Aktiviteter i Geoforum 2
Leder 3
GIS og dynamiske data i HOFOR og Aarhus Vand 4 QR-/datamatrixkoder sikrer sporbarheden 10
LER 2.0 er noget, man tager stilling til 12
LER 2.0 i praksis – hvordan kommer vi i mål til tiden? 14
Den digitale undergrund 16 Portræt af et medlem 19 Mødekalenderen og udpluk af arrangementer 20
Nyt fra virksomhederne 21 Efteruddannelse i foråret 2023 24
GEOFORUM nr. 241 udkommer – Tema: Forsyning
Møde i Internationalt Udvalg – København 2.2 Bestyrelsesmøde i Geoforum – København 6.2 Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 242 8.2 Møde i Geoforums Grønlandsudvalg – København 9.2 Temaudgivelser af Geoforum Perspektiv om uddannelse og Kortdage udkommer 13.2 Planlægningsmøde i Arrangementsudvalg Vest – Aarhus 14.2 Planlægningsmøde i Arrangementsudvalg Syd – Odense 19.-20.2 Revision af årsregnskabet 2022 i Geoforum 22.2 Online bestyrelsesmøde i GI Norden 27.2 Virtuelt møde i Geoforums Forsyningsnetværk 1.3 GEOFORUM nr. 242 udkommer – Tema: Beredskab 2.3 Udvalgsdagen 2023 for alle frivillige i Geoforum – Odense
I dette temanummer af GEOFORUM får du et indblik i nogle af de digitale udfordringer, som forsyningsbranchen oplever. Det er ikke kun som resultat af den aktuelle sikkerhedssituation, hvor branchen i høj grad er i fokus i mediernes og i befolkningens bevidsthed, men også i kontekst af, at geodata i stadigt stigende omfang driver forsyningsselskabernes digitale transformationer.
Forsyningsbranchen var first-movers på digitalisering af ledninger i starten af 1980’erne og har igennem årene engageret sig og fulgt tidens tendenser, hvor bl.a. Asset Management er et vigtigt redskab til at sikre styring af de forskellige assets, digital og geografisk understøttelse af levetidsberegninger, osv. Set i det lys er udfordringerne med at blive klar til LER 2.0 måske en mindre udfordring. Men som med så mange andre af tidens digitale forandringer, har tingene en tendens til at blive mere komplekse, når man får kradset lidt i overfladen og opnår klarsyn over forandringens reelle omfang. Det medfører behov for både strategiske og tekniske overvejelser i forhold til proces og løsninger. Det er overvejelser, som i visse tilfælde godt kan give sved på panden.
Vi har som geodatabranche igennem mange år talt om vigtigheden af fokus på datakvalitet og metadata – og det gør sig også gældende inden for forsyningsbranchen. Men at Toyotas produktionssystem med sporbarhed på alle komponenter skulle inspirere til et væsentligt udviklingsprojekt til sikring af både datakvalitet og metadata i ét hug, det er alligevel interessant og kan tjene som inspiration til at finde innovative løsninger fra andre brancher. Herning Vand har gjort sig nogle gode overvejelser, der både sikrer data med en høj detaljeringsgrad, men også sikrer en glidende
Dette temanummer af GEOFORUM handler om GIS og geodata i forsyningssammenhæng. Emnerne dækker en række forskellige aspekter af forsyningsselskabernes arbejde, hvor brugen af geodata og nye teknologier kan skabe et bedre overblik, end vi tidligere har haft. To af artiklerne sætter endvidere
overførsel af data fra anlæg til drift – noget, som ikke altid er så nemt, som man skulle tro.
Som geodata-nørder vil vi gerne sikre entydighed i data og entydighed i den geografiske reference. Dette udfordres til tider af fortidens IT-systemer; legacy-systemerne. Det er nok de færreste organisationer, der den dag i dag ikke stadig har et legacysystem snurrende i kælderen, som bare ikke kan erstattes af et nyt standard IT-system. De data, der ligger i det legacy-system, er typisk stadig kritiske for visse processer i organisationen. Her er vores branches viden om GIS en vigtig brik i at lykkes med at gennemføre den nødvendige digitale transformation – og derigennem sikre muligheder for øget tilgængelighed og anvendelse af data.
Når ledningerne er nedgravet i jorden, er de ikke synlige længere, men måske er det ikke sådan i fremtiden. Fra 1. juli 2023 er der allerede krav om registrering i 3 dimensioner af alle nyanlagte ledninger – et krav, der vil give alle brugere af ledningsoplysninger et bedre beslutningsgrundlag. Men selvom alle eksisterende ledninger skal registreres i LER 2.0, så er datakvaliteten stærkt varierende, fordi nøjagtigheden i registreringsgrundlaget ikke er bedre end datidens krav. Det giver både udfordringer i forhold til datakvaliteten og fuldstændigheden af digitaliseringen af ledningerne, men bestemt også i forhold til at genfinde ledningerne på lokaliteten, når graveaktøren skal udføre sin opgave. Tilvejebringelsen af 3D punktskyer i udgravningerne koblet med de eksisterende ledningsoplysninger i LER 2.0 kan nu kaste nyt lys over, hvor ledningerne reelt ligger begravet. Derved giver det nye visualiserings- og dokumentationsmuligheder for de nedgravede ledninger fra før 1. juli 2023 - god læselyst!
fokus på LER 2.0, der skal være implementeret til sommer.
Næste temanummer bliver til marts med fokus på beredskab. Skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk, hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM.
Den værdiskabelse, som data kan bidrage med, er en vigtig drivkraft for os. Med den forskel, data udgør, har vi i HOFOR og Aarhus Vand sat gang i en del initiativer, som har bragt – særligt de dynamiske – datakilder frem i lyset. Hvad er mere naturligt end at udstille disse dynamiske data på et kort? Et kort, som vi kan bruge til at lave
- Grunddata – baggrundskort og generelt data fra grunddataprogrammet.
- Strukturelle data – data, der beskriver de aktiver, forsyningerne har, og omfatter fx vand- og spildevandsledninger, brønde og bygværker.
- Planlægningsdata – fx lokalplaner, afgrænsninger, spildevandsplaner, dispositionsområder og tilladelser.
- Observationsdata – typisk tidsserier, der spænder vidt og bredt fra vandstand i bassiner og åer, overpumpeydelse, tryk og temperatur, til akustiske målinger på fjernaflæste vandmålere.
- Sagsbehandlingsdata – understøtter en eller anden form for sagsbehandling, som det giver mening at udstille på et kort. Det kan fx være en tilstandsvurdering i forbindelse med opgaveudførelse eller tilsyn.
datasammenstillinger og få optimeret såvel planlægnings- som driftsprocesser.
Dynamiske data, der bringes i spil De typer kort, vi helst vil udstille, indeholder ofte de typer data, der er vist i figur 1.
Grunddata, strukturelle data og planlægningsdata er i deres natur relativt statiske. Selvom der også her er daglige ændringer, så kommer det dynamiske aspekt for alvor til sin ret gennem tilførsel af observationsdata og sagsbehandlingsdata.
