Mø d estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • M ar t s 2022 • N r. 2 32
TEMA
Open Source
INDHOLD Aktiviteter i Geoforum
2
Leder
3
Open source i Syddjurs Kommune
4
Open source-værktøj til beregning af skadesøkonomi
8
Open source-software i den danske geodata-branche
10
Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75
Open source GIS – hele pladen er fuld
12
Din database: En kølig lagerhal eller en topmoderne logistikcentral?
14
Open source GIS og frie geodata på Skovskolen
16
ISSN 1602-4435
Nedlæggelse af geofagligt studie er den gale vej
18
Portræt af et medlem
19
Mødekalenderen og udpluk af arrangementer
20
Nyt fra virksomhederne
21
Generalforsamling i Geoforum
24
GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.250 Forsideillustration Temanummer om open source
AKTIVITETER I GEOFORUM AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE
Kommende numre Deadline Nr. 233 11. marts Nr. 234 11. april Nr. 235 9. maj Nr. 236 12. august
2022 2022 2022 2022
1.3
GEOFORUM nr. 232 udkommer – Tema: Open source
1.3
Tidsfrist for idéer til Kortdage 2022
1.3
Planlægningsmøde i Arrangementsudvalg Vest, Aarhus
1.3
Besøg hos konferencesteder i Odense – Sekretariatet deltager for Geoforum
3.3 Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce
Møde i Kortdagsudvalget 2022, København
10.3
Møde i Standardiseringsudvalget, København
10.3
Bestyrelsesmøde i Geoforum, Odense
11.3
Kontingentopkrævning 2022 i Geoforum
15.3
Virtuelt møde i Forsyningsnetværket
23.3
Besøg ved Møde & Eventmessen 2022, Frederiksberg – Sekretariatet deltager for Geoforum
24.3
Webinar: Kort til kommunikation – Kompetenceudvalget
24.3
Nytårskur – byvandring i Jernbanebyen – Arrangementsudvalg Øst
29.-31.3 Geomatikkdagene 2022, Sundvolden, Norge – Sekretariatet deltager for Geoforum 30.3
Møde i Samordningsudvalget – Mads Bjørn-Møldrup deltager for Geoforum
1.4
Vi åbner for indsendelse af abstracts til Kortdage 2022
1.4
GEOFORUM nr. 233 udkommer – Tema: 3D
M
LEDER
Open source software – en integreret del af den danske geodata-branche AF MADS BJØRN-MØLDRUP, GEOFORUMS FORMAND
Geodata-branchen er en af de brancher, der tidligt begyndte at tage open source-software til sig og derfor i dag er langt fremme i anvendelsen af open source-værktøjer og -applikationer som alternativ eller supplement til kommercielle GIS-løsninger. En stor del af Geoforums medlemmer anvender derfor dagligt en række forskellige open source-værktøjer som eks. QGIS, PostGIS, Leaflet eller OpenLayers til at understøtte deres opgavevaretagelse. Tilsvarende er open source-software at finde under kølerhjelmen i mange af de danske geodata-infrastrukturløsninger som fx Dataforsyningen/Kort forsyningen og GeoDK (GeoDanmark). Jeg selv begyndte at arbejde med open source- software for ca. 15 år siden. Dengang oplevede jeg, at fronterne var trukket relativt hårdt op – enten var man fuldt og helt for anvendelsen af open source-software, eller også var man fortaler for brugen af kommercielle løsninger. Sådan oplever jeg det ikke længere. I dag er der et mere balanceret syn på open source, og løsninger vælges snarere i forhold til det bedste ”fit” ml. konkrete behov og mulige løsninger. I mange organisationer lever open source-løsninger fint side om side med kommercielle løsninger. Det muliggøres bl.a. af de modne, åbne standarder, som vi som branche er så velsignede med at have. Standarder for udveksling af data, fx WMS og WFS,
såvel som standarder for filer, fx GML og FlatGeobuf, er således med til at sikre, at geodata kan strømme frit og uforvansket mellem systemer uanset om de er baseret på kommercielle produkter, open source-komponenter eller et miks heraf. I Danmark er vi endvidere begunstiget af at have fri og åben adgang til en lang række landsdækkende, offentlige datasæt af god kvalitet og høj aktualitet – grunddata, miljødata, adressedata, meteorologiske data, plandata, etc. Senest har SDFE lanceret nye landsdækkende skråfotos optaget i 2021 – finansieret af Vurderingsstyrelsen til at understøtte deres kerneopgave med vurdering og beskatning af fast ejendom, men til glæde og gavn for hele Danmarks befolkning. Naturligvis kan åbne data anvendes på fuldstændig samme vilkår i kommercielle løsninger, men ved at kombinere let adgang til åbne data med open source-software nedbringes barrierene for mange. Det være sig skoleelever eller studerende på landets universiteter, start-up virksomheden med den gode idé, men med lille egenkapital, eller organisationen, for hvem GIS og geodata ikke er kerneforretningen, men hvor mulighederne ønskes udforsket. Måske vi ser dem til Kortdage i Aalborg til november? Rigtig god læselyst.
Temanummer Dette temanummer af GEOFORUM omhandler
Næste temanummer bliver til april, hvor vi
open source.
sporer os ind på 3D.
En række forfattere har fokuseret på anvendelsen af
Hvis du har lyst til at bidrage med en artikel
open source, og der er eksempler på kommunale,
til GEOFORUM i 2022, så skriv til redaktør,
uddannelsesmæssige og leverandørers anvendelser.
Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
Open source i Syddjurs Kommune Open source har i mange år været en del af Syddjurs Kommunes ITstrategi. Denne artikel omhandler således Syddjurs Kommunes open sourcehistorik og nuværende status. AF ALLAN GYLDENDAL FREDERIKSEN, SYDDJURS KOMMUNE
Syddjurs Kommune var i 2012 med til at starte OS2-fællesskabet, der er et offentligt digitaliseringsfællesskab og samarbejde om open source. OS2-fællesskabet startede som et samarbejde om hjemmesider baseret på Drupal. Samarbejdet gik hovedsageligt på fælles finansiering af udvikling af moduler til den funktionalitet, som der var brug for på kommunale hjemmesider. Siden har OS2-fællesskabet udviklet sig kraftigt, så der nu er 21 forskellige løsninger, og langt hovedparten af kommunerne er medlemmer. Open source-historik på GIS-området Med den historik er det naturligt, at der også på GIS-området, som er en del af digitaliseringsafdelingen i Syddjurs Kommune, er fokus på brug af open source-løsninger. Derudover er GIS-verdenen begavet med, at der har været open source-aktivitet i mange år, så der i forvejen er mange open source-komponenter/programmer, som også indgår i kommercielle produkter. Vi har derfor altid i Syddjurs Kommune holdt øje med, om der var interessante open source-løsninger, som ville passe godt ind i vores systemlandskab, eller som kunne løse aktuelle opgaver. Vi etablerede tilbage i 2010 en tile-server baseret på open source-systemet, Kamap, som vi senere på grund af bedre funktionalitet flyttede over på open source-systemet, Geowebcache. Vi har også i en periode brugt Desktop GISprogrammet, gvSIG, indtil QGIS kom stormende frem og stort set har domineret open sourcedesktop-løsninger i de sidste mange år, fordi det er lykkedes at integrere nogle af de eksisterende programmer som Grass og Saga direkte i QGIS.
4
OS-tilgang i GIS På GIS-området er vores tilgang til open source, at vi ser to kategorier. Der er for det første løsninger, som vi satser strategisk på som en del af vores programportefølje, der er basisprogrammer i organisationen, eller som indgår i vores infrastruktur. Det drejer sig bl.a. om QGIS og GC2/Vidi. Dernæst er der programmer, som løser specifikke mindre opgaver, og som kan være et alternativ, der anbefales brugerne som erstatning for kommercielle programmer. Det er f.eks. CloudCompare, Inkscape og LibreCAD. Systemlandskabet i Syddjurs Kommune I Syddjurs Kommune bruger vi GC2/Vidi som en infrastrukturplatform i bunden af det hele. Den platform giver den basale funktionalitet med en PostgreSQL/PostGIS-database, og udstilling af OGC-tjenester, så vi derigennem kan give samarbejdspartnere adgang til at rette fra deres desktopGIS i fx vores gadelysdata. GC2/Vidi giver os også mulighed for at lave borgerrettede løsninger med en målrettet ”look and feel”, som adskiller sig fra traditionelle webGIS-løsninger, som fx https://kort.oplevsyddjurs.dk, se figur 1. Ovenpå GC2/Vidi har vi en traditionel Spatial Suite-løsning til sagsbehandling og borgerGIS. Til administration af Spatial Suite-løsningen bruges open source-kodeeditoren, Notepad++. Spatial Suite er som mange andre proprietære løsninger i øvrigt også baseret på udstrakt brug af open source-komponenter. Til administration af PostGIS-databasen bruges databaseværktøjet, DBeaver, som kan bruges til de fleste databaser. Til flytning og download af data bruges ogr2ogr, men en del af det er også flyttet over på GC2/Vidi-platformen.
GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 2
Sweco
GRAVEAKTØR.DK Har du udfordringer med at anvende LER 2.0 ledningsoplysninger i maskinstyringssystemet i din gravemaskine eller i dit GIS miljø? Vi lancerer en ny webløsning, som nemt konverterer dine LER2 udleveringer til GIS/CAD formater - og derved giver vores nye konverteringsmotor dig let adgang til en række standard GIS formater samt de hypigste anvendte projektioner. Det er utroligt nemt at komme i gang - du uploader bare dine GML3 filer fra LER.dk, og umiddelbart herefter får du tilsendt dine konverterede filer. Læs om den nye løsning på graveaktør.dk.
Kontaktperson: Kristoffer Waage Beck kristofferwaage.beck@sweco.dk
LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK
Sweco_AnnonceGeoforum_297x210-mar2022_V1A.indd 1
G E OFORUM • MARTS 2022
5
07-02-2022 17:23:12
Figur 1. Illustration af Syddjurs Kommunes borgerrettede oplevelsesportal.
Som Desktop GIS bruges QGIS, som nu helt har udfaset proprietære desktop GIS-systemer hos os. De kolleger, der har behov for mere end vores webGIS-løsning, er alle flyttet over på QGIS. Programmer til mindre opgaver Til de mindre lejlighedsvise opgaver bruges fx Inkscape, som er et alternativ til Adobe Illustrator, til design af vektorikoner og efterbehandling af pdf-dokumenter eller kort i svg-format til tryk. Til redigering af dronevideoer bruger vi Shotcut. Til arbejde med punktskyer bruger vi CloudCompare, men nu er der kommet en understøttelse af det i QGIS, som jeg dog endnu ikke har udforsket. Økonomien i open source Har vi så sparet alle licensudgifter i GIS-afdelingen? Vores tilgang til økonomien er til dels også under indflydelse af vores engagement i OS2samarbejdet, så vi betragter ikke kun open source som gratis software. Vi er bevidste om, at det også koster noget at udvikle og vedligeholde open source-software, og vi mener derfor, det er rimeligt, når vi fx erstatter programmer med licensomkostninger med open source-programmer, at vi også bidrager tilbage til open source-miljøet. Fx er vi sponsor for QGIS og medlem af den danske brugerklub for QGIS, og vi lægger ressourcer i arbejdet i brugerklubben for GC2/Vidi. Derudover kan man også interessere sig for, at leverandører, der bruger open source-komponenter i deres software, bidrager tilbage til de open source-projekter, de benytter sig af. Endvidere vil der være udgifter til implementering og service eller specialtilpasninger, som man kan købe sig til, hvis man ikke selv har kompetencerne til det. Dette er dog helt på linje med proprietære systemer.
6
GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 2
Fra skattekroner på software til frit for alle En af grundtankerne i OS2, som vi også deler, er, at når der bruges skattekroner på software, så bør det også så vidt muligt være noget, der kan bruges frit af alle. Det kan jo selvfølgelig ikke praktiseres i fuld skala med den mangeartede opgave og programportefølje, som en kommune har, men vi kan gøre det i de hjørner, hvor det giver mening. Vi er ikke religiøse i den sammenhæng, men mere pragmatiske. Der er jo mange opgaver, som forudsætter proprietære løsninger, eller hvor medarbejderne bare er mere produktive, fx fordi de planmedarbejdere, vi har, er uddannet i at bruge Adobe Illustrator, hvilket er standarden i planlægningsverdenen. Det, man får med open source, hvor det kan lade sig gøre, er bl.a., at licensudfordringer ikke er en hæmsko for udbredelse af løsninger. Open source-risici og -overvejelser Hvorfor bruger alle så ikke bare open sourceprogrammer? Der er nogle overvejelser, som man også er nødt til at gøre, når man bruger open source. Dels er der jo som udgangspunkt ikke et firma bag, som står inde for, at produktet vedligeholdes, så det bør altid vurderes hvor sandsynligt, det er, at projektet fortsat udvikles i fremtiden. Open source-software kan også i nogle tilfælde være lidt mere kringlet og nørdet i brugergrænsefladen, så indlæringskurven kan være ret stejl. Det vil også være en barriere for udbredelsen i organisationen. Derudover kan der også være nødvendig funktionalitet, som kun findes i de proprietære systemer.
“
ESRI’S OPEN VISION Esri bidrager løbende økonomisk og teknisk til udviklingen af Open Source og åbne standarder
Fire gode grunde til at arbejde med Esri’s Open Vision
Udvikler-APIer
Open Data
Som udvikler kan du udnytte Esris avancerede API’er og SDK’er i dine egne applikationer.
ArcGIS arbejder direkte med de mest populære geodatakilder og implementerer bredt åbne standardformater.
“
Standarder og specifikationer Esri deltager i OGC og eksempelvis er shapefilen og indekserede 3D-scenelag-formaterne i dag Open Source.
Open Source Der er udviklet over 500 Open Sourceprojekter på GitHub.
We realize that good ideas come from many places, and we are excited to see how ArcGIS users can customize and share their projects with open source software. Jack Dangermond, Esri President
GÅ IKKE GLIP AF VORES SEMINAR I FREDERICIA
NYT PÅ ARCGIS ENTERPRISE OG ESRI BRUGERKLUBS ÅRSMØDE 30. - 31. MARTS
Geoinfo og Esri Brugerklub Danmark stiller skarpt på nye landvindinger indenfor ArcGIS Enterprise. Første dag byder på indlæg fra vores kunder, som vil give et indblik i deres erfaring med ArcGIS Enterprise. Eksperter fra Geoinfo viser de allernyeste innovationer i ArcGIS Enterprise, som bliver præsenteret på Esri Developer Summit i marts. Deltager du på andendagen får du indblik i projekter og udfordringer for Brugerklubbens medlemmer.
G E OFORUM • MARTS 2022
WWW.GEOINFO.DK
7
Open source-værktøj til beregning af skades økonomi Et nyt værktøj til beregning af skadesøkonomi i forbindelse med oversvømmelse understøtter de danske kommuners arbejde med DK2020 og klimatilpasning. Værktøjet, der er kommet til i et sam arbejde mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og leverandører, er open source og er frit tilgængeligt for alle. AF JESPER GAARDBOE JENSEN, GEO FYN
De danske kommuner har i deres arbejde med DK2020 og klimatilpasning brug for at vide, hvor det giver mest mening at sætte ind overfor oversvømmelser. Det er her vigtigt at kunne beregne skadesøkonomien og se nærmere på risikokortlægningen. Baseret på et eksisterende modelarbejde Geo Fyn og ejerkommunerne i det fynske startede derfor i maj 2021 et projekt, hvor målet var et værktøj, der kunne hjælpe med denne opgave. Det blev besluttet, at det var oplagt at basere værktøjet på DTU’s model for skadesøkonomi ved oversvømmelser. Modellen er holistisk, hvilket er et krav i DK2020, og den indeholder økonomiske bereg ninger og forudsætninger for en række sektorer. DTU’s model er udviklet som en del af COHERENTprojektet om oversvømmelser ved kyster. I forbindelse med videreudviklingen af værktøjet har det været vigtigt at understøtte oversvømmelse, ikke kun grundet stormflod, men også skybrud, vandløb og på langt sigt terrænnært grundvand. Risikokortlægning er ligeledes kommet med. ”Det er fantastisk, at modelarbejdet og det op rindelige værktøj nu lever videre, og at vi får det videreudviklet med flere typer af oversvømmelser og risikokortlægning”, siger Kirsten Halsnæs, professor, DTU Management. Open source-tankegangen var styrende fra start Værktøjet er blevet til i et meget tæt samarbejde mellem de fynske kommuners GIS/geodata- og klima-medarbejdere, som kender behov og krav, stærke fagligheder hos DTU og LNH water Aps,
8
GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 2
der har kompetencer inden for det teoretiske til økonomiske beregninger og det klimatekniske, samt AestasGIS, som bl.a. laver open source- softwareudvikling. Målet har fra start været at gøre værktøjet let tilgængeligt for de danske kommuner og deres leverandører. Det blev derfor tidligt besluttet at få værktøjet udviklet som et plug-in til QGIS, så hele værktøjet er open source, og derfor frit tilgængelig uden licensudgifter. Projektets resultater – værktøjets installationsfiler, vejledninger, kommunernes erfaringer – blev fra start gjort tilgængelige på GitHub, se: https:// github.com/skadesokonomi. Kompleks opgave og samarbejde på tværs Håbet er, at kommunerne og deres leverandører vil anvende værktøjet i deres opgaveløsning. Det kan ske enten direkte eller ved at genanvende de spatiale forespørgsler i egne løsninger. Værktøjet er meget ”transparent”, og det er let at få adgang til forespørgslerne, tilpasse dem og herefter give det tilbage til open source-projektet.
