GASenergi nr. 3, 2017

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 3 • September 2017

TEMA: VE-gasser SIK: Vi ved ikke, hvor gastilsynet bliver placeret

Nye muligheder for fremtidens produktion af biogas

Det frie Energimarked 2017 Den 23. årskonference for energimarkedets aktører 14.-15. september 2017, på Radisson Blu Royal Hotel, København Bliv ajour med udviklingen på energimarkederne Programmet omfatter bl.a. følgende temaer: • • • • • • • • • •

Energipolitik I europæisk og national perspektiv Priser og forbrug Fleksibelt elforbrug og integration af vedvarende energi Energisektorens cybertrusler Konkurrencesituationen på detailmarkedet Fremtidige roller I energiforsyningen Aktuel energipolitik Afgifter og tilskud i energisystemet Regulering i energisektoren Tarifering I netselskaberne

Praktisk info: Tid:

Torsdag den 14. september 2017 kl. 9.00-18.00 og fredag den 15. september 2017 kl. 9.00-13.00.

Sted: Radisson Blu Royal Hotel Hammerichsgade København V. Pris: Deltagelse på konferencen: DKK 7.950 + moms.

Deltagelse i konferencemiddagen torsdag aften: DKK 600 + moms.

Der vil bl.a. være indlæg fra: • • • • • • • •

Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt Konsulent Christine Hartmann, Dansk Energi Vicedirektør Martin Hansen, Energistyrelsen Områdeleder Henrik Riis, Energinet.dk Markedschef Henrik Hansen, Nord Pool A/S Indkøbschef Jørgen S. Johansen, Vald. Birn A/S Vicedirektør Kim Behnke, Dansk Fjernvarme Branchechef Helle Juhler-Verdoner, Branchefællesskabet for Intelligent Energi • Strategic Account Manager Anders Jægerskou, FireEye Inc.

Få mere info på www.energiauktion.dk – eller kontakt Energiauktion.dk på info@energiauktion.dk eller på tlf. 3017 3883

• Consulting Manager Erik Johnson, Mandiant Consulting • Professor Bent Ole Gram Mortensen, SDU • Chefanalytiker Peter Brixen, Muusmann • Administrerende direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber • Specialkonsulent Linda Åberg, Energitilsynet • Direktør Jens Fossar Madsen, Radius Elnet • Adm. direktør Ole Hvelplund, Nature Energy A/S • Projektleder Astrid Burg Broge, Energinet.dk

• Professor Peter Mølgaard, CBS, medlem af Energikommissionen • Chefkonsulent Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet • Cheføkonom Frederik P.S. Kjerulf, Energinet.dk • Senior Economist Malte Lisberg Jensen, Copenhagen Economics • Kontorchef Henrik Kjærgaard, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet • Afdelingschef Filip Marott Sundram, Dansk Energi

Indhold Nr. 3 • September 2017

12 TEMA I efteråret går HyBalancefabrikken i Hobro i gang med at producere brint.

17 Vvs-lærling modtager medalje fra dronningen.

26

4

Leder: Brug Gas

6

TEMA: Fremtidens gas bliver grøn

8

TEMA: Sådan går det med biogassen i Danmark

12

TEMA: Brinten fra Hobro kan anvendes på mange måder

14

Gasloven skal være enkel og effektiv

17

Dronningens æresmedalje til vvs-lærling fra Taastrup

17

Hip Hip Hurra

18

Biogassen har fået fodfæste i branchen

20

God stemning på Gastekniske Dage

22

TEMA: Grøn energipark til 1 mia. kr. tæt på realisering

24

TEMA: Er Danmarks naturgassystem klar til fremtiden?

26

Reduktion af CO2-emission med flydende gas

28

Kort nyt

30

International Gas Research Conference 2017

Green LNG har planer om at levere flydende gas til skibsfarten.

Sponsorer for GASenergi

GASenergi • Nr. 3 • 2017

3

LEDER

Brug Gas I 1920’erne så gasstegeovnen dagens lys. Det nye, smarte apparat blev effektivt markedsført af de danske gasværker under sloganet ”Brug Gas”. Stegeovnen fik plads i mange køkkener, og det var endda muligt at leje en ovn.

Formålet var naturligvis at få flere gasapparater ud i hjemmene og sælge mere gas. Bygassen var dengang produceret på baggrund af kul og restproduktet koks. Så set med nutidens miljø- og klimabriller var det nok en god teknologisk udvikling, at de elektriske apparater blev mere almindelige og langt hen ad vejen kom til at udkonkurrere gasapparaterne. Men i 80’erne kom naturgassen på banen og udfordrede olien med slogans som ”Stop syreregnen”. Og det blev igen helt legalt at sige ”Brug Gas”, da naturgassen er det mest miljøvenlige fossile brændsel, der findes.

For nylig solgte Mærsk sin olie- og gasforretning til franske Total, der er en af verdens største olie- og gasselskaber. Den franske gigant overtager alle Mærsks forpligtelser – også genopbygningen af Tyra-feltet. Især genopbygningen er særdeles relevant, for feltet producerer omkring 90 % af den danske naturgas. Tidligere på året slog Energikommissionen, i en 88 sider lang rapport, desuden fast, at naturgas har de laveste årlige omkostninger til individuel varmeproduktion. Og Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt talte i samme forbindelse om det meget veludbyggede danske gasnet og den helt centrale rolle, han ser, de grønne gasser kommer til at spille i fremtiden. Ministeren anerkender også den store rolle, naturgassen allerede spiller og vil spille i de næste mange år.

Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening pah@energinet.dk

Så når flere end 300.000 privatkunder i dag bruger naturgas til opvarmning kan de føle sig trygge ved, at det er en god, sikker og konkurrencedygtig energikilde. De oliekunder, der fortsat findes, burde overveje at konvertere under sloganet ”Brug Gas”.

Vi i branchen skal ikke være så ydmyge og tilbageholdende. Vi ved, vi repræsenterer et godt, pålideligt og mere og mere grønt brændsel, som rigtig mange kan få gavn og glæde af, både i fyret og i køkkenet. La’ os hæve stemmen og sige ”Brug Gas, hvor det giver mening” – det gør det rigtig mange steder.

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 3. september 2017

Jan K. Jensen, DGC, formand

Matilde Flindt Fenger, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

106. årgang

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk

maf@dgc.dk

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Eva Terkelsen, layout

dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228

Oplag: 3.550

Asger Myken, DONG Energy

ete@dgc.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Christian M. Andersen, Energinet.dk

Udgives: 15.2, 3.5, 6.9 og 22.11

Lena L. Sørensen, Dansk Gas Distribution

Annoncesalg

Udkommer i uge 48 - 2017

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt

Rosendahls Mediaservice

Materiale til næste nr. sendes til

Carsten Rudmose, HMN Naturgas

Niels Hass

redaktion@gasenergi.dk

Forsidefoto: NGF Nature Energy

Michael Westergaard, Gastech-Energi

tlf. 7610 1156

senest torsdag 26.10.17.

Biogasproduktion på Nature

Søren S. Thomsen, Nature Energy

nh@rosendahls.dk

Energy Biogasanlæg Nordfyn

Per Nielsen, Primagaz Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

4

GASenergi • Nr. 3 • 2017

Næste nr. af GASenergi

DET BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIGT AT UDVISE RETTIDIG OMHU

Sonlinc optimerer forretningsprocesser og leverer konstant forbedrede løsninger til forsyningsvirksomheder der vil have det sjovere. www.sonlinc.dk

Forsyning i system

TEMA: VE-GASSER

Fremtidens gas bliver grøn Tekst Mikkel Kynde NGF Nature Energy mky@natureenergy.dk

De seneste år har vi set biogasanlæg skyde op i det danske landskab.

Såvel mindre gårdanlæg som større industrialiserede biogasanlæg. Den største landvinding er dog, at vi på under 5 år er lykkedes med at gøre 10 % af gassen i naturgasnettet grøn. Som Danmarks største producent af biogas med mere end 30 % af den grønne biogas i gasnettet, er det en udvikling Nature Energy gerne ser fortsætte. Mest af alt fordi biogas bare er en god idé. Biogas kan blive et væsentligt ben i den bæredygtige omstilling. Helt konkret er der i dag 400.000 husstande, som bliver opvarmet af naturgas.

Det er oplagt at hente en markant drivhusgasreduktion ved at udnytte den eksisterende infrastruktur i form af gasnettet og gøre gassen grøn.

Desuden kan biogas uden de store teknologiske ændringer og investeringer benyttes i transportsektoren til nedbringelse af drivhusgasudledninger.

De fleste danske biogasanlæg bruger gylle fra husdyr som primært input i biogasproduktionen, hvilket i Danmark giver mening, da vi har udfordringer med afgasning af gylle på markerne. Kan vi samle den udledning op og bruge den i transporteller opvarmningssektoren, så giver det god mening for miljøet, men det kan også give en god økonomisk gevinst.

6

GASenergi • Nr. 3 • 2017

Handel med biogas i Europa er i den spæde opstart, men vi oplever en stor efterspørgsel efter grønne produkter. Det er både det etablerede marked, men også virksomheder og kommuner, der ønsker en grøn profil, der efterspørger opvarmning og transport på biogas.

Renewable Energy Directive – RED II I december 2016 kom første udkast til det fremtidige direktiv for fornybar energi, og her viste sig nogle interessante perspektiver for dansk biogasproduktion. Transportsektoren skal ifølge RED II opnå en

andel af vedvarende energi (VE) fra avancerede biobrændstoffer på 0,5 % stigende til 3,6 % i 2030. Skal transportsektoren løse denne opgave, kræver det import af biodiesel og bioethanol produceret på avanceret VE. Men biogas produceret på affald kan også løse denne opgave.

Faktisk vil Nature Energy kunne løfte opgaven alene frem til 2026. Der er dog et problem. Biogassen skal ud i transporten. Det vil kræve investeringer i infrastruktur og politisk vilje til at kigge på, hvordan vi fremmer gas i personbiler og især i tung transport. Vi har allerede brændstoffet til at løse opgaven.

Andel af Vedvarende Energi i transportsektoren fra 2021 1G (maximum)

2G (minimum)

Avanceret (minimum)

2021

7,00 %

1,50 %

0,50 %

2022

6,70 %

1,85 %

0,70 %

2023

6,40 %

2,20 %

0,90 %

2024

6,10 %

2,55 %

1,10 %

2025

5,80 %

2,90 %

1,30 %

2026

5,40 %

3,60 %

1,75 %

2027

5,00 %

4,40 %

2,20 %

2028

4,60 %

5,20 %

2,65 %

2029

4,20 %

6,00 %

3,10 %

2030

3,80 %

6,80 %

3,60 %

Tabellen viser overgangen fra produktion af 1. generationsbiobrændsel (primært baseret på afgrøder) til 2. generations- og avanceret biobrændsel (primært baseret på affald).

De fleste danske biogasanlæg bruger gylle fra husdyr som primært input i biogasproduktionen, her hos Nature Energy Holsted.

Foto: NGF Nature Energy

Gør som Tyskland: Sæt mål for drivhusgasbesparelse Som det første land i Europa har Tyskland indført en målsætning på drivhusgasbesparelse frem for mængde af VE i energiforbruget.

Det giver rigtig god mening, da der er stor forskel på kvaliteten af VE, der bruges i den grønne omstilling. For eksempel er det set, at der bruges palmeolie fra Malaysia som biodiesel. Som udgangspunkt kommer biobrændslet fra VE, men regner man CO2-forbruget ud over hele produktionscyklussen, ligger det ofte på højde eller nogen gange højere end udledning fra almindeligt dieselforbrug. Det giver derfor ingen miljømæssig gevinst at fremme brugen af fx palmeolie som vedvarende brændsel.

Biogas produceret på husdyrgødning vil derimod have en stor miljømæssig gevinst. Faktisk er der en gevinst ved både at fortrænge naturgas importeret fra fx Rusland, men ikke mindst ved at gyllen ikke ligger på marken og udleder drivhusgas. I det nuværende VE-direktiv vil man udlede en smule CO2 ved at bruge gyllebaseret biogas i transporten, men i forslaget til RED II er der lagt op til, at biogas produceret på gylle vil give en pæn CO2-besparelse, netop fordi CO2-udledningen fjernes fra markerne.

Beregninger viser, at med de nuværende priser på biodiesel og

bioethanol vil biogas til transport i Tyskland kunne sælges til priser et stykke over det danske subsidieniveau. Det er ikke sandsynligt, at tyskerne kommer til at stå alene med ændringen i målsætningen i den grønne omstilling. Der vil sandsynligvis ske en migration, hvor markedet kommer til at efterspørge kvalitet (så lidt drivhusgasudledning som muligt), og ikke kvantitet (biogas i m3, hvor produktionsmetode og produktionscyklus er irrelevant). Ser vi det marked materialisere sig, så har de fleste danske biogasproducenter en stor fordel, da produktionen primært allerede er baseret på bæredygtigt affald og affald fra husdyr.

Fremtidige udfordringer Der er dog også lidt malurt i bægeret. Det kræver politisk vilje at få biogassen ud i transportsektoren.

Skulle prisen i Tyskland vise sig at blive så høj, som vi forventer, så kan vi p.t. ikke eksportere biogas til Tyskland gennem gasnettet, da tyskerne endnu ikke accepterer dette, da det er blandet med naturgas. Det kan ses som en hindring af varers frie bevægelighed inden for EU’s grænser og dermed en begrænsning, der hæmmer fri konkurrence og en barriere, som Tyskland ikke kan opretholde.

Sidst men ikke mindst lægger RED II op til, at det er udbetaleren af støtten, der ejer den grønne værdi

og ikke producenten. Det kan give udfordringer i forhold til den kvalitet, vi ønsker at producere i Danmark. Hvis producenterne ikke kan opnå merværdi ved at producere en høj kvalitet, så vil de gå over til at producere så meget som muligt og dermed mindre bæredygtigt.

Hva’ så nu?

Udsigterne for både miljøet og handel med biogas og priserne på kvalitetsprodukter ser lyse ud. RED II lægger op til, at dansk produceret avanceret biogas vil kunne opnå høje priser, og det kan betyde, at vi relativt hurtigt vil kunne gøre produktion fri af subsidier. Det kræver dog fri bevægelighed af vores varer, samt politisk vilje til at få biogassen ind i transportsektoren. Men så kan vi også løse de danske målsætninger om vedvarende energi til transport, el-produktion og opvarmning.

GASenergi • Nr. 3 • 2017

7

TEMA: VE-GASSER

Sådan går det med biogassen i Danmark Tekst Alexander Kousgaard Sejbjerg, HMN GasNet, alk@naturgas.dk & Torben Ravn Pedersen, HMN GasNet, tpe@naturgas.dk

Over 20 biogasanlæg leverer bionaturgas til det danske gasnet, hvilket kan ses på figur 1. De fleste anlæg er placeret i Vestdanmark med let adgang til husdyrgødning, affald og energiafgrøder. Særligt tilgængeligheden af husdyrgødning er vigtig, da det er den biomasse, der tilføjes i størst mængde.

I tabel 1 ses mængden af bionaturgas i gasselskabernes net. HMN GasNet distribuerer mest bionaturgas, men der er flere store anlæg på vej i Dansk Gas Distributions område. Inden for kort tid vil andelen af bionaturgas være over 10 % i gasnettet.

Rå biogas har et højt indhold af bl.a. svovlbrinte og CO2, så inden biogassen kommer ud i naturgasnettet, skal den renses og opgraderes. Opgraderet biogas kaldes bionaturgas og har en kvalitet, der må transporteres i naturgasnettet. 21 opgraderingsanlæg er tilsluttet gasnettet, hvoraf de fleste opgraderingsanlæg servicerer et enkelt biogasanlæg, men flere biogasanlæg kan også serviceres. Et af opgraderingsanlæggene servicerer tre biogasanlæg.

Kapaciteten på de enkelte opgraderingsanlæg varierer fra 100-2.500 m3/time. Tilsammen vil anlæggene kunne levere en årsproduktion på ca. 171 mio. m3. Ved udgangen af 2017 forventes de tilsluttede anlæg at kunne levere ca. 290 mio. m3.

Status for biogasudbygning i HMN GasNets område HMN GasNet har travlt med at tilslutte nye biogasanlæg, og over 180.000 m3 bionaturgas distribueres nu dagligt i HMN GasNet Vest. I starten af 2016 lå tallet på omkring 60.000 m3 bionaturgas, men allerede i starten af 2017

8

GASenergi • Nr. 3 • 2017

Figur 1: Biogasanlæg tilsluttet naturgasnettet i Danmark og anlæg under etablering. Der er ikke gasnet på Bornholm og Lolland-Falster.

Opgjort 01-08-2017.

Anlæg i drift

Anlæg under udbygning

Total mængde

HMN

83 mio. m3

49 mio. m3

132 mio. m3

DGD

36 mio. m3

66 mio. m3

102 mio. m3

Energinet

21 mio. m

3

0 mio. m

21 mio. m3

NGF

31 mio. m3

4 mio. m3

35 mio. m3

Total Andel bionaturgas

3

171 mio. m

3

≈ 6,2 %

3

119 mio. m

290 mio. m3

≈ 4,3 %

≈ 10,5 %

Tabel 1: HMN GasNets bedste bud på tilsluttet kapacitet af bionaturgas i gasselskabernes gasnet, og de mængder der forventes tilsluttet inden for kort tid. Biogas anvendes også lokalt uden at komme på naturgasnettet, og eksempelvis opføres der for tiden et anlæg på 21 mio. m3 biogas (16 mio. m3 metan) i Videbæk, som ikke er medtaget i tabellen. Opgjort 01-08-2017.

Daglig bionaturgasinjektion og andel af forbrug i

m3/døgn bionaturgas

200.000

100%

180.000

Bionaturgas I alt

90%

160.000

Andel af energiforbrug

80%

140.000

70%

120.000

60%

100.000

50%

80.000

40%

60.000

30%

40.000

20%

20.000

10%

0

0%

Andel af energiforbrug i HMN GasNet Vest

Daglig bionaturgasinjektion og andel af forbrug HMN GasNet Vest i HMN GasNet Vest

Figur 2: Udviklingen i bionaturgasinjektion siden 2016.

Naturgas flow til - og bionaturgas produktion - i Nordjylland

25.000

m3

20.000

Naturgas til Nordjylland Bionaturgas til naturgasnettet

15.000 10.000 5.000 0

Figur 4: Mængden af naturgas der transporteres til Nordjylland og den lokale produktion af bionaturgas. Over weekenden er produktionen af bionaturgas tilstrækkelig til at dække forbruget, men i hverdagene stiger forbruget, og det er nødvendigt at supplere bionaturgassen med naturgas.

steg det til omkring 150.000 m3/døgn. Ved udgangen af 2017 forventes det, at omkring 280.000 m3 bionaturgas dagligt distribueres i HMN GasNet Vest.

Produktionen af bionaturgas er relativt konstant, og der er kun mindre døgn- og årstidsvariationer. Da naturgasforbruget varierer meget, er andelen af bionaturgas i gasnettet meget svingende, og særligt i sommerhalvåret stiger andelen af bionaturgas. Det ses tydeligt på figur 2.

100 % bionaturgas i Nordjylland I Hjørring-, Vrå- og Brønderslevområdet i Nordjylland er der en stor koncentration af biogasanlæg, hvilket kan ses på figur 3. Det forventes, at 8 anlæg vil være i drift

Figur 3: Gasnettet og biogasanlæggene i Nordjylland.

inden udgangen af 2017.

På figur 4 ses bionaturgas-injektionen og naturgas flowet fra Energinets transmissionsnet til HMN GasNets distributionsnet i Nordjylland. Lørdag og søndag d. 15.16. juli 2017 var gasforbruget lavt, men produktionen af bionaturgas stabil. Flowet af naturgas til Nordjylland stopper helt i weekenden, da den lokale produktion af bionaturgas kan dække forbruget og mere til, hvilket lagres vha. line-packing. Mandag morgen stiger forbruget, og der er igen behov for at ”importere” gas til Nordjylland. Nordjylland har altså været 100 % dækket af lokalt produceret bionaturgas i weekenden i uge 28 i 2017.

GASenergi • Nr. 3 • 2017

9

TEMA: VE-GASSER

Andelen af bionaturgas i Nordjylland 100 90

% bionaturgas

80 % bionaturgas

Andelen af bionaturgas i Nordjylland er, som i resten af Danmark, stigende. I 2016 var ca. 15 % af gassen i Nordjylland bionaturgas.

Ved udgangen af 2017 vil de tilsluttede anlæg levere ca. 64 mio. m3, og udnyttes kapaciteten fuldt ud, vil andelen af bionaturgas i Nordjylland være svarende til omkring 50 %.

På grund af forbrugsmønstret er det netop i weekender i sommerferien, hvor meget høje andele af bionaturgas ses, og på figur 5 ses andelen af bionaturgas i Nordjylland i forhold til forbruget den dag.

Line-packing har indtil videre været tilstrækkeligt til at udligne forskellen mellem forbrug og produktion, men HMN GasNet og Energinet havde allerede fra denne sommer sikret, at bionaturgas kunne glide over i transmissionsledningen ved at sænke trykket i denne helt ned til gaslagret i Lille Thorup.

70 60 50 40 30 20 10 0

Figur 5: Andelen af bionaturgas i Nordjylland. Andelen er beregnet ud fra forbruget af gas på døgnbasis.

TEMA: FREMTIDENS GASFORSYNING

Årets Gaskonference

2017

1. november på Hotel Scandic, Sydhavnen, Københavnhavn

I år vil en række nøglepersoner fra gas- og energibranchen fortælle om, hvad der rører sig på den korte og lange bane.

Om formiddagen er der fokus på organisering og udbygning af gasinfrastrukturen, mens temaet efter frokosten kaster lys over markedet og industrien. Dagen slutter med tapasbuffet og networking.

Program og tilmelding på www.danskgasforening.dk

10

GASenergi • Nr. 3 • 2017

Hør bl.a. indlæg om • Udbygning af gasforsyning fra Nordsøen • Konsolidering af infrastrukturselskaber • Gas i industrien • At være aktør i gasmarkedet • Forventninger til biogasudbygning

Tilmeld dig konferencen pĂĽ: www.biogas2020.se

TEMA: VE-GASSER

Brinten fra Hobro kan anvendes på mange måder Tekst Lars Udby Hydrogen Valley lars@hydrogenvalley.dk

Foto: DONG Energy

HyBalance-fabrikken i Hobro er om få måneder klar til at producere sin første kubikmeter brint. Produktionen er primært baseret på vindmøllestrøm. Projektet skal demonstrere, hvordan man kan lagre energi fra vindmøller ved at bruge strømmen til at producere brint gennem elektrolyse. Det kan ske i perioder, hvor det er muligt at producere mere strøm, end der er behov for i elnettet. For eksempel om natten, når vindmøllerne kører, og forbruget er lavt. HyBalance-projektet skal således også vise, hvordan produktionen af brint kan bidrage til at skabe balance i et elnet, der i stigende omfang vil blive forsynet med strøm fra fluktuerende energikilder som vind.

Det skal vise, hvordan overskudskapaciteten af strøm kan konverteres til en energibærer som brint, der kan anvendes i andre sammenhænge.

Anvendelse af brint i industrien En række industrier anvender brint i deres fremstillingsproces. Det gælder blandt andet virksomheder, som arbejder med overfladebehandling af emner ved hjælp af sinter-teknologi.

12

GASenergi • Nr. 3 • 2017

Air Liquide, der er hovedinvestor i HyBalance-projektet, er leverandør til den type virksomheder og andre brint-forbrugende industrier i Danmark. En del af den producerede brint i Hobro vil blive afsat til disse kunder.

Brintbusser i Nordjylland fra 2018 Men derudover forventes brinten fra Hobro at skulle afsættes til transportformål. Der er allerede indgået aftale om leverance af brint til 3 brintbusser, der fra 2018 indsættes i Nordjylland. Projektet er støttet af EU og Vækstforum Nordjylland og er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland, Nordjyllands Trafikselskab, Keolis, Arriva og Hydrogen Valley. Andre kommuner forventes at skærpe interessen for brintdrevne køretøjer. Det gælder både i form af busser – men også i form af renovationsvogne, hvor der et ønske om støjsvag og forureningsfri kørsel i beboelsesområder.

Dertil kommer mulighederne for at anvende brintdrevne gaffeltrucks og køretøjer til tung trafik med gods.

HyBalance kan på årsbasis holde 1000 brintbiler på vejene. En af dem kører rundt i Hobro og omegn og er en delebil mellem Hydrogen Valley, Mariagerfjord Kommune og Toyota.

1000 brintbiler kan holdes kørende Brintanlægget i Hobro vil kunne producere brint i et omfang, der årligt kan holde 1000 brintdrevne personbiler kørende på vejene. Og brintbiler forventes at blive en del af trafikbilledet i fremtiden. En stor del af bilproducenterne har allerede brintbiler i deres produktportefølje eller har planer om at få det. Sammen med elbiler, der er baseret på batterier, forventes brintbiler at erstatte diesel- og benzindrevne biler i fremtiden. Personbiler forventes derfor også at blive et afsætningsområde for brinten fra Hobro. I dag er der 10 brint-tankstationer i Danmark, og netværket forventes udbygget i de kommende år.

Brint er således interessant som et af flere alternativer til at erstatte fossile brændstoffer inden for transportsektoren. Men brint er også interessant i form af syntese med andre grønne brændsler.

Fra biogas til syntetisk methan Et af Danmarks største biogasanlæg er på tegnebrættet i Hobro og kan være i drift fra 2019. CO2, der fjernes fra den rå biogas i forbindelse med en oprensning af denne til biomethan, kan sammen med brint anvendes til produktion af syntetisk methan og/eller methanol. Den vil kunne bruges i transportsektoren som erstatning for diesel og benzin.

Forskellige muligheder for anvendelse Et andet anvendelsesområde for brint er på lidt længere sigt produktionen af elektro-fuels, herunder methanol. Opsamlingen af CO2 fra

Endelig er nødstrømsanlæg, baseret på brændselsceller, forbrugere af brint. De findes for eksempel inden for telekommunikation, hvor det er nødvendigt at sætte ind øjeblikkeligt med nødstrømsgeneratorer ved strømudfald. Ofte er sådanne generatorer drevet af diesel – men brint og brændselsceller er et bedre og mere driftssikkert alternativ.

potentialer omkring balancering af elnettet, elektrolyse-teknologien PEM samt økonomiske beregningsmodeller for produktion af brint. Men det er også et ”produktions”-projekt, hvor brint er et konkret output, der skal afsættes på markedet.

Bag HyBalance står partnerne Air Liquide, Copenhagen Hydrogen Network, Hydrogenics, NEAS Energy, Ludwig-Bölkow-Systemtechnik og Hydrogen Valley. HyBalance-projektet modtager støtte fra EU’s Fuel Cells and Hydrogen Joint 2 Undertaking og ForskEL-programmet, der administreres af Energinet.

HyBalance-projektet

Læs mere på www.hybalance.eu.

røggasser i industrien og tilførslen af brint kan resultere i produktionen af methanol, som kan anvendes i den kemiske industri og i eksisterende forbrændingsmotorer.

Brint i nødstrømsanlæg

HyBalance-projektet er et demonstrationsprojekt, der skal afdække

GASenergi • Nr. 3 • 2017

13

INTERVIEW

Interview med Lone Saaby, direktør i Sikkerhedsstyrelsen

Gasloven skal være enkel og effektiv Foto: Sikkerhedsstyrelsen Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

FAKTA Den planlagte tidsramme for den nye gaslov*: August 2017: Materialet ligger til godkendelse i Erhvervsministeriet Efterår 2017: Offentlig høring af lovforslag Forventet oktober/november: Forslaget fremsættes i Folketinget Forventet december/januar 2018: Offentlig høring af bekendtgørelser Forventet slut marts 2018: Offentliggørelse på virk.dk 21. april 2018: Loven forventes at træde i kraft Kilde: Sikkerhedsstyrelsen *Alle tidspunkter kan forskyde sig afhængig af, hvornår den offentlige høring sættes i værk.

14

GASenergi • Nr. 3 • 2017

På Gastekniske Dage i Billund i slutningen af maj præsenterede direktør for Sikkerhedsstyrelsen, Lone Saaby, for første gang Sikkerhedsstyrelsens tanker om den nye Gassikkerhedslov.

Dengang gav præsentationen anledning til overraskelse blandt flere af tilhørerne i salen. Mange opfattede Lone Saabyes ord som om, Sikkerhedsstyrelsen arbejder hen mod at trække den sikkerhedstekniske overvågning tilbage til Sikkerhedsstyrelsen fra gasselskaberne.

Ved et uddybende interview med Lone Saaby den 6. juli, vil hun gerne slå fast, at præcis hvordan den nye gaslov ender med at se ud, og hvor det sikkerhedstekniske tilsyn kommer til at ligge, i sidste ende er en rent politisk beslutning: ”Efter planen skal loven sendes i høring på et tidspunkt efter sommerferien, og der er alle velkomne til at skrive høringssvar og udtrykke,

hvad de synes om det. Herefter kører der en proces i Folketinget med 1., 2. og 3. behandling. Så må vi se, hvad der kommer ud af det. Jeg ved ikke, hvordan det ender,” forklarer Lone Saaby.

Ifølge Lone Saaby er muligheden for, at varetagelsen af det sikkerhedstekniske tilsyn bliver sendt i udbud også til stede. Sker det, kan det både ende med at blive et eller flere af de eksisterende gasselskaber, der får opgaven, det kan blive Sikkerhedsstyrelsen eller det kan blive en helt tredje part, der byder ind og ender med at skulle stå for opgaven med det sikkerhedstekniske tilsyn.

Inspiration fra elsikkerhedsloven Lone Saaby fortæller, at Sikkerhedsstyrelsen forud for arbejdet med den nye gassikkerhedslov har skelet meget til arbejdet med og erfaringerne fra elsikkerhedsloven: ”Inden jeg kom til Sikkerhedsstyrelsen, havde man taget de første skridt med elsikkerhedsloven, hvor elsikkerhedsloven er blevet ombrudt og lavet på en helt anden måde, hvor man tænker meget mere funktionsbaseret og har skrevet elsikkerhedsloven op mod standarder. Vi har fra starten i Sikkerhedsstyrelsen tænkt gasloven i en helt ny opbygning, hvor der skal omstruktureres, så den kommer til at bestå af fem nye overordnede bekendtgørelser, som på for-

*

Grafik: Sikkerhedstyrelsen *Vejledninger til fx app skal laves i samarbejde med installatører og gasbranchen.

skellige områder beskriver, hvad det er for en lovgivningsmæssig ramme, der hører til,” fortæller Lone Saaby.

Ifølge Lone Saaby er der tale om en meget stor forenklingsproces, som gerne skal gøre det lettere for gasselskaberne og for branchen som helhed.

Hun forklarer videre, at der med arbejdet hen imod en ny gaslov er blevet nedsat en masse undergrupper af folk fra gasbranchen, hvor blandt andet DGC (Dansk Gasteknisk Center Red.) har deltaget, og hvor naturgasselskaberne og Dansk Energi har deltaget, afhængig af hvad det var for en ekspertise, der skulle til. Tekniq har bidraget, og arbejdsgiverne har bidraget dér, hvor det har givet mening. Og som Lone Saaby siger: ”Så bliver den nye gaslov jo ikke bedre end det input, der kommer fra interessenterne.” ”Og det input vi har fået, har vi været utrolig glade for”, lyder det fra Lone Saaby. ”For det er jo ikke os, der sidder med spidskompetencerne på gasområdet. Det er fx folk i DGC og alle naturgasselskaberne og andre steder. Så det, at så mange har bidraget, det har faktisk været ret fantastisk,” siger Lone Saaby.

Behov for oprydning og ensartethed Helt overordnet er holdningen i Sikkerhedsstyrelsen den, at der trænger

til at blive ryddet op i lovgivningen for gasbranchen: ”Vi sidder med noget, der er for stort, og der vil jeg gerne sige klart, at jeg mener, fejlen også ligger på vores side her i Sikkerhedsstyrelsen, for der er nogle af naturgasselskaberne, der har sagt til mig: Det er jo det, vi hele tiden har villet, og vi har efterlyst det fra jer, og der må jeg bare sige ja, det er rigtigt. De har efterlyst mere dialog og tættere samarbejde om, hvad det er for en type tilsyn, der skal føres. For den del har ikke kørt fantastisk hidtil i Sikkerhedsstyrelsen, og det laver vi om på nu,” fortæller Lone Saaby.

Hun er ikke i tvivl om, at gas kommer til at fylde en del i Danmark i en lang årrække frem, og netop derfor ser Lone Saaby en stor vigtighed i, at der er en gaslov, som dækker de brugsmuligheder, der er for gassen.

I punktform ser en modernisering af gasloven sådan ud: • Gasreglerne skal dereguleres • Processer skal effektiviseres • Byrdelettelser for erhvervslivet og den enkelte gasforbruger Lone Saaby er godt klar over, at der altid vil være nogle, der synes, det var bedre i gamle dage, men som hun siger: ”Vi prøver at modernisere den måde, vi arbejder på.”

Lone Saaby efterlyser også en ensartethed i de tilsyn, der bliver

foretaget i dag: ”Som det er i dag, er der tre selskaber, der laver tilsyn, der er tre forskellige rapporter, der er forskellige blanketter osv., osv. Det skal der laves om på. Samtidig skal der være sikkerhed for, at de tilsyn, der bliver udført, også bliver behandlet forvaltningsmæssigt ens, lyder det fra direktøren.

Tid til fremskridt Den databaserede overvågning kommer til at blive en væsentlig del af fremtiden i gasbranchen. Al den data som naturgasselskaber indsamler skal bruges aktivt, så man kan finde ud af, om der er nogle kedler, der er særlige problemer med eller installationer, man skal være særlig opmærksom på. Når gasloven er færdig, er næste skridt at få udviklet en app eller en anden form for mobilt værktøj, som installatørerne kan finde frem, når de er ude hos kunderne og klikke ind og finde tegninger og billeder af, hvordan man skal gøre i en bestemt situation.

Det betyder, at der bliver lavet om på muligheden for den personlige betjening: ”Da vi lavede flere digitale løsninger på elområdet, var der nogle af de erfarne installatører, der bedre kunne lide, at de kunne ringe til en navngiven person hos os, som de har haft en utrolig god og årelang

GASenergi • Nr. 3 • 2017

15

INTERVIEW

*

Grafik: Sikkerhedstyrelsen *Tilsyn kan være gasbranchen, Sikkerhedsstyrelsen eller en 3. part.

relation til. Og nu bliver budskabet, at det ikke længere er os i Sikkerhedsstyrelsen, der kan give alle svarene, fortæller Lone Saaby.

Hvad med sikkerheden?

De knap 10.000 årlige tilsyn, der bliver ført i dag, bliver helt sikkert færre i fremtiden. Lone Saaby synes, at ulykkesstatistikken taler sit eget tydelige sprog: ”Der er ikke mange af ulykkerne, der har at gøre med selve installationerne, altså naturgasfyr i private boliger,” siger hun.

Lone Saaby er ikke sikker på, at det høje antal tilsyn nødvendigvis er årsagen til, at antallet af ulykker i Danmark er så lavt: ”Ulykken, hvor en ældre kvinde omkom, var jo simpelthen fordi, der var nogen, der havde gravet en naturgasledning ned tæt på en højspændingsledning, og det ville et tilsyn jo ikke have opdaget,” forklarer Lone Saaby.

Hun mener, det handler om at finde ud af, hvor tilsynsniveauet skal ligge, og hvordan der skal føres tilsyn, så der rent sikkerhedsteknisk er et forsvarligt set up.

Sikkerhedsstyrelsen har derfor valgt at skele til udlandet. Blandt andet var det en overraskelse for Lone Saaby og Sikkerhedsstyrelsen, hvor liberal en lovgivning man har på gasområdet i Holland. Hvor det ifølge Lone Saaby ser ud som om, at det sikkerhedstekniske niveau er relativt forsvarligt.

Lone Saaby gør det klart, at man selvfølgelig skal tage forbehold for,

16

GASenergi • Nr. 3 • 2017

hvordan hollænderne samler data ind, men umiddelbart er konklusionen, at der ikke ser ud til at være nogen sammenhæng. ”Vi ender ikke i en hollandsk model, for det er der ikke politisk opbakning til, men vi skal tættere på den hollandske model og længere væk fra den, vi har i dag. Måske et sted imellem hvad vi har i dag, og hvad de har i Holland,” siger Lone Saaby.

samtidig med, at vi kan gøre det til en lavere pris, så er det vores opgave at levere en løsning, som kan nedsætte gebyrer for nogle forbrugere og for nogle virksomheder. Men det kan godt virke skræmmende for en sektor, der har ligget i læ, at der pludselig er nogen, der kommer og stiller spørgsmål ved, om tingene kan gøres anderledes, forklarer Lone Saaby.

Datoer for gasloven Prisens betydning Lone Saaby mener, at vi bliver nødt til at kigge på både prisen for det enkelte tilsyn og på antallet af tilsyn.

Direkte adspurgt om prisens rolle for hvor tilsynet kommer til at ligge i fremtiden, lyder svaret dog: ”Det ved jeg simpelthen ikke. Mit gæt vil være, at økonomien kommer til at spille en rolle, men det er helt klart, at der også kan være alle mulige andre ting, der kan være afgørende, og når tingene bliver politiske, kan der også være andre hensyn, der skal tages,” siger Lone Saaby og fortsætter: ”Det, der er vores opgave i Sikkerhedsstyrelsen, er at oplyse opgaven så godt som muligt, og vi har forsøgt, i dialogen med naturgasselskaberne at få de rigtige tal og priser på tilsyn frem. Og man kan altid ønske sig mere dialog,” konkluderer hun.

Sikkerhedsstyrelsen hører under Erhvervsministeriet, og derfor er det også Lone Saaby, der som direktør, har ansvar for at sikre at vækst og erhverv går hånd i hånd: ”Kan vi bibeholde det samme sikkerhedstekniske niveau på tilsyn

Status er nu, at gasloven skal have en behandling, inden den kan sendes i høring, for man skal lige sikre sig enighed om de løsninger, man peger på.

Gasloven skulle have været for regeringen inden sommerferien, men det blev udsat, så det sker først efter sommerferien, og derfor kommer gasloven først til høring i løbet af efteråret.

FAKTA

om gas i Danmark 410.000 naturgasforbrugere 160.0000 bygasforbrugere 1.5 mio. fyldninger af flaskegas 190 biogasanlæg Brint – et område i udvikling Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Dronningens æresmedalje til vvs-lærling fra Taastrup 20-årige Paw Clark Von der Ahe fra Taastrup skal på besøg hos Dronning Margrethe og modtage en sølvmedalje for at have brilleret på uddannelsen til vvs- og energispecialist på Roskilde Tekniske Skole og på sin læreplads hos John Jensen VVS A/S. Der var ikke meget, der tydede på, at Paw Clark Von der Ahe skulle ende med den højeste håndværkerudmærkelse, fortjenstmedaljen i sølv, da han gik i folkeskolen. Medaljen gives sammen med svendebrevet, hvis man har opnået mindst fem 12-taller til svendeprøven – 12-taller der i folkeskolen var ikke-eksisterende i den nu 20-årige vvs-montørs karakterbog.

Klassens stille dreng uden tro på sig selv ”Jeg var det, man nok vil kalde den stille dreng i klassen. Jeg troede ikke på mig selv, min selvtillid var på nulpunktet, og jeg blev mere og mere

ked af at gå i skole, lige indtil jeg kom i 10. klasse på Det 10. Element i Albertslund, hvor jeg fik en lærer, der både på det faglige og personlige plan gav mig selvtillid og troen på mig selv tilbage,” fortæller Paw Clark Von der Ahe. Efter 10. klasse gik turen med fornyet selvtillid over teknisk skole i Gladsaxe og Roskilde, inden Paw Clark Von der Ahe i januar 2014 startede i praktik hos John Jensen VVS i Hedehusene, hvor han nu arbejder i fast job som vvs-montør.

– Det er en fantastisk arbejdsplads med et højt fagligt niveau, stor åbenhed, et stærkt sammenhold og gensidig respekt samt et konsekvent fokus på at skabe gode vilkår for medarbejderne, fastslår Paw Clark Von der Ahe.

– Det er et kæmpe skulderklap, som jeg ikke kunne have drømt om, konstaterer Paw Clark Von der Ahe.

Hip Hip Hurra Dansk Gas Forenings bestyrelsesformand, Peter Hodal, rundede i sommer et skarpt hjørne, da han fyldte 60 år.

Det blev fejret ved en reception i august, hvor 70 inviterede familiemedlemmer, kollegaer og nære forretningsforbindelser deltog.

Ved receptionen holdt Energinets direktør for gasmarked- og drift, Torben Brabo, en tale for Peter Hodal, hvor han blandt andet lagde vægt på Peter Hodals enorme kendskab til gas og hans arbejdsmæssige engagement gennem årene. Et engagement, der ifølge Torben Brabo, i visse perioder betød, at Peter Hodals børn som små nærmest ikke kunne kende deres egen fars stemme, når han ringede hjem for at tale med sin kone.

Torben Brabo takkede desuden for den mangeårige indsats og det gode samarbejde og mindede, med et glimt i øjet, Peter Hodal om, at pensionsalderen er flyttet til 72.

Foto: Energinet

GASenergi • Nr. 3 • 2017

17

GASTEKNISKE DAGE

BIOGASSEN har fået fodfæste i branchen Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

18

GASenergi • Nr. 3 • 2017

Under den officielle velkomst til Gastekniske Dage 2017 kunne Axel Buchholt, formand for Brancheforeningen for Biogas, konstatere, at produktionen af biogas er fordoblet de sidste tre år. Det viser sig også på udstillersiden, hvor biogassen i høj grad er kommet godt med. Én af udstillerne på Gastekniske Dage 2017 var Ammongas. Som repræsentant fra virksomheden deltog projektingeniør Alexander Ryhl.

Ammongas byggede sit første opgraderingsanlæg i 2011, men

specielt inden for de sidste to år, har de været vidner til en meget kraftig vækst og mange bestillinger af anlæg.

Trykløst anlæg holder omkostningerne nede Hos Ammongas har de udviklet et amin-baseret anlæg, der kan fjerne CO2 mv. fra biogas. Anlægget arbejder trykløst, hvilket minimerer både anlægspris og strømforbrug.

Anlægget kan opgradere fra rå biogas med en høj CO2-procent til

Ammongas har udviklet et amin-baseret anlæg, der kan fjerne CO2 mv. fra biogas.

Foto: Ammongas

99 % ren metan uden tab af metan til atmosfæren (<0,1 %).

Energikilden til processen kommer fra varme. Den kan både komme fra gas eller fx træpiller.

Størstedelen af den varme, der bliver tilført kan i øvrigt genvindes i form af varmt vand til fx fjernvarme eller opvarmning af reaktorer.

To hurtige til Ammongas Hvad giver det Ammongas at være med som udstiller på Gastekniske Dage?

– Den danske gasbranche er en relativ tæt kreds, hvor de fleste kender hinanden. Derfor er det godt for Ammongas at være en del af denne kreds og deltage i de forskellige gasrelaterede arrangementer, der måtte være.

Hvordan tegner fremtiden sig for biogassen set fra Ammongas’ perspektiv?

– Rentabiliteten i opgradering er stærkt afhængig af de økonomiske rammebetingelser politikerne foretrækker, men ønsker politikerne fortsat mere grøn gas, mener vi at stå stærkt med vores super effektive anlæg.

Biogas 2020 og NTU Det EU-støttede projekt Biogas2020 var også repræsenteret blandt årets udstillere.

Biogas2020 er helt overordnet et projekt, der arbejder for udvikling og anvendelse af biogas i landene omkring Øresund, Kattegat og Skagerak. 34 forskellige partnere fra Danmark, Norge og Sverige deltager i projektet, der kører frem til juni 2018. ”Det handler om, hvordan vi får sat biogas i spil, så brugen af den

kan hænge økonomisk sammen for de involverede,” forklarer Phuong Ninh, der arbejder som projektleder hos konsulentfirmaet NTU.

2013 i Danmark.

Malmberg er verdens største leverandør af biogasopgraderingsanlæg og har leveret anlæg til Sverige, England, Italien og Kina.

Masser af interesse for biogas NTU har blandt andet til opgave at stå for uddeling af tilskud til virksomheder, der ønsker at investere i en gaslastbil. Den danske regering har, som en del af den grønne omstilling, etableret en pulje til udvikling af biogas i den tunge transport.

Phuong Ninh fortæller, at hun i sit arbejde som projektleder oplever stor interesse for biogas. Især i udlandet kigger alle på biogas og især til den tunge transport.

To hurtige til Biogas 2020 og NTU Hvad giver det et projekt som Biogas2020 og NTU at være med som udstiller på Gastekniske Dage?

– Vi ser det som en god mulighed for at promovere projektet og kommunikere med aktører om projektets resultat. På Gastekniske Dage 2017 har NTU omdelt projektbrochurer og rapporter.

Hvordan går det med NTU’s del af projekt Biogas2020 – hvad er status?

– NTU er nået langt med arbejdspakken om gas til tung transport.

Der er allerede fire rapporter, der kan hentes på vores hjemmeside, og vi forventer at have to mere færdige til Skandinaviens Biogaskonference 2017.

Pålideligt og enkelt Malmberg benytter sig af en teknologi, hvor komprimeret biogas møder det rindende vand, der kommer fra toppen af absorbtionskolonnen.

Kuldioxid og hydrogensulfid bliver absorberet af vandet. Metanen går fra kolonnen til en tørreenhed. Til sidst kan den, som bionaturgas, komme direkte ind i naturgasnettet.

To hurtige til Malmberg Hvad giver det Malmberg at være med som udstiller?

– Det er vigtigt, at vi får en snak med de ledende aktører i branchen.

Hvordan tegner fremtiden sig for biogassen set fra Malmbergs perspektiv?

– Fortsat meget positivt grundet vores mulighed for at udnytte naturgasnettet så effektivt.

Svensk ekspertise Også svenske Malmberg med godt 150 års erfaring som såkaldt cleantech virksomhed deltog på Gastekniske Dage. Malmberg blev de første, der leverede et opgraderingsanlæg i

GASenergi • Nr. 3 • 2017

19

GASTEKNISKE DAGE

God stemning på Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

På årets Gastekniske Dage, der løb af stablen i Billund på Hotel Legoland, var der et stort fremmøde. Både antallet af deltagere og udstillere var højere end sidste år. I alt deltog 279 personer enten som menig deltager, oplægsholder eller udstiller.

Stor bredde i oplæg Ved konferencen var der oplæg om alt lige fra samfundsøkonomisk værdi af biogas til brintbusser og præsentation af den nye gaslov. Og de 41 forskellige oplæg gav alle deltagere god mulighed for at få ny og større viden om gasområdet.

Blandt udstillerne var der både mulighed for at få viden om forskellige typer af biogasanlæg og deres teknologier, mange typer af måleudstyr og andet grej, der finder anvendelse inden for gasområdet.

I pauserne blev der talt ivrigt om dette og hint og ingen tvivl om, at de 279 fremmødte har fået delt viden, socialiseret, banet vejen for nye samarbejder og fået øjnene op for nye produkter.

20

GASenergi • Nr. 3 • 2017

Gaspris og jubilæumsmiddag De Gastekniske Dage blev afholdt for 10. gang, og jubilæet blev markeret ved middagen, der bød på en særdeles lækker madoplevelse. Årets Gaspris blev også uddelt i forbindelse med middagen, og næstformand i bestyrelsen for Dansk Gas Forening, Anders Vikkelsø, kunne på vegne af bestyrelsen overrække prisen og den medfølgende check på 15.000 kroner til professor Poul Erik Morthorst fra DTU. Han var noget overrasket over at modtage prisen men meget glad og beæret.

Gastekniske Dage 2018 Næste års Gastekniske Dage finder sted i dagene op til Kristi Himmelfart, sådan som det har været traditionen i en årrække. Datoen bliver derfor 8.-9. maj 2018.

Alle informationer om Gastekniske Dage kan findes på www.danskgasforening.dk under fanebladet arrangementer. Her er der også mulighed for at se en lille stemningsvideo fra Gastekniske Dage 2017.

Gastekniske Dage

GASenergi • Nr. 3 • 2017

21

TEMA: VE-GASSER

Grøn energipark til 1 mia. kr. tæt på realisering Tekst Jens Utoft Profi Kommunikation utoft@profi.dk

Mere end 40 virksomheder og organisationer er involveret i et storstilet projekt med etablering af en erhvervspark nord for Skive, hvor målet er at samarbejde om produktion af vedvarende, grøn energi i fuld skala og om fortsat udvikling af forskellige teknologier. ”Og flere virksomheder er på vej,” oplyser Steen Harding Hintze, der er direktør for GreenLab Skive, som projektet hedder.

Bag projektet står Energifonden Skive, der er etableret af Skive Kommune i samarbejde med private fonde og virksomheder. Fonden modtog sidste år tilsagn om 9,7 mio. kr. i støtte fra regeringens vækstpulje.

Hvis alle planlagte dele af projektet realiseres, bliver der tale om investeringer tæt på 1 mia. kr.

Grundstammen i energiparken er et nyt stort biogasanlæg, der forventes etableret i samarbejdet mellem den internationale energikoncern, E.ON og foreløbigt 56 lokale landmænd. ”Vi forventer at have de sidste underskrifter på kontrakterne med de enkelte landmænd på plads inden 15. september. Så kan byggeriet formentlig gå i gang inden 1. april 2018,” fortæller gårdejer Arne

22

GASenergi • Nr. 3 • 2017

Gårdejer Arne Bisgaard repræsenterer de 56 landmænd. Foto: Jens Utoft

Bisgaard fra Rødding. Han repræsenterer de 56 landmænd, der har givet tilsagn om at levere gylle til det nye biogasanlæg som medlemmer af GreenLab Skive Biogas Leverandørselskab a.m.b.a.

Landmændene tegner en 10-årig kontrakt på levering af gylle, halm og ensilage og forventes sammen med E.ON at stå for investeringen af de ca. 200 mio. kr., det vil koste at etablere anlægget.

Arne Bisgaard er selv en af egnens økologiske mælkeproducenter, hvis gylle skal holdes adskilt fra gylle fra traditionelle landbrug for at måtte anvendes på økologiske bedrifter.

Det er der taget højde for i projekteringen af anlægget, der årligt

skal kunne modtage og afgasse ca. 400.000 tons biomasse, heraf 100.000 økologisk gylle.

Når GreenLab Skive Biogas realiseres, vil ca. 80 % af al gylle fra landbrug i Skive Kommune blive udnyttet til produktion af biogas.

Brint og CO2 til metan

Biogasanlægget forventes årligt at kunne producere ca. 21 mio. m3 rå biogas. Denne gas indeholder op til 40 % CO2, som skal fjernes for at gassen kan distribueres og sælges som ren metan via naturgasnettet.

I GreenLab Skive er planen at omdanne den udskilte CO2-mængde til metan i et særligt anlæg ved at tilsætte brint.

Visionen for Greenlab Skive er at etablere en erhvervspark, hvor virksomheder, der beskæftiger sig med fx biogas, brint og solenergi kan demonstrere fremtidens energiteknologier i et test- og produktionscenter. Illustration: Schønherr

Teknologien er testet med stor succes i et demonstrationsanlæg, der er etableret af firmaet Haldor Topsøe i forbindelse med et biogasanlæg hos Århus Universitets Forskningscenter Foulum.

I GreenLab Skive skal brinten fremstilles på stedet i et elektrolyseanlæg, der spalter vand til henholdsvis brint og ilt med elektricitet, der fortrinsvis produceres med vindmøller, som ligeledes opstilles i området.

Både elektrolyseanlægget og metaniseringsanlægget udvikler overskudsvarme, der kan anvendes i biogasanlægget og andre steder i energisymbiosen.

Flere partnere i projektet Godt 40 repræsentanter fra virksomheder og organisationer var for nylig samlet for at drøfte deres konkrete ønsker til de fælles faciliteter og deres indbyrdes muligheder for samarbejde.

I projektet indgår således etablering af en infrastruktur, som ud over veje, vand, kloak, el og fibernet omfatter rørføring af hele fem forskellige former for energigas.

Ud over energiproduktion er der også forventning om, at GreenLab Skive skal kunne bidrage til forskning og udvikling indenfor vedvarende energi gennem samar-

bejdet med bl.a. Århus Universitet og Aalborg Universitet, ligesom det er forventningen, at GreenLab Skive skal fungere som et internationalt udstillingsvindue for de deltagende virksomheder.

En række internationale virksomheder er i dialog med Greenlab Skive om muligheden for at etablere sig i GreenLab Skive i fremtiden, og første spadestik forventes i løbet af det kommende halve år.

GASenergi • Nr. 3 • 2017

23

TEMA: VE-GASSER

Er Danmarks naturgassystem klar til fremtiden?

Ved måler- og regulatorstationen Helle i Sydvestjylland tester Energinet m.fl. i øjeblikket, hvor meget brint det danske naturgassystem kan håndtere. Foto: Energinet

Tekst Julie Just Krebs, jue@energinet.dk & Jesper Bruun, jbr@energinet.dk Energinet

Ved de to sydvestjyske måler- og regulatorstationer Helle og Agerbæk vil man de næste to år kunne observere større aktivitet end normalt. Det statsejede Energinet er nemlig gået i gang med at teste om det danske naturgassystem er klar til fremtidens krav: håndtering af

24

GASenergi • Nr. 3 • 2017

energibæreren brint.

Testen bliver udført i samarbejde med EWII Fuel Cells, Dansk Gasteknisk Center og Dansk Gas Distribution med støtte fra Energiteknologisk Udvikling og Demonstration (EUDP).

Det er målet at finde ud af, om nettet er egnet til transport af brint i naturgassen. Den to år lange test startede i Sydvestjylland 6. juni i år ved, at man tilførte den første brint til systemet.

Krav fra fremtidens energisystem Årsagen til, at man vil tilføre brint til et naturgassystem, der ikke i forvejen indeholder brint, skal findes i, at Danmark har som mål at blive forsynet 100 % af vedvarende energi i 2050. Derfor bliver det nødvendigt at kunne gemme energien fra vores vindmøller til de dage, det ikke blæser. Elektricitet fra vindenergi kan ikke håndteres og gemmes på en

Figuren illustrerer det testanlæg, hvor Energinet undersøger, hvordan naturgassystemet håndterer brint. Figur: Energinet

særligt effektiv måde. Det kan brint til gengæld. Ved hjælp af elektrolyse kan vindenergi omdannes til brint – det såkaldte power-to-gas. Den vedvarende energi kan derfor transporteres i brintform i vores naturgassystem, hvor den kan lagres i flere måneder – frem for de minutter, man kan lagre den rene vindenergi.

Fremtidens energisystem kræver simpelthen, at vores naturgassystem kan håndtere brint. Energinet har derfor i samarbejde med de andre projektpartnere etableret et testanlæg i fuld skala mellem de to M/R-stationer i det sydvestlige Jylland. Med projektet ønsker Energinet at få viden om, hvad det koster at gøre vores modne gassystem fra 1980’erne klar til at kunne håndtere brint – samt hvad vedligeholdelsen og driften af det vil koste.

naturgassystem. Det betyder, at hvis testen viser sig at være af positiv karakter, kan man bruge hele det danske naturgassystem til at transportere vindenergi på brintform.

Brint kan sive ud

Foreløbigt gode resultater

Da de indledende tests gik i gang i 2014, var brint nyt for Energinet.

Brint er nemlig sværere at fastholde end naturgassen, der normalt flyder i naturgasnettet. Det skyldes, at brintmolekyler er meget mindre end metanmolekyler, og det gør risikoen for læk i systemet stor. I testanlægget mellem M/R-stationerne Helle og Agerbæk er der for eksempel mange hundrede samlinger mellem rørene, der alle er potentielle lækagesteder.

Testanlægget er derfor velegnet til projektet, fordi man kan teste på de utætheder, der kunne tænkes at være, og som brinten kunne sive ud igennem. Gennem hele projektet er sikkerhed blevet prioriteret højt, hvilket er årsagen til, at der eksempelvis er blevet installeret nye gasdetektorer på testanlægget.

Testanlægget er blevet opbygget med den allerede eksisterende infrastruktur og med de samme komponenter, der findes i resten af landets

I begyndelsen af juni i år begyndte Energinet og samarbejdspartnerne for alvor testene. Der blev i første omgang tilført 2 % brint til naturgassystemet i testanlægget, og den 10. august tilførte man yderligere 2 % efter at have konstateret, at systemet umiddelbart havde håndteret de første 2 % uden tab af brint.

Det er foreløbig gode resultater.

Testanlægget har ikke tabt brint henover sommeren, hvor testen har kørt. Der har dog ikke været tale om en dynamisk test, og resultaterne skal derfor ses i lyset af, at der endnu ikke har været et kontinuerligt flow i systemet. Allerede nu mener Energinet, at resultaterne er så fine, at det lukkede anlæg også skal testes med 4 % brint. Resultaterne af den øgede brintmængde er endnu ikke klar.

Målet med hele den toårige test er at finde ud af, om systemet kan håndtere helt op til 15 % brint.

Et skridt nærmere Energinets og projektpartnernes foreløbigt gode resultater fra testanlægget i Helle og Agerbæk kan give god viden om, hvad der skal til for, at det danske naturgassystem i fremtiden kan transportere brint i gassen. Dette gælder både for transmissions- og distributionsnettet.

Hvis testresultaterne fortsætter med at være gode, vil det på lidt længere sigt betyde, at man sådan set vil kunne gemme vedvarende energi i form af brint i naturgassystemet.

Fremtidens mål om, at Danmark skal forsynes 100 % med vedvarende energi er derfor kommet et skridt nærmere. Hvis vi kan håndtere overskudsenergi i el-produktionen i vores naturgasnet, vil vores energisystem være klar til at klare fremtidens udfordringer.

GASenergi • Nr. 3 • 2017

25

LNG

Reduktion af CO2-emission med flydende gas Tekst Henrik Rousing HMN Naturgas hro@naturgas.dk

FAKTA om flydende naturgas og flydende biogas Metan bliver flydende ved -162 ° C og atmosfærisk tryk. Ved lagring søges en lidt højere temperatur (-150 ° C) og et tryk på 5-10 bar afhængigt af system.

Trykket sparer for pumpearbejde, når den flydende gas skal flyttes fra lager til forbruger.

1 ton flydende gas har en øvre brændværdi på ca. 15,2 MWh og en massefylde på ca. 0,45 ton/m3. Til at producere 1 ton flydende gas skal der bruges ca.

1250 m3 naturgas.

CO2-udledningen reduceres, når flydende gas erstatter Heavy Fuel Oil (HFO) som brændstof. Når LNG erstatter HFO er CO2-reduktionen på ca. 33 %, og når LBG erstatter HFO, er CO2-reduktionen ca. 85 %.

26

GASenergi • Nr. 3 • 2017

Status for Green LNG A/S Selskabet Green LNG A/S vil levere både flydende naturgas (LNG) og flydende biogas (LBG) til skibsfarten, og selskabet har i sommer sendt en ansøgning til EU om tilskud til et produktionsanlæg for flydende gas.

Der forventes svar på ansøgningen midt i november og et bindende svar i januar 2018.

Green LNG A/S er et dansk registreret aktieselskab hjemmehørende i Hirtshals og ejet i lige store dele af Fjord Line, SkanGas og HMN Naturgas.

LNG som maritimt brændstof er blevet attraktivt, fordi svovlemissionen fra skibstrafikken skal nedbringes. En væsentlig sidegevinst ved LNG er, at også CO2-emissionen nedbringes, når fuelolie erstattes af LNG – og næsten forsvinder, hvis fuelolien erstattes af LBG.

EU-støtte forventes Business casen for produktionsanlægget er baseret på tilbud fra fire leverandører af liquefaction-anlæg, hvor det bedste tilbud er brugt som indikator. Det er indtrykket, at en øget aktivitet blandt leverandører af Liquefaction-anlæg kan have rykket priser og vilkår for tilbuddene til Green LNG’s fordel, hvilket giver en forventning om offentlig støtte til projektet.

Derfor arbejder Green LNG lige nu på udbudsmaterialet, som sendes

til udvalgte leverandører med budfrist ultimo oktober.

Derudover bruger Green LNG tiden på at få de sidste detaljer på plads vedr. VVM-godkendelsen og de tilhørende sikkerheds- og risikoanalyser.

Ny regulering for svovl fremmer gas til søs Udover SECA-områderne (Sulphur Emission Control Areas), som for dette projekt vedrører Nordsøen, de indre danske farvande og Østersøen, hvor der er krav til maksimalt svovlindhold i skibsbrændstoffet på 0,1 % Svovl (S), indføres der, via IMO (den Internationale Maritime Organisation), et globalt krav til svovlindholdet på 0,5 % S for al skibsfart gældende fra 1. januar 2020.

Svovlrensningen af Heavy Fuel Oil (HFO) og Marine Gas Olie (MGO) vil alt andet lige gøre olieprodukterne dyrere og forbedre konkurrenceevnen for flydende gas.

Fra 2019 bliver der under IMO-krav om registrering af brændstofforbrug på alle skibe globalt. Det er forventningen, at dette krav vil være en forløber for et krav om CO2-reduktion.

Både svovlreguleringen og brændstofregistreringen er skridt på vejen til det fossilfrie samfund, som kun giver mening, hvis det også omfatter skibsfarten. Og forsyning med fossilfrit brændstof til den globale skibsflåde bliver noget af en opgave,

da skibsfartens energiforbrug er enormt.

Og det står klart, at biogas og biometanol vil være med helt fremme i feltet, når der skal findes alternativer.

Kunderne til Green LNG A/S Kunderne er der både til LNG og til LBG. Og efterspørgslen til LBG er stigende, mens adgangen er begrænset.

Green LNG kan levere begge dele, og med den øgede tilgang af biogas, især i Nordjylland forventer selska-

bet fra opstart at kunne levere fuld kapacitet fra årsskiftet, svarende til 56.000 tons LBG, hvilket omregnet til naturgas svarer til ca. 70 mio. m3 naturgas.

LNG fås i dag hovedsaligt fra Norske produktionsanlæg og fra terminalen i Rotterdam. LNG-terminalerne i Klaipeda, Litauen og Swinoujscie, Polen er begge lavet med re-gasifikation for øje, men begge steder er ombygninger i gang, så der kan leveres LNG til både skibe, trucks og ISO-containere. I Gøteborg, Sverige, er der også en LNG-terminal af

samme type på vej.

Skangas sejler i dag med to bunkerskibe mellem LNG-terminalerne. Skangas vil i fremtiden kunne medtage LBG til terminalerne fra den eksisterende bunkerstation i Hirtshals. Anlægget i Hirtshals bygges, så det også kan levere flydende gas til trucks og ISO-containere.

Det bliver således muligt for Green LNG at levere flydende biogas fra Hirtshals til alle terminaler i Nordeuropa via skib og til andre forbrugere i nærområdet via lastbiler.

Illustration: SkanGas

GASenergi • Nr. 3 • 2017

27

KORT NYT

Debra lukker – ny forening er på trapperne

Dansk Gas Forening får ny hjemmeside Dansk Gas Forening, der udgiver nærværende fagblad GASenergi, er gået i luften med en helt ny hjemmeside.

På den nye hjemmeside www.danskgasforening.dk er der mulighed for at læse store og små nyheder fra gasbranchen generelt, at se og læse fagbladet GASenergi og desuden læse længere webartikler. Webartiklerne er et supplement til GASenergi, der fra i år kun udkommer 4 gange årligt og ikke som tidligere 6 gange.

Nyhedsbrev og LinkedIn Hjemmesiden har også fået sit eget nyhedsbrev, der vil udkomme ca. 10

gange årligt og bestå af både nyheder og webartikler.

Til hjemmesiden er der også knyttet en LinkedIn-profil med navnet Dansk Gas Forening, som alle opfordres til at følge og være med til at dele de artikler, der publiceres her.

Foreningens arrangementer På den nye hjemmeside kan der fortsat findes generelle oplysninger, oplæg mv. fra Dansk Gas Forenings to årlige arrangementer; Gastekniske Dage og Årets Gaskonference, ligesom der også kan findes links til konferencer i IGU-regi.

Foreningen Debra, Energibranchen lukker. Beslutningen om at lukke foreningen skete på en ekstraordinær generalforsamling den 23. juni. Beslutningen blev truffet enstemmigt.

Det er foreningens bestyrelse, der indstillede til lukningen på grund af et faldende medlemstal gennem længere tid, hvilket betød, at indtægter og udgifter ikke matchede.

Debra lukker endeligt pr. 30. september, og det er forventningen, at der med beslutningen om den dato kan gennemføres en afvikling, der betyder, at foreningen kan lukkes i tide til, at alle kreditorer kan få deres tilgodehavender.

Fokus på grøn omstilling Oven på beslutningen om lukningen tegner der sig nu et billede af, at servicefirmaerne vil fortsætte under Tekniq. Produktleverandørerne vil også gerne sikre et samarbejde i et nyt set up. Et set up, der har fokus på at fremme de individuelle energianlæg og i det hele taget den grønne omstilling. Det skal blandt andet ske ved at gøre brug af den stigende produktion af vindenergi og ved at søge juridisk ligestilling med fjernvarmeselskaberne.

Mærsk sælger olie- og gasforretning Mærsk har solgt sin olie- og gasforretning til det franske Total, der er en af verdens største olie- og gasselskaber.

Det franske selskab samler deres aktiviteter fra Norge og Holland i et nyt hovedkontor i Danmark.

Total vil overtage alle Mærsks forpligtelser – herunder den fulde genopbygning af Tyra. ”Det er en virkelig stærk køber, der kommer på banen. Og jeg har den største tillid til, at Total vil fortsætte med at sikre, at Danmark

28

GASenergi • Nr. 3 • 2017

får store indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen,” siger Energi,- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som byder Total velkommen og ser frem til et godt samarbejde i årene fremover.

Der er tale om et salg af en kommerciel virksomhed, som ikke har noget med statens ejerskab eller indtægter fra Nordsøen at gøre.

Mærsks salg af olie- og gasaktiviteterne påvirker derfor ikke statens deltagelse i Nordsøen.

Foto: Maersk Oil

44 busser kører på certificeret C02-neutral biogas og gør trafikken grønnere Den grønne transport i Danmark har taget endnu et skridt fremad.

Sønderborg kommune har med et ambitiøst projekt omlagt den kollektive trafik i kommunen og givet den et meget grønt islæt. Først på sommeren sendte kommunen nemlig 44 spritnye gasbusser på gaden, som kører på certificeret CO2-neutral bionaturgas.

Gødning fra husdyr og organisk affald Biogassen består reelt af gæret husdyrgødning og organisk affald fra industri og husholdninger. Den nye satsning i Sønderborg betyder, at atmosfæren slipper for 2.700 tons CO2 om året til gavn for klimaet.

Det skriver Dansk Gas Distribution (DGD) på sin hjemmeside.

Grenfell-brand: Gasrør manglede brandbeskyttelse Brandbar isolering og facadebeklædning var måske ikke de eneste årsager til, at branden i højhuset Grenfell Tower i London fik så katastrofale og fatale konsekvenser. Det skriver Ingeniøren.

Angiveligt manglede en stor del af gasrørene i bygningen nemlig brandbeskyttelse.

Højhuset blev renoveret i 2016 og fik blandt andet monteret nye gasrør op gennem højhusets trappetårn og ud til de enkelte lejligheder.

Placeringen af gasrørene var blevet godkendt af en brandsikkerhedskonsulent - med den betingelse, at de skulle beskyttes af ‘brandklassificeret’ inddækning.

Klagede tre måneder før brand I marts klagede beboerne til Londons brandvæsen over, at inddækningen endnu ikke var monteret, og at folk var meget bange for, hvad der kunne ske.

Gasbusser i en række danske kommuner I april var det Københavns kommune, der indsatte biogasbusser på den travleste buslinje i Norden, 5C. I forvejen har bl.a. Fredericia, Skive og Silkeborg kommuner gasbusser i den kollektive trafik.

Naturgas er i det hele taget inde i en rivende, grøn udvikling i disse år, og andelen af biogas i gasnettet øges støt – år efter år. DGD forventer, at 16 % af den gas, som transporteres i DGD’s net i 2018, kommer fra biogas. Allerede nu kan forbrugerne købe 100 pct. bionaturgas via certifikater, der dokumenterer, at gassen kommer fra biogas.

Det er Dansk Gas Distribution, der transporterer bionaturgassen frem til de to nye gasfyldestationer i Sønderborg og Nordborg, hvor den fyldes på busserne.

I slutningen af marts lovede National Grid, der ejer gasdistributionen i London, at de ville få pakket rørene ind, men to tredjedele af de vandrette gasrør manglede stadig inddækning, da der gik ild i et køleskab i en lejlighed d. 14. juni.

Overlevende så gaseksplosioner Indtil videre har der været meget fokus på, hvilken rolle den nye facadebeklædning og isolering, som var en anden del af renoveringen, har spillet for brandens udvikling. Men der var tilsyneladende også gaseksplosioner inde i bygningen. »Der var eksplosioner, hvor end du så hen - masser af brag og blå gas, der kom ud alle vegne,« fortalte en af de overlevende, Mickey Paramasivan, umiddelbart efter branden.

Byens brandvæsen har også tidligere bekræftet, at de var nødt til at få lukket gasledningen i bygningen, før de kunne komme til at lave egentlig brandbekæmpelse.

Mindst 79 personer mistede livet i forbindelse med branden.

Foto: Kim Toft Jørgensen

Energi-, olie og benzinbranchen slår sig sammen Energi- og olieforum (EOF) og Benzin- og oliebranchens arbejdsgiverforening (BOA) har slået sig sammen den 1. juli. Med fusionen bliver navnet for de to Energi- og olieforum.

EOF vil, udover at være branchens arbejdsgiverorganisation varetage en række opgaver inden for Public Affairs, kommunikation, teknik og miljø. Medlemmer af BOA kan helt, som hidtil, modtage både daglig rådgivning og gøre brug af den øvrige medlemsservice.

I forbindelse med fusionen bliver der bygget videre på de to hidtidige organisationers tradition for teamwork, åbenhed og uformelle samarbejdsrelationer. EOF har 20 medlemmer, og organisationen beskæftiger nu 13 personer. BOA har også 20 medlemmer og vil have et sekretariat på tre personer fremover.

GASenergi • Nr. 3 • 2017

29

NYT FRA IGU

International Gas Research Conference 2017 Tekst Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center jdw@dgc.dk Indlægsholder fra DTU, Marie Münster

International Gas Research Conference (IGRC), der afholdes hvert tredje år, blev i år afholdt i Rio de Janeiro. Det er International Gas Union (IGU), der står bag konferencen.

Omkring 300 personer fra det meste af verden deltog i konferencen.

Den danske deltagelse Der var dansk deltagelse fra Energinet, HMN GasNet, DTU og DGC. DTU’s deltagelse var i væsentligt omfang afledt af det igangværende projekt ”FutureGas”.

Der var fem danske mundtlige præsentationer og syv danske poster-præsentationer på konferencen.

Det praktiske

Highlights fra indlæg

Konferencen blev afholdt i et konferencecenter, hvor flere af de Olympiske Leges aktiviteter i 2016 fandt sted.

Konferencen levede organisatorisk ikke op til hidtidige IGRC-konferencers standard. Der var ikke adgang til deltagerlister og først på selve konferencen fik man et program over indlæg mv.

Der var ikke Wi-Fi tilgængeligt for deltagerne i konferenceområdet, hvilket gjorde kommunikation mellem deltagerne vanskelig.

De mange indlæg fra konferencen er desværre ikke offentligt tilgængelige. Konferencearrangøren har valgt at forbeholde sig eneret til offentliggørelse.

Der var mange japanske indlæg, hvor flere koncentrerede sig om deres storstilede og langvarige indsats på brændselsceller til boliger. Der er nu mere end 100.000 af disse anlæg ude, og den offentlige støtte er planmæssigt reduceret.

Brasiliens energisituation Der var flere gode indlægsholdere fra Brasilien. Bl.a. gav en repræsentant fra det, der svarer til vores Energistyrelse en informativ præsentation. I Brasilien kan man knap se forskel på energiforbruget sommer og vinter.

Gassen oplever fremgang i Brasillien. I 1997 udgjorde den kun 3 % af energiforbruget, mens den nu udgør 13 %.

30

GASenergi • Nr. 3 • 2017

Gasdrevne varmepumper Indlæggene om gasdrevne varmepumper præsenterede såvel japanske som amerikanske typer. De amerikanske hed ”small-scale”, men var dog alligevel på ca. 15 kW. For de små enheder synes en COP på ca.

140 % at være opnåelig i praktisk drift (demo-tests).

Metanudslip Et emne, der optager mange, fortrinsvis pga. miljøperspektivet.

Flere indlæg handlede om, hvordan droner anvendes til kortlægning af disse metanudslip.

Udsving i gassammensætning Større udsving i gassammensætning fx som resultat af import/ indfødning af LNG i systemet eller injektion af brint eller opgraderet biogas optager også mange. Både ud fra sikkerheds-, anvendelses- og

afregningssynspunkter. Japanerne præsenterede måleresultater, hvor ultralydsbaserede gasmålere hos forbrugerne kunne anvendes til bestemmelse af brændværdi og dermed bedre måling af den aktuelt leverede energi.

Hovedkonklusionen for IGRC-2017 var ...

Gassen har bestemt en meget væsentlig rolle at spille på vej mod VE-samfundet, der alene eller væsentligst betjener sig af vedvarende energikilder.

Nogle af hovedårsagerne til denne konklusion oplistes her: • Anvendelse af naturgas betyder i mange lande en umiddelbar reduktion af CO2-emissionen.

• Anvendelse af naturgas i byerne (bl.a. transport) betyder forbedret luftkvalitet og lavere støjniveau.

• Gas fungerer godt sammen med VE. • LNG åbner nye muligheder for transport.

Næste IGRC afholdes i 2020 med Iran som værtsland.

Dansk Gas Forening Bestyrelse

Arrangementer

Fødselsdage

Peter A. Hodal (formand) Energinet.dk Tlf.: 7010 2244 pah@energinet.dk

Gastekniske Dage

70 år

Gastekniske Dage 2018 8.-9. maj 2018 Hotel Legoland, Billund

18. september 2017 Bjarne Rahbek

Anders Vikkelsø (næstformand) DONG Energy

Kontakt Michael Larsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2913 3746 • mla@dgc.dk Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256 • jdg@dgc.dk

Søren Hylleberg Sørensen HMN GasNet Anders Zeeberg Vaillant

Årets Gaskonference Henrik Rosenberg Mogens Balslev A/S Kim Beyer-Eskildsen Debra Energibranchen Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas

DGF-generalforsamling og Årets Gaskonference 2017 1. november 2017 i København Kontakt Nina Schellerup Nielsen Energinet Tlf.: 23338734 • nsn@energinet.dk

Hans Henrik Dahl Andersen NGF Nature Energy

Nye medlemmer

Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

Lars Andreasen Markedsdirektør, NGF Nature Energy

Sekretariat

Brian Bechsgaard Thuesen Drifttekniker, DONG Energy

c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk www.danskgasforening.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256 jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759 mjo@dgc.dk

7. oktober 2017 Per Olesen

60 år 26. september 2017 Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef HMN Naturgas 10. oktober 2017 Carsten Jensen Drifttekniker, DONG Energy 50 år 7. november 2017 Poul H. Sørensen Ingeniør, HMN GasNet

Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek.

Se mere på www.danskgasforening.dk

Finn Hedegaard Head O&M Nybroe, DONG Energy Carsten Jensen Drifttekniker, DONG Energy Torben Sørensen Adm. direktør, CUBS Henrik Bay Afdelingsleder, Energinet Helle Gottschalk Nygaard Projektleder, Dansk Gasteknisk Center Jesper Bruun Seniorsystemanalytiker, Energinet

GASenergi • Nr. 3 • 2017

31

N YH ED

Nyeste generation sætter standarden Spar op til 15% på gassen i forhold til en traditionel kondenserende gaskedel

A+ med udeføler og rumtemperaturstyret regulering.

GASenergi Nr. 3 • september 2017 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Læs mere på www.weishauptenergi.dk