Puilasoq 17

04 | maj 2015

Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

Mittarfeqarfiits personaleavis

Aqutsisoq Mittarfeqarfinni unammisassat periarfissalu nutaat Nye udfordringer og mulig­ heder for Mittarfeqarfiit

04 MIT MIT-mi pujorsiut MIT-Kompas

16 Hotel Kangerlussuaq Pilersaarusiaq nutaaq Hotel Kangerlussuarmut tunngasoq Ny plan pĂĽ vej for Hotel Kangerlussuaq

22

KOLOFON Aaqqissuisoq allattorlu: Hans Henrik Lichtenberg Saqqummersitsisoq: Mittarfeqarfiit

KOLOFON Redaktion og produktion: Hans Henrik Lichtenberg Udgivet af: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne

Imaqanerliornera | Indhold

Imaqanerliornera

Indhold

04

Aqutsisoq

04

Leder

06

Pujoq aalarlu

06

Røg og damp

08

Piffissamik naalunaarsuivik

09

Tidsregistrering

12

TV-kut pilerisaarutit

12

Skærmprojekt

14

Mittarfimmi pisortoq nutaaq

14

Ny lufthavnschef

16

MIT-mi pujorsiut

16

MIT-Kompas

18

Citrix nutaaq

18

Ny Citrix

19

Allaaserinninneq kingulleq

19

Afslutningsopgave i Kang

20

Paasissutissiivik nutaaq

20

Fed ny infoskærm

22

Hotel Kangerlussuaq

22

Hotel Kangerlussuaq

26

360 graders feedback

26

360 graders feedback

28

Aqutsisunut oqalliffik

28

Ledelsesforum

30

Inussuk modul 2 aqutsinermullu ilinniarfik

30

Inussuk Modul 2 og ledelsesseminar

32

Inussuk face 2 ingerlanneqarpoq

32

Inussuk face 2 igangsættes

MA J 2015 | P U I L A SO Q

03

Mittarfeqarfinni unammisassat periarfissalu nutaat Aasalernera uagutsinnut isumaqarpoq ulapaarfimmut pulangajalernermik. Takornarissat qaammatini tullinnguuttuni tikerarlutik aallartilerput nunaqavissullu sulinngiffeqarnerminni angallatingajalerput. Aasaaneralu iluatsillugu illut silataanni suliassagut suliarisussaavagut, aputeqarnerani suliarisinnaasimanngisagut. Suliassaaleqinassanngeqaaq, neriuppungali ulapaarnerup akunnerani pinngortitarsuaq nuannisarfigisinnaajumaarissi.

samik pilersaarusiortoqartoq, akunnittarfeqarnikkut ineriartortitsisoqartoq allarpassuillu. Tamakkuninnga suliaqarneq ilutigalugu sulisut akuliutsinneqartartut amerlingaluttuinnarput. 2015-p ingerlanerani pilersaarusiorlugit sammisassat arlaannut sulisut tamakkerlutik arlaatigut akuliutsinneqartussaapput, neriuppugut akuuffigilerumaagassassinnut ulluinnarni suliassinnut soqutiginninnissinnut assigusumik piumassuseqarlusi akuulluartarumaartusi.

Maani aamma ulapissaqaagut, pilersaarusiukkanik sammisassaaloqarpugut, aasaanerani ulapputaalerumaartussanik. Pilersaarusiarput, Nalinga politikkikkut aaliangiiffigineqangajalerpoq, tamannalu sioqqulugu piariigassat ulapputigisimalerpagut tamakkingajallugillu naammassillutigit.

Puilasumi saqqummeqqammisumi atuarneqarsinaapput pisortanik piginnaanngorsaanikkut ingerlatsisoqartoq, nalunaarsuisarnis-

Anguniagaq unaavoq, Mittarfeqarfiit suliffeqarfiussasoq qajannaatsoq, piumasaqaatinut niuernikkut, politikkikkut, naalakkersuinikkullu angummassinnaasoq siunissaq tamaat isigalugu.

04

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

Mittarfeqarfiit ilutsinni naqqaniik nutarsaanikkut allannguiniarluta ilungersuusaartugut piumasaqaatit avataaniik takkussuupput.

Tusagassiutini allaaserineqartunut ilaavoq Kalaallit-Nunaanni nas-

siussat timmisartukkoortut pilersaarusiorneqartunngooq. Nutaanik mittarfiliortoqarnissanik allanil matusinissanik siunnersuutit oqallisaalluartunut ilaapput. Sulili aaliangersaaffigineqavinngillat, ilisimavarpulli ukiaanerani inatsiartut ataatsimiilerpata qaqinneqaqqikkumaartut siunnersuutit tigussaasut mittarfeqarneq tamakkerlugu. Akuerineqassagaluarpataluunniit aningaasatigut tulleriissaarisoqalernissaa unamminartortarpassuaqarumaarpoq pilersaarusiat ataasiakkaat eqqarsaatigalugit.

Inerniliinitsinnilu oqartariaqarpugut, nalullutigu susoqarumaarnersoq qaqugorpiarlu suna sumilu piumaarnersoq, ullulli tamaasa sulissutigiuassavarput politikkikkut aaliangiussat tapersersorlugit sulianik naammassinninniartuarnissarput Kalaallit-Nunaanni mittarfeqarnikkut ingerlatsinerup iluani. Taannarpiarpiaammammi uagut suliassarput.

Aqutsisoq | Leder

Nye udfordringer og muligheder for Mittarfeqarfiit Nu kommer sommeren, og med den kommer vores travleste tid.

Turisterne kommer i de kommende måneder og lokale skal på sommerferie i udlandet. Samtidig er sommermånederne vores mulighed for at få lavet det udendørs arbejde, som sneen har forhindret os i at udføre i løbet af vinteren.

Der er nok at gøre, og jeg håber også, at der bliver tid til, at i selv får en god sommerferie og får mulighed for at nyde naturen.

Der er også travlt her hos mig, og der er mange projekter, som presser sig på henover sommeren.

Vores strategi, Nalinga, er lige på trapperne til at få politisk accept, og vi er kommet langt med at udføre store dele af forarbejdet.

Som i kan læse i denne udgave af

Puilasoq er der fuld gang i kompetenceudvikling, tidsregistrering, udvikling af hoteller med mere.

Det er et arbejde, der involverer flere og flere medarbejdere. I løbet af 2015 vil alle på en eller måde blive inddraget i et eller flere projekter, og jeg håber i vil gå til disse opgaver med samme gejst, som i løser de daglige ­opgaver med.

Det hele handler om, at Mittarfeqarfiit skal være en robust virksomhed, der kan leve op til d ­e krav, som markedet, politikerne og myndigheder i fremtiden stiller til os.

Mens vi fra Mittarfeqarfiit er i fuld gang med at forvandle organisationen indefra, så oplever vi allere-

Jens Rechnagel Lauridsen Managing Director

de at omverdenen stiller nye krav til os. I aviserne skrives der meget om planer for luftfart i Grønland.

Nye lufthavne foreslås, og lukning af andre debatteres som aldrig før. Intet er vedtaget endnu, men vi ved, at der vil blive fremlagt en konkret handlingsplan for hele området på Inatsisartuts efterårssamling. Hvis planen bliver vedtaget, så er der stadig udfordringer med prioritering af finansiering af planens enkeltdele.

Konklusionen må være, at vi endnu ikke ved, præcist hvad der kommer til at ske og hvornår, men vi arbejdet dagligt på at blive bedre i stand til at understøtte de kommende politiske beslutninger for lufthavnsdrift i Grønland. Det er jo det, vi er her for.

MA J 2015 | P U I L A SO Q

05

Røg og damp | Pujoq aalarlu

Pujoq aalarlu Pikkorissaatitsineq ”Fire and Smoke”-mik qulequtalik, timmisartuni saqisunut neqeroorutaavoq, timmisartup iluani ikuallattoqalissagaluarpat isumannaallisaanikkut isumannaarsagassanut tunngassutilik. Pikkorissarneq akunnernik sisamanik sivisussuseqarpoq, Mittarfeqarfinnit ingerlanneqarluni akiliilluni peqataaffigineqarsinnaasoq, siullertut Air Greenlandermiunik, mittarfinni arlariinni ingerlanneqarsinnaaneranut periarfissaqarluni, Nuummi, Kangerlussuarmi, Narsarsuarmi Ilulissanilu.

