GOD KONTAKT TIL GHANA – - OGSÅ ONLINE AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV
Mødet er i gang, folk begynder at logge på og bliver lukket ind fra venteværelset. En deltager kæmper for at logge på, men må opgive. En anden har problemer med Zoom og foreslår Skype. Sådan er der mange der har oplevet online møder det seneste år, hvor hjemmearbejdet har domineret og det har været umuligt at mødes fysisk. Online møder mellem Danmark og Ghana er præget af de samme udfordringer og dertil et par stykker til. Jeg nævner i flæng svingende WIFI-kvalitet og hyppige strømafbrydelser.
I starten af coronakrisen holdt sekretariatet ugentlige online møder med partnerne i Ghana for at holde os opdateret på udviklingen. Efterhånden gik det op for os, at corona ikke ville forsvinde lige med det samme og vi besluttede at investere i nyt udstyr. Konferenceudstyr som forbedrer lydkvaliteten og gør det muligt at panorere kameraet rundt i et mødelokale og dermed se flere deltagere. De gode erfaringer og det tekniske løft af møderne gav os lyst til at afprøve flere nye former for online samarbejde. I slutningen af 2020 blev der fx afholdt bilaterale partnermøder med deltagelse fra både de ghanesiske bestyrelser og de danske bestyrelser. Vi har også gennemført finansiel monitorering af E4L regnskabet online med kontrol af bilag. Sekretariatet mødes dagligt på Zoom, det kan være korte møder på 5 minutter og timelange planlægningsmøder alt efter behov. Erfaringerne er som sagt gode og vi har lært en masse om online samarbejde, som vi kan bruge, når verden åbner op igen i de kommende måneder og vi kan begynde at rejse og mødes fysisk. Det glæder jeg mig til, men der vil helt sikkert også fremover være online møder i foreningen og med Ghana. Eller hvad med hybrid-møder – hvor nogle deltagere er fysisk til stede og andre deltager online? Jeg er klar til at udforske mulighederne.
Alligevel må vi konstatere, at erfaringerne med online samarbejde det sidste år har været meget positive. Faktisk er det kommet bag på os på sekretariatet, hvor meget man kan gøre online. Skrive en ansøgning sammen f.eks. Det har vi altid ment var bedst at gøre face-to-face i Ghana, fordi det indebærer udvikling af nye arbejdsområder. Det har dog vist sig, at vi kan gøre det online. I løbet af 2020 udviklede sekretariatet to ansøgninger sammen med den nye leder af School for Life, Wedad Sayibu, som vi aldrig har mødt fysisk. Faktisk var GV - Inger Millard fra sekretariat og Pia fra SfL-udvalget - også med til at ansætte Wedad på Zoom. Mette Brandt fra sekretariat blev ansat efter en online interviewrunde i foråret 2020, og det var også en god proces.
Lene Marie Andreasen 2