V
Klimatilpasning i mange skalaer, kompleksitet og mængder af data I arbejdet med klimatilpasning opererer man med store mængder af geodata, men på mange forskellige stadier. Vi starter typisk oppe i helikopteren med relativt simple analyser for at skabe overblik for et stort område (kilometer). Herpå udpeges mindre områder (meter – kilometer), der skal undersøges nærmere, hvor kompleksiteten gradvist intensiveres med mere avancerede analyser. Til sidst omfattes evt. en CFD-modellering (4D) af de strukturer, der skal lede vandet. AF JEPPE SIKKER JENSEN, MARTIN REINHOLD OG STEFFEN SVINTH THOMMESEN, COWI A/S
Figur 1. Illustration af modelværktøjer og hvad, de forskellige modelleringsniveauer kan anvendes til. Kilde: Spildevandskomiteens Skrift 31.
Figur 2: Højt målebordsblad 1842-1899. Kilde: SDFE
Geodata findes i mange forskellige størrelser og skalaer, og har fundet bred anvendelse inden for klimatilpasningsområdet. I Spildevandskomiteens Skrift 31 (se figur 1) er på overordnet niveau beskrevet de hydrauliske modeller, der kan anvendes i forbindelse med klimatilpasning, risikoanalyse og prioritering af klimatilpasning. Hvis vi forestiller os, at vores beregningskapacitet er statisk, så må den skala, vi opererer på, være forskellig i forhold til, at datamængden og kom pleksiteten stiger. Dette har vi illustreret i de følgende tre eksempler. Kortbladsanalyse og DTM-analyse I den helt simple ende af skalaen, og endda helt uden for skalaen i figur 1, kan en simpel tilgang og screening af et større område ske ved at anvende historiske kort og stednavne. I figur 2 er et større område af København vist på et historisk kort. Det samme udsnit er vist i figur 3, hvor en simpel analyse på Danmarks Højdemodel (DHM/Flow) viser, hvor vandet ville løbe i tilfælde af en eks tremregn på 90 mm. Når man sammenligner de to kort, er det ikke overraskende, at mange af de steder, man ser en 16
GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0
Figur 3: Ortofoto med et overlay af DHM/Bluespot ekstremregn med en regnhændelse på 90 mm. Kilde: SDFE
Figur 4: Hydraulisk modellering af udbredelsen af en 100 års regn, som den forventes at ville blive i år 2110. Kilde: Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen.
udfordring med meget vand, er sammenfaldende med de områder på det historiske kort, der f.eks. har en mosesignatur. Hvis man kigger nærmere på vejnavnene for de områder, kan navne som Moseskrænten, Mosevangen og Grønnemose Allé afsløre, at der har været ”vand i nabolaget”. >>