Assimi takuneqarsinnaavoq Ole Mark, Air Greenlandimeersunik sisamanik pikkorissaatitsisoq. Tamanna Nuummi ingerlanneqarpoq innermik qamitsisinnaaneq, pyroteknikkimik taaguutilimmik ilitsersorneqarneq kiisalu ikioqqulluni ikumatittakkanik atuisinnaanermuttaaq ilitsersorneqarneq.

Pikkorissarneq misilitsinnermik naggaserneqarpoq.

Pikkorissartinneqarnerup nalaani containerimiittoqarpoq, containereq timmisartup iluatuusaq iluarsartuunnikoq. Pujuliortitsisartoq tassaniippoq, issiaviit baaliarsuarlu innermik ikumatitsiffiusoq, innermik qamitsisinnaanermut sungiusarfigineqartut.

Qaammatini tullinnguuttuni containerersuup ilua piviusorpalaartunngorsarneqassaaq timmisartumi issiaviit asseqqissaavi aqqaneq-marluk eqqunneqassapput iliorarneqarlutik.

Røg og damp Kurset ”Fire and Smoke” er et tilbud til flyselskabers kabinepersonale, der skal lære om brand og sikkerhed ombord på fly.

Kurset varer fire timer, og det bliver afholdt af Mittarfeqarfiit for betalende kunder, primært Air Greenland, i flere lufthavne, herunder Nuuk, Kangerlussuaq, Narsarsuaq og Ilulissat.

På billederne ses røgdykkerinstruktør Ole Mark, der har fire kursister fra Air Greenland på kursus. Det foregår i Nuuk, hvor de skal lære praktisk brandslukning, pyroteknik og ting som håndtering af nødlys. Kurset afsluttes med en praktisk prøve.

Kurset foregår til dels i en container, der er opbygget som kabinen i en flyvemaskine. Her er en røgmaskine, sæder og et kar med ild, der bruges til slukningsøvelser. Containeren vil i de kommende måneder blive opgraderet, så der kommer 12 rigtige flysæder i den.

06

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

IT på grønlandsk | IT

MA J 2015 | P U I L A SO Q

07

Tidsregistrering | Piffissamik naalunaarsuivik

Sulinermi nalunaarsuisalernissaq:

Alloriarnissaq tulleq Mittarfiit pisortaat sulisuminnik katersuutsitsillutik workshopertitsigajalerput sulianik nalunaarsuisalernissami periusissaq suna iluarinartinneqarnerunersoq pillugu isumasiuiniarlutik. Periarfissarpassuit takorloorneqareersimapput, piviusorpalaarnerpaatulli isigineqalerpoq massakkut Mittarfeqarfinni atoriikkat kinaassutsimut uppernarsaatit ID-kortit Ipad atortorissaarutigalugu atuinnarneqarsinnaanerat takorloorneqalersimavoq.

Sap.ak. tullinnguuttuni mittarfiit pisortaasa nalunaarsortalernissamillu suleqatigiissitami ilaasortat peqatigalugit nassaassarsiussamaarput pitsaanerpaamik toqqaaniarnerminni. Systemi tamanut atoruminartuussaaq, nikinganngitsumik paasissutissiisinnaassaaq kiisalu ninngusuujussalluni. Nalunaarsuinermi mobilit satorneqarsinnaanerat iunnersuutigineqarsimagaluarpoq tamannali eqqarsaat qimanneqarpoq mobilit nillertumi atorsinnaajunnaartarmata.

Periusaasinnaasut mittarfinni pisortat naapeqatigiinnerminni eqqartuiffigisimagaluarpaat soorlu chipsit tajallu piukkunneqarlutik kisianni tassa piukkunnarnerpaatut tikkuarneqarpoq kinaassutsimik takussutissat pigeriikkat nalunaarsuinermi atorneqartalissasut.

Tanna isuma torrannerpaajugallarpoq massakkumut siunnersuutaasuni.Ilami tamarmik pigereerpaat ullutsinnilu atortorissaarutit atorlugit suliamik aallartitsinermi naammassinninnermilu kallerisaarutitut atorneqarsinnaalluarput. Tamanna piviusunngorsin-

08

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

naavoq Ipadinik nivinngartuinikkut, suliap suuneranik toqqaanissamut, aallartinnermi naammassinermilu nalunaarsuinermi naggataatigullu piariivinnermi kinaassutsimik allagartaq aqqusaartillu.

Tullinnguuppoq mittarfiit pisortaasa nalunaarsuinermi atussallugu pilerinartissinnaanerpaasaminnik taasaqarnissaat iluarunartinnerpaasaminnillu. Taamaammat pisortat sulisuminnik katersortitsissapput isumasioqatigiitsitsillutik suna püiffimmi tassani nalnaarsuinermut atussallugu piukkunnerlugu inernileeqatigiumallugit. Oqallinneqassaaq eqqarsaqatigiittoqarlunilu. Taamaalereerunillu pilersaarummut suleqatigiissitanut nalunaaruteqassapput aaliangiussaminnik. �Pingaaruteqarpoq isumassarsiat eqqarsaasersuutillutamakkerlugit tusaanissaat, periusissamik aaliangersaatinnata. Taamaattumiguna pingaarutilerujussuusoq mittarfiit aallaqqaataaniilli peqataatinneqarnissaat taakkuummatami ulluinnarni atuisutut oqarsinnaasut

Piffissamik naalunaarsuivik | Tidsregistrering

Pilersaarusiamik suleqatigiissitat Nalunaarsuisalernissaq Pilersaarusiami suleqatigiissitat Mittarfeqarfinni nalunaarsuititsisalernissamut akisussaasuupput mittarfinni pisortat peqatigalugit piviusunngortitsiniartussat ukuupput: Ole Lindhardt

Steen Rohde

Malene Broberg

Kirsten Mitzfeldt

Birtha Bianco

Birgitte K. Dahl

Knud Olsen

periuseq suna iluarunartinnerpaallugu piukkunnartinnerpaallugulu kiisalu suna atorsinnaanngilluinnartutut isiginerlugu,� aningaasaqarnikkut pisortaq Tine Romby Fencker oqarpoq.

angamik. Nalunaarsuitisisalernermi sulisut marserniarneqanngillat. Nakkutigerusutaq tassaavoq sulianut kiffartuusserni ataatsiakkaani piffissaq qanoq annertutigisoq atorneqartarnersoq.

Anguniagaavoq nalunaarsuasalernissaq mittarfinnut tamanut eqqutereersimassasoq ukiaq 2015/upernaaq 2016-p iluani. Periusissaq aaliangiunneqarniariarpat suleqatigiissitami ilaasortat ilaat angalatinneqassapput qulakkeeriartorlugu nalunaarsuisalernissap ikkutivinnera kiisalu eqqortumik atugaalernera.

Air Greenland, Royal Arctic Line og Tele Greenlands bruger i dag tidsregistrering. Taamaattariaqarpugut paasissagutsigu aningaasartuutigut qanoq agguataarneqarnersut. Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissusiussagutta ilisimmaarittariaqarpagut akit neqerooruteqarnissami aallaavissagut kiisalu qanoq mittarfinni tamaginni orsussaq qanoq annertutigisumik isertitaqaatiginerlutigu nalunaaruteqarnissatsinnut aammattaaq atortartussaallutigu.

Nalunaarsuineq suua Ukiaq 2015/upernaaq 2016 iluani suliatta assigiinngitsut piffissamik qanoq atuinartiginerinik nalunaarsuisalersimassaagut. Allaffissornikkut sulisugut nalunaarueriaaseqassapput isernermi anilernermilu nalunaaruteqarnikkut. Terminalilerisut silamilu suliaqartartut suliaminnik assigiinngitsunik nalunaarsuisassapput soorlu orsersuereeraangamik imaluunniit allatigut kiffartuussinikkut aallussaminnik piareersiga-

Air Greenland, Royal Arctic Line kiisalu Tele Greenland ullumikkut nalunaarsuinermik atuutsitsilereernikuupput.

MA J 2015 | P U I L A SO Q

09

Tidsregistrering | Piffissamik naalunaarsuivik

Tidsregistrering:

Næste skridt Lufthavnscheferne skal snart holde workshop for medarbejderne med henblik på at diskutere hvilket system, der skal bruges til tidsregistrering. Mange muligheder har været overvejet, men det mest oplagte ser ud til at være en løsning, hvor Mittarfeqarfiits eksisterende ID-kort bruges i kombination med iPads.

Lufthavnscheferne vil i de kommende uger i samarbejde med projektgruppen bag tidsregistreringsprojektet finde den optimale løsning. Systemet skal være nemt at bruge for alle, præcist og hårdført. Det har været foreslået at bruge mobiltelefoner til at tjekke ind og ud af de forskellige opgaver, men mobiltelefoner er ikke driftssikre, når det er meget koldt.

Forskellige modeller med chips og armbånd har også været diskuteret af lufthavnscheferne på seneste lufthavnschefmøde, men den smarteste løsning ser lige nu ud til at være en, hvor vi bruger ID-kortet. Det har vi nemlig i forvejen, og det er teknisk muligt at bruge det til at registrere at man begynder eller afslutter en opgave. Det kan foregå ved at man på en fastmonteret iPad vælger en opgave og swiper sit ID-kort igennem. Når man er færdig med opgaven trykker man på ”afslut” og kører kortet igennem.

Det er nu op til lufthavnscheferne at undersøge, om den løsning vil kunne fungere i de enkelte lufthavne.

Derfor skal cheferne sammen med personalet afholde

10

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

en workshop og tænke modellen igennem og melde tilbage til projektgruppen. ”Det er vigtigt, at vi får hørt alle ideer og afprøvet alle muligheder, inden vi lægger os fast på hvilken teknisk løsning vi skal have. Derfor er det meget vigtigt at lufthavnene er med og tidligt fortæller os hvad der kan lade sig gøre og hvad er ikke kan fungere,” siger økonomidirektør Tine Romby Fencker.

Målet er at tidsregistreringen skal være indført i alle lufthavne efterår 2015/forår 2016. Når den tekniske løsning er fundet, vil en af projektgruppens deltagere besøge hver enkelt lufthavn og sikre at systemet bliver implementeret og brugt korrekt.

Hvad er tidsregistrering?

I løbet af efterår 2015/forår 2016 skal vi alle til at registrere, hvor meget tid der går med forskellige opgaver. De administrative medarbejdere skal først og fremmest registrere, hvornår de kommer og går.

Piffissamik naalunaarsuivik | Tidsregistrering

Projektgruppen Tidsregistrering Projektgruppen der har ansvaret for at gennemføre tidsregistrering i Mittarfeqarfiit sammen med lufthavnscheferne består af: Ole Lindhardt

Steen Rohde

Malene Broberg

Kirsten Mitzfeldt

Birtha Bianco

Birgitte K. Dahl

Knud Olsen

Terminalarbejdere og marktjeneste skal registrere hvor meget tid der bruges på en række bestemte opgaver, eksempelvis fuel og handling.

Tidsregistrering handler ikke om at overvåge med­ arbejderne. Det handler om at overvåge, hvor lang tid vi bruger på nogle bestemte opgaver.

Det skal vi blandt andet gøre for få overblik over, hvordan vores udgifter fordeler sig. Det er vigtigt når Mittarfeqarfiit giver priser og tilbud på handlings­aftaler, og når vi rapporterer, hvor meget vi tjener på fueltjenesten i forskellige lufthavne.

Air Greenland, Royal Arctic Line og Tele Greenlands bruger i dag tidsregistrering.

Mittarfeqarfinni nalunaarsuisalernissamut atorneqarlualersinnaasunut ilaavoq kinaassutsimut ilisarnaatit ullumikkut pigeriikkat atuinnarlugit Ipad-inut assigiinngitsunut inissititersimasunut nalunaarsuisarnissaq.

En løsning til tidsregisterring kan være at Mittarfeqarfiits eksisterende ID-kort bruges i kombination med en iPad, der er fastmonteret et sted i lufthavnen.

MA J 2015 | P U I L A SO Q

11

Skærmprojekt | TV-kut pilerisaarutit

Mittarfinni skærmitigut ussassaarineq Nuummi mittarfiup siuttuulluni ussassaarutinik misileraaleruttorpoq, iluatsittumik ingerlassappat mittarfiit sinneri qaammataaluit ingerlanerini malinnaassapput.

Mittarfinni ussassaarineq aqqutigalugu aningaasatigut iluanaarutaasinnaalluarpoq. Allagartarsuit bannerillu siornatigut atorneqartarnikuupput, ullutsinnili ineriartornerup nassatarisaanik akikitsunnguarnik skærminik pisisoqarsinnaalernera periarfissanik ammaassisimavoq. Skærmikkut ussassaarutit arlallit kaaviiaartinneqarsinnaapput taamaalilluni inissaq annertuumik atorneqarluarsinnaalluni. Akunnerisigut Mittarfeqarfinniik nalunaarutit ilanngunneqartarsinnaapput, soorlu ass. sillimaniarnikkut piumasaqaatit angallattunullu silap pissusaanik paasissutissiissutit.

Mittarfiit arlallit misileraasareerput ussassaarutinik ingerlassaqarlutik, massakkulliuna niuernikkut immikkoortaqarfik peqatigalugu ussassaarinikkut isertitaqarlualersinnaanissaq anguniarlugu aaqqissueqqissaarnialersut. Programmit nutaaliat atorlugit qarasaasiakkut skærmini takutitassat ungasianiik aqunneqarsinnaalernikuummata qitiusumiik mittarfinni tamani, soorlu ussassaarerusuttunit pisisoqaraangat mittarfinni tamaginni aaliangersimasumik piffissalersukkamik nittarsaanneqarsinnaalernikuullutik. ”Upperaarput mittarfinni skærmersuartigut ussassaarutinik aallussaqarneq annertuumik aningaasatigut isertitaqaataasinnaasoq. Nunarsuup sinnera qiviaannariarsiuk qanoq skærmersuit atorlugit

12

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

ussassaarutinik ingerlassaqartigisut . Qulaqqutiginngilarput taamaattunik aallartitsigutta qanoq atuisuniit soqutigineqartigissasoq, mittarfinni tamaginni takutinneqarsinnaasunik pakkenik pisisinnaasoqalerpat paasinarsilerumaarpoq. Assersuutigalugu neqerooruteqarsinnaavugut mittarfinni Atlantiku qulaallugu timmisunik miffigineqarsinnaasuniinnaq takutinneqartartussanik ussassaaruteqartoqarsinnaasoq saniatigut aamma pakke alla mittarfinni tamani takutinneqartartussanik neqerooruteqarsinnaassalluta,” taamannak Jesper Thomsen Conexiami ussassaaruteqartoqartitsisalernissamik pilersaarusiamik aqutsisuusoq oqaaseqarpoq.”

Ussassaarutitigut isertitaqaataasussat soorunami mittarfinnut ataasiakkaanut tuttassapput soorunalumi aamma massakkutut allagartarsualiat atorlugit ussassaarisut periarfissinneqassapput skærmimut ussassaarinertik nuussinnaagaat.

Suli isumaqatigiissummik Conexiap Mittarfeqarfiillu akunneranni atsiortoqanngilaq, pilersaarutaavorli Conexiap ussassaarusiornerit nittarsaassinerillu aqussagai. Mittarfeqarfiillu suliassarissavaat teknikkikkut pissutsit pissusissamisoortumik ingerlanissaat kiisalu skærmit nivinngartornissaat.

TV-kut pilerisaarutit | Skærmprojekt

Reklameskærme i lufthavnene Nuuk Lufthavn er i færd med annonce-eksperiment, som gerne skulle brede sig til andre lufthavne de kommende måneder..

Der er penge i at sælge annoncer i lufthavnene.

Plakater og bannere har været den traditionelle metode, men med billige storskærme er der kommet nye muligheder. På en skærm kan mange annoncer rotere og dermed bliver pladsen udnyttet bedre.

Samtidig kan skærmene bruges til at vise oplysninger fra Mittarfeqarfiit, eksempelvis om sikkerhed og andre forhold for flyrejsende.

skærme med annoncer. Det bliver kun mere interessant for annoncører, når vi med tiden kan tilbyde annoncepakker, der strækker sig over flere lufthavne.

Eksempelvis kan vi sælge en annoncepakke, der viser en annonce i alle internationale lufthavne i Grønland, eller måske i samtlige lufthavne,” siger Jesper Thomsen der er Conexias projektleder på annonceprojektet.”

Flere lufthavne har eksperimenteret med annoncesalg på skærme, men nu vil salgsafdelingen sammen med Mittarfeqarfiits reklamebureau sætte annoncesalget i system. Ved hjælp af avanceret software kan storskærmene styres fra centralt hold på tværs af lufthavnene, og når der bliver solgt en annonce, vises den på de aftalte lokationer i en aftalt periode.

Indtægter fra annoncesalg tilfalder naturligvis de enkelte lufthavne, og eksisterende annoncører skal selvfølgelig have attraktive muligheder for at flytte plakater over på skærmene.

”Vi tror på at der er et stort marked for at sælge annoncer til storskærme i lufthavnene. Bare se på hvordan andre lufthavne rundt om i verden har stor-

Der er ikke indgået nogen aftale mellem Conexia og Mittarfeqarfiit om annoncesamarbejde endnu, men det er planen at Conexia skal stå for annoncesalg og al styring af annoncevisning. Mittarfeqarfiits opgave er at sørge for at det tekniske fungerer og at skærmene er sat op.

MA J 2015 | P U I L A SO Q

13

Ny lufthavnschef | Mittarfimmi pisortoq nutaaq

Upernavimmi mittarfik nutaamik pisortartaarpoq Upernavimmi mittarfik nutaamik pisortartaarpoq. Niels Kurt Thorleifsenip majip aallaqqaataani 2015-mi pisortaasimasoq Carsten Rask Thomsen paarlalerpaa.

Niels Kurt Thorleifsen Upernaviup Mittarfiani pisortatut nutaajuvoq. Taamaakkaluartoq Upernaviup Mittarfia ilisimalluarpaa oktober 2014-limi ingerlatsinikkut pisortaasimavoq. ”Uannut atorfigiligassara unammillernartuuvoq qilanaareqaarali atorfinnut ikkunnissara. Ilaquttakkalu aasaru Qallunaat-Nunaannut feriarnissaraluara taamaatiinnarallarpara, atorfigiligassanni suliassat aallarnnigassakka annertulaartu-

kasiussagunarmata. ,” Niels Kurt Thorleifsen, 45-leeqqammersoq taama oqarpoq. Suliassannut siullernut ilaavoq nutaamik ingerlatsinikkut aqutsisussamik atorfinitsitsinissaq, atorfimmullu ivertinneqaruni suliarisartagassaminik akisussaaffigiligaangassaminillu pulatiluarnissaa paasitinneqarluarnissaalu.

Siornatigut Nukissiorfinni ukiuni tallimani sulisuusimavoq suliffeqarfinnilu arlariinni assigiinn-

gitsunik privatersortuni sulisuusarsimalluni. Taakkua saniatigut Upernaviup qatserisartoqarfiani ukiuni 13-nini qatserisartuusimavoq, akunnerani Mittarfimmi qatserisartutut paarlattaasarsimalluni. Niels Kurt Thorleifsen Københavnimi inunngorsimavoq, Upernavimmili peroriartorluni, tassani nulianilu, ilinniartitsisuusoq najugaqatigiipput. Inersimasunngortunik marlunnik erneqarput niviarsiaqqamillu qitornarsiaqarlutik aappiisussamik.

Ny lufthavnschef i Upernavik Mittarfik Upernavik har fået en ny lufthavnschef. Niels Kurt Thorleifsen overtog pr. 1. maj 2015 roret som lufthavnschef efter Carsten Rask Thomsen.

Niels Kurt Thorleifsen er ny lufthavnschef i Upernavik. Han kender lufthavnen, idet han siden oktober 2014 har været driftsleder i Upernavik. ”Det er en stor udfordring for mig, og jeg ser meget frem til at komme i gang med mit nye arbejde. Jeg har aflyst min ferie til Danmark med familien til sommer,

14

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

fordi der er så mange ting jeg skal i gang med,” siger Niels Kurt Thorleifsen, der lige er blevet 45 år. En af de første opgaver bliver at finde en ny driftsleder, og så skal han have overblik de opgaver, han i kraft af sin nye stilling får ansvaret for.

Tidligere har han været formand hos Nukissiorfiit i fem år og han

har haft forskellige stillinger i det private erhvervsliv. Han har desuden en baggrund som kommunal brandmand gennem 13 år i Upernavik, hvor han også har afløst i lufthavnen. Niels Kurt Thorleifsen er født i København, men opvokset i Upernavik, hvor han nu bor med sin kone, der er skolelærer. De har sammen to voksne sønner og en adoptivdatter på halvandet år.

IT pü grønlandsk | IT

Niels Kurt Thorleifsen Upernavimmi mittarfiup pisortartaassaa.

Niels Kurt Thorleifsen er ny lufthavnschef i Upernavik.

MA J 2015 | P U I L A SO Q

15

MIT-kompas | MIT-mi pujorsiut IT | IT på grønlandsk

Isumannaallisaaneq pisariaqartoq qulakkiissavarput inatsisillu malillugit

Isumannaallisaaneq qaffasissoq

Kiffartuussineq kissaatigineqartoq akimut pitsaassutsimullu eqqortumut tunniutissavarput

Attaveqatigiinneq• Ineriartorneq Iliuuseqarnertussuseq Uppernassuseq

Sullitaq qitiutillug u

Isumalluutinik atuineq

Sulisutta atortuttalu atorluarneqarnissaat ineriartortinneqarnissaallu qulakkiissav arput – aamma siunissaq ungasinnerusoq isigalug u

MIT-mi pujorsiut MIT-mi pujorsiuterput pisortatut piginnaanngorsaavimmi INUSSUMMI nutaarsiaritinneqarpoq massakkullu mittarfinni arlalinni nivingatinneqalereerpoq.

Ullormut eqqaasitsissutitullusooq nukitta sumut Mittarfeqarfitta iluini atussanerigut. Jens Lauridsenilu ima oqaaseqarpoq:

gisarnissaat asuli silaannarmit tigusinata, ass. atuisoq naammagittaalliorpat, isumaqatigipallassavarput, aningaasassameeruttali, isumannaallisaaneq utaqqikkallartariaqassavarput, imaluunniit sulisussaasuagutta auisup pissariassaraluami akileriikkami ”affaannai ”pissarsiarisinnaasariaqassavai il.il.”

”Pujorsiut sakkussatut takorloorneqassaaq aaliangiissuteqarniarnerni aqqutissiuussisutut taamaattumiguna pujorsiummik taagipput. Tamatuma nassatarisaanik isumannaallisaanikkut pissutsit siulliunneqartuartassapput, nukissatigut agguataarineq kiisalu atuisorput massakkorpiaq, taamaasigutta niuerluarsinnaanngussaagut, unammillernikkut oqimaaqatigiissaarisinnaasoq.

Tamatigut iluatsitsisarnavianngilagut, taamaammat pingaaruteqarpoq uppernarsineqareersimasut aallaavi-

Taamaammat eqqarsaataavoq pujorsiut sakkutut naliginnaasutut aqutsinermi atugaajartuaalernissaa.

Pujorsiutittami ikiortussaaniarpaatigut suliffiutitsinnut iluaqutaasumik eqqortumik kinguneqartitsisartussamik aaliangiussaqartarnissarput. Siornatigut sillimaniarneq, nukissallu isumakuluffigineqartarsimapput, atuisoq eqqarsaammut ilaatinneqarani. Pujorsiutitaatsinnili Mittarfeqarfitsinnik atuisoq annertuumik isiginiarneqalersimavoq, naleqarnerungaatsialersimalluni.

16

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

MIT-mi pujorsiut | MIT-kompas IT på grønlandsk | IT

Vi garanterer den nødvendige sikkerhed og lever op til lovgivninge n

Sikkerheden i top

Vi leverer den ønskede service til den rette pris og kvalitet

Kommunikation• Udvikling Handlekraft• Troværdig

Kunden i fokus

Brug af ressourcer

Vi sikrer en ordentlig brug og udvikling af vores medarbejdere og materiel - også på langt sigt

MIT-Kompas MIT-Kompasset er blevet introduceret på lederuddannelsen Inussuk og det hænger allerede flere steder i lufthavnene. Det skal bruges som en daglig påmindelse om hvor vi skal lægge vores kræfter i Mittarfeqarfiit. Jens Lauridsen siger: ”Kompasset skal ses som et værktøj til at træffe beslutninger og agere efter, heraf kompas delen.

Dette betyder at vi skal forsøge at vægte sikkerhed, ressourcer og kunden lige, på den måde får vi en forretning, som er i markedsmæssig balance. Det kan naturligvis ikke altid lade sig gøre, men så er det vigtigt at man træffer beslutninger på et bevist grundlag og ikke på tilfældigheder, eksempelvis at

kunden klager, så jeg giver ham ret, eller vi har ingen penge, så sikkerheden må vente, eller vi mangler mandskab så kunden får "kun" det halve af, hvad der betales for osv.”

Det er dermed tanken at kompasset bliver et naturligt værktøj til at styre efter.

Kompasset skal gerne medvirke til at vi træffer beslutninger som er rigtige for vores forretning Tideligere var det sikkerhed og ressourcer, der altid blev vægtet uden at bekymre sig om kunden. Med det nye kompas har kunden fået en højere betydning for Mittarfeqarfiit.

MA J 2015 | P U I L A SO Q

17

Ny Citrix | Citrix nutaaq

Citrix nutaaq takkutilerpoq Citrix nutaaq takkutingajalerpoq aalaakkaanerujussuullunilu sukkanerujussuaq. 7.6 –seq Citriximut sukkanerujussuarmik isersinnaalersitsisussaq. Mittarfeqarfiullu qarasaasiaanut tamanut 2015-mi majip junillu ingerlanerani ikkussorneqarumaarpoq.

Ny Citrix undervejs Ny version af Citrix er på vej med højere stabilitet og større hastighed. Den nye version hedder 7.6 og den vil blandt andet gøre det hurtigere at logge på Citrix. Versionen bliver automatisk installeret på alle computere i Mittarfeqarfiit i løbet af maj og juni 2015.

18

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

Allaaserinninneq kingulleq | Afslutningsopgave i Kang

Kangerlussuup Mittarfianiittoq cafeteria pillugu apersueqqissaarneq

Jensine Lassen apeqqusiulertuttorpoq Kangerlussuarmi cafeteria pillugu misissuinermini.

Mittarfeqarfinni ilinniartuuterput Jensine Lassen Junimi misilitsinnissaminut allaaserisaminut atatillugu apersueqqissaarutinik immersorlugit akiortugassanik sanasimavoq.

Allaaserisimavaa Kangerlussuup mittarfiani cafeteria. Apersuusiani inunnut angalanerminni aqqusaartunut agguaattarniarpai.

Tassanilu Morten Nielsen peqatigalugu cafeteria qanoq pitsanngorsaavigineqarsinnaanersoq paasiniassavaat aammattaaq paasiniassavaat isertitanik qanoq qaffaasinnaanerlutik. Nioqqutissatigut toqqartorneqarsinnaasut

assigiinngitsut naammannersut aamma apeqqusissavaat.

Atuisunut amerlanerpaanut anngussiumalluta, apeqqarissaarutinik immersugassanik agguaassissaagut - apeqqutillu ilaanni apeqqutigineqarsimapput cafeteriami pisiassat qanoq-igineqarnersut, qanoq pitsannguisoqarsinnaasorineqarnersoq, sunillu atuisutut kissaateqarusussinnaanersut.

Taamaasinikkut neriuutigineqarpoq atuisut pisariaqartitaasa sorpiaanerinik paasissutissanik pissarsiumaarluta. Saniatigut Café Naapiffik kiisalu Café Isikkivik ilanngullugit apersuutigineqarsimapput.

Spørgeskema om cafeteriet i Kangerlussuaq Lufthavn

Jensine Lassen er i gang med en spørgeskemaundersøgelse om cafeteriet­ i Kangerlussuaq.

Mittarfeqarfiits elev Jensine Lassen er ved at skrive sin afsluttende eksamensopgave, som hun skal til eksamen til juni. Opgaven handler om cafeteriet i Kangerlussuaq Lufthavn, og netop nu er hun ved at lave en spørgeskemaundersøgelse om cafeteriet, der vil blive uddelt til gæster i Kangerlussuaq Lufthavn. Her skal hun sammen med Morten Nielsen finde ud af, om tingene kan gøres smartere i cafeteriet, og om indtjeningen i cafeteriet kan blive bedre. Det skal

også undersøges om udbuddet af varer i cafeteriet er godt nok.

Her vil vi nå ud til folk, ved at uddele spørgeskemaer – hvor der spørges om, hvad man synes om cafeteriets udbud, samt hvad der kan gøres bedre, og hvad kunderne godt kunne tænke sig, der var mere af. På den måde, kan man få en større forståelse for kundernes behov. Der spørges også lidt ind til Cafeen Naapiffik og Cafeen i Isikkivik.

MA J 2015 | P U I L A SO Q

19

Fed ny infoskærm | Paasissutissiivik nutaaq

Ny informationsskærm til lufthavnene Informationsskærmene i lufthavnene skal have et nyt og bedre design. Det nuværende design lever ikke op til vores nye designmanual, der blev indført i 2014, og oplysninger om flyafgange –og ankomster kan præsenteres meget mere brugervenligt.

Kommunikation- og IT-afdelingerne i gang med at finde en mere tidssvarende løsning til vores infoskærme. Der har været mange diskussioner om sprog, farver og hvilke data der skal vises på skærmene. Det vigtigste er, at vores kunder ude i lufthavnene så hurtigt som muligt kan få et overblik over deres rejser.

Derfor skal der være så få informationer som muligt, men samtidigt skal det være de rigtige informationer.

Det skal også være let at læse informationerne på skærmene under alle slags lysforhold – og også på

lang afstand. Derfor er det besluttet, at skærmene fremover skal vise flytiderne med hvid skrift på sort baggrund. Hvid skrift på sort baggrund bruges i de fleste lufthavne verden over af samme grund.

Et andet ønske til de nye skærme er at de kan vise luftfartsselskabernes logoer. De giver den rejsende et hurtigt overblik, og det bliver endnu mere aktuelt hvis Air Greenland og Air Iceland som annonceret får selskab af nye operatører.

Mittarfinni skærmerujussuit paasissutissiissutitut Mittarfinni skærmerujussuit paasissutissiissutitut atorneqartut nutaanik ullutsinnut naleqquttunik taarsersorneqartariaqarput. Massakkut pigisagut 2014-mi ikkussukkagut tulluarunnaareersimapput, timmisartut allarfissaannik tikiffissaannillu takussutissiinermi angallattunut pitsaasuusariaqarput atuisutsinnut naleqqussagaallutik.

Attaveqarnikkut qarasasiaqarnikkullu immikkoortortaqarfigut ujaasileruttorput ullutsinnut naleqqussakkanik særminik pissarsiornissaminnut. Oqallisaangaatsiarsimavoq oqaatsit, qalipaatit paasissutissat suunissaat pillugit isummersuuterpassuarnik siunnersuuteqartoqaluni. Pingaarnerpaavorli piffissaq ungasippallaanngitsoq angallattut aallarfissamik piffissaanik ajornaatsumik ersarissumillu takunnissinnaalernissaat. Paasissutissat pisariaqartuinnaat skærmimiissapput paasissutissallu pisariaqartinneqavissortuinnaasussaapput. Aammattaaq isersimaffiup qaamanera taarneraluunniit apeqqutaatinnagit takujuminartuusussaapput – ungasianeeraluarpal-

20

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

luunniit. Tamakku tunngavigalugit aalingiuffigineqarpoq paasissutissat qaqortumik allannertaqassasut tunuliaqutaa qernertuulluni. Taanna periuseq silarsuarmi sumiluunniit atugaanersaavoq iluarnersatut isigineqarluni.

Nutaatulli ilanngunneqartalissapput timmisartortitseqatigiit ilisarnaataat. Angalaniartumut angalanissap naniuminarnerunissaa anguniarlugu, suli pisariaqartinneqarnera annertusisussaavoq nutaarsiassani nalunaarutigineqarnikuummat Air Greenland Air Islandilu timmisartortitseqatigiinnik nunani allaneersunik sullinneqartalissamaartut.

IT på grønlandsk | IT

Skærmit nutaassat isikkussaannut siunnersuutinut makku ilaapput.

Et af de foreløbige udkast til skærmlayoutet. Skærmene kommer

Oqaatsit kalaalisuumiik, tuluttuumiik qallunaatuumut paarlakaajaatis-

til at veksle mellem grønlandsk, engelsk og dansk, og der vil som nu

sasut massakkutut skærmit marluk atorneqassasut: aallarfissanut

være to skærme: en til afgang og en til ankomster. Informationerne

tikiffissanullu. Paasissutissat www.mit.gl, www.flyinfo.gl kiisalu

vil være de samme, som dem der nu bliver vist på www.mit.gl,

KNR’p tekst-tv qupp. 400 allaqqasut assigeqqissaassavai.

www.flyinfo.gl og på KNR’s tekst-tv side 400.

MA J 2015 | P U I L A SO Q

21

Hotel Kangerlussuaq | Hotel Kangerlussuaq

Pilersaarusiaq nutaaq Hotel Kangerlussuarmut tunngasoq Sap.ak. kingullerni Morten Nielsenip Hotel Kangerlussuarmik ingerlatsineq nalilersorsimavaa. Anguniagaavoq, hotelip nutaamik piginnittoqalernissaa, pissarsiaqaataasumillu ingerlanneqalernissaa. Tuniniarneqalertinnagulu Mittarfeqarfiup isumageqqaartariaqassavaa ingerlalluarpalaartumik isikkoqartilerlugu pisisussamut pilerinarsaarlugu periarfissarissaarpalaartunngortillugulu. Mortenillu suliassaani pingaarnersaavoq amigartoorutaasartut sinneqartoorutinngortinnissaa, massakkumut anguniagaq piviusunngoqqajaalereerpoq.

”Hotel Kangerlussuaq ingerlallualivitsikkusukkaanni anguneqarsinnaalluarpoq, siornatigummi taama ingerlanneqareernikuuvoq. 90-kkut naalerneranni ukiumut 10.000 sinnerlugit pikkorissaasoqartarnikuuvoq. Massakkut tallimaraarterutaa ataallugu inissisimavugut., ”Morten Nielsen oqarpoq.

Pikkorissaatitsitsiartortoqassaapajaarneranut pissutaaqaavoq hotelip ussassaarutigineqannginnera.

Ussassaarisarneq kiffartuussinerlu arriitsumik alariartuaarneqarnikuupput naggataatigullu sapangiinnarneqarlutik. Siornatigut init 200-simagaluartut massakkut 70-siinnanngornikuupput. Timmisartuni kiffartuussinerit piiarnikuupput taamaalilluni aningaasarsiorfiusinnaasut ilanngangaatsiarlutik hotelip aningaasaqarnera eqqugaarujussuarluni aningaasaqarnikkut annakannajaarnartunngorluni kaaviiaartitsiniarneq eqqarsaatigalugu. ”Qitiusumik ajornartorsiortitsinerpaajusimavoq hotelip aningaasaqarnera immikkoortillugu isigineqarsimannginnami, assullu ersernerlussimalluni, ingerlatsinikkut suna isertitaqaataanerpaajusimanersoq, suna sunik matussusiisarnersoq, isertitat suminn-

22

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

gaanneerpiarnersut nalunarluni. Ataatsimut nalilersuisoqartarsimanngilaq, taamaallaalli ingerlassanik ataasiakkaanik matusisoqaqattaartarsimavoq. Matoortuisoqarsimavoq, ineriartortitsisoqarani,” Morten taama oqaluttuarpoq.

Killigatigut kiffartuusinernut annikitsunut aningaasartuutit tulluarsarneqaratillu iluamik aqunniarneqarsimanngillat. Tamannalu massakkut iliuuseqarfigilerparput. Mortenip hotelimut pilersaarusiaq tamakkiisoq sanasimavaa ukununnga tunngasoq: Kallerup innera, kiassarnerlu Atuineq Akissarsiat ISS-mik isumaqateqarneq Kallerup innera kiassarnerlu aningaasartuutaangaatsiarput Mortenillu iliuuseqarnermisut siullertut Tuttu matusimavaa, hotelip ilaa. Tuttu inissat tamakkersimatillugit sillimatitut pigineqarnikuusimavoq.

Tassunga paarlaallugu Umimmak atorneqalerpoq, amerikkamiut sakkutooqarnikkut immikkoortortaqarfianit 109th Airlift Wing-mit attartornilimmut. Tassa-

IT på grønlandsk | IT

Hotel Tuttu matullugu periarfissamik allamik atuinikkut aaqqiisoqarpoq. Tamanna Hotel Kangerlussuarmut assut sipaarfiusimavoq.

niippummi inissat sippullit, hotelip attartorsinnaasai amikkittooriataassagaluarunik. Alloriarnermi tassani hoteli millionip affaanik sipaaruteqareerpoq Tuttumi kiassarnermut kallerullu innerup aningaasartuutigisarsimagaluakkatik sipaarutigigamikkit.

Nioqqutissanik inniminniisarneq tuniniaaqqittarnerlu immikkut qiviagassat ilagaat. Amerlasuutigut eqqumaffigineqanngilaq suut isertitaqaataanersut suullu nakkaattoorutaasarnersut. Niuertarfinni tamani tamakku ersarissuusussaapput, akinik inniminnertakkanillu ingerlaavartumik allanngueqattaartarnissat eqqumaffigisariaasassammata. ”Nioqqutissaatigut eqqortumik akilersortussaavagut aningaasallu isertitagut aniatitagullu nakkutigeqqissaartussaallutigit. Nerisassatta akia nalunngikkutsigu, akianik eqqortumik aamma soorunami akilissavarput,” Morten oqarpoq.

Mortenip qimerluugaanut ilaapput akissarsiatigut sulisoqarnikkullu aningaasartuutit, pitsanngorsaavigineqarnissaminnut periarfissarissaarluartut. Imaanngilaq sulisut ikilisarniarneqartut, ataatsimut isigalugu pitsutsit piviusut aallaavigalugit pisunut piffissani aaliangersimasunut tulluarsaasoqarsinnaavoq, sulinermi akunnerit ikilillugit pisariaqartitsineq malillugu ingerlasunngorlugu. Imaassinnaalluarpoq piffissami aggersumi suliassat annertusisut, ass. aaliangertoqassappat ISS-mik isumaqateqarneq allanngortinneqassasoq, taakkumi massakkorpiaq errorsinermik eqqiaanermillu aallussisuupput. Massakkorpiarmi Mortenip periarfissarsiuuppaa hotelip nammineq errorsineq tigoqqissagaa, errorsisarfimmi nutaamioriaannaalluni.

Nielsen. Mortenip aningaasartuutinik apparsaanissaannaq suliassarinngilaa. Ingerlassanik annertusisa-

anissaq aamma isumagisassaani ilaavoq. Aammattaaq pilersaarutaanut ilaavoq timmisartortitseqatigiiffinnut Kangerlussuaqquttartunut neqerooruteqarnissani soorlu nerisassatigut kiffartuussinermik aallusseqqissinnaalernissamik kinguneqarniartussamik. Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatugalugu pikkorissartitsisarfittut piukkunnaatilittut nittarsaannialersaarpaa.

Tamanna aalaakkaasumik isertitaqalernermik atorneqakulaneqalerneranillu kinguneqarsinnaammat.

Massakkorpiaq hotelip atugaanera pisoqarfiusarnerisa aqunneqarnerat akunnasseqqasorujussuuvoq silap allanngorarneri tarrasuutitullusooq ingiaqatigipajaaginnartutut immagu. Kinguaattooqattaarnerit unnuisunik amerlassusiisarput. Tikittartullu amerlanerit aqqusaaginnartuusarmata unnuisussanik amerlisaaniarneq tassuunatigut ajornakusooruteqarpoq pisariaqartitsinerlu assut angujuminaalluni. Taamaattumik Morten isumaqarpoq nutarsaaqqinnikkut allannguinikkullu aalaakkaasumik isertitaqarnikkut nalimmassaasoqarsinnaanissaanut periarfissarissaartoq.

Kiffartuussinerup iluani allanngorsaanerit saniatigut hoteli nutarsartariaqangaatsiarpoq. Imaammammi ukiuni 20-ni kingullerni init allanngorsarneqarnikuusimanngillat. ”Hotel Kangerlussuaq aqunneqarluartuuvoq sulisorissaarlunilu. Tamanna ssortugassaanngilaq. Taamaallaalliuna amigaataasimasoq killigititanik pilersitsinissaq ilorraap tungaanut ingerlatsisoqassappat tassaavorlu taanna uagut massakkut suliariligarput, Morten Nielsen oqarpoq.

Suliaq aallartiinnartoq kusanartumik angusaqarfioreerpoq. 2015-mi qaammatini siullerni hoteli missingersuutitigut mio. miss. siuaqqareerpoq.

MA J 2015 | P U I L A SO Q

23

Hotel Kangerlussuaq | Hotel Kangerlussuaq

Ny plan på vej for

Hotel Kangerlussuaq Morten Nielsen har de seneste uger arbejdet på at analysere driften af Hotel Kangerlussuaq. Målet er, at hotellet skal afhændes til en ny ejer, som kan drive det som en sund forretning. Det kræver, at Mittarfeqarfiit kan sætte et hotel til salg, som er veldrevet, og hvor en køber kan se et forretningsmæssigt perspektiv i at investere i det.

Mortens opgave er derfor at vende underskuddet til et overskud, og den opgave går allerede rigtigt godt.

”Hotel Kangerlussuaq kan blive en god forretning, og det har det også været tidligere. Tilbage i begyndelsen af halvfemserne havde vi over 10.000 kursusdøgn om året. Nu er vi nede på under en femtedel, ”siger Morten Nielsen.

Grunden til at hotellet ikke tiltrækker så mange kursusgæster længere er at man i mange ikke har markedsført hotellet. Både markedsføring og services er langsomt blevet barberet væk. Hvor der tidligere var over 200 værelser, er der nu 70. Gode forretningsgrene som flycatering er lukket, og der er generelt blevet nedjusteret så meget, at det er gået gevaldigt ud over hotellets evne til klare sig økonomisk. ”Et centralt problem er, at hotellets økonomi ikke er blevet målt for sig, og det har ikke været gennemsigtigt, hvad de enkelte dele af hotellets drift har bidraget med økonomisk. Man har ikke haft noget at styre efter, og derfor har man haft et ensidigt fokus på at nedjustere aktiviteterne. Der er blevet skåret ned, men man har ikke udviklet,” fortæller han.

Samtidigt har man ikke i tilstrækkelig grad tilpasset omkostningerne til det lavere aktivitetsniveau. Det

24

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

bliver der nu ændret på. Morten har lagt en overordnet plan for hotellet, der omfatter: El, vand og varme Forbrug Løn ISS-kontrakt El, vand og varme er en stor udgift og et af de første tiltag Morten har iværksat er at lukke Tuttu, en af hotellets bygninger. Tuttu har været brugt som backup i perioder med stor belægning på hotellet. I stedet benyttes nu bygningen Umimmak, der er lejet ud til det amerikanske luftkorps 109th Airlift Wing. Der en nemlig en overkapacitet, som hotellet kan leje sig ind på, når det bliver aktuelt. Dermed sparer hotellet op mod en halv million kroner om året i opvarmning og el i Tuttu-bygninger.

Vareindkøb og salg er et andet fokusområde. Der er i for mange tilfælde ikke overblik over, hvad der tjenes eller tabes på køb og salg. Det er helt centralt i enhver forretning, at der er en gennemsigtighed i disse tal, så man løbende kan justere priser og indkøb. ”Det handler simpelthen om, at vi skal prissætte vores

IT på grønlandsk | IT

Hotel Tuttu er lukket, i stedet bruges alternativ indkvartering.

Det har sparet Hotel Kangerlussuaq for mange penge.

produkter korrekt og have overblik over vores pengestrømme. Vi skal kunne se hvad et måltid koster, så vi kan sætte prisen korrekt,” fortæller Morten.

Løn og personaleudgifter er også et område, hvor Morten ser muligheder for forbedringer. Det betyder ikke nødvendigvis, at der skal spares på antallet af ansatte, men en generel justering af arbejdsopgaver til aktivitetsniveauet er en af de kommende opgaver.

Det kan godt tænkes, at der kommer flere arbejdsopgaver til hotellet i den kommende tid, eksempelvis hvis det besluttes at ændre kontrakten med ISS, der i dag står for vask og rengøring. Netop nu kigger Morten på, om der kan være en gevinst i at hotellet igen selv står for at vaske i et eventuelt nyt vaskeri.

Mortens opgaver handler nemlig ikke kun om at skære i omkostningerne. Han arbejder også på at udvide forretningen. Eksempelvis arbejder han nu på igen at kunne tilbyde fly-catering til de flyselskaber der har rutefly til Kangerlussuaq. På lidt længere sigt vil han også begynde at markedsføre hotellet som et kursussted.

Det vil give nye indtægter og også en mere stabil aktivitet. I øjeblikket er hotellets aktiviteter i høj grad styret af vind og vejr. Forsinkelser resulterer i store udsving i antallet af gæster og så længe transitpassagerene udgør så stor en andel af hotellets aktiviteter, ligger der en stor udfordring i at justere kapaciteten til det varierende behov. Nye forretningsgrene vil kunne udjævne aktivisterne og give en større fleksibilitet, mener Morten Nielsen.

Sideløbende med justeringerne af forretningen skal der også ske et generelt kvalitetsløft af hotellet. Der er stort set ikke sket investeringer i forbedring af hotellets værelser i snart 20 år. ”Hotel Kangerlussuaq er et veldrevet hotel, og der en god medarbejderstab. Det er der slet ingen tvivl om. Man har bare ikke fået de optimale rammer til at udvikle forretningen, og det er den opgave vi nu skal løse,” siger Morten Nielsen. De første indledende øvelser har allerede givet resultat. I første kvartal af 2015 har hotellet været foran budget med ca. en mio. kr.

MA J 2015 | P U I L A SO Q

25

360 graders feedback | 360 graders feedback

Qarasaasiaqarnikkut ikiuutaasartugut massakkut Københavnip silatinnguaniilerput Ballerup-imi.

Qarasaasiaqarnikkut ikiuisarfik nuunneqarpoq Massakkorpiaq qarasaasiaqarfipput nipaqanngiivippoq. Oqarasuaatit nipaqanngillat taamannallu siarnguttoqartartigisoq. Ikioqqullutik sianertut automatiskimik nuunneqartarput avataaniik ikiuutaasalersunut.

Qarasaasialerusugut kiisami eqqissillutik suliassatik allat saassinnaanngorpaat soorlu piffissami sivisuumi pilersaarusiorlugit sammisassat piareersaasiorniarsariutigalugit ikioqqullutik siarnguttut isumagiutiginikuugamikkit. Ikiuisarfimmik nuussinermi siunertarineqarpoq aporfiusartut annikitsut naliginnaasutut taaneqarsinnaasut Atea-mit isumagineqartassasut, aporfiilli annertuut aatsaat taakku qarasaasiaqalerisutsinnik isuma-

26

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

gineqartartussanngortassallutik.

Massakkuugallartumut misilittagarilikkagut unnersiutissaapput.

Atea-miik aporfiit Office-pakkemut tunngasut, udskriviniarluni aporfiit passwordimik allannguiniarnerit isumagineqarsinnaalluarput.

Saaffiginnissutiniik ikittuaqqat Atea-mi suliarineqarsinnaanngivissut aatsaat qarasaasiaqarfitsinnut isumagisassanngortinneqartarput.

Qarasaasiaqarnikkut pisortaq Ole Lindhardt oqarpoq: �Avataanut

suliakkiussinitsigut nukippassuarnik sipaagaqarpugut saniatigullu ulloq-unnuarlu kiffartuussinermik eqqussilluta. Taannaannarluunniit namminerisaminik pitsannguuterujussuuvoq aningaasartuutitigullu annikillisaataalluni. Allannguinitta plus-ertarujussuarivaa qarasaasialerisutta suliassavitik aallulluarsinnaanngormasigit saaffiginninniararpassuit isumagiunnaarlugit piffissarujussuarmik tigusisarsimasut.�

360 graders feedback | 360 graders feedback

Mittarfeqarfiits IT-supportere befinder sig nu i denne bygning i Ballerup, lidt uden for København.

IT-supporten er outsourcet Der er meget stille i IT-afdelingen for tiden. Telefonerne ringer ikke, som de plejer at gøre. Alle support-opkald bliver nemlig viderestillet til den nye eksterne support.

Det skaber arbejdsro i IT-afdelingen, der længe har skiftet mellem at arbejde på længerevarende projekter og tage supporttelefonen.

Det har gjort, at IT-afdelingens medarbejdere har multi-tasket.

Målet med outsourcingen er, at de enkle support-opgaver, og dem er der flest af, skal løses af Atea,

mens de tunge sager skal hånd­ teres af IT-afdelingen. De foreløbige erfaringer er positive. Atea’s supportfunktion kan afhælpe langt de fleste spørgsmål om Office-pakken, printerproblemer og skift af password. Kun en brøkdel af sagerne kan Atea ikke løse, og de bliver sendt til IT-afdelingen. IT-chef Ole

Lindhardt siger: ”Ved at outsource har vi sparet mange ressourcer, og vi har fået indført 24-timers support. Det er en væsentlig bedre service end vi har tilbudt før, og for færre omkostninger. Men den største gevinst er nok at vi har fået tid i IT-afdelingen til at koncentrere om projekter fremfor brandslukning.”

MA J 2015 | P U I L A SO Q

27

Ledelsesforum | Aqutsisunut oqalliffik

Aqutsisunut nittartagaq MIT periarfissarissaartoq Aqutsisunut nittartagaq MIT oktoberimi 2014-mi Nasiffik aqqutigalugu pilersinneqarpoq siunnertaalluni sulisunik aqutsisoq ajornanngitsumik pisortatut sakkussaminik skemanillu Mittarfeqarfinni pigeriikkatsinnik aallersinnaasarnissaa anguniarneqarluni.

MIT tassaavoq aqutsisup sakkuusivia paasissutissanillu aallertarfia, aqutsisup atuagaa kiisalu skabelonit assigiinngitsorpassuit, ilitsersuutit minnerunngitsumillu pisortat naapeqatigiinneriniik imaqarniliat piginnaanngorsagaanermilu pilersaarusiat malitassallu aanerqarsinnaallutik.

Pisortat ilaasa qujaruppaat iluarnerarlugulu iluaqutaanerarlugulu.

Sulili pisortanit tamanit atugaalinngimmat aqqut suli takilaarpoq, pisortat ulluinnarminni naliginnaasutut pigiliussimanngimmassuk oqarsinnaagunarpugut aatsaat iserniaasaalersoq. Taamannallu oqarluta pisortagut kaammattorusuppagut nittartagaq alapernaarsuiffigeqqullugu Nasiffimmut iserussi �genveje� iserfigalugu nassaassaavoq. Pisortanut paasissutissiissutit sakkussaasinnaasullu iliorarneqartarput ingerlaavartumik soorlu taasinnaavagut pilersaarusiorlugu sammisassamik suliaqarnermi immersorneqarsinnaasoq ilinikuuarput kiisalu pilersaarusianut sakkussat, pisortatut naapeqatigiinnermi saqqummiussat aamma Inussuk il.il.

Iluatsitsilluarina.

28

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

Nittartagaq pisortat quppernerat uaniippoq: http://nasiffik/lpisortat naapiffiat

IT på grønlandsk | IT

Ledelsesforum kan findes her: http://nasiffik/ledelsesforum

Stort potentiale i MIT ledelsesforum MIT ledelsesforum blev i oktober 2014 lanceret på Nasiffik med det formål at personalelederen nemt kan navigere rundt i de ledelsesværktøjer og skemaer, som v ­ i har i Mittarfeqarfiit.

MIT ledelsesforum er lederens værktøjskasse og informationsdatabase, hvor ledelseshåndbogen samt alle relevante skabeloner, vejledninger og ikke mindst al info fra lederseminarer og ledelsesudviklingsforløb kan findes.

Nogle ledere har taget i mod det med kyshånd og oplever allerede en stor værdi af brugen.

Der er dog et stykke vej igen, før ledelsesforummet bliver en naturlig del af alle lederes hverdag og kan derfor siges stadig at være i sin spæde implementering. Lederne opfordres derfor til at udforske siden, som I finder under genveje på forsiden af Nasiffik. Ledelsesforummet bliver løbende opdateret med nye indslag og redskaber, herunder f.eks. en projektmodel, projektværktøjer, præsentationer fra ledelsesseminaret og Inussuk mv.

God fornøjelse.

MA J 2015 | P U I L A SO Q

29

Aqutsisut naapeqatigiinneranniik Inussuullu modul 2-anik ingerlatsisimanermiik Qullersat mittarfiillu pisortaat martsimi aqutsisutut naapeqatigiipput. Ullut sisamaat avillugu pisortatut piginnaanngorsagaanermut naafferarlugu malitassatut pilersitaq Inussuk sammitinneqarpoq, ”Aqutsisutut illit inuttut aqutseriaatsit” qulequtsiullugu ingerlanneqarpoq. Tassani pikkorissaatigitinneqarpoq pisortatut oqaloqateqariaaseq aaliangersimasoq aallaavigalugu oqaloqartalernissamut sungiusarneq, taannalu ulluni taakkunani arlaleriarlutik misileraavigaat. Oqaloqatiginnittariaatsimi tassani ammasuunissaq alapernaappaluttumillu kiinnertarnissaq soorlu ajornartorsiummik iluarsisassamik oqaloqatigiissuteqartilluni isumasiuiutigisarnissaq ajornartorsiummik aaqqiinissartarpiaannaa kisiat ”ukisiffiginagu”. Misilittakkat massakkumut takutippaat pissusitoqqaniik pissutsinut nutaanut ikaarniarneq aporfeqartoq pissutiginerullugu pisortat indsatslederimut ilinniagaqarnerminni ilinniarnikuummassuk ajornartorsiummik aaqqiisarnissartik. Muminganilli aamma paasinarsivoq oqaloqateqarnermi eqaannermik nutarsarsinnaallutik paasiartulermassuk tassa suleqatinik sulisunillu oqaloqateqarnerminni ajornartorsiutip aaqqiiviusussap aaqqiiviginissaanut periarfissanik arlalinnik toqqagassaqariataarsinnaalerneq pinngortarmat, taava taakku peqataatinneqarlutik.

Taanna oqaloqatiginneriaaseq taaguuteqarpoq aqutsineq sungiusaajutiginertalik, pisortat angerlarunik misilittagaqarfigilernissaanut qilanaarnerarput.

Inussummi piginnaanngorsaanissamut amma ilaapput suulluunniit ingerlassat iluatsilluartut eqqumaffigisarnissaat siunissami misilittagarilikkatut sakkugineqarsinnaalersinnaammata. Sungiusaat taanna arlalinnut nuannersutut misiginarsimavoq, amerlasuut takusinnaalersimammassuk iluatsitsinerisima-

30

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

satik iluatsitseqqinnerminni atorluartarsimagaat. Suli siunissami eqqumaffigalugit nangeqqikkaanni nuannersumik iluatsittumillu kinguneqarluarsinnaasutut oqaatigineqarput kaammattuutaallunilumi taamatut periuseqarnissaq. Taamaattumik neriuutigaarput siunissami iluatsittumik suliat suli inerneqallattaasarumaartut.

Pisortap inuttut aqutsinermini periuserisinnaasarpassuarminik takunnissinnaalerneranut iluaqutaasimavoq 360 feedbackimik taallugu pisortat suliaanniik suleriaasaannillu misissuisimanermi apeqqutit akiortorsimasaat, piginnaanngorsarnerminni annertuumik ullumimut iluaqutigilereersimammasigit sakkutut atugarilersimanerisigut. Kiisalu aqqusaareersimasat tunngaviullutik oqaloqatigiinnermi assersuusiorsinnaanerit allaat pipput ulluinnarnilu qanoq atorneqarsinnaaneri qaqinneqallattaallutik sulisullu akornini kissaatigigiqarsimavoq annertunerusumik atugaalernissaanik kissaateqarrattoqartoq.Inussuk aallaavigalugu ingerlarsoreernermi pisortat aqutsinerminni annertusisaaniarlutik qilanaarlutik angerlakaapput qaamasumik peqataarusussusermillu isiginnittariaaseqarlutik.

Piginnaanngorsarnissaq moduli tulleq kingullerlu pisortat naapeqatigeeqqilerpata oktoberimi novemberimiluunniit piumaartoq oqaatigineqarpoq.

Naapeqatigiinnermi aamma pilersaarutit Nalinga aqqutigