra olie; et skift, der stadig medfører besparelser på varmereg-

ningen. Ca. 60 % af de nye naturgaskunder kom i 2016 fra oliefyring.

Opgørelsen viser også, at en række nybyggede huse fortsat får indlagt naturgas, idet ca. 25 % af de nye naturgaskunder kommer herfra.

Opgørelsen er udført af Dansk Gasteknisk Center på grundlag af oplysninger fra de tre distributionsselskaber.

Tilgang og afgang af private naturgaskunder Dansk Gas Distribution

Tilgang

Afgang

HMN Gasnet Tilgang

Nature Energy Distribution

Afgang

Tilgang

Afgang

Samlet Netto

2013

901

1323

2691

1263

401

218

1189

2014

762

739

2254

1545

309

188

853

2015

759

607

2013

2005

324

458

26

2016

681

883

1878

1806

256

414

-288

I alt

3103

3552

8836

6619

1290

1278

12

1780

Netto

-449

ventionel energi i vores energiforsyning til at være helt uafhængige af fossil energi. Vi har et meget veludbygget gasnet i Danmark, som der er store muligheder for kan fortsætte. De grønne gasser kommer til at spille en central rolle i fremtiden, og naturgassen spiller en helt central rolle de næste mange år. Derfor har regeringen jo også fjernet den tidligere regerings udfasningsdato på naturgas”, siger Lars Chr. Lilleholt.

Den holdning bakker kommissionsmedlem og Vice President i Schneider Electric, Søren Eriksen, op om: ”Danmark har jo et veludbygget og forholdsvis nyt gassystem, som snart er afskrevet. Derfor ser jeg naturgassen som en god trædesten på vej hen mod de fossilfri 2050-mål”, siger Søren Eriksen.

Energikommissionens seks hovedanbefalinger: • Sikring af forsyning gennem internationale energisystemer • Vedvarende energi skal udbygges på markedsvilkår • Satsning på elektrificering samt fleksibilitet og integreret energisystem skal give stabil forsyning • Forsat fremme af energieffektivisering • Mere forskning og udvikling skal holde Danmark førende inden for energiteknologi • Indsatsen uden for kvoteområdet skal fokusere på omstilling af energisystemet.

■

2217

RMA Kugleventiler

RMA HKSF er 100% vedligeholdelsesfri.

HKSF produceres i 2 modeller: · Flanger eller svejseender · 1” til 8” · Nu med 200 my belægning · DVGW godkendt

Hejreskovvej 24 3490 Kvistgård

cobalch@cobalch.com www.cobalch.com GASenergi • Nr. 2 • 2017

25

BIOGAS

Grøn Gas Forum hos Energinet:

Naturgassen bliver stadig mere grøn Som følge af den ny model reduceres tilskuddet til biogasopgradering med 7 kr./GJ fra 2023, fortalte Bodil Harder bl.a. i sit oplæg.

Fuld knald på biogassen til københavnerne

Af Matilde Fenger Flindt, maf@dgc.dk Dansk Gasteknisk Center a/s

Årets første Grøn Gas Forum, der fandt sted den 15. marts hos Energinet i Pederstrup, havde omtrent 80 deltagere fra hele gasbranchen.

Ensartede vilkår for opgradering Bodil Harder fra Energistyrelsen kunne bl.a. berette om en ny model for tilslutning af et opgraderingsanlæg og de omkostninger, der er forbundet med tilslutningen.

Med den nye model skal opgraderingsejer som udgangspunkt ikke betale for den kompression, der er forbundet med at flytte bionaturgas fra distributionsnet til fordelingsnet, når der ikke er tilstrækkelig kapacitet i distributionsnettet til at kunne aftage gassen.

I praksis betyder det, at en del af omkostningerne til netinjektion flyttes fra opgraderingsejer til gasselskaberne og dermed gaskunderne.

26

GASenergi • Nr. 2 • 2017

HOFOR var repræsenteret af Morten Stanley, der holdt et oplæg om muligheden for at levere 100 % biogas til bygaskunderne i København.

Morten Stanley talte blandt andet om et vigtigt strategiskridt for HOFOR i retning af at få en mere grøn profil – som de selv kalder fra forvaltning til forretning med to slogans indbygget: • Grønt, sikkert og billigt • Fælles, integreret og fremsynet Som en del af den grønne tanke arbejder HOFOR for, at København kan blive CO2-neutral hovedstad senest i 2025.

HOFOR ser især én væsentlig pointe i at holde fast i bygassen – nemlig det gode match mellem by- og biogas. Og derfor er det en reel mulighed at afsætte biogassen direkte til bygasnettet, hvilket Sikkerhedsstyrelsen har givet grønt lys til, kunne Morten Stanley berette på Grøn Gas Forum.

Verdens største biogasnet I København er der 860 kilometer bygasledninger og HOFORs ambition er da også at skabe verdens største biogasnet.

Om HOFORs strategi for 2016-2020 kunne Morten Stanley fortælle, at målet er at hæve salget med 100 %, så de kommer op på levering af over 25 mio. m3 biogas. I 2017 er målet at komme op på 40 %.

HOFOR laver også hvert år en miljødeklaration – gassen er halvt så forurenende som el er, fortalte Morten Stanley.

Projekt verdens største biogasnet er på mange måder inden for rækkevide, da HOFOR også har et godt samarbejde med renseanlæg Lynetten og Biofos og via HMN har aftalt, at alt biogas, der kommer fra biogasanlægget på spildevandsanlægget i Avedøre, også – via certifikater – afsættes til gaskunderne i København.

Morten Stanley kunne desuden fortælle, at det i HOFOR er blevet besluttet, at organisk affald skal til at afgasses. ”Vi vil gerne slippe for at betale os fra det og i stedet lave nogle bynære projekter, så vi kan vise københavnerne, at vi er bæredygtige”, lød det fra Morten Stanley.

Certificeret biogas fra lager Hans-Åge Nielsen fra Gas Storage Danmark luftede i sit oplæg bl.a. en bekymring for, om certifikatmodellen ser for ugennemskuelig og kaotisk ud for nogle kunder.

Han efterlyste muligheden for at gøre den mere gennemskuelig og

Grøn Gas Forum samlede denne gang næsten 80 deltagere i Ballerup. klar. Samtidig pointerede han den gode mulighed for at få gasnettets evne til at lagre biogassen bragt ind i en certificeringsordning. For som Hans-Åge Nielsen sagde: ”Vi har det hele klar til at gøre det, vi behøver ikke bygge noget.

Hvis biogassen tager sig selv alvorligt, så behøver vi ikke et fossilt brændstof til at holde os selv kørende.”

Men som der blev spurgt til fra en tilhører, så er det store spørgsmål om der er gevinst i det for fru Jensen.

HOFOR meldte sig som interesseret i tanken om certificeret biogas fra lagre, men gjorde det klart, at håbet også er, at tilliden til den eksisterende certificeringsmodel ikke skades i denne proces.

Svanemærket gas i fremtiden Frank Rosager fra HMN Naturgas fortalte blandt andre emner om en kraftig stigning i biogasproduktion i Nordjylland.

Her er det, om ikke en direkte målsætning, så et ønske, at halvdelen af al gas i området nord for

Limfjorden inkl. Aalborg skal være grøn gas i 2018.

Med de eksisterende biogasanlæg, der afsætter til gasnettet i Danmark, svarer det til en gasproduktion på 159 mio. m3 pr. år, og yderligere er en kapacitet svarende til 87 m3 pr. år under etablering.

Frank Rosager kunne bl.a. fortælle, at 21 biogasanlæg, der alle har fået energisparetilskud, har været en væsentlig driver for udviklingen, ligesom energiforliget med en højere afregningspris har haft betydning.

God økonomi ved anvendelse af biogas til kraftvarme kræver, at varmen kan afsættes til fjernvarme.

Der skal der nye incitamenter til for at få grøn energi ind. Der er fortsat meget uudnyttet biomasse, der kan anvendes til gasproduktion.

Et, måske spøgefuldt, spørgsmål er ifølge Frank Rosager, om vi skal til at se svanemærkning og nøglehulsmærkning inden for gas og energi i fremtiden.

Næste Grøn Gas Forum bliver holdt i Erritsø til september.

■

Meget mere biogas Siden 2012 er produktionen af biogas mere end fordoblet.

Det vil sige, at den er steget fra godt 4 PJ i 2012 til over 9 PJ i 2016. Det svarer til 10 % af det samlede danske naturgasforbrug, fremgår det af tal fra Brancheforeningen for Biogas og Energistyrelsen.

Udviklingen ser ud til at fortsætte. Energistyrelsen vurderer, at produktionen i 2020 vil nå over 14 PJ, og dermed er den mere end tredoblet siden 2012.

Brancheforeningen for Biogas har på baggrund af tal fra Energistyrelsen vurderet, at biogasproduktionen i 2035 kan dække hele naturgasforbruget i Danmark. Det vil til den tid være 75 PJ årligt.

Den kraftige vækst skyldes nye store biogasfællesanlæg, at eksisterende har udvidet, og at gårdanlæg har fået en renæssance. Siden 2012 er der opført otte nye fællesanlæg, og mange flere er på vej.

GASenergi • Nr. 2 • 2017

27

HEADER

Uafhængige testlaboratorier for varmeapparater:

Samarbejde om test sikrer et højt fagligt niveau Af Jean Schweitzer, jsc@dgc.dk Dansk Gasteknisk Center a/s

Fakta om LabTQ I 2016 består LabTQ af følgende medlemmer: • APPLUS (Spanien) • ARGB (Belgien) • CATIM (Portugal) • CETIAT (Frankrig) • DGC (Danmark) • DVGW-EBI (Tyskland) • KIWA ltd. (UK) • IGE (Tyskland) • IMQ (Italien) • INIG (Polen) • KIWA Nederland (Holland) • KIWA ITALIA (Italien).

Læs mere her: http://www.labtq.eu/.

28

GASenergi • Nr. 2 • 2017

Allerede i de tidlige 1990’ere tog DGC og det franske firma CETIAT initiativ til et samarbejde med et par andre afprøvnings- og godkendelseslaboratorier.

I starten fik dette samarbejde navnet LABNET. Senere blev det til LabTQ med undertegnede som formand for foreningen i de første 10 år.

Samarbejdet mellem laboratorierne blev bl.a. sat i værk, fordi nationale godkendelsesordninger var ved at blive erstattet af fælles EU-ordninger, og der var et behov for harmonisering af afprøvninger.

I dag fokuserer LabTQ på varmeog varmtvandsapparater (hovedsageligt kedler, men også andre typer apparater). Der var over 20 medlemmer i starten, men pga. at EU-godkendelser har medført lavere afprøvningsaktiviteter fra 00’erne og frem, er medlemskredsen i dag reduceret til 11 laboratorier.

Den gode nyhed er, at antallet har været stabilt i de seneste 7-8 år.

Arbejdet i LabTQ Medlemskab i foreningen forudsætter, at man er ISO-akkrediteret.

Et af hovedformålene med LabTQ er, at medlemmerne opnår en høj standard i udførelsen af deres afprøvninger af kedler, vandvarmere og andre apparater. For at nå dette mål organiserer foreningen hyppige ringtests blandt medlemmerne og deler tekniske erfaringer angående

måleteknik på jævnlige tekniske møder.

Det er ikke kun vigtigt, men også obligatorisk for akkrediterede laboratorier at deltage i sådanne ringtests, og det danske akkrediteringsorgan DANAK spørger altid efter, hvordan DGC’s resultater ligger i forhold til de andre laboratoriers.

LabTQ’s medlemmer deltager også aktivt i udvikling af lovgivningen på opvarmningsområdet, som fx implementering af Ecodesign eller harmonisering af gaskvalitet.

LabTQ har igangsat en lang række relevante studier, der har udviklet værktøjer og metoder til at forbedre afprøvningsnøjagtighed. Se projektoversigten sidst i artiklen.

Ringtests I dag er en af LabTQ’s vigtigste aktiviteter at organisere ringtests.

I praksis sker dette ved, at koordinatoren udvælger og anonymiserer et apparat, som sendes rundt til alle de deltagende laboratorier sammen med en udførlig testprocedure, instruktioner og en evalueringsprotokol. Hvert deltagende laboratorium udfører afprøvningerne og sender apparatet videre til det næste laboratorium i rækken.

Forskellige produkter og produktgrupper har været underkastet ringtests i de seneste år, fx komfurer til husholdningsbrug, kombiapparater, vandvarmere og storkøkkenudstyr.

Eksempler på resultater for sammenligningsafprøvninger af kedelnyttevirkningsgrad iht. evalueringsmetode ISO/DIS 16269

med de laboratorier, der tester andre apparater.

Det bliver spændende at se, om LabTQ vil udvide sin medlemsskare med disse nye aktører, så den bliver en forening, der repræsenterer hele boligopvarmningsområdet. Dette er uden tvivl en udfordring, men det åbner også nye muligheder for netværk mellem aktørerne.

Projekter

Indførelsen af Kedeldirektivet (92/42/EEC) med de tilhørende gennemførelsesforanstaltninger for disse produkter indeholdt i de europæiske ERP-regler (Energy-related Products) har dog betydet, at afprøvningerne har været fokuseret på fuldlast- og dellastvirkningsgrader for kedler samt elforbrug og emissionsforhold.

ISO-standarder bruges til at bestemme, om laboratoriet består eller dumper sammenligningsevalueringen. Hvis laboratoriets resultater ligger for langt fra de andre laboratoriers, er det nødvendigt at undersøge uoverensstemmelserne, rette disse og derefter udføre en ny afprøvning.

Fordele og perspektiver Resultater og erfaringer fra LabTQ har været yderst værdifulde i forbindelse med diskussionerne af gældende og fremtidige regler og godkendelsesordninger for varmeog varmtvandsapparater.

Endvidere bruges afprøvnings-

resultaterne af deltagerne i CEN’s tekniske komitéer til at forbedre eksisterende standarder, fx ved at inddrage ny viden på aspekter i standarderne, som kan fortolkes på forskellig vis.

Fabrikanter, der bruger et af LabTQ’s laboratorier, kan være sikre på, at afprøvningsresultaterne vil ligge tæt på andre laboratoriers resultater og ganske givet også tæt på ”den sande” værdi. Nøjagtige målinger er alfa og omega, ikke alene for en fair konkurrence på markedet, men også for at apparaterne kan udvikles og forbedres fremover.

Forandringerne på energimarkedet har også haft betydning for LabTQ’s aktiviteter. Indtil nu har fokus været på kedler til fossilt brændsel, men LabTQ ser også på nye gasteknologier, såsom mini- eller mikrokraftvarme og gasvarmepumper.

Fremkomsten af hybridkedler, der kan kombineres med solvarme og/ eller elvarmepumper, har medført, at LabTQ har indledt samarbejde

Her er nogle af de projekter, som LabTQ har igangsat med sine medlemmer (alle med EU-kontrakt) • Study to prepare a revision of directive 92/42/EEC on efficiency requirements and energy performance labels for new hot-water boilers (tender no. TREN/D1/31-2005).

• Guideline for the estimation of the individual uncertainties related to the full and part load efficiency measurement for boilers contract no. SAVE 4.1031/Z/99-306.

• Improvement of interlaboratory reproducibility for NOx and CO measurements. (Contract SMT 4 – CT 95 1606).

• Project full and part load efficiency measurements for boilers contract MAT 1 - CT 92-0009.

• SAVE z/4.1031/z/00-005/2000 XVII SAVE: The indirect determination of boiler efficiency. A more accurate and cheaper way to assess the efficiency in laboratory and on-site.

• Boiler SAVELEC. Characterisation and reduction of the electrical consumption of central heating systems and components.

• SAVE 4.1031/Z/99-306 XVII SAVE: Creation of a harmonised and detailed calculation method for the evaluation of the uncertainty of efficiency measurement.

• GASQUAL answer to the call for tender on gas quality phase 1 of the mandate M/400 investigations on new acceptable EU limits for gas quality. Influence on the performance of new and installed gas appliances. Study project. ■

GASenergi • Nr. 2 • 2017

29

INTERNT

Nye kræfter tager over fra næste nummer:

Farvel og tak – for 17 spændende år i gasbranchen Af Jens Utoft redaktion@gasenergi.dk Profi Kommunikation

Fakta om GASenergi • Udkom første gang i marts 1912 som Gasteknikeren efter stiftelsen af Dansk Gasværksbestyrerforening i 2011.

• Allerede det første år lykkedes det bladets redaktør, cand.polyt. C. J. H. Madsen, at udsende 12 numre med i alt 314 sider i bogformat (175x250 mm). Det blev i 1992 ændret til det nuværende A4-format (210x297 mm).

• C. J. H. Madsen blev i slutningen af 1915 afløst af gasværksbestyrer A. Knudsen, Svendborg, der fortsatte til sin død i 1932. Siden da har der været seks redaktører, hvoraf den seneste med 16 år og 8 måneder har slået A. Knudsens hidtidige rekord :-)

30

GASenergi • Nr. 2 • 2017

Det har været en lang rejse, som – trods bump på vejen – forhåbentlig varer længe endnu. Dansk Gas Forening har med mere end 105 år på bagen vist sig levedygtig.

Det samme gælder foreningens medlemsblad/fagtidsskrift, der med skiftende navne er udkommet trofast siden februar 1912.

Men for mit vedkommende er det med dette nummer af GASenergi slut for denne gang som redaktør af bladet, som i mange år hed Gasteknik, og før den tid Gasteknikeren.

Fra næste nummer overtages opgaven af Dansk Gasteknisk Centers nye kommunikationsmedarbejder, journalist Matilde Fenger Flindt.

get i Danmark, holdt ved i alle årene.

Ved min ansættelse hed formanden for redaktionsudvalget Ole Sundman, som dengang var ansat ved DONG. Han lod sig i 2003 afløse af DGC’s vicedirektør Jan K. Jensen.

Ud over de nuværende medlemmer har jeg i udvalget været assisteret af Jørgen K. Nielsen, Dansk Gas Brancheforening, Lars Bo Pedersen, HNG I/S, Søren H. Sørensen, Naturgas Midt-Nord I/S, Nils Lygaard, Dansk Gasmateriel Prøvning, John H. Mølgaard, DONG Energy Gas Distribution, Hanne Frederiksen, DGC, Gert Nielsen, Naturgas Fyn Distribution og Christian K. Kernel, Naturgas Fyn.

Ansat på afbud 100 numre - hver gang til tiden Selv tog jeg over som 47-årig efter nu afdøde Erik Hansen fra 1. september 2000, og da bladet siden er udkommet med seks numre hvert år - og hver gang til den aftalte tid – betyder det, at denne udgave er nr.

100 i rækken, som jeg har haft det redaktionelle ansvar for.

Det er heldigvis en opgave, som jeg langt fra har været alene om. I alle årene har jeg været priviligeret af en enestående støtte og opbakning fra store dele af branchen – ikke mindst en trofast skare af medlemmer i bladets redaktionsudvalg.

Heraf har en enkelt, Bjarne Nyborg Larsen, som i 2000 var ansat hos Statoil med ansvar for bl.a. LPG-sal-

Det var Ole Sundman, som sammen med foreningens senere næstformand, teknisk direktør Finn Morsing fra Naturgas Midt-Nord I/S, havde inviteret mig til samtale om opgaven på et møde i Viborg.