Disse dynamiske data bringes blandt andet i spil, sådan at vores kundeservicemedarbejdere har overblik over en konkret kundes nærområde med projekter, vandtryk eller rottesituationen, vores folk i marken kan dele lyd og billede fx om udskiftning af en brøndkarm eller skader, som følge af et vandbrud, vores fageksperter og planlæggere kan se resultatet af en given regnhændelse og dermed identificere indsatsområder, vores sagsbehandlere kan basere afgørelser på baggrund af visualiseringer af data på kort, vores projektledere kan se den regnskabsmæssige aktiveringsstatus på et projekt og aktivere det, der mangler, eller vores ledelse kan få overblik over alt dette. Se en konceptuel tilgang i figur 2.
Vi skaber en afhængighed
For at alt det kan ske, er der en del, der skal være på plads vedrørende aftaler, viden om data og
Som dataentusiaster bliver vi glade, når de data, vi har, skaber, finder, henter og udstiller, gør en forskel. Netop det har vi vel altid gjort, men i disse år er denne dagsorden blevet endnu mere aktuel samtidig med, at mulighederne rent teknologisk også har udviklet sig.AF JEPPE STEEN ANDERSEN, AARHUS VAND A/S, OG JOHN VALORE, HOFOR A/S
Igen kan vi se tilbage på et år med god tilvækst i brugen af FME. Ikke kun har vi fået nye kunder. FME er i stigende grad udbredt i kundernes organisationer.
Download den nye version FME 2022.2 og oplev de mange forbedringer!
Det er helt gratis at prøve en test version.
Med FME sparer kommuner timer, dage og ugers arbejde ved at bruge færdige værktøjer til dataintegration.
FME Server er nu blevet så meget nemmere at arbejde med. Flere og flere indser, hvordan det både forstærker de eksisterende fordele med FME desktop, og på en enkel måde skaber helt nye muligheder.
Med de nye kommunelicenser og vore startpakker ønsker vi at gøre det endnu nemmere.
Du kan bygge intelligent og effektiv dataintegration uden nogen programmering. Vi hjælper dig gerne med et bud på, hvordan eksempler fra forskellige andre virksomheder kan realiseres i din organisation.
Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.
Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center.
Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk
helt ned til datatyper – og med aftaler om bl.a. datatræk, åbnings- og varslingstid.
sikkerhed. Når de dynamiske data skal integreres, er aftaler afgørende, fordi vi jo skaber en afhængighed. Det virker oplagt, men der er mange eksempler på, at data pludselig laves om eller helt forsvinder i forbindelse med systemopgradering eller lignende. Bedst er det, hvis man lykkes med at lave en kontrakt med en veldefineret snitflade – 4
Viden om data – hvad data kan og ikke kan bruges til – er også vigtig. Derfor skal de fageksperter, som ejer og forstår data, altid med ind over, når vi tager data fra en kontekst og udstiller i en anden.
Vil du med på konferencen, hvor mere end 200 GIS-folk fra hele landet mødes og får seneste nyt om ArcGIS?
Danske eksperter i Esri-teknologi og eksperter fra Esri stiller deres viden til rådighed for dig. Og du får rig lejlighed til at drøfte udfordringer og tendenser og få inspiration til egne projekter med GIS-kolleger og eksperter.
Tilmelder du dig inden 1. februar er deltagerprisen 3.750 kr. for fuld deltagelse.
Som udstiller får du din egen stand, hvor du kan vise dit GIS-projekt frem overfor nogle af Danmarks dygtigste GIS-professionelle.
Som oplægsholder har du mulighed for at dele dit arbejde og inspirere dine kolleger i GIS-branchen - og du sparer samtidig 1.000 kr. på billetten.
PROGRAM
Programmet er spækket med spændende indlæg, som du kan gå på opdagelse i. De fire spor opdateres løbende, så hold øje med programmet.
Efter 1. februar er prisen 4.125 kr. LÆS MERE OG TILMELD: WWW.GEOINFO.DK/EVENTS
Vi har eksempler på, at data er brugt uden tilstrækkelig viden til at træffe uheldige beslutninger, så det er afgørende, at der følger en beskrivelse med – og måske ligefrem en kontaktperson.
Hvordan integreres der bedst? Oven i hatten kommer jo også teknikken. De integrationer, der er i spil, spænder vidt fra det mest moderne, service-baserede til nogle mere velafprøvede metoder. Egentlig er det ikke afgørende, hvordan der integreres, men logning og overvågning er en forudsætning for at undgå, at der træffes beslutninger på baggrund af aldrende data, som, brugerne er blevet vant til, er aktuelle.
Det er ofte de systemer, der afgiver data, som dikterer hvilken integration, der er mulig, men noget af det, vi har haft stor succes med at anvende, er ETL-værktøjet, FME. Det har vi brugt til at konsumere data fra alt lige fra REST-API’er til CSV-filer på FTP-servere og tabeller i diverse databaser. Via FME kan vi automatisere batchhentning af data, som evt. behandles og beriges undervejs. Hertil kommer yderligere et element, som er afgørende: nøgler! Mange af vores syste-
mer har levet hvert deres liv, så for at kunne illustrere fx, hvordan trykket har udviklet sig i en sektionsventil, kræver det, at styringssystemet og ledningsregistreringssystemet har en fælles nøgle, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet. Derfor er det også en vigtig indsats at få skabt nøgler eller relationer – hvor de ikke allerede findes.
Det er vores oplevelse, at det både er sjovt, overraskende og svært at tage hul på GIS’ificering af de data, der ligger i vores vintage-systemer. Samtidig bliver det også tydeligt, at de visioner, der ligger til grund for denne bevægelse, skal komme fra dem, som ved noget om GIS og kan se potentialet.
Når først der er hul igennem, skal ideerne fra resten af organisationen nok komme, for det er helt sikkert vores oplevelse, at den dynamik, som de statiske kort med strukturelle data har fået, gør vores GIS og webGIS endnu mere attraktivt og værdiskabende, se figur 3 og 4. Derfor vil det også være en vigtig parameter i fremtidige krav til systemleverandører, at der er gode services til integration indbygget i fagsystemerne.
En aktiv stillingsannonce kommer nemlig ud med Geoforums nyhedsbrev og bliver dermed set af mere end 1500 medlemmer, forankrede i vidt forskellige hjørner af geodatabranchen.
Din stillingsannonce på https://geoforum.dk/jobs når derfor hurtigt ud til interesserede jobsøgere.
Kollektive medlemmer af Geoforum har inkluderet et antal stillingsannoncer i deres medlemskab, så udnyt den gratis mulighed for at komme ud til netop den målgruppe, der er interessant ved et GIS- og geodatajob.
Spildevandsrør, der springer som champagnepropper om ørene på dig, og drikkevandsdata fyldt med registreringsfejl. For enhver, der arbejder i forsyningsbranchen, kunne dette lyde som opskriften på et manuskript til en gyserfilm, men for Herning Vand var det for fire år siden desværre - lidt sat på spidsen - den virkelighed, vi stod i.
Med udgangspunkt i de fejlbehæftede spildevandsrør satte Herning Vand en undersøgelse i gang. En laboratorieanalyse af rørene viste, at de alle var lavet af det samme materiale, var fra samme årgang og fra samme producent. Vi ønskede derfor at finde ud af hvor i forsyningsområdet, vi havde helt lignende rør.
