FOF Sydøstjylland - Efterår 2023

Page 1

GRATIS
mig med hjem! HORSENS | HEDENSTED | VEJLE | BILLUND 2023 KURSER WORKSHOPS FOREDRAG REJSER FÆLLESSKABER OPSKRIFT
græskarsuppe
Tag
Nem
en festlig makeup STORT INTERVIEW
ledelses-ekspert Jette Ditlev
TIL
ØVELSER
osteoporose
lærer du at elske din
i gang med AKVAREL
TIPS Læg
Med
IDEER
BARSEL
Forebyg
Sådan
OVERGANGSALDER Kom

Opslagstavlen

Hvad er ansigtsyoga

Forebyg osteoporose

Mental pause med akvarel-maling

Kreativ fritid

Sprog

Ture og rejser

Elsk din overgangsalder

Spis dig smertefri

Jordemoderen anbefaler

Bassintræning

Vi matcher dig med din næste passion

Hos FOF Sydøstjylland ønsker vi at hjælpe dig med at blive klogere, sundere og gladere. Du skal let kunne finde dit næste drømmekursus, din næste oplevelse eller din kommende rejse hos os – den lokale aftenskole i nærheden af dig.

Kontakt os, hvis ikke du kan finde lige netop det, du drømmer om. Vi fungerer ligesom en ”datingportal”, og matcher dig med din næste passion, i de rette omgivelser og med den bedste underviser. Når vi hjælper dig, har vi altid hjertet med. Både som kontormedarbejdere, som undervisere og som skoleleder.

Hos FOF Sydøstjylland ønsker vi, at du får ny viden, som tænder en passion, der kan vokse. At du fordyber dig og finder glæde i emner, områder og temaer, der er vedkommende for dig. At du bevæger dig og får en sundere tilværelse. Derfor skal dette magasin også ses som inspiration til, hvordan du kan blive klogere, sundere og gladere. Det er vores vision, at du hos os finder et fællesskab i passionen - måske for livet.

Der er et væld af muligheder fra vandgymnastik og akvarelmaling til ansigtsyoga eller foredrag om ledelse - og i sidste ende er det dig, der træffer valget.

Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde netop din næste passion. Lad dig inspirere af magasinet her.

Rigtig god fornøjelse, Anne Zibrandtsen, Skoleleder

Ideer til din barsel

Har du en glad tarm?

Nem græskarsuppe

LinkedIn, generationsforskelle og skidedårlig ledelse med Jette Ditlev

Musik & sang

Bente giver gamle møbler nyt liv

Øvelser til kontoret

Tips til festlig makeup

Hvad er...?

Praktisk information

Besøg vores hjemmeside www.fof.dk/da/sydostjylland | Tlf. 7625 8988 | E-mail soj@fof.dk Indhold 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12
13
14 Side 15 Side 16 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23
Side
Side

Hvad brænder du for?

Bliv underviser hos FOF Sydøstjylland

Har du en god ide til en workshop, et fedt hold eller et spændende foredrag?

Er du utrolig passioneret omkring din hobby eller har du en stor erfaring, som du ønsker at dele med andre?

Så er du måske vores nye underviser!

Vi er altid på udkig efter passionerede og dygtige undervisere, der brænder for at give deres viden videre og for at skabe meningsfulde fællesskaber for deres kursister.

Som underviser får du adgang til en lang række kurser, der styrker dine evner som underviser og du bliver en del af et underviser-fællesskab med op mod 150 kollegaer lokalt fordelt i Vejle, Horsens, Hedensted og Billund kommuner. Hos os får du et lokale og de fleste materialer stillet til rådighed og vi hjælper dig med markedsføringen af dine hold og aktiviteter.

Har du lyst til at være med til at gøre kursisterne i FOF Sydøstjylland KLOGERE, SUNDERE og GLADERE?

Læs mere om, hvordan du søger via hjemmesiden.

Konkurrence!

Del din ide og vind foredragsbilletter

Send os din ide til et kursus, en workshop eller måske til et foredrag, som du godt kunne tænke dig blev tilgængeligt hos FOF Sydøstjylland og vær med i konkurrencen om 2x2 valgfrie foredragsbilletter!

Vi ønsker at skabe meningsfulde fællesskaber, fordybende kurser og spændende foredrag, som du har lyst til at være en del af. Derfor beder vi nu dig om hjælp til, hvad vi skal udbyde i de kommende sæsoner.

Har du altid drømt om at lære, hvordan man snitter en ske?

Vil dig og din mødregruppe gerne gå til japansk sammen? Brænder du for at dyrke yoga i det fri, efterfulgt af ølsmagning?

Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Lad drømmen gå i opfyldelse i dag og send os en kort beskrivelse af din ide, hvor og hvornår du kunne tænke dig, det skulle foregå og hvem, der eventuelt kunne have lyst til at tage med dig.

Betingelser for deltagelse:

Kun personer over 18 år, med bopæl i Danmark, kan deltage. Ved deltagelse samtykker du automatisk til, at vi må sende dig markedsføring via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig efterfølgende.

Det er uforpligtende at sende din ide og vi trækker lod blandt de indkomne ideer den 1. december 2023.

Send din ide til llo@fof.dk.

3

ANSIGTSYOGA – naturlig metode til et smukt og friskt udtryk

”Vi skal have rynker.” sådan siger Linda Jakobsen, som underviser i bl.a. ansigtsyoga hos FOF Sydøstjylland. I denne artikel kan du læse meget mere om, hvad ansigtsyoga egentlig er og hvad det kan gøre for dig, der både ønsker mere velvære i din hverdag og savner et friskere udtryk.

Ansigtsyoga er både for dig, der søger sundhed og dig, der søger skønhed, men rynkerne, de er altså kommet for at blive – de fleste af dem.

Hvad er Ansigtsyoga?

Ansigtsyoga er lidt ligesom almindelig yoga. Du kan træne ansigtet på samme måde, som du træner andre muskler i kroppen.

”Der er to måder, man kan træne ansigtet på, den ene er decideret styrketræning, hvor man laver styrkeøvelser for ansigtet og den anden del er afspænding. Det gælder også halsen og nakken,” fortæller Linda glad.

Ansigtsyoga er altså en træningsform, som alt andet, bortset fra, at du kan udføre øvelserne, mens du sidder i bilen

eller imens du vasker op. Du behøver ikke træningstøj eller særligt udstyr, men man skal dog være opmærksom på, hvordan man gør det, så man opnår de ønskede resultater.

”Det værste, der kan ske er, at man ikke ser resultalter eller får en øm muskel. Det er ofte, fordi folk overgør det. Det er nok i håb om at få resultaterne hurtigt.”

Derfor er det populært

”Jeg gik lidt i panik for nogle år siden, fordi jeg synes, jeg kom til at se så gammel ud. Det var sådan, jeg selv startede med ansigtsyoga, og senere tog en uddannelse i det,” fortæller Linda, der ganske kort selv overvejede, om hun skulle have kirurgi eller få sprøjtet noget i sit ansigt, men dog hurtigt droppede den tanke.

Hun ønsker nemlig ikke at sende sine to drenge afsted ud i verden med en tanke om, at ansigtet ikke er pænt eller acceptabelt, hvis man har nogle alderstegn.

”Vi skal have rynker, jeg er glad for mine rynker, for de viser jo, at jeg har levet noget liv.”

Linda oplever selv, at der er to væsentlige årsager til, at kursisterne melder sig til ansigtsyoga. Det er forfængelighed og velvære. ”Der er alt fra dem, der gerne vil have større læber og fjernet rynker omkring øjnene, til dem, der har en skade i ansigtet, hvor man kan se, at den ene mundvig hænger. Hvis de kommer for at få nogle store, fyldige læber, så fyrer vi den af med læbeøvelser, det er helt legitimt,” fortæller Linda og smiler.

Hun oplever dog også, at rigtig mange kursister, som døjer med spændinger i nakke, kæbe eller hovedpine, får forløsning, ved hjælp af ansigtsyoga. ”Det handler om at få en mere fri følelse af, at musklerne slapper af, og så ser man også bare automatisk bedre ud, fordi det føles bedre og man får mere energi og glød i ansigtet.”

Ansigtsyoga er altså både hurtigt at udføre og giver både mere velvære, energi og mere skønhed, på en naturlig måde.

Ønsker du at komme til workshop i ansigtsyoga, så find alle aktuelle hold på hjemmesiden.

Besøg vores hjemmeside www.fof.dk/da/sydostjylland | Tlf. 7625 8988 | E-mail soj@fof.dk www.fof.dk/da 4
BEVÆGELSE

FOREBYG OSTEOPOROSE

3 simple øvelser

For at forebygge osteoporose er det vigtigt, at man bl.a. holder kroppen i gang, foruden at man ser på sin kost og øvrige livsstilsvaner.

Kroppen kan holdes i gang på flere måder og her er underviser og fysioterapeut Sofie Lystbæks tre bedste øvelser til dig, der gerne vil forebygge knogleskørhed og styrke din krop.

Inden du påbegynder øvelserne, skal du spænde op i bækkenbunden og de nederste mavemuskler. Det gør du ved at suge navlen ind.

Ønsker du træning, der styrker din krop mod osteoporose, så find alle aktuelle hold via hjemmesiden.

Mavemuskler:

Lig på ryggen med bøjede knæ og placer fødderne i underlaget. Løft nu begge ben, så de former en 90 grader vinkel i både hofte- og knæled. Sænk langsomt og skiftevist benene mod underlaget. Lændesvajet holdes uændret, når benet sænkes mod underlaget.

Gentag øvelsen 10 gange. Øvelsen kan gøres sværere ved at sænke begge ben samtidig eller ved at strække benene, når de sænkes.

Ben, baller og balance:

Stå foran en stol med let afstand mellem fødderne. Bøj i knæene og skub bagdelen bagud, som om du skal sætte dig ned. Lige inden du rammer sædet, retter du dig op igen.

Gentag øvelsen 10 gange.

Balance:

1 2 3

Stå på ét ben. Støt dig eventuelt til en væg, et ryglæn, op ad en stol eller lignende. Hold balancen på hvert ben i 15-30 sekunder.

Øvelsen kan gøres sværere ved at lukke øjnene eller ved, at du stiller dig på en pude.

Hvad er osteoporose?

Osteoporose kender vi i daglig tale som knogleskørhed, hvor bl.a. en mindsket knoglemasse fører til øget risiko for brud på især ryghvirvler, håndled og hofter.

Det er ikke knogleskørhed i sig selv, der er farligt, men de knoglebrud der kommer som følge af sygdommen. Osteoporose kan forekomme som følge af en sygdom, hvilket betegnes som sekundær osteoporose. Det kan også opstå uden andre sygdomme og betegnes derved som primær osteoporose. Den manglende østrogen som følge af overgangsalderen eller tab af knoglemasse ved øget alder kan bl.a. være to årsager til primær knogleskørhed.

Alle kan derfor rammes af osteoporose og i princippet er det en sygdom, der vil ramme alle, blot de bliver gamle nok.

5 BEVÆGELSE
Find os på @fofhorsens | @fofsydostjylland | @fof_sydostjylland | “FOF Sydøstjylland”

PAUSE

– Kom i gang med akvarel maling

Else Halkjær er underviser ved FOF

Sydøstjylland og har malet akvarel, siden hun var 14 år og kom i lære ved en kunstmaler ved Lemvig. Senere dygtiggjorde hun sig i kunsten, bl.a. ved Aarhus Universitet.

Akvarel er en kunst, som kræver tålmodighed og indlevelse, men som ifølge Else kan give ro og frihed til at udtrykke sig.

Læs mere i denne artikel om, hvordan akvarelmaling kan give dig mentale pauser i hverdagen.

For hende handler akvarelmaling meget om at komme væk fra den styrende del af hjernen og over i den skabende proces - væk fra automatikken og i stedet opleve verden omkring os. ”Vi skal hver især opleve tingene og gengive det på den måde, vi nu ønsker.”

Mental pause

”Det giver fred og ro indeni. Det er en god måde at fordybe sig. Det kan man jo gøre på 1000 andre måder, men det med at tegne og arbejde med akvarel er min favorit,” fortsætter Else og smiler, mens hun pakker sit grej ud af sin medbragte kunstnerkuffert.

Sådan kommer du i gang

Else giver her sine bedste råd til dig, der gerne vil i gang med akvarelmaling og som ønsker at undersøge, hvad det kan gøre for dig!

Lær teknikkerne. Elses første råd er, at man lærer de grundlæggende teknikker, så man bedre kan lege og arbejde med mediet.

Lad vandet bevæge sig på papiret. Stol på processen og stol på vandet, lad det være og lad det tørre! Det handler i høj grad også om at bruge sin intuition og sin indlevelse og prøve at tage imod det, som akvarel kan give en.

Køb noget godt papir. Har man noget godt papir, så kan meget lykkes. Man skal op i en tykkelse, der hedder 250300 gram papir, og det betyder, at 1 kvm af det papir vejer 350 gram.

”Akvarel er farver, pensler og vand. Vand har sit eget liv og farverne følger med. Man skal blive gode venner og snakke godt med akvarellen og få det til at arte sig, som man gerne vil og så bliver man alligevel ofte overrasket over, hvad man får forærende af materialet. Det synes jeg er sjovt,” fortæller Else.

For Else giver det hende så meget, at hun i mange år også har undervist i akvarelmaling. Her forsøger hun at give den samme oplevelse videre til kursisterne. ”Jeg får så meget til gengæld, så som idéer og glæden ved at vise sine akvareller frem – en god kollektiv proces, som vi oplever ved at gå på et kursus. Jeg håber, at min begejstring kan skabe begejstring og smitte af på kursisterne.”

Køb nogle gode pensler, men ikke for dyre! Da jeg startede, fik vi at vide, at vi skulle have en mårhårspensel. Den kostede omkring 350 kroner dengang og det havde jeg ikke råd til, så jeg købte egernhårs-pensler i stedet, som var billigere. Man kan sagtens finde nogle fine nogle, som ikke er dyre.

Find alle aktuelle kreative hold på vores hjemmeside!

6 KREATIV FRITID MENTAL
Akvarelmaling kræver kun tålmodighed
Besøg vores hjemmeside
| Tlf. 7625 8988 | E-mail soj@fof.dk
www.fof.dk/da/sydostjylland

DERFOR GÅR VI TIL Kreative fag og fællesskaber

Kreativ Tegning:

”Jeg har været på holdet i 3 år, siden det startede. Jeg er folkeskolelærer i kreative fag og ønskede at få grundprincipperne, så jeg kan hjælpe børnene med at tegne og med at blive ved. Katarina er god til at forklare, især nye begreber. Vi lærer at se stregerne. Jeg er virkelig glad for at være her. Vi er blevet en lille gruppe, der hygger os og lærer af hinanden. Katarina giver plads til os og selvom jeg har en dag, hvor jeg er træt, så kommer jeg til tegning.”

-Yvonne, 55 år.

”Jeg fandt kurset på hjemmesiden. Jeg har altid tegnet og savnede inspiration og indspark til udvikling af teknik og at se rigtigt. Jeg synes, Katarina er inspirerende, giver god feedback og opgaver, som man nok ikke selv ville prøve.”

- Kim, 62 år.

”Jeg har tidligere været tilmeldt nogle af Katarinas tegnekurser og kunne godt lide dem. Katarina er en dygtig underviser som har en god forståelse for, at folk har forskellige ønsker og hun tilpasser undervisningen derefter.”

- Mia, 19 år.

Håndarbejdscafe:

”Jeg har været med i håndarbejdscaféen i alle sæsonerne siden 2018. Jeg kommer mest for det fantastiske fællesskab og også for at lære noget nyt. Hvis jeg er i gang med noget, hvor jeg går i stå, så kan jeg altid få hjælp til at komme videre. Min oplevelse af kurset er rigtig godt og jeg håber det vil fortsætte flere sæsoner endnu.”

- Bente, 66 år.

”Det er rart at kunne komme her og få hjælp til et projekt, når man går i stå. Jeg kommer her også meget for det sociale.”

- Pia, 72 år.

”Jeg har ikke strikket i over 30 år, så jeg meldte mig til håndarbejdscafé for at blive skubbet lidt i gang igen. Kurset giver god inspiration og er overordnet set en god oplevelse.”

- Jette, 68 år.

Møbelpolstring:

”Jeg er et kreativt menneske og kan godt lide at kombinere kreativ aktivitet med en bæredygtig tilgang, så vi passer på vores ressourcer. Derudover synes jeg at det er spændende at kunne reparere møbler på en ordentlig måde. Et kursus giver en bedre indsigt og forståelse for redskaber og metoder. Bente er en virkelig dygtig og kompetent underviser, som holder os fast og guider os, når vi er på afveje eller når vi forsøger at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Hun har en baggrund, som gør, at vi er i sikre hænder, uanset hvilket møbel vi stiller op med. Samtidig er Bente en virkelig rar person, som sørger for, at vi hygger os. Hun skaber en dejlig atmosfære.”

- Anna Helene, 57 år.

7 KREATIV FRITID
” ”

Fra fremmedsprog til flydende dialog

Kunne du tænke dig at blive bedre til italiensk eller spansk, inden din næste ferie?

Har du kolleger, som taler engelsk eller tysk, som du gerne vil kunne tale med?

Vil du gerne kunne tale fransk eller tyrkisk med familie og venner fra udlandet?

Noget af det, som FOF især er kendt for, er vores sprogkurser og med god grund. Ofte kommer kursisterne igen, sæson efter sæson og det har i høj grad noget at gøre med både fællesskabet, atmosfæren og den underviser, som de har.

Med et sprogkursus hos os får du ikke bare lært gloser, geografi og historie - du får også en plads i et unikt fællesskab og undervisning af en passioneret underviser, som har sproget i hjertet.

Vi har et hav af sprog, du kan vælge imellem hos FOF Sydøstjylland og flere forskellige niveauer for hvert sprog. Vil du gerne lære sprog for fornøjelsen, for at få et fællesskab eller for at opnå færdigheder til dit næste job?

Uanset din grund til at lære et nyt sprog, så kan du starte rejsen her!

Find alle aktuelle sprogkurser i en by nær dig, via hjemmesiden. Er du i tvivl om, hvilket niveau du skal starte på, så kontakt os gerne. Vi er her for at hjælpe dig med at blive klogere, sundere og gladere!

Besøg vores hjemmeside www.fof.dk/da/sydostjylland | Tlf. 7625 8988 | E-mail soj@fof.dk REJSER OG SPROG LÆR ET NYT SPROG
8

STORE REJSE-OPLEVELSER

Mere viden, om verden omkring dig

For de rejselystne eventyrere byder den nye sæson på nogle helt store oplevelser, hvor der er plads til, at du kan blive KLOGERE, SUNDERE og GLADERE under varme himmelstrøg.

Pak strikkepindene, vandrestøvlerne eller yogamåtten og det gode kamera, for det er blevet tid til at tage ud på dit livs rejse-oplevelse!

Du kan både opleve dansk historie, fordybe dig i kreative projekter i varmen eller vandre med æsler.

Læs mere om de forskellige rejser og hvordan du tilmelder dig via hjemmesiden.

9 REJSER OG SPROG

Sådan lærer du at elske din

OVERGANGSALDER

Motion er en vigtig ingrediens til at få en gladere og sundere hverdag. Det er især vigtigt, når man kommer ind i overgangsalderen, at man holder sig aktiv og i gang.

Her får du tre konkrete råd til, hvordan du får en bedre overgangsalder med motion, du rent faktisk kan og vil udføre!

HVAD ER OVERGANGSALDEREN?

Overgangsalderen, også kaldet menopause eller klimakteriet – kært barn har mange navne - er perioden omkring den sidste menstruation, som typisk er omkring 45-55 års-alderen. Gener fra overgangsalderen ses hos hele 75 %. Nogle af de hyppigste symptomer er hedeture, svedeture, søvnløshed og blødningsforstyrrelser.

Det kan også medføre knogleskørhed (osteoporose), hovedpine, depression og tørre slimhinder. Kort sagt skyldes overgangsalderen, at kroppen er stoppet med at producere østrogen og progesteron, som er de kvindelige kønshormoner.

Strækøvelser.

I overgangsalderen bliver kroppen mindre smidig og fleksibel. Det er derfor en god ide at strække ud efter træning eller f.eks. starte til Yin Yoga eller Pilates, hvor du virkelig får blødgjort sener og led, samtidig med at du styrker dine muskler.

Styrketræning.

Sørg for at bevare muskelmassen, som mindskes med tabet af østrogen. Her behøver du slet ikke gå amok med øvelser på en træningsmaskine. Start på et hold, som du synes lyder sjovt og hvor du samtidig får trænet – næsten uden at opdage det!

Konditionstræning.

Det er vigtigt at holde kredsløbet i gang og det gøres helst ved træning, hvor pulsen virkelig kommer op! Det kunne f.eks. være et hold som Groove eller Retro Dance med mange opbremsninger, høj fart og drejninger, som også styrker dine knogler.

Besøg vores hjemmeside www.fof.dk/da/sydostjylland | Tlf. 7625 8988 | E-mail soj@fof.dk
10 Overgangsalder
hjemmeside

SPIS DIG FRI FRA SMERTER FOREDRAG OG DEBAT

Hvordan spiser man sig smertefri?

”Det er meget teknisk,” fortæller Maria Due Mikkelsen, der udover at undervise hos FOF Sydøstjylland er uddannet fysioterapeut og ernæringsterapeut. ”Man skal gå efter årsagerne til de forandringer, man oplever i kroppen, f.eks. ved gigt eller knogleskørhed.”

Ifølge Maria er det vigtigt at se på, hvilke processer, der ikke fungerer optimalt. Det kan f.eks. være, at der er nogle hormoner i kroppen, som er forstyrret og derved sætter nogle forandringsprocesser i gang, som man skal være opmærksom på ift. det man spiser.

”Ved knogleskørhed kan der være mange forskellige årsager. Hvis man har været ryger og har en masse giftstoffer i sig, så er det dem, man skal af med. Er det overgangsalderen, så skal man stabilisere hormonerne,” fortsætter Maria.

Overordnet set er Marias vigtigste råd, at der skal flere grøntsager på bordet og gerne halvdelen af tallerkenen. De indeholder nemlig gode vitaminer, fibre og mineraler, som kroppen har brug for.

Det er især de grove grøntsager, der er gode, dvs. det kan være en god ide at skifte iceberg-salaten ud med spidskål.

Virker det at spise mere grønt?

”Jeg har en patient, der nærmest kun har spist grøntsager i et år og hun har stort set ikke været præget af sin gigt siden,” fortæller Maria, der oplever, at flere af dem, hun er i kontakt med, mærker en forandring.

Dog skal man være opmærksom på, at det afhænger meget af graden af den påvirkning man har.

”Har man meget svær gigt, forsvinder det jo ikke bare, men man kan forsinke den videre udvikling og derved mindske smerterne.” At ændre kosten vil ikke som sådan kurere en fra smerter, men det vil kunne bremse de symptomer, man oplever og dæmme ned for især nogle af de signaler, mange oplever fra gigt.

Hvad bør man undgå?

”Det er meget individuelt. Nogle reagerer meget på kaffe. Mange er allergiske overfor mad, uden at de ved det. Det er især gluten, som mange har en reaktion overfor,” fortæller Maria. ”Mange kan derfor med fordel skære sit gluten indtag ned til det halve.”

Desuden vejleder Maria om, at man bør være opmærksom på, om der er nogle sygdomme, man har særligt anlæg for og sætte ind på de områder igennem sin kost.

Hvornår skal man starte den grønne omstilling?

For Maria handler det ikke om, hvor meget grønt man spiser, men at man i højere grad også får et sundt forhold til mad og spisevaner, hvor sukker ikke ophøjes eller at man tvinges til at spise op, selvom man er mæt.

”For nogle skal man være lidt ekstrem og for andre er det små ændringer, der kan gøre noget. Det er ikke så besværligt at leve grønnere. Jeg vil gerne gøre det mere tilgængeligt og mindre kompliceret at få et grønnere liv og det håber jeg, mine oplæg og kurser kan hjælpe med,” afslutter Maria.

Find alle aktuelle hold og foredrag om sundhed og kost på vores hjemmeside.

11

Bliv fortrolig med din graviditet

Hanne Byth er en erfaren kvinde indenfor graviditet, fødsler og i de senere år, har hun haft et specielt fokus på vandtræning.

Den 1. april 1979 blev hun uddannet som jordemoder og siden sin ansættelse har hun arbejdet med fødselsforberedelse. ”På min 40-års fødselsdag var jeg på kursus i vandgymnastik. Det var noget helt nyt dengang. Nu er jeg 71, så jeg har undervist i vandtræning i 31 år,” fortæller Hanne Byth om sin lange karriere.

De glemmer, at de er gravide

Der er ingen tvivl om, at Hanne elsker sit fag på trods af, at hun er gået på pension. Med sine mange års erfaring nyder hun at være tæt på kvinderne og støtte dem igennem deres graviditet, men hun har også lagt mærke til en tendens.

”Nogle gange glemmer vi lidt kroppen. Jeg er også selv sådan en, der bor meget oppe i hovedet,” fortæller Hanne og smiler. ”Jeg har oplevet nogle af de kvinder, der er meget optaget af deres karriere, som lidt har glemt, at de er gravide. Ved at gå til vandtræning bliver de mere fortrolige med deres krop og deres graviditet.”

Hvorfor skal man træne som gravid?

Ifølge Hanne giver den større kropsbevidsthed hos de gravide til vandtræning en øget evne til at tackle fødselssituationen, foruden at det lune vand er godt for både led og muskler.

”Jeg går stort set igennem hele kroppen, når jeg underviser og samtidig relaterer jeg det til, hvorfor det er godt, f.eks. skal man bruge de skrå mavemuskler til at presse med.”

Træning er godt, det kan de fleste være enige om, men det kan være ekstra svært, når man som gravid bærer rundt på mere, end man plejer. ”Jeg tror simpelthen det, at de får musklerne brugt, er meget givende. Man har en tendens til, at når det gør ondt, så bruger man ikke musklerne. ”

Stol på kroppen

Hanne har et helt særligt budskab til dig, der er gravid.

”Tro på kroppen, den kan godt. Prøv at koble hovedet lidt fra. Det er fint at fortælle hovedet, hvad der skal ske, men det er godt bare at tro på kroppen, når man er i det.” Helt grundlæggende handler det om, at man træner sig i at slappe af og være i sin krop.

”Hav fokus på pauserne under fødslen, for så bliver de længere,” afslutter Hanne.

Ønsker du at gå til træning som gravid, kan du finde aktuelle hold for dig hos FOF Sydøstjylland på vores hjemmeside eller ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev.

Jordemoderen
–BASSINTRÆNING Besøg vores hjemmeside www.fof.dk/da/sydostjylland | Tlf. 7625 8988 | E-mail soj@fof.dk 12 GRAVID OG EFTERFØDSEL
anbefaler

Det kan du lave med din Baby

Den første tid med din nye baby er helt særlig. Det er en tid dedikeret fuldt ud til, at du og dit barn kan lære hinanden at kende. Tiden er præget af rutiner og kan hurtig blive ensformig.

Efter et par uger begynder du måske at kede dig og mangler ideer til, hvad du kan lave, når din baby sover eller når I begge to har brug for at komme lidt ud af hjemmet.

Mærk efter, hvad du selv synes kunne være sjovt og spændende at lave og husk at lytte til, hvornår dit barn har brug for en pause fra de mange nye sanseudtryk og stimulanser. Vi har samlet en række forslag til, hvordan din barsel bliver sjovere for både barn og voksen!

Lær en ny hobby.

Brug tiden til at komme ned i gear og få en pause fra præstationsræs og fra den travle arbejdskultur. Find dig et nyt fællesskab, hvor du kan fordybe dig i noget kreativt, imens baby sover i barnevognen eller på skødet. Vi anbefaler især tegning, strik eller hækling, som alle er aktiviteter, du kan gå fra og til.

Læs med din baby.

Ligesom med museumsturene, er det væsentlige her ikke, at din baby forstår handlingen, men at I skaber et hyggeligt rum sammen, at barnet kan se illustrationerne eller høre de forskellige ord og ikke mindst, din stemme.

Gå en tur i naturen.

Få noget frisk luft og lidt nye omgivelser, for både voksen og barn.

Syng med dit barn.

Musik er noget, der ikke bare stimulerer høresansen, men også gør noget virkelig godt for humøret! Find sangbogen frem og syng nogle gode melodier for og med dit barn.

Træn med din baby.

Bevægelse er enormt sundt for kroppen og især efter en graviditet, hvor kroppen ofte skal starte forfra. Hos FOF Sydøstjylland har vi bevægelseshold for dig, både før og efter barnet er kommet til. Dit barn kan ligge og pludre ved din side imens eller kan være med til nogle af øvelserne.

Du kan invitere resten af mødregruppen med og få set dem samtidig med, at I får trænet med jeres børn. Har du ikke allerede en mødregruppe, så vil du helt sikkert opleve en lignende følelse af fællesskab på vores hold.

Find vores aktuelle tilbud for dig og din baby eller dit barn på hjemmesiden.

IDEER TIL DIN BARSEL
13 GRAVID OG EFTERFØDSEL

Har du en glad tarm?

Bliv klogere på kost, sundhed og den glade tarm i denne artikel, hvor Ivonne Lindahl Pedersen - der er Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed med speciale i fysisk aktivitet, sundhedscoach og psykoterapeut - dykker ned i emnet.

Mad er ikke bare mad, og det ved vi alle sammen. Maden gør noget forskelligt for os, og der kunne her komme alle mulige perspektiver på, hvad mad gør for os psykisk, relationelt, fysisk, kulturelt og listen kunne blive ved.

I denne artikel stiller jeg dog skarpt på et specifikt sted i kroppen, nemlig tarmen.

Vores valg af fødevarer har nemlig afgørende betydning for de bakterier, der lever i vores tarme, og jo flere forskellige typer af bakterier, jo bedre.

Tarmen har indflydelse både på vores sundhed og på vores livskvalitet,

og alle, der har prøvet at have slem forstoppelse eller at skulle pendle hurtigt frem og tilbage til toilettet véd, at det er sandheden.

Livskvaliteten falder markant og hurtigt i den periode og vender heldigvis ofte tilbage til normalen igen, men for nogle er tarmens balance aldrig optimal, og for dem er det normalt at have udfordringer.

Det gode liv starter med tarmen

Tarmfloraen er din billet til et godt helbred, da vores immunforsvar - som er en stor gruppe af celler og molekylersidder i tarmen.

Alle steder spiller kosten en afgørende rolle, for bakterierne lever af den mad, vi hver især spiser og det er her, vi kan forsøge at tilføre det, der er brug for.

Du kan nemt justere på dine valg af råvarer, og tarmfloraen vil f.eks. elske, at du spiser kødkritisk, vælger fisk og fjerkræ, spiser bær, nødder og mandler, alle slags grøntsager og gerne dem med flest fibre, og at du husker at drikke vand.

Det kan være godt at prøve sig frem, så du når at opdage, hvilke meldinger, du får fra tarmen, for der er ingen quickfix, når det handler om din livskvalitet!

Udover at tarmen har den helt oplagte funktion, at den skal optage, bearbejde og sortere den mad, vi spiser, for til sidst at lede os på toilettet, så er tarmen også en vigtig brik i forhold til vores tanker og følelser og mentale sundhed.

Ønsker du at vide mere om, hvordan tarmen påvirker vores fysiske og mentale sundhed, kan du finde relevante kurser og hold på vores hjemmeside.

Besøg vores hjemmeside www.fof.dk/da/sydostjylland | Tlf. 7625 8988 | E-mail soj@fof.dk 14 MADLAVNING
HAR DU EN GLAD TARM?

NEM GRÆSKARSUPPE

Smagfuld opskrift til efteråret

Ingredienser

Til 4 personer

1 stort løg

2 fed hvidløg

1 hokkaido græskar

4 kartofler

2 gulerødder

1 liter vand

2 bouillonterninger

1 dl piskefløde

3 spsk citronsaft olie

chiliflager

salt og peber

Topping

græskarkerner purløg

FREMGANGSMÅDE

Start med at skære græskaret midtover. Du kan enten bruge den med skrald eller skære det fra. Skrab derefter kernerne ud med en ske og skær hokkaidoen i grove tern. Gør det samme med kartofler og gulerødder.

Skær løg i grove tern og svits sammen med presset hvidløg i en gryde med varm olie.

Tilsæt grøntsagerne og steg dem af med lidt chili ved middelvarme i ca. 2 minutter.

Hæld derefter vand og bouillonterninger i gryden. Vandet skal ca. dække 2⁄3 af grøntsagerne. Bliver suppen for tyk, kan du altid tilføje mere.

Læg låg på og lad suppen koge i ca. 15-18 minutter, til grøntsagerne er bløde.

Blend da suppen, til der ikke længere er klumper eller stykker i, men suppen har en blød konsistens. Tilsæt citronsaft og fløde og blend igen.

Smag til med salt og peber. Anret evt. med græskarkerner og purløg.

15 MADLAVNING

LINKEDIN, GENERATIONSFORSKELLE OG SKIDEDÅRLIG LEDELSE Interview med ledelsesekspert Jette Ditlev

Jette Ditlev er futurist med over 35 års erfaring med lederskab og driver til dagligt sin egen virksomhed Ditlev Consulting sideløbende med sit arbejde som bl.a. ekstern lektor ved SDU, ekspert ved EU-kommissionen og arbejde i diverse bestyrelser.

Særligt er Jette kendt for sine knivskarpe klummer og til tider provokerende opslag på LinkedIn om dårlig ledelse.

I denne artikel kan du få nogle af hendes bedste råd om at netværke sig til drømmejobbet og ikke mindst kan du lære mere om dårlig ledelse og hvad din generation siger om dig.

LINKEDIN OG

NETVÆRK – VEJEN TIL DRØMMEJOBBET?

Kan man netværke sig vej til drømmejobbet? Ifølge Jette Ditlevs erfaring er det sådan, de fleste får arbejde i dag og når man taler om netværk i arbejdssammenhænge, ja så tænker de fleste hurtigt på det sociale medie LinkedIn.

Jette bruger selv LinkedIn til inspiration, indsigt og til at søge i sit netværk. Her er hendes tre bedste råd til dig, som gerne vil være mere aktiv på LinkedIn og styrke dit digitale netværk.

Link kun med dem, du har en relation til.

Det kan både være nogen, du har hilst på fysisk eller skrevet med digitalt. Hvis du ønsker at linke med nogen, du ikke kender, så er det en god ide at skrive en personlig hilsen.

Interager med andres opslag.

Det hjælper dem med at nå længere ud og gør samtidig dig mere synlig – og så er det bare god stil.

Lav gerne et opslag om ugen.

Sørg dog for, at det er relevant indhold og ikke bare en kedelig succeshistorie!

Netværk er en værdifuld bank af mennesker, som du kan trække på, når du skal nå dine mål, men husk også at værdsætte den hjælp, du får.

”Jeg har også en forventning om, at du så vender tilbage til mig, når du har haft talt med personen og fortæller mig, hvordan det er gået,” siger Jette i en bestemt tone, for det værste hun ved, det er at have hjulpet nogen til drømmejobbet, som hun så aldrig hører fra igen.

For Jette handler det om at opføre sig ordentligt – også digitalt, og især, når det kommer til ens netværk. Man er ikke forpligtet til at hjælpe nogen. ”Ens onde ånder, dem skal man ikke føle sig forpligtet til at hjælpe. Hvis det nu var en, der havde været en super god kammerat, så skal man jo helt sikkert hjælpe,” afslutter Jette med et smil.

Besøg vores hjemmeside www.fof.dk/da/sydostjylland | Tlf. 7625 8988 | E-mail soj@fof.dk 16
FOF BUSINESS & FOREDRAG

LEDELSE OG INDIVIDETS BEHOV

”Jeg har jo denne her mission med at ville bekæmpe skidedårlig ledelse,” fortæller Jette. Og for hende hænger ledelse rigtig meget sammen med at bygge bro mellem de forskellige generationer, som eksisterer på en arbejdsplads.

”Der kommer flere og flere generationer og hurtigere end før. En generation spændte før over 20-25 år, nu tæller de kun 10 år,” fortæller Jette videre. ”Vi har i højere grad fokus på individet i fællesskabet. Her handler det om at se på, hvad det er, der er behov for hos den enkelte og at skabe individuelle løsninger.”

Den gode leder er ifølge Jette den, der kan formå at bygge bro mellem generationerne og skabe individuelle løsninger, fremfor at trække kollektive løsninger ned over alle. Det kan være, at børnefamilien har brug for at kunne gå tidligere hjem, at en anden har brug for orlov i 6 måneder for at rejse jorden rundt og at en tredje har behov for at arbejde mere hjemme.

”Vi har i langt højere grad mulighed for at designe vores eget liv og tilværelse. Det er arbejdstagerne, der har kontrollen, fordi der er mangel på arbejdskraft. Vi er nødt til at smide nogle bomber ind i systemerne og bureaukratiet nogle gange. Bare kom i gang.

Smid nogle bomber,” siger Jette og understreger, at der er behov for forandring og for at se på arbejdsugen på nye måder.

GENERATIONER –SNOWFLAKES OG BOOMERE

Det er et faktum, at der på mange arbejdspladser er kandidater fra forskellige generationer. Du har måske hørt ord som ”boomer” eller ”generation snowflake” brugt som skældsord. Vi kan hurtigt komme til at splitte generationerne ad i den måde, vi omtaler hinanden på. Det er ikke konstruktivt, mener Jette og især ikke på en arbejdsplads.

”Jeg synes sådan set, det handler rigtig meget om, at man er nødt til at spille på de præmisser, der findes der, hvor man er. Så kan man så snakke om, hvor meget man skal tilpasse sig og hvor meget andre skal tilpasse sig til dig.” Selv ser Jette sig som en x’er, med tillærte y og z-færdigheder. Og hvorfor er det egentlig vigtigt at kende sin generation, for er det ikke ligesom stjernetegn og personlighedstyper – lidt ubrugeligt til tider?

”Det handler om at forstå hinanden og de strømninger, som vi er vokset op i. Der er nogle vilkår omkring vores opvækst og arbejdsliv, som vi ikke helt kan slippe ud af, selvom vi prøver at bygge broer,” fortæller Jette.

”De klassiske konflikter er netop denne her robusthed. X’erne er meget selvkørende og knokler igennem på egen hånd, så snart de får en opgave. Et langt stykke af vejen, så ser man jo også bare, at flere bliver stressramte, fordi robustheden kommer med en pris, hvis vi ikke kan lære at sige stop,” fortæller Jette, om den generation, der spænder mellem ca. 1960-1980.

”I de yngre generationer, der bliver man ramt hårdere netop fordi, at man bliver gjort forkert hele tiden. De tager det for personligt – fordi det er det, de har lært, hele tiden at reflektere igennem deres skoletid,” fortæller Jette om de efterfølgende generationer, især generation Z, som er født efter 1995. Det, vi skal frem til er en større gensidig forståelse af hinanden for at få en sundere arbejdsplads, hvor der er plads til både generation x, y og z. Det er ikke bare vigtigt som leder for at sammensætte og skabe et godt team, men det er også vigtigt som medarbejder, så man forstår sine kollegaer bedre og måske kan bygge broer på tværs af generationerne.

Du finder alle foredrag på hjemmesiden, hvor du også kan finde de aktuelle datoer med Jette Ditlev. Har du en virksomhed, som mangler hjælp til et arrangement, en aktivitet eller et forløb, så kontakt os gerne. Vi matcher jer, med det, der passer bedst til netop jeres virksomhed.

Find os på @fofhorsens | @fofsydostjylland | @fof_sydostjylland | “FOF Sydøstjylland” 17 FOF BUSINESS & FOREDRAG

Derfor går vi til MUSIK OG SANG

Klaver:

”Jeg ville gerne blive bedre til at spille klaver. Jeg synes Ruska er meget god. Hun er tålmodig og forstående og tilpasser undervisningen til mit niveau. Jeg har generelt en god oplevelse.”

- Amalie, 19 år.

”Ruska er fantastisk! Hun er kompetent og dygtig og finder altid melodier som jeg nyder at spille og som også udfordrer mig. Ruska er tålmodig og så er det altid hyggeligt med tid til en lille snak. Jeg kan mærke at jeg forbedre mig og har til fulde fået opfyldt formålet med at tage kurset.”

- Dorte, 55 år.

”Jeg har tidligere spillet klaver og ønskede at starte op igen. Ruska oplever jeg som meget faglig dygtig. Derudover er hun altid glad, positiv og meget pædagogisk. Hun er rigtig god til at vælge musikstykker, som passer til mit niveau. Jeg er svært tilfreds med kurset og min plan er at fortsætte i mange år.”

- Charlotte, 47 år.

Sammenspil:

”Jeg ønskede at spille sammen med andre og især videreudvikle mig. Jeg synes Nanna er en meget kompetent underviser, som formår at gøre undervisningen spændende. Det er udfordrende og sjovt, og jeg glæder mig til at fortsætte.”

- Ejgil, 73 år.

Sang:

”Jeg ville gerne støtte min ældste søn, Tobias, så han kunne lære noget sangteknik. Jeg synes Lissi er entusiastisk og virker til at brænde for emnet. Det er et rigtig fint begynderkursus.”

-Dorthe, 51 år.

”Jeg var på et andet kursus hos FOF med Lissi som underviser og her fik jeg smag for mere. Jeg har sunget i kor i en del år og skriver selv sange, som jeg gerne vil være bedre til at fremføre for et publikum. Jeg har haft flere forskellige sanglærer igennem tiden, men jeg har aldrig før lært så meget på så kort tid. Før havde jeg lidt opgivet at kunne komme til at synge rigtig godt, men nu har jeg fået troen på, at jeg godt kan blive god. Jeg kan mærke, at jeg gang for gang bliver bedre til at mestre stemmen som instrument.”

- Bo, 45 år.

Ønsker du at blive bedre til at synge eller har du altid drømt om at spille et instrument eller skabe musik sammen med andre?

Find alle aktuelle hold på hjemmesiden, i den by, der er nærmest dig.

Besøg vores hjemmeside www.fof.dk/da/sydostjylland | Tlf. 7625 8988 | E-mail soj@fof.dk 18 MUSIK OG SANG

Bente giver gamle møbler ET NYT LIV

Æstetisk bæredygtighed

Opgradering af møbler handler for mig om at sikre møblernes stabilitet, komfort og æstetik eller med Kirstine Harpers ord, æstetisk bæredygtighed. Det indebærer at forlænge møblernes levetid ved at øge deres designmæssige kvaliteter. Når et møbel istandsættes, bevares centrale dele af det, derved opnås også en ressourcemæssig besparelse i forhold til at fremstille et tilsvarende nyt møbel. Det er den miljømæssige vinkel, jeg har med i mine kurser.

At Bentes passion smitter, er ikke noget ukendt. Enkelte af hendes kursister bliver endda så bidt af det gamle håndværk, at de begynder at drømme om at blive møbelpolstrer eller tapetserer.

Bente Thomsen er underviser ved FOF Sydøstjylland og hun har en helt særlig passion for at give gamle møbler nyt liv. Bente fortæller i denne artikel, hvorfor det lige er det, hun brænder for at lave.

Det begyndte, da min farmors stol var på vej ud af mit barndomshjem, som også tidligere havde været hendes hjem. Det var en overpolstret lænestol i stil med den røde plysstol, man i dag kan se i Victor Hugos museum i Paris. En blød lænestol, med afrundede former - imødekommende som farmor og derfor noget ganske særligt for mig.

Et projekt for hele familien

Farmors stol blev reddet fra forbrændingsdøden og fik i stedet nyt liv i min studiebolig. Den skulle ompolstres med tidens hotte betræk ”Hestedækken” og den sammensunkne ryg skulle rettes op.

Min mor var landhusmor eller hvad man i dag vil kalde en dygtig gør-det-selv kvinde og under hendes vejledning afklædte jeg stolen.

Processen afslørede, at farmors stol var en sadelmagerstol, altså fra midten af 1800-tallet.

Møbelpolsterfaget udsprang af

sadelmagerfaget, så derfor var stolen pludselig endnu mere speciel for mig. Ryggen forstærkede min far med en vognfjeder. Ompolstringen blev således et familieprojekt og dermed et nyt kapitel i vores og stolens historie.

Fra Farmors lænestol til Danmarks Designskole

På Danmarks Designskole lærte jeg at undersøge møbler og jeg lærte om den håndværksmæssige historie, som knytter sig til møblernes fremstilling. Derigennem finder man jævnligt gemt viden, som kan inspirere til nye løsninger på polstrings-problemer. En ting, der også optager mig meget er, om et fast betræk kan erstattes af et aftageligt betræk med lige så god pasform, så man lettere kan rengøre sine møbler eller skifte stil.

Det var også interessen for det gamle håndværk, som fik mig til at supplere min uddannelse med kurser i møbelpolstring. Jeg synes altid, det er spændende at afklæde gamle lænestole, for de afslører, hvordan møbelpolstrere igennem praksis har udviklet deres egne metoder. Det er et fag med rige muligheder for at udnytte sin kreativitet til at finde nye løsninger på, hvordan en gammel træt stol kan forvandles til familiens yndlingsstol.

’Opgrader gamle møbler, med fokus på møbelpolstring’ er et kursus, som tager udgangspunkt i det møbel, den enkelte kursist enten har et særligt forhold til eller et specifikt mål med.

Se, om der er plads til dig og dit møbel via hjemmesiden.

Billederne viser en rød Fritz Hansen model FH-8023, som har fået et nyt Epeda fjederindlæg i sædet og er betrukket med imiteret lammeskind.

Find os på @fofhorsens | @fofsydostjylland | @fof_sydostjylland | “FOF Sydøstjylland” KREATIV FRITID
19

MERE BEVÆGELSE I HVERDAGEN

Øvelser til kontoret

Få et hæve-sænkebord. Det kan gøre en kæmpe forskel, at man kan variere sine stillinger. Sørg for at både stå og sidde i løbet af din arbejdsdag.

Lav læg-stræk.

Liselotte er bl.a. uddannet indenfor anatomi, fysiologi og sygdomslære, foruden flere former for yoga. Hun har derfor ret godt styr på øvelserne.

Sid på en træningsbold. ”Det brugte jeg selv meget, da jeg sad på kontor og selvom de grinte i starten, så begyndte de at kopiere mig,” fortæller Liselotte med et smil. Det træner især balancen at sidde på en træningsbold.

Brug en elastik.

Her kan man også bruge en livrem eller et tørklæde. Så kan man trække den over hovedet og holde den i strakte arme. Det hjælper til at få strækket ud i kroppen.

Man kan bruge en yoga-blok eller en tyk bog og lægge under fodballen. Det er en virkelig vigtig og god øvelse.

Rotation og stræk i ryggen. Placer fødderne i gulvet og sid solidt i stolen, mens du roterer lidt i kontorstolen. Det mangler vi rigtig meget, fordi alt er så bekvemt. En anden god øvelse til ryggen er at placere hænderne i bordpladen og skubbe rumpen godt bagud for at lave et rygstræk.

Ønsker du flere øvelser som du kan bruge på kontoret eller derhjemme, så find alle vores aktuelle bevægelseshold på hjemmesiden. Du finder helt sikkert et hold med brugbare øvelser til netop dine behov!

Besøg vores hjemmeside www.fof.dk/da/sydostjylland | Tlf. 7625 8988 | E-mail soj@fof.dk BEVÆGELSE
I denne artikel har vi samlet underviser Liselotte Wheelers gode råd til, hvordan du kan få endnu mere bevægelse ind i hverdagen!
20

LÆR AT LÆGGE MAKEUP

Makeup-artistens tips til fest

1. Eyeprimer:

For at du kan se smuk ud hele aftenen og natten er det virkelig vigtigt, at du arbejder med en eyeprimer under din øjenskygge. Den holder makeuppen på plads og den giver farven endnu mere intensitet

3.

Halv kunstig vippe:

2.

Leg med farverne:

Lej med farverne og øv dig. Den aften du skal ud, skal du vide, at makeuppen fungerer. Lav det til en hyggestund at øve dig. Husk makeup skal være sjovt og du kan altid tage det af igen.

Når det kommer til fest-makeup, er der typisk lidt mere knald på. Derfor vil det være virkelig flot at afslutte med en kunstig vippe. Jeg bruger ofte selv en halv kunstig vippe. Jeg sætter den på øjenlåget ved ydre øjenkrog og det skaber et virkelig flot løft til hele looket.

Vil du gerne have flere tips?

Find alle aktuelle makeup-kurser med Sonja på hjemmesiden. Er I en gruppe, så kontakt os gerne - vi matcher jeres ønsker med den rette underviser og et sted nær jer!

Find os på @fofhorsens | @fofsydostjylland | @fof_sydostjylland | “FOF Sydøstjylland” PERSONLIG UDVIKLING 21

HVAD ER...?

Boostcamp

Boostcamp, som vi kalder dem, er en serie af workshops eller oplæg tilrettelagt ud fra et gennemgående tema. Forrige temaer har bl.a. været velvære, livsstil, korsang og yoga.

Ved disse typer af workshop-forløb får du som ofte mulighed for at prøve forskellige undervisere, forskellige genre eller forskellige aktiviteter. Det er en god mulighed for dig, som gerne vil prøve lidt af det hele!

Prøvetimer

Prøvetimer eller gratis prøvetimer, er din mulighed for at få en smagsprøve på et hold eller et kursus, inden du vælger at binde dig til et længere forløb af mødegange.

Gratis prøvetimer finder du på hjemmesiden. Er der et hold, som du ønsker en prøvegang på, er det muligt at tilkøbe, ved forudgående kontakt med kontoret.

Drop In

Drop in er en mulighed for dig, der mangler fleksibilitet i hverdagen!

Drop In er et tilbud, som findes på udvalgte hold, hvor der er et par pladser. Du kan tilmelde dig de enkelte ledige mødegange via hjemmesiden få timer før holdet starter og behøver altså ikke binde dig for et helt forløb, hvis det ikke passer med din kalender.

Det kan dog stadig betale sig at tilmelde sig hele forløbet, så du både er sikret en plads på holdet og samtidig sparer nogle penge, ift. at skulle benytte Drop In hver gang.

PRAKTISKE OPLYSNINGER 22
Besøg
www.fof.dk/da/sydostjylland | Tlf. 7625 8988 | E-mail soj@fof.dk
vores hjemmeside

FAQ - ofte stillede spørgsmål

Kontaktoplysninger:

FOF Sydøstjylland dækker kommunerne Horsens, Hedensted, Vejle og Billund.

Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig i Horsens mandag-torsdag mellem kl. 10-15 eller i Vejle efter aftale. Vi holder lukket efter skolernes feriekalender.

Er der noget, som du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte os.

Telefon: 76 25 89 88

E-mail: soj@fof.dk

Du finder os her: Horsens

Ane Staunings Vej 21 B, 8700 Horsens

Vejle

Ved Anlæget 12 C, 2. og 3. sal (Paladspassagen), 7100 Vejle

Hvordan tilmelder jeg mig?

Tilmelding kan ske på hjemmesiden, på mail til soj@fof.dk eller via telefon 7625 8988.

Du får en bekræftelse på din tilmelding via mail.

Der tages forbehold for ændring af underviser, sted og tidspunkt. Det kan være en vikar, en rykket mødegang ved sygdom eller i få tilfælde, at lokalet er rykket. Der sendes altid besked ud til alle tilmeldte.

Husk derfor at angive korrekt mail og telefonnummer ved tilmelding.

Hvem kan tilmelde sig?

Enkelte hold er forbeholdt personer, der har skavanker, særlige behov eller som er gravide. Det vil altid fremgå af kursusbeskrivelsen.

Alder for deltagelse på vores kurser og foredrag er fra 18 år, medmindre andet fremgår.

Hvad skal jeg gøre ved flytning?

Sker der ændringer i din adresse, telefonnr. eller mailadresse, så husk at oplyse os herom, så du kan få vigtige beskeder om dine kommende kurser og aktiviteter.

Hvordan kan jeg betale?

Du kan betale via hjemmesiden med betalingskort eller med mobilepay.

Har du brug for hjælp i forbindelse med betaling kan du altid ringe til os.

Hvad gør jeg, hvis jeg er blevet forhindret i at deltage?

Bliver du forhindret i at deltage, beder vi dig give os besked hurtigst muligt. Tilbagebetaling ved kurser og workshops kan ske indtil 10 dage før kursets planlagte start, dog med fradrag af administrationsgebyr på 100,- kr.

Tilmelding til foredrag og koncerter er bindende og der er derfor ingen tilbagebetaling.

Framelding til ture og rejser afhænger af den tekniske rejsearrangørs afbestillingsbetingelser.

Kurset er aflyst, hvad nu?

Du vil få direkte besked, hvis et kursus eller en aktivitet aflyses eller der sker væsentlige ændringer. Aflyses et kursus, returneres hele indbetalingen.

Hvad skal jeg medbringe til kurset?

På nogle kurser kan der forekomme ekstra udgifter til materialer eller også skal du selv medbringe materialer, som f.eks. en yogamåtte eller makeup.

Det vil altid fremgå i kursusbeskrivelsen eller i din tilmeldingsbekræftelse.

Find os på @fofhorsens | @fofsydostjylland | @fof_sydostjylland | “FOF Sydøstjylland” PRAKTISKE OPLYSNINGER 23

DIN LOKALE AFTENSKOLE

I hjertet af Jylland

HER FINDER DU MAGASINET

Du kan finde vores gratis inspirationsmagasin hos en af vores nedenstående ambassadører og selvfølgelig i vores lokaler i Horsens og Vejle.

Skynd dig ud og fang magasinet før din nabo - god læselyst!

HORSENS

Sund by Horsens

Benedikte

Café Check In

Corfitz

Caripo Biler

Bageriet Medaljon

Coffea Sentino

Kirkens Korshær

Mad og Brød

Søndergade Apotek

Heart and Soul Café

Somé

Louis Nielsen

Horsens bibliotek

Gedved bibliotek

Endelave Bibliotek

Brædstrup Bibliotek

Hovedgård bibliotek

Søvind Bibliotek

Østbirk bibliotek

VEJLE

Kvickly Vejle

Det Grønne Køkken

Bryg Coffeehouse

Café Vivaldi

Byens bogcafé

Fabrikanterne

L’Angolo Italiano

Fisk & Frokost

Colosseum Tandlægerne

Helle Hein Optik

Malinee Fodpleje & skønhed

Vinding Fysioterapi

Kirkens Korshær Varmestue

Coffea Sentino

Frisør Hos Peter

Vejle bibliotek

Børkop Bibliotek

Egtved Bibliotek

Give Bibliotek

Jelling bibliotek

Thyregod Badecenter

BILLUND

Bruun & Fasterholdt

Beth Baun

Billund bibliotek

HEDENSTED

Café Cozy

Stouby Multihus

Frisør Hanne

SuperBrugsen

Netto

Hårtrolden

Café Rindbæk

Vila Mila

Hedensted Bibliotek

Hornsyld bibliotek

Juelsminde Bibliotek

Tørring Bibliotek

Uldum Bibliotek

GRINSTED

Vorbasse Bibliotek

Sdr. Omme Bibliotek

Magion bibliotek

Café Magion

Skal din butik, virksomhed eller lignende være vores nye ambassadør?

Det er gratis og I bliver nævnt på hjemmesiden og i næste magasin. Kontakt os på llo@fof.dk og hør nærmere.

Find os på @fofhorsens | @fofsydostjylland | @fof_sydostjylland | “FOF Sydøstjylland” Besøg vores hjemmeside www.fof.dk/da/sydostjylland | Tlf. 7625 8988 | E-mail soj@fof.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
FOF Sydøstjylland - Efterår 2023 by Grafisk Forum - Issuu