Vibeke Bredsdorff Sørensen Formand
FORMANDENS
,
SKRIFTLIGE BERETNING EN VERDEN MED CORONA Ingen havde fantasi til at forestille sig, at Covid-19 skulle fylde så meget og så længe i 2020, som det har gjort. Det har vendt vores kendte verden på hovedet, og vi har alle i den grad skulle arbejde under helt andre vilkår. Måske er det lidt naivt, men jeg tror, at vi er mange, der håbede, at det hele havde lagt sig enten inden sommerferien eller i hvert fald efter. Desværre blev vores ønsker ikke hørt, og vi har været igennem en del restriktioner og nye ændringer fra april og til 31/12 2020. Uanset titel eller job har alle været pressede. I den første tid kunne man se enden på, hvor længe det ville stå på, og der var en forhåbning og en fleksibilitet.
Fælleserklæringen, som alle de faglige organisationer havde skrevet under på, udløb, og der var ikke tiltag til en ny aftale. Det virkede som om, at alle tænkte, at det ville der nok ikke blive brug for - måske en smule for optimistisk. Men smittetallene er nu steget hen over efteråret, og at det nu her til jul 2020 er blevet endnu mere presserende med, at der mangler hænder i forskellige jobs, så tænker jeg, at alle har sovet i timen i forhold til at være klar med aftaler, hvis vi skulle få brug for dem. I stedet for en fællesaftale blev der i sidste øjeblik lavet en aftale om, at de faglige organisationer selv skal forhandle, når det bliver aktuelt. En sådan ”alle mod alle aftale” er ikke god for nogen.
Hen over sommeren og efteråret kunne man mærke, at der begyndte at vise sig en træthed og nogle gange også noget modløshed. Alle ville vi gerne have vores hverdag tilbage, og var det nu nødvendigt med alle de restriktioner? Nogle af vores medlemmer havde fået nok af at arbejde hjemme, nogle følte sig isolerede og nogle manglede faglig sparing og ledelse.
NYE KOMPETENCER – NYE ARBEJDSVILKÅR Det hele blev nok heller ikke bedre af, at det var svært at se en ende på det hele. Men vi kommer igennem det, og vi kommer ud på den anden side igen. Vores kompetencer er på IT området blevet udviklet med lynets hast. Skype-, Zoom-og Teams-møder - noget som vi ikke brugte før - er blevet en hel naturlig del af
» 3