siering og deling af kompetencer”, udtaler Claus Lade, som er styregruppeformand i Geo Fyn og direktør i Kerteminde Kommune. Kommunikation og informationsmøder Projektgruppen bag projektet arbejder nu på at udbrede værktøjet, hvilket bl.a. sker ved afhold else af nogle informationsmøder i samarbejde FOSAKO, der er en sammenslutning af de fem kommunale geodata-samarbejder (GeoFyn, GeoMidt, GeoNord, GeoØst og SydKort) samt KL. ”Formålet med KL’s projekt, Databaseret Klima tilpasning, er at understøtte de danske kommuner i deres arbejde med klimatilpasning. KL vil derfor hjælpe med udbredelsen af dette værktøj ved afholdelse af webinarer og fysiske møder over hele landet”, siger Lars Kaalund, der er projekt leder på KL’s projekt. Open source-tilgangen har indtil videre vist at være en god metode, der giver muligheder for at samarbejde på tværs af kommunegrænserne.
På den måde kan der let og effektivt deles viden og kompetencer på tværs af kommunerne, hvilket er nødvendigt, da arbejdet med klimatilpasning er en stor og kompleks opgave, som det kan være svært for den enkelte kommune at klare alene. ”Dette projekt er et godt eksempel på, hvordan de danske kommuner kan samarbejde på tværs af kommunegrænserne, hvilket har mange fordele bl.a. med vidensdeling, mulighed for fællesfinan-
G E OFORUM • MARTS 2022
9
Revideret
Open source-software i den danske geodata-branche Anvendelsen af open source-software i den danske geodata-branche er i dag mere udbredt end nogensinde. Der er tale om stærke open source-løsninger til alt fra databehandling til platforme med mulighed for datalagring, -administration og -distribution, som samlet tilbyder en fyldestgørende værktøjskasse. Men er det altid en fordel at anven de open source-software? Og hvad skal man være opmærksom på, inden man træffer sit valg?
Eksempel på datapræsentation i en open source WebGIS-løsning. AF JESPER GAARDBOE JENSEN, GEO FYN, BRITTA RASMUSSEN, TITSAM, OG LARS KLINDT, GEOPARTNER A/S
Begrebet ”open source” stammer fra slutningen af 1990’erne. Det er opstået som et forsøg på kom mercielt at brande åben kildekode fra dele af ”fri software”-bevægelsen. Det omfatter computer software fra alle typer af brancher, der er udgivet under fri licens, hvori copyright-indehaveren giver brugerne rettigheder til frit at anvende, ændre og distribuere softwaren og dens kildekode til enhver og til ethvert formål. Fri er ikke ensbetydende med gratis Open source-software er kendetegnet ved, at brugsretten er fri og uden omkostninger. Det betyder ikke, at den samlede løsning dermed er gratis. Omkostningerne og overvejelserne ligger blot andre steder fx i overgangen til det nye system, i support, i vedligehold og evt. i behov for videreudvikling.
10
GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 2
Hvis det primære argument er, at man vil spare licenskroner ved at skifte til open source-software, så bør man erindre, hvad et skifte koster for orga nisationens medarbejdere i omstillingstid og intern support. Omvendt er open source-løsninger bl.a. oplagte, når der skal samarbejdes på tværs af organisationer og med flere leverandører, da der så ikke opstår udfordringer med manglende licenser. Open source-tænkningen giver nogle gode rammer for samarbejde med transparens, vidensdeling og deling af de udviklede løsninger. Brugergrupper skaber robusthed for open source I januar 2020 blev GC2/Vidi brugergruppen stiftet som en forening. Brugergruppens omdrejningspunkt er open source-platformen, GC2/Vidi, der er
Strategi
At skyde brugen af data bredere ud i hele forretningen ved at gøre kollegerne mere selvbetjente på en lettilgængelig måde.
Let og lækkert
Brugervenlighed for slutbrugere og tilgængelighed for administratorer var absolut essentielt.
Brugererfaring
Var open source nået så langt, at User eXperience også var tænkt ind, eller var det bare kodestumper med uens, uskønne brugergrænseflader?
Konkrete tekniske og funktionelle behov
Vi lavede en specifikation af funktioner og krav til performance og brugerstyring. Den ”nemme” tjekliste: - Kan det løses? - Kan det løses godt og smart? - Kan det driftes og supporteres?
Skalérbarhed
Vores forretning udvikler sig, og det samme gør teknikken (hurtigt). Produktet skal kunne skaleres, udvikles, tilpasses og moduleres, og rammerne skal være tilpas frie til at understøtte vores løbende forretningsbehov.
Tabel 1. Udkomme af behovsanalyse for ny WebGIS-løsning hos TITSAM, 2018.
etableret af MapCentia, og som bl.a. består af databaser, snitflader og webkort. Open source-projekter kan have udfordringer med driftsøkonomien fx. i forbindelse med løbende vedligeholdelse af kildekode og dokumentation, samt med netværksfacilitering, herunder afholdelse af brugergruppemøder og udveksling af viden. I forbindelse med GC2/Vidi blev det derfor besluttet at stifte brugergruppen (se: https:// github.com/gc2vidi), som via medlemskaber skaber nogle gode organisatoriske rammer med vedtægter og en bestyrelse, der kan arbejde med afholdelse af brugergruppemøder, webinarer, mv. Gennem brugergruppen er der kommet gang i vidensdeling og udveksling af eksempler, og de første fællesfinansierede udviklingsprojekter er sat i gang, hvor der anvendes forskellige leverandører, hvilket styrker robustheden af projekterne. Ligeledes samarbejdes der om datadriften, hvor opsætning af datahøst og -sammenstilling deles på tværs, så alle får gavn af dette. Overvejelser forud for en open source-strategi Trafikselskabernes IT-Samarbejde (TITSAM) lavede i 2018 en behovsanalyse og en strategi for en ny WebGIS-løsning. Efterfølgende lavede TITSAM en markedsafdækning, der spændte over både kommercielle og open source-softwareløsninger. Udkommet af behovsanalysen er skitseret i tabel 1. Konklusion var, at vi på alle parametre kunne vi se os selv i en open source-løsning med en virkelig god mavefornemmelse. Vi kunne ikke udsætte noget på teknikken, sammenhængen eller skalérbarheden, og der findes software, der er ’let og lækkert’ derude. Økonomien er altid en faktor, men vi forsøgte at holde vores behov frem i strakt arm og lade dem
styre – det var ikke en spareøvelse. Vi har ikke haft jubelfantasier om, at open source er gratis, og så er alt godt. Til gengæld er der 100% gennemsigtighed i økonomien. Vi ved 1:1, hvad vi betaler for, og om det har den tilsvarende værdi for os. Hvor er vi nu? Den valgte platform tillader, at vi kan agere hurtigt på forretningens behov. Vi har på relativ kort tid fået brugen af data ind under huden på langt flere brugere i organisationen, fordi det er let, lækkert og driftsstabilt. Helt generelt ser vi, at leverandørsiden er klar til at supportere løsningerne. Flere af de fællesoffent lige distributions-platforme – fx Datafordeleren og Dataforsyningen – har understøttende plugins til open source-løsningerne. OVERVEJELSER MED OPEN SOURCE Hvad er Copyleft? ”Copyleft” er det modsatte af begrebet ”Copyright”, som anvendes til at udtrykke vilkår for ophavsret. Copyleft beskytter software mod at blive proprietær og er derved open source fællesskabets sikkerhed for, at kildekoden forbliver fri, og at videreudvikling af kildekoden sker på en måde, så kodebasen vedligeholdes. Hvornår og hvorfor bruger man open source-software? Der kan være mange gode grunde til at vælge open source-software fremfor traditionel licenseret software. Når man overvejer at anvende open source-software, skal man stille sig selv nogle nødvendige spørgsmål vedrørende slutbrugerne og de områder, softwaren skal anvendes til både nu og i fremtiden.
G E OFORUM • MARTS 2022
11
Illustration fra storyset.com
Open source GIS – hele pladen er fuld Web-mapping og spatiale databaser var de første teknologier, hvor open source tilbød gode alternativer til de traditionelle, proprietære løsninger. Viften af open source-software til spatiale data har siden udviklet sig støt. AF KURT MENKE OG MORTEN LIND, SEPTIMA
I 00’erne etablerede PostgreSQL og PostGIS sig som et kraftfuldt, spatialt databasesystem med MapServer, GeoServer og OpenLayers som mulige web-mapping platforme. Udviklingen er fortsat, så der i dag findes gode open source-muligheder til det hele – fra desktop GIS og servere til geospatial datahåndtering, analyse, distribution, udstilling, visualisering og kartografi. Selv dataindsamling i felten og med droner kan ske i open source- software. Hvorfor open source? Hvis vi vælger open source til en opgave – og det gør vi meget ofte – er det fordi, det er den bedste løsning. Det er aldrig “bare fordi, det er billigst”. I afvejningen af “bedste løsning” er der dog mange parametre at tage hensyn til.
12
GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 2
Open source er gennemskueligt, idet vi kan selv vurdere features og evaluere kvaliteten af koden for at se, om softwaren passer til opgaven. Vi er ikke afhængige af, hvad en sælger fortæller os, men det kræver til gengæld indsigt. God open source er desuden ofte omgivet af et stort, globalt commu nity, hvor man kan søge vejledning og support. Open source er community-drevet og vi kan se hvem og hvor mange, der bidrager til udviklingen af en bestemt løsning. Det giver et godt indblik i kvalitet og potentiale. Mangler der en funktion, kan vi selv kode den – eller finde nogen, der kan hjælpe. Med proprietær software er det ejeren, der skal foretage ændringer. Især for de store, internationale softwaresystemer kan det være vanskeligt og tage lang tid.
Open source-software er desuden meget mere tilbøjelig til at understøtte åbne standarder i stedet for at basere sig på proprietære standarder. Det rimer også godt med åbne data. At anskaffelsesprisen ofte er lav, betyder naturligvis noget, men den største fordel er frihed og fleksibilitet. Open source-software er som skabt til moderne cloud-baserede løsninger, hvor vi som oftest frit kan dublere og skalere op med mange parallelle instanser, hvis behovet er der – uden at tænke på den type licensbegrænsninger, der ofte optræder i de proprietære betingelser. Hertil kommer, som allerede nævnt, at open source-software til GIS faktisk dækker det hele. Vi kan næsten altid vælge netop dén komponent eller dét værktøj, som passer til opgaven og giver brugerne den bedste oplevelse – også, når ny funktionalitet skal tilføjes.
Vigtige open source pakker Web mapping servers: MapServer og GeoServer er de to førende, som begge tilbyder hurtig og meget stabil serverdrift, og som begge har store communities bag sig. Web mapping biblioteker: De to mest popu lære, som vi foretrækker, og som begge er baseret på javascript, er Leaflet og OpenLayers. Spatial database management systems: Vores foretrukne, stærke og pålidelige “arbejdshest” er PostgreSQL, som fx håndterer GeoDanmarks ca. 60 mio. objekter. PostGIS er den modne og stærke spatiale udvidelse hertil og pgAdmin og dBeaver er gode administra tionsværktøjer. Desktop GIS: Historisk har der været flere, men QGIS har fænomenale features til analyse, visualisering og kartografi – støttet af et stort bruger forum. Et bredt udvalg af “plugins” u dvider funktionaliteten. Kartografi og datavisualisering: Selvom QGIS har virkelig gode kartografiske værktøjer, også til temporale data, så er der flere muligheder, fx Blender, som er en avanceret 3D grafisk softwarepakke. Dataindsamling i felten: Pt. er der to gode alternativer: QField og Input. Sidstnævnte kører både
Illustration fra storyset.com
Ikke næstbedste løsning Det er derfor en misforståelse, at open sourcesoftware er den “næstbedste, billige GIS-løsning”. Tværtimod er flere af de allermest avancerede spatiale softwarepakker netop open source. Det gælder fx. PROJ, der transformerer mellem alverdens koordinatsystemer, og JTS/JSTS/NTS/ GEOS til geometriske operationer, plus ikke mindst GDAL, der konverterer mellem alle tænkelige, spatiale dataformater. De fleste GIS-platforme er afhængige af fx PROJ og GDAL, som ligger i kernen af både QGIS og PostGIS, men også i de fleste af de kommercielle GIS-programmer. Alt dette betyder ikke, at vi er begrænset til open source. Vi bruger masser af proprietær software, når vi bygger løsninger til vores kunder – og når
på Android og iOS. En tilhørende web-platform, Mergin, er også open source. Dataformater: Her kan vi fremhæve open source-filformatet, FlatGeobuf, som er lynhurtigt og særligt egnet til udveksling og publicering af store datamængder.
opgaven kræver det, udvikler vi gerne på fx MS SQL-server, Oracle eller til ESRI-platformen. Men ligesom åbne data og åbne standarder, indgår open source-software i vores DNA. Derfor bidrager vi også konkret til den videre udvikling af de softwarepakker, som vi bruger, med kodeudvikling, sponsorering, selvstændige projekter som fx FlatGeobuf (se i boksen), organisatorisk støtte samt uddannelse og kurser.
G E OFORUM • MARTS 2022
13
Din database: En kølig lagerhal eller en topmoderne logistik central? De fleste, der anvender geodata i det daglige arbejde, anvender også en spatial database; en database, som er indrettet til at hånd tere geografiske data hurtigt og effektivt. Men udnytter du mulig hederne i din spatiale database fuldt ud? AF MORTEN STORM, STYRKE 10 APS
En spatial database behøver ikke blot være en “lagerhal” til dine data, men kan fungere som en full blown logistikcentral, som – udover at opbevare dine data – også sørger for at berige og raffinere dine data ud fra forskrifter, som du selv lægger i databasen. Og hvis du anvender en open source-database som eksempelvis PostgreSQL med PostGIS-extension, har du rige muligheder for at gøre din database til andet og mere end blot en lagerhal. Hvorfor funktionalitet i databasen? Vi har brug for funktionaliteten til en bedre og mere effektiv udnyttelse af de meget store datamængder, vi har til rådighed. Herigennem kan vi understøtte vores bestræbelser på at optimere driften og skabe bæredygtig forretning.
Det sikrer du ved at sætte constraints op i din tabel. Constraints gør, at du ikke kan gemme et graveskadeobjekt, hvor skadevolderen er regi streret som en virksomhed, medmindre du også inddaterer den pågældende virksomheds CVR-nummer. Det betyder, at data er på plads med det samme, og at du ikke senere skal til at finde skadevolders CVR-nummer for at kunne aflevere dine graveskader til LER. Et andet simpelt greb går på at lette dit inddateringsarbejde. Det gør du ved at generere og opdatere udvalgte felter automatisk. Der er ingen grund til, at du skal inddatere dine initialer, dato for registrering eller længden af linjeobjekter, når databasen sagtens kan tilføje disse data på egen hånd.
Kompetencerne for optimal udnyttelse og forståelse af komplekse data bliver afgørende i løsningen af nutidens svære udfordringer. Mulighederne med funktionalitet i databaserne er i den forbindelse uanede.
Med en trigger på din tabel kan du definere, hvad der skal ske, når et objekt indsættes, opdateres eller slettes. Triggeren vil sikre, at denne opdatering håndteres ganske automatisk. Det er ikke mindst tidsbesparende og giver en markant forøgelse af datakvaliteten.
De simple greb Det første simple greb, du kan gøre for at udvide database-anvendelsen, sikrer datakvalitet og letter dit redigeringsarbejde. Det sker bl.a. ved at sætte begrænsninger (constraints) på udvalgte felter i dit geografiske lag / din tabel.
Den mere avancerede tilgang De simple greb arbejder på et enkelt objekt i et enkelt lag eller tabel. Når du tager dette et skridt videre til en mere avanceret tilgang, kan du også indarbejde relationer til andre objekter i samme lag eller andre lag.
Et eksempel herpå kan være et forsyningsselskab, som ønsker at registrere graveskader. Graveskader skal i henhold til LER-loven indberettes til LER årligt. Derfor er det oplagt at registrere disse i eget GIS i takt med, at skaderne opstår eller opdages. Her er det selvsagt vigtigt at få registreret alle de data om graveskaderne, som LER stiller krav om.
Det betyder, at du kan simulere snap i en klient, som ellers ikke understøtter snap. Du har måske behov for at kunne se placeringen af dine kunder geografisk ved at oprette kundeobjekter, som placeres på deres adresse i kortet. Din webGIS- klient kan godt oprette punktobjekter, men kan i dette eksempel ikke snappe disse til andre objekter i kortet.
14
GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 2
Ved at etablere funktionalitet i databasen kan den automatisk efter, at du har registeret objektet, sørge for at snappe punktet til nærmeste adressepunkt, inden objektet gemmes i databasen. Måske ønsker du også at registrere kundens adresse automatisk? Så er det blot et spørgsmål om at overføre de rette informationer fra adressepunktet til dit kundeobjekt. Mulig hederne er uendelige. Har du et forsyningsnet, og ønsker du at knytte dine forbrugere til det nærmeste forsyningspunkt i nettet, så kan du bede databasen om at finde dette til dig – og visualisere kundens forbindelse til det punkt i nettet, som han/hun forsynes fra. GIS uden kort For mange er begrebet GIS forbundet med digitale kort og er egentlig mest af alt en elektronisk erstatning for de gammeldags papirkort. Men netop de spatiale databasers mange muligheder åbner for at udnytte “GIS uden kort”. Vil du gerne adviseres, når en bestemt hændelse opstår et bestemt sted? Som ledningsejer vil en advisering om gravearbejder, der planlægges at finde sted i nærheden af de af dine ledninger, der er særligt sårbare eller vigtige for din forsyningssikkerhed, gøre det muligt for dig at agere pro aktivt.
Du har sikkert allerede en LER-robot, der sørger for at hente graveforespørgsler hos LER og automatisk besvare disse? På dette grundlag vil det være en smal sag med den spatiale database at lægge noget funktionalitet ind, som sørger for at sende en e-mail til udvalgte modtagere, såfremt en graveforespørgsel ligger inden for en given sikkerhedsafstand til dine sårbare anlæg. På den måde er du adviseret og kan kontakte graveaktøren for at aftale nærmere. Kommercielt eller open source? Som nævnt indledningsvist giver PostgreSQL med den spatiale udvidelse PostGIS fremragende muligheder for at komme videre. Men også et kommercielt produkt som MS SQL Server indeholder spatial funktionalitet, som kan udnyttes. Hvor SQL Server indeholder 40 forskellige spatiale funktioner, ligger der flere hundreder af disse i PostGIS, så der er ingen tvivl om, hvor mulighederne er størst. Kompetencerne inden for spatiale databaser er større på open source-platformen end på de kommercielle produkter, hvad enten du ønsker dem internt eller tilknyttet gennem eksternt samarbejde. De er alfa og omega for at levere de gode bæredygtige løsninger, der kræves for, at vi kan bevare overblikket, understøtte forretningen, sikre det effektive datavedligehold – også, når datamængden bliver stor og -strukturerne omfattende.
G E OFORUM • MARTS 2022
15
Open source GIS og frie geodata på Skovskolen Brugen af GIS og geodata er afgørende, når de studerende på Skovskolen skal ud at have job. Derfor er GIS-undervisning obligatorisk på Skovskolens uddannelser. Brugen af open source giver de studerende en stor fleksibilitet og frihed. AF SIGNE BJERRE, SKOVSKOLEN
Skovskolen ligger omkranset af skov og eng langt væk fra Københavns Universitet, som Skovskolen er en del af. Her er bålplads og undervisning i det fri. Men selvom størstedelen af de studerende er friluftsmennesker, foregår en stor del af undervisningen også foran computeren, hvor de blandt andet bliver undervist i GIS og geodata. ”Vores studerende skal som minimum kunne finde og læse kort, når de skal have et arbejde bagefter. Derfor er det fuldstændig nødvendigt, at de har kendskab til GIS, hvis de skal kunne bestride et job,” siger Lene Fischer, der er specialist i brugen af GIS og geodata. Til daglig arbejder hun som lektor på Skovskolen, der er en del af Institut for Geovidenskab og Natur formidling på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Her underviser hun skolens studerende i GIS og anvender open source-programmer og frie data. ”Mange af vores studerende kommer typisk ud i jobs som arealforvaltere. Derfor er det vigtigt, at de nemt kan finde, udarbejde og analysere data over de områder, de forvalter. Det kan for eksempel være i forhold til ruteplanlægning eller afledning af regnvand. Og her er open source-programmerne en kæmpe hjælp. Der er et hav af plugins og algoritmer, som kan dække de mange anvendelser, de har brug for,” forklarer Lene Fischer. Fra uge 1 Undervisningen i GIS er obligatorisk på alle Skovskolens uddannelser. Det første år består undervisningen af en uges introduktion til GIS. De studerende skal indsamle data på deres mobiltelefoner og synkronisere til deres egen computer.
16
GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 2
Data anvendes til at udarbejde eksempelvis herbarium, der viser placeringen af forskellige træer og buske samt billeder af det, de har fundet. ”De studerende installerer QGIS i første uge af studietiden. De lærer at hente frie data og bruge dem i praktisk sammenhæng i kurserne. Det være sig planlægning af vandløbspleje med historiske kort og terrændata til at tegne de første simple skovkort,” fortæller Lene Fischer. Den egentlige GIS-undervisning finder sted på andet år og bliver afsluttet med en eksamen. Det gælder de studerende på urban landskabsingeniør og skov- og landskabsingeniøruddannelsen, der får til opgave at tage udgangspunkt i en konkret case, som de skal løse ved hjælp af QGIS. ”Det er ikke lige nemt for alle de studerende at bruge programmerne. Der er kun én måde at lære det på, og det er ved at gentage og prøve processer i forskellige sammenhænge. Til gengæld er det en kæmpe gave, når først de kan det. Og ved at bruge open source-programmerne, de har installeret, kan de arbejde både på studiet og hjemme,” siger Lene Fischer. Innovativt værktøj De studerende på andet år har netop været til eksamen i GIS. For Lene Fischer er det et godt eksempel på, hvad programmerne kan bruges til og hvor langt, de studerende når på 8 uger. ”Den ene gruppe studerende skulle udarbejde materiale til en forundersøgelse af et vådområde. De skrev en rapport med diverse kort, tilhørende beregninger i både vektor- og rasterdata og med tilhørende GIS-tekniske forklaringer,” fortæller hun.
Den anden gruppe studerende havde taget udgangspunkt i en større kirkegård og har udarbejdet et grundlag for registrering og vedligeholdelse af grønne data i kirkegårdsadministrationen i forbindelse med deres eksamensprojekt. ”Projektet og tilhørende app gør det muligt for kirkegårdslederen at tegne og beregne de grønne arealer. Med appen kan kirkemedarbejderne regi strere hvilke gravsteder, der er ledige. Samtidig synkroniserer den med administrationens computersystem, så administrationen kan se, når kirkemedarbejderne registrerer noget i app’en. Det er anvendeligt i virkeligheden,” pointerer Lene Fischer. De studerende skulle i samme opgave digitalisere et mindre område og eksemplificere brugen af projektet. ”Kortet er tegnet ud fra dronebilleder og er klassi ficeret ud fra typen af elementer. Kort og tilhørende regneark giver nogle store administrative fordele og gør det overskueligt for driftslederen at lave økonomiske beregninger – de studerendes fremtidige jobs. De kan tage både eksamensprojekt OG program med sig,” siger Lene Fischer.
Fleksibilitet og frihed Lene Fischer oplever, at open source-programmerne er med til at gøre de studerende mere innovative. ”Open source-programmerne kan frit downloades og installeres på de studerendes computere og telefoner. Vi er ikke bundet op af licenser, hvilket er en stor fordel, fordi vi kan introducere de studerende til flere forskellige programmer, og fordi de ikke behøver at bruge skolens computere. Det giver fleksibilitet. Vores studerende bruger meget tid med GIS og de er dygtige,” påpeger Lene Fischer. Samtidig peger hun på friheden i, at alle har mulighed for at byde ind med idéer. ”Jeg kan godt lide tanken om at have en åben værktøjskasse, hvor vi frit kan henvende os til udviklerne af programmerne og dele vores ønsker til funktioner. Med crowd funding eller fra egen kasse kan betales for en funktion, som så kan deles med andre. Det er med til, at vi kommer længere og hurtigere ud over stepperne,” afslutter Lene Fischer.
G E OFORUM • MARTS 2022
17
Synspunkt
Nedlæggelse af geofagligt studie er den gale vej AF LARS BODUM OG MADS BJØRN-MØLDRUP, GEOFORUMS BESTYRELSE
Sidste sommer vedtog Folketinget en uddannelsesplan med titlen: “Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”. Man bad derefter universiteterne udpege op til 10% af deres optag i 2019, som kunne flyttes ud i provinsen - altså uden for de 4 største byer i Danmark. Det har alle universiteter i Danmark nu gjort og det overraskende resultat af denne indmelding er, at adskillige STEM-uddannelser står til at blive nedlagt eller udflyttet. Dette gælder også inden for Geoforums fagområde, hvor der er uddannelser, som foreslås flyttet eller lukket. Dette er historien om én af disse uddannelser. Der er forbavsende stor forskel på, hvordan universiteterne har grebet opgaven an. Det vil føre for vidt at gennemgå alle planerne her, men lad os blot nævne, at DTU klarer opgaven ved bl.a. at oprette Digital Twin University (DTU!) som et virtuelt tilbud til hele Danmark, og at IT-Universitetet faktisk (som en form for provokation) foreslår at øge deres optag med 200 nye studiepladser om året indtil 2030. På Aalborg Universitet har ledelsen meddelt, at cand.techn.-uddannelsen i landinspektørvidenskab hverken i Aalborg eller København kommer til at optage studerende fra efteråret 2023. Lad os starte med at forklare, hvad det er for en uddannelse, der er tale om, som bliver nedlagt. Landinspektør bliver man ved at kombinere en bacheloruddannelse i landinspektørvidenskab med en kandidatuddannelse inden for samme område. Den er også kendt som cand.geom. -uddannelsen og har et samlet årligt optag på omkring 75 studerende. For nogle år siden reviderede man uddannelsen til at indeholde flere specialiseringer og endvidere integrerede man kandidatuddannelsen i geoinformatik og udformede derfor en særlig studieordning med titlen cand. techn., hvor de særlige landinspektørfagligheder var byttet ud med avancerede kurser i geoinformatik. Meningen var, at man kunne optages med en bachelor fra udlandet eller fra en meritgivende uddannelse i Danmark. Det kunne fx være fra ingeniørområdet eller fra geografi. Især muligheden for at kunne optage internationale studerende på uddannelserne anså man for at være et godt supplement til de studerende, det nu engang var muligt at rekruttere inden for landets grænser. 18
GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 2
Der er bl.a. på AAU’s campus i København ansat mange videnskabelige medarbejdere med en stærk profil inden for geoinformatik, og det er da også her, at de fleste studerende er blevet optaget på cand.techn. de seneste to år. Implementeringen af de nye studieordninger gik nemlig først i gang ved studieårets start i september 2020. Derfor er der endnu ikke færdiggjorte kandi dater med titlen cand.techn. i hverken Aalborg eller København. Det er derfor heller ikke forkert at sige, at man med beslutningen om lukning – her mindre end to år efter starten – har foretaget et indgreb, som dels kan få store konsekvenser for det videnskabelige område og dels vil fjerne den internatio nale rekruttering med ét pennestrøg. Dette er gjort uden nogen form for konsultation af forsknings miljøet eller evaluering af uddannelsen. Ingen er blevet spurgt eller forelagt dette scenarie. Det er ikke en plan, der er groet i universitetets baghave, som rektor Per Michael Johansen understregede ved offentliggørelsen. Faktisk er de fleste med indsigt i uddannelsespolitik og beskæftigelse generelt enige om, at det er imod sund fornuft at lukke, flytte eller på anden måde begrænse STEM-uddannelserne i Danmark, fordi vi har så voldsomt hårdt brug for kandidater med den profil. Det er derfor også svært for Geoforum at se det fornuftige i den her beslutning fra Aalborg Universitet. Vi mener, man går den helt forkerte vej med lukningen af cand.techn., og vi vil gerne opfordre til, at AAU og vores uddannelsespolitikere gør en ihærdig indsats for at omgøre dette fejltrin. Det er helt i orden at indrømme, at argumenterne for at beholde uddannelserne er meget mere i tråd med samfundets, erhvervets, kommunernes, styrel sernes og videns-institutionernes behov for kandidater med stærke kompetencer inden for geoinformatikken. I Geoforum oplever vi dagligt, at vores medlemmer har svært ved at rekruttere den ekspertise, der skal til for, at Danmark kan beholde sin status som spydspids på digitaliseringen og alle de geofaglige specialer, vi ellers plejer at være europa- og verdensmestre inden for!
Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg er gift med Sarah, som er myofascial terapeut med speciale i vandterapi. Hun har nu sin egen virksomhed som registreret alternativ behandler. Vi flyttede til Danmark for ét år siden. Hvad er din baggrund? Jeg er oprindeligt uddannet som arkæolog. Efter en årrække med arbejde som arkæolog tog jeg tilbage på universitetet og fik en mastergrad i geografi fra University of New Mexico. I 11 år arbejdede jeg dér som GIS-programmør og -analytiker på Earth Data Analysis Center. I 2008 forlod jeg universitetet og startede min egen GIS-konsulentvirksomhed primært inden for naturbeskyttelse og folkesundhed – for det meste med open source-værktøjer. Jeg besøgte Danmark første gang i 2015. Min første bog om QGIS var færdig og jeg deltog i den første QGIS-konference på Skovskolen i Nødebo. Vi blev forelskede i Danmark og vendte tilbage i 2017 og 2019. I 2020 tog jeg imod et job hos Septima P/S. Så solgte vi hus, biler og 90 % af vores inventar og flyttede her til i januar 2021. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche? Jeg har altid elsket kort. Efter 8 år med arkæologi som profession var jeg klar til forandring. Mig og GIS klikkede simpelthen så smukt. Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver Jeg er GIS-konsulent hos Septima, hvor jeg har mange opgaver for både danske og internationale kunder, som jeg hjælper med dataanalyse, kartografisk visualisering og tekniske spørgsmål, fx. med QGIS. Jeg underviser på vores QGIS-kurser og holder jævnligt foredrag på FOSS4G- og QGIS-konferencer. Pt. arbejder jeg på 2.-udgaverne af mine bøger ‘Discover QGIS 3.x’ og ‘QGIS for Hydrological Applications’. Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? At arbejde med emner, der er til gavn for sam fundet og planeten. I hele min karriere har jeg været tiltrukket af naturbeskyttelse, økologi og folkesundhed. GIS er en problemløsningsdisciplin, og jeg elsker at løse geospatiale problemer på en elegant måde – både de tekniske og de kunstne riske aspekter. Jeg nyder processen med at opbygge et smukt kort. Og så kan jeg virkelig godt lide at lære folk at bruge nye værktøjer.
Navn Kurt Menke Alder 55 år Stillingsbetegnelse GIS-konsulent Hvor i landet bor du? Helsinge Hvor i landet arbejder du? I centrum af København
Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Jeg kan se, at brugen af open source-værktøjer til geospatiale formål fortsætter og udvikler sig. QGIS er fx som en levende organisme: ny version hver fjerde måned med en lang række nye funktioner. Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? Jeg er stolt over, at store, værdifulde naturom råder nu er beskyttet som et direkte resultat af mine GIS-analyser og kort. Undervisning er også meget tilfredsstillende – jeg har undervist i mere end 15 år, og kan se tidligere studerende vokse til ledere i deres egne samfund. Det er jeg stolt af at have været en lille del af. Jeg er også glad for, at så mange har fået hjælp af mine QGIS-bøger. Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Min daglige udfordring er at lære mere dansk og genopbygge mine professionelle og personlige netværk her i Danmark. I det store perspektiv er jeg bekymret over klimaforandringernes indvirkning på både naturen og menneskeheden. Jeg håber, at GIS kan være et aktiv i dén henseende. G E OFORUM • MARTS 2022
19
Arrangementer Webinar: Kort til kommunikation 24. marts Nytårskur – byvandring i Jernbanebyen 24. marts i København Webinar: IoT og data 2022 21. april Besøg hos UAS Testcenter 21. april i Odense Generalforsamling i Geoforum 5. maj København
Kort til kommunikation
KOMPETENCEUDVALGET
Torsdag den 24. marts kl. 13:00 - 16:00 Kommunikation med kort er for fagspecialister et stærkt og avanceret værktøj. Men hvordan oplever brugerne de kortløsninger, der laves?
tiske og praktiske kartografi, og du vil få input til at designe dit eget kort. Hvilke virkemidler skal du benytte og hvilke skal du undgå? Hvilke teorier og overvejelser ligger der bag de kort, vi anvender i dag?
Dette webinar retter sig mod dig, der skal bruge kort som kommunikationsmiddel. På webinaret vil du Tilmelding, se: stifte bekendtskab med den teoregeoforum.dk/kursus
Implementering af LER 2.0 17. maj i Virum Morgendagens GPS-opmåling og positionering 1. juni i København Kortdage 2022 16.-18. november i Aalborg Se Komtetenceudvalgets efteruddannelsesprogram for 1. halvår 2022 på: https://geoforum.dk/kursus
Nytårskur – byvandring i Jernbanebyen
ARR. ØST
Torsdag den 24. marts kl. 15:00 - 17:00 i København Så blev det tid til en nytårskur, og i år ude i det fri. Vi skal nemlig på byvandring og høre om de spændende planer for byudvikling i Jernbanebyen. Jernbanebyen ligger syd for Københavns Hovedbanegård og husede omk. år 1900 De Danske Statsbaners centralværksted. I de seneste år har området været i en
rivende udvikling, og med afgørelsen af en arkitektkonkurrence i 2020 går der ikke mange år, før området emmer af liv. Kom og hør mere om Team Cobes vinderforslag, om gode idéer fra de fire andre forslag samt om planerne for den kommende byudvikling. Tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
IoT og data 2022
KOMPETENCEUDVALGET
Torsdag den 21. april kl. 12:30 - 15:00
20
GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 2
Dette webinar er for dig, der gerne vil holde dig opdateret med udviklingen og projekterne inden for IoT. Vi vil forsøge at give dig det mest aktuelle brush-up på emnet igennem praktiske cases og erfaringer fra aktuelle ’live’ projekter.
dagens lys, hvor IoT ikke længere blot er noget, man godt kunne tænke sig at komme til at anvende. Faktisk er IoT tænkt ind i projekterne som en bærende del af datagrundlaget, og således indgår IoT som en integreret del af flere løsningers dataflow.
Siden Geoforums seminar om IoT i 2018 ser flere og flere projekter
Tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
vil
og r og vi
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Lokal, national og international landinspektør
Nyt design af KortInfo Grundsalg
Mølbak Landinspektører A/S er en af Danmarks største rådgivende landinspektørvirksomheder. Vi arbejder lokalt, nationalt og internationalt, og vi leverer rådgivning, løsninger og ydelser, der dækker alle facetter af landinspektørforretningen. Vi kan fx hjælpe med rådgivning i forbindelse med udvikling og planlægning af nye byområder samt med rådgivning i forbindelse med areal- og rettighedserhvervelse til lednings-, jernbane- eller vejanlæg.
NIRAS har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune udviklet et helt nyt design af KortInfo’s grundsalgsløsning, hvor salgstekster og kort er bundet sammen i en fleksibel opsætning til promovering af både bygge- og erhvervsgrunde. Grundsalg indeholder et dedikeret område til promovering af aktiviteter i kommunen som led i det at være en attraktiv bopælskommune.
Vores vigtigste aktiv er en stor stab af højt kvalificerede og dedikerede medarbejdere, som gør en forskel for vores kunder. Som kunde hos os kan du forvente høj faglighed, engagement og kvalitet. Vi arbejder i hele Danmark med hovedkontor i Roskilde og mindre kontorer i Aalborg, København, Køge og Næstved. Kontakt Katrine Jensen, forretningsudviklingschef, kje@molbak.dk, tlf. 25235263
Udviklingen er lavet som et samarbejde mellem Mariagerfjords Kommunes webdesignere og NIRAS‘ udviklerteam. Grundsalgsløsningen er udviklet med et konfigurerbart standarddesign. Som KortInfo i øvrigt, tilbyder løsningen en stor grad af fleksibilitet for den enkelte kunde, som selv kan konfigurere siderne uden brug af kode, men ved anvendelse af valgmuligheder i administrationen. Mariagerfjord Kommune viser deres grundsalg her: https://grundsalg.kortinfo.net/ mariagerfjord-kommune.
Kontaktperson: Dorte Friis Telefon: 5361 5362 Email: dof@molbak.dk Hjemmeside: https://molbak.dk
Kontaktperson: Mikael Kræpping Telefon: 3078 7521 Email: mkr@niras.dk Hjemmeside: https://niras.dk/sektorer/data-digitalisering/webgis-kortinfo/grundsalg
Volue vokser – og flytter derfor i nye lokaler i Skovlunde
Vil du have opgraderet dine kompetencer i MicroStation?
Hos Volue ser vi tilbage på et travlt år og den positive udvikling forsætter – Vi har derfor været på udkig efter nye og større lokaler på Sjælland.
Så er vi nu klar med forårets kursusprogram. Vi lægger stærkt ud med MicroStation 2D grundkursus og følger op med vores OpenRoads Designer-kurser, hvor Marianne Rask viser vejen. Derudover udbyder vi kurser i 3D og i den nye CONNECT-version, som er afløser for den tidligere og nu udfasede V8-version.
Vi har fundet de perfekte rammer for vor videre vækst i Skovlunde. Vi er allerede flyttet ind og det er optimale faciliteter, der passer lige til os og giver os det arbejdsrum og plads, vi skal bruge til vores videre rejse. Volue har i de seneste år oplevet en flot vækst i både omsætning og medarbejdere. Der er stor efterspørgsel efter vores løsninger og kompetencer og vi har mere travlt end nogensinde. Vi vil rigtig gerne vise vores nye fine lokaler frem til vores kunder og samarbejdspartnere og det vil vi gøre ved en reception den 8. april kl. 13 – 17. Kom og vær med. Volue Technology Denmark A/S - Mileparken 22 - 2740 Skovlunde. Tilmeldning til: jan.norsted@volue.com - senest den 25. marts. Kontaktperson: Jan Norsted Telefon: 6130 8667 Email: jan.norsted@volue.com Hjemmeside: https://volue.com
Som certificeret Bentley Product Training Partner er det afgørende, at kvaliteten af vores kurser er helt i top. Derfor har alle vores tre MicroStation-undervisere, Marianne Rask, Morten Aaby Smith og Anders Wandall, været oppe til eksamen og kan nu kalde sig certificerede MicroStation-undervisere som nogle af de få i Danmark. Kontakt vores teamleder i CAD, Rune Halkjær Kudsk, for at høre mere eller klik dig ind på vores hjemmeside, hvor du kan læse om fordelene ved at tage dit MicroStation-kursus hos os. Kontaktperson: Rune Halkjær Kudsk Telefon: 6313 6842 Email: rhc@lifa.dk Hjemmeside: https://lifa.dk
GEO FO RUM • MART S 2022
21
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Lækre og fleksible baggrundskort Som en del af Septima Map Services udstiller vi Vector Tiles G rundkort, som kan bruges i f.eks. Septima Widget og QGIS. Data kommer fra OpenStreetMap, der er suppleret med opdaterede bygninger fra GeoDanmark. Med Vector Tiles Grundkort kan man skabe et helt eget og unikt baggrundskort, hvor man frit vælger at fremhæve eller nedtone elementer som fx grønne områder eller vejstrukturen. Man kan også designe sit eget nedtonede grundkort, så de temaer, man lægger ovenpå, fremstår mere tydeligt. Med Vector Tiles Grundkort fra Septima kan man give kortene en identitet med et farveudtryk, som passer til eksempelvis et bestemt farveskema på ens hjemmeside. Septima Map Services indeholder ud over Vector Tiles Grundkort også interessepunkter, ruter, skråfotos, mv. Danmarks mest besøgte kortside, Boligsiden.dk, benytter Vector Tiles Grundkort fra Septima.
Open source med FME Med FME kan du bryde gennem barrierer og nemt udveksle data mellem proprietære og open source systemer. Du har frihed til at bruge dine foretrukne værktøjer. Med FME får du fri bevægelighed af data, helt uden behov for programmering. Se gerne på eksempler, hvor PostGIS, QGIS eller CKAN er integreret i arbejdsgange med intelligent og effektiv dataintegration og automatisering. FME er god til alle typer af data – ikke kun BIM- og geodata. Sweco er FME Partner med Safe Software. Vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME. Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center Kontaktperson: Lea Taggaard Telefon: 2023 7393 Email: lea.taggaard@sweco.dk Hjemmeside: https://www.sweco.dk
Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 9132 6940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: https://septima.dk
Gå ikke glip af forårets GIS-event Geoinfo og Esri Brugerklub Danmark afholder 30. – 31. marts et todages seminar, hvor vi stiller skarpt på nye landvindinger inden for ArcGIS Enterprise og ser, hvordan du som bruger får mest muligt ud af Enterprise. Deltager du på andendagen, får du indblik i projekter og udfordringer for brugerklubbens medlemmer. Har du lyst til at fortælle om et projekt eller en udfordring til årsmødet? Skriv til dorthee@geoinfo.dk. Tilmeld dig på geoinfo.dk/events. Deltag i webinaret ”ArcGIS Online vs. ArcGIS Portal” 5. april Vi viser forskellene mellem ArcGIS Online og ArcGIS Portal og argumenterer for valg af ArcGIS Cloudløsning. Har du og/eller din kollega brug for et GIS-kompetenceløft? Hos Geoinfo udbyder vi kurser på alle niveauer. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb. Se mere på geoinfo.dk/Uddannelse Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 6155 5803 Email: DortheE@geoinfo.dk Hjemmeside: https://geoinfo.dk
22
GE OF OR UM • MAR TS 2 0 2 2
Stor efterspørgsel på digitale kompetencer COWI har på det seneste vundet en række store og spændende projekter, som f.eks. Fremtidens S-tog og rammekontrakter med Energinet og Metroselskabet. På disse og på mange andre spændende projekter oplever vi en stigende efterspørgsel på digitale kompetencer. Vi har brug for flere dygtige og engagerede kollegaer med erfaring inden for bl.a.: • Digitalisering og IT • GIS og geodata • BIM • Fysisk infrastruktur • Grøn omstilling COWIs rådgivning er funderet på vores kapacitet til at sammensætte rådgivningsteams med eksperter fra mange ingeniørfaglige og tekniske discipliner. Hos COWI vil du få en spændende hverdag, hvor du bliver en vigtig spiller på tværfaglige og fokuserede projekthold. Se mere om stillingerne på: www.cowi.dk/karriere. Kontaktperson: Thor Jessen eller Jesper Kaae Petersen Telefon: 5640 2026, 5640 2491 Email: thjn@cowi.com Hjemmeside: https://cowi.dk/karriere
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Video fra fly Vi har over vinteren opgraderet de kameraer, vi bruger til optagelse af video fra fly. Vi kan derfor nu levere 5.3K video, hvilket er en forbedring i opløsning på 91% fra 4K. Endvidere er stabilisering af video markant forbedret, og sammenholdt med hele 60 frames i sekundet giver det mulighed for indsamling af store mængder data på kort tid. Optagelse af video kan finde sted samtidig med, at vi indsamler billeder til detaljerede ortofotos (ned til 3 cm GSD), eller vi kan levere video fra separate flyvninger. Til præsentation af video fra fly har vi udviklet software, der kobler video og kort sammen, hvilket giver en hidtil uset adgang til hurtigt at se video fra en specifik lokation.
Open Source-baserede løsninger fra Hexagon En række af Hexagons løsninger er baserede på open source: Field Inspector er en app, der hjælper ejendomsforvaltere, forsyninger, kommuner mf.fl. med inspektion, registrering, tilsyn og opfølgning i marken - på en smartphone. Opsætning sker nemt og hurtigt. Informationerne kan deles med alle GIS. Den landsdækkende Giv et Praj-app hjælper kommuner og forsyninger med at modtage praj fra borgerne om alt fra manglende gadelys til bjørneklo. NetWorks Portal (tidligere ForsyningsPortal) giver læse- og opdateringsadgang til ledningsdata i en browser med funktioner som temakort, redline og trace til rådighed.
Kontakt os for en demonstration af mulighederne og kvaliteten. Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 7026 9426 Email: hans@kortomatic.com Hjemmeside: https://kortomatic.com
K RTOMATIC
G/LER 2.0 giver en effektiv besvarelse af henvendelser af LER2 og henter besvarelse, af egne graveforespørgsler, så de kan vises i eget GIS. Løsningerne er uafhængige af GIS-platform og kan installeres på egne servere eller bruges i skyen. Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 5214 1535 Email: jackie.sandgaard@hexagon.com Hjemmeside: www.hexagonsi.com
Luk skuffen og åbn skyen...
Kursuskatalog og GML i Bentley
Det er slut med at have USB-sticks liggende i skrivebordsskuffen med gamle scanninger og droneopmålinger. Geopartners Cloud Connect er løsningen for dig, der har behov for enkel håndtering og deling af store og traditionelt bøvlede dataformater.
Da der i stigende grad bliver leveret GML-filer fra LER 2.0 og andre webservices, er WSP Informatik ved at færdiggøre en MultiGraf-makro, der kan sørge for en nem og hurtig indlæsning i Bentleys produkter, så data kan anvendes sammen med bl.a. Graf-suiten.
Når datasæt fylder meget, koster hosting meget på egne servere. Dette håndterer Cloud Connect både prisbilligt og enkelt i et Amazon hosting-miljø. Cloud Connect rummer dine data, klarer hosting, udstiller delingstjenester og giver adgang til visninger i én samlet platform.
Kursuskatalog og webinarer Vi er også ved at lægge sidste hånd på vores kursuskatalog, som indeholder en bred vifte af kursustilbud i 2022. Vi er selvfølgelig også klar til at opfylde specifikke kundeønsker, f.eks. kortere sessioner - online eller hos dig - med indhold, der kan hjælpe dig i din daglige brug af vores softwareprodukter. Inden længe vil vi tilbyde webinarer om udvalgte emner, f.eks. LER 2.0, DanDas 3.1, Benchmarking og Datakvalitet.
Din administration, håndtering og styring af data, gør det lettere for alle at arbejde effektivt, både for interne- og eksterne projektdeltagere. Cloud Connect sikrer, at alle har adgang til samme data og visninger i dine projekter, hvilket giver sikkerhed for, at alle beslutninger er truffet på det samme grundlag. Kontaktperson: Anders Flensborg Iversen Telefon: 2869 4032 Email: afi@geopartner.dk Hjemmeside: https://geopartner.dk/ydelser/cloud-connect-en-dataplatform-der-goer-dine-data-visuelt-anvendelige
Kontaktperson: Claus Rasmussen Telefon: 2830 9168 Email: Claus.Rasmussen@wsp.com Hjemmeside: https://wsp.com/da-DK
GEO FO RUM • MART S 2022
23
Generalforsamling i Geoforum Du indkaldes hermed til generalforsamling i overensstemmelse med Geoforums vedtægter. Generalforsamlingen bliver afholdt torsdag den 5. maj 2022 kl. 15.00 i IDA-huset, Kalvebod Brygge 31, 1560 København V. Hvis du har et forslag til generalforsamlingen, er det meget velkomment. Jf. vedtægterne skal forslag fra medlemmerne være bestyrelsen skriftligt i hænde (geoforum@geoforum.dk) senest 4 uger før generalforsamlingen. Dagsordenen og fremsatte forslag vil kunne ses på hjemmesiden: https://geoforum.dk/generalforsamling senest 3 uger inden generalforsamlingen.
På b at b følg myn yder arra udsk
Har meg på g
Vi h med
Web på D 8. fe
Web 10.
Web 24.
Web 21.
Imp 17.
Mor og p 1. ju
Vel mødt!
Se K udd 202
http