Et opslag i databaserne afslørede, at den ønskede information om hvor i forsyningsområdet, vi havde lignende rør, ikke var tilgængelig. Sammen med de mange registreringsfejl på drikkevandsdata blev dette startskuddet til det projekt, der internt ved Herning Vand blev døbt projekt ”Toyota Speederkabel”.
Hvis Toyota opdager en fejl på et speederkabel, ved de præcis hvilke biler i verden, der kører rundt med dette speederkabel. Denne funktion ønskede vi også at få på vores aktiver, så vi i fremtiden kunne reagere proaktivt fremfor reaktivt, hvis en lignende situation skulle opstå.
Fra marken til kontoret
Vi har som hhv. teamleder (Didde) og projektleder (Mads) været tovholdere på projektet hos Herning Vand. Her fire år efter gyserfilmen rullede over skærmen, står vi nu med et næsten flyvefærdigt produkt.
I samarbejde med WSP Informatik har vi udviklet et program, der vha. QR-/datamatrixkoder - printet eller sat direkte på rør og komponenterautomatisk kan hente informationer fra Branchehuset om materiale, dimension, producent m.m. Herefter overføres informationerne direkte til
ledningsregistreringen. På denne måde minimeres risikoen for typiske ”copy/paste”-fejl samt risikoen for, at data ikke bliver opdateret fra projektdata til ”som udført”-data fra marken, se illustration for arbejdsproces.
Programmet kan via QR-/datamatrixkoderne også sikre sporbarheden på rør og komponenter, da koderne indeholder informationer, der kan spores helt tilbage til den enkelte produktionslinje inkl. dato og tidsstempel.
QR-/datamatrixkoderne scannes med en håndscanner, der er koblet sammen med GPS-opmålingsudstyr. Vha. programmet kobles kode og opmåling sammen med de øvrige informationer fra Branchehuset. Tilsammen giver det et unikt datagrundlag for hver enkelt rør og komponent.
Vi tog tidligt i processen kontakt til DANVA for at høre, om de var interesserede i at være med i projektet. Det er for Herning Vand vigtigt, at de data, der bliver hentet via Branchehuset, passer ind i DANVAs datamodeller. DANVA bakkede op om projektet, og sammen med Herning Vand blev der udarbejdet en brancheaftale mellem DANVA og Branchehuset, som bl.a. sikrer hvilke data, der udveksles.
Foruden DANVA har Uponor og Wavin en kæmpe aktie i, at projektet er lykkedes. Fra dag ét var begge producenter med på idéen, og det har været fantastisk at opleve, at konkurrenceparametrene blev lagt på hylden til fordel for det fælles mål. Vi har holdt mange møder, hvor både Uponor og Wavin har deltaget, og begge firmaer
Producenten påfører sporbarhedskoden på produktet jf. fælles accepteret format på produktet.
Når produktet er etableret, registreres produktet (koden) med placeringen (koordinatet).
Ved fælles accepteret format kan produkter fra forskellige producenter registreres i samme system.
Registreringen af produktet og dets placering kan nu efterbehandles i forsyningens eget program/database.
Ved fælles accepteret format kan der opstilles automatiske processer.
Illustration af arbejdsprocessen fra projektdata over ”som udført”-data fra marken til ledningsregistreringen.
har bidraget stort med alt lige fra idéer til indhold af koder og print af koder på rørene. Det har været en fantastisk proces.
Et fælles mål
Projektet begyndte som et internt projekt i Herning Vand, men det stod hurtigt klart, at behovet for sporbarhed og høj datakvalitet også er et anliggende for andre forsyningsselskaber, og vi har derfor løbende været i kontakt med andre for at få input til projektet.
Det var vigtigt for os, at det ikke blev et ”Herning Vand-produkt”, som kun kan bruges af os eller af nogle med samme udstyr og programmer, som vi har. Det skulle være et produkt, der kan gøre hverdagen nemmere for så mange som overhovedet muligt, og det skal være nemt og ligetil at bruge, hvilket vi mener, at vi er kommet godt i mål med.
Der er i dag oprettet et netværk af forsyninger, som mødes nogle gange om året for at erfaringsudveksle ift. brugen af koderne. Derved sikrer vi, at de krav, der stilles til producenterne, er entydige fra alle forsyninger.
Det er altafgørende, at vi blandt forsyningerne er enige om de krav, vi stiller til producenterne. Hvis vi skal blive i bilterminologien, kan man sige, at det er vigtigt, at vi kører i samme side af vejen. Bilen, vi kører i, bestemmer vi selv farve og stand på, men retningen skal være den samme. Vi kan
ikke bestemme, hvad producenterne putter i deres rør, men vi kan stille et fælles krav til dokumentation og sporbarhed. Netop derfor har vi sammen med DANVA og de øvrige forsyninger i netværket lavet en designmanual til producenterne, som beskriver, hvad koderne skal indeholde.
Projektet har allerede fået interesse både nationalt og internationalt, hvilket har betydet, at Herning Vand har måtte ændre kurs et par gange undervejs. Det har bl.a. betydet, at koderne nu følger en international standard fremfor en national standard, som var første oplæg. Man kan vel sige, at vi har asfalteret vejen samtidig med, at vi har kørt på den.
Vejen til bedre datadrevne beslutninger Grundstenen er lagt, og vi kan se, at projektet skaber værdi. Nu skal idéen ud at flyve, videreudvikles og forhåbentlig bruges af en masse forsyninger og inden for endnu flere forsyningsarter. Der bliver truffet flere og flere datadrevne beslutninger rundt om i forsyningerne, men beslutningerne bliver ikke bedre end det datagrundlag, de er skabt på.
Med dette projekt har vi taget et kæmpe skridt imod kvalitetssikrede data, der kan være med til at sikre et validt beslutningsgrundlag med fuld sporbarhed. Vi skal ikke blive overraskede, hvis vi fremover ser QR-teknologien anvendt bredere i vores branche.
Senest den 1. juli 2023 skal alle ledningsejere registreret i Ledningsejerregisteret udveksle ledningsoplysninger via LER’s webservices og i overensstemmelse med LER’s datamodel, når de modtager en anmodning fra LER. Når LER 2.0 er fuldt indfaset, er der tale om en massiv forbedring og digitalisering af den måde, der udveksles ledningsoplysninger på i Danmark.
AF NIELS NEPPER-CHRISTENSEN, STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG INFRASTRUKTUR
For at kunne leve op til de krav, LER 2.0 stiller, kræver det en omstilling for ledningsejerne. Udvekslingen skal ske inden for 2 timer på hverdage, men da udvekslingen foregår per automatik, vil graveaktøren typisk modtage ledningsoplysningerne (i formatet GML) inden for få minutter. Det betyder, at graveaktøren får standardiserede, digitale ledningsoplysninger til anvendelse i LERs kortviser eller i egne systemer.
De ledningsejere, der er omfattet af LER-loven, har enten allerede taget stilling til de nye krav eller er i fuld gang med at gøre det. I denne artikel vil fokus således være på tre øvrige typer af aktører, som også har brug for at tage stilling til LER 2.0: Graveaktører, planlæggere og frivillige ledningsejere.
Graveaktører: Brug en tablet på gravestedet
For at graveaktører får det optimale ud af LER 2.0, skal de bruge ledningsoplysninger på en tablet på gravestedet. Det giver mulighed for at zoome ind og ud i kortet, slå ledningsoplysninger til og fra, trykke på den enkelte ledning for at få yderligere information, skifte baggrundskort til fx ortofoto, og afsætte mål i kortet. Hvis man i stedet vælger at danne et PDF-dokument med LER 2.0 ledningsoplysningerne, så mister man alle disse muligheder. Derfor er det en kraftig
anbefaling til alle graveaktører, at man bruger ledningsoplysningerne digitalt på gravestedet, fx på en tablet.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) vil meget gerne have hjælp til at sprede denne opfordring til samtlige graveaktører. Hvis man har samarbejdspartnere i graveaktørsegmentet, så hjælp gerne med at sprede budskabet, så vi sammen kan sikre de største gevinster ved LER 2.0. I boks 1 findes link med videovejledninger til anvendelse af LER 2.0 kortviseren.
I LER har man ved oprettelse af en graveforespørgsel altid kunnet efterspørge diverse digitale formater (Shape til Esri, TAB til MapInfo, DGN til Microstation og DXF til AutoCAD). Det er en mulighed, som især planlæggere har benyttet sig af. Både tidligere og med LER 2.0 er det frivilligt for ledningsejerne, om de vil udlevere i disse formater. Det er SDFIs opfattelse, at med LER 2.0 er mange ledningsejere stoppet med at udlevere ledningsoplysninger i disse digitale formater. Det er formentlig af den årsag, at LER 2.0-ledningsoplysningerne i forvejen udleveres digitalt som GML-filer. Vi får derfor en del henvendelser fra planlæggere, der savner deres CAD og shape-filer.
Budskabet er i den forbindelse, at når man har fundet ud af, hvordan man håndterer LER 2.0 ledningsoplysningerne og konvertering til et ønsket format, så kan man bruge samme fremgangsmåde fremadrettet. Det kan være, at der findes konverteringsværktøjer i det software, man i forvejen anvender. Måske kan man anvende QGIS, eller det kan være, man skal tale med sin softwareleverandør, om de har LER 2.0-redskaber på hylden? Har man først en gang fundet en løsning, der passer til ens forretning, er vi sikre på, at man som planlægger kommer til at sætte pris på LER 2.0 og de ensartede digitale ledningsoplysninger, det medfører.
Frivillige ledningsejere: Tag stilling til LER 2.0 Forsimplet er det kun forsyningsselskaber og offentlige myndigheder, som er forpligtiget af LER-loven til at være i LER. Der er dog mange
ledningsejere, som er registeret i systemet, selvom de ikke er forpligtigede til at være i LER, fordi de ønsker at beskytte deres infrastruktur. I SDFI kalder vi dem frivillige ledningsejere, og vi er rigtig glade for, at de er registreret i LER, så de bidrager til det overordnede mål om at forhindre graveskader og effektivisere gravearbejdet. Disse ledningsejere kan fx være havne, boligforeninger, landbrug eller produktionsvirksomheder.
For disse ledningsejere gælder det, at når man er registreret i LER, så skal man følge samme regler som de ledningsejere, der er forpligtigede til at være i LER. Det vil sige, at per. 1. juli 2023 gælder LER 2.0-reglerne også for disse ledningsejere, herunder krav om udlevering via webservice inden for 2 timer og efter LER’s datamodel. Vi oplever, at en del af disse frivillige ledningsejere ikke har opdaget LER 2.0, eller tænker, at det ikke er noget, de skal tage stilling til. Derfor har SDFI fokus på at sikre, at alle ledningsejere i LER får taget stilling til LER 2.0.
Det skal nævnes, at jf. LER-loven kan de mindste frivillige ledningsejere få dispensation til at være i LER efter de gamle regler (udlevering via mail, typisk i PDF-format). Det er dog kun en meget lille andel af de frivillige ledningsejere, som forventes at kunne få denne dispensation. SDFI vil derfor snart udsende mail til alle ledningsejere i LER, hvor vi vil gøre opmærksom på, hvad ledningsejere skal tage stilling til. Det er også i den forbindelse, at vi offentliggør ansøgningsproces og -kriterier for de frivillige ledningsejere, der skal søge dispensation.
Ca. 15 % af alle ledningsejere med CVR-nr. er overgået til LER 2.0 per januar 2023 ifølge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. I LIFA oplever vi, at mange flere ledningsejere har taget hul på processen, men også, at de får svedige håndflader, når de opdager, hvad det i praksis indebærer at nå i mål til den 30. juni i år. I denne artikel får du svar på de oftest stillede spørgsmål fra vores kunder.
ANKER HINDHEDE MORTENSEN OG ANDERS SORGENFRI ASKHOLM, LIFA A/SVi ser et mønster i det stigende antal henvendelser fra både private og offentlige ledningsejere angående implementering af LER 2.0. Herunder bliver de oftest stillede spørgsmål, som vi modtager, besvaret.
Oprydning og konvertering til fremtiden Hvordan får vi ryddet op i dokumenter og konverteret til et fremtidssikret, digitaliseret format, der matcher kravene i LER 2.0? Vi vurderer, at det stigende antal henvendelser herom ofte skyldes, at kunderne har taget de første skridt i processen og bliver klar over opgavens omfang. De har naturligvis alle forstået på overordnet niveau, at LER 2.0 kan give betydelige fordele for både ledningsejere, graveaktører og samfundet generelt, men hvad betyder klargøring til LER 2.0 i praksis?
Mange mister overblikket, når de fx nærlæser beskrivelsen af LER 2.0-datamodellen, der fylder 147 sider. De er typisk gået i gang med at lave den indledende indsamling og analyse af deres eksisterende data. Uanset om deres gamle ledningsdokumenter findes i papirform eller i et væld af filformater, opdager de det ressourcetræk, det kræver at rydde op i og strukturere deres ledningsdata. Det er her, en del begynder at få svedige håndflader. Derfor kommer vi hurtigt i dialog om en konkret proces og tidsplan for, hvordan vi enten kan rådgive om eller i praksis hjælpe dem med at komme fra deres nuværende fase i processen og helt frem til målstregen den 30. juni.
Vi starter med at kortlægge, strukturere og analysere deres eksisterende dokumentation for dem. Når dataanalysen er klar, er første milepæl
nået, men der er en lang række beslutninger, som ledningsejeren skal træffe for at nå i mål til tiden.
Data for ledninger før og efter 30. juni Hvilke data skal vi levere for ledninger etableret før og efter 30. juni? Mange ledningsejere forvirres over de forskellige krav, der stilles til henholdsvis data om eksisterende ledninger og til data om ledninger, der etableres efter 30. juni. Her gælder det om at punktere forestillingen om, at ledningsejere skal levere samme datamængde for eksisterende ledninger som for ledninger etableret efter 30. juni. Det skal de ikke, og det ville være et enormt arbejde at skulle finde tilbage til præcise etableringsår og andre detaljer for ledninger, der har ligget i jorden i årtier.
Når det bliver klart for den enkelte ledningsejer, bliver forarbejdet mere overskueligt. Ledningsejere skal kun levere de data, de har, og det kan nu også være rigeligt. Man kan så diskutere, om det i praksis stiller graveaktørerne og ledningsejerne bedre i forhold til præcise data, hvis ledningsejerne ikke har alle data om eksisterende ledninger, men sådan er kravene fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) formuleret. Vi skal forholde os til, hvordan ledningsejere kan nå i mål med digitaliseringen til tiden og dermed efterleve lovens bogstav.
Større krav til data efter 30. juni Hvordan håndterer vi indsamlingen af data om ledninger etableret efter 30. juni, hvor der stilles større krav til data? Ifølge SDFI er datakravene langt større. I forhold til data registreret efter 30. juni kan ledningsejere til gengæld være på forkant. Her er det vigtigt, hvordan ledningsejere kommunikerer registreringskravene over for entreprenører og
andre graveaktører. Ledningsejere gør klogt i at tydeliggøre disse krav for deres underleverandører allerede nu, hvis de fx går i udbud eller har bestilt ledningsarbejde, der skal gennemføres efter 30. juni 2023.
Fra dataanalyse til fremtidig datamodel Hvordan kommer vi fra dataanalysen til beslutning om vores fremtidige datamodel? Næste fase i projektet er at træffe beslutninger – ikke blot om ambitionsniveauet, men også om den fremtidige datamodel og det organisatoriske setup, man ønsker. Nogle kunder er klar og kører allerede i forhold til LER 2.0-datamodellen, men ofte med en mere ambitiøs datamodel, vi har udviklet sammen. Det skyldes, at de også ønsker at anvende LER 2.0-data som knivskarpt datagrundlag for strategiske beslutninger om fx planer for vedligeholdelse og udskiftning af ledninger. Andre kunder vælger den lige vej til målet om at overholde lovgivningen.
Valg af datamodel
Hvilke overvejelser bør vi gøre os om valg af datamodel og LERrobot? Uanset ambitionsniveauet skal man træffe beslutning om, hvorvidt man vil bevare sin eksisterende datamodel, udvide den eller vælge en ny LER 2.0-datamodel. Vil man selv oversætte data, eller vælger man en leverandør til at oversætte og gøre data tilgængelige for en LER-robot? Skal man have sin egen LER-robot, dvs. den webservice, der automatiserer og sammenstiller dataleverancerne til LER 2.0-portalen? Eller vil man købe en hostet og driftssikker løsning?
En del ledningsejere bliver overraskede, når de opdager, at selvom de har en LER-robot allerede, er den ikke klar til at levere i det format, som LER 2.0-portalen kræver, fordi deres eksisterende datastruktur er mangelfuld. Det er vigtigt at tjekke, så data ikke afvises af LER 2.0-portalen, når vi rammer 30. juni. Derfor er forarbejdet med at sikre præ-godkendte data vigtigt.
Outsourcing af LER 2.0-processen
Kan vi selv gennemføre LER 2.0processen, eller vil vi outsource hele eller dele af arbejdet? Vi oplever, at vores kunder har meget forskellige tilgange til gennemførelse af LER 2.0-processen. Nogle ønsker at gøre det meste selv, mens andre outsourcer hele eller dele af processen til os eller andre rådgivere. Nogle ønsker at bruge vores egenudviklede LER-robot, mens andre køber den via andre leverandører. På samme måde ønsker nogle selv at stå for at forberede den eksisterende datastruktur og konvertere ledningsinformationen, mens andre ønsker hjælp.
Ledningsejerne skal også beslutte, om de ønsker rådgivning om, hvordan dataleverancer for nyetablerede ledninger integreres i det fremadrettede systemlandskab. Det vigtigste er at vælge en proces og en løsningsmodel, der begge matcher den enkelte ledningsejers behov. I den sammenhæng er det vores erfaring, at en ledningsejers organisatoriske setup, medarbejderressourcer og interne IT-kompetencer i sidste ende spiller den væsentligste rolle i beslutningen om både ambitionsniveau og samlet løsningsmodel.
Unøjagtige og manglende ledningsoplysninger er en stor udfordring for, at graveaktører kan udføre deres anlægsarbejde effektivt og undgå graveskader. Ledningsoplysninger bliver delt flittigt mellem ledningsejere og graveaktører, men historiske ledningsoplysninger er nu engang meget usikre, og det kan vi ikke gøre noget ved – eller kan vi?
Spørgsmålet, om vi kan gøre noget ved usikkerheden på de historiske ledningsoplysninger, bliver undersøgt i et nyt udviklings- og forskningsprojekt. I fællesskab vil forsyningsselskaber og graveaktører undersøge en ny løsningsmodel til udveksling af ledningsoplysninger, der er anderledes end den, vi kender fra Ledningsejerregistreret (LER). Modsat LER, hvor ledningsoplysninger er plane ledningskortdata og kun i mindre grad har koteværdier oplyst, vil projektet fokusere på at dele rumlige, 3D punktskyer af anlægshuller, der giver en reel forståelse af hvilke ledninger, der befinder sig under jorden på det sted, hvor der er gravet.
Projekt: Den Digitale Undergrund
Projektet hedder Den Digitale Undergrund (se figur 1) og er støttet gennem puljen til samarbejdsprojekter ved DigitalLead. DigitalLead er Danmarks nationale klynge for digitale teknologier. Med på projektet er LE34, som skal udvikle løsningen i form af en fælles dataplatform til deling af 3D punktskyer, og Aalborg Universitet, der deltager som videnspartner. Forsyningsselskaberne Aarhus Vand, Novafos og Gentofte Gladsaxe Fjernvarme stiller deres data til rådighed, mens entreprenørerne VAM A/S og Nordkysten A/S, som repræsentanter for den primære anvendergruppe, skal bidrage med test og anvendelse af løsningen.
Projektets langsigtede mission er en digitalisering af den danske undergrund, hvor størstedelen af infrastrukturen for Danmarks samlede forsyningsbranche befinder sig. Vejen dertil er lang, og den kræver nye og innovative løsninger. I det følgende vil vi fortælle om motivation bag igangsættelsen af projektet.
Gevinst ved deling af 3D punktskyer Som frontløbere i forsyningsbranchen har Aarhus Vand og Novafos indsamlet mere end 7.000 punktskyer af deres anlægshuller i forbindelse med udskiftning af vandledninger og senest spildevandsledninger. Det er unikt ikke kun i Danmark, men også på globalt plan, når det drejer sig om 3D dokumentation af ledningsarbejde.
De mange punktskyer er blevet opmålt med vores 3D-opmålingsløsning til mobiltelefoner, og forsyningsselskaberne har haft stor nytte af dem, fordi punktskyerne er målfaste og tydeligt repræsenterer forholdene ved de anlagte ledninger. Det er blandt andet let at måle udbredelsen af egne ledninger, men ligeledes at se, hvor tæt egne ledninger er placeret i forhold til andre krydsende ledninger. Derfor har punktskyerne hurtigt vist sig at være til stor gavn, når der skal planlægges nyt ledningsarbejde i samme område.
At der er en gevinst ved anvendelse af egne data hos den enkelte forsyning, er ikke nyt. Alligevel opstod en nysgerrighed, om hvorvidt deling af 3D punktskyer på tværs af forsyninger og graveaktører i det samme område kunne føre til større nytteværdi hos alle. Spørgsmålet var én af årsagerne til, at vi begyndte projektet, og det blev hurtigt til flere. For hvordan deler man 3D punktskyer mellem aktører bedst muligt? Hvordan får man nemmest adgang til dem både på kontoret og i marken? Og hvor stor en samfundsmæssig gevinst er det egentlig? Projektet vil forsøge at adressere disse spørgsmål i løbet af det næste års tid.
Genvej til mere nøjagtige ledningsdata Modsat traditionel ledningsregistrering er indsamlingen af 3D punktskyer en dokumentation af små
rum i undergrunden, hvor mange ledningstyper kan være synlige i samme anlægshul. Derfor vil en fælles dataplatform til deling af 3D punktskyer også betyde en fælles indsats til at dokumentere og ajourføre undergrunden.
Det er lidt af et paradigmeskifte i forhold til, hvordan udveksling af ledningsdata traditionelt set foregår igennem LER, hvor den enkelte lednings-
ejer udveksler oplysninger om egne ledninger, da de sidst var registreret, over til, at man nu deler information fra sidste gang, en ledning var synlig i forbindelse med gravearbejde.
Det er vigtigt at pointere, at deling af 3D punktskyer ikke er tiltænkt som en erstatning af forespørgsler om ledningsoplysninger i LER. Det er snarere et supplement, der kan berige de
forespurgte lednings data, og som gradvist kan bidrage til valideringen og nøjagtigheden af ledningers placering, der ofte har vist sig tvivlsomme – særligt på bløde og gamle ledninger.
Processen skulle gerne foregå tilnærmelsesvis automatisk, og derfor undersøger projektet ligeledes, hvordan 3D Deep Learning kan anvendes til at genkende ledninger i 3D punktskyerne.
Projektet vil også undersøge, hvordan 3D punktskyer nemt kan tilgås af graveaktører i marken. Her kan Augmented Reality (AR) til visualisering af 3D punktskyer komme i spil – en teknologi, som
projektgruppen allerede har erfaringer med i forbindelse med et nyligt afsluttet ph.d.-projekt. En prototype på en AR-løsning fra projektet kan ses afprøvet af en entreprenør i figur 2, mens et videoeksempel kan ses her: https://tinyurl.com/2hee75jj.
En af konklusionerne efter afprøvning af AR-løsningen lød, at det er en overbevisende og forståelig visning af forholdene i jorden, men at manglen på dataadgang til 3D punktskyer er en barriere for reelt at kunne adaptere løsningen. Et bagvedliggende håb for projektet om den digitale undergrund er derfor at fremme 3D-datadrevet teknologi som Augmented Reality i forsynings- og anlægsbranchen, så det kan løfte sig fra sin status som gimmick til en anvendelig teknologi.
Hvad er din civile status?
Jeg er gift med Flemming, og sammen har vi Silas på 17 år og Silje på 14 år.
Hvad er din baggrund?
Jeg gik i folkeskole til og med 10. klasse, hvorefter jeg tog en HF efterfuldt af uddannelsen som Teknisk Designer. Jeg har sidenhen taget en del kurser – bl.a. inden for de lidt ”nørdede fag” såsom Avanceret SQL. Senest er jeg gået i gang med en diplomuddannelse inden for ledelse.
Jeg har i mange år bidraget som frivillig i diverse foreninger – både som formand, menigt medlem og praktisk ”gris”. Som person er jeg positiv, nysgerrig på verden omkring mig, jeg elsker udfordringer og er ikke bange for at kaste mig ud i noget nyt og ukendt. Jeg tænker sjældent ”inden for boksen” og ser muligheder fremfor begrænsninger.
Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche? Jeg landede i forsyningsbranchen ved et tilfælde og havde ærligt talt kun tænkt, at jeg skulle være i branchen et års tid og så videre til noget andet, for hvem gider at arbejde med spildevand, tænkte jeg dengang. Nu er der pludselig gået 11 år, og jeg er her endnu – og det fortryder jeg ikke et sekund!
Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.
Min nuværende titel er Teamleder, og mit job består foruden teamlederfunktionen bl.a. af udvikling af nye programmer, dataudtræk og dataanalyser, dataoptimering, problemløsning og sparring for interne og eksterne forsyningskollegaer. Mine kolleger kalder mig for ”Duracell Didde”, og det er nok ikke helt ved siden af. Jeg er blandet lidt ind i det meste, og det stortrives jeg med.
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
At føle, at jeg gør en forskel – både på det faglige og på det personlige plan. Jeg er ikke god til at ”stå stille”, så jeg har brug for, at ”vi rykker”, men samtidig er det meget vigtigt for mig, at folk omkring mig trives.
Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Brugen af data – det er virkelig noget, der vinder indpas, og som folk begynder at kunne se værdien af. Jeg har brugt de seneste fire år på at analysere Herning Vands data, finde mønstre, huller, og værdier, og det har givet en kæmpe indsigt i de data, vi har. Således er vi nu bedre rustet til at
Navn Didde Stenholt
Alder 40 år
Stillingsbetegnelse Teamleder
Hvor i landet bor du?
Aulum, lige mellem Holstebro og Herning
Hvor i landet arbejder du? Herning
kunne træffe datadrevne beslutninger. Datadrevne beslutninger bliver ikke bedre end de data, der ligger til grund for dem. Derfor er det altafgørende, at vi kender tilstanden på de data, vi har, inden vi træffer beslutninger på baggrund af dem.
Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?
Forsyningsbranchen er i en rivende udvikling, og det har været fantastisk at få lov til at være med på rejsen og bidrage hertil. Jeg har bl.a. bidraget med datakontrolprogrammer til ledningsregistrering, idéer til automatisk indberetning af benchmarkdata, samt et QR-projekt, hvor QR-/datamatrixkoder på rør og komponenter i fremtiden skal være med til at sikre høj datakvalitet, samt fuld sporbarhed.
Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Nej, det kan jeg ikke, og hvis du har læst med helt indtil nu, så kommer det nok ikke som en overraskelse. Nogle kalder mig jubeloptimist, og det kan godt være, det passer, men jeg tror på, at hvis vi stopper med at tænke på begrænsninger og i stedet for tænker på muligheder, så er der ikke grænser for, hvor langt forsyningsbranchen kan nå. Hver især kan vi meget – sammen kan vi alt!
Adresseseminar 2023 30. marts 2023 Vejle
Tour de GIS 25. april 2023 Roskilde
Kursus i danske grunddata Maj/juni 2023
Kursus i Python og GIS 18. august og 8. september 2023
Kortdage 2023 1.-2. november 2023 Odense
Geoforums arrangementsudvalg vender tilbage inden længe med spændende gratis arrangementer, som vi håber, at I vil støtte op om. Se Kompetenceudvalgets efteruddannelsesprogram for 2022 på: https://geoforum.dk/kursus
KOMPETENCEUDVALGET
Torsdag, den 30. marts 2023 kl. 10:00 - 16:00
Dette seminar henvender sig til den kommunale adressemedarbejder, der ønsker at gøre brug af et netværk og blive opdateret på aktuelle emner og viden.
Igennem seminaret inddrages aktuelle forhold vedr. adresser, ligesom vi ser nærmere på anvendelsen af adresser hos slutbrugerne, så det tydeliggøres, hvordan adressedata bruges og hvorfor adresse-
medarbejderens arbejde er vigtigt. Dette kunne fx være beredskabet, GPS-firmaer, statslige myndigheder eller forsyningsselskaber.
Sted Bygningen Ved Anlæget 14B 7100 Vejle Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
Tirsdag, den 25. april 2023 kl. 10:00 - 16:00
Sommeren 2022 har budt på både Folkemøde på Bornholm, Roskilde Festival, Tour de France og mange andre store arrangementer. Men hvordan afvikler man store arrangementer fra et GIS-perspektiv?
Hvilke overvejelser har man gjort sig før arrangementet, og hvilke erfaringer har man fået efter?
Hør om, hvordan man bruger GIS til at planlægge store arrangementer.
Sted Roskilde Festival (Hal 1) Rabalderstræde 7 4000 Roskilde Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
NIRAS’ data science afdeling holder sig ajour på kort i Power BI og har deltaget i et event hos Microsoft, hvor udviklerne af hhv. ArcGIS map og IconMap gav live-demoer.
Særligt interessant i IconMap er muligheden for at vise punkter, linjer og polygoner samtidig med fuld interaktivitet til resten af dit dashboard samt indbygget koordinatkonvertering. Desuden kan IconMap tilpasses på et utal af måder, hvorfor vi anvender det aktivt på en bred vifte af projekter og desuden rådgiver andre i at bruge det.
ArcGIS map er dårligere integreret i Power BI, men det har dog den fede feature, at man kan generere en isokron ud fra et punkt og derefter filtrere sine andre data ud fra punkterne inden for denne.
Endelig nævnte værterne fra Microsoft, at der er en større forbedring af deres egne kortvisuals undervejs, hvilket bliver spændende at følge.
Kontaktperson: Mathilde Hillerup Kristensen
Telefon: 22177377
Email: mahk@niras.dk Hjemmeside: https://www.niras.dk/sektorer/data-digitalisering/ data-science
”Vi forventer os meget af Cloud Catch. Vi skal bruge Cloud Catch til flere formål, bl.a. opmåling af tracéer i nye projekter, til kvalitetssikring, volumenberegning og til vedligeholdelse.”
Sådan siger Tommy Hermann, vedligeholdelseschef hos TVIS om den forventede brug af Cloud Catch - Geopartners nye mobilkameraopmålingsløsning.
Med din mobiltelefon, en Cloud Catch RTK-antenne og app optager du nemt og hurtigt videoer, der automatisk danner punktskyer til f.eks. 3D dokumentation, vedligeholdelse eller opmåling.
Alle kan opmåle ledningsnettet m.m. med denne løsning, da app’en er brugervenlig, og du guides gennem optagelsen, så der er fuldt datagrundlag til en punktsky.
Kontakt os og hør, hvordan du nemt selv kan skabe data, der sikrer et komplet overblik over ledningernes placering og komponenter.
Kontaktperson: Jan Thinglev Olsen Telefon: 2321 5773 Email: jto@geopartner.dk Hjemmeside: www.geopartner.dk
Geo har eksisterende kunder blandt forsyningsselskaberne, der bruger GeoAtlas Live i deres daglige arbejde, f.eks. HOFOR, Novafos og Din Forsyning. Flere har fået defineret datarapporter, tilpasset til lige netop deres behov for kortvisninger, datatabeller og tekster. Det kan være en kraftig afhjælpning af rutineprægede arbejdsgange.
GeoAtlas Live-platformen indeholder desuden et vandværksmodul, hvor rapporter kan trækkes for vandværker og –boringer. Man kan også generere en BNBO-rapport for boringsnære beskyttelser.
Funktionerne er lavet i samarbejdet med eksperterne fra Danske Vandværker og Geo’s hydrologer. Som standard findes ligeledes temalag med grundvandskemi, f.eks. visning af de for tiden meget omtalte PFAS/PFOS-stoffer.
Kontaktperson: Peter Viskum Jørgensen Telefon: 31740538 Email: pvj@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk
NetGIS, WSP‘s webgis-løsning, kan afvikles på enten en ArcGIS-eller Geoserver/PostGIS-platform og indeholder et avanceret redigeringsmodul, hvor man kan redigere lokale GIS-data.
I den nyeste release kan man nu også redigere eksterne datakilder (WFS-T). Det gør det muligt at vedligeholde GeoFA-data gennem NetGIS. GeoFA er en frivillig samling af kommunale data, herunder fritluftsdata, ladestandere, m.v.
Kontakt os for en præsentation af alle de nye funktioner.
Den 1/2-2023 startede Søren G. Hansen som MicroStation-konsulent på vores Viby-kontor. Søren skal bidrage i Hotline-funktionen som konsulent med sin store erfaring inden for MicroStation og Graf-suiten fra tidligere. Ansættelsen er en del af en større ressourceallokeringsproces for at styrke samarbejdet med vores kunder på ledningsregistreringsområdet.
Kontaktperson: Lars Søe
Telefon: 50967026
Email: Lars.Soe@wsp.com Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik
Atkins har gennem mange år samarbejdet med myndigheder om dannelse af periodevise digitale afleveringsversioner af deres forvaltningssystemer, både traditionelle ESDH-systemer og fagsystemer. Vores erfaringsbaserede produkt, ArkiverD, sikrer, at din organisation får afleveret en valideret digital arkivversion af jeres fagsystem eller ESDH-system til Rigsarkivet.
Vi tager ansvar for at konvertere, kvalitetsikre og dokumentere arkivversionen og varetager korrespondance og teknisk dialog med Rigsarkivet i forbindelse med udarbejdelse af afleveringsversionen. ArkiverD sikrer, at arkivversionen udarbejdes under gældende regler, bestemmelser og i godkendte formater. ArkiverD kan anskaffes under SKI’s aftaler 02.06, 02.18 og 02.17
For mere information besøg siden: https://atkins.dk/det-kan-vi/digitale-loesninger/#1624973319647-f3f779d6-bd3f
Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: atkins.dk
Har du husket at tilmelde dig Dansk Esri Konference?
Deltag i forårets største GIS-konference, 9. – 10. maj i Odense, hvor mere end 200 ArcGIS-entusiaster fra hele landet mødes og får seneste nyt om ArcGIS. Husk, at du får 1.000 kr. i rabat, hvis du får godkendt et abstract.
Her kan du møde os de kommende måneder - AEC Hackaton, 3.-5.3 - OffDig, 13.-14. 3 - Big Bang, 22.-23.3 - Landinspektørernes Årsmøde, 24.-25.3
GIS-kurser Hos Geoinfo udbyder vi kurser på alle niveauer. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb, der passer lige præcis til dit og din organisations behov.
Læs mere om vores arrangementer og tilmeld på geoinfo.dk.
Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: dorthee@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk
Vi udvikler stadig flere løsninger til registrering af data i marken, bl.a. i samarbejde med kommuner, som ønsker en effektiv indsamling af data, både når man er online og offline.
Et af de mest udbredte open source-værktøjer til dette er Mergin Maps, der er udviklet af engelske Lutra Consulting. For at sikre, at vi har den nyeste viden på området og kan være med til at præge udviklingen, har Septima indgået en global partnerskabsaftale med Lutra.
Mergin Maps har i dag over 45.000 brugere world wide. Den tilhørende mobil-app findes i udgaver både til iOS og Android.
Septima tilbyder at hjælpe med en opsætning, som passer til jeres opgave, og som kan være tilpasset den danske GeoFA-datamodel. Vi tilbyder også at hoste løsningen, så det er nemt at komme i gang.
Læs mere på septima.dk/nyheder
Kontaktperson: Bo Overgaard
Telefon: 91326940
Email: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk
Med foråret kommer lyset, og vi er derfor i gang med at planlægge flyvninger omkring løvspring.
Vi flyver året rundt, men netop i denne periode er der stor efterspørgsel på ortofotos.
Kontakt os derfor med krav til areal, detaljeringsgrad og ønsker til optagetidspunkt.
- Vi starter, hvor dronerne må give op - Fra byggepladser til hele byer - GSD fra 3 cm - Levering inden for få dage - Hjælp med integration i GIS-miljø
Kontaktperson: Hans Hansen
Telefon: 70269426
Email: hans@kortomatic.com
Hjemmeside: kortomatic.com
LERGIS™ er en brugervenlig kortløsning, som samler alle anmodninger, svar og ledningsoplysninger i et enkelt overblik direkte i din browser:
• Opret graveforespørgsler nemt og hurtigt
• Automatisk dataudveksling med LER og øjeblikkelig visning af data ved besvarelse
• Automatisk håndtering af gyldighedsperioden for data Udstil egne data i kortet, eller modtag LER-data direkte i eget CAD- eller GIS-system Samlet overblik i brugervenlig kortvisning uden besværet med filer og mapper
LERGIS™ er udviklet med udgangspunkt i brugeren, og derfor er brugervenlighed, overblik, datakvalitet og tilgængelighed af data de centrale principper.
Fordi vi ved, at graveentreprenører har travlt nok i forvejen.
Kontaktperson: Klaes Møller
Telefon: 8140 0917 Email: klm@it34.com Hjemmeside: www.it34.com
Hexagon har haft travlt med at implementere SamAqua-forsyningerne. Implementeringen af løsningen sker i skyen og omfatter sømløs integration med forsyningernes IT-infrastruktur.
Projektet omfatter implementering af Hexagons brancheløsninger til planlægning, projektering, dokumentation og opmåling for spildevand, vand, fjernvarme og fiber, samt konvertering af eksisterende data.
Løsninger til vand og spildevand er baseret på DANVAs standarddatamodeller, DANDAS og DANVAND. Med WebGIS kan forsyningerne dele ledningsinformationer med medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder. LER2-robotten giver forsyningerne mulighed for automatisk at besvare graveforespørgsler inden for 2 timer. Desuden overvåges og hentes svar automatisk på egne forespørgsler, således at fremmede ledninger og rør kan indgå i forsyningernes planlægning.
Kontaktperson: Jackie Sandgård
Telefon: 5214 1535
Email: jackie.sandgaard@hexagon.com
Hjemmeside: www.hexagon.com
Som et supplement til højdemodellen i SCALGO Live har vi beregnet højdekurver i intervallerne 2,5 m og 50 cm. De nye højdekurver er simplificerede og udglattede, så de giver et overblik over de vigtigste topografiske træk samtidig med, at vi garanterer hvor meget, de kan afvige fra den oprindelige højdemodel.
For at beregne de nye kurver på detaljerede højdedata i Danmark og de 7 andre lande, hvor SCALGO Live er tilgængelig, har vi processeret mere end 3.000 milliarder højdepunkter.
Højdekurverne vil blive opdateret med samme kadence som den nationale højdemodel, så SCALGO Live-brugere altid har adgang til opdaterede højdekurver. Kurverne kan naturligvis downloades i både CAD- og GIS-formater.
Næste skridt bliver at producere samme kvalitet af højdekurver på brugernes egne data (i arbejdsområder) – stay tuned :)
Kontaktperson: Sara Lerer Telefon: 88772659 Email: sara@scalgo.com Hjemmeside: scalgo.com
De nye grunddatamodeller medfører nye begreber og navne, udvidelser af eksisterende datakilder, dobbelthistorik, mv. Samlet set er der mange aspekter, du som databruger skal forholde dig til.
Hvordan bruges grunddata i din organisation i dag? Hvordan projektstyres overgangen fra ESR til EJF? Hvilke spændende forretningspotentialer findes i de nye data?
Hvis du lige mangler lidt ballast til at få tag på de nye grunddata, kan du som mange andre søge sparring hos os. LIFA har udviklet en kursusrække, hvor vi kombinerer de nye grunddata med velkendte applikationer.
Har I lyst til at høre nærmere, så tag fat i Tue, som arbejder med de nye grunddata hver dag.
Kontaktperson: Tue Nilsson Poulsen
Telefon: 61776773 Email: tnp@lifa.dk Hjemmeside: www.lifa.dk
Adresseseminar 2023
Dette seminar henvender sig til den kommunale adressemedarbejder, der ønsker at gøre brug af et netværk og blive opdateret på aktuelle emner og viden. Igennem seminaret inddrages aktuelle forhold vedr. adresser, ligesom vi ser nærmere på anvendelsen af adresser hos slutbrugerne, så det tydeliggøres, hvordan adressedata bruges og hvorfor adressemedarbejderens arbejde er vigtigt. Dette kunne fx være beredskabet, GPS-firmaer, statslige myndigheder eller forsyningsselskaber. 30. marts 2023 i Vejle
Sommeren 2022 bød på både Folkemøde på Bornholm, Roskilde Festival, Tour de France og mange andre store arrangementer. Men hvordan afvikler man store arrangementer fra et GIS-perspektiv? Hvilke overvejelser har man gjort sig før arrangementet, og hvilke erfaringer har man fået efter?
Kom og hør de rutinerede kræfter fra Folkemødet, Roskilde Festival, Smukfest, Politiet og fra flere kommuner, når de fortæller om, hvordan de bruger GIS til at planlægge de store arrangementer med. Og hør også om, hvordan det forløb, da Tour de France kom cyklende igennem Sønderborg Kommune. 25. april 2023 i Roskilde
Kursus i danske grunddata I forlængelse af undersøgelsen om kompetencer i Geodatabranchen, der blev gennemført op til Kortdage 2022, påtænker Kompetenceudvalget at gennemføre en kursusrække over 5 dage. Kurset vil omhandle nogle af de emner, som bl.a. kommunale GIS-medarbejdere har efterspurgt.
Det er emner, som ikke normalt indgår i GIS-uddannelser, men som er en forudsætning for at kunne agere i den danske GIS-verden. Vi skal dykke ned i datadistribution, adresser, BBR, GeoDanmark-data, plandata, miljøportalen, klima og højdemodellen.
Vi arbejder på højtryk med at fastlægge form, indhold og tidspunkt, og det bliver i maj/juni – vi opdaterer løbende.
Læs mere og tilmeld dig på: https://geoforum.dk/kursus