Egentlig var en anden kollega, som havde lavet kundeblad for Naturgas Midt-Nord, udset til opgaven.

Men da han – lidt uventet – var blevet valgt til en post som medlem af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse og forretningsudvalg, bad han sig fritaget, og foreslog mig til at overtage ansvaret for bladet.

Jeg havde i forvejen erfaring med at lave både aviser, blade og bøger, ligesom jeg også tidligere havde skrevet om energibranchen og bl.a.

Næsten 17 års arbejde er her stablet op på bordet. Som det ses er både navn og udseende ændret undervejs. været på besøg på DUC’s første platform på Danfeltet i Nordsøen helt tilbage i 1976.

Til min store glæde var der opbakning i både redaktionsudvalget og i foreningens bestyrelse med en underskift på kontrakten fra foreningens daværende formand, HNG’s tekniske direktør, Ole Nygaard Olsen.

Siden er kontrakten hvert år blevet forlænget af alle efterfølgere: • Poul Asserhøj, DONG Energiservice • Frede Hansen, Naturgas Midt-Nord • Niels Erik Andersen, HNG • Palle Geleff, DONG Energy • Ole Albæk Pedersen, HNG MidtNord Salg • Peter A. Hodal, Energinet.dk Alle har i øvrigt været så venlige at levere lederen til de enkelte numre – i nogle tilfælde sikkert med kyndig bistand fra Dansk Gas Forenings daværende sekretær og direktør for Dansk Gasteknisk Center, Peter I. Hinstrup, som gennem alle årene har været en uvurderlig støtte for Dansk Gas Forening, både nationalt og ikke mindst internationalt.

Biogas – som at bande i kirken Måske var det meget godt for sam-

arbejdet med redaktionsudvalget og bestyrelsen, at det netop var formanden, der lagde den politiske linje.

For allerede på mit første møde med redaktionsudvalget var det ved at gå galt, da jeg forsigtigt foreslog, at man i bladet også begyndte at interessere sig for biogas.

Det føltes næsten som at have bandet i kirken, for ”det var der da slet ikke nogen økonomi i uden massiv offentlig støtte, så det havde ingen gang på jord”.

At det senere viste sig at være tilfældet på grund af en grønnere politisk dagsorden, er på ingen måde min fortjeneste. Men jeg konstaterer med tilfredshed, at min evne til at vurdere de politiske vinde var intakt.

Store omvæltninger Siden har gasbranchen oplevet langt større omvæltninger, og endnu flere ser ud til at være på vej: • Staten har lagt op til at overtage gasinfrastrukturen gennem Energinet.dk – og måske videresælge den til forbrugerejede elselskaber.

• De kommunalt ejede handelsselskaber (HMN og NGF Nature Energy) skal måske også sælges nu,

hvor et salgsprovenu kun i mindre omfang bliver modregnet i de kommunale bloktilskud, og hvor der stilles spørgsmålstegn ved, om det er en kommunal opgave at drive kommerciel energihandel.

• Slagsmålene om renovering og udvikling af de danske gasfelter i Nordsøen ser ud til at finde en løsning. Alternativet er gas fra Rusland eller Norge. For naturgas vil der være brug for i mange år endnu. Og som noget nyt i Danmark også til den tunge transport, herunder skibsfarten.

Spændende fremtid for gassen Det er kort sagt en spændende fremtid, vi går i møde for gassen Danmark.

Selv om jeg ikke længere selv vil være en del af den som ansvarlig for branchens vigtigste talerør, vil jeg fortsat følge den tæt og bidrage med både artikler, viden og synspunkter i relevante medier og i anden sammenhæng, herunder som medierådgiver og konsulent for virksomheder i energibranchen.

Men foreløbigt tak for 17 dejlige år i samarbejde med gasbranchen. ■

GASenergi • Nr. 2 • 2017

31

KORT NYT / NAVNE

Svanemærket biogas fra Fyn I april sidste år kunne Nature Energys biogasanlæg i Allested-Vejle på Midtfyn sende sin første grønne biogas på gasnettet. Nu er det fynske anlæg også leveringsdygtigt i Danmarks første svanemærkede biogas. Beviset på miljømærket blev overrakt 2. februar hos Miljømærkning Danmark.

Endnu et flot år for DGC GASBILER • Fredericia Kommune har valgt at følge Skives eksempel med at anvende biogas til transport i hjemmeplejen. De 15 nye gasbiler, der her præsenteres af formand for Miljø & Teknik i Fredericia Kommune, Christian Bro, kan kendes på det grønne biogasmærke. Gassen er certificeret biogas fra Nature Energy og sikrer CO2-neutrale brændsler til Fredericias bytrafik.

Ny privat energi og miljøfond får tilført 80 mio. kr.

Fonden Energi- og Miljødata (EMD Fonden) er navnet på en ny fond, som netop fået tilført 80 mio. kr., herunder en 100 % ejerandel i selskabet EMD International A/S, 20 % ejerandel i ENFOR A/S samt alle rettigheder til internationalt markedsledende softwareprodukter i vindkraft- og kraftvarmebrancherne.

EMD Fonden har Frank Rosager fra HMN Natgurgas som formand og en bestyrelse, der er sammensat af repræsentanter fra en bred vifte af organisationer og institutioner i energibranchen. Fonden har bl.a. til formål at formidle viden og teknologi, som kan reducere ressourceanvendelse og miljøbelastning.

Dette skal primært ske ved at fremme udvikling og anvendelse af software, beregningsmodeller samt rådgivning i forbindelse hermed og ved at at støtte relevante projekter og udviklingsaktiviteter, herunder almennyttig forskning, gennem uddelinger og/eller investeringer.

Fondens aktiver er indskudt af stifteren ”Foreningen Energi- og Miljødata”, der samtidig har opløst sig selv. Midlerne er primært skabt af royaltybetaling og overskud fra EMD International A/S, der leverer software og specialrådgivning til vindkraft- og kraftvarmebrancherne world wide. Overskuddet er opbygget gennem 30 års virke.

DGC’s bestyrelse og generalforsamling godkendte 5. april 2017 et årsregnskab med omsætning i 2016 på 32 mio. kr. og et resultat før skat på 3,3 mio. kr., hvilket bestyrelse og ledelse er meget tilfredse med. Overskuddet deles mellem aktionærerne.

Bestyrelsen fortsætter med Susanne Juhl, adm. direktør i HMN Naturgas, som formand. Carsten Jensen, adm. direktør i Dansk Gas Distribution, er nyvalgt i bestyrelsen.

Biogasanlæg i Videbæk på plads Ca. 75 lokale landmænd har nu sagt ja til både levering af husdyrgødning og ejeraftale i Videbæk Biogas A/S, der etableres i samarbejde med bl.a.

Nature Energy og Arla Foods.

Den endelige beslutning træffes på et bestyrelsesmøde den 11. maj, oplyser leverandørforeningens formand, Ole Kjær, til Energy-supply.dk.

Første spadestik ventes at blive taget efter sommerferien, og den første gylle er planlagt til at skulle i gastankene i sensommeren 2018.

Flonidan-afdeling til Holland Flonidan A/S i Horsens har indgået aftale med hollandske gAvilar B.V. om salg af sin gaskonverterforretning. Den omfatter produktgrupperne Uniflo 1000, 1100 og 1200, som Flonidan gennem årtier har afsat, bl.a. i Norden, og som har etableret sig som et anerkendt brand i branchen. Uniflo gaskonvertere anvendes i dag i titusindtal i gasforsyningsnettet og Flonidan har selv varetaget al udvikling, produktion og salg.

“Gaskonverterforretningen har en stærk markedsposition og et klart vækstpotentiale, siger CEO Sten Dyrmose. Men vi må konstatere, at synergierne mellem gaskonverter forretningen og den øvrige forretning er for små til, at det giver

32

GASenergi • Nr. 2 • 2017

Slagelse opgiver brintbusser Slagelse kommune har opgivet at gennemføre et storstilet EU-støttet projekt med brintbusser, oplyser avisen Sjællandske. Det skyldes bl.a. manglende finansiering af 47 mio. kr. Ifølge avisen går projektet i stedet til en jysk kommune, hvis navn endnu ikke er offentliggjort. mening fremadrettet. Med gAvilar som ny ejer vil konverterforretningen uden tvivl kunne tages et vigtigt skridt videre til glæde for både de nuværende og kommende kunder.”

Udover konverterforretningen overtager gAvilar også agenturet for FMG målere, som Flonidan har haft i bl.a. Danmark.

Innovation til biogasbranchen 85 interessenter deltog 22. marts i opstart af Dansk Biogasnetværk på Aarhus Universitet i Foulum. Netværket etableres med fokus på udvikling af nye innovative løsninger, driftsoptimering og erfaringsudveksling med udgangspunkt i biogasanlæg, virksomheder og vidensinstitutioner.

DGF-formand fylder rundt Dansk Gas Forenings formand, Peter Axel Hodal, fylder den 28. juli 60 år.

Peter Hodal, som han foretrækker at blive kaldt, blev valgt som DGF-formand på årsmødet i 2013 og har siden haft travlt med at modernisere den 105 år gamle forening.

Det har resulteret i, at det traditionelle årsmøde er ændret fra to dage til én som en energipolitisk konference med navnet ”Årets Gas­konference” og flyttet til København. Samtidig er den tilhørende faglige udstilling flyttet til ”Gastekniske Dage”, som med et udvidet og mere fagligt indhold – og nu i samarbejde med biogasbranchen – samler et stadigt stigende antal deltagere - i år for 10. gang.

Peter Hodal er født og opvokset i Nordsjælland, hvor han stadig bor.

Han er uddannet maskin­ingeniør på Danmarks Ingeniør Akademi i Lyngby og fik sit første job i energibranchen hos Københavns Belysningsvæsen.

Men siden december 1985, hvor han blev ansat i det daværende DONG, har han været et fremtrædende medlem af gasbranchen og næsten lige så længe været medlem af Dansk Gas Forening.

For godt 13 år siden blev han medlem af bestyrelsen, hvor han blev næstformand i 2009.

Undervejs er firmanavnet skiftet, først til Gastra, som blev udskilt fra DONG og senere blev en del af Energi­net.dk (nu Energinet).

Her er han ved den seneste organisationsændring udnævnt som direktør i serviceselskabet Teknik og Anlæg, der har egen egen bestyrelse og godt 100 medarbejdere.

Selskabet er et entreprenørselskab, der varetager drift og vedligehold af Transmissionssystemet (Gas TSO) og Distributionssystemet (Dansk Gas Distribution) samt udfører anlægs- og renoveringsopgaver for de samme selskaber og for lagerselskabet, Gas Storage Denmark.

Herudover driver selskabet et kontrolcenter, der varetager overvågning af Transmissionssystemet, Nature Energy og snart også for Dansk Gas Distribution samt Gaslagrene uden for normal arbejdstid.

Endelig varetager selskabet lagerog logistikopgaven for såvel Gas- og El-TSO som for Dansk Gas Distribution. Selskabet samhandler med de øvrige koncernselskaber i Energinet på markedsvilkår.

Peter Hodal har gennem årene varetaget en række andre tillidshverv, bl.a. som formand for Baltic Gas Association og som formand og nu næstformand for Dansk Gasteknisk Center a/s.

Ny direktør for Dansk Gas Distribution Carsten Jensen er udnævnt som ny direktør for Dansk Gas Distribution.

Han kommer fra en stilling som direktør for Eldrift i Energinet.dk.

Carsten Jensen har afløst Christian Parbøl, der har varetaget opgaven siden oktober 2016, hvor han kom fra en stilling i DONG Energy. ”Bestyrelsen for Dansk Gas Distribution A/S har haft et godt samarbejde med Christian Parbøl, og vi takker ham for hans arbejde med integrationen af Dansk Gas Distribution. Vi har imidlertid vurderet, at der nu er brug for nye kræfter, for at bestyrelsens strategi for Dansk Gas

Distribution kan føres ud i livet”, siger bestyrelsesformand Torben Thyregod, finansdirektør i Energinet.dk.

Carsten Jensens mange års ledelseserfaring fra bl.a. Energinet.dk’s overtagelse af de regionale elnet vil være til stor gavn for den videre proces med integration af Dansk Gas Distribution i Energinet, hedder det.

Nye salgskonsulenter hos Milton Mads Mathiasen er pr. 1. marts tiltrådt som salgskonsulent i Milton Megatherm A/S med ansvar for Fyn og Sydjylland.

Mads er uddannet vvs-installatør og har tidligere drevet egen vvs-virksomhed i Brande.

Pr. 1. april er Peter Mentz tiltrådt som salgskonsulent i Milton Megatherm A/S med ansvaret for Nordsjælland. Peter er uddannet som vvs- installatør og har tidligere drevet egen vvs-virksomhed i Helsingør.

Farvel til redaktionsudvalget Finn C. Jacobsen, der senest har været drifts- og anlægschef i Dansk Gas Distribution, har på grund af nye opgaver hos Energinet valgt at trække sig som medlem af redaktionsudvalget for GASenergi, hvor han siden oktober 2009 har ydet en helhjertet indsats.

Nye medlemmer af Dansk Gas Forening Ino Billesborg Gastekniker, HOFOR Hørmarksvej 6, 2605 Brøndby Peter Kannegaard HOFOR Kløverprisvej 109 , 2650 Hvidovre Simon Møller Pedersen Maskinmester NGF Nature Energy Højløkke Alle 8, 5270 Odense N Anders Sehestedt Clausen System Specialist HMN Naturgas I/S Gerdsvej 7, 2791 Dragør Peter Wolsing Dansk Analyse A/S Tåstrupvej 32, 4600 Køge

GASenergi • Nr. 2 • 2017

33

DANSK GAS FORENING

GASenergis nye redaktør:

Stejl læringskurve i den første måned Af Matilde Fenger Flindt maf@dgc.dk

Den 1. marts trak jeg i arbejdstøjet som ny kommunikations- og webmedarbejder og redaktør hos DGC. Læringskurven har været stejl, for gasbranchen, og hvad dertil hører, er et helt nyt fagområde for mig. Heldigvis er jeg omgivet af dygtige og kompetente folk, som jeg kan spørge om alt det faktuelle, og så i stedet gøre brug af min solide journalistiske og kommunikationsfaglige baggrund i det daglige arbejde.

Jeg glæder mig til at overtage redaktørrollen for bladet GASenergi, og ser frem til de muligheder, det vil give, når to af de trykte versioner skal udkomme som elektroniske nyhedsbreve i stedet.

34

GASenergi • Nr. 2 • 2017

Hvis du ønsker at modtage det gratis nyhedsbrev kan du tilmelde dig på www.gasenergi.dk.

Når først nyhedsbrevet er kommet i gang, og DGF’s nye hjemmeside er oppe at køre, skaber det nogle bedre muligheder for at få de gode og relevante nyheder ud til alle i branchen.

Der er nemlig også planer om, at de sociale medier skal spille en større rolle i kommunikationen hos både DGC og DGF. Arbejdet med at lave den nye hjemmeside for DGF er så småt ved at tage form. Det kræver en del planlægning af lave en hjemmeside, så den fra starten indeholder netop dét, der er behov for hos brugerne, men det er en spændende opgave, som jeg sammen med mine kollegaer tager fat på med masser af energi.

Jeg ser også frem til at skulle deltage i årets Gastekniske Dage i Billund, hvor jeg håber på at få lejlighed til at tale med nogle af jer.

Her skal jeg både blive klogere på branchen og indsamle materiale til en reportage fra dagene.

I er altid velkomne til at kontakte mig med forslag til emner, vi kan beskæftige os med i bladet eller på anden vis fortælle om.

Jeg er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus og har igennem de seneste 10 år beskæftiget mig med både journalistik og kommunikation. Jeg kommer fra en stilling som kommunikations- og webmedarbejder i Røde Kors og har tidligere arbejdet hos bl.a. Forbrugerrådet Tænk, TV2 og Nordjyske Medier.

Jeg er 38 år, gift og mor til to. ■

Dansk Gas Forening Bestyrelse Formand: Peter A. Hodal Energinet.dk Tlf.: 7010 2244 pah@energinet.dk Sekretær: Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2146 6256 Næstformand: Anders Vikkelsø DONG Energy Øvrige medlemmer: Søren Hylleberg Sørensen HMN GasNet P/S Anders Zeeberg Vaillant A/S Henrik Rosenberg Mogens Balslev A/S Kim Beyer-Eskildsen Dansk Energibrancheforening Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas

Gastekniske Dage Projektleder Michael Larsen Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2913 3746 • mla@dgc.dk Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne.

Kontakt Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2146 6256 • jdg@dgc.dk

Kommende arrangementer Gastekniske Dage 23.-24. maj 2017 Hotel Legoland, Billund DGF-generalforsamling og Årets Gaskonference 2017 1. november 2017 Scandic, Sydhavn i København IGRC-konferencen 2017 24.-26. maj 2017 Rio de Janeiro, Brasilien

DGF på internettet www.gasenergi.dk • Ansøgning om medlemskab • Tilmelding til konferencer • Links til gasbranchen • Tidligere udgaver af GASenergi

Hans Henrik Dahl Andersen NGF Nature Energy

Fødselsdage Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

80 år

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk

24 august 2017 Thorkild B. Harsløf Elmevænget 9, 2880 Bagsværd

15. juli 2017 Peter K. Storm Bolbrovej 82 A, 2960 Rungsted Kyst

Kasserer

70 år

Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2146 9759 mjo@dgc.dk

25. juli 2017 Palle Geleff Kirsebærvænget 3, 2970 Hørshom

Sekretariat

Peter Axel Hodal Energinet.dk Båstrupvej 236, 3480 Fredensborg

11. august 2017 Niels Lorentzen BS Specialslanger A/S Frydenhøjparken 13 B, 2650 Hvidovre

14. august 2017 Bent Lindbjerg Pedersen HMN Naturgas I/S Spangsbjerg Allé 25, 8800 Viborg

50 år 14. juni 2017 Klaus Knudsen VVS-Tech, Sjællandsgade 27B, 9500 Hobro

28. juli 2017 Birgitte Fønss Herskind HMN GasNet P/S Røddingvej 2A, 8800 Viborg

11. august 2017 Nils Adamsen Rambøll Oil & Gas Tulipanvej 6, 2300 København S

25. august 2017 Søren Gammelgaard Jepsen Dansk Gas Distribution Knudsbølvej 27, 6064 Jordrup

30. august 2017 Lisbeth Frausing Dong Energy Sales & Distributrion Skovtoftevej 28, 4350 Ugerløse

07. september 2017 Flemming Pedersen Balslev Rådg. Ingeniører A/S Rosenvænget 15 8800 Viborg

08. september 2017 Jytte Skytte Dansk Gasteknisk Center a/s Ellekildehavevej 11, 3140 Ålsgårde

60 år 13. maj 2017 Kurt Bech Jensen HMN GasNet P/S Østervandetvej 16, 8620 Kjellerup 28. juli 2017

Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek.

GASenergi • Nr. 2 • 2017

35

N YH ED

A+ med udeføler og rumtemperaturstyret regulering.

Den nye Weishaupt Thermo Condens

Banebrydende teknik i al sin enkelthed www.weishauptenergi.dk

GASenergi Nr. 2 • maj 2017

Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm