Puilasoq 10

10 | December 2013

Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

Mittarfeqarfiits personalemagasin

Aqutsisoqarfik: Nalinga

Leder: Nalinga skal vise vejen

Sammisaq: Mittarfik Narsarsuaq

Tema: Narsarsuaq Lufthavn

Nutaarsiassat: Mittarfeqarfiit nunaqarfiutaat Narsarsuarmi Akunnittarfik atorunnaasava imaluuniit inerisarneqassava Sakiu puisinniaraangami Ajunaarnersuaqartillugu suleqatigiinneq

Nyheder: KatastrofenetvĂŚrket En sag for Thomsen og Teknisk Support Ledelse praktiseres forskelligt i MIT Medarbejdernes input bliver til nye indsatsomrĂĽder Personalegoder pĂĽ skrump

Aallartinneq pitsaalluinnartoq en god start

kolofon Aaqqissuisoq allattorlu: Hans Henrik Lichtenberg Saqqummersitsisoq: Mittarfeqarfiit Saqqaa, quppernerullu tulliani assit marluk: Saqqaa qupernaa tullianilu Saqqaa: Narsarsuap mittarfia novemberi 2013. Qupp. tullia: Ujaqqanik qarmagaq Narsarsuarmi umiarsualiviani.

kolofon Redaktion og produktion: Hans Henrik Lichtenberg Udgivet af: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne Forside og side to fotos: Forside: Narsarsuaq Lufthavn november 2013 Side to: Stensætning på ved Mittarfeqarfiits havneanlæg i Narsarsuaq.

Imaqanerliornera| Indhold

Aquatsisorqarfik: Nalinga

Nalinga Naleqassusermik isumaqarpoq

Mittarfeqarfiit nunaqarfiutaat

Narsarsuarmi Akunnittarfik atorunnaasava imaluuniit iner

isarneqassava 16

Sakiu puisinniaraangami

Ajunaarnersuaqartillugu suleqatigiinneq

Thomsenip Teknikkikkullu Sullissiviup suliaat

Mittarfik Narsarsuaq mittarfiit ulorianertut allattorsimaffianniittoq

Hanseraq Nathansen nersornaammik tunineqarmat

Mittarfeqarfiit - naanna aama Kalaalit Nuaanni Danmarkimilu

kalaalit ilinniartu akornanni saqqumilerpoq

Aqutsineq Mittarfeqarfinni assigiinngitsumik ingerlanneqartarpoq

Sulisunut ajnunngitsorsiassat annikillissapput

Leder: Nalinga skal vise vejen

Nalinga betyder værdi

Mittarfeqarfiits bygd

Hotel Narsarsuaq: mellem afvikling og udvikling

Når Sakæus skal fange en sæl..

Katastrofenetværket

En sag for Thomsen og Teknisk Support

Narsarsuaq Lufthavn på listen over farlige lufthavne

Hansêraq Nathansen fik fortjenstmedaljen

Synlig blandt studerende i både Grønland og Danmark

Ledelse praktiseres forskelligt i MIT

Medarbejdernes input bliver til nye indsatsområder

Personalegoder på skrump

Mød Anders Læsøe

D e ce dembe cem a pr be r2013 ir l 2013 |

p | u ipluaiilas soq l a soq oq 10

Aqutsisoqarfik | Leder

Jens Rechnagel Lauridsen Managing Director

Nalinga kalaallit oqaaserivaat naleqarner-

amerlanaarlugit suliamut ilaatin-

Mittarfeqarfiit ukiunut tulliuttunut

mullu tunngalluni. Isumaqarpunga

niarsimavagut, tassami iliuusissat

aqqutissiuullugu suliamik annertuu-

suliap ingerlaneranut taaguutit-

Mittarfeqarfiit tamakkivillugu

mik aallartitsisimavugut. Suliffeqar-

sialaasoq ajunngilluinnartoq.

suliassaqarfiussammata. Suliffe-

fik Mittarfeqarfiit ima angitigaaq,

Tassami suliatsinni naleqartitagut

qarfik tamarmiusoq iliuusissanut

anguniakkanut pingaarnerusunut

nassaariortortussaavagut â&#x20AC;&#x201C; im-

tunuliaqutaappat iliuusissat pivi-

pilersaaruteqartariaqarluta, piffis-

mikkoortutigut assigiinngitsutigut.

usunngortilerutsigit suliaqarnerput

saq ungasinnerusoq eqqarsaati-

Aningaasaqarnerput suliniutitsinni

sunniineqqortunerussaaq.

galugu sumut ingerlanissatsinnut

pingaarnersaatillugu suliaqarfigis-

Iliuuseqartarluta sulinissarput

tikkuussisussamik.

savarput. Suliffeqarfipput illersor-

qulakkeerniarlugu â&#x20AC;&#x201C; aamma

lugulu sullerissuseqalersissavarput,

pisariaqartitsiffimmi iliuuseqarnis-

Mittarfeqarfiit periarfissarpas-

aamma erseqqissassavarput

samut periarfissat annaajumanagit

suaqarpoq unamminartorpas-

piffissaq sivisunerusoq eqqarsaati-

siunnersortimik avataaneersumik

suaqarlunilu, ukiullu ikittuinnaat

galugu suliassaqarfiit sorliit sulia-

suleqatissarsisimavugut, taannalu

siumut eqqarsarutta annertuunik

rissanerlutigit. Tamakku saniatigut

sulianik suliassamut assingusunik

allanngortoqarsinnaavoq uatsinnik

suliffeqarfiutitsinni suut naleqartita-

Tele Post aamma Air Greenland

imaannaanngitsumik sunniisinaasu-

rinerlugit misissussavagut, iluatsip-

sullittareersimavai. Tamassuma

nik.

pallaarfiginngisagut ilanngullugit,

saniatigut Namminersorlutik Oqar-

tassalu taamaaliussaagut ukiuni

tussat qanimut suleqatigissavagut.

Allannguinerit tamakku aqus-

tulliuttuni anguniakkagut piviusunn-

Nalinga taamaallaat iluatsissin-

sinnaajumallugit piareersartari-

gortissagutsigit.

naavoq oqaatsit piviusunngortinnis-

Sapaatit akunnerini kingullerni

saannut tapersersorneqarluarutta.

aqarpugut, tassami piumagutta piumanngikkaluaruttaluunniit

Nalinga suliaavoq annertooq,

Puilasoq-mi maanna saqqummer-

takkuttussaapput.

suleqaterpassuarnik akuuffigineqar-

sumi allarpassuit saniatigut Nalinga

Suliaq annertooq aallarteriigarput

toq, qaammaterpassuillu ingerla-

pillugu sukumiinerusumik atuarsin-

taagorparput Nalinga. Nalinga

sussaq. Suleqatit sapinngisamik

naavutit. Atuarluarina!

puilas oq 1 0 |

D e c emb e r 2 0 1 3

Aqutsisoqarfik | Leder

Nalinga skal vise vejen Vi har de seneste uger iværksat et stort arbejde, der skal vise vejen for Mittarfeqarfiit de kommende år. Mittarfeqarfiit er så stor en virksomhed, at vi er nødt til at have en overordnet plan for, hvor vi skal hen på langt sigt. Der er mange muligheder og udfordringer for Mittarfeqarfiit, og hvis vi tænker bare nogle få år ud i fremtiden, så kan der ske mange store omvæltninger, der kan påvirke os kraftigt. Vi skal ruste os til at kunne håndtere disse omvæltninger, for de kommer uanset om vi ønsker dem eller ej. Det store arbejde, som vi allerede har taget hul på, kalder vi Nalinga. Nalinga er grønlandsk og det betyder værdi. Jeg synes, det er et rigtig godt navn til processen. Det handler nem-

lig om, at vi skal finde vores værdier – på flere niveauer. Vores økonomi er en central del af strategiarbejdet. Vi skal beskytte og effektivisere vores forretning og gøre det klart hvilke områder vi skal beskæftige os med på længere sigt. Samtidig skal vi undersøge, hvilke værdier vi som organisation har og evt. mangler for at vi kan nå vores mål de kommende år. Nalinga er en omfattende proces, der involverer mange medarbejdere, og arbejdet vil tage måneder. Vi har valgt at inddrage så mange medarbejdere, som det er praktisk muligt i arbejdet, fordi vi skal have en strategi, der er dybt forankret i Mittarfeqarfiit. Jo mere vi som samlet virksomhed kan stå bag en strategi, jo mere slagkraftig bliver vores indsats, når strategien skal omsættes til handling.

For at sikre, at vi har fokus mod handling – og bevarer mulighederne for at handle, der hvor det viser sig nødvendigt, har vi allieret os med en ekstern rådgiver, der har arbejdet med lignende opgaver for Tele Post og Air Greenland. Samtidig har vi selvstyret med som nær allieret. Nalinga kan nemlig kun blive en succes, hvis vi har fuld opbakning til at sætte handling bag ordene. I denne udgave af Puilasoq kan du, blandt meget andet, læse meget mere om Nalinga. Atuarluarisi!

D e ce | dembe cem a pr be r2013 ir l 2013

p soq 10 | u ipluaiilas l a soq oq

Nyheder | Nutaarsiassat

Nalinga naleqassusermik isumaqarpoq Pisortaqatigiit mittarfinnilu ingerlatsisut annertuumik suliamik aallartitsisimapput, suliffeqarfiup Mittarfeqarfiit siunissami piffissamut nutaamut ingerlanneqarnissaa pillugu. Suliniut ukiut marluk pingasulluunniit ingerlassaaq, mittarfinnilu ingerlatsisut kingullermik ataatsimiinneranni atserneqarpoq Nalinga â&#x20AC;&#x201C; naleqassuseq pillugu kalaallisut oqaaseq. Pisortaq Jens Lauridsen suliniut tunuliaqutaalu pillugit uani oqaluttuarpoq. Sooq maanna aallarnerneqarpa? Ukiuni kingullerni allanngortiterinitta kingunerattut Nalinga aallaartittariaqalersimavarput.Piareeqqavugut, allamillu eqqaasaqassagutta aamma pi sortaqatigiit nutaanngorsimapput , tassalu suliffeqarfik tamakkerlugu aningaasaqarneq pingaartillugu sulilersimalluta. Aammattaaq nutaamik sunniineqqortunerusumillu mittarfiit aaqqissuunneqarsimapput, februar 2013-imi atuutilersimasumik. Oqaatigisariaqarparattaaq uanga nammineq suliffeqarfik tamakkerlugu ilisimasaqarfigilernissaa anguniaqqaarsimagakku, suliniutissatsinni taamak angitigisumi sinaakkutissagut ilanngullugit. Qanoq sivisutigissava? Nalingami Mittarfeqarfiit ukiup 2016-ip naanerata tungaanut unamminartunut aqqusaagassatsinnut takusinnaasatsinnullu sapinngisaq tamaat nukittorsaavigissavarput. Imaanngilaq piffissaq sivikinnerusoq isigalugu anguniagaqanngitsugut, kisiannili piffissaq sivisunerusoq eqqarsaatigalugu siumut eqqoriarsinnaasagut nalorninarsigaluttuinnassapput. Ima paasineqassaaq piffissaq siumut sivisunerusoq eqqarsaatigalugu arlaanik iliuusissanik piareersaagutta kukkunissatsinnut periarfissat annertunerulersinnaapput. Tassa iliuusissanik aalajangersimasunik pilersaarusiortoqartillugu taamaattarpoq. Ataatsimut isigalugu Nalingap aningaasaqarnerput nukittorsassavaa, aammalu suliffeqarfittut nammineernerusinnaalersilluta, tassalu tamanna pisariaqartipparput siunissaq qanorluunnit ungasitsigigaluartoq eqqarsaatigalugu.

puilas oq |

Qanoq ingerlassava? Naatsumik oqaatigalugu: Pisortaqatigiit,aqutsisut, mittarfinnilu ingerlatsisut13-inik assigiinngitsunik misissueqqissaassapput. Imaassinnaavoq aaqqissuussisimanermik misissueqqissaarinerusoq, kikkut pisisartuutiginerigut, kikkut unammillertiginerigut aammalu ilutsinni suut piginnaasaqarfiginerigut misissoqqissaarneqartut. Misissueqqissaarinerit tamakku tamarmik maanna inissisimanerput erseqqissaavigissavaat. Naammassereerpata katersorneqareerpatalu sumi inissisimanerluta paasiumaarparput. Taava erseqqissaavigiumaarparput suut anguniagarinerlugit, kingornalu iliuusissatsinnik pilersaarusiorluta. Namminersorlutik Oqartussat qanoq isumaqarpat? Namminersorlutik Oqartussat aamma naalakkersuisoqarfitta suliniutitsinni suleqataanissaat pisariaqarluinnarpoq. Inatsisartuni Nalinga eqqartorneqassaaq, pilersaarullu akuerineqassapput taamaalilluta politikkut pisariaqartumik tapersersorneqalissaagut. Namminersorlutik Oqartussat pilersaarupput akuerippassuk nammineersinnaanerput annertunerulissaaq. Mittarfeqarfiit taamaalilluni politikkikkut qanoq ingerlasoqarneranik sunnertinnissaa minnerulissaaq, aammalu uagut suliffeqarfitsinni nammineq aalajangiisinnaassaagut Naalakkersuisoqarfitta toqqaannartumik akisussaaffiginngisassaanik. Mittarfeqarfiit sumunnarpat? Tassa suliassatsinnik piareersaanitta tamanna paasinarsisissavaa. Erseqqipporli ukiuni kingullerni suliarisimasagut itisilernerullugit suliaqarfigissagigut:

D e c emb e r 2 0 1 3

Niuernerpalaartumik eqqarsarneq, aaqqissuussaaneq naammassisaqarfiusinnaanerusoq eqaannerusorlu, aamma pitsaanerusumik sullissineq. Iliuusissat tunngavigalugit suliaqarneq suliassanik aalajangersimasumik kinguneqarumaarpoq, sulilu tamakku tassa suliassat suunersut nalugallarpagut. Uannut tamanna qanoq isumaqassava? Naatsorsuutigisinnaavat illit suliaqarfiit suliffiillu iliuusissani ilaatinneqarmat. Aamma naatsorsuutigisinnaavat illit aamma immikkoortortaqarfippit sulinermini naammassisaqarfigisinnaasai misissorneqassanngimmata. Nalinga aallaavigalugu suut nukissarinerlugit qanorlu siunissami pilersaarutitsinni qanoq atorsinnaanerlugit paasiniartussaavarput. 2014-imi qaammatini siullerni susoqarpallaassanngilaq, upernaakkkulli iliuusissat piareerneqarumaarput. Sipaarniuteqartoqarneq anguniarneqarpa? Akissut naatsoq tassaavoq naamik, takinerulaartorlu tassaavoq immaqa. Suli naluarput misissueqqissarinitta suna takutikkumaarneraa. Pingaaruteqartorli erseqqissaavigissallugu tassaavoq sipaarniuteqartoqarnissaa imaluunniiit annikillisaasoqarnissaa aallaavittut siunertaanngimmat. Kalaallit Nunaannili mittarfinnik qanoq pitsaanerpaamik ingerlatsinissarput paasiniassavarput.

Nyheder | Nutaarsiassat

Nalinga betyder værdi Chefgruppen og lufthavnscheferne har startet et omfattende arbejde, der skal lede Mittarfeqarfiit ind i en ny periode. Projektet kommer til at strække sig over de kommende to til tre år, og det blev ved seneste lufthavnschefmøde døbt Nalinga – det grønlandske ord for værdi. Her fortæller direktør Jens Lauridsen om projektet og dets baggrund. Hvorfor iværksættes Nalinga nu? “Alle de ændringer, vi har foretaget de seneste par år, leder op til at vi søsætter Nalinga. Vi er parate. Vi har, for at nævne nogle eksempler, får en ny chefgruppe på plads og fået fokus på det kommercielle i hele organisationen. Vi har også fået en ny og mere slagkraftig organisering af lufthavnene, som vi iværksatte i februar 2013. Det skal også sige, at jeg personligt skulle lære organisationen at kende og de rammer vi arbejder indenfor inden et så stort strategiarbejde kunne sættes i gang.“ Hvor lang tid varer det? Nalingas opgave er at stille Mittarfeqarfiit i en så gunstig position som muligt i forhold til de udfordringer vi kan se i krystalkuglen frem mod slutningen af 2016. Det betyder ikke, at det er en kortsigtet plan, men jo længere ud fremtiden vi kigger, jo mere usikre bliver vores forudsigelser. Det betyder, at hvis vi tager alt for konkrete tiltag mod hændelser der kan opstå på længere sigt, så er der en større risiko for at vi begår fejl. Sådan er det med helt konkrete ting. Det mere generelle er at Nalinga skal sikre os en stærkere økonomi og mere selvstændighed som virksomhed, og det er jo noget vi har brug for uanset hvor langt ud i fremtiden man kigger.”

Hvordan foregår det? “Kort sagt: Chefgruppen, lederne og lufthavnscheferneskal udarbejde 13 forskellige analyser. Det kan være en organisationsanalyse, en analyse af hvem vores kunder er, en analyse af konkurrenter og en analyse af vores interne kompetencer. Alle disse analyser belyser et aspekt af vores nuværende situation. Når de er færdige og er samlet, så har vi et overblik over hvor vi er. Så skal vi gøre det klart hvad vores mål er, og derefter kan vi lægge en plan, også kaldet en strategi, for hvordan vi kommer derhen.” Hvad siger Selvstyret? “Selvstyret og vores departement er en helt nødvendig medspiller i projektet. Det kommer konkret til at udmønte sig i at Nalinga skal op at vende i Inatsisartut og hvis planen bliver godkendt, så har en politisk opbakning og et spillerum, som kan vise sig at være nødvendig. Når Selvstyret godkender vores plan, så får vi et bredere råderum. Mittarfeqarfiit bliver mindre følsom overfor, hvad der sker politisk, og omvendt kan vi i Mittarfeqarfiit træffe beslutninger, som departementet ikke nødvendigvis skal stå på mål for.” Hvor er Mittarfeqarfiit på vej hen? “Det er netop det vores forarbejde skal vise os. Det dog klart, at vi

nok kommer til at arbejde mere i dybden med de ting, som allerede har været oppe de seneste par år: Den kommercielle tankegang, en mere effektiv og strømlinet organisation og mere fokus på service. Strategiarbejdet skal dog lede frem til nogle konkret handlinger, og dem kender vi jo af gode grunde ikke endnu.” Hvad betyder det for mig? “Du kan være sikker på, at vi har dit arbejdsområde og din arbejdsplads med i strategiarbejdet. Du kan også være sikker på at arbejdet ikke handler om at måle din eller din afdelings effektivitet. Meningen med Nalinga er at finde ud af hvilke ressourcer vi har og hvordan de kan anvendes i forhold til de mulige fremtidsscenarier vi mener, er mest sandsynlige. De første måneder af 2014 vil der ikke ske så meget, men når vi kommer frem til foråret, så vil vi have en færdig strategi, der skal til føres ud i livet.” Handler det om nedskæringer? “Det korte svar er nej, og det lidt længere svar er måske. Vi ved endnu ikke, hvad vores analyser kommer til at vise os. Men det er vigtigt at understrege, at udgangspunktet ikke er besparelser, eller at der skal afvikles. Tværtimod skal vi finde ud af, hvor vi skal lægge kræfterne for at bedst muligt at kunne drive lufthavnene i Grønland.

D e ce mbe r 2013

p u i l a soq 10

Nyheder | Nutaarsiassat

Narsarsuarmi aqqusineq pingarnersaat.

Mittarfeqarfiit nunaqarfiutaat Narsarsuarmi mittarfik 1.800 miiterinik takissuseqarpoq. Timmisartullu amerlanersaasa minnissaannut takissusaa naammappoq. Taamaalilluni nunatta iluani nunanullu allanut silaannakkut angallannermut Kujataani qitiulluni, taamatulli inissisimanera unammillernartorsiorpoq. Mittarfiup siunissaa nalorninarpoq, taamaattoqarneralu nunaqarfimmut Narsarsuarmut nunaqarfiullu innuttaanut sunniuteqarpoq. Tassami taakku inuuniarnerminnut mittarfik kisiat tunngavigaat. Nunaqarfimmi ingerlatat tamarmik Mittarfeqarfinnit ingerlanneqarput. Narsarsuarmi innuttaasut tamangajammik Mittarfeqarfinni suliffeqarput, toqqaannartumik toqqaannanngitsumillu. Nunakkoorutit (biilit) maskiinallu tamarmik tulugaq ilisarnaatigaat. Mittarfeqarfiit aqqusinernik aputaajaasar-

August 2 0 1 3

p u ilaso q

put, innaallagissiorfeqartitsillutillu imeqarfeqartitsipput, umiarsualivik akunnittarfillu suliassallu arlallit ingerlataraat. Ukiualunnguit matuma siorna aamma niuertarfik meeqqerivillu Mittarfeqarfiit ingerlappaat. Nunaqarfik tamarmi Mittarfeqarfiit Narsarsuarmi mittarfiutaat, Kujataanilu iluaqutissatut periarfissaasinnaasunut allanut, tunuliaqutaavoq. Tamatuma Narsarsuaq tassaalersippaa periarfissaqarfiusoq, aammali angallannikkut allanngorartoqarneranut malussajasorujussuanngortillugu. Nalorninartorsiorneq tamanna ukiuni makkunani allanik ilaartorneqarpoq, tassami Narsarsuaq Kujataani angallannikkut qitiusutut naalakkersuinikkut sulialinnit annikillisaavigineqassanersoq nalunarpoq. Tassami kujataani angallannikkut mittarfeqarnikkullu periarfissat arlallit sammineqarput, immaqalu taakku siunissami unammilligassanut naleqqunnerullutik. Tassa

taanna ullutsinni naalakkersuinikkut apeqquterujussuuvoq. Aalajangiiniapiloornerulli kinguneranik Narsarsuarmi qanoq pisoqarnissaa iliuuseqarsinnaanani utaqqimaarneqartuarpoq. Matumani soorlu pineqarpoq inuussutissarsiornikkut siuarsaaneq: Timmisartuutileqatigiit soorlu Norgemiut pigisaaat Norwegian Savalimmiormiullu pigisaat Atlantic Airways Narsarsuarmut timmisartortalernissaq soqutigaat, ukiulli qulit qaangiuppata mittarfik piuinnassanersoq nalugamikku, timmisartuussisalernissanut nutaanut aningaasaliinissartik illersorsinnaanagu. Narsarsuarmi innuttaasut assigalugit qanoq pisoqarnissaanik aalajangiisoqarnissaa utaqqivaat. Aamma taamatorpiaq inissisimapput angalatitseqatigiiffiit angallassisartullu. Narsarsuarmi Narsarsuullu eqqaani takornariartitsinissamut immikkut illuinnartunik periarfissaqarpoq, siunissarli

Nutaarsiassat | Nyheder

ungasinnerusoq isigalugu takornarissanik tikititsinissaq nalornissutigigaanni sooq aningaasaliisoqassava? Mittarfiit sumiinnissaat qanorlu amerlatiginissaat Mittarfeqarfiit suliffeqarfittut isummerfigisinnaanngilaat. Tamanna naalakkersuinikkut aalajangigassaavoq, aalajangiisinnaasutuallu tassaapput Namminersorlutik Oqartussat. Tamanna Mittarfeqarfinni aqutsisoqatigiit Narsarsuarmilu Mittarfeqarfinni sulisut ilisimalluarpaat. Nalorninerli najugalinnut kinguneqarpoq. Storch Lund, mittarfimmi pisortaasoq Mittarfeqarfinnilu mittarfinnut mikisunut immikkoortortami pisortaasoq oqarpoq: ”Nalorninerujussuup sunnerpaatigut, inuit aperiuaannarput qanoq pisoqarnissaanut nutaarsiassaqarnersoq. Tamanna nutaanik sulisussarsioraangatta misigisarparput. Inuit Narsarsuarmi nunasitinniaruminaapput, tassami imaassinnaammat ukiualuit qaangiuppata nunaqarfik qimanneqassasoq. Taamalu aamma maani najugaqareersut immaqa eqqarsalereerput maanniiginnassanerlutik. Uatsinnut 60-iliingajalersunut immaqa tamanna pingaaruteqarpallaanngilaq, inuilli maani Narsarsuarmi najugalit 100-t pissutsinit taakkunannga eqqorneqarput, tassa suliffeqarnikkut ineqarnikkullu eqqorneqartussaagamik.” Narsarsuarmi paasiuminaatsitat ilagaat, mittarfiup matuneqarnissaata oqaluuserineqarnerujussua, naak mittarfik sinneqartoorutaaluni ingerlagaluartoq. Timmisartumik ilaasoqaangitsumik nuussillutik mittartut ukiut tamaasa amerliartorput. Ajoraluartumilli ilaasut ikiliartorput, tamatumunngali peqqutaasutuaavoq timmisartut ingerlaviisa allanngor-

tinneqarsimanerat. 2013-ip aasaani tusakkat malillugit takornariarpassuit Narsarsualiarsinnaasimanngillat, tamatumunnga peqqutaalluni timmisartut ulikkaarsimasarneri. ”Allanilli timmisartuliisoqarsimanngilaq, naak takornarissanik Narsarsualiarusutoqaraluartoq,” Narsarsuarmi najugalik oqarpoq. Tassalu takornarissat allallu avataaniit tikittut taakkorpiaapput utaqqisavut, tassami taakkuupput Narsarsuup siunissai. Tassami maani Narsarsuullu eqqaani, Kujataatalumi sinnerani, najugallit siornatigumut naleqqiullugu silaannakkut angalannginnerujussuupput. ”Matumani pineqarput najugaqartut ataasiakkaat pisortallu angalatittagaat, tassami angalanerunissamut akissaqannginnamik. Aninaasiviit imaqannginneri malugisinnaavavut. Tamatuma kingunerisaanik inuit angerlarsimaannartarput, imaluunniit timmisartornatik immakkut angalasalersimallutik,” Storch Lund oqaluttuarpoq. Storchip kisitsisitigut paasissiissutai paatsuugassaanngillat. Ukiualunnguit ingerlanerini angalasut pingajorarterutaat annaasimavai. 2013-imi angalasut amerlanerpaaffiat 23.000-iusussaavoq. 2007-imi angalasut 32.000-iusimapput. Maannakkorpiaq siornatigumut naleqqiullugu ilaasunut akitsuutit 1 mio. kr. missaaniittut amigaatigaavut, ilimananngilarlu taama ingerlaneq mumissasoq.

lersimavavut. Aallaqqaammut qanorpiaq imminnut atussanerluta nalusimagaluarparput, immikkoortortamilu pisortat suna suliassarineraat nalusimagaluarlutigu. Maannali ilisimasanik paarlaasseqatigiinneq anguniakkattalu anguniarnissaannut, assersuutigalugu pitsaassutsimut tunngatillugu anguniakkatsinnut, immitsinnut eqqaasittuarnissarput pikkoriffigilersimavarput. Mittarfiit mikisut misilittagaat allat toqqaannarnerusumik atorsinnaavaat suliamut tunngasunik oqallillutik, qullersaqarfimmillu oqaloqateqarnitsigut pisussaagaluit assersuutigalugu kukkunersiueqatigiinnermi nassaarisat toqqaannarnerusumik oqaluuserisalersimallutigit,” Storch Lund oqaluttuarpoq. Taassuma nuannaarutigaa mittarfiit immikkoortortanngortinneqarsimammata, taamaaliornikkut ersarinnerulerluni mittarfinni pisortat tassaasut namminneq mittarfimmut pisortaaffigisaminnut akisussaasut. Immikkoortortani pisortat mittarfiit qullersaqarfiullu akornanni inissisimanatik, pisariaqarfiatigut suleqatigiinnermut ataqatigiissaarinissaq pingaarluinnartoq suliassaraat. Suleriaatsit ukkatarineqarnerulernerisa siunissami unammilligassanut Narsarsuaq aaqqiiniallaqqinnerulersissavaa. – Tamatumani apeqqutaatinnagu Kujataani angallannikkut allamik nutaamik qitiusoqalissanersoq imaluunniit nunap immikkoortua alla suliassamik tamatuminnga aallussisussanngussanersoq.

Stoch Lund-illi tunniutiinnarani unammilligassanut akersuunnissani qinersimavaa. Isersitassatut amigaataasut siunissamullu nalornineq illuatungilerniarlugit nunaqarfimmi immikkoortorpassuit ataatsimoorlutik ingerlalernissaat taassuma qitiutillugit suliniarfigai. Ilutigisaanik immikkoortortanut agguataarisimanerit nutaat iluaqutiginiarsarai. ”Immikkoortortat nutaat iluaqutigi-

D e ce mbe a prr2013 i l 2013 |

p | u ipluaisoq l a soq 10

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfeqarfiits bygd Narsarsuaq Lufthavns landingsbane er på 1.800 meter. Det er stort nok til, at de fleste fly kan lande her. Det gør lufthavnen til knudepunkt for både inden- og udenrigstrafik i Sydgrønland, men den rolle bliver udfordret. Lufthavnens fremtid er usikker, og den situation præger bygden Narsarsuaq og beboerne. De har nemlig baseret deres eksistens ene og alene på lufthavnen. Her er alt Mittarfeqarfiit. Stort set alle indbyggere i Narsarsuaq arbejder for Mittarfeqarfiit, direkte eller indirekte. Alle biler og maskiner har ravne-logoet på siden. Mittarfeqarfiit rydder vejene, sørger for kraftværk og vandværk, driver havnen, hotellet og en stribe andre funktioner. For blot få år siden drev Mittarfeqarfiit også butik og børnepasning. Hele bygden er bygget op om Mittarfeqarfiits Narsarsuaq Lufthavn, og det potentiale, der ligger i Sydgrønland. Det gør Narsarsuaq til både et mulighedernes sted og et sted, der er meget følsomt over for udsving i trafikken. Den usikkerhed kombineres i disse år med, at der uvist, om man fra politisk hold vælger at neddrosle Narsarsuaqs rolle som knudepunkt for Sydgrønland. Der findes nemlig andre modeller for den sydgrønlandske logistik og lufthavnsdrift, som måske bedre kan leve op til fremtidens udfordringer. Det er et tidens store landspolitiske spørgsmål. Men for Narsarsuaq betyder den omfattende beslutningsproces, at der trædes vande. Det gælder eksempelvis erhvervsudviklingen: Flyselskaber som norske Norwegian og færøske Atlantic Airways har begge vist interesse for at beflyve Narsarsuaq, men når de ikke ved, om lufthavnen vil eksistere om ti 10

puilas oq 1 0 |

år, så kan de ikke forsvare at investere i nye ruter. De savner ligesom Narsarsuaqs indbyggere en afklaring. Det gælder også for rejseselskaber og turoperatører. Der er unikke turismemuligheder i og omkring Narsarsuaq, men hvorfor investere i dem, hvis man ikke er sikker på, om man kan få turisterne dertil på længere sigt? Mittarfeqarfiit har som virksomhed ingen holdning til, hvor lufthavnene skal ligge, og hvor mange der skal være af dem. Det er politiske beslutninger, som kun Selvstyret har mandat til at træffe. Det er både Mittarfeqarfiits ledelse og Mittarfeqar-

fiits medarbejdere i Narsarsuaq helt på det rene med. Usikkerheden har dog lokale konsekvenser. Storch Lund, der er lufthavnschef og Mittarfeqarfiits områdechef for små lufthavne siger: ”Usikkerheden påvirker os, og folk spørger hele tiden til, om der sker noget nyt. Vi oplever det, når vi skal rekruttere nye medarbejdere. Det kan være svært at få folk til at vælge et liv i Narsarsuaq, når bygden måske skal afvikles om få år. Dem, som allerede er her, begynder måske også at overveje, om de skal blive. For os, der nærmer os de 60, betyder

Lufthavnschef i Narsarsuaq Storch Lund / Narsarsuarmi mittarfiata nalagaavat Storch Lund.

D e c emb e r 2 0 1 3

Nutaarsiassat | Nyheder

det ikke så meget, men der er i hvert fald 100 mennesker her i Narsarsuaq, som er berørt af usikkerheden, både hvad angår jobsituation og bolig.” En af de ting, man har svært ved at forstå i Narsarsuaq, er at der snakkes så meget om at nedlægge lufthavnen, selvom den ret faktisk give overskud. Antallet af færgeflyvninger stiger hvert år. Desværre falder passagerantallet, men det skyldes alene ændrede beflyvningsmønstre. I sommeren 2013 var der efter sigende mange turister, som ikke kunne komme til Narsarsuaq, fordi alle fly var booket op. ”Og der blev ikke indsat flere fly, selvom der var turister som gerne ville til Narsarsuaq,” siger en beboer i Narsarsuaq. Netop turisterne kigger man langt efter, for det er turisterne og andre udefra, der er fremtiden for Narsarsuaq. De lokale i og omkring Narsarsuaq og også i resten af Sydgrønland flyver nemlig mindre end nogensinde før. ”Det gælder både de lokale og for det offentlige, at der ikke er budget til at rejse for mere. Vi kan mærke, at pengekasserne er tomme. Det betyder, at folk bliver hjemme, eller de begynder at sejle i stedet for at

flyve,” fortæller Storch Lund. Storchs tal taler deres tydeliger sprog. På få år har han mistet næsten en tredjedel af sine rejsende. I 2013 vil der maksimalt være 23.000 afgange. I 2007 var der 32.000 afgange. Helt aktuelt mangler han ca. 1 mio. kr. i passagerafgifter i forhold til sidste år, og der er ikke noget, der peger på, at tendensen bliver brudt.

”Vi er nu blevet rigtig gode til at udveksle viden og holde hinanden fast på vores målsætninger, eksempelvis indenfor kvalitet.” Storch Lund har dog valgt at tage udfordringen op. De manglende indtægter og usikkerheden om fremtiden modsvares af hans fokus på at få de mange afdelinger i bygden til at fungere sammen. Samtidigt drager han nytte af de muligheder, han har fået igennem de nye områdeinddelinger. ”Vi har fået gang i de nye områder. I første omgang vidste vi ikke helt, hvordan vi skulle bruge hinanden, hvor meget vi egentlig måtte bestemme, og hvad områdechefens opgave var. Men vi er nu blevet rigtig gode til at udveksle viden og

holde hinanden fast på vores målsætninger, eksempelvis indenfor kvalitet. Vi kan i området for små lufthavne bruge hinandens erfaringer på en meget direkte måde og diskutere faglige ting som eksempelvis findings på en mere umiddelbar måde, end hvis vi skulle have dialogen gennem hovedkontoret,” fortæller Storch Lund. Han glæder sig også over, at den nye opdeling af lufthavnene i områder har gjort det klart, at det er lufthavnscheferne, der har ansvaret for deres egne lufthavne. Områdecheferne er ikke mellemledere mellem lufthavnene og hovedkontoret, men de har den vigtige opgave at koordinere samarbejde, der hvor det er relevant. Den øgede fokus på forretningsgange skal sætte Narsarsuaq bedre i stand til at håndtere fremtidens udfordringer. – Uanset om det så bliver som et driftigt nyt knudepunkt for Sydgrønland eller om en anden egn skal have den opgave.

D e ce mbe | a prr2013 i l 2013

p 10 | u ipluaisoq l a soq

Nyheder | Nutaarsiassat

Narsarsuarmi Akunnittarfik atorunnaassava imaluunniit inerisarneqassava Narsarsuarmi Akunnittarfik ulapiffiuvoq, immaqalu Kalaallit Nunaanni akunnittarfinnit tamanit kusanarnerpaamik isikkiveqarluni. Atortorissaaruterpassuaqarpoq, maannakkulli ilusia ilusigitillugu akunnattarfik atorunnaarsikkiartuaarneqarunarpoq. Unnuisartut ikippallaarput aningaasarsiornerlu appariartorpoq, pissutsit taamatut sivisuumik ingerlasimapput, kialuunniillu takusinnaavaa arlaatigut pisoqartariaqartoq. Init amerlanersaat atorneqanngillat, taamaakkaluartorli Narsarsuarmi Akunnittarfik sullissisarnermisut sullissivoq. Torsuusarsua angivoq qaamallunilu saaffiginnittarfik, tammajuitsussaarniarfik, internet-ertarfik, imerniartarfik neriniartarfillu sulisoqartinneqarput. Takornarissat aqqusaartullu takkuttarput ataatsimiittoqartarlunilu. Ullormut pingasoriarlutik Narsarsuup innuttaasuisa amerlanersai akunnittarfiliartarput ullaakkorsioriartorlutik, ullup qeqqasioriartorlutik unnukkorsioriartorlutillu. Atuartut atuareeraangamik akunnittarfiup torsuusarsuani isersimaartarput timmisartortartullu timmisartunik ilaasoqanngitsunik nuussisut ingerlaqqitsinnatik akunnittarfimmi qasuersertarput. Akunnittarfik nunaqqatigiit naapittarfigaat, illoqarfimmilu ullorsiortoqaraangat qaassusiffiusarluni. Ilutigisaanik akunnittarfik angalasorpassuit Narsarsuarmi sapernusut imaluunniit Kujataani ornitaminnut allanut ingerlaqqinnissartik utaqqillugu unnuiffigisarpaat. Aammali Narsarsuarmi Akunnittarfiup allanngortoqarnissaa utaqqivaa: ”Narsarsuarmi akunnittarfiup atorunnaarsikkiartuaarnissaata tungaanut, taama pisoqassappat, akunnittarfimmik ingerlatsineq suliassaraara. Pissutsit tassa maannakkut taama isikkoqarput.

puilas oq 1 0 |

Naluarput siunissami qanoq pisoqarnissaa aammalu qaqugu sulinerput imminut akilersinnaajunnaassanersoq,” Charlotte Hellegård oqaluttuarpoq. Taanna 2013-imili maajimi akunnittarfimmi aqutsisuusimavoq, tassa qaammatit arfinillit sinnilaarlugit. Charlotte siornatigut kiffartuussinermut suliniutinullu aqutsisutut sulisimavoq, akunnittarfillu sivisujaamik aqutsisoqanngereersoq akunnittarfimmi aqutsisutut sulilersimalluni. Taanna isumaqarpoq akunnittarfik maannakkutut ingerlatilluni imminut akilersinnaanngitsoq, neriuutigaluguli allatut atorneqalersinnaa periarfissaasoq: ”Maanna akunnittarfimmi pissutsit qanoq innerat ilikkareerlugu Narsarsuuup aamma sunik periarfissaqarsinnaanera takusinnaalersimavara. Takorloorpara Narsarsuarmi Akunnittarfik siunissaqartoq, immaqa namminneq isumagisunut unnuisarfittut imaluunniit pigissaarnerusunut akunnittarfittut, soorlu pinngortitatta nipaassusiannik misigisisaqarlutik eqqissisimaarusuttunut,” Charlotte Hellegård oqarpoq. Isumassarsiat amigaataanngillat. 2013-imi aasakkut takornarissat eqimattakkaat assigiinngitsut Narsarsuarmi Akunnittarfimmiittarsimapput. Ilaat naasorsioriartorlutik, ilaat pisuttuaatigalutik assiliiartorlutik ilaallu ujaqqanik soqutigisaqarnertik pissutigalulgu

D e c emb e r 2 0 1 3

maannarsimallutik. Takornarissat eqimattakkaat ilaannaalluunniit aalajangersimanerusumik takkuttaleraluarpata tamanna Narsarsuarmi Akunnittarfimmi ulapaarnermik kinguneqassagaluarpoq. Narsarsuarmili Akunnittarfissaq nutaaq pillugu taassuma takorluugai piviusunngorsinnaanersut apeqqutaavoq, tassami takornariaqarnermut akunnittarfimmullu namminermut aningaasaliisoqassaneranit aalajangerneqartussaagamik. – Aamma taassuma nalunngilluinnarpaa Narsarsuarmi Mittarfiup siunissaa taama nalorninartigitillugu ingerlariaqqissinnaasoqanngitsoq. ”Mittarfeqarfiit Kangerlussuarmi akunnittarfiutaat siunissamut pilersaaruteqarpoq. Narsarsuarmili taammaattoqanngilaq, tamatumalu kingunerisaanik aningaassaliissutit uatsinnut atugassanngortinneqarsimasut atorlugit akunnittarfik ingerlattariaqarparput. Akunnittarfik ingerlassinnaalluarparput, ersarissiartuinnarporli suliniutissanut nutaanut aningaasaliisoqartariaqarnera,” Charlotte oqaluttuarpoq. 2013-ip ukiariaani Narsarsuarmi Akunnittarfik ataatsimiiffiuvoq, atortussat inillu tamarmik atorneqarlutik. Ataatsimiinneq iluatsilluarpoq, tamatumuunalu Charlottep takuaa akunnittarfik sulisullu aaqqissuussinernik angisuunik suliaqarsinnaalluartut.

Nyheder | Nutaarsiassat

Ulluinnarnili inuuneq akunnittarfiup nungullarneranit aningaasaliissutinillu amigaateqarneranit killilersorneqariartuaarpoq. Assersuutigalugu init amerlanersaat atorsinnaanngillat, tassami qatserisarnermut oqartussaasut piumasaraat tummeqqanik ikuallattuulernermi qimaaffiusinnaasunik ikkussisoqassasoq, taamaaliornissamulli akissaqartoqanngilaq. Tamatuma kingunerisaanik atugassatut tunniunneqartut iluanni naleqqussaalluni akunnittarfik Charlottep ingerlattariaqarpaa. – Aammami taamaaliorluni aallartilluareerpoq: Taannami suliniutinik arlallinnik, akunnittarfiup ulluinnarni ingerlanneqarneranik eqaallisaataasussanik, aallartitsereerpoq. Qanittumi Kommune Kujalleq suleqatigallugu akunnittarfiup kommunimilu suliffissarsiuussisarfiup suliffissamut qinnuteqartunik Skype-kkut oqaloqateqarsinnaaneq aaqqissuuppaa. Taamaaliornikkut suliffissanut qinnuteqartunik oqaloqateqarnerni aningaasarpassuit

ileqqaarneqarsinnaalerput. Aamma suliffissaqartitsiniarluni suliniutinut ilaatillugu Narsarsuarmi Akunnittarfimmut suliffissarsisut nuunnerisa akiliunneqartalernissaat pillugu kommune oqaloqatigineqarpoq. Suliniutit ilagaat suleqatit akornanni sulinermik nuannarinnilersitsisumik ”Qaammammi qaangiuttumi sulisutsialammik” sulisut suleqatiminnik toqqaasalernerat. Aamma imigassamik aalakoornartulimmik imertarneq pillugu sakkortuunik anguniagaqartoqalersimavoq peqqumaasivillu nutaaq pilersinneqarsimalluni. Aamma sulisut maannakkut 29-innanngorlugit ikilinissaat Charlottep isumagisimavaa. Ataatsimut isigalugu aningaasartuutit tamarmik misissoqqissaarneqartarput, maannakkorpiarlu Charlottep suliassaasa ilagaat, akunnittarfimmi sulisut niuernerpalaartumik eqqarsartaaseqalernissaannik ilinniartinnissaat, taamaaliornikkut kiffartuussinerit tamarmik akilersinneqartalernissaat eqqumaffigineruleqqullugu. Assersu-

utigalugu akunnittarfimmi ataatsimiittarfiit siornatigut innuttaasut atortarsimavaat. Ataatsimiinnerni akunnittarfiup akiligaanik sutortitsisoqartarsimavoq. ”Illoqarfik suliniarfigerusoqaarput, allatulli ajornartumik sullissinivut akilertittariaqarpavut. Matumani aasiit anguniarneqarluni akunnittarfimmik ingerlatsinerput niuernermik tunngaveqarluni ingerlassasoq,” Charlotte Hellegaard oqarpoq. Taanna neriuppoq, siunissamiluunniit qanoq pisoqassagaluarpat Narsarsuarmi Akunnittarfimmik ingerlatsinerup qanoq innera pingaartinnerullugu aqutsineq, akunnittarfiup ingerlanerata qajannaannerulerneranik kinguneqassasoq. – Tassa akimasunut timertik atorlugu sammisaqarumatuunut akunnittarfittut, nammineq isumagisunut unnuisarfittut imaluunniit unnuisarfiutigaluni ataatsimiittarfittut atorneqalissagaluaruniluunniit. ”Nerioqaanga Narsarsuarmi Akunnittarfiup ingerlariaqqinnissaani tullermi peqataasinnaassallunga,” taanna oqarpoq.

D e ce mbe | a prr2013 i l 2013

p 10 | u ipluaisoq l a soq

Nyheder | Nutaarsiassat

Hotel Narsarsuaq: mellem afvikling og udvikling Hotel Narsarsuaq er travlt og har nok den bedste udsigt af alle Grønlandske hoteller. Faciliteterne er mange, men hotellet er sandsynligvis under afvikling i sin nuværende form. Der er for få overnatninger og økonomien skranter, og det har stået på så længe, at det er tydeligt for enhver, at der skal ske noget. De fleste værelser er tomme, men ikke desto mindre er Hotel Narsarsuaq et aktivt hotel. Foyeren er stor og lys og der er folk i receptionen, en souvenirshop, internetcafé, bar, cafeteria og restaurant. Der er turister, transitrejsende og der bliver afholdt konferencer. Tre gange i døgnet strømmer en stor del af Narsarsuaqs beboere til hotellet for at spise morgenmad, frokost og aftensmad. Skolebørn hænger ud i forhallen og færgepiloter samler kræfter inden næste etape. Det er her byen mødes, og her byens sammenkomster afholdes. Samtidig har hotellet en vigtig funktion som overnatningssted for de mange rejsende, som strander i Narsarsuaq på deres vej videre fra eller til andre destinationer i Sydgrønland. Men Hotel Narsarsuaq står også overfor en skillevej: ”Min opgave er at drive hotel Narsarsuaq frem til det eventuelt skal afvikles. Det er sådan det ser ud nu. Vi ved ikke hvornår, men vi er i en situation, der er uholdbar på sigt,” fortæller Charlotte Hellegård. Hun har været hotel service manager siden slutningen af maj 2013, godt seks måneder. Charlotte har en fortid som facility manager og projektleder, og hun overtog hotellet efter en længere periode, hvor det havde stået helt uden daglig manager. Hun mener ikke at hotellet er rentabelt i sin nuværende form, men hun håber på, at det kan lade sig gøre i en anden form: 14

puilas oq 1 0 |

”Nu, da jeg har lært hotellet at kende har jeg fået øje på de muligheder, der også er i Narsarsuaq. Jeg kan godt forestille mig, at der er en fremtid for Hotel Narsarsuaq om det så bliver som vandrehjem eller et mere luksuriøst hotel for et mere velhavende segment, der vil nyde naturen og den meditative ro omkring os,” siger Charlotte Hellegård.

”Min opgave er at drive hotel Narsarsuaq frem til det eventuelt skal afvikles. Vi ved ikke hvornår, men vi er i en situation, der er uholdbar på sigt.”

Charlotte Hellegård, Hotel Service manager Narsarsuaq

D e c emb e r 2 0 1 3

Ideerne mangler ikke. Henover sommeren 2013 har der været en række forskellige grupper af turister på besøg på Hotel Narsarsuaq. Nogle er kommet for at se på orkidéer, nogle for vandreturene og fotografi og andre igen er kommet på grund af deres interesse for geologi. Et turistmæssigt gennembrud inden for bare en af disse grupper vil betyde travlhed for Hotel Narsarsuaq. Hendes visioner om et nyt Hotel Narsarsuaq afhænger dog helt af investeringer i turisme og i selve hotellet. –Og hun er helt på det rene med, at de ikke kommer så længe fremtiden for Narsarsuaq Lufthavn er så usikker. ”Mittarfeqarfiits hotel i Kangerlussuaq har en plan for udvikling. Det har vi ikke i Narsarsuaq, og

Nyheder | Nutaarsiassat

det betyder, at vi i den nærmeste fremtid må koncentrere os om at drive hotellet med de midler, vi har til rådighed. Vi kan sagtens drifte hotellet, men det bliver mere og mere tydeligt, at der skal reinvesteres,” fortæller Charlotte. I sensommeren 2013 afholdt Hotel Narsarsuaq en stor konference hvor samtlige faciliteter og alle 92 værelser blev brugt. Konferencen blev en stor succes og det viste Charlotte, at hotellet og medarbejderne kan håndtere store arrangementer. Men hverdagen bliver gradvist mere og mere begrænset af at hotellet bliver nedslidt og investeringerne mangler. Eksempelvis er en stor del af værelserne i princippet ikke brugbare, fordi brandmyndighederne kræver, at der opsættes en brandtrappe, og det er der ganske enkelt ikke penge til. Det betyder, at Charlottes må fokusere på at justere driften inden for de rammer hun får udstukket. – Og det er hun godt i gang med: Hun har allerede gennemført flere tiltag, som

skal optimere hotellets daglige drift. Hun har netop i samarbejde med Kommunen Kujalleq arrangeret at jobsamtaler kan foregå via Skype mellem hotellet og kommunens arbejdsmarkedsforvaltning i Qaqortoq. Dermed kan der spares mange penge på jobsamtaler. Der tales også med kommunen om, at den som et led i beskæftigelsesindsatsen skal betale for nye medarbejdere flytning, hvis de får arbejde på Hotel Narsarsuaq. Et andet eksempel at der nu hver måned vælges en ”Månedens medarbejder” af kollegerne, og det har været med til at øge arbejdsglæden blandt medarbejderne. Der er også indført en streng alkoholpolitik for medarbejderne og der er etableret et nyt lager. Charlotte har desuden reduceret antallet af medarbejdere til de nuværende 29. I det hele taget bliver der kigget på alle udgifter, og en af Charlottes

store opgaver netop nu er at sikre at hotellets personale i højere grad tænker kommercielt og får betaling for de services hotellet leverer. Hotellet har eksempelvis mødelokaler, som byens borgere tidligere har brugt til fællesmøder. Det er foregået med forplejning, som hotellet har betalt for. ”Vi vil gerne gøre meget for byen, men vi er nødt til at tage betaling for vores services. Det handler igen om at vi skal have en kommercielt indstilling til hoteldriften,” siger Charlotte Hellegaard. Hun håber på, at en mere fokuseret drift kan gøre Hotel Narsarsuaq mere robust til hvad end fremtiden måtte bringe. - Om det så er som feriehotel for aktive velhavere, vandrehjem eller et eksotisk konferencehotel. ”Jeg håber meget på, at jeg kan være med til at skrive næste kapitel i historien om Hotel Narsarsuaq,” siger hun.

Fakta om Hotel Narsarsuaq: • 92 værelser, 220 senge, suiter og familieværelser • Sommeråben restaurant, helårscafeteria • Bar, billard, kiosk og souvenirshop • Konferencefaciliteter til op til 45 deltagere. • Åbnet 1985

D e ce mbe | a prr2013 i l 2013

p 10 | u ipluaisoq l a soq

Nalinga|

Sakiu puisinniaraangami.. Mittarfeqarfiit siunissaat pillugu pilersaarusiorluni suliarujussuaq aallartinneqarpoq. Suliaq misissueqqissaarnerpassuarnik imaqarpoq aammalu ataatsimiinnerpassuit sivisuut ingerlanneqartarlutik. Piviusorsiortumilli tamakku isigissagaanni suliassaq pisariikkaluaqaaq: Matunani pineqarpoq Mittarfeqarfiit A-miit B-mut nikisinnissaat. A tassaavoq ullumi inissisimaffik B-lu tassaalluni Mittarfeqarfiit aaqqissugaanerat pitsaanerpaamik ingerlanissaq anguniarlugu misissueqqissaarnerit tunngavigalugit ingerlasoq. A-miit B-mut aqqut iliuusissanut pilersaarummik taavarput. Taama ajornanngitsigaaq. Piniartoq Sakiu apereriartigu, qanoq puisimik pisaqartarnersoq. Tassami aamma Sakiu iliuusissaminut pilersaarusiortarpoq. Suna anguniassanerlugu eqqarsaatigalugu aallartittarpoq, eqqarsaatigisartagaa tassaalluni: puisimik pisaqarnissaq. Atortussat nammineq pigisani misissoqqissaartarpai: Piniarfissat pillugit ilisimasani, aallaasini, aallaatip imassai, orsussaq, umiatsiaq, umiatsiaq qanoq pitsaatigaa. Aammali avatimini pissutsit misissoqqissaartarpai: Piniartut allat piniarfigisartagaat, taakku qanoq iliortarpat, piniarfissatut piffissarititat, silassaq, ulittarnera tinittarneralu il.il. misissortarpai. Nammineq pigisaminik avatiminilu pissutsinik misissueqqissaareerluni Sakiu aalajangerpoq qanoq ililluni angorusutani angussanerlugu. Sukkuussanerluni, sumukassanerluni, aallat sorleq nassassanerlugu imassat suut atussanerlugit il.il. aalajangiuppai. Sakiu iliuusissaminik pilersaarusiorpoq. Taamarluinnaq iliorlutik Mittarfeqarfiit suliffeqarfimmi namminermi pissutsinik misissueqqissaassapput aammalu suliffeqarfiup

puilas oq |

avataani pissutsinik misissueqqissaassallutik: Suliffeqarfiup iluani pissutsinik misissueqqissaarneq:

Pisortatut ingerlatseriaatsimik misissueqqissaarneq Ingerlaatsimik misissueqqissaarneq Sulisunik piginnaasanillu misissueqqissaarneq Suliffiup aaqqissuussaaneranik misissueqqissaarneq Pikkoriffiginerpaasanik misissueqqissaarneq Naammassisaqarsinnaaneq

Suliffiup avataani pissutsinik misissueqqissaarneq:

Niuerfissanik misissueqqissaarneq Unammillernermik misissueqqissaarneq Sullitat pillugit misissueqqissaarneq Tunisassianik misissueqqissaarneq Tunisassianut tunngassuteqartunik misissueqqissaarneq Inuiaqatigiinni pissutsinik misissueqqissaarneq Suleqatigisartakkanik misissueqqissaarneq

Misissueqqissaarnerit naammassippata, sumiinnerput, aallaavipput inissisimaffipput ”A” ilisimalissavarput. Sakiuli piniartuuvoq misilittagalik. Nalunngilaa anguniakkani ornitsillugu uissuuminartunik pisoqariataarsinnaasoq. Silarlulersinnaavoq, imaluunniit pisarnerminiit iluatsinnerusinnaalluni. Pisinnaasut assigiinngitsut sillimaffiginerisigut tamakku tamaasa piareersimaffigai. Mittarfeqarfiit isigigutsigit ima pisoqarsinnaavoq ingerlaarfimmi aalajangersimasumi Air Iceland-ip timmisartortarnini tassanngaannartumik marloriaatinngortippaat imaluunniit aatsitassarsiorfiit sulisutsinnik unammilleqatigilerpavut. Pisussatut ilimagisinnaasat iliuusissanut pilersaarutitta qanoq

D e c emb e r 2 0 1 3

pitsaatigineranik misiliinissatsinnut atussavavut. Pisussatut ilimagisaq aalajangersimasoq piviusunngoriataarsinnaasorlu iliuusissanut pilersaarutitsinni eqqarsaatigisimanngikkutsigu, unammilligassaqalissaagut, taannalu taavarput ”key issue”, immikkut maluginiagassaq. Sakiup immikkut maluginiagassaa tassaavoq pisaqaruni pisaa ima angitigissasoq, umiatsiamini inissaqartinnagu. Aamma anorersuarnissaa silassami aarlerisaarutigineqarsinnaavoq. Pisumi siullermi umiatsiaq anginerusariaqarpoq, imaluunniit piniakkamik minnermik pisaqarniartariaqarpoq imaluunniit piniartunik allanik ikiortissarsiortariaqarluni. Pisut aappaanni immaqa piniarluni muluneq ullormik ataatsimik ilasariaqassaaq imaluunniit Sakiup ilimagisariaqarpaa arlaanik pisoqarsinnaanera. Arlaalluunniilli pisussaagaluarpat iliuusissanut pilersaarut allanngortittariaqassavaat, tassami aallaqqaammut pilersaarutaagaluartumut pissutsit piviusut naapertuukkunnaarmata. Mittarfeqarfiit iliuusissanut pilersaarummik nutaamik suliaqarneranni immikkut maluginiagassat - key Issues - tamakku pingaartorujussuupput. Siunissami pisussat sillimaffiginiassavavut aallavippullugu pillugu ilisimasatsinnut ataqatigiissinniassallutigit. Qanoq pisoqarnissaa ilisimalerutsigu, taava iliuusissanut pilersaarusiornissamut Mittarfeqarfiit tunngavissaqalissapput. Suliffeqarfik 450-inik sulisulik pineqartillugu suliassaq imaaliallaannaq naammasineqarsinnaanngitsutut isikkoqarsinnaavoq, periuserli Sakiup piniarialinnginnermini periusiatulli ippoq.

Nalinga|

Når Sakæus skal fange en sæl.. Der er iværksat et stort arbejde, der skal lede frem til en plan for Mittarfeqarfiits fremtid. Arbejdet er fyldt med analyser samt lange og mange møder. Men i virkeligheden er det ret simpelt: Det handler om rykke Mittarfeqarfiit fra A til B. A er den nuværende situation og B er den struktur, som analyserne viser os vil være den optimale for Mittarfeqarfiit. Vejen fra A til B kalder vi for strategien. Det er der ingen hokuspokus i. Lad os spørge fangeren Sakæus om, hvordan han fanger en sæl. Sakæus laver nemlig også en strategi. Han starter med målet, og det er: at få ram på en sæl. Så laver han en intern analyse: Det er hans kendskab til jagtpladserne riffel, patroner, benzin, en jolle, hvor god er jollen. Han laver også en ekstern analyse: det handler om jagtpladserne, de andre fangere, hvad gør de, er det lovligt jagttid nu, han checker vejrudsigterne, tidevand mm. På baggrund af disse interne og eksterne analyser beslutter Sakæus, hvordan han vil nå målet. Han vælger sejlrute, jagtplads, riffelstørrelse og ammunition etc. Sakæus lægger en strategi. På samme måde skal Mittarfeqarfiit lave analyser af interne og eksterne forhold:

Interne analyser: Lederstilsanalyse Kulturanalyse Analyse af medarbejdere og kompetencer Organisationsanalyse Kernekompetence analyse Historisk performance Eksterne analyser: Markedsanalyse Konkurrentanalyse Kundeanalyse Industrianalyse Relationer i industrien analyse Samfundsanalyse Interessentanalyse Når analyserne er færdige, så kender vi vores ståsted, vores udgangspunkt eller vores ”A”. Men Sakæus er en erfaren fanger. Han ved godt, at der kan ske overraskende hændelser undervejs mod målet. Det kan være dårligt vejr, eller måske er han mere heldig end normalt. Det tager han højde for, ved at være parat til forskellige scenarier. For Mittarfeqarfiit kan et scenarie være at et Air Icelandair pludselig fordobler antallet af flyvninger på en bestemt rute, eller at vi skal til at konkurrere om medarbejderne med et mineselskab.

Scenarierne skal bruges til teste om strategien er god nok. Hvis en strategi ikke kan rumme et bestemt og sandsynligt scenarie, så har vi en udfordring, og det kalder vi et ”key issue”. For Sakæus kan et key issue være, at han ikke har plads i båden til at bringe byttet hjem. Det kan også være at vejrudsigten melder storm. I det ene tilfælde skal båden være større, byttedyret mindre eller måske skal man alliere sig med andre fangere. I det andet tilfælde skal strategien måske udvides med en ekstra dag eller Sakæus skal måske løbe en større risiko. I begge tilfælde må strategien laves om, fordi virkeligheden ikke harmonerer med den plan man startede ud med. Key Issues er på den måde meget vigtige, når vi skal lægge en ny strategi for Mittarfeqarfiit. Vi skal kigge ud i fremtiden og sammenholde det med vores viden om vores udgangspunkt. Når vi har overblikket, så kan Mittarfeqarfiit på et gennemarbejdet grundlag lægge en strategi. Det kan se kompliceret ud, når det drejer sig om en virksomhed med 450 ansatte, men princippet er det samme, som når Sakæus skal på jagt.

D ercem be r| 2013 p u ilas D e ce mbe 2013 p u i l|a soq 10 oq 10 17

Nyheder | Nutaarsiassat

Ajunaarnersuaqartillugu suleqatigiinneq Ajunaarnersuaqassagaluarpat suleqatigiit Mittarfeqarfinneersut Air Greenland-imeersullu suleqatiminnik ikiuinissaminnut periareersimapput. Taakku suleqatinik ikiuinermik taallugu – RITS-imut - pikkorissarnermut ilaasimapput, taamaalillutik inummik sakkortuumik misigisaqarsimasumik oqaloqateqaqqaarnissaq pingaaruteqaqisoq piginnaaneqarfigilersimavaat. Suleqatinik ikiuinissamut ilinniarsimapput, tassalu tarnip pissusaanik ilisimasalik najuutinngippat tassanngaannartumik pisoqartillugu oqaloqatiginnissinnaallutik. Ataavartumik ilinniaqqittarput, qaqugukkulluunniit suliartik iperaannarlugu ikiuisinnaallutik. Taakku Kalaallit Nunaanni Mittarfeqarfinniipput, Air Greenland-imiillutik aammalu Pinerluuteqarsimasunik Isumaginnittoqarfimmiillutik, sulif-

puilas oq 1 0 |

feqarfiillu taakku akimorlugit suleqatigiillutik. RITS tassaavoq ”Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress”. Periuseq taanna misilerarneqarsimavoq inunnillu ataasiakkaanik oqaloqateqarnerni atorneqartarluni, aamma eqimattakkaanik oqaloqateqarnerni atorneqartarpoq. RITS katsorsaanerunngilaq, uippakajaarnerulli aammalu tassangaannartumik pisoqarnerani misigisap oqaluuserinissaanut atorneqartarluni. Suleqatinut ikiuisussat Danmark-imi annaassiniartussatut piareersimasunut, kommunini annaassiniartussatut piareersimasunut, illersornissami sakkutuunut, inuussutissarsiortunut, suliniaqatigiiffinnut naalakkersuisutiguunngitsunut (NGO-nut) allarpassuarnullu Beredskabstyrelsep ilinniartitsineq ingerlattarpaa.

aammali ajutoortoqartillugu sulisutut ikiuineq allaalluni. Air Greenland-imi nakkutiginnittoq, Thomasa Branner Jespersen, Kalaallit Nunaanni suleqatinik ikiuisarnermik aaqqissuusseqataasimavoq. Taanna ima oqarpoq: ”Ilaatigut suliassaq inuit ilaasa sakkortugisarpaat, naallu ilinniarsimagaluarlutik tunuartariaqartarlutik. Suleqatigiinnut unammilligassaq alla aamma taassuma tikkuarpaa. Inuup qaqugukkut RITS malillugu oqaloqatigineqarnissaa pillugu ersarissunik malitassaqanngilaq, suleqatigiillu kalaallit suliffeqarfiuterpassuisa ilisimanngilaat. Tassa imaappoq, oqaloqatigineqarnissamik pisariaqartitsisoqaleraangat aqqut suna atorlugu inuit RITS malillugu oqaloqatiginnissinnaasut qanoq pissarsiarinissaat naluneqartarluni.

Aqqissuussinerli tamanna unammilligassartaqarpoq. Tassami suleqatinik ikiunissamut pikkorissarneq allaavoq,

”Ulluinnarni suleqativut ”RITS” tunngavigalugu sulisutut isigisanngilavut. Sukkasuumillu sulisussanngoraangata ajornar-

D e c emb e r 2 0 1 3

Nyheder | Nutaarsiassat

Tunngaviusumik ilinniarnerup imai: • Sakkorttumik misigisaqarneq tarnikkut sakkortuumik misigisitsisoq aallaavigalugu tunngaviusumik ilinniarneq • RITS® inunnik ataasiakkaanik eqimattakkaanilluunniit uippakajaarnermik ajornartoornermillu misigisaqarsimasunik oqaloqateqarnissamut periuseq • Periutsip atornissaanut sungiusarneq • Ikiuinissamut ilinniagalinnut innersuussineq • Suleqatinik ikiuisartutut sulineq • Suleqatinik ikiuisartutut sulinerup suliffimmut eqqunneqarnissaa

torsiut takkuttarpoq. Ilinniarluarsimasunik sulisoqarnerput imaluunniit taakku attaviginiaraanni qanoq iliortoqartarnersoq amerlasuut naluaat. Assersuutigalugu namminneq suliaqarnissartik aalajangissaneraat imaluunniit pisortartik apereqqaarlugu taamaaliorsinnaanersut iluamik erseqqissarneqarsimanngilaq. Kina qanoq iliussava? Suliamut nukisat – piffissaq suliffissaq, angalaneq -qanoq annertutigisut sulisitsisup atorsinnaavai. Aamma suliffeqarfinni taakkunani pingasuusuni aalajangersimasumik attavigisassartaqanngilaq, naak taassuma malinnaavigisussaagaluaraa sakkortuumik misigisaqartoqarnersoq oqaloqateqarnissamillu pisariaqartitsisoqarnersoq,” Thomas Branner Jespersen oqarpoq. om nogen oplever noget voldsomt og får brug for en samtale,” siger Thomas Branner Jespersen.

Suleqatinik ikiuineq – RITS - pillugu Suleqatinik ikiuneq – RITS - tassaavoq periuseq Norgemi misilerarneqarsimasoq, matumani pineqarluni suleqatinik sakkortuumik, kingusinnerusukkut ajoqutigilersinnaasaminnik, misigisaqarsimasunik ikiueqqaarneq. Periuseq suliassaqarfinni sakkortuumik suliaqarfiusuni – qatserisartuni, sakkutuuni, politiini, AFIS-ilerisuni, timmisartornernik aqutsisuni, timmisartortartunilu il.il. - atussallugu piukkunnarnersaavoq. Oqaloqatiginneriaaseq eqqortumik atoraanni ajornanngippallu sakkortuumik misigisaqareernerup kingorna ulluni siullerni ingerlanneqarpat, eqqugaasut 80-90 %-ii sakkortuumik misigisaqarnerup kingunerisaanik kingunerlutsitsinissaraluat appartinneqarsinnaavoq. RITS tarnip pissusaanik ilinniagalimmit aammalu tarnikkut nappaatinut nakorsamit norskiusumit dr.med. Are Holen-init ineriartortinneqarsimavoq. Danmarkimi Kalaallillu Nunaanni RITS atorlugu sulinissamut pikkorisaasussatut Beredskabsstyrelsen akuersissummik peqarpoq, periarfissaqaraangallu tarnip pissusaanik ilinniagallip Henrik Lyng-ip Kalaallit Nunaanni pikkorissaanissaq salliutittarpaa, matumani assigiimmik anguniarlugit suliamik ingerlatsinissaq, aammali pikkorissarnikkut najukkami piginnaaneqalernissaq suleqatigiilernissarlu anguniarlugit. RITS tunngavigalugu sulinissamut ilinniarneq arfineq-pingasunik immikkoortortaqarpoq katillugillu ullunik 30-nik sivisussuseqarluni. Ullunit taakkunannga tunngaviusumik ilinniarnerup immikkoortui siulliit sisamat ulluni qulini pikkorissarnermik sivisussuseqartarput. Immikkoortut 5-8 SOSCON-imit neqeroorutigineqartarput Norgemi Sverigemilu ingerlanneqartarlutik – ataaserli aamma Danmarkimi ingerlanneqarsimavoq. Kalaallit Nunaanni taamaallaat immikkoortut 1-4 ingerlanneqarsimapput, amerlanerit immikkoortut 1-2 ilinniaqqinnertalimmik pikkorissarfigisimavaat, ulluinnarnilu pisariaqartitatsinnut sulinissamut piginnaanernik pissarsiffiusarput. Ilinniarnermi nammineq qinikkanik soraarummeertoqarsinnaavoq. Taakku immikkoortoq 4, 6 aamma 8 ingerlatereeraanni pisinnaapput tamarmillu immikkut ECTS-pointinik 20-nik pissarsissutaasinnaallutik. Ilinniarneq tamaat soraarummeertarluni naammassigaanni, Psykotraumatolog RITS-itut taaguuteqalernissaq anguneqarsinnaavoq.

Mittarfeqarfinni suleqatinik ikiuinissamut ilinniarsimasut suli suliamik aallussisut arfinillit tassaapput: • • • • •

Bo Olsen Ida Benjaminsen Helene Grønvold Brian Hjortborg Astrid Nielsen

.. pisariaqartitsinerlu malillugu attavigineqarsinnaallutik.

D e ce mbe | a prr2013 i l 2013

p 10 | u ipluaisoq l a soq

Nyheder | Nutaarsiassat

Katastrofen Hvis katastrofen sker, så står et netværk af kolleger i Mittarfeqarfiit og Air Greenland parat til at hjælpe deres kolleger. De har gennemgået uddannelsen Kollegastøtte – RITS og det sætter dem i stand til at tage den første vigtige samtale efter en person har været ude for en traumatisk oplevelse. De er uddannet i kollegastøtte, og de træder til når krisepsykologen ikke er til stede. De er løbende på efteruddannelse er parate til at smide hvad de har i hænderne for at yde hjælp når som helst. I Grønland findes de hos Mittarfeqarfiit, Air Greenland og Kriminalforsorgen, og de arbejder gerne på tværs af hinandens virksomheder. RITS står for ”Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress”. Metoden er gennemprøvet og anvendes til såvel individuelle 20

puilas oq 1 0 |

samtaler som gruppesamtaler. RITS er ikke terapi, men psykologisk stress- og krisebearbejdning. Det er Beredskabsstyrelsen som uddanner kollegastøttemedarbejdere til det statslige redningsberedskab i Danmark, de kommunale redningsberedskaber, forsvaret, erhvervslivet, NGO’er og mange andre.

når en person skal tilbydes en RITS-samtale, og i store dele af de grønlandske virksomheder er netværket helt ukendt. Det betyder, at når behovet for en samtale opstår, så mangler der en kommunikationsvej til de personer, der er i stand til gennem RITS-samtalen. I hverdagen ser vi jo ikke vores kollega som ”RITS-person.

Men ordningen er også udfordret. Én ting er at tage kurset i kollegastøtte, noget andet er at levere professionel hjælp i en krisesituation. Supervisor hos Air Greenland, Thomas Branner Jespersen, har været med til at etablere ordningen med kollegastøttet i Grønland. Han siger:

Problemet opstår når de hurtigt skal træde til. Mange ved ikke, at vi har et korps af veluddannede eller hvordan proceduren er når disse skal kontaktes. Det er eksempelvis ikke afklaret om de kan handle på eget initiativ eller om der skal en leder ind over og sige god for en samtale. Hvem spørger man? Og hvor mange ressourcer vil arbejdsgiver bruge på opgaven – arbejdstid, transport. Der er heller ikke en fast kontaktperson, i de tre virksomheder, der følger med i om nogen oplever noget voldsomt og får brug for en samtale,” siger Thomas Branner Jespersen.

”Der har været episoder, hvor folk har følt opgaven for krævende og har været nødt til at melde fra på trods af, at de har uddannelsen. Han peger også en anden udfordring for netværket. Der er ikke nogen klare rammer for hvor-

D e c emb e r 2 0 1 3

Nyheder | Nutaarsiassat

netværket Om Kollegastøtte – RITS Kollegastøtte – RITS er et gennemprøvet norsk koncept, der retter sig mod tidlig indsats blandt kolleger, som har været udsat for en voldsom hændelse, der indebærer en risiko for at de får mén af oplevelsen Metoden er særligt oplagt i brancher, hvor det er ens opgave at håndtere voldsomme ting – brandmænd, soldater, politifolk, AFIS-operatører og flyveledere, piloter etc. Udføres samtaleteknikken korrekt og helst inden for de første dage efter den traumatiske hændelse, kan den reducere risikoen for at der opstår post traumatisk stress med 80-90 pct. RITS er udviklet af den norske psykolog og psykiater dr.med. Are Holen. Beredskabsstyrelsen har opnået licens til at udbyde RITS-grunduddannelsen i Danmark og Grønland, og psykolog Henrik Lyng har prioriteret at afholde kurserne i Grønland når muligt, både af hensyn til praktiske forhold, men især for at skabe lokal forankring og netværk gennem kurserne. Den samlede RITS-uddannelse er på 8 trin og strækker sig over 30 kursusdage. Heraf udgør grunduddannelsen de første 4 trin og varer 10 kursusdage. Trin 5-8 udbydes udelukkende af SOSCON og gennemføres i Norge eller Sverige – og i enkelte tilfælde også i Danmark. I Grønlandsk regi er indtil videre kun udført trin 1-4, og de fleste har trin 1-2, med efteruddannelse, hvilket kvalificerer til den daglige anvendelse, vi har brug for. Til uddannelsen er knyttet en række valgfri eksamener. Disse er placeret efter henholdsvis trin 4, 6 og 8 og udløser hver 20 ECTS-point. Gennemfører man hele uddannelsen med eksamener, opnår man desuden titlen Psykotraumatolog RITS.

Indholdet i grunduddannelsen: • Grundlæggende psykotraumatologisk teori • RITS® som metode til psykologisk stress- og krise bearbejd ning for enkeltpersoner og grupper • Træning i anvendelse af metoden • Henvisning til professionel hjælp • Det praktiske arbejde som kollegastøttemedarbejder • Implementering af kollegastøtte på arbejdspladsen

Hos Mittarfeqarfiit har vi seks, aktive RITS´ere: • Bo Olsen • Ida Benjaminsen • Helene Grønvold • Brian Hjortborg • Astrid Nielsen .. de og kan kontaktes efter behov.

D e ce mbe | a prr2013 i l 2013

p 10 | u ipluaisoq l a soq

Nyheder | Nutaarsiassat

Thomsenip Teknikkikkullu Sullissiviup suliaat Teknikkikkut Sullissiviup Mittarfeqarfiit tamakkerlugit sullittarpai. Piffissami kingullermi immikkoortortaqarfiup pisinnaasai nukiilu suliassanut siusinnerusukkut suliaasartunit annertunerusunut atorneqarsimapput. Tamanna Mittarfeqarfiit siunnersortinik avataaneersunik akisuunillu attartuinissaraluannik sipaaruteqarfigaat, aamma ilisimasanik naleqarluartunik katersiffiuvoq. 2013-ip ingerlanerani Teknikkikkut Sullissiviup Nerlerit Inaata Mittarfia nukissiuutinik atuineranik annertujaamik pitsanngorsaaffigaa. Kiassaateqarfiup nutaanngorsarneqarnissaa pilersaarusiorneqarsimavoq, atortullu sarfaliuut innaallagiartortoq nutaaq ilanngullugu ikkussuunneqarsimallutik. Tassa maanna siunissami sarfaliuut ataasiinnaq atorlugu kiassaasoqarsinnaal-

puilas oq |

erpoq. Taamaalilluni patajaannerusumik nukissiortoqarsinnaalerpoq, nukissiornermilu aningaasartuutit ikinnerulersinneqarlutik. Siusinnerusukkut sarfaliuutit marluk atorneqartarsimapput, kisiannili marloriaammik ajutoortoqaratarsinnaasimavoq. Aammattaaq siusinnerusukkut aaqqiissutaasimasuni pingasunik sarfaliuuteqartoqarsimagaluar-

D e c emb e r 2 0 1 3

poq, ataaserli ajoquteqarsimagami atorsinnaasimanani. â&#x20AC;?Sarfaliuutit tamakkersortillugit atortarsimavaat. Sarfaliuummik aserortoortoqarsimassagaluarpat mittarfiup ingerlanneqarnerata ilaanik matusinermik kinguneqarsimassagaluarpoq,â&#x20AC;? Finn Thomsen oqarpoq. Finnip Teknikkikkut Sullissivik sinnerlugu suliniut ingerla-

Nyheder | Nutaarsiassat

tsisuuffigisimavaa. Immikkoortortaqarfik pingasunik sulisoqarpoq,Finnillu saniatigut ingeniør Bent Heuser aamma suliniutinik ingerlatsisoq Henning Nørregaard Sørensen sulisuupput. Immikkoortortaqarfik pilersinneqarpoq 2012-imi. Aaqqissuussaaffiunngitsumik ingerlavoq Jens Lauridsenillu suliassaqarfiata ataaniilluni. ”Qangaanerusoq Mittarfeqarfiit Nerlerit Inaanni suliarisimasatsitut ittumut ingeniørit suliffeqarfiat sulitissimassagaluarpaat. Maanna nammineerniartalerpugut, tassalu paasiartuaassallugu suliassat sorliit siunissami uagut nammineq suliarisinnaassanerlugit, ” Finn Thomsen, Narsarsu-

armi allaffeqarluni teknikkikkut ingerlatsisuusoq oqarpoq. Narsarsuarmi Mittarfeqarfiit ataanni akisussaaffigineqartut amerlanersai akisussaaffigai, kisianni taakku mittarfeqarfiup ingerlanneqarneranut toqqarlutik atanngillat. Nerlerit Inaanni suliaq pitsaasoq naammassineqartoq Mittarfeqarfiit nammineq immikkut ilisimasaqartuisa mittarfiit suliassaataanik immikkut ittunik ikiuussinnaaneranut takussutissaavoq. ”Siullermik sapaatip akunnera ataaseq tappavaniippunga innaallagiamut kiassarnermullu atortussanik diagramminik titartaallunga. Kingorna ajornartorsiutaasut misissorpakka, atortut ajutoorutigisinnaasai ilanngullugit, naggataagullu aaqqiissutaasinnaasut pitsaanerusut pilersaarusiorlugit ,” Finn Thomsen oqarpoq. Nerlerit Inaanni sulisut, kiassaateqarfimminnik ilisimaarinnilluartut suliap aallartinnginnerani eqqarsaatigisimavaat qanoq ilillutik innaallagiamut kiassarnermullu atortumik pitsaanerusumik aaqqiisoqarsinnaanersoq, aningaasartuutit minnerulersinneqarsinnaanerat ilanngullugu. Aaqqiissutissatut isumassarsiaat pitsaasut suliniummi ilanngunneqarsimapput.

armik akeqarsimassagaluartoq. Nerlerit Inaanni atortussanik ikkussuineq Mittarfeqarfiit namminneq Nerlerit Inaanni Narsarsuarmilu teknikeriinit ingerlanneqarpoq, kalaallit saffiornermik kiassaatilerinermillu suliffeqarfiat aamma maskiinanik pisiffigisat nammineq teknikerii ikiortigalugit. Taamatut suleqatigiinneq ajornartorsiufiusinnaagaluarluni suliniummi ingerlalluarpoq,” Finn Thomsen oqaluttuarpoq. ”Mittarfiup sulisuisa uangalu akornatsinni suleqatigiinneq qanilaarsimavoq, immitsinnullu taamak suliamik annertutigisumik suliaqartilluta paaseqatigiilluartarnissarput pisariaqarpoq. Iluaqutaavoq suliffeqarfimmi ataasiusumi suleqatigiittuugatta,” Finn Thomsen naggasiivoq. Teknikkikkut Sullissivik jetfuelfilterinik iluatsillugu aammattaaq ikkussuisimavoq. Taamatut suliaq sumiiffinni pingasuusuni assigiinngikkaluartuni ingerlanneqarnera assigiilluinnaqqissaarsimavoq.

Atortut pigineqareersut nutaamik aaqqiivigineqarneratigut, kiammik atunngitsuukkamik atuilluarnerunermi aamma sarfaliuutinik nutaanik ikkussuinermi aningaasartuutit annertujaamik annikillisaaffigineqassasut paasinarsisimavoq. Sarfaliuutit atortui kisimik to mio. kr.-nit missaannik naleqarput, Finnilu naliliivoq avataanit suliffeqarfiit suliaq suliarisimagaluarpassuk akisunerujussu-

D e ce mbe r 2013

p u i l a soq 10

Nyheder | Nutaarsiassat

En sag for Thomsen og Teknisk Support Teknisk Support løser opgaver for hele Mittarfeqarfiit. De seneste tid er afdelingens evner og resourcer blevet brugt på større opgaver end afdelingen hidtil har været vandt til. Det sparer Mittarfeqarfiit for dyre eksterne konsulenter og er med til at opbygge værdifuld viden. I løbet af 2013 har Teknisk Support løst en større opgave for Nerlerit Inaat Lufthavn med at optimere energiforsyningen. Nye varmeinstallationer er projekteret og installeret, og der er opsat en ny elgenerator. Med den behøver man fremover kun at have én generator kørende. Det giver en større forsyningssikkerhed og energiomkostningerne reduceres. Tidligere har man benyttet sig

puilas oq |

af to generatorer, men det gør, at risikoen for fejl fordobles. Samtidig var der i det oprindelige setup tre generatorer, hvoraf den ene ikke var funktionsdygtig. ”De udnyttede systemet til det maksimale. Der var stor risiko for at et nedbrud på en generator ville resultere i, at der skulle lukkes ned for nogle af lufthavnens funktioner,” siger Finn Thomsen.

D e c emb e r 2 0 1 3

Han har stået for projektet på vegne af afdelingen Teknisk Support. Afdelingen er en tremands gruppe, der ud over ham består af ingeniør Bent Heuser og projektleder Henning Nørregaard Sørensen. Afdelingen blev etableret i 2012. Den har ikke en formel struktur og den refererer til Jens Lauridsen. ”Tidligere havde vi i Mittarfeqarfiit nok valgt at engagere et ingeniørfirma til opgaver,

Nyheder | Nutaarsiassat

som den vi har arbejdet på i Nerlerit Inaat. Vi træder vores barnesko nu, og skal til at finde ud af, hvilke opgaver vi kan og skal tage os af i fremtiden,” siger Finn Thomsen, der er teknisk chef med base i Narsarsuaq. Her står han for hovedparten af de opgaver i bygden, der falder ind under Mittarfeqarfiits ansvarsområder, men som ikke er direkte relateret ti lufthavnsdrift.

“Samarbejdet mellem mig og lufthavnens personale har været nært, og der er nødvendigt, at vi forstår hinanden, når vi skal lave et så omfattende projekt. Der er det en fordel, at vi arbejder i samme virksomhed.” Opgaven i Nerlerit Inaat er et godt eksempel på, hvordan Mittarfeqarfiits egne eksperter hjælper lufthavnene med specielle opgaver. ”I første omgang var jeg der i en uge og tegnede diagrammer over el- og varmeforsyningen. Derefter identificerede jeg de problemer og indbyggede risici, som systemerne havde og begyndte at finde bedre løsninger,” fortæller Finn Thomsen. Medarbejderne i Nerlerit Inaat, som jo kender deres anlæg i detaljen, havde forud for projektets opstart, gjort sig

mange tanker om, hvorledes el og varme forsyningen kunne gøres mere driftsikker og med en bedre driftsøkonomi. Mange af disse gode ideer er indarbejdet i det gennemførte arbejde. Det var eksempelvis klart, at der kunne spares betydeligt ved at kombinere eksisterende udstyr på en ny måde, udnytte spildvarme bedre og indsætte et nyt generatorsæt. Generator-delen beløber sig alene til ca. to mio. kr., og Finn er overbevidst om at det havde været væsentligt dyrere, hvis eksterne virksomheder skulle løse. opgaven. Installationsarbejdet blev gennemført af Mittarfeqarfiits teknikere fra Nerlerit Inaat og Narsarsuaq, et grønlandsk smede- og vvs-firma og teknikere fra maskinleverandøren. En model som ikke er uden problemer, men som trods alt fungerede i denne sag, lyder det fra Finn Thomsen. ”Samarbejdet mellem mig og lufthavnens personale har været nært, og der er nødvendigt, at vi forstår hinanden, når vi skal lave et så omfattende projekt. Der er det en fordel, at vi arbejder i samme virksomhed,” siger Finn Thomsen. Samtidig løste Teknisk Support en opgave med installation af jetfuel-filtre. Her var opgaven næsten identisk på tre forskellige lokationer.

D e ce mbe r 2013

p u i l a soq 10

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfik Narsarsuaq mittarfiit ulorianartut allattorsimaffianniittoq Narsarsuaq nunarsuarmi mittarfiit uloriarnarnerpaat qulit akornanniittutut allattorsimaffimmi nuannarineqartumi ilaavoq. Nunat assigiinngitsut akornanni angalanermut tunngasunik atuagassiap allattorsimaffik aallarnersimavaa, oktobarimilu nunarsuaq tamakkerlugu tusagassiuuteqarfinni nutaarsiassaatigineqarpoq. Amerikami aviisit angisuut allattorsimaffik nutaarsiassatut saqqummiuppaat, sumilu tamaani Internetikkut Mittarfik Narsarsuaq mittarfiit qulit ulorianarnerpaat akornanniittuusoq atuarneqarsinnaavoq. Erseqqissalaariartigu: Ilumuunngilluinnarpoq. Allattorsimaffik ajunaarnerit tunngavigalugit paasissutissanik tunuliaqutaqanngilaq, taamaallaalli mittarfinni ataasiakkaani uissuumminartumik immikkuullarissortaanik tunngaveqarluni. Allaaserineqarsimasunut assersuutaasinnaapput mittarfik naappallaarmat taaneqarsimasoq, mittarfik alla qunnermik killeqarpoq, Gibraltarimilu mittarfik taaneqarsimavoq aqqusineq mittarfikkoormat. Oqaluttuat tamarmik quianartuupput, kisiannili isumannaatsuunerannik taasaqanngilluinnarput. Narsarsuaq allattorsimaffimmi ilaavoq mikkiartornermi iluliamik eqquinissaq ulorianaataammat. Pissanganarpaluppoq, kisianni ilumoortortaqanngilluinnarpoq. Teoritiskiusumik eqqarsaatigilerlugu mittarfitsinnut arlalissuarnut mikkiartornermi ilulianik apuisoqarsinnaavoq, kisianni soorunalimi taamak ajunaartoqarnikuunngilaq. Issittumi timmisartorluni ulorianartuuneraasarneq oqaluttuaannaavoq. Timmisartunik ilaasartaatinik ajunaarnerit kisitsisaat qimerlooraanni imaapput: • Kalaallit Nunaanni Mittarfeqarfiit oqaluttuarisaaneran ni mittarfii piugallartillugit ataasinnguamilluunniit timmisartut ilaasartaataannik ajutoortoqaranilu toqumik kingunilimmik ajunaartoqarsimanngilaq • Mittarfeqarfiit teknikkikkut atortui imaluunniit mittarfittai toqqaannartumik toqqaannanngikkaluamilluunniit timmisartunik ilaasartaatinik ajutoornermik pissutaasimanngisaannarput.

puilas oq 1 0 |

D e c emb e r 2 0 1 3

Tamakku saniatigut Kalaallit Nunaanni timmisartortartut nunani allani pikkorissuunertik aammalu silarluttumi timmisartortarnertik tusaamasaassutigaat. Aamma taamatut AFIS-imi mitsitsisartut sulisugut napasuliani timmisartukkut angallannermik aqutsisuusut ajunngitsumik tusaamasaapput. Mittarfeqarfiit Ingerlatsinermut pisortaat, Niels Grosen, oqqarpoq: ”Mittarfinni tamani ajutoortoqartillugu upalungaarsimaffeqarpugut ilinniarsimasunik sulisulinnik, taakkulu immikkut ittumik Issittumi unamminarsinnaasunut sungiusagaasimapput. Silap qanoq ittuunera ingerlaavartumik malinnaaffigisuaannarparput timmisartuutileqatigiit silasiortullu suleqatigalugit, aamma timmisartukkut angalanermut billetsip akiata ilaa annertooq mittarfiit aputaajartarnerannut nakkartarpoq. Akulikinnerusumik aallarnissamik taamaatiinnartitsisalerpugut kinguaattoornerusalerlutalu, Kalaallit Nunaanni klima arlalitsigut unamminartortaqarpoq, kisianni taamaakkaluartoq isumannaallisaaneq pingaartilluinnaqqissaartuaannarparput. Pissutsit pinngitsaalivaatigut eqqummaarittuaannarnissatsinnik, silallu allanngorarnerata aammalu klimap atortutsinnik sunniisarnera ilanngullugit malinnaaqqissaartilluta.”

Nyheder | Nutaarsiassat Narsarsuaq mittarfia navianartutut eqqartorneqarsimavoq, kisiannili mittarfiit allat nalerqiullugit naviananngilaq / Narsarsuaq er på listen over farlige lufthavne, men den er ikke farligere end andre lufthavne.

Narsarsuaq Lufthavn på listen over farlige lufthavne Narsarsuaq er kommet på en meget populær liste over de 10 farligste lufthavne i verden. Listen er opfundet af et internationalt rejsemagasin og den gik i oktober verdens medier rundt. Store amerikanske aviser bragte listen, og en masse steder på Internettet kunne man se Narsarsuaq blive udråbt som en af de 10 farligste lufthavne. Lad os lige slå det fast: Det har intet på sig. Listen er ikke lavet på baggrund af data om ulykker, men udelukkende på baggrund af opsigtsvækkende detaljer om de enkelte lufthavne. Eksempelvis nævnes en lufthavn, fordi landingsbanen er meget kort, en anden fordi landingsbanen ender ud over en kløft og Gibraltar Lufthavn er med på listen fordi en vej krydser landingsbanen. Det er alt sammen sjove historier, men de siger absolut intet om sikkerheden. Narsarsuaq nævnes på listen fordi der er en risiko for, at man rammer et isbjerg under indflyvningen. Det lyder højdramatisk, men det er faktisk noget sludder. Isbjerge vil man teoretisk set kunne ramme under indflyvning til mange af vores lufthavne, men den slags ulykker er naturligvis aldrig sket.

I det hele taget er det en myte at flyvning i Arktis er farligt. Ser man på tallene over ulykker for rutefly på, så viser det sig at: • Der har ikke været én eneste dødsulykke i Grønland med et rutefly i den tid Mittarfeqarfiits lufthavne har eksisteret • Mittarfeqarfiits tekniske udstyr eller anlæg har ikke været årsag, direkte eller indirekte, til nogen former for ulykker for rutefly.

løbende vejrsituationen i samarbejde med flyselskaber og meteorologer, og en stor del af flybilletprisen går til holde lufthavnene fri for sne. Vi har oftere aflysninger og forsinkelser, så det grønlandske klima giver udfordringer på flere niveauer, men der bliver ikke gået på kompromis med sikkerheden. Tværtimod tvinger forholdene os til at være vågne og hele tiden være på forkant med både vejrsituationen og klimaets påvirkning af materiel.”

Dertil kommer, at de piloter, som flyver i Grønland, er kendte i udlandet for deres ekspertise og erfaring med hårdt vejr. Det samme gælder for AFIS-personalet i tårnene, som dirigerer flytrafikken. Driftsdirektør i Grønlands Lufthavne, Niels Grosen, siger: ”Vi har beredskab og uddannet personale i alle lufthavne, som er specielt trænet til de udfordringer der kan opstå i Arktis. Vi overvåger

D e ce mbe r 2013

p u i l a soq 10

Nyheder | Nutaarsiassat

Hansêraq Nathansen nersornaammik tunineqarmat

Hansêraq Nathansen fik fortjenstmedaljen

Paamiut Mittarfiani ajutoornermi aqutsisoq Hansêraq Nathansen malunnartinneqanngitsumik ukioq kingulleq nersornaammik tunineqarpoq. Ukiut 25-ni naalagaaffimmi pisortanillu sullissilluni qatserisartuusimavoq, pisortatigoortumillu Kunngikkormiunit Namminersorlutillu Oqartussanit ataqqinaammik saqqarmiulerneqarpoq allagarsillunilu. Taamani ajoraluartumik Hansêraq pikkorissarluni peqanngilaq, taamatullu ataqqinaasiineq malunnartinneqanngitsoorpoq. Maanna taamaaliussaagut, mittarfiup ingerlatsisua Brian B. Hjortborg oqarpoq.

Indsatsleder Hansêraq Nathansen fra Paamiut Lufthavn fik i al ubemærkethed en fortjenstmedalje sidste år. I hele 25 år har han været brandmand i Statens og offentlighedens tjeneste, og det blev fejret fra officielt hold med en medalje og anerkendelse fra både Kongehuset og Selvstyret.

Hanseraq Nathansen

”Hanseraq suleqataavoq suleqatiminit nuannarineqartoq, kikkullu tamarmik suliffitsinni ataqqisaraat. Ajoraluartumik ullormi ataqqinaaserneqarnerani nalliuttorsiutigisimanngilarput, maannali Paamiunit pilluaqqorujussuarparHanseraq Nathansen put,” mittarfimmi ingerlatsisoq Brian B. Hjortborg oqarpoq.

Desværre var Hansêraq selv på kursus og den store begivenhed blev derfor aldrig fejret. Det skal der laves på nu, mener lufthavnschef Brian B. Hjortborg. ”Hanseraq har været og er en vellidt medarbejder, som har alles tillid her på arbejdspladsen. Vi havde desværre ikke mulighed for at fejre hans jubilæum på selve dagen, men der skal lyde et stort tillykke fra her i Paamiut,” siger lufthavnschef Brian B. Hjortborg.

Mittarfeqarfiit har været på uddannelsesmesser i seks byer i Grønland og to byer i Danmark /Miittarfeqarfiit ilinniagaqartunik ussassarinermut ilaapput, nunatsinni illorqarfiit arfinillit danmarkimilu illorqarfiit marluk pulaarpaat.

puilas oq 1 0 |

D e c emb e r 2 0 1 3

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfeqarfiit - maanna aamma Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu kalaallit ilinniartut akornanni saqqumilerpoq Qaammat kingulleq sinerissami Qaqortumiit Ilulissat tikillugit ilinniartitaanermut tunngatillug nittarsaassisoqarpoq, taakkunani ilinniartut takkupput suliffeqarfiillu arlallit ilinniarfinnik, ilinniarnermut atatillugu suliffeqarfinnik siunissamilu suliffissanik neqeroorutigisinnaasat tusarfigalugit. Mittarfeqarfiit illoqarfinni pineqartuni Mittarfeqarfinni ilinniarneqarsinnaasut pillugit saqqummiisoqarpoq. Ukioq manna aqutsisoqatigiit ilinniakkat pillugit paasisitsiniaaneq naggaserlugu Københavnimi Århusimilu ilinniakkat pillugit nittarsaassinermut Kristina Kreiner, HR-imeersoq, aamma Brian Hjortborg Paamiuneersoq Mittarfeqarfiit sinnerlugit peqataatippaat. Mittarfeqarfiit ilinniakkat pillugit nittarsaassinermut peqataanissaata piareersarnera assorsuaq nuannersimavoq. Anguniagaqarluni sulineq nittarsaassassat kusanartumik saqqummiunneqarnerannik kinguneqarpoq assullu suliamut pikkorissuseqarluni paasissutissiinermi

atortussat ilisarnaatillugu pilerisaarutit saqqummiunneqarlutik. Tassa imaappoq, ilinniartut suliffissarsiortullu piginnaasallit soqutiginnittullu kajumilersissimavagut – tassalu tamanna siunertarpiaavoq,” Kristina Kreiner, suliniummi aqutsisuusimasoq oqaluttuarpoq. Nuuk nittarsaassineq GU-mi ingerlanneqarpoq, tassanilu ilinniartut suliffeqarfinnit assigiinngitsut saqqummiussinissaannut nalunaarsinnaasimapput. Tamatuma saniatigut Mittarfeqarfiit sillimaniarneq pillugu misissuinermik misiliititsipput, tassanilu eqquisoqarsinnaasimavoq. Paamiuni siullermeerluni ilinniakkat pillugit meeqqat atuarfianni atuarunnaartussanut inunnullu allanut nittarsaassisoqarpoq. Nittarsaassineq ornigarneqaqaaq, aamma klassinit nukarliunerusunit atuareernerup kingorna takkuttunut. Taakkualu mittarfimmi sulineq pillugu soqutiginneqalutit tusarnaarpaat. Illoqarfinni allani sinerissamiittuni assigiinngitsunik saqqummiussisoqarpoq, taakkualu naammaginartumik atorneqarput. Saqqummiussinernut assigiinngitsunut

tunngatillugu inuit 10-40-it takkuttarput. Atuartut illoqarfinni mittarfeqarfilinni meeqqat atuartut qaaqqusimavagut uatsinnilu sulineq pillugu oqaluttuussimavagut. Tamanna ilaannut killilinik qaangiineruvoq, kisianni ilikkagassaqarnarluni. Suleqatitta nittarsaassinermut peqataasut suliffeqarfitta nittarsaannera tulluusimaarutigisimavaat aamma Mittarfeqarfiit pillugit saqqummiussassat eqqoriartaagassallu nutaat atorsimallugit. Ilinniakkanik nittarsaassinerit siunertaraat Mittarfeqarfiit suliffittut kajuminnartutut ilinniagaqarfittullu malugineqarnerulernissaat. Aaqqissuisunit utertitsiffigineqarnigut tunngavigalugit erserpoq tamanna illoqarfiit tamangajammik Danmarkimilu iluatsissimagipput. Suliniummik nittarsaassinermut tunngatillugu ilinniakkanik nittarsaassinerit ukioq manna iluatsilluarsimasut aammalu taamatut iliornerup arlaqanngitsunik allannguuteqalaarluni ingerlatiinnarneqarnissaa imminut akilersinnaasoq.

Nittarsaaffigisatsinni ataqatigiissaarisunut allanullu Mittarfeqarfiit ilinniakkanik nittarsaassinerannut peqataasunut ukuusunut qujavugut: Qaqortoq: Paamiut: Nuuk: Sisimiut: Aasiaat: Ilulissat: Danmark:

Områdechef Storch Lund aamma AFIS-operator Aqqaluk Davidsen Mittarfimmi pisortaq Brian Hjortborg HR-imi siunnersorti Inge Johnsen, Suliniummik aqutsisoq Krisitina Kreiner, NI2-mi ilinniartoq Jensine Jensen, allatsi Peter Dalager Sisimiut: Bo Olsen, Uvdloriak´Mølgaard, Frederik Langeog Poul Leander Iliuuseqarnermut aqutsisoq Ole Mark, Afisimik aqutsisoq Mogens Barder, Terminalarbejder Nu kannguaq Grønvold aamma terminalarbejderinngorniarluni ilinniartoq Arne Ottosen Iliuuseqarnermut aqutsisoq Niels Smidt aamma områdechef Hans Christian Lyberth Brian Hjortborg aamma Kristina Kreiner

D e ce mbe | a prr2013 i l 2013

p 10 | u ipluaisoq l a soq

Nyheder | Nutaarsiassat

Synlig blandt studerende i både Grønland og Danmark Den sidste måned er der gennemført seks uddannelsesmesser langs kysten fra Qaqortoq til Ilulissat, hvor studerende er mødt op, og har hørt om de muligheder en lang række virksomheder kan tilbyde i form af elev-, praktikpladser og fremtidige jobs. Mittarfeqarfiit var repræsenteret med kollegaer fra de lokale byer som fortalte om de uddannelser, vi kan tilbyde de studerende. I år valgte chefgruppen at afslutte karavanen af uddannelsesmesser i Danmark i henholdsvis København og Århus, hvor Kristina Kreiner fra HR og Brian Hjortborg fra Paamiut repræsenterede Mitterfeqarfiit. “Det har været en stor fornøjelse at være med til at planlægge Mittarfeqarfiits deltagelse på uddannelsesmesserne. Den målrettede indsats har betydet, at vi har kunnet tilbyde en flot og præsentabel stand med professionelt informationsmateriale og en del merchandise som trækplaster. Det har betydet, at vi har tiltrukket kompetente og interesserede studerende og jobsøgende - hvilket jo er hele formålet,” fortæller Kristina Kreiner, som har været projektleder på projektet. I Nuuk blev messen gennemført på GU, hvor de studerende kunne tilmelde sig

oplæg fra de forskellige virksomheder. Ud over en generel præsentation af Mittarfeqarfiit gennemførte vi også en test i Security, og der var mulighed for at vinde præmier. I Paamiut var det første gang, at der var uddannelsesmesse for både afgangselever og for offentligheden. Det blev et stort tilløbsstykke også for de mindste klassetrin, der kom efter skoletiden. Også de lyttede meget interesseret til det at være lufthavnsansat. I de øvrige byer på kysten var det et miks af oplæg og standplads der blev brugt med rimelig stor succes. Til de forskellige præsentationer var der typisk mellem 10-40 deltagere. Vi havde engageret eleverne fra alle vores

lufthavne til at komme og fortælle om, hvordan det er at arbejde hos os. Dette kunne godt være grænseoverskridende for nogle, men bestemt lærerigt. Generelt var de kollegaer, der deltog på messen, stolte over at visse vores virksomhed frem, og brugte ivrigt MIT præsentationen og quizzen, som var en af de nye tiltag. Formålet med uddannelsesmesserne er at gøre opmærksom på Mittarfeqarfiit, som en attraktiv virksomhed og uddannelsesinstitution. De tilbagemeldinger, der er kommet fra arrangørerne, tyder på, at vi har opnået dette i de fleste byer på kysten og i Danmark. Projektgruppen vurderer, at uddannelsesmesserne var en god succes i år og bestemt et koncept, der er værd at videreføre.

Organisationskonsulent Kristina Kreiner på standen / Aaqqissuussisartoq ataqatigiissaarisoq Kristina Kreiner ilinniagaqartumik ussassarinermi.

Tak til de lokale koordinatorer og øvrige, der har været med til at gennemføre Mittarfeqarfiits deltagelse på uddannelsesmesserne: Qaqortoq: Paamiut: Nuuk: Sisimiut: Aasiaat: Ilulissat: Danmark:

Områdechef Storch Lund og AFIS operator Aqqaluk Davidsen Lufthavnschef Brian Hjortborg HR konsulent Inge Johnsen, Projektleder Krisitina Kreiner, NI2 elev Jensine Jensen, sekretær Peter Dalager Bo Olsen, Uvdloriak´Mølgaard, Frederik Langeog Poul Leander Indsatsleder Ole Mark, Afis leder Mogens Barder, Terminalarbejder Nukannguaq Grønvold og terminalarbejder elev Arne Ottosen indsatsleder Niels Smidt og områdechef Hans Christian Lyberth Brian Hjortborg og Kristina Kreiner

puilas oq |

D e c emb e r 2 0 1 3

Nyheder | Nutaarsiassat

Aqutsineq Mittarfeqarfinni assigiinngitsumik ingerlanneqartarpoq Mittarfeqarfinni aqutsisutta affai suleqatigiinnermut aaqqigiinngissutinillu aaqqiinermut pikkorissuupput. Aamma piffissaq piffillu eqqorlugu isornartorsiuiniaraanni nersualaariniaraanniluunniit tamanna atuuppoq. Tamatumunnga ilutigitillugu aqutsisutta affaasa missaat, immikkoortortaqarfimmi angusanik saqqummiussineq ajorput imaluunniit ilaatiguinnaq saqqummiussiarput angusatillu nittarsaallugit. Aqutsineq aamma Mittarfeqarfinni assigiinngitsumik ingerlanneqartarpoq, tamanna erserpoq sulisunik apersuilluni misissuinermi ”Mittarfeqarfiit – suliffeqarfik kajuminnatoq”-mi 2013-imi upernaakkut ingerlanneqartumi akissutigineqartuni. Misissuineq itisuutut ingerlanneqarnikuunngilaq, taamaattumillu aqutsisut kikkut sumi qanorlu aqutsisarnerannut tunngassuteqartunik paasissutissartaqarani – taamaallaat takusinnaavarput, aqutsisut aalajangersimasut akornanni siammasissumik aqutseriaaseqartoqartoq. Apeqqutit assigiingitsut arfineq marluk aqutsinermut tunngassuteqartut apeqqutigineqarput, tassanilu misissuinermi akissutigineqartut tunngavigalugit sulisut akissutigisinnaasaat tassaapput isumaqataalluinnarpungamiit isumaqataanngilluinnarneq aqutsisut pissusilersornerannut tunngatillugu. Aqutsisut ”Immikkoortortaqarfiup angusaanik ersaritsitsineq”, ”Piffissaq pisorlu eqqorlugu nersualaarinissaq”, kiisalu ”Maligassiuilluarnissaq” pillugit aqutsisut pitsanngoriaateqarnissaannut inissaqarpoq. Taakua pingasut siuliani taaneqartut misissuinermi akissuteqartut 20 procentiisa missangajaasa toqqaannartumik isumaqatiginngilaat imaluunniit aqutsisumit ingerlanneqartutut isumaqatigineqanngillat. Misissuinermi isumaqatigineqarner-

paaq tassaavoq ”Pisortat aqutsisullu aqutsinermi akisussaaffimmik tigusinissaat” kiisalu ”Aqutsisoq suleqatigiinnermik pilersitsissaaq”mut tunngatillugu, taakkununnga tunngatillugu akisut 64 procentii 56 procentiilu isumaqataallutik isumaqataasorujussuullutilluunniit akipput. Tamanna ajunngilluinnarpoq, suliffeqarfinnimi suniluunniit pisortat aqutsisullu pissuserissaarnissaat pingaaruteqartorujussuuvoq aammalu aalajangiisuulluinnarluni sullitatta naammaginartumik sullinneqarnissaanni.

ilutigitillugu pisortaqatigiit aalajangersimanerat tunngavissaqarluassaaq. Aqutsisoqatigiit misissuinermi inernerit misissorluaqqissaarsimavaat suliniuteqarfiusussanillu toqqartuisimallutik, taakkualu sulissutigineqaqqissapput – suliniuteqarfigisassallu ilagaat aqutsisutsinnik ineriartortitsineq. Suliniut 2014-imi aallarnisarneqassaaq.

Aqutsisunut tunngatillugu akissutit sinnerisa procentii ataaniittut takukkit. Mittarfinnit sulisut Kangerlussuarmi ataatsimeeqqammersup ingerlanneqarnerani HR-ermiut sammisaqartitsipput qulequtserlugu ”Aqutsisoq sulisunik aqutsisutut”, tassanilu ilaatigut sammineqarput suliassat unammillernartut suliallu sulisunut tunngassuteqartut oqimaatsut qanoq suliarineqartarnissaat. Tamatumani aqutsisut aqutsinissaminnut sulisunillu oqaloqateqarnissaminnut atortussanik ujartuipput. Ujartuineq aqutsisoqarnitsinnik ineriartornissamik niuernerullu ingerlannissaanik aammalu nutaaliaasumik aqutsinissamik soqutigisaqartunik aqutsisoqarnitsinnik ersersitsivoq. HR-ip sapinngisani tamakkerlugu taamatut ujartuineq ilassilluarniarpaa tamatumunngalu

D e ce mbe r 2013

p u i l a soq 10

Nyheder | Nutaarsiassat

Ledelse praktiseres forskelligt i MIT

50 pct. af vores ledere i Mittarfeqarfiit er gode til at skabe samarbejde og løse konflikter. Dette gælder også, når det handler om at give ros og ris på rette tid og sted. Samtidig har vi også ca. 50 pct. af vores ledere, der enten slet ikke eller kun indimellem er gode til at synliggøre afdelingens resultater og fremstå som det gode eksempel. Ledelse praktiseres altså forskelligt i Mittarfeqarfiit, når man sammenligner svarene i vores medarbejderundersøgelse ”Mittarfeqarfiit – en attraktiv arbejdsplads” som blev gennemført i foråret 2013. Undersøgelsen er gennemført på et overordnet plan og den siger derfor ikke noget om, hvor eller hvem af lederne, der er gode til det ene og har udfordringer med det andet – vi kan bare konstatere at spredningen er stor inde for den samlede ledelsesgruppe. Der blev

spurgt ind til syv forskellige parameter i ledelse, hvor svarene i undersøgelsen spænder vidt fra at være meget enig til at være meget uenig i, at vores ledere udviser den konkrete ledelsesadfærd. Der er specielt rum for forbedring nogle ledere indenfor områderne ”Synliggørelse af afdelingens resultater”, ”At give ros på rette tid og sted” samt ”At fremstå som et godt eksempel”. Indenfor de tre områder var der knap 20 pct., der er direkte uenige eller meget uenige i at lederen praktiserer dette. Topscorerne i undersøgelsen var at ”Chefer og ledere tager ledelsesansvar” samt ”Lederen skaber samarbejde”, som fik hele henholdsvis 64 pct. og 56 pct. i enige eller meget enige i udsagnet. Dette er meget positivt, da det er en ledelsesadfærd som er yderst vigtig i enhver virksomhed, og som er afgørende for at vi kan levere et tilfredsstillende arbejde overfor kunderne. Se de øvrige svarprocenter nedenfor

for hver ledelsesparameter. På det netop gennemførte lufthavnsmøde i Kangerlussuaq, gennemførte HR en workshop om ”Lederen som personaleleder”, der bl.a. fokuserede på ledelse i praksis, når man skal håndtere udfordrende og svære personalesager. Her efterspurgte lederne input og inspiration til ledelses- og samtaleværktøjer til deres dagligdag. - En efterspørgsel, der indikerer, at vi har en ledergruppe, der er interesseret i at udvikle sig med forretningen og en moderne lederstil. HR vil gøre sit bedste for at imødekomme denne efterspørgsel og samtidig er det et godt fundament for den beslutning chefgruppen har taget. Chefgruppen har analyseret resultatet fra undersøgelsen og har udvalgt en række områder, der skal arbejdes videre med– og et af disse områder er udvikling af vores ledere. Projektet vil blive sat i gang i 2014.

Der er forskelle på hvordan ledelse praktiserer på Mittarfeqarfiits forskellige arbejdspladser. Her ses bolværket på Narsarsuaq Havn. / Allanguuteqarpa qanoq aqutsisut aqautsisarnersut Mittarfeqarfiup suliffeqarfittaani.

puilas oq |

D e c emb e r 2 0 1 3

Nyheder | Nutaarsiassat

Sulisut ilanngussaat iliuuseqarfigisassat aallarnisarnissaannut pissutissaqartitsipput Sulisunik apersuilluni misissuinermi ”Mittarfeqarfiit – suliffeqarfik kajuminnartoq”-mi akissutigineqartut inerneri sivisujaamik suliarineqareerlutik maanna misissorluarneqareerput pisortaqatigiillu tamanna tunngavigalugu iliuuseqarfigisassat tallimat, aalajangersimasumik iliuuseqarfigisassamissut suliareqqitassatut toqqarpaat. Tamatuma kingunerisaanik iliuuseqarfigisassatut siunniussat assigiinngitsut Mittarfeqarfiup niuernermik ingerlatsinermini anguniagaanik tunngaveqarput kiisalu suliffeqarfimmut tunngassuteqarlutik mittarfinnullu ataasiakkaanut imaluunniit suliffeqarfiup immikkoortuinut aalajangersimasumut tunngassuteqaratik. Iliuuseqarfigisassatut toqqarneqarsimasuni tallimani ilaatigut pingaartinneqarsimavoq, suut sulit

sulinermik nuannarisaqarnerulernerannik, akuunerulernerannik unneqqarissuunissaannillu tunngassuteqartut. Taakkua saniatigut oqaaseqaateqaatit, sulisut apeqqummut ”Suup Mittarfeqarfiit suliffittut kajuminnartilerpaa”-mit akissutigineqarsimasut pingaartinneqarsimapput. Uani ingammik pineqartut tassaapput aqutsisutut ineriartorneq kiisalu ilinniaqqinnissamut ineriartornissamullu periarfissat assut kissaatigineqarsimapput. Kingullertut, minnerunngitsumilli aningaasaqarnermut tunngasut annertuumik sammineqarsimaput, taamaattumillu aningaasaliissutit annertuut, sulisut sulinerminnik nuannarinninnerulernissaannik annertunerusumik sunniuteqartussaanngitsut, toqqarneqarsimanngillat. Iliuuseqarfigisassatut toqqarneqar-

tut pingaarnerit tallimat ukuupput: 1. Aqutsisutut ineriartorneq 2. Ilinniartitaanikkut piginnaasanillu ineriartortitsinerup aaqqissuunneqarnissaa ataqatigiissarneqarnissaallu 3. Atorfimmi aamma atorfimmut qaffassarnissamut periarfissat erserinnerulernissaat 4. Suliffeqarfiup iluani avataanilu attaveqatigiinneq, tassunga ilanngullugu suliffeqarfiup tusaamaneqarnera 5. Sulinermi avatangiisitigut atukkat iliuuseqarfigineqarnissaasa ilusilersorneqarnerat ersarissarneqarnerallu Iliuuseqarfissat tallimaasut ilaat aallarnisarneqareerput imaluunniit ukiup tulliani aallarnisarneqassallutik. Nasiffimmi Puilasumilu tullermi saqqummersussami malinnaagit, taakkunanilu takullugu iliuuserineqartussat ilinnut qanoq sunniuteqassanersut. Allattoq: Kristina Kreiner, sulisunik apersuilluni suliniuteqarnermi aqutsisoq

Medarbejdernes input bliver til nye indsatsområder Resultaterne fra medarbejderundersøgelsen ” Mittarfeqarfiit - en attraktiv arbejdsplads” er efter længere tids bearbejdning nu blevet gennemanalyseret og chefgruppen har på denne baggrund udvalgt 5 områder, som de specifikt vil arbejde videre med som et strategisk indsatsområde. Dette betyder, at de forskellige indsatsområder målrettet understøtter Mittarfeqarfiits forretningsmål, samt vedrører hele virksomheden og ikke kun enkelte lufthavne eller dele af virksomheden. Det der er vægtet højt i udvælgelsen af de 5 områder er bl.a., hvilke der har den største effekt på medarbejdernes arbejdsglæde og engagement samt loyalitet. Endvidere er de kom-

mentarer, som mange medarbejdere har bidraget med under spørgsmålet ”Hvad gør Mittarfeqarfiit til en attraktiv virksomhed” blevet vægtet. Her er det specielt lederudvikling samt mulighed for uddannelse og udvikling der har været efterspurgt. Sidst dog ikke mindst har den økonomiske faktor også haft betydning, hvorfor tunge investeringer, der ikke umiddelbart vil have en stor effekt på medarbejdernes arbejdsglæde, valgt fra.

3. Synliggørelse af job- og karrieremuligheder 4. Intern og ekstern kommunikation herunder virksomhedens image 5. Systematisering og synliggørelse af indsatsområder indenfor arbejdsmiljø

Så her kommer de 5 indsatområder som er udvalgt i prioriteret orden:

De 5 indsatsområder er områder, vi delvist har igangsat eller som vil blive igangsat indenfor de næste år. Følg med på Nasiffik og i næste nummer af Puilasoq og læs mere om, hvad de kommer til at betyde for dig.

1. Lederudvikling 2. Systematisering og koordinering af uddannelses- og kompetenceudvikling

Skrevet af: Kristina Kreiner, projektleder på medarbejderundersøgelsen

D e ce mbe r 2013

p u i l a soq 10

Missingersuut 2014

Sulisunut ajunngitsorsiassat annikillissapput Mittarfeqarfiit pisortaqatigiivi 2014-imut missingersuusioqqammerput. Tusagassaq ajunngitsoq tassaavoq Mittarfeqarfiit neriorsuisinnaammata Kalaallit Nunaat tamakkerlugu akit 2014-imi qaffaaffiginessanngimmata. Missingersuusiornitsinni tamatigut akitsuutinik qaffaasannginnitta inuiaqatigiinni tatiginassuseqartippaatigut. Tusagassarli nuanniinnerusoq tassaavoq aningaasat atugassat allami nassaarisariaqaratsigit. Tamanna ukiumi nutaami sulisunut ajunngitsorsiassat pillugit nutaamik politikkiliassatsinni malunnaataajumaarpoq. Mittarfinni pisortat Mittarfeqarfiit pisortaqatigiivinit qinnuigineqarsimapput sulisunut ajunngitsorsiaasartunut aningaasartuutaasartut misissorluaqqullugit. Tassami sipaartariaqarpugut. ”Sipaartariaqarpugut, tassalu pingasunngorneq 1. januar 2014-imi ukiup tullissaanut missingersuut atuutilerpat sipaarneq aallartissaaq. Oqaatigisinnaanngilarput sumi qanorlu immikkoortortaqarfiit sulisullu ataasiakkaat malugiumaarneraat, kisianni mittarfinni pisortat piumasaqarfigisimavagut sulisunut ajunngitsorsiassat misissuiffigeqqullugit,” pisortaq Jens Lauridsen oqarpoq.

sineq, aviisinik pisartagaqartitsisarneq, mamakujuttut assigisaalu, ulluinnarni pingaarutilimmik pisariaqarpallaanngitsut. ”Juullilernerani kaageerartortakkagut imaluunniit rundstykkit arlaannik nalliuttorsiuigaangatta assigisaanillu malunnartitsiniaraangatta nerisartakkagut pinngilagut. Uanili pineqarpoq atuineq akisungaatsiartoq, maannakkullu annertuallaalersimasoq. Aammattaaq suliffeqarfinnut uatsinnut assingusunut assersuutissagutta taakku atuinerannut naleqqiutissagaanni atuinerput annertunerujussuuvoq,” Ulla Helena Bjerrum, Sulisoqarnermi Ingerlatsisoq oqarpoq. Aamma isumassatsialaanerarpaa immikkoortortaqarfiit mittarfiillu akimorlugit assigiinnerulertoqarnissaa anguniarneqassasoq. Maannakkummi sumi qanorlu annertutigisunik sulisunut ajunngitsorsiassaateqartarneq suliffeqarfimmi assigiinngitsorujussuuvoq. ”Suliffeqarfitsinni sunik sulisunut ajunngitsorsiassaateqarnerluta ammasumik periuseqarfigissavarput, suliffeqarfimmi sumiikkaluaruttaluunniit. Maannakkkut taamaattoqanngilaq. Sumiiffiit ilaanni ajunngitsorsiassat sungiutiinnarneqarsimapput, allani uffa

Mittarfeqarfiit ullumikkut millionit tallimanik kisitsisitallit sulisunut ajunngitsorsiassanut ukiumut atortaraat pisortaqatigiit naliliipput. Kalaallit Nunaanni agguaqatigiissillugu nalinginnaasumik mittarfiusup ataatsip ingerlatsinermut aningaasartuutaata nalingat , Mittarfeqarfiit sulisunut ajunngitsorsiassatut agguaattagaasa nalingisa sinneqqavaat. Ajunngitsorsiat pineqartut tassapput paarnanik tigoriaannarnik naatitassaateqarneq, ullaakkorsiutinik sassaalliisarneq, allanillu nerisassaqartit-

puilas oq |

D e c emb e r 2 0 1 3

soqanngitsoq, tamannalu pillugu mamiasuttoqarsinnaavoq,” Ulla nassuiaavoq, erseqqissaassutigaluguli mittarfiup pisortaata tamanna nammineq sumiiffimmi sunik ajunngitsorsiassaqarnersoq aalajangertarumaaraa. Sulisunut ajunngitsorsiassat saniatigut aamma qamutit/biilit allallu tungaatigut sipaartoqarsinnaanersoq misissorneqassaaq.

Budget 2014

Personalegoder på skrump Mittarfeqarfiits ledelse har netop lagt budgettet for 2014. Den gode nyhed er, at Mittarfeqarfiit i 2014 kan love hele Grønland, at taksterne ikke hæves i 2014. Det giver os en troværdighed i samfundet, at vi ikke sætter af-

gifterne op, hver gang vi skal have vores budget til at gå op. Ulempen er, at vi skal finde pengene et andet sted. Det kommer til at kunne mærkes, når vi fra årsskiftet laver ny politik for personalegoder. Lufthavnscheferne er af Mittarfeqarfiits chefgruppe blevet bedt om at kigge grundigt på udgifterne til personalegoder. Der skal nemlig spares. ”Vi kommer til at spare, og det kommer til at ske allerede, når næste års budget træder i kraft onsdag d. 1. januar 2014. Vi kan ikke sige præcist hvor og hvordan, det kommer til at ramme den enkelte afdeling eller medarbejder, men vi har gjort det klart, at lufthavnscheferne skal se på personalegoderne,” siger direktør Jens Lauridsen.

”Det skal være mere gennemsigtigt, hvilke goder der er til rådighed i virksomheden, uanset hvor i organisationen man er placeret.” Chefgruppen vurderer, at Mittarfeqarfiit i dag har personalegoder for et femcifret millionbeløb årligt. Omfanget af personalegoder i hele Mittarfeqarfiit overstiger faktisk omsætningen i en gennemsnitlig grønlandsk lufthavn. Det drejer sig om eksempelvis frugtordninger, morgenmad og kostordninger, avisabonnementer, slik og snacks, og lignende ting, som man i princippet godt kan klare sig uden. ”Vi er ikke ude efter småkagerne op til jul eller rundstykkerne, når noget skal fejres og lignende.

Sulisoqarnermut immikkoortortarqarfimmi pisortaq Ulla Helena Bjerrum /HR-chef Ulla Helena Bjerrum. siger HR-chef Ulla Helena Bjerrum. Hun nævner også, at det er en god idé at skabe en større lighed på tværs af afdelingerne og lufthavnene. Der er nemlig store forskelle på hvilke og hvor store personalegoder, der er på tværs af organisationen. ”Det skal være mere gennemsigtigt, hvilke goder der er til rådighed i virksomheden, uanset hvor i organisationen man er placeret. Sådan er det ikke helt nu. Nogle steder har man vænnet sig til goder, som ikke findes andre steder, og det kan give misforståelser,” forklarer hun og understreger, at det dog er lufthavnschefen, der i sidste ende afgør, hvilke goder, der skal være lokalt. Udover personalegoderne vil der også blive set på, om der kan spares på eksempelvis køretøjer og andet.

Det, vi går efter, er det meget omkostningstunge forbrug, som simpelthen er blevet for stort og som ligger ud over, hvad sammenlignelige arbejdspladser giver,”

D e ce mbe r 2013

p u i l a soq 10

Nyheder | Nutaarsiassat

Sulilerfik - soraarfik Tiltrædelser - fratrædelser

Sulilerpoq - Tiltrædelser Ujarneq sørensen Michael Biilmann Nukardlek Didriksen Vivi R. olsen Sivert Johnsen Sofus Maqe Juliane Thorin Thomas Skifte Peter Dalager

Upernavik Ilulissat Qasiannguit CNP Kangerlussuaq Kangerlussuaq Uummannaq Kangerlussuaq Nuuk

... Her kan du se hvem der er blevet ansat i Mittarfeqarfiit i løbet af de seneste to måneder, hvad de skal lave og hvor i virksomheden der er ansat. Du kan også følge ansættelser og fratrædelser på Nasiffik.

Afis operatør 03-10-2013 Trafikassistent 15-10-2013 Heliport assistent 21-10-2013 Trafikassistent 01-11-2013 Security medarb. 01-11-2013 Maskinist 28-11-2013 Heli-flyvepladslede01-11-2013 Værkstedsleder 01-12-2013 HR koordinator 01-12-2013

Soraarpoq - Fratrædelser: Nora Zethsen Ole Kristiansen Orla Saabye Nikoline Ziemer Bodil Burgdorf

Nuuk Narsarsuaq Kanger Nuuk Nuuk

Sekretær Entreprenørarb. CNS teknikker HR konsulent Debitorbogholder

03-10-2013 04-10-2013 31-10-2013 31-10-2013 2. kvartal 2014

Trafikassistent

15-11-2013

... Uani takussinnavat kikkut qaammatit kingulliit Mittarfeqarfiimmi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu nunamikingulliit Mittarfeqarfiimmi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu nunami

Flyttet Michael Biilmann Manitsoq --> ilulissat

Soraarfik Fratrædelser

Nikoline Ziemer

rgdo Bodil Bu

puilas oq |

D e c emb e r 2 0 1 3

Sulilerfik Tiltrædelser

Nyheder | Nutaarsiassat

Iliuusissanut pilersaarummut Nalingamut Anders Læsøe ikorfartuissaaq

Anders Læsøe:

Anders Læsøe kalaallit inuussutissarsiummik ingerlatallit akornanni piginnaaneqarluartut ilagaat. Tunumi, Qasigiannguani Nuummilu najugaqarsimavoq oqaatigineqartarporlu qimussillaqqissuusoq. Aammali suliffeqarfiit namminersorlutik oqartussanit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pigineqartut ukiuni kingullerni allanngortikkiaartuaarneqarnerini pingaarutilimmik suleqataasimavoq. Taamaattumik nalaatsornerinnaanngilaq Mittarfeqarfiit nutaamik ingerlaaseqalernissaata suliniutigineqalernerani, Nalingami, siuttussatut toqqarneqarsimanera.

Filateliami Tasiilami pisortaq

Sulinermik misilittakkat: POST Greenland-imi Qasigiannguani tuniniaanermut tunitsivissarsiornermullu pisortaq TELE Greenland-imi Nuummi pisortaqatigiinni assistenti TELE Greenland-imi Nuummi Business Development Manager TELE Greenland-imi Nuummit pisortat ilaattut sulineq Air Greenland-imi Nuummi Business Development Manager

"Periutsit Air Greenland-imi, TELE-POST-imi suliffeqarfinnilu allani iluatsilluartumik atorneqartut aamma Mittarfeqarfinni atorneqarsinnaapput. Tassami Mittarfeqarfiit taakkunatungajalli inissisimapput apeqqutillu akisassavut aamma taakkuullutik," Anders Læsøe oqarpoq.

Nuummi/Holte-mi siunnersuisartoq namminersortoq

Ilinniakkat: Cand. Merc. - AAU MBA – Henley/London

Anders Læsøep erseqqissassallugu pingaartippaa, imaanngimmat Mittarfeqarfiit Inuttut inissisimaneq: iliuusissanut pilersaarutaat naammasseriigaq tunniutissagini: Helle nualiaraa taakkulu qitornaraat Nilas "Suliassara tassaavoq atortussanik suliffeqarfinni atorsinnaasutut takutinneqarsiaamma Lea masunik tunniussuinissaq. Suliffeqarfimmut angisuumut iliuusissanut pilersaarusiorneq suliassaavoq qaqutigoortoq, ikittuinnaallu taamaattumik suliakkerneqartarput. Misilittakkat tamarmik takutippaat, atortussat eqqortumik atorneqarnissaat qulakkeerniarlugu aammalu anguniagassat immikkuualuttortaasa ukkatarinissaat qulakkeerniarlugu avataaneersumik sulisitsineq angusaqarfiunerpaasartoq," Anders Læsøe oqarpoq. Mittarfiit pisortaasa novembarimi ataatsimiinneranni kingullermi mittarfinni pisortat Anders Læsøep naapippai, qaammatinilu aggersuni Nuummiikkaanni suliffeqarfimmi taassuma naapinnissaa ilimanartorujussuussaaq.

Anders Læsøe skal understøtte Nalinga-strategien Anders Læsøe er en stor kapacitet i grønlandsk erhvervsliv. Han har boet på Østkysten, i Qasigiannguit og i Nuuk og er efter sigende en habil slædefører. Men han har også været en central figur i de omstillinger, som andre helt eller delvist selvstyreejede virksomheder har gennemgået de seneste år. Det er derfor ikke tilfældigt, at det er ham, som er valgt til at være guide, når Mittarfeqarfiit igangsætter det arbejde, der skal lede frem til en ny strategi, Nalinga. "De modeller, som med stor succes er benyttet i Air Greenland, TELE-POST og andre tilsvarende virksomheder kan også bruges hos Mittarfeqarfiit. Det er nogenlunde samme situation Mittarfeqarfiit står i og spørgsmålene, vi skal besvare, er de samme," siger Anders Læsøe. Det er vigtigt for Anders Læsøe at

understrege, at det ikke er ham der kommer med en ny strategi for Mittarfeqarfiit, der er fiks og færdig:

CV for Anders Læsøe Erhvervserfaring:

"Min opgave er at præsentere nogle redskaber, som har bevist sit værd i andre virksomheder. At skabe en strategi for en større virksomhed er en usædvanlig opgave, som de fleste kun sjældent står overfor. Al erfaring viser, at det er mest effektivt, at der kommer en udefra, som sikrer, at værktøjerne bliver brugt rigtigt og at der holdes fokus på de forskellige delmål, som arbejdet består af," lyder det fra Anders Læsøe.

Filatelichef - Tasiilaq Konsulent Anders Læsøe Salgs- og Marketingchef i POST Greenland – Qasigiannguit Direktionsassistent i TELE Greenland - Nuuk Business Development Manger i TELE Greenland - Nuuk Underdirektør i TELE Greenland - Nuuk Business Development Manager i Air Greenland - Nuuk Selvstændig konsulent – Nuuk / Holte

Uddannelse: Cand. Merc. - AAU

Anders Læsøe mødte Mittarfeqarfiits lufthavnschefer ved det seneste lufthavnschefmøde i november, og er man på hovedkontoret i Nuuk de kommende måneder, så vil der være stor chance for at møde ham på gangene.

MBA – Henley/London

Personligt: Gift med Helle og har børnene Nilas og Lea

D e ce mbe r 2013

p u i l a soq 10

Qaanaaq Pituffik (Thule Air Base)

Heliport Airport Town Upernavik

Nerlerit Inaat Ittoqqortoormiit Qaarsut Qertarsuaq

Uummannaq Illulissat Qasigiannguit

Aasiaat Kangaatsiaq

Sisimiut

Kangerlussuaq

Tasiilaq

Kulusuk

Maniitsoq Nuuk

Paamiut

Narsarsuaq Narsaq

Ivittuut Qaqortoq Nanortalik

CONNECTING Greenland!

Upernavik ICAO: BGUK Carsten R. Thomsen, Airport Manager Tlf.: +299 964120 cath@mit.gl

Sisimiut ICAO: BGSS Bo Olsen, Airport Manager Tlf.: +299 862620 boo@mit.gl

Narsarsuaq ICAO: BGBW Storch Lund, Airport/Area Manager, Regional Airports Tlf.: +299 665266 slu@mit.gl

Don’t hesitate to contact one of our Airport or Area Managers.

Qaarsut ICAO: BGUQ Ib Larsen, Airport Manager Tlf.: +299 957699 ila@mit.gl

Maniitsoq ICAO: BGMQ Mads Pedersen, Airport Manager Tlf.: +299 813814 mpe@mit.gl

Kulusuk ICAO: BGKK Torben Larsen, Area Manager, Gravelrunways Tlf.: +299 986988 torl@mit.gl

ports and 46 heliports that make up the most effective and reliable aviation infrastructure possible.

Ilulissat ICAO: BGJN Hans Lyberth, Area Manager, Larger Regional Airports Tlf.: +299 944140 hcl@mit.gl

Nuuk ICAO: BGGH Jimmy Gudmandsen, Airport Manager Tlf.: +299 349356 jhg@mit.gl

Kangerlussuaq ICAO: BGSF Rita Müller, Area Manager Tlf.: +299 841300 rmu@mit.gl@mit.gl

Qaanaaq ICAO: BGQQ Jesper Olsen, Airport Manager Mittarfeqarfiit | Greenland Tlf.: +299 971335 jol@mit.gl

Aasiaat ICAO: BGAA Bo Qvist, Airport Manager P.O.Box 1036 Tlf.: +299 892188 bqv@mit.gl

Together,

they

operate

the

air-

www.mit.gl

Airports |

| 3900 Nuuk |

Paamiut ICAO: BGPT Brian B. Hjortborg, Airport Manager Greenland | Tel Tlf.: +299 684095 bhj@mit.gl

+299 32 60 05 |

Nerlerit Inaat ICAO: BGCO Poul-Jan Pedersen, Airport Manager Fax 36 60 Tlf.: +299 +299 993850 jpr@mit.gl