GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 1 • Marts 2020
TEMA: Biogas Mængden af biogas i det danske gasnet stiger støt.
Husk tilmelding til Gastekniske Dage den 26.-27. maj.
Arkæologerne har travlt, før Baltic Pipe graves ned.
Aktivt kul til rensning af biogas
Aktivt kul har med sin porestruktur en fantastisk evne til at kunne optage molekyler af giftstoffer, tungmetaller og eksempelvis svovlbrinte, som kan forekomme i urenset biogas. Hvilken type kul, der skal bruges i lige netop jeres produktion, afhænger af, hvilke urenheder der skal fjernes.
Fjerner H2S, siloxaner, terpener, mercaptaner og VOC fra biogas.
Vores eksperter hjælper med at finde den type kul, der er mest hensigtmæssig for jeres produktion, og hvis der er behov for det, hjælper de også gerne med at teste forskellige produkter.
I Brenntag Nordic tilbyder vi mange forskellige typer af aktivt kul, og vi har løsninger, der kan fjerne H2S, siloxaner, terpener, mercaptaner og VOC. watertreatment@brenntag-nordic.com +45 43 29 28 00 www.brenntag-nordic.com
Indhold Nr. 1 • Marts 2020
TEMA: Biogas
8 Status på biogas i nettet – 43 opgraderingsanlæg er nu tilsluttet gasnettet.
14 Lunken tørreluft bliver til millioner af kroner.
4
Grøn gas er vigtig i den store sammenhæng
6
Studiebesøg på Danmarks største fyldestation
8
TEMA: Status på biogas i nettet
10
Programmet for Gastekniske Dage 2020
12
Nyt look til Gastekniske Dage
13
TEMA: Status på biogasudbygningen hos Evida
14
TEMA: Skrubber omdanner lunken tørreluft til millioner
16
Det er Rosendahls, der bringer GASenergi til live
18
TEMA: Træ kan blive en vigtig ressource i fremtidens ...
22
TEMA: Nye udfordringer med rensning af biogas i ...
24
Arkæologiske undersøgelser forud for byggeriet af Baltic ...
28
TEMA: Måling af gaskvalitet med nyudviklet instrument
30
TEMA: Udledning af CO2 fra gas er rekordlav
32
TEMA: Nature Energy gør klar til at skrue op for den ...
34
Udfordringer for gasforskningskonference
Sponsorer for GASenergi
CUBS
3. generations afregningssystem
Vores mission er at hjælpe forsyningsvirksomheder med at accelerere digitaliseringen og dermed understøtte den grønne omstilling og en bedre kundeoplevelse.
GASenergi • Nr. 1 • 2020
3
Vi styrker din forretning ved at erstatte manuelle processer og utidssvarende IT systemer med en moderne, automatiseret og integrerbar cloud løsning, som har kunden i fokus.
CASALOGIC UTILITIES BILLING SYSTEM
LEDER
Grøn gas er vigtig i den store sammenhæng Biogas er et overset element i den grønne omstilling. Biogas opfattes ofte som et (for) dyrt og ubetydeligt element i den grønne omstilling. Begge dele er forkerte.
Er der biomasse nok? Er der overhovedet biomasse nok til at udskifte naturgas med biogas? Svaret er ja. Det har været undersøgt i mange sammenhænge. Senest i en undersøgelse fra Syddansk Universitet, som siger, at der er biomasse nok til at producere, hvad der svarer til 94-130 PJ om året. Det er rigeligt, til at gasnettet kan fyldes med biogas. Og så er der stadig plads til grøn gas til tung transport og industri.
Betyder det noget i den store sammenhæng? Hvis al biomassen benyttes til biogas, vil det rent faktisk betyde, at biogas kan udgøre over 20 % af Danmarks samlede energiforbrug. Det vil også betyde, at VE-andelen af vores energiforbrug vil stige fra de nuværende 37 % til over 50 %. Så ja, biogas betyder i den grad noget i den store sammenhæng, når vi taler grøn omstilling.
Søren Eriksen formand for Dansk Gas Forening sek@viegandmaagoe.dk
Er det ikke for dyrt? Det er en myte, at biogas er for dyrt. For selvom biogas er dyrere end naturgas, viser nye studier, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at erstatte al nuværende naturgas med biogas. Det skyldes bl.a., at omkostningerne ved produktion af biogas næsten kan blive halveret, hvis der skal rulles biogas ud i så stort omfang. Det skyldes også, at biogas afhjælper såkaldte negative eksternaliteter for samfundet, dvs. forhold, som har en negativ effekt for samfundet og derfor skal værdiansættes. Det gælder bl.a. reduceret miljø- og CO2-belastning fra landbruget, hvis man afgasser gyllen. Og indregnes disse forhold, så er biogas lige så ”billig” som naturgas – rent samfundsøkonomisk. Biogas er cirkulær økonomi, når den er bedst. Ifølge beregninger fra Foreningen Biogasbranchen baseret på data fra Energinet er miljøbelastningen ved brug af en kWh el den samme som ved brug af en kWh gas. Omstillingen til grøn gas bør derfor være højt prioriteret i den grønne omstilling af Danmark.
GASenergi
Redaktionsudvalg
Redaktion og layout
Abonnement
Nr. 1, marts 2020
Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen
Matilde Fenger Flindt, redaktør
Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms
109. årgang
Bjarne Nyborg Larsen, Brenntag
maf@dgc.dk
Henvendelse til sekretariatet:
ISSN 2445-7949
Carsten Cederqvist, Electro Energy
Jesper Israel, ArtCom, layout
dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228
Oplag: 3.550
Carsten Rudmose, Evida
jesper@artcom.dk
Tryk: Rosendahls, Esbjerg
Dorte G. Kristiansen, Energinet
Udgivelser i 2020:
Jannik Brokær Lund, Kosan Gas
Annoncesalg
Udkommer i uge 27 - 2020
13.3, 3.7, 23.9 & 16.12
Jan K. Jensen, DGC, formand
Rosendahls Mediaservice
Materiale til næste nr. sendes til
Poul Erik Pedersen, Biogasbranchen
Niels Hass
redaktion@gasenergi.dk
Tim Smidemann, Nature Energy
tlf. 7610 1156
senest mandag 02.06.2020.
Forsidefoto: Iglsø biogasanlæg Foto: Matilde Fenger Flindt
4
GASenergi • Nr. 1 • 2020
Næste nr. af GASenergi
nh@rosendahls.dk
Et NATURligt valg Naturen er vores faste omdrejningspunkt og har altid været det. Men den smukke natur er blot en af mange grunde til at mødebookere vælger os – igen og igen. • 4-stjernede konferencefaciliteter midt i Danmark med over 800 gratis p-pladser • Komplette løsninger på alle størrelser arrangementer – én kontaktperson • Eventafdeling og aktivt pausekoncept med uanede muligheder
FN’s verdensmål Vi har specielt fokus på 3 verdensmål Følg os på vingsted.dk/FN17
Vi passer på naturen i alt hvad vi gør – og arbejder løbende på at nedbringe vores klimaaftryk. Ring på 7586 5533 eller læs mere på vingsted.dk
Vingsted Skovvej 2 · 7182 Bredsten · Tlf. 7586 5533 · info@vingsted.dk · vingsted.dk
KORT NYT
Foto: Alstom
Studiebesøg på Danmarks største fyldestation
Der er stor fokus på sikkerheden på fyldestationen, og gæster skal derfor også iklæde sig dragt, hjelm, sko med antistatisk sål, sikkerhedsbriller og ørepropper. Fra venste: Jan Jensen, DGC, Bjarne Nyborg, Brenntag, Carsten Rudmose, Evida, Matilde Fenger Flindt, Dansk Gas Forening, Malene Hadrup, Evida, Jannik Brokær Lund, Kosan Gas og Poul Erik Pedersen, Biogasbranchen.
Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk
Redaktionsudvalget for GASenergi var i januar på besøg på Kosan Gas’ fyldestation i Esbjerg. Fyldestationen er Danmarks største og også én af Nordeuropas mest avancerede. Fyldestationens tre haller har kapacitet til at fylde mere end 1200 gasflasker i timen, hvilket svarer til 20.000 tons gas årligt. De 24 medarbejdere fylder over 1,2 millioner flasker årligt. Fyldestationen ligger på havneområdet i Esbjerg hvor en 1,3 km lang gasledning ude i vejen fører direkte ind til Kosan Gas. Fylde-
6
GASenergi • Nr. 1 • 2020
stationen modtager mere end 16.000 tons gas årligt fra skibe eller tankbiler, som bliver kvalitetskontrolleret ved modtagelsen. I forbindelse med påfyldning bliver de klassiske gule gasflasker trykprøvet for at sikre, at de stadig er i sikkerhedsmæssig god stand. Om nødvendigt bliver de også sandblæst og malet på ny. Alle tre ting klares på blot to timer. Efterfølgende bliver gasflaskerne forseglet og sendt ud til distributører i hele landet.
Over 1,2 millioner flasker bliver hvert år fyldt med gas på fyldestationen i Esbjerg.
DET HANDLER OM GRĂ˜N OMSTILLING OG DIGITALISERING Multiforsyningsafregning af gas, solceller, fiber og komplementĂŚre produkter stiller nye krav til forbrugsafregning. CUBS leverer et automatiseret afregningssystem, som har kunden i fokus, og som er brugervenligt, effektivt, og let at integrere.
www.cubs.dk
CUBS
Utilities billing as a service
CASA BILL
TEMA: BIOGAS
Status for biogas på nettet Mængden af biogas på nettet er støt stigende. Siden det første demonstrationsanlæg blev tilsluttet gasnettet i 2011, er der sket meget, og der er nu 43 tilsluttede opgraderingsanlæg. ”Det er forventningen, at den tilførte biogas i 2020 vil komme til at udgøre ca. 18 % af gasforbruget ved årets slutning.”
Jim Houmøller Olesen jho@energinet.dk og Jeppe Bjerg jbg@energinet.dk Energinet
Status for biogas på nettet, 2019 Gasnettet kan lagre og flytte biogas på tværs af landet og ud i Europa, hvor biogassen kan bruges til grøn opvarmning, grøn transport, grøn procesenergi og supplere el fra sol og vind, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Udviklingen af biogas på nettet går stærkt – der er etableret samme biogaskapacitet de sidste 5 år, som de sidste 30 år tilsammen. Første demonstrationsanlæg blev tilsluttet
gasnettet fra renseanlægget i Fredericia i 2011, mens det første kommercielle anlæg blev tilsluttet i 2014. Siden er nye anlæg blevet tilsluttet – hovedparten på distributionsnettet og ét anlæg på transmissionsnettet – så antallet af opgraderingsanlæg tilsluttet gasnettet har i øjeblikket rundet de 40. Tilførslen af opgraderet biogas nåede i december 2019 op på, hvad der svarer til 11,7 % af det samlede gasforbrug i Danmark. Gassystemet er således i stigende grad en del af den grønne omstilling, og selv bidraget til forsyningssikkerheden begynder at blive mærkbart. Energinet forventer, at der bliver tilsluttet yderligere en række biogasanlæg til distributionsnettet, hvorved
Fakta for biogas på nettet ultimo 2019 Samlet tilførsel af biogas hele 2019 i forhold til samlet gasforbrug i 2019
10,4 %
Øjebliksbillede for december måned 2019 af biogas tilført nettet som andel af gasforbruget Biogasanlæg tilsluttet nettet Tilsluttet kapacitet
8
11,7 %
43 anlæg
65.100 Nm³/h
GASenergi • Nr. 1 • 2020
Total mængde tilført biogas som procentdel af gasforbruget i Danmark i 2019 Decembers tilførsel som procentdel af 12 foregående måneders forbrug
Tilsluttet natur- og bygasnet Ifølge tilslutningsaftaler
den tilførte biogas i løbet af 2020 forventeligt vil udgøre en andel op i nærheden af 18 % af gasforbruget. Udbygningen i de efterfølgende år afhænger i høj grad af vilkårene for udfasning af den eksisterende støtteordning i 2020 og udmøntningen af den nye støtteordning, der blev besluttet i Energiaftalen. En lang række anlæg er i øjeblikket i forskellige faser af modning og etablering med henblik på at komme under den eksisterende støtteordning. I den efterfølgende støtteordning vil der være en årlig udbudsramme for anlæg til biogas og andre grønne gasser. Desuden vil det nye VE-direktiv være med til at sætte rammer for oprindelsesgarantier for biogas fremadrettet og dermed for handel med biogas og anden grøn gas til slutkunder via gassystemet.
Du kan følge biogasudviklingen på nettet Du kan følge udviklingen af biogas på nettet fra Energinets energidataservice.dk. Her er det muligt at downloade uvaliderede daglige data, eksempelvis tilførsel af biogas samt andre data for tilførsel, transport og forbrug af gas fra det danske gassystem. Biogas tilført gasnettet svarede til 11,7 % af det danske gasforbrug ved udgangen af 2019. Efter en række nye anlæg blev tilsluttet i december, er biogasandelen steget markant til 12,7 % i januar 2020.
Den tidligere støtteordning til opgraderet biogas sluttede med udgangen af 2019. Kravet for at være sikker på at komme med under støtteordningen var at være tilsluttet og tilføre biogas til nettet inden årsskiftet. Derfor er et ekstra stort antal blevet tilsluttet i december og allerede begyndt at producere mere. Derfor ses, at biogasandelen stiger markant til 12,7 % i januar måned. Tilsluttede anlæg forventes gradvist at øge produktionen, og derudover er der en række projekter, der har etableringstilladelse på plads og har investeret i projektet, som kan dispenseres og komme under den hidtidige ordning. Udbygning herudover vil sandsynligvis være afhængig af nye tiltag, eller at biogasproduktion kan afsættes på nye markeder.
Nye udfordringer - nye opgaver
me fælles løsninger for gassystemets Biogas på nettet skaber en række nye grønne omstilling. Styrket netplanudfordringer og opgaver for Energilægning, analyse af omkostningsrenet både nu og fremover. Tilpasning duktionspotentialer og anvisning af af gasnettet til øget decentral proeffektiv indpasning af biogas vil blive duktion, håndtering af iltindhold i gas fokusområder i Energinets biogasaktipå tværs af grænser, fortsat udvikling viteter frem mod et energisystem med af troværdige regler og rammer for 70 % CO2-reduktion. handel med biogas på nettet i Danmark SHARE OF BIOGAS IN THE GAS SYSTEM og Europa er nogle af dem. Energinet GasTSO vil fortsat håndte14 Pct. 13.6 re disse udfordringer 12.7 såvel gennem inddragelse og tæt samarbej10.9 10.9 11.1 11 de med Evida, interes10.2 10 10 10.1 10.3 10.1 9.7 senter og marked som 8 gennem samarbejde i FE MA AP MA JU JU AU SE OC NO DE JA FE Europa om at fremDu kan følge udviklingen af biogas på nettet fra Energinets energidataservice.dk
43 biogasanlæg er tilsluttet gasnettet ved udgangen af 2019, og flere er under udvikling.
GASenergi • Nr. 1 • 2020
9
26.-27. maj 2020 på LEGOLAND Hotel og Konference Konference om grøn omstilling, kunder og teknik Programmet opdateres endelige program bliver udleveret på konferencen. Dette program tilpassesløbende løbende- -seseseneste nyeste udgave udgave på på hjemmesiden. hjemmesiden. Det Endeligt program bliver udleveret på konferencen.
Program tirsdag 26. maj 2020 Auditorium A Produktion og lagring
09.30 10.00 10.30
Sal C Forretningsudvikling
Sal D Marked og kunder, afsætning
Velkomst Formand, Søren Eriksen, Dansk Gas Forening og direktør, Frank Rosager, Biogasbranchen
Gasstrategi og gassens rolle i fremtiden Jane Glindvad Kristensen, Energistyrelsen
Brintens rolle i det samlede grønne gassystem Tejs Laustsen Jensen, Brintbranchen
10.40
Pause
11.10
GreenLab SymbioseNet
Risikovurdering
Øget gassalg - den målrettede kampagne
Anders Larsen, GreenLab Skive
Energinet
Mette Ørskov, HOFOR
Vestas syn ind i PtX
Fra skrot til slot
Biogassens vej til en stærk medieposition
Kasper Roed Jensen, Vestas
Henrik Bjerregaard og John Christian Jensen, HOFOR
Poul Erik Pedersen, Biogasbranchen
Energilagring
11.40
12.10
13.40
Gaskampagner (kommunikation)
Frokost Power2Gas
13.10
Asset management
Scenarier for PtG til gasnettet
Forretningsmodeller
Energiplanlægning i kommuner
Asger Myken, Dansk Gasteknisk Center
Implementering af gashybrider som forretningsmodel
Aalborg Forsyning
Energiplanlægning i Aalborg kommune
Energiøer (P2X)
Biogasforretningsmodeller
Hybridvarmepumper, biogas og grøn omstilling
Anders Bavnhøj Hansen, Energinet
14.10
Pause Grøn gas-produktion
14.40 15.10
Sektorkobling/brobygning
Hybridløsninger
Fremtidens biogas - nye trends og muligheder
Gassens rolle i fremtidens integrerede energisystem Rapportering fra Flexgas II med måleresultater
Henrik Bjarne Møller, Århus Universitet
Marie Münster, DTU/FutureGas
Ianina Mofid, Dansk Gasteknisk Center
Gas til tung transport, diesel til gas
Afhjælpning af elkapacitet med gashybrid
Nye biogasanlæg
Peter Bjerregaard, E.ON
15.40
Øget kapacitet på eksisterende biogasanlæg
Gas og fremtidens fjernvarmesystem
Henrik Laursen, Bigadan og Peter Bredkær Engelbrektsen, Arla Kim Behnke, Dansk Fjernvarme
16.10
Pause (kaffe og kage)
16.40
Overrækkelse af Årets Gaspris
Gas/elsektorkobling med hybridvarme i Esbjerg Karsten V. Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center
Pernille Høgstrøm Resen, Evida
16.50
Fremtiden for Evida Ole Kalør, Evida
Åben udstilling 19.00
Middag
Information og tilmelding på www.danskgasforening.dk
Program onsdag 27. maj 2020 Auditorium A Sikkerhed og miljø
Sal C Rammevilkår
Sal D Anvendelse, teknik og anlæg
Lovgivning og standardisering
Opvarmning
08.30 Hydrogen in the grid, where are we? 09.10 Skifte sal-pause Metanemission 09.20 Metanlækage Anders M. Fredenslund, Rambøll
09.50 Metanudslip fra gassystemet Dansk Gasteknisk Center
Status på ny gaslov
Intelligent opvarmning
Arne Hosbond, SIK
Mikkel Brinch Olsen, EC POWER
Den nye gaslov set fra Gastech-Energi
Smart metering – muligheder og gevinster
Michael Westergaard, Gastech-Energi
Steen Schelle Jensen, Kamstrup
10.20 Pause Sikkerhed på anlæg 10.50 Større biogasanlæg - best practice
Transport RedCert
Installation Serviceintervaller Per Rømer Kofod, Veltek
11.20 Sikkerhed på anlæg set med sikkerhedsbriller Biogascertifikater til transport Frank Rosager, Biogasbranchen
Udd. af VVS-inst. til fremtidens gashybridmarked Thomas Hjorth Johansen, Københavns Erhvervsakademi
11.50 Pause - snacks til den værste sult Gassens bidrag til klimamål 12.20 Samfundsøkonomiske gevinster Knud Boesgaard, Fremsyn
Gaskvalitet Lovgivning og standardisering
Industri Omstilling til gas - stadig attraktivt
Jesper Bruun Munkegaard Hvid, Energinet
12.50 Tung transport
Måling af sporstoffer
Synergi - Sol og gas
Leo van Gruijthuijsen, Dansk Gasteknisk Center
13.20
Ny strategi for foreningen Bilgasbranchen Bruno Sander, Biogasbranchen
Udstillere (pr. 1. marts 2020)
Vi har plads til flere udstillere - book din plads i dag via vores hjemmeside
Gastekniske Dage er arrangeret i samarbejde med Biogasbranchen
TEMA: BIOGAS
Nyt look til Gastekniske Dage Forandringens vinde blæser fortsat kraftigt over gasbranchen. De Gastekniske Dage forsøger at tilpasse sig og udvikle sig i forhold til de ændringer, der er sket og fortsat vil ske. I 2020 er der derfor en række nye emner på programmet.
Tekst Morten Stanley HOFOR most@hofor.dk
Gastekniske Dage har i mange år været det forum, hvor man over et par dage kunne hente inspiration, tilegne sig ny gasteknisk viden, netværke og skabe gode kontakter i branchen. For at indfri dette formål har Dansk Gas Forenings (DGF´s) bestyrelse hele tiden forsøgt at følge med udviklingen og har tilpasset formen og indholdet på konferencen med aktuelle emner. Et eksempel på dette var, da biogasbranchen blev medarrangør af konferencen i 2015.
Da forandringens vinde fortsat blæser kraftigt over gasbranchen – senest med opsplitning af gasbranchens værdikæder ved etablering af det statslige gasselskab EVIDA, frasalg af gashandelsselskaber, afvikling af biogastilskud, beslutning af ny klimalov m.m. – har DGF´s bestyrelse på ny besluttet af videreudvikle Gastekniske Dage med et nyt 2020-look. Alt sammen med den hensigt fortsat at skabe en konference, der behandler tekniske emner i forhold til de krav,
der bliver stillet af omverden, kunder, interessenter samt gasselskaber og deres medarbejdere. Derfor har programmet for Gastekniske Dage 2020 såvel i indhold som i navngivning fået et løft, da emner som fx asset management, samspil mellem alle gastyper og andre energiformer (sektorkobling), nye forretningsmodeller, gaskampagner, kundeanalyser mv. også er TEKNIK og har fundet vej ind i programmet. Ja, kort sagt emner, som gasbranchen skal arbejde med (og af) i fremtiden. DGF´s bestyrelse håber, at gasbranchen og deltagerne vil tage godt imod det nye programindhold. Som altid vil vi lytte og se på deltagernes evaluering og forslag til forbedringer hvorefter vi vil justere program mv. til næste gang. Vi glæder os til at se mange deltagere til maj.
260 deltagere var med til Gastekniske Dage 2019. I 2020 bliver konferencen afholdt den 26. – 27. maj. Foto: Matilde Fenger Flindt
12
GASenergi • Nr. 1 • 2020
Status på biogasudbygningen hos Evida Ændrede støttemuligheder til opgraderet biogas gav travlhed hos Evida – særligt i slutningen af 2019, hvor rigtig mange anlægsejere skulle nå at få deres anlæg tilsluttet til gasnettet. Der blev arbejdet på højtryk, men alle kom på gasnettet. Tekst Carsten Rudmose Evida car@evida.dk
Evida har haft et travlt 2019, hvilket i vid udstrækning kan tilskrives Folketingets/forligskredsens indgriben i støttemulighederne til opgraderet biogas i februar 2019. Her blev det fra den ene dag til den anden besluttet, at støtten til opgraderet biogas faldt bort for biogasanlæg, som ikke enten var tilsluttet gasnettet senest 31-12-2019 eller havde myndighedstilladelserne på plads til en given dato. Hvis der havde fundet irreversible investeringer sted, kunne dette sikre, at anlægget var støtteberettiget.
år. I 2020 er der planlagt tilslutning af yderligere 10 nye biogasanlæg med en samlet produktionskapacitet på godt 19.000 Nm³/h. Efter 2020 forventer Evida en årlig
Skagen Hirtshals Hjørring
Frederikshavn
I drift
Sæby
I drift og under udvidelse
Brønderslev
Under etablering
Nørre Sundby
Tilsluttet transmissionsnettet
Aalborg
Thisted
Disse forhold lagde et massivt pres på Evida, som nu skulle sikre, at tilslutningerne til gasnettet rent fysisk var gennemført inden årsskiftet 2019/2020. Status her ved indgangen til 2020 er, at alle lovede tilslutninger blev gennemført og idriftsat til de aftalte tidspunkter. Som konsekvens af det høje aktivitetsniveau har Evida set sig nødsaget til kun at tilslutte anlæggene til fire bar-distributionsnettene i første omgang. Opstilling og tilslutning af injektionskompressorer (typisk til 40 bar) etableres løbende hen over første halvdel af 2020. I 2019 tilsluttede Evida ni nye biogasanlæg og gennemførte 12 udvidelser på eksisterende biogasanlæg. Den samlede tilsluttede produktionskapacitet blev forøget med godt 29.000 Nm³/h svarende til ca. 230 mio. Nm³ opgraderet biogas (bionaturgas) pr.
tilførsel af bionaturgas på ca. 580 mio. Nm³ svarende til knap 30 % af naturgasforbruget i Danmark. Gassystemet leverer hermed et stort bidrag til den grønne omstilling.
Løgstør
Nykøbing Mors
Hadsund Hobro
Skive
Struer
Lemvig
Viborg Bjerringbro
Grenå
Randers
Holstebro
Ikast
Ringkøbing
Ebeltoft
Silkeborg
Herning
Nykøbing Sjælland
Skanderborg
Frederikssund
Odder
Brande
Skjern
Horsens Grindsted Billund
Helsingør
Aarhus
Vejle
Roskilde Bogense
Vejen
Ribe
København
Fredericia
Varde
Esbjerg
Holbæk
Kalundborg
Hillerød
Kolding
Vojens
Kerteminde
Middelfart
Odense
Korsør
Næstved
Nyborg
Assens Haderslev
Sorø Ringsted
Slagelse
Faaborg
Svendborg
Køge Haslev
Vordingborg
Aabenraa
Tønder
Sønderborg
Rudkøbing Nakskov
Sakskøbing Nykøbing Falster Maribo
Oversigt over tilsluttede biogasanlæg samt de anlæg, som p.t. er under etablering.
GASenergi • Nr. 1 • 2020
13
TEMA: BIOGAS
Skrubber omdanner lunken tørreluft til millioner Fjernvarme Horsens indviede for nyligt et anlæg, der henter op mod 10 MW fra 52 °C lunkent afkast fra en tørreproces.
Tekst Anker Jacobsen Ammongas A/S aji@ammongas.dk
Hamlet Protein, der bl.a. laver et superproteinholdigt foder til smågrise, har indtil nu sendt 140.000 m3/h røggas og tørreluft med et dugpunkt på 52 °C ud til de lokale gråspurve. Med et nyt anlæg producerer dette afkast nu hele 10 MW varme, der bl.a. bruges til fjernvarme for borgerne i Horsens. Hele projektet er strikket sammen af NOBS Consult i tæt samarbejde med Fjernvarme Horsens og Ammongas A/S, som har designet og leveret de to præcisionsskrubbere til anlægget. Skrubberne er at betragte som robuste varmevekslere. Men med perfekt modstrøm og det rigtige design i øvrigt er de uhørt effektive. Det er således med Ammongas-skrubberne i Horsens muligt, fra den 52 °C varme luft, at producere mere end 50 °C varmt vand, samtidig med, at røggassen køles til under 18 °C af 16 °C returvand fra et flertrinsvarmepumpeanlæg. Der er således i begge ender et delta t på under 2 °C, og tryktabet på luftsiden er kun ca. 10 hPa.
værdi ud af det lune vand udnyttes dets varme i flere trin, sluttende med et varmepumpeanlæg med fire trin. De fire trin sammen med det lunkne vand giver en meget høj COP på varmepumpen. De to skrubbere på Hamlet Protein, som er hjertet i processen, er på en gang robuste, som skrubbere jo er i relation til evt. snavs i luften, og samtidig meget præcist designede og fremstillet. Med blot en lille skævhed i oplining, væske- eller gasfordeling vil det være umuligt at nå et delta t på så lidt som 2 °C i begge ender samtidigt. De nævnte skrubbere er imidlertid, hvad der kaldes de lavest hængende frugter, i relation til både varmeøkonomi og grøn omstilling. For en kondenserende gaskedel udgør den potentielle restvarme fra 55 °C til 22 °C ca. 6 % af røggassens brændværdi, hvorimod denne procent kan være langt større, hvis der er tale om afkast fra en tørreproces, da varmen i en sådan proces fordeles ud på langt flere m3, der alle har varme med sig ud.
De lavest hængende frugter Den varme vandstrøm gennem skrubberen udgør et lukket kredsløb. For at få højest
14
GASenergi • Nr. 1 • 2020
De to skrubbere sikrer optimal udnyttelse af varmen.
Første politiske drøftelser om klimahandlingsplan Den 9. marts afleverede Klimarådet sine anbefalinger til klimahandlingsplanens delmål for 2025. Umiddelbart efter indkaldte klimaminister Dan Jørgensen, ifølge Ritzau partierne i Folketinget til de første drøftelser om indholdet i en samlet klimahandlingsplan, der efter planen ligger klar inden udgangen af 2020. ”Mit udgangspunkt er at gå efter en så bred aftale som muligt,” siger Dan Jørgensen, som på det seneste er blevet kritiseret af flere af regeringens støttepartier for at handle for lidt og for langsomt. Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige og Liberal Alliance blev i december enige om en klimalov. I klimaloven ligger en målsætning om, at Danmark i 2030 skal have reduceret CO2-udledningen med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Dan Jørgensen håber, at alle partier - også dem, der ikke er med i klimaloven - vil gå med i klimahandlingsplanen.
Opgradering af biogas når det er bedst – Det betaler sig Ammongas leverer robuste og driftssikre anlæg med en effektiv service 24-7. Dette sikrer maksimal oppetid og dermed øget indtjening. Som bonus har du mulighed for at genbruge op til 80% af spildvarmen så hele dit anlæg kan blive endnu mere effektivt og endnu bedre for miljøet. Sammenlignet med andre processer på markedet er Ammongas´ amin løsning bedst. Ammongas Andre processer på markedet Tab af metan til atmosfæren i % Kan behandle biogassen direkte Effektiv behandling af CO2 (ingen dyr kompression inden udledning) Strømforbrug kWh/m3 biogas Opgraderingsproces uden tryk Oppetid middel
0,04 Ja Ja 0,1 Ja 99% incl. service
0,5-2 Nej, før-behandling af H2S nødvendig Nej, komprimering foregår inden separation 0,2-0,3 Nej (højt tryk = dyr konstruktion og højt behov for service) < 98%
Ammongas A/S har mere end 20 reference anlæg fordelt på hele Norden og leverer turn-key opgraderinger til både nye og eksisterende anlæg. www.ammongas.dk · tlf. +45 43636300 · Anker Jacobsen · aji@ammongas.dk
GASenergi • Nr. 1 • 2020
15
VIRKSOMHEDSPROFIL
Det er Rosendahls, der bringer GASenergi til live Siden 2010 er det trykkeriet Rosendahls, der har haft opgaven med at trykke GASenergi. Trykkeriet med rødder tilbage til 1902 er Danmarks største inden for arktryk og hører til blandt de grønneste trykkerier herhjemme.
Tekst & foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk
Den store ejendom, der huser Rosendahls, tårner sig op som en gigantisk blå og hvid kæmpe dér midt i det vindblæste industrikvarter i udkanten af Esbjerg. Her har Rosendahls Print-Design-Media A/S ligget siden 1995. På adressen i Esbjerg er der omkring 8000 kvm under tag, og trykkeriets tre kæmpestore trykkemaskiner kan køre op til 18.000 ark i minuttet. Maskinerne kører ark med 8 sider på hver side, svarende til trykning af 16 sider ad gangen. Selve trykningen af GASenergi, som typisk har et omfang på 36 sider, tager altså ikke lang tid. Når alt indhold som artikler og annoncer er klar til tryk, bliver det via mail sendt i en samlet
fil til Rosendahls. Filen bliver kontrolleret og sendt retur som såkaldt trykfil til Dansk Gas Forening, for at en endelig godkendelse af indholdet kan finde sted. Den godkendte fil kører Rosendahls på plader – det er nogle helt tynde aluminiumsplader, som efter brug bliver genanvendt. Trykpladerne bliver derefter kørt til tryk, og GASenergi kommer i første omgang ud på ark. Efterfølgende bliver indholdsarkene skåret. Herefter bliver indholdsark og omslag samlet i klæbebinderen til et færdigt katalog. De 3.500 udgaver af GASenergi bliver produceret på miljøvenligt FSC-mærket papir, som nu klar til at blive pakket og sendt ud til læserne.
Et sikkerhedstrykkeri Rosendahls leverer rigtig mange tryksager til lægemiddelindustrien, større handels- og fremstillingsvirksomheder og til det offentlige, og trykkeriet har status af et såkaldt sikkerhedstrykkeri. Rosendahls trykker eller printer dokumenter af forskellig art til medlemmerne af de politiske partier inde på Christiansborg, retskompendier til brug ved retssager, indlægssedler til medicinæsker samt eksamensopgaver. Sidstnævnte betyder, at Rosendahls ikke har mulighed for at have ungarbejdere ansat, som selv går i skole. De skulle jo nødig have adgang til at se, hvilke eksamensopgaver de kan få ved deres eksaminer. Et stort skilt med påskriften ”Folketinget” i én af trykkeriets store haller viser, hvor materialet til Folketinget skal placeres, inden en af trykkeriets faste chauffører på daglig basis sørger for at fragte det afsted til København.
Nye tider venter Men dagene med trykkeri i Esbjerg er ved at være talte. Den 23. januar 2020 blev det meldt ud, at Rosendahls er blevet købt af Stibo Complete - Skandinaviens største grafiske virksomhed. De kæmpestore trykkemaskiner kan køre op til 18.000 ark i minuttet.
16
GASenergi • Nr. 41 • 2019 2020
Foto: Total Danmark
Rosendahls har haft adresse på Oddesundsvej i Esbjerg siden 1995.
Færdigtrykt materiale klar til at komme videre til pakkehallen.
Ifølge direktøren for Stibo, Søren Henriksen havde der længe været et ønske at købe Rosendahls, fordi der er tale om en virksomhed med et stærkt brand og enestående markedsposition og omkring 150 passionerede medarbejdere. Ejendommen i Esbjerg er sat til salg, og produktionen skal flytte til Horsens, hvor Stibo har til huse med 35.000 kvm under tag. Det er ønsket at alle produktionsmedarbejdere vil flytte med til Horsens.
Der køres dagligt materiale til politikerne på Christiansborg.
Rosendahls har i sin bygning Nordeuropas største private samling af bibler.
FAKTA Direktør Palle Rosendahl er 4. generation i den familieejede virksomhed 1902: Rosendahls blev etableret i Kirkegade i Esbjerg 1944: Rosendahls bygning i Borgergade i Esbjerg sønderbombes af tyskerne i 2. Verdenskrig 1945: Bygningen i Borgergade bliver genopbygget 1995: Rosendahls flytter ind i den helt nyopførte ejendom på Oddesundvej 1 i Esbjerg 2016: Bygningen bliver tilbygget 2020: Rosendahls bliver købt af Stibo Complete, men fortsætter under eget navn.
GASenergi • Nr. 1 • 2020
17
TEMA: BIOGAS
Træ kan blive en vigtig ressource i fremtidens biogasproduktion I forbindelse med projektet SYNFERON har DGC i 2019 afsluttet en succesfuld test af biogasproduktion på baggrund af forgasning af træ. På et lille forsøgsanlæg har det været muligt at opnå en effektivitet tæt på 100 procent, og forsøget viser, at processen har et stort potentiale.
Tekst Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk
Det overordnede mål med SYNFERONprojektet er bl.a. at bidrage til at sikre fremtidens forsyning med VE-gas, som kan tilsættes naturgasnettet og dermed lagres. SYNFERON er et 4-årigt forskningsprojekt støttet af Innovationsfonden, som blev afsluttet i 2019. Foruden DGC deltog forskningsgrupper fra DTU (projektleder), virksomhederne Aquaporin A/S og Biosystemer ApS med ekspertise i separationer,
18
GASenergi • Nr. 3 1 • 2017 2020
den østrigske virksomhed Highterm Research GmbH med ekspertise inden for forgasning samt Iowa State University i USA. DGC har i laboratorieskala produceret en syntesegas via forgasning af træpiller. Syntesegassen sendes derefter gennem en bioreaktor, hvor mikrober omdanner den til biogas med en renhed, som kan opgraderes til bionaturgas.
Ved forgasning af fx halm eller træflis produceres en syntesegas, som igen skal omdannes til metan, før den kan tilsættes naturgasnettet. De eksisterende omdannelsesprocesser er relativt dyre, ligesom en betydelig del af energiindholdet i syntesegassen går tabt. Og det er dér, projektet SYNFERON (Optimised SYNgas FERermentatiON for biofuels production) skiller sig ud. Den færdige produktgas i SYNFERON-projektet indeholder cirka 65 procent kuldioxid og 35 procent metan, og der er kun ubetydelige mængder kulilte og andre gasser i biogassen. Det høje kuldioxidindhold hænger sammen med, at der tilsættes ekstra kuldioxid i træpilletanken. I et opskaleret SYNFERON-anlæg vil kuldioxidindholdet være langt mindre, og man vil opnå en gasblanding, hvor der er nogenlunde lige meget kuldioxid og metan – altså tæt på almindelig biogas, hvor der typisk er godt 60 procent metan. Effektiviteten ved omdannelsen af træpiller til biogas er tæt på 100 procent, hvilket skyldes, at der anvendes el til at dække varmetab fra processen. Perspektiverne i projektets resultater er både, at biogaspotentialet øges betydeligt med træ som råvare, og at slutproduktet er en gas, som umiddelbart kan opgraderes og afsættes til naturgasnettet. Næste trin bør derfor være en afprøvning af teknologien i større pilotskala. Projektets resultater blev i november 2019 præsenteret ved International Conference on Polygeneration Strategies i Østrig, og interesserede kan få tilsendt konference-paper ved henvendelse til Niels Bjarne Rasmussen, DGC (nbr@dgc.dk).
Pilotforsøg med SYNFERON udført i DGC’s laboratorium i Hørsholm.
Gasification Biomass conversion
Gas cleaning
Bio-shift CO, H2O H2, CH4, CO2, CH3COOH
Cleaning for impurities
hydrogenogens/methanogens/acetanogens
(dust, tar, S, Cl)
CO, CO2, CH4, H2, impurities
CO, CO2, CH4, H2
Bio-methanation
CO2, CH4, H2, CH3COOH
Biogas upgrading
CO2, H2, CH3COOH CH4, H2O
CO2-removal
methanogens
CH4 = bio-SNG
CO2, CH4
Figur: Selve processen i SYNFERON sker i flere trin: Først konverteres træ til syntesegas i en termisk proces. Herefter sendes gassen gennem den DTU-udviklede bioreaktor, hvor mikrober konverterer syntesegassen til biogas. Gassen er nu så ren, at den efterfølgende kan opgraderes til bionaturgas og distribueres i naturgasnettet
GASenergi • Nr. 1 • 2020
19
KORT NYT
To nye medarbejdere i DGC Dansk Gasteknisk Center (DGC) har pr. 4. marts ansat Rasmus Bruun Andersen som måletekniker i Aalborg. Rasmus er 25 år og nyuddannet maskinmester. DGC har pr. 3. marts ansat Martin Bjørner som ny projektleder i Hørsholm. Martin er 32 år, kemiingeniør og ph.d. Han kommer fra en virksomhed, som designer måleudstyr til gassektoren.
Ny medarbejder til Milton Megatherm A/S Gert Habo er pr. 1. februar tiltrådt som intern salgstekniker i Milton Megatherm A/S. Gert er uddannet som VVS-installatør og kommer fra et tilsvarende job hos Metro Therm A/S.
Ny og forbedret emissionsberegner DGC’s beregningsværktøj ”emissionsberegneren” har fået en opgradering. Beregneren kan måle miljøbelastning og udledning af både CO2 og andre former for emissioner, og kan som noget nyt nu også beregne, hvor grøn gassen er. Beregneren kan også beregne den historiske udvikling for biogas, der har været. Samtidig tager CO2-beregneren nu hensyn til den varierende biogasandel i gasnettet hen over året, og den giver mulighed for en beregning af CO2-udledning måned for måned baseret på det faktiske gasforbrug. Emissionsberegneren bliver opdateret hver måned.
Emissionsberegneren kan findes på dgc.dk.
20
GASenergi • Nr. 1 • 2020
Vi er din vigtigste komponent inden for energigas. Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg. Du er velkommen til at kontakte os for de rigtige komponenter. Vi kan opfylde dine behov
Regulatorer, gasmålere
Slam shut valves
Fakler
Højtryksregulatorer
Filtre, varmevekslere
Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se
TEMA: BIOGAS
Nye udfordringer med rensning af biogas i Danmark Andelen af biogas i det danske gasnet stiger hastigt i takt med den grønne omstilling. Det stiller høje krav til gassens kvalitet. Tekst Bjarne Nyborg Larsen Brenntag bjarne.n.larsen@brenntag-nordic.com
Svovlbrinte i lokalnet For 20-30 år siden kørte gassen direkte i motoren på mange biogasanlæg. Der var ikke så strenge krav til gassen, og omkostningerne ved at servicere de mere simple motorer var heller ikke så store som i dag. I dag kan motorfabrikanter overvåge deres motorer i hele verden og ved næsten helt sikkert, hvad der er galt, når der opstår driftsproblemer. Med biogassens nye rolle i det fremtidige energisystem stilles der helt andre krav til, at gassen er af høj kvalitet, når den pumpes ind på gasnettet. Og som det sidste er der også dukket en problematik op med H2S, svovlbrinte, i lokalnet. ”I mange lokalnet pumpes biogas med H2S-koncentrationer på 100 – 200 ppm frem til lokalt forbrugssted, hvor der er behov for varme, og der kan produceres elektricitet fra en gasmotor. Det er en meget stor udfordring med nye krav om 30 ppm,” udtaler Claus Mikkelsen fra Nature Energy.
Kulfilter, der renser rågas fra biogasanlæg.
22
GASenergi • Nr. 1 • 2020
Svovlbrinte er giftigt og på grund af det stigende antal overgravninger af gasrør er der pludselig kommet fokus på H2S i lokalnettene.
Der har været mange løsninger på bedding. Nogen har sat fareskilte op, så man visuelt kan se hele ledningsføringen uden problemer. Andre står over for udfordringer med transport af mindre mængder gas til fx en lokal opgradering. Problemet er, at H2S er meget giftigt og potentielt dødbringende for den entreprenør, der uforvarende kommer til at grave en rørledning i stykker. ”Kravet, der nu håndhæves, er, at der maksimalt må være 2030 ppm H2S i et lokalnet – eller i en forbindelsesledning mellem et biogasanlæg og et forbrugssted/opgraderingsstation. Foreløbig er løsningen politifiltre med aktivt kul,” fortæller Brian Petersen fra Sikkerhedsstyrelsen.
Aktivt kul At kullet er aktivt, betyder egentlig, at det er aktiveret og i stand til at fange urenheder i eksempelvis gas, olie og vand.
Aktiveringsprocessen foregår ved 800 til 1000 °C typisk i roterovne, hvor der indsprøjtes damp for at kontrollere processen. Processen består kort fortalt i, at kullet bringes til at gløde, og der brændes større eller mindre porer i kullet. Afhængigt af basismaterialet defineres anvendelsen med basis i porestørrelsen. Nogle gange kan kullet efterfølgende imprægneres med anden kemi for at fremme de kemiske processer, der foregår på kullets overflade. Efter aktivering har kullet en meget stor overflade, der skjuler sig i de mange porer, og hermed fantastiske egenskaber til at adsorbere fremmedstoffer/ molekyler. Kullet kan stamme fra mange forskellige kilder og have forskellig porestruktur.
Rågassen indeholder mange forskellige stoffer foruden metan og CO2 Biogas renses med forskellige scrubbertyper, stripning og filtrering.
FAKTABOKS Optimal rensning for H2S i biogas med aktivt kul • Kul med passende porestruktur – evt. imprægneret • RH: 50-70 % • Temperatur: 30-50 °C • Netto iltindhold volumetrisk min: 2:1 – O2:H2S • Passende filtertrykfald • Korrekt opholdstid og gashastighed gennem kullet
Grundig oprensning for H2S er ofte delvist med aktivt kulfilter som en del af rensningen. Kulfilterenheden kan typisk bestå af flere typer af aktivt kul. Disse håndterer H2S, siloxaner, terpener, limoner, mercaptaner, VOC og forskellige syrefraktioner. At integrere en ekstra filterunit på en eksisterende installation kan være kostbart på grund af nye trykforhold, og måske skal hele det eksisterende layout gennemgås for at finde den optimale løsning.
Ekstruderet aktivt kul som 4 mm pellets til biogasfilter
Kemiske processer på kuloverfladen
Køling og opvarmning af biogassen
Når gassen rammer kullet, sker der en opløsning af H2S, der omdannes og går på væskefase. Dette sker optimalt i en ligevægt, men jo mere basisk kullet er, desto mere H2S forsvinder der fra gasfasen. Netop her er det vigtigt med ilt og fugtighed i gassen. Herefter sker der en oxidation af hydrogensulfider til SO2 og til dels SO3. Videre dannes svovlsyre. Elementært svovl som S8-molekyle er et typisk reaktionsprodukt ved lave temperaturer (5-20 °C). S8 kan hurtigt blokere porerne i et kulfilter. Dette er især tilfældet, når der ikke er fugt og ilt til stede i gassen. Optimalt kan den dannede svovlsyre tappes af rutinemæssigt som kondensat.
Køles gassen, bør det ske efter første H2S-kulfilter. Er der tale om både siloxaner og H2S, er den bedste løsning følgende: Kulfilter for H2S, der fungerer optimalt ved RH på 60 % og T=40 °C; herefter køles gassen, og kondensat trækkes ud. Yderligere fugtreduktion kan ske før filter for siloxaner. Er der tale om betydelige mængder af terpener, limoner, VOC og andet, som ofte kan opstå ved forgasning af fx olivenskaller eller husholdningsaffald, skal der optimalt renses for disse efter eller i kombination med siloxanfilteret. En løsning med flere filtre eller forskellige kul i filtret kræver nøje overvejelse baseret
på gasanalyser. Forkert opbygning kan medføre roll-over og sænke effektiviteten. Hvis gassen er for kold og tør, når der skal fjernes H2S, så skal der varmes op for at få optimum på RH. Alternativet til tørring, nedkøling og opvarmning er ofte kulskifte. Det er en økonomisk overvejelse.
Figur: Ligevægtskurve for svovlbrintes gas/væskefase.
GASenergi • Nr. 1 • 2020
23
BALTIC PIPE
Arkæologiske undersøgelser forud for byggeriet af Baltic Pipe Der skal mange arkæologiske undersøgelser til, før Baltic Pipe bliver gravet ned. Foto: Energinet
De arkæologiske undersøgelser på Fyn var oprindelig planlagt til maj 2020. Men på grund af erfaringer fra udgravninger på Baltic Pipe på Sjælland blev de fremrykket til februar 2020. Det sker for at sikre, at arbejdet kan være færdigt, inden selve rørledningen skal bygges. I alt har 202 lodsejere på Fyn modtaget besked om de kommende arkæologiske undersøgelser. Tekst Energinet og Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk
På jagt efter fortiden De arkæologiske undersøgelser på Fyn laves af Odense Bys Museer, Østfyns Museer og Øhavsmuseet Faaborg. I første omgang laves en forundersøgelse af hele området, hvor rørledningen skal ligge, for spor af historiske fortidsminder. Det foregår ved at lave såkaldte søgerender i et omkring 32 meter bredt bælte langs med rørledningen. Her
24
GASenergi • Nr. 1 • 2020
fjernes det øverste lag muldjord, så råjorden nedenunder kan undersøges for spor. De steder, hvor der skal være rørlagerpladser eller arbejdsarealer, undersøges større områder. Eventuelle fund markeres og analyseres, og arkæologerne beslutter, om der er fund, som skal undersøges. Herefter laver arkæologerne egentlige udgravninger for at undersøge området nærmere og sikre eventuelle fortidsminder. Ifølge museumsloven har en bygherre pligt til at standse arbejdet, hvis der under jordarbejde findes spor af fortidsminder. Derfor laver Energinet
forundersøgelser for at have eventuelle fund afklaret og udgravet, inden selve anlægsarbejdet begynder.
Fuld erstatning Energinet kan ikke på forhånd sige, hvor lang tid undersøgelserne tager på den enkelte ejendom, da det kommer an på, hvad arkæologerne finder. Lodsejere bliver kontaktet i god tid inden undersøgelserne. Energinet giver fuld erstatning til lodsejerne for tab og skader. Når undersøgelserne er færdige, bringer Energinet området tilbage i samme stand, som da de overtog det. Det arkæologiske arbejde på Fyn forventes at være færdigt i december 2020.
På en mark sydøst for Kolding blev en arkæologisk forundersøgelse afsluttet i starten af januar. Her fandt Museum Sønderjylland rester af huse fra både stenalder, bronzealder og jernalder. Der er blandt andet også fundet gruber fra stenalderen og en mulig grav, der kan være en del af en lille gravplads fra jernalderen. Disse fortidsminder vil blive udgravet og dokumenteret, inden Baltic Pipe graves ned. På samme måde vil andre lokale museer efterhånden lede efter spændende fortidsminder langs hele den rute, hvor Baltic Pipe skal graves ned.
Fakta om Baltic Pipe Baltic Pipe er et af Danmarks største energiprojekter og vil bestå af 800-950 kilometer nye gasrør, som skal løbe fra Nordsøen hen over dele af Jylland, Lillebælt, Fyn og Sjælland og videre over Østersøen til Polen, hvor gasnettet også udbygges langt ind i landet. Bag etableringen af projektet står Energinet og polske Gaz-System S.A.
Arkæologiske forundersøgelser ved Sdr. Stenderup i Jylland. Foto: Energinet
GASenergi • Nr. 1 • 2020
25
KORT NYT
80 millioner til Greenlab Skive og storstilet P2X-projekt Den 1. januar lød startskuddet til det store P2X-projekt, hvor verdens første storskalafacilitet for produktion af grøn brint og metanol skal skabes. Her kan grøn energi fra vind og sol omdannes til andre energikilder og lagres – og siden bruges som bæredygtige brændstoffer til fx procesindustrien og tung transport. Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk
Det er 80 millioner kroner fra Energistyrelsens energilagringspulje, som blev uddelt før jul, der over de næste fem år skal cementere Danmarks position i front på den globale energiscene. P2X-projektet skal køre frem til 2025. Det omfatter blandt andet etableringen af et 10 MW metanolanlæg og et 12 MW elektrolyseanlæg. El skal aftages fra et lokalt 80 MW kombineret vind- og solkraftanlæg.
Energieventyr for Danmark Står det til GreenLabs CEO, Christopher Sorensen, bliver GreenLab snart et navn, som verden kender lige så godt som Vestas eller Mærsk: ”Jeg er ikke i tvivl om, at P2X-teknologien er et helt nødvendigt fokusområde, hvis Danmark skal nå 70 % -målsætningen inden 2030 – og på sigt nå klimaneutralitet i 2050”, siger Christopher Sorensen, der tidligere har stået i spidsen for den CO2neutrale by Masdar i Abu Dhabi.
Kørsel på vind og sejlads på sol Hos GreenLab er der især to anvendelsesmuligheder i fokus for P2X: Lokalt skal den omdannede strøm bruges som energikilde i GreenLabs industrielle virksomhedspark, hvor en række virksomheder producerer CO2-neutrale produkter – en øvelse
26
GASenergi • Nr. 3 1 • 2017 2020
der i sig selv kommer til at spare området for 80.000 tons CO2 om året. Men på globalt plan skal GreenLabs electrofuels være med til at skabe en af de største og mest afgørende grønne omstillinger, vi står overfor: omstillingen af transportsektoren. ”Som en del af projektet bygger vi verdens første grønne fuldskala kombinerede brint- og metanol-anlæg til brug for grøn transport”, siger Steen Harding Hintze, der er udviklingsdirektør i GreenLab. ”Det er banebrydende, at vi i dette projekt samler alle de nødvendige aktører, der skal til for at lykkes med netop dette – fra vindproducenterne til brintproducenterne og videre til afsætningsleddet. Vi er i alt 11 aktører – alle sammen med forskellige kompetencer, men med de samme, store ambitioner.”
Grøn energi fra vind og sol omdannes til andre energikilder og lagres og kan siden bruges som bæredygtige brændstoffer til fx tung transport. Foto: Pixabay
FAKTA OM P2X P2X står for Power to X, og handler om, hvordan man lagrer overskudsstrøm fra grønne energikilder, så man kan bruge den lagrede energi senere. Det gør man ved at omdanne den grønne strøm til såkaldte electrofuels – fx brint og metanol. Og når først det er på plads, er mulighederne uendelige.
Elster-Instromet A/S
EK 280 PTZ / TZ med modem og 230V forsyning
Elster-Instromet A/S, Læsøvej 3B, 9800 Hjørring dkhjo01-info-da16@honeywell.com www.elster-instromet.dk
TEMA: BIOGAS
Måling af gaskvalitet med nyudviklet instrument Et nyt instrument baseret på infrarød-teknologi kan hurtigere end tidligere måle udsving i gaskvaliteten. Tekst Torben Kvist Dansk Gasteknisk Center tkv@dgc.dk
De stigende mængder bionaturgas i det danske gasnet og tilstedeværelsen af importerede gasser har ført til større udsving i gaskvaliteten end tidligere oplevet. Gaskvaliteten har betydning for gassens metantal, når den anvendes i motorer, brændværdien mv. DTU Institut for Kemiteknik, DGC og Honeywell har sammen udviklet et instrument, der kan måle gassammensætningen og dermed bidrage til at afbøde problemerne, der er
forbundet med hurtige ændringer i gaskvalitet. I dag bestemmes gaskvalitet af gaskromatografer, der er præcise, men også relativt dyre. Målet var derfor at udvikle et instrument, der er relativt billigt, hurtigt og præcist. Det udviklede instrument er baseret på IR-teknologi (infrarød), da det blev vurderet, at denne teknologi ville kunne imødekomme de ønskede egenskaber. IR-teknologi til måling af gassammensætning baserer sig på, at
forskellige gasser absorberer lys ved forskellige bølgelængder. Det udviklede instrument er udstyret med et gitter, der kan roteres, og afhængig af gitterets position vil lys med en bestemt bølgelængde blive registreret af instrumentets detektor. Dermed er man i stand til at positionere gitteret, således at instrumentet vil måle på en ønsket specifik gaskomponent. En skitse af måleprincippet er vist i Figur 1.
Spectrometer
IR detector with filter
Gas out
Modulated IR source
Slit 90deg parabolic mirror
KBr windue
Gas cell
Screen
KBr windue
Rotating grating KBr lens Iris Pressure
Gas in
Figur 1: Måleprincip for det udviklede IR-instrument.
28
GASenergi • Nr. 3 1 • 2017 2020
Udviklingen af IR-gassensoren blev udført i tre trin. Først blev en prototype udviklet og testet. De første indlæringer fra den første prototype blev brugt til at opbygge en anden model af IR-gassensoren. Den anden model var underlagt et stort testprogram i DTU’s laboratorier og i DGC’s laboratorium. Efter en vellykket laboratorietest blev IR-instrumentet justeret i forhold ATEX-forhold, og datahåndtering blev forbedret, inden det blev testet i felten. En vellykket felttest af det udviklede instrument blev gennemført på MR-stationen i Vejen, hvor instrumentet var installeret fra februar til august i 2019. Her målte instrumentet parallelt med MR-stationens gaskromatograf. Felttesten gik godt, og der blev opnået god overensstemmelse mellem IR-instrumentets og gaskromatografens resultater. In- Figur 2: Metankoncentration målt i gassen med det udviklede IR-instrument og med gaskromatograf. strumentet fungerede i hele testperioden uden udfald. Metankoncentration målt med gaskromatograf og med IR-instrumentet er vist i Figur 2. IR-instrumentet måler C1-C5 og CO2, og ud fra disse data beregnes Wobbeindekset og brændværdien for gassen. Resultatet af sammenligningen med gaskromatografmålingerne er, at IR-instrumentet kan bestemme Wobbe-indeks og brændværdi med en nøjagtighed på henholdsvis 1,0 % og 0,7 %. Måletiden for alle komponenter er 22 sekunder. Instrumentet skal ikke kalibreres, da der automatisk udføres regelmæssige nulpunktsmålinger. Der er yderligere udviklingspotentiale ved at foretage måling af ultrahurtig måling af gaskvalitet ved kun at se på en komponent, såsom C1. Dette gør det muligt at identificere ændringer i gaskvaliteten inden for få sekunder. Honeywell vurderer nu det kommercielle perspektiv i at udvikle instrumentet. Projektet har været støttet af Energistyrelsens EUDP-program.
RMA Kugleventiler
RMA HKSF er 100% vedligeholdelsesfri. HKSF produceres i 2 modeller: · Flanger eller svejseender · 1” til 8” · Nu med 200 my belægning · DVGW godkendt
Hejreskovvej 24 3490 Kvistgård
cobalch@cobalch.com www.cobalch.com GASenergi • Nr. 1 • 2020
29
TEMA: BIOGAS
Udledning af CO2 fra gas er rekordlav Udledningen af CO2 fra gasnettet er helt på niveau med udledningen fra den elektricitet, vi bruger.
30
GASenergi • Nr. 1 • 2020
Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk
Mens der er stort fokus på den grønne omstilling af elproduktionen, er der samtidig sket en markant omstilling af den danske gasproduktion. I 2019 faldt CO2-indholdet i gasnettet derfor til rekordlave 183 gram pr. kWh, hvilket svarer fuldstændig til CO2-indholdet i den elektricitet, vi danskere har trukket ud af vores stikkontakter de seneste to år. Det viser data fra statslige Energinet, der står for den danske el- og gastransmission og registrerer både gasforsyning og -forbrug. ”De fleste vil formentlig blive overraskede over, at CO2-udledningen fra gasforbruget er på niveau med udledningen fra elforbruget. Årsagen er, at Danmark i stigende grad producerer biogas, som tilføres gasnettet. Andelen af biogas i gasnettet var i 2019 oppe på 11 procent. Biogas er grøn energi og medvirker dermed til at reducere den fossile CO2-udledning fra gasnettet,” forklarer direktør Frank Rosager fra Biogasbranchen. Han tilføjer, at tallene fra Energinet ikke medtager, at halvdelen af den danske biogasproduktion leveres uden om gasnettet direkte til industri og fjernvarmeværker, hvor den bidrager til at reducere CO2-udledningen i elnettet, varmeforsyningen og industrien.
Hele gasforbruget kan gøres CO2-neutralt
Statens gasdistributionsselskab, Evida, oplyser, at de nu har indgået tilslutningsaftaler, der vil bringe biogasandelen i nettet op på 30 procent fra 2022. Det betyder, at CO2-indholdet i danskernes gas kommer ned på 145 gram pr. kWh, altså under den rekord, der blev sat i elsystemet i 2019. ”I debatten om den grønne omstilling hersker der en stærk stereotyp,
som siger, at el er grønt, og gas er sort, og at gassen derfor skal udfases. Men tallene taler deres klare sprog om, at den grønne omstilling af gassen er på omdrejningshøjde med elektriciteten, og det er en udvikling, der kommer til at fortsætte,” siger Frank Rosager. Syddansk Universitet har netop opdateret potentialet for at producere biogas i Danmark til 94 petajoule.
Potentialet bygger på anvendelse af overskudshalm til biogasproduktion sammen med husdyrgødning og restprodukter fra industri, husholdninger og landbrug. Potentialet stiger til ca. 130 petajoule, hvis den CO2, der i dag frarenses biogassen, forbindes med brint produceret på basis af overskydende el fra sol og vind.
Super udnyttelse af røggas-varme En præcisions-skrubber fra AMMONGAS er den mest robuste, og samtidig den mest effektive varmeveksler til at hive al varme ud af røggas og tørreluft. Eksempel: Man tror vel, at 55 grader varm afkast fra en tørreproces er værdiløst. Men det kan faktisk være millioner værd! Horsens Fjernvarme har lige indviet et anlæg, hvor 2 AMMONGAS skrubbere udvinder 10 MW fra 140.000 m3/h tørreluft og røggas. Luner dit afkast i øjeblikket luften for gråspurvene, så ring for en snak, om det måske i stedet kunne lune din økonomi. AMMONGAS A/S, Glostrup Tlf. 43636300 · www.ammongas.dk amg@ammongas.dk
GASenergi • Nr. 1 • 2020
31
TEMA: BIOGAS
Nature Energy gør klar til at skrue op for den grønne gas
Nature Energy er klar til at bygge flere nye biogasanlæg. Ikke bare i Danmark – men også i udlandet. Tekst Tim Smidemann Nature Energy ts@natureenergy.dk
For få år siden var det de færreste, som kendte til potentialet i den CO2-neutrale grønne biogas. Sådan er det ikke længere. I dag produceres der biogas i hele landet, heriblandt på anlæg ejet af Nature Energy, som hører til blandt Danmarks førende biogasproducenter. Selskabet har i dag 10 biogasanlæg i drift, mens der åbner tre nye anlæg i løbet af de kommende to år. Nature
32
GASenergi • Nr. 1 • 2020
Energy har derudover yderligere to biogasanlæg på tegnebrættet på Lolland og Falster. Flere sektorer i samfundet har allerede fået øjnene op for det grønne potentiale i biogassen. Blandt andet store dele af landbrugs- og transportsektoren, som ser et stort grønt potentiale i at skifte de fossile brændsler ud med den CO2-neutrale biogas. Spørger man direktøren for Nature Energy, Ole Hvelplund, er den øgede interesse for biogas positiv for Danmark. ”Det glæder mig, at både befolkningen, virksomhederne og politikerne italesætter biogas som en central del af løsningen i Danmarks grønne omstilling. Vi har allerede nogle af verdens største og mest effektive biogasanlæg, og vi bygger gerne flere, og vi er overbeviste om, at det er, hvad der skal til, for
at Danmark når sine klimamålsætninger. Netop fordi biogas løser de svære klimaudfordringer i fx landbruget og transportsektoren,” siger Ole Hvelplund. Han understreger, at flere biogasanlæg vil kræve økonomiske støtteordninger fra staten: ”I samspil med sol og vind kan biogassen blive det tredje ben i den grønne omstilling, som for alvor sætter skub i Danmarks CO2-reduktion. Men hvis vi skal fortsætte med at øge produktionen af grøn gas, kræver det nye støtteordninger. Vi har fuld fokus på at nedbringe vores omkostninger, og vi kan halvere dem inden 2029, så behovet for støtte vil blive mindre i fremtiden, men her og nu har vi brug for subsidier, som vindmøllerne har fået det i mange år,” siger Ole Hvelplund.
Holsted biogasanlæg. Flere sektorer i samfundet har allerede fået øjnene op for det grønne potentiale i biogassen, siger Ole Hvelplund, direktør for Nature Energy. Foto: Nature Energy
Biogas står på tærsklen til et eksporteventyr Nature Energy ser gode muligheder i at bygge biogasanlæg i hele verden. Især Nordamerika rummer et stort potentiale. ”Vi ser et stort potentiale for biogassen – ikke kun herhjemme, men også i mange andre landbrugslande, hvor vi kan bruge den samme, stærke forretningsmodel som i Danmark, og heldigvis oplever vi stor interesse fra lande i alle verdensdele, som ringer til os og vil have os til at bygge biogasanlæg,” siger Ole Hvelplund.
Biogas er nøglen til en grønnere transportsektor En af de sektorer, der ofte fremhæves som en af de største CO2-udledere, er transportsektoren. Her viser tal fra EU-Kommissionen, at 98 % af den tunge transport på Europas
landeveje stadig kører på diesel. Ved at omstille til biogas kan den tunge transport køre CO2-neutralt og tage kvantespring i reduktionen af udledninger. Trods dette er afgiftssystemet i dag skruet sådan sammen, at biogas til transport i Danmark er belagt med flere afgifter end diesel. ”Klimalovens mål om en CO2-reduktion på 70 % i 2030 er både ambitiøst og vigtigt. Men det kræver, at vi skaber bedre forhold for dem, der ønsker at omstille til et grønnere alternativ. Vi skal ikke straffe dem. Sådan er det desværre med det nuværende afgiftssystem, som paradoksalt nok gør diesel billigere end CO2-neutral biogas i transporten,” udtaler Ole Hvelplund. Han uddyber: ”I dag er det ganske enkelt dyrere at køre 100 kilometer på biogas sammenholdt med diesel. Og det afholder mange danske vognmænd
fra en grøn omstilling til biogas, som ellers ligger lige til højrebenet.” Nature Energy håber dog, at der snart sker ændringer i afgifterne, så grønne alternativer som biogas kan bidrage til en grøn omstilling af transportsektoren i Danmark. Selskabet opkøbte sidste år flere gastankstationer og ejer i dag 16 ud af landets 19 gastankstationer.
Om Nature Energy Nature Energy er Danmarks førende biogasselskab og forventer i år at omdanne 5 mio. tons biomasse fra landbrug, industri og borgere til 170 mio. m3 biogas. Dette vil være nok til at opvarme 71.700 huse. Eller holde 10.000 lastbiler, som kører 50.000 km pr. år, i gang. Alt sammen CO2-neutralt.
GASenergi • Nr. 1 • 2020
33
NYT FRA IGU
Udfordringer for gasforskningskonference Det endte med, at den Internationale Gasforskningskonference (IGRC) blev afholdt i Oman fra den 24.-26. februar, men det var ikke en helt nem proces at komme dertil.
Tekst Jean Schweitzer Dansk Gasteknisk Center jsc@dgc.dk
IGRC var oprindeligt planlagt til at blive afholdt i Teheran, Iran, men på grund af den politiske situation i landet blev det besluttet at flytte konferencen til Muscat, hovedstaden i sultanatet Oman. Den anspændte politiske situation mellem Iran og USA tidligere i år gav også en vis usikkerhed, og aflysning af konferencen i Oman blev diskuteret. Tæt på datoen for konferencen udtrykte et antal IGU-medlemmer deres bekymring i forhold til Corona virus-epidemien og spredningen af denne.
usikkerheden blev det en vellykket konference, hvor der var masser af fokus på brint og grøn omstilling og stor interesse for det europæiske arbejde med at dokumentere metanudslip.
IGU-udvalget Research Development & Innovation har haft ansvaret for konferencens program. På trods af
Fra DGC deltog Jean Schweitzer og Thea Larsen med både indlæg og som moderatorer.
34
GASenergi • Nr. 1 • 2020
IGRC er forskningskonferencen fra IGU, og emner, der dækker hele gaskæden, er på programmet. Det er første gang, konferencen afholdes i Mellemøsten. IGRC, der finder sted hvert 3. år, er organiseret af IGU.
Arrangementer Gastekniske Dage 2020 26.-27. maj 2020 Billund Årets Gaskonference: Januar 2021 København
Fødselsdage 60 år
24-03-2020 Finn C. Jacobsen Energinet Teknik og Anlæg A/S Miljø- og kvalitetskoordinator 12-04-2020 Carsten Blond Electrolux Home Products A/S Teknisk chef 29-04-2020 Steen Simonsen Stecao Smedeformand
50 år 04-05-2020 Anders Sigtenbjerggaard Evida Drifttekniker
40 år
20-05-2020 Jesper Dalsgaard Evida Ingeniør 23-05-2020 Clement Johan Ulrichsen Energinet GAS-TSO A/S Senior Manager
Runde fødselsdage for medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek.
Nye medlemmer Peter Gæmelke Nature Energy Biogas Bestyrelsesformand
Søren Hyldegaard Gas Storage Denmark A/S Driftsplanlægger Trine Dalsgaard Nature Energy Biogas Director Business Development Frank Rosager Foreningen Biogasbranchen Direktør Johannes Stoedter-Rosien Dansk Gasteknisk Center a/s Projektingeniør
Se mere på www.gasforening.dk
10-05-2020 John Chr. Jensen HOFOR Driftsleder
Dansk Gas Forening Bestyrelse Søren Eriksen (formand), Viegand Maagøe sek@viegandmaagoe.dk Pernille Høgstrøm Resen (næstformand) Evida Frank Rosager Biogasbranchen Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas Henrik Iversen SEAS-NVE
Sekretariat Henrik Rosenberg COWI Jeppe Danø Energinet Morten Stanley HOFOR Ole Hvelplund Nature Energy Tejs Laustsen Jensen Brintbranchen
c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256, jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759, mjo@dgc.dk
Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center
GASenergi • Nr. 1 • 2020
35
Katodisk Beskyttelse og Korrosionsrisiko Med MetriCorr’s specialudviklede system får du målinger, registreringer, fjernovervågning, data behandling og systematisk rapportering af data om korrosionsrisiko og katodisk beskyttelse. Vi har skræddersyede løsninger for: • • • •
Rørledninger Tankinstallationer Offshore Infrastruktur – AC og DC interferens
PRØV CP*MANAGE GRATIS OG UFORPLIGTENDE I 3 MÅNEDER Med Online database systemet CP*Manage modtager du data fra fjernovervågningsenheder, datalog gere, eller via manuel inddatering, samlet i anlægsopdelte systematiske rapporter, der dokumenterer over holdelse af myndighedskrav. Kontakt MetriCorr på telefon 9244 8080 eller info@metricorr.com
www.metricorr.com
MetriCorr er leverandør af data, rådgivning, fjernovervågning, rapporter og databaseløsninger til verdens største energiselskaber. Vore teknologier og videnbase er udviklet på baggrund af 30 års solid forskning og felterfaring gennemført i tæt samarbejde med branchen og relevante forskningsinsti tutioner. Vores eksperter er certificeret af NACE.
GASenergi Nr. 1 • Marts 2020 Returadresse: Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm
