GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 3 • September 2019
Tema: Brint i energisystemet Brintprojekter skyder op mange steder i Danmark.
Gastekniske Dage 2019 slog igen rekord i deltagerantal.
1. oktober træder nye regler for at anmelde gasinstallationer i kraft.
DET HANDLER OM GOD ENERGI OG ET UNIKT PARTNERSKAB. Med vores stĂŚrke branchekendskab, faglige kompetencer og innovative mindset, sikrer vi dig kvalitet, forretningsoptimering og effektivisering. www.sonlinc.dk
Forsyning i system
Indhold Nr. 3 • September 2019
16 Den 19. september lukkede gasforsyningen fra Tyrafelterne i Nordsøen. Hvad så ...
22 TEMA: Ballard Power Systems har planer om at sende 1000 brintbusser ud på de europæiske veje.
4
Leder: Gas er en vigtig brik i den grønne omstilling
8
TEMA: Skal der varedeklaration på grøn brint?
10
Baltic Pipes VVM-tilladelse og landsplandirektiv er i hus
12
TEMA: Nordsøens energiø kan blive vejen frem ...
14
Frivilligt måleprogram for metantab
16
Tyra er midlertidigt lukket – og hvad så nu?
18
Vaskeægte biogasentusiast modtager Gasprisen 2019
22
TEMA: Ballard Power Systems vokser i Europa
26
Fortsat stigende interesse for Gastekniske Dage
28
TEMA: PtX’ens ABC
30
TEMA: Klar til at lagre vindmøllestrøm i gasnettet
32
Gasinstallationer skal fremover anmeldes til ...
Sponsorer for GASenergi
CUBS
3. generations afregningssystem
Vores mission er at hjælpe forsyningsvirksomheder med at accelerere digitaliseringen og dermed understøtte den grønne omstilling og en bedre kundeoplevelse.
GASenergi • Nr. 3 • 2019
3
Vi styrker din forretning ved at erstatte manuelle processer og utidssvarende IT systemer med en moderne, automatiseret og integrerbar cloud løsning, som har kunden i fokus.
CASALOGIC UTILITIES BILLING SYSTEM
LEDER
Gas er en vigtig brik i den grønne omstilling Danmark har fået en ny regering, der har fokus på at gøre Danmark fossilfrit og CO2-neutralt inden for en meget kort tidshorisont. Det er en satsning, som gasbranchen støtter op om, og vi har med gassens egenskaber og det veludbyggede gasnet gode muligheder for at være en absolut væsentlig partner, i forhold til at målene kan nås. Jeg har tidligere nævnt, at udbredelsen af bionaturgas (opgraderet biogas) sker med rekordfart, og vi forventer, at andelen af bionaturgas i det danske gasnet vil nå op på 25-30 % inden 2023. Allerede på nuværende tidspunkt er gasnettet i stand til at modtage og distribuere 100 % grøn gas. Det er en situation, som hele gasbranchen kan være tilfreds med, og som gør gassen attraktiv set fra et grønt perspektiv. Hidtil har bionaturgas primært været produceret af spildprodukter fra landbruget. Det vil sandsynligvis også være tilfældet et stykke tid endnu. Men i fremtiden er der gode muligheder for, at en betydelig andel af gassen vil stamme fra energi produceret på vind og sol. Det kan være i form af brint, der enten direkte eller via en metaniseringsproces bliver injiceret i det eksisterende gasnet.
Søren Hylleberg Formand for Dansk Gas Forening shy@gasnet.dk
Tiden må så vise, om de løsninger, vi ser i dag, er permanente eller blot en trædesten til noget mere varigt. Det er dog vigtigt, at overvejelserne frem mod andre eventuelle, mere udviklede løsninger ikke spænder ben for, at vi får maksimal udnyttelse af den grønne energi ud fra de nuværende, kendte forudsætninger. I gasbranchen glæder vi os i hvert fald over at kunne spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling.
GASenergi
Redaktionsudvalg
Redaktion og layout
Abonnement
Nr. 3, september 2019
Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen
Matilde Fenger Flindt, redaktør
Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms
108. årgang
Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk
maf@dgc.dk
Henvendelse til sekretariatet:
ISSN 2445-7949
Carsten Cederqvist, Electro Energy
Eva Terkelsen, layout
dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228
Oplag: 3.550
Carsten Rudmose, HMN GasNet
ete@dgc.dk
Tryk: Rosendahls, Esbjerg
Dorte G. Kristiansen, Energinet
Udgives: 2019:
Jannik Brokær Lund, Kosan Gas
Annoncesalg
Udkommer i uge 50 - 2019
27.2, 2.5., 25.9. og 13.12.
Jan K. Jensen, DGC, formand
Rosendahls Mediaservice
Materiale til næste nr. sendes til
Poul Erik Pedersen, Biogasbranchen
Niels Hass
redaktion@gasenergi.dk
Tim Smidemann, Nature Energy
tlf. 7610 1156
senest mandag 18.11.2019.
Forsidefoto: Det tyske trafikselskab RMV har bestilt 27 brinttog. Foto: Alstom
4
GASenergi • Nr. 3 • 2019
Næste nr. af GASenergi
nh@rosendahls.dk
4-STJERNET BELIGGENHED MIDT I DEN SMUKKESTE NATUR
NYHED! August 2019
Danmarks mest naturinspirerede konferencesal Den nye Vingsal bliver fleksibelt indrettet med mulighed for opdeling i to eller tre mindre sale eller et stort rum med plads til ca. 800 personer afhængig af opstilling.
Desuden indrettes der i forbindelse med salen attraktive pauseområder, og de tilhørende grupperum opgraderes, så behovet for udenomsplads opfyldes.
Den nye konferencesal er klar til brug i august 2019 og indrettes med det nyeste indenfor AV-udstyr og en flytbar teleskoptribune med 257 pladser, der kan ændre størrelse efter behov.
De store glaspartier giver en flot udsigt til den smukke natur, og gode muligheder for at nyde en pause i frisk luft. Læs mere på vingsted.dk
Kontakt Brian Runge allerede i dag og hør mere på 7620 2568 eller 2015 0018.
Fakta Vingsted 2 haller til 1.500 personer 30 mødelokaler 187 værelser og 544 senge 2 restauranter til i alt 650 personer Mere end 500 gratis p-pladser Uanede aktivitetsmuligheder
Fakta Vingsal Vingsalen, 770 m2 770 pers. Biograf/ 540 pers. Skolebord Vingsal 3, 217m2 180 pers. Biograf/ 120 pers. Skolebord Vingsal 2, 217m2 180 pers. Biograf/ 120 pers. Skolebord Vingsal 1, 332m2 400 pers. Biograf/ 300 pers. Skolebord
Vingsal 3
Vingsal 2
Vingsal 1
KORT NYT
Verdens største flåde af brinttog Trafikselskabet RMV, der opererer i den tyske delstat Hessen, har bestilt 27 brinttog af typen Coradia iLint fra franske Alstom. Ud over togene skal Alstrom også levere brint samt stå for vedligeholdelse og reservekapacitet de næste 25 år. De mange nye brinttog skal være klar til drift til vinterkøreplanen 2022. Den samlede ordre udgør en værdi på omkring 500 millioner euro eller godt 3,7 milliarder kroner.
Ny direktør Ole Kalør blev før sommerferien udnævnt til administrerende direktør for HMN GasNet og Dansk Gas Distribution og er administrerende direktør for det nye samlede gasdistributionsselskab, som går på vingerne den 1. oktober. Ole Kalør er 58 år og bor sammen med sin kone og to drenge på 16 og 19 år i Trørød. Ole er Cand.Merc.Aud og har en E*MBA-grad. Efter en årrække som revisor og konsulent har han været økonomidirektør og administrerende direktør i en række virksomheder. Han har bl.a. arbejdet for NCC Roads AB, HP Danmark ApS og senest Johannes Fog A/S.
6
GASenergi • Nr. 3 • 2019
Delstaten støtter projektet med 40 procent, hvilket svarer til de ekstra omkostninger, der er ved at bruge brint i stedet for diesel. ”I Hessen findes der fortsat mange dieseldrevne tog, da der mangler køreledninger, og her er brinttog et oplagt alternativ til dyr elektrificering,” siger Hessens transportminister, Tarek Al-Wazir. Han ser frem til, at støj og dieselos fra de gamle tog nu forsvinder til fordel for støjsvage
Foto: Alstom
brinttog, der kun udleder vanddamp, ligesom han ser store perspektiver i, at brint kan være med til at gøre transportsektoren klimavenlig. I Hessen er transportsektoren nemlig ansvarlig for en tredjedel af udledningen af drivhusgasser, så der er nok at tage fat på.
Brint er del af det nye Horizon Europe program Brint skal have et selvstændigt støtteprogram inden for det nye forskningsprogram Framework Progamme Horizon Europe. Det er EU-Kommissionen og EuropaParlamentet blevet enige om. Det betyder, at brint og brændselsceller fremover får mere opmærksomhed fra EU, hvilket vil åbne op for endnu bedre muligheder for at få brintteknologien integreret i den grønne omstilling.
FREMTIDENS
SMARTE LØSNINGER Den smarte netstation
Automatisering af elnettet
Industriel konstruktion
Lavspændingsfordeling
Konceptløsninger til fremtidens store elektriske installationer
Moderne teknologi og høj fleksibilitet til unikke løsninger
Bevist teknologi, der er tilpasset morgendagens behov
Enkelhed i funktionalitetsopgradering
Læs mere om fremtidens smarte løsninger på holtab.se
TEMA: BRINT I ENERGISYSTEMET
Skal der varedeklaration på grøn brint? Brint er det første element i det periodiske system og det mest udbredte atom i universet. Brint står også til at blive en vigtig grøn gas i den grønne omstilling. Men hvor grøn er brint, når det kommer til stykket?
Martin Hartvig Gassystemudvikling, Energinet mhr@energinetdk
bemærkes, at 12 vol-% svarer til, at brint udgør 4 % af blandingsgassens energi).
PtX med biogas og brint Brint (H2) produceres i dag næsten udelukkende fra naturgas, olie og kul. Brint kan eksempelvis skilles ud af metan i naturgas med steam reforming, således at metanen omdannes til CO2 og brint. Brinten er i sig selv kulstoffri, men produktionen forårsager udledning af fossil CO2.
Grøn brint Processen fungerer naturligvis også på biobaserede, og dermed CO2neutrale, brændsler. Det er imidlertid en dyr vej, og i en fossilfri verden bliver kulstof en mangelvare i forhold til at producere brændsler til alt, der ikke kan direkte elektrificeres (40-50 % af verdens energiforbrug). Når brint (H2) i sig selv er kulstoffrit vil en kulstoffri produktionsvej være fordelagtig. Et af svarene er elektrolyse, hvor vand spaltes til brint og ilt. Når den strøm, der anvendes, kommer fra eksempelvis sol eller vind, har vi en grøn elektrobaseret brint. Processen benævnes også PtH2 og er det mest simple Power-to-X-(PtX)-produkt. Brint kan iblandes naturgassen, og i vores nabolande er der steder, hvor op til 12 vol-% brint er tilladt (det
8
GASenergi • Nr. 3 • 2019
Biogas består af 60 % metan og 40 % CO2. Inden biogas kommer på nettet, opgraderes den til biometan, hvorved kemisk rent CO2 ventileres til atmosfæren. Det er ikke et problem, da der er tale om biobaseret CO2, som i løbet af det næste år vil blive optaget i kornmarkernes fotosyntese. Men det ville være smartere at konvertere den rene CO2 til et grønt brændsel, således at kulstoffet genanvendes, og manglen på kulstof reduceres. Det kan fx ske via metanisering, hvor CO2 og H2 kombineres til metan (CH4) og vand. Denne metan kaldes for metaniseret biogas eller elektrometan og kan tilføres gasnettet direkte ligesom biometan.
Papirarbejdet Såfremt der ingen varedeklaration er for grønne gasser, vil deres salgsværdi være den samme som for naturgas, hvilket ikke hænger sammen, da produktionsomkostninger for grønne gasser er højere. I dag udsteder Energinet certifikater for biometan, hvilket sikrer en højere handelsværdi, samt at forbruget af dem kan tælles som VE i fx transportsektoren. EU’s nye
VE-direktiv betyder, at disse fremover vil blive til oprindelsesgarantier (som på elmarkedet), da der ønskes en ensartet tilgang til deklarationer uagtet energimedie. I dag findes der ikke oprindelsesgarantier for metaniseret biogas, men Energinet arbejder på at udvikle disse, da det ses som et oplagt første sted for PtX-anlæg. Disse garantier er dog mere komplicerede af to årsager: 1) Der konverteres mellem el- og gassystemet, og 2) EU’s VE-direktiv, som lægger op til en del yderligere krav, hvis brændslet skal kunne bruges i transportsektoren; fx ift. samtidighed mellem en vindmølles produktion og elektrolyseenhedens forbrug. Disse krav skal være med til at løse fleksibilitetsudfordringen i elsystemet og sikre, at der i EU ikke opstår en situation, hvor der i praksis produceres brint til transportsektoren ud fra el produceret på fx kul. Energinet arbejder med at løse disse udfordringer og med at skabe et oprindelsesgarantisystem, der kan opfylde EU’s krav og dermed godkendes af myndighederne.
Data
PtG Electricity GOs
RE GAS GOs Electricity
PtH2
H2 Methanated biogas
CO2 Biomethane
Biomethane
Metaniseret biogas på et biogasanlæg produceres ved, at der med elektrolyse produceres H2, der kombineres med CO2 til CH4. Den grønne værdi dokumenteres med en VE-gas-oprindelsesgaranti (GO: Guarantee of Origin). En del af energien kommer fra el-oprindelsesgarantier, som skal annulleres for at sikre, at den grønne værdi ikke tælles dobbelt.
GASLAGER
ENE RG I
Produktion og forbrug af grøn gas kræver et gasnet, et marked (begge sammen med naturgassen) samt et separat certifikatmarked, hvor oprindelsesgarantierne handles.
MARKED
GASMARKED GASNET
BIOGASPRODUCENT
FORBRUGER
OPR
IND
CERTIFIKATMARKED
EL SE ENERGINET CERTIFIKAT SYSTEM
GASenergi • Nr. 3 • 2019
9
BALTIC PIPE
Baltic Pipes VVMtilladelse og landsplandirektiv er i hus Lettelse og glæde har bredt sig i Baltic Pipe-projektet. Inden sommerferien kom nyheden om, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) som én af sine allerførste handlinger havde offentliggjort landsplandirektiv for Baltic Pipe, som skal forbinde gassystemerne i Norge, Danmark og Polen. Projektet udføres i samarbejde mellem Energinet og polske GAZ-SYSTEM. Tekst Dorte G. Kristiansen Energinet dgk@energinet.dk
Med landsplandirektivet i hus er de fleste af de afgørende tilladelser hjemme, så gasledningen som planlagt kan være klar til drift den 1. oktober 2022. Nogle af de første aktiviteter, der bliver synlige for offentligheden, er de arkæologiske forundersøgelser, som efter sommerferien er begyndt langs strækningen på Sjælland.
10
GASenergi • Nr. 3 • 2019
VVM-tilladelse for anlægsarbejder på land Landsplandirektivet var en forudsætning for, at Miljøstyrelsen 12. juli kunne udstede VVM-tilladelse for anlægsarbejderne på land. Herefter kan Energinet gå i gang med at indhente tilladelser og dispensationer hos de 13 kommuner, som projektet går igennem fra vest til øst. Landsplandirektivet reserverer arealer på land til gasledningen – fra Houstrup strand på Jyllands vestkyst til Faxe på Sydøstsjælland – og til anlæggene i Nybro og Everdrup.
I Nybro ved Varde skal gasbehandlingsanlægget udvides, og i Everdrup på Sydsjælland skal der anlægges en ny kompressorstation. Sammen med en miljøvurdering har forslaget til landsplandirektiv været i 2. offentlige høring fra 15. februar til 12. april i år.
Årets Gaskonference
2019
14. november Hotel Scandic Sydhavnen København
TEMA: GASSENS ROLLE I ET INTELLIGENT ENERGISAMFUND Internationalt syn på gassens rolle
Gassens rolle i det danske intelligente energisamfund
10.00
Velkomst ved formanden for Dansk Gas forening
10.10
Biogas and the French grid, L’AFG - Association francaise du gaz
10.30
Hydrogen – Hype or reality? Dr. Sebastian Lührs, Director Corporate Development, Avacon AG
10.50
Hvad sker der i Nordsøen – herunder Tyrafeltet Amin Abouardini, Commercial Advisor, TOTAL E&P Danmark
11.10
Gas for mobility and the development within Northern Europe Dr. Timm Kehler, CEO/General Director, Zukunft ERDGAS e.V.
11.30
Gassens rolle i et klimanøytralt Europa Thina Saltvedt, Chief Analyst Sustainable Finance, Nordea Bank
13.00 Debat
De grønne gasser – status, muligheder og udfordringer Thomas Egebo, CEO, Energinet Gasforbrug i fremtiden Tine Roed, direktør, Dansk Industri Det rene gas – hvad betyder fossilfrihed for gaskunderne Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi Forskningens bud på gassens rolle i den grønne omstilling Katrine Krogh Andersen, Forskningsdekan, Danmarks Tekniske Universitet
Danske fyrtårne
15.45
P2X in Action – Denmark as a frontrunner Christopher Donald Sorensen, Commercial Director, GreenLab Skive
16.10
PlasticToLiquid (PtL), en teknologi hvor affaldsplastik genanvendes til syntetiske produkter som brændstof til transportsektoren Rasmus Hvid Kærsgaard, Plant Director, Quantafuel
16.35
Gasteknologi 2020+ Thea Larsen, CEO, Dansk Gasteknisk Center
16.55
Fremtidens grønne flybrændstof er lavet med gas som råvare Henrik Wenzel, Head of Centre, Syddansk Universitet
17.20
Gasdistribution i Danmark, Ole Kalør, CEO, HMN og DGD
TEMA: BRINT I ENERGISYSTEMET
Nordsøens energiø kan blive vejen frem for et grønt eventyr North Sea Wind Power Hub er det officielle navn, men blandt medarbejderne i Energinet er kælenavnet ”ønskeøen” taget i brug. Øen kan samle energien fra vindmølleparker og levere grøn energi til landene i Nordsøområdet.
Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk & Energinet
Energinet er den danske partner i det internationale konsortium bag North Sea Wind Hub (NSWPH), der består af i alt fem partnere fra lande, der støder op til Nordsøen. I første omgang har konsortiet undersøgt, hvordan den ideelle energiø kan se ud, og hvordan den bedst placeres. Det fortalte Tine Lindgren, chefingeniør i Energinet, på Gastekniske Dage i maj. Her fortalte Tine Lindgren også, at etableringsomkostningerne for de fire placeringer, konsortiet har undersøgt, ligger på mellem 11 og 30 milliarder euro. Hun understregede, at der er tale om foreløbige beregninger, og at det vel at mærke er prisen for én enkelt ø, inklusive infrastruktur på øen og ilandføring af energien. På trods af de betydelige investeringer forventer konsortiet
12
GASenergi • Nr. 3 • 2019
bag North Sea Wind Power Hub, at konceptet vil kunne reducere omkostningerne ved at hente vindenergien ind fra Nordsøen med omkring ti procent. I juli fremlagde partnerne i North Sea Wind Power Hub så resultater-
ne af projektets vurderingsfase. Konklusionen var, at de foreløbige resultater bekræfter, at det foreslåede koncept er teknisk og økonomisk muligt, og at serier af mindre energiøer er den mest effektive vej.
Opsummering af vigtige resultater • Den første energiø vil sandsynligvis blive elektrisk forbundet til land med mulighed for P2G på land for at tilføre fleksibilitet til energisystemet. Projektet kan stå færdigt i starten af 2030’erne. • Ifølge alle internationale undersøgelser og scenarier er den nuværende udrulningshastighed på 2 GW havvind utilstrækkelig for at nå målene i Paris-aftalen. For at udnytte det fulde potentiale bør der stræbes efter 7 GW om året. • Det store vindpotentiale i Nordsøen gør, at det er muligt at etablere 180 GW frem mod 2045 ved hjælp af konsortiets tilgang. • Der er brug for øjeblikkelig handling i forhold til at aftale, hvordan bæredygtig energi fra havvind skal udvikles efter 2030. • Anvendelsen af P2G i sammenkobling med andre sektorer vil være til gavn for det samlede energisystem.
Visualisering af konceptet med energiøer, der gør udrulning af havvind i storskala i Nordsøen mulig. Illustration: Energinet
GASTEKNISKE DAGE
Frivilligt måleprogram for metantab Biogasbranchens frivillige måleprogram for metantab dokumenterer, at biogas- og opgraderingsanlæg nærmer sig branchens mål for 2020 om et samlet tab på højst 1 pct. Tekst Bruno Sander Nielsen Biogasbranchen bsn@biogas.dk
Et biogasanlæg er et effektivt klimaredskab. Afgasning af husdyrgødning reducerer udslippet af metan fra gyllen med op til 70 pct., og når den opsamlede metan fortrænger fossil energi, opnås en samlet reduktion i udslippet af drivhusgasser på op til 200 pct. Hvis der tabes metan fra biogaseller opgraderingsanlæg, reduceres klimagevinsten. Det giver samtidig et økonomisk tab for anlægget. Derfor har der været stor opbakning blandt de husdyrgødningsbaserede
Akkumuleret biogasproduktion og metantab i biogasanlæg, der har kvantificeret metantabet. Figuren skal læses med tidslinjen fra venstre mod højre. På venstre akse aflæses den kumulative biogasproduktion i de målte anlæg. På højre akse aflæses det kumulative vægtede procentvise metantab.
14
GASenergi • Nr. 3 • 2019
biogasanlæg til Biogasbranchens frivillige måleprogram for metantab. Det frivillige måleprogram består af flere elementer: 1. Etablering af egenkontrolprogram med indarbejdning af rutiner til forebyggelse af udslip. 2. Lækagesøgning til identifikation af kilder til metantab. 3. Kvantificering af metantab. Egenkontrolprogram og lækagesøgning er direkte brugbare redskaber for driftsledelsen i dagligdagen. Derimod har kvantificeringerne af tab primært interesse for branchen som helhed, herunder i forhold til at sikre den fortsatte politiske opbakning til biogas, og for myndighedernes drivhusgasopgørelser.
Branchen nærmer sig 1 pct. tab Efter en lidt langsom opstart kom der i første halvdel af 2018 for alvor fart i kvantificeringerne af metantab, ikke mindst fordi der kom flere målefirmaer på markedet. De hidtidige målinger fremgår af figuren. Metantabet er dokumenteret på anlæg, der producerer cirka 150 mio. Nm3 metan, hvilket svarer til ca. halvdelen af biogasproduktionen i 2018. Det aktuelle samlede tab er ca. 1,1 pct. og nærmer sig dermed det mål, Biogasbranchen opstillede i 2017 om, at tabet i 2020 maksimalt er 1 pct. Ved at branchen tog ansvar og indgik en aftale med ministeriet om at igangsætte det frivillige målepro-
gram, er der opnået langt hurtigere resultater, end det havde været muligt, hvis det skulle have været indført via miljøgodkendelserne. Programmet har peget på kilder til risiko for metantab og tiltag til at gøre noget ved det. Blandt de identificerede kilder er fortanke og efterlagertanke uden gasopsamling. I starten af programmet fandtes de lettere fokuspunkter som vakuumventiler, rørgennemføringer m.v. samt de teknologiafhængige, herunder opgraderingsteknologi.
Energistyrelsens kommende måleprogram Som det fremgår af figuren, gik kvantificeringerne i stå i juli 2018,
hvor dagbladet Politiken lækkede regeringens foreløbige og fortrolige overvejelser om klimatiltag, herunder en målrettet indsats, der skal mindske metanudslippet fra danske biogasanlæg. Det blev en del af finansloven for 2019, som blev vedtaget i november 2018, hvor der blev afsat 2 gange 5 mio. kr. til indsatsen i 2019 og 2020 samt 3 gange 10 mio. kr. til delvis finansiering af tilskuddet til den biogas, som forventes ikke at gå tabt. Energistyrelsen har efter udbud tegnet kontrakt med Rambøll, der i samarbejde med Force, DTU og Teknologisk Institut skal varetage de to delelementer af opgaven. En biogasteknisk konsulent skal
opbygge og udbrede viden om forebyggelse, herunder udarbejdelse af egenkontrolprogrammer, beskrive tiltag til reduktion, vejlede i valg af teknologier samt udarbejde vejledningsmateriale. En måleteknisk konsulent skal gennemføre lækagesporing og kvantificering samt udvikle og kvalitetssikre målemetoder. De enkelte anlæg kan selv vælge firma til at stå for egenkontrolprogrammer og målinger blandt godkendte leverandører. Ud over de husdyrgødningsbaserede biogasanlæg, som deltog i det frivillige måleprogram, omfatter Energistyrelsens program også renseanlæg.
Hvis der bliver tabt metan fra biogasnlæg, bliver klimagevinsten mindre, og det giver et økonomisk tab for anlægget. Her ses biogasanlægget ved Bevtoft. Foto: Bruno Sander Nielsen
GASenergi • Nr. 3 • 2019
15
TYRA-FELTERNE
Tyra er midlertidigt lukket – og hvad så nu? Maskinrummet er efterset, tandhjulene smurt, reservedelene købt hjem, og der har været gang i forandringskommunikationen med gasmarkedets aktører, myndigheder, gaslageret og de tyske og svenske naboer. Tekst Dorte G. Kristiansen Energinet dgk@energinet.dk
Den 19. september stoppede gasforsyningen til Danmark fra Tyrafelterne i Nordsøen. Det betyder, at gasforsyningssikkerheden for første gang bliver afhængig af, at der er gas nok på lager og af import af gas fra udlandet. Det er Energinet Gas TSO’s ansvar at varetage forsyningssikkerheden ved at stille tilstrækkelig kapacitet til rådighed i det danske gassystem, overvåge forsyningssituationen og informere myndigheder og markedsaktører.
Kompressorstationen i Egtved får en central rolle for gassen fra Tyskland Egtved kompressorstation består af fire units med hver en kapacitet på 350.000 m3/timen (4.245.500 kWh/h). Der skal anvendes to units til at
16
GASenergi • Nr. 3 • 2019
understøtte kapaciteten fra Tyskland. Derudover kan det i tilfælde af højt udtræk fra Lille Torup Gaslager være nødvendigt at anvende en unit i Egtved til at understøtte udtrækket fra gaslageret. Når og hvis en unit skal vedligeholdes, har Energinet nu sat rammer for, hvornår og hvor længe der må tages en unit ud til vedligehold. Derudover er der anskaffet en række kritiske reservedele ud over de eksisterende.
Der bliver ekstra fokus på, at markedet holder gasbalancen de kommende år Energinet understøtter anvendelse af infrastrukturen gennem markedsregler. Eksempelvis har Energinet indført 3 ændringer til det kommercielle balancesystem: 1. Prisloft/bund for ubalancepriser er fjernet, så priserne kan udvikle sig frit i forhold til forsyningssituationen. 2. Der er indført højere gebyr for de markedsaktører, der medvirker til, at systemet er i ubalance i slutningen af gasdøgnet.
3. Der bliver brugt en ny prisformel, der gør det dyrere for markedsaktører i negativ ubalance i en nødforsyningssituation. Det skal få dem til at foretage de rette dispositioner for at undgå en nødforsyningssituation.
Fortsat tæt samarbejde med gaslager og markedsaktører Energinet holder sig løbende orienteret med øget markedsovervågning, så markedstendenserne ikke kommer som en overraskelse de kommende år, hvor gassystemet ellers kunne blive udfordret. Gaslagrene får en væsentlig rolle at spille de kommende år, hvilket også gør, at samarbejdet med Gas Storage Denmark har været tæt og vil fortsætte med at være det. For at sikre tilstrækkelig kapacitet på en kold dag i nødsituationer har Gas Storage Denmark foretaget en mindre investering og udvidet kapaciteten på gaslageret i Lille Torup, så der kan trækkes mere gas ud af lageret.
Foto: Total Danmark
Ro i maven det første år – hvordan ser det ud de kommende år?
Kapacitetssituation fra Tyskland til Danmark 6000000
Den 1. juli blev der afholdt årsauktioner for gaskapacitet på handelsplatformen for gaskapaciteter i Europa – PRISMA. Kapaciteten fra Tyskland til Danmark på grænsepunktet Ellund blev udbudt for de 3 år, hvor Tyra-platformen genopbygges, og Danmark bliver afhængig af gas sydfra. Resultatet af auktionerne for kapacitet mellem Gasunie Deutschland og Energinet var positivt, da der var overefterspørgsel på den udbudte mængde, og al kapaciteten endte med at blive solgt. Alt i alt går Energinet tiden uden gas fra Tyra i møde med ro i maven, fordi der er tilstrækkelig kapacitet til rådighed i gassystemet, og fordi markedsaktørerne har budt ind, så der kan komme den fornødne gas til Danmark og ud til de danske og svenske forbrugere de kommende år.
5000000 4000000 3000000 2000000 1000000 0
Gasår 19/20
Gasår 20/21
Solgt i alt efter auktion 1. juli 2019
Gasår 21/22 Ledig kapacitet
Ca. 80 % af den samlede kapacitet fra Tyskland mod Danmark er nu solgt til markedsaktørerne for gasår 1 og 2 (ca. 4 GWh/h ud af ca. 5 GWh/h, se også graf). Den resterende kapacitet på 1 GWh/h udgøres dels af den kapacitet, som man som TSO er lovbundet til at holde tilbage til korte kontrakter (10 %), samt af kapacitet hos den anden tyske TSO ved Ellund, Open Grid Europe, som fortsat har ledig kapacitet til rådighed. For år 3 er i alt ca. 1,5 GWh/h ledigt hos de 2 TSO’er.
Vi er din vigtigste komponent inden for energigas. Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg. Du er velkommen til at kontakte os for de rigtige komponenter. Vi kan opfylde dine behov.
Regulatorer, gasmålere
Slam shut valves
Fakler
Højtryksregulatorer
Filtre, varmevekslere
Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se Euromekanik_19-4203 GasEnergi 175x124_annons.indd 1
2019-04-05 16:36
PORTRÆT
Vaskeægte biogasentusiast modtager Gasprisen 2019 Da Gasprisen 2019 blev uddelt ved Gastekniske Dage, var det Frank Rosager, direktør for Biogasbranchen, og hans store arbejde med biogas og klimaproblematikken, der blev hædret. Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk
Klimaaktivist kan man måske ikke ligefrem kalde ham, men klimaproblematikken har interesseret Frank Rosager siden studietiden. Alligevel blev direktøren for Biogasbranchen overrasket, da han blev klar over,
18
GASenergi • Nr. 3 • 2017 2019
det var ham, der var udvalgt til at modtage Gasprisen 2019. ”Det havde jeg ikke lige set komme, fordi der er så mange, der gør et stort stykke arbejde, og så går jeg heller ikke til hverdag og tænker over, at der er en Gaspris. Men det er dejligt at blive påskønnet for sin indsats,” siger prismodtageren. Gasprisen var netop en anerkendelse af Frank Rosagers arbejde med
udbredelsen af den grønne gas. En sag, som har optaget ham lige siden studietiden. I sin begrundelse for at Frank Rosager skulle være prismodtager i år, skriver bestyrelsen for Dansk Gas Forening bl.a.: Frank Rosager har i en årrække arbejdet for udbredelsen af grønne gasser, og dermed understøttelse af hele gassystemet (…) Frank gør en utrættelig indsats for at sikre
gode vilkår for branchen, og han er samtidig meget opmærksom på at inddrage alle dele af værdikæden i sine overvejelser (…)
Mangeårig interesse for klimaet Frank startede allerede med at arbejde med klimaproblematikken i studietiden i starten af 1980’erne inspireret af Gro Harlem Brundtland (tidligere norsk statsminister red.) og hans første job i 1985 var at lave de første biogasfællesanlæg i Danmark. Da Frank blev færdiguddannet som civilingeniør i 1985, var der enkelte, der troede på biogas som en vedvarende energikilde, men ifølge Frank slet ikke i det omfang, vi ser nu og er på vej til at opnå. Franks uddannelse bestod af en blanding af termiske og elektriske emner og en energiplanlægningsoverbygning med cost-benefit-analyser, infrastruktur osv. Han var særligt fokuseret på energiplanlægningen. Specialet blev lavet sammen med Henrik Lund, nuværende professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Efter de to studiekammeraters faglige veje gik i forskellige retninger, har Fransk Rosager dog bevaret en tilknytning til universitetsverdenen og forskningen, fordi han stort set lige siden har været censor i energisystemanalyse på Aalborg Universitet. ”Jeg har eksamen med specialestuderende hvert år, og så følger man jo også med i det mere teoretiske.”
leverede han en lang række forskellige energianlæg. Det var både de naturgasfyrede kraftvarmeværker ude på fjernvarmeværkerne og ”barmarksprojekter”, hvor hele ledningsnettet var med. Der var altid tale om totalentrepriser, og Frank var med til at bygge anlæg i 15-20 forskellige lande. På et tidspunkt søgte HMN Naturgas en planlægningschef. ”Den stilling blev jeg meget interesseret i, og jeg søgte den, og jeg fik den.” Det var i starten af 2014, hvor Frank i en længere periode havde været meget optaget af den grønne omstilling. Det blev dog kun til ca. fire år i stillingen, for pludselig bød muligheden sig for at blive direktør i Biogasbranchen; en stilling, flere opfordrede ham til at søge. Og 1. januar 2018 tiltrådte han. Livet som direktør i Biogasbranchen har ikke betydet mindre travlhed. ”Der bliver hurtigt travlt, når man går op i tingene,” forklarer Frank med et smil. Foreningen arbejder til stadighed hårdt på at få gjort politikerne bevidste om gassens muligheder og formåen i den grønne omstilling og dens potentiale til at spille sammen med andre energiformer. ”Biogasområdet kan ikke undvære gassystemet, og gassystemet har også fuldstændig brug for, at der sker en grøn omstilling for at kunne overleve politisk,” slår Frank fast.
stop for støtte fra den eksisterende støtteordning,” fortæller Frank og fortsætter: ”Det har vi kæmpet meget med. I hovedtræk er vi tilfredse med indholdet i udmøntningen, her har man faktisk lyttet rigtig meget til os, så på den måde er der meget lydhørhed hos Energistyrelsen og i Energi-, klima- og miljøministeriet. Vi syntes dog, at det var for markant, da man greb ind 8. februar, men det lykkedes os jo heldigvis at få det justeret.” På spørgsmålet om, hvorvidt det var en tilfredsstillende justering, lyder svaret: ”Jo, man kan jo altid ønske sig det bedre, og der er fortsat langt til, at al gassen er grøn.”
BLÅ BOG Frank Rosager er uddannet civilingeniør i 1985 fra Aalborg Universitet. 60 år, gift og far til tre voksne børn. En datter på 20 år og to sønner på hhv. 27 og 31 år. Farfar til to børnebørn på 6 og 9 år. Bosat i Aalborg, men arbejder 3-4 dage om ugen i København. Kører på mountainbike, så meget tiden tillader det.
Travlheden er der altid Karrieren Da Frank blev færdig som civilingeniør, fik han arbejde i firmaet Landsby Energi. Firmaet lavede projektudvikling og byggede fællesanlæg. ”Vi udviklede projekterne og styrede dem igennem som totalentreprenører,” fortæller Frank. I de 27 år Frank var i Landsby Energi, der senere blev til Xergi,
I foråret 2019 skulle energiaftalen udmøntes, og det gav yderligere travlhed. ”Når det er her og nu, man har en chance for at påvirke noget, så skal man være 100 % til stede, og derfor bliver der fuldt tryk på. Vi var egentlig rimelig tilfredse med det, vi fik ud af energiaftalen, men med udmøntningen så kom der et forceret
GASenergi • Nr. 3 • 2019
19
KORT NYT
Sådan står det til med grøn gas i nettet Mere og mere grøn gas i det danske gasnet
30 procent grøn gas i 2023 Anlæggene producerer biogas hver eneste dag. På nuværende tidspunkt er det lige over 10 % af gassen i gassystemet, der udgøres af grøn biogas. Med de biogasopgraderingsanlæg, der allerede er i drift, og de anlæg, der har indgået aftale
Der er nu tilsluttet mere end 33 biogasanlæg på gassystemet, og flere af dem er i gang med at udvide kapaciteten. Det er en spændende udvikling, der betyder, at den grønne omstilling af det danske gassystem er i fuld gang.
om tilslutning til gasnettet, forventer Dansk Gas Distribution og HMN, at ca. 30 % af gassen i det danske gasnet allerede i 2023 kommer fra opgraderet biogas.
Skagen Hirtshals Hjørring
Frederikshavn
I drift
Sæby
I drift og under udvidelse
Brønderslev
Under etablering
Nørre Sundby
Tilsluttet transmissionsnettet
Aalborg
Thisted
Løgstør
Nykøbing Mors
Hadsund Hobro
Skive
Struer
Lemvig
Viborg Bjerringbro
Grenå
Randers
Holstebro Herning Ikast
Ringkøbing
Ebeltoft
Silkeborg
Frederikssund
Odder
Horsens Grindsted Billund
Nykøbing Sjælland
Skanderborg
Brande
Skjern
Helsingør
Aarhus
Vejle
Roskilde Bogense
Vejen
Ribe
København
Fredericia
Varde
Esbjerg
Holbæk
Kalundborg
Hillerød
Kolding
Vojens
Kerteminde
Middelfart
Odense
Korsør
Næstved
Nyborg
Assens Haderslev
Sorø Ringsted
Slagelse
Faaborg
Svendborg
Køge Haslev
Vordingborg
Aabenraa
Tønder
20
GASenergi • Nr. 3 • 2019
Sønderborg
Rudkøbing Nakskov
Sakskøbing Nykøbing Falster Maribo
Styrk din karriere med en ledelsesuddannelse Bliv en mere værdifuld medarbejder med kompetencegivende tekniske uddannelser.
EN TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE styrker dit lederskab, dit økonomiske overblik og din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, driftssikkerhed og optimering. Lær at organisere og lede vedligeholdelsesopgaver inden for energiteknologi, implementere strategier og analysere forbedringsteknikker, og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab. VI TILBYDER TO DIPLOMUDDANNELSER i henholdsvis vedligehold og energi. Desuden tilbyder vi en række kompetencegivende moduler, som kan stå alene eller indgå i diplomuddannelsen – eksempelvis Miljø og energiledelse. VORES POPULÆRE VALGFAG ASSET MANAGEMENT giver dig forståelse for den nye ISO 55001-standard. Bliv fortrolig med forskellige vedligeholdssystemer og lær at foretage risikoanalyse og audit samt planlægge drift og vedligehold over livstid. Asset Management er værdiskabende og efterspørges i stigende grad af både offentlige og private virksomheder inden for energisektoren.
Læs mere og tilmeld dig nu på www.fms.dk
Find vejen frem VIA University College Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546
Teknisk diplomuddannelse i energi og miljø • Teknisk diplomuddannelse i vedligehold
TEMA: BRINT I ENERGISYSTEMET
Ballard Power Systems vokser i Europa 2019 har allerede været et begivenhedsrigt år for Ballard Power Systems Europe A/S (Ballard Europe) i Hobro. Den canadiskejede producent af brændselscellesystemer fra Hobro har således annonceret en række nye tiltag i 2019. Det drejer sig bl.a. om introduktionen af et nyt brændselscellemodul under navnet FCmoveTM, annonceringen af ”Maritime Center of Excellence” og Ballard Europes deltagelse i H2busEurope, et projekt med planer om at sende 1000 brintbusser på vejene, herunder 200 i henholdsvis Danmark, Storbritannien og Letland.
Tekst Søren Winther Nielsen Ballard swn@ballardeurope.com
tet H2BusEurope er planlagt til at ramme vejene i Danmark, Storbritannien og Letland i løbet af de næste fire år. Projektet inkluderer 1000 busser og har modtaget økonomisk
støttet fra EU-initiativet Connecting Europe Facility (CEF). Konsortiet bag projektet inkluderer bl.a. danske Everfuel, norske Nel Hydrogen og britiske Wright Bus og selvfølgelig
Nyt brændselscellemodul præsenteret under navnet FCmoveTM Ballard introducerede i år et nyt brændselscellemodul under navnet FCmoveTM, hvilket er ottende generation af Ballards brændselscellemoduler. Modulet bygger på 40 års erfaring med udvikling og drift af brændselscellemoduler. Ballard Europes administrerende direktør, Jesper Themsen, fortæller: ”FCmoveTM har forbedret levetid og energitæthed sammenlignet med dets forgængere, og så kan den fungere under mere ekstreme forhold - for eksempel kulde - end tidligere generationer. Med det nye modul har vi opnået en reduktion på 35 % af produktets ”total cost of owership”, hvilket er et vigtigt skridt frem mod kommerciel succes for vores teknologi”. FCmoveTM-modulet skal bl.a. bruges i de busser, som gennem projek-
22
GASenergi • Nr. 3 • 2019
Det er den britiske busproducent Wright Bus, der skal levere busserne til H2BusEurope-projektet.
Ballards nye Maritime Center of Excellence kommer til at ligge ved CEMTEC i Hobro.
Ballard Europe. Med projektet stræber vi efter en pris på under €375.000 pr. bus, en brintpris mellem €5 - €7 pr. kg og serviceomkostninger på €0,30 pr. kilometer.
Styrket fokus på det maritime marked Men det er ikke kun den tunge transport på land, som kigger i retning af brændselsceller; også den maritime sektor er ved at få øjnene op for brændselscelleløsninger. Det er i høj grad stigende krav om nul-emissionsløsninger til søs, der har sat gang i den maritime sektors interesse. På baggrund af den stigende interesse annoncerede Ballard i starten af april etableringen af et ”Maritime Center of Excellence” i Hobro. Centeret skal fungere som udviklings- og produktionscenter til et nyt maritimt brændselscellemodul. Med en produktionskapacitet på 15 megawatt om året skal det nye produktionsanlæg producere Ballard Europes nye maritime 200 kilowatt brændselscellesystem. Det nye brændselscellesystem skal bl.a. bruges til at drive færger i Norge, hvor Ballard Europe skal levere to brændselscellesystemer til det norske færgerederi Norled. Norled
skal bygge to færger, hvoraf den ene er en del af det Fuel Cell and Hydrogen Joint Undertaking (FCH JU) -støttede projekt Flagships. Denne Norled-færge bliver udstyret med et 600 kilowatt brændselscellesystem og skal ydermere sejle på flydende brint. Den anden Norled-færge er finansieret lokalt Norge og bliver udstyret med et 400 kilowatt brændselscellesystem. Alle disse projekter er udtryk for den stigende interesse, som Ballard
oplever, for brint og brændselscelleløsninger i Europa. En udvikling, som Ballard Europes administrerende direktør, Jesper Themsen, forventer, vil fortsætte i fremtiden. ”Vi forventer, at det europæiske marked vil kunne generere en betydelig andel af vores totale indtægter i de kommende år. Vi forventer således, at det europæiske marked bliver stadigt mere vigtigt for os.”
Ballard introducerede i år et ny brændselscellemodul under navnet FCmoveTM.
GASenergi • Nr. 3 • 2019
23
KORT NYT
Ørsted får støtte til brintprojekt Energiselskabet Ørsted har sammen med to partnere – ITM Power og Element Energy – sikret sig støtte fra den britiske regering til projektet Gigastack, der skal undersøge potentialet for produktion af grøn brint i stor skala. Projektet vil blive ledet af engelske ITM Power, der har speciale i PEM-elektrolyse, hvor man i stedet for at bruge en brintdrevet brændselscelle til fremstilling af el vender processen om, så man i stedet bruger el til fremstilling af brint. Foto: Ørsted
Brinttaxaer på gaden i København 8 brinttaxaer er tidligere på året officielt lanceret i København. Efter lanceringen fik den tidligere transportminister, Ole Birk Olesen, den første tur i en brinttaxa tilbage til ministeriet. Transportministeren udtalte i forbindelse med turen: ”Det er ikke første gang, jeg kører i taxi, men jeg synes alligevel, denne tur er en ny første gang; fordi det er noget særligt at vide, at man kan køre i taxi midt inde i byen uden at forurene.” En tur i en brinttaxi koster det samme som i enhver anden taxa. Men da bilmodellen kun er til fire personer, kan der højst være tre passagerer. Foto: Pamela Juhl
Gaseksplosion i Helsingør En gaseksplosion jævnede den 1. september en indisk restaurant i Helsingør i Nordsjælland med jorden. Eksplosionen skete omkring klokken 23.45. Herefter begyndte anmeldelserne at strømme ind fra beboere i området, der havde hørt det høje brag og set den totalt ødelagte bygning. Der er ikke noget, der tyder på, at nogen er kommet til skade i forbindelse med den voldsomme eksplosion. Det var gasudslip fra en 11 liters gasflaske, der forårsagede eksplosionen.
Foto: Lars Johannesen
24
GASenergi • Nr. 3 • 2019
CUBS
CASALOGIC UTILIT BILLING SYSTEM
3. generations afregningssystem Vores mission er at hjælpe forsyningsvirksomheder med at accelerere digitaliseringen og dermed understøtte den grønne omstilling og en bedre kundeoplevelse. Vi styrker din forretning ved at erstatte manuelle processer og utidssvarende IT systemer med en moderne, automatiseret og integrerbar cloud løsning, som har kunden i fokus.
www.cubs.dk Tel. 7077 7060
GASTEKNISKE DAGE
Fortsat stigende interesse for Gastekniske Dage Gastekniske Dage 2019 kunne igen i år bryste sig af en stigning i deltagerantallet. Flere end 260 deltagere var på plads, da der blevet taget hul på konferencen sidst i maj. Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk
For 5. år i træk var Biogasbranchen med til at arrangere konferencen sammen med Dansk Gas Forening. Velkomsten i det fyldte auditorium stod formand for Dansk Forening Gas, Søren Hylleberg, og dernæst Foreningens Biogasbranchens faglige direktør, Bruno Sander, for. Herefter fulgte Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme, som talte om gassens rolle i fremtidens fjernvarmesystem, og til sidst overtog medlem af Klimarådet Poul Erik Morthorst med et indlæg om gassens rolle i den grønne omstilling. Derefter gik det ellers løs i de øvrige syv faglige spor på årets Gastekniske Dage. På konferencens program var blandt andre Marie Münster fra DTU. Hun holdt et indlæg om
26
GASenergi • Nr. 3 • 2017 2019
FutureGas-projektet. Hun kunne fortælle, at der hen over efteråret for alvor begynder at komme nogle resultater fra projektet, da FutureGas skal afsluttes i 2020. Helle Gottschalk Nygaard fra Dansk Gasteknisk Center stod for et indlæg om forskellige metoder til lækagesøgning på både biogasanlæg og i villakvarterer. Hun kunne bl.a. fortælle om, hvordan et forceret udslip af metan på en liter i minuttet kan måles både 200 og 400 meter væk. Med særligt måleudstyr og tilhørende målebil kan måleopgaver klares væsentligt hurtigere end tidligere. Poul Erik Morthorst, der talte som medlem af Klimarådet, sagde bl.a., at vi frem mod 2030 bliver nødt til at kridte skoene og gøre noget mere, hvis vi vil leve op til Parisaftalens mål. Han kunne fortælle, at Klimarådet har analyseret 20 såkaldte omstillingselementer, og på den
baggrund er man kommet frem til, at biogas i gasnettet og gas til tung transport er steder, hvor gassen kan bidrage til en markant reduktion af CO2-udslip. Og som han sagde: ”Sol og vind bliver mainstream i fremtiden, men der vil være huller, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Og der kommer gassen ind.” På Gastekniske Dage blev Årets Gaspris også uddelt. Denne gang blev det Frank Rosager, direktør for Foreningen Biogasbranchen, der modtog prisen og den tilhørende check på 15.000 kroner. Snakken gik flittigt i pauserne, og udstillingens mange forskellige produkter blev studeret med stor interesse. Næste arrangement i Dansk Gas Forening er Årets Gaskonference den 14. november i København.
GASenergi • Nr. 3 • 2019
27
TEMA: BRINT I ENERGISYSTEMET
PtX’ens ABC Den grønne omstilling spirer. Med nye ambitiøse, politiske klimamålsætninger er indsatsen på vej op i et nyt gear. Det er både glædeligt – og nødvendigt. Men i den grønne iver er det vigtigt at sikre, at indsatserne tænkes sammen i koordinerede strategier, der understøttes af de danske styrkepositioner. Det er afgørende, at de såkaldte Power-to-X-processer (PtX) rykkes op i skala, så vi bedst muligt kan udnytte den grønne vindmøllestrøm, holde omkostningerne lavest muligt og derfor ikke mindst bruge den eksisterende infrastruktur. Tekst: Tejs Lausten Jensen Brintbranchen tlj@brintbranchen.dk
28
GASenergi • Nr. 3 • 2017 2019
Brint er overalt – ikke bare i universet, men snart også i det danske energisystem. Vi ser en stigende politisk interesse og opbakning, det skyder op med brintprojekter overalt i Danmark, der er brinttaxaer på gaderne og 200 busser på vej. Helt store spillere som Ørsted har valgt at satse stærkt på storskalabrintproduktion i forbindelse med deres havvindprojekter, og sammen med en kraftig vækst hos både eksisterende og nye virksomheder på området er Danmark således godt på vej, men der er endnu meget at gøre.
For nyligt blev Danmarks hidtil største havvindmøllepark, Horns Rev 3, åbnet. Det er et godt og vigtigt skridt på vejen mod et bæredygtigt energisystem, men det er langt fra nok. Hvis vi skal nå målet om fossil uafhængighed, skal vi bruge meget mere vind. Det skal vi, fordi den grønne elproduktion ikke alene skal dække vores traditionelle elforbrug, der skal også produceres så megen el, at den kan konverteres og bruges i andre sektorer, hvor dekarboniseringen traditionelt har vist sig som en vanskelig øvelse.
Danmarks hidtil største havvindmøllepark, Horns Rev 3, er et godt og vigtigt skridt på vejen mod et bæredygtigt energisystem, men hvis vi skal nå målet om fossil uafhængighed, skal vi bruge meget mere vind.
Foto: Vattenfall
Gylden mulighed i den grønne omstilling Det gælder ikke mindst omstillingens store problembørn, transportog landbrugssektorerne, men også industrien. Og især i forhold til netop industrien er konverteringen af grøn el til gas afgørende. Industrien er i høj grad afhængig af gas i produktionen og vil fortsat være det, da konventionel elektrificering i disse processer er vanskelige. Gasnettet er en gave til den grønne omstilling, fordi der her er mulighed for massiv lagerkapacitet for grøn el. I det fremtidige energisystem, baseret 100 % på vedvarende kilder, er der jo visse grundlæggende sårbarheder, der følger med at have en produktion, som – bogstaveligt talt – producerer, som vinden blæser. Nogle dage er der ingen vind, andre er der for meget – og elproduktionen bliver derefter. Hvis man på de dage, hvor der produceres mere el, end nettet kan kapere, bruger denne overskudsel til at producere brint
via elektrolyse og bruger brinten i videre processer til at lave gas, kan vi lagre den grønne energi i gasnettet – til brug i bl.a. industrien.
Det grønne guld Der er ingen tvivl om, at fremtiden er elektrisk. Og med målet om total fossil uafhængighed i 2050 får vi brug for alle teknologier og løsninger til at løfte opgaven – ikke mindst hvad angår konvertering og lagring. Her skal man ikke undervurdere gasnettets rolle som sikkerhedsnet for energisystemet. Gasnettet kommer til, så at sige, at kitte hele systemet sammen og kan være med til at sikre den balance og resiliens, der er afgørende for at bevare den forsyningssikkerhed, vi er vant til i Danmark. Vi ser lige i øjeblikket en stærk udvikling på PtX-området både herhjemme og i udlandet. Det er ikke mindst, fordi det store udland er ved at få øjnene op for PtX-potentialerne, at vi bliver nødt til at rykke hurtigere på det herhjemme.
I Danmark har vi alle muligheder for at lykkes med storskala-PtX til gavn for omstillingen i alle sektorer: Vi har masser af vind, vi har de teknologiske kompetencer, politiske ambitioner og et erhvervsliv, der gerne vil løfte deres del af den grønne opgave. Derfor er det afgørende, at de strategiske PtX-indsatsområder bliver præciseret, at der lægges politisk vilje bag, og at der føres en helhedsorienteret politik på klima-, forsynings- og energiområdet. Det vil både være til gavn for klimaet, og det vil skabe enorme muligheder for nye eksporteventyr for grønne, danske løsninger i stil med vindmøllerne.
GASenergi • Nr. 3 • 2019
29
TEMA: BRINT I ENERGISYSTEMET
Klar til at lagre vindmøllestrøm i gasnettet Et privat biogasanlæg var klar til opgaven, men det kræver ændrede rammevilkår, hvis investeringen skal kunne svare sig, lyder vurderingen fra Salling-gårdejer med to biogasanlæg. Tekst Jens Utoft Profi Kommunikation utoft@profi.dk
”Det irriterer mig at se flere større nye vindmøller i vores område stå stille i blæsevejr, fordi Energinet betaler ejerne for det, eller at vi sender strømmen til Norge for næsten ingen penge. I stedet kunne vi lagre strømmen til senere brug i form af en gas, som vi kan fremstille af brint og CO2 fra vores biogasanlæg.” Ordene kommer fra gårdejer Jens H. Christensen fra Rybjerggård nord for Skive. Han har flere år arbejdet på at finde en metode til bedre udnyttelse
af både vindkraft og biogas. Sammen med sin far og sine to brødre ejer og driver han i alt syv gårde med tilsammen fire vindmøller og to biogasalæg. I samarbejde med ni danske og udenlandske partnere har de med 5,9 mio. kr. i støtte fra Energistyrelsens EUDP-midler deltaget i projektering af et anlæg, der anvender elektriciteten fra vindmøllerne til brint og derefter omdanner brinten til metan med CO2-indholdet fra den rå biogas, som skal fjernes, inden gassen kan sendes ud på naturgasnettet. Rå biogas indeholder ca. 40 % CO2. ”Vi forventer at være klar med projekteringen om få måneder, men
med de hidtidige vilkår for brug af strømmen og for afsætning af gassen til naturgasnettet er der ikke grundlag for at gå i gang med at opføre anlægget,” siger Jens H. Christensen. Derfor havde han i foråret besøg af en delegation med den tidligere formand for Folketingets energi-, klima og forsyningsudvalg, Thomas Danielsen, i spidsen. EUDP-projektet er baseret på fremstilling af metan med en løsning fra det tyske firma Electrochaea GmbH, hvorfra projektleder Johannes Peschko gennemgik projektet. Han forventer, at den samlede investering i et anlæg, der omdanner op til 8 MW el til brint og derefter brint og CO2 til metan, vil være i omegnen af 75-90 mio. kr.
Brintbranchen bakker op
Principskitse for af strøm fra vedvarende energikilder til brint og metan, der kan anvendes og lagres i naturgasnettet.
30
GASenergi • Nr. 3 • 2019
På Rybjerggård er Jens H. Christensen utålmodig for at komme i gang, og her bakkes han op af bl.a. organisationen Brintbranchen, hvis direktør, Tejs Laustsen Jensen, deltog i besøget på Rybjerg Biogas. ”Det er helt oplagt at bruge overskydende vindenergi til udvinding af brint og anvende det til fremstilling af metan, der kan anvendes i gasnettet og evt. lagres til perioder, hvor der er mere brug for det,” fortæller Tejs Laustsen Jensen.
Han henviser bl.a. til oplysninger fra det statsejede Energinet, der ejer og driver både gasnettet og det overordnede elnet, om, at gaslagrene har en kapacitet, der svarer til flere måneder af det samlede danske energiforbrug, og at lagerkapaciteten i øvrigt kun koster en brøkdel i forhold til elektriske batterier.
Anvender mikroorganismer Der er tidligere i Danmark opført to tilsvarende, men noget mindre, forsøgsanlæg fra Electrochaea i forbindelse med et rensningsanlæg ved Avedøre i København og på Aarhus Universitets Forskningscenter Foulum – begge med succes. Et sådant anlæg kan i princippet anvende CO2 fra mange andre kilder, men er i særlig grad interessant for et biogasanlæg, hvor der i forvejen udvindes metan, som afsættes til naturgasnettet.
Spildvarme øger gasproduktion På Rybjerg Biogas vil den spildvarme, der opstår ved at anvende strøm til fremstilling af brint (elektrolyse), nemlig kunne erstatte den varme, der i øjeblikket produceres med et halmfyr og med en motor, der anvender biogas fra Rybjerggårds ældste biogasanlæg fra 2001. Denne varme anvendes dels til at øge gasproduktionen i begge biogasanlæg og dels til opvarmning af svinestalde og boliger i kolde perioder eller til tørring af korn efter høst.
Med et metaniseringsanlæg vil også biogassen fra det ældste anlæg kunne opgraderes og sælges til gasnettet. Det ældste anlæg omsætter årligt 20.000 tons gylle til produktion af 1,6 mio. Nm3 biogas. Ud over varme produceres årligt ca. 4 mio. kWh strøm. Det største og nyeste af de to biogasanlæg har siden 2016 årligt produceret ca. 4,5 mio. Nm3 metan fra 80.000 tons gylle og 20.000 tons biomasse. Fremstilling af brint med elektrolyse, hvor man spalter vandmolekyler (H2O) i brint (H2) og ilt (O), medfører, at der frigøres ilt, som kan sælges eller anvendes til fx opdræt af fisk
i lukkede anlæg, hvorfra biologisk affald kan udnyttes i biogasproduktionen. Etablering af anlægget vil mere end fordoble den nuværende produktion af metan fra det nyeste anlæg på 491 Nm3 i timen, hvoraf dog de 114 Nm3 vil være fra det gamle anlæg. ”For at kunne gennemføre projektet er vi nødt til at have ændrede rammevilkår, så vi ikke både skal betale afgift på den strøm, vi anvender, og derefter afgift på det metan, vi sælger til gasnettet,” siger Jens H. Christensen.
Johannes Peschko fra Electrochaea forklarer Thomas Danielsen, hvordan et powerto-gas-anlæg kan fordoble produktionen af grøn gas til naturgasnettet. Foto: Steen Don
Jens H. Christensen forklarer Thomas Danielsen hvordan CO2-indholdet bliver fjernet i den rå biogas, inden den resterende metan sendes ud i naturgasnettet. Foto: Steen Don
GASenergi • Nr. 3 • 2019
31
SIKKERHEDSSTYRELSEN
Gasinstallationer skal fremover anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen Foto: Jean Schweitzer
32
GASenergi • Nr. 3 • 2019
Orientering fra
Fra 1. oktober 2019 skal alle nye gasinstallationer anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen. Det samme gælder nedtagning af gasinstallationer eller væsentlige ændringer. Dermed skal vvs-installatører og rådgivende ingeniører anmelde installationer på samme måde, uanset hvor i landet de er udført, eller hvilken type gas der er tilsluttet. Hidtil har anmeldelserne skullet ske til de otte gasselskaber i Danmark, og det har betydet, at anmeldelserne ikke nødvendigvis har indeholdt de samme oplysninger. ”Ved at samle anmeldelserne hos Sikkerhedsstyrelsen får vi mulighed for at samle data på tværs af gasselskaber, blandt andet om apparattyper, gastyper og geografi. Dermed kan vi hos Sikkerhedsstyrelsen i højere grad end tidligere planlægge tilsyn på de områder, hvor der vurderes, at der er den største risiko”, siger Arne Hosbond, der er chefkonsulent på gasområdet hos Sikkerhedsstyrelsen. Mens anmeldelserne skal ske til Sikkerhedsstyrelsen, vil det fortsat være de otte danske gasselskaber, der udfører tilsyn på vegne af Sikkerhedsstyrelsen. I praksis skal anmeldelserne foregå gennem en blanket på Virk.dk. Du kan finde den ved at søge efter Sikkerhedsstyrelsen, og når du har foretaget en anmeldelse, får du en kvittering i din e-boks. Når der laves anmeldelser eller ændringer, er der kommet visse vigtige nye oplysninger med. Blandt andet skal der hver gang angives gasinstallationsklasse og samlet effekt for installationen. ”Oplysningerne på blanketten øger vores muligheder for at arbejde risikobaseret og opsamle informati-
on og fejl på tværs af landet”, siger Arne Hosbond.
Find regler og vejledninger På Gassikkerhedsregler.dk, der er en del af Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, får du et overblik over lovgivning og vejledninger. Her finder du også link til blanketter, blandt andet til anmeldelsen af nye og ændrede installationer. Husk, at fra 1. januar 2020 kan du ikke længere arbejde efter gasreglementet, men skal følge gassikkerhedsloven og de tilhørende bekendtgørelser.
Anmeldelse af midlertidige gasinstallationer Det er ikke kun faste installationer, men også midlertidige gasinstallationer, for eksempel på festivaler og markeder eller til byfester, der skal
anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen. Anmeldelsen skal ske på Virk.dk på samme måde som for faste installationer. Men derudover skal gasleverandøren skrive under på en attest fra installationsvirksomheden. En kopi af den underskrevne attest skal sendes med anmeldelsen til Sikkerhedsstyrelsen, mens en anden kopi skal være tilgængelig der, hvor den midlertidige installation er etableret. Dermed kan fx brandmyndighederne finde oplysninger om installationen. Yderligere informationer om midlertidige gasinstallationer finder du her: www.sik.dk/erhverv/gasinstallationer-og-gasanlaeg/vejledninger/ gasinstallationer/klasse-8-midlertidige-gasinstallationer Her kan du også downloade installations- og godkendelsesattesten.
FAKTA Gasinstallationsklasser Installationer i gasinstallationsklasse 3-9 skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen: Klasse 3 Gasapparater beregnet til husholdningsbrug uden aftræk. Klasse 4 Installationer med gasapparater til og med 135 kW med aftræk og lukket forbrændingskammer. Klasse 5 Installationer med gasapparater over 135 kW. Herunder gasappa rater med åbent forbrændingskammer uanset effekt. Klasse 6 Storkøkkener. Klasse 7 Gasmotorer, gasturbiner og procesinstallationer. Klasse 8 Midlertidige gasinstallationer. Klasse 9 Installationer til laboratorie- og undervisningsbrug. Installationer og apparater i gasinstallationsklasse 1-2 og 10-11 skal ikke anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen: Klasse 1 Simple flytbare gasapparater, som er beregnet til udendørs brug. Klasse 2 Transportable gasapparater på maksimalt 4,2 kW, som er beregnet til indendørs brug uden aftræk. Klasse 10 Beboelsesvogne. Klasse 11 Skurvogne, cateringvogne og lignende, der ikke anvendes til beboelse.
GASenergi • Nr. 3 • 2019
33
KORT NYT
Det mener Dansk Gas Forenings medlemmer
Studiebesøg på Iglsø biogasanlæg
I juni blev der sendt et spørgeskema ud til Dansk Gas Forenings 359 medlemmer. 155 medlemmer besvarede spørgeskemaet, der særligt havde til sigte at få viden om, hvad medlemmerne mener om GASenergi og kommunikationen fra Dansk Gas Forening generelt. Her er udvalgte konklusioner fra spørgeskemaet: • Medlemmer af Dansk Gas Forening beskæftigede inden for gasinfrastruktur (53 %) • Medlemmer, der har været været ansat i branchen 10 – 25 år (35,1 %) eller +25 år (38,4 %) • Medlemmer, der finder antallet af 4 årlige udgivelser af GASenergi passende (94,2 %) • Medlemmer, der mener, at GASenergi er et væsentligt medie for at holde sig opdateret om brancherelevante spørgsmål (76,8 %). I forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaet, blev der trukket lod om 2x2 biografbilletter blandt dem, der deltog i undersøgelsen. Det blev henholdsvis Ib Mohr og Alexander Sejbjerg Kousgaard, der vandt lodtrækningen om de 2x2 biografbilletter.
Redaktionsudvalget for GASenergi var i august på besøg på Iglsø biogasanlæg i Stoholm ved Viborg. Anlægget er et gårdbiogasanlæg, der producerer biogas af husdyrgødning fra nærliggende landbrug. Gyllen bliver kørt til biogasanlægget i lukkede lastbiler, som larmer mindre end gyllekørsel med traktorer. I samarbejde med HMN og Eniig bliver biogassen opgraderet på et
opgraderingsanlæg, der er placeret på anlægget. Målet er, at anlægget skal levere bionaturgas til naturgasnettet i januar 2020, hvor HMN er klar til at aftage 1000 m3 i timen. Anlægget behandler 146.000 tons biomasse om året og kan producere ca. 8.000.000 m3 bionaturgas om året. Ud over gylle bruger anlægget olivenskaller, glycerin og majs som biomasse.
I besøget deltog Lena Løwe Sørensen fra Dansk Gas Distribution, Carsten Cederqvist fra Electro Energy, Dorte G. Kristiansen fra Energinet, Carsten Rudmose fra HMN GasNet, Jannik Brokær Lund fra Kosan Gas, Asger Myken fra Dansk Gasteknisk Center og Matilde Fenger Flindt fra Dansk Gas Forening.
Dansk Gas Forening Bestyrelse Søren Hylleberg (formand), HMN GasNet Tlf.: 6225 9200 shy@gasnet.dk
Sekretariat Ole Hvelplund NGF Nature Energy Morten Stanley HOFOR
Pernille Høgstrøm Resen (næstformand) Dansk Gas Distribution
Henrik Iversen SEAS-NVE
Henrik Rosenberg COWI
Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center
Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas
34
GASenergi • Nr. 3 • 2019
c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256, jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759, mjo@dgc.dk
Arrangementer Årets Gaskonference 2019 og DGF-generalforsamling 14. november 2019 Hotel Scandic Sydhavnen København Gastekniske Dage 2020 26.-27. maj 2020 Hotel Legoland, Billund
Nye medlemmer Tove Duch Myrup Teknisk assistent Dansk Gas Distribution Service Berit Borgen Jensen Projektleder Energinet Teknik og Anlæg Jonas Carlson, VD FLAMKONTROLL Skandinavisk Försäljning AB Kim Teivang Systemkonsulent Eniig Energi Marianne Pape Systemkonsulent Eniig Energi Henning Povlsen Seniordriftssupporter Dansk Gas Distribution Service Lena Sebald Hansen Kundesupporter Dansk Gas Distribution Service Bjarne Mortensen Økonomisk konsulent GasNet Service Henrik Brask Pedersen Forretningsudvikler HMN Naturgas
Fødselsdage Peter Lyngholm-Kjærby Seniorprojektleder Energinet Teknik og Anlæg Peter Resen Key Account Manager Energi Fyn Energihandel Kaj Schmidt Jensen Drifttekniker Dansk Gas Distribution Nina Dornonville de la Cour Senior driftssupporter Dansk Gas Distribution Mads Maribo Senior driftssupporter Dansk Gas Distribution Service Christian Bruun Lindstrøm Driftssupporter Dansk Gas Distribution Service Malene Meng Haupt Saaby Kontorfunktionær Dansk Gas Distribution Service Anders Sigtenbjerggaard Driftstekniker Dansk Gas Distribution Service Allan Schmidt Driftstekniker Dansk Gas Distribution Service Michael Berger Driftstekniker HOFOR
60 år 02. oktober 2019 Geert Villum Schmidt, Maskinmester HMN Naturgas 21. oktober 2019 Michael Westergaard Kvalitetschef Gastech-Energi 05. december 2019 Jim Houmøller Olesen Dataingeniør Energinet GAS-TSO 50 år 15. november 2019 Henning Povlsen Seniordriftssupporter Dansk Gas Distribution Service 40 år 09. oktober 2019 Malene Meng Haupt Saaby Kontorfunktionær Dansk Gas Distribution Service Runde fødselsdage for medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek.
Se mere på www.danskgasforening.dk
Mamadou Koné Projektingeniør Dansk Gasteknisk Center Asger Myken Senior projektleder Dansk Gasteknisk Center Mikael Buus Sommer Teknisk koordinator Gas Storage Denmark
Brian Lyngaa Kristensen Fagspecialist, GasNet Service
GASenergi • Nr. 3 • 2019 2019
35
Katodisk Beskyttelse og Korrosionsrisiko Med MetriCorr’s specialudviklede system får du målinger, registreringer, fjernovervågning, data behandling og systematisk rapportering af data om korrosionsrisiko og katodisk beskyttelse. Vi har skræddersyede løsninger for: • • • •
Rørledninger Tankinstallationer Offshore Infrastruktur – AC og DC interferens
PRØV CP*MANAGE GRATIS OG UFORPLIGTENDE I 3 MÅNEDER Med Online database systemet CP*Manage modtager du data fra fjernovervågningsenheder, datalog gere, eller via manuel inddatering, samlet i anlægsopdelte systematiske rapporter, der dokumenterer over holdelse af myndighedskrav. Kontakt MetriCorr på telefon 9244 8080 eller info@metricorr.com
www.metricorr.com
MetriCorr er leverandør af data, rådgivning, fjernovervågning, rapporter og databaseløsninger til verdens største energiselskaber. Vore teknologier og videnbase er udviklet på baggrund af 30 års solid forskning og felterfaring gennemført i tæt samarbejde med branchen og relevante forskningsinsti tutioner. Vores eksperter er certificeret af NACE.
GASenergi Nr. 3 • september 2019 Returadresse: Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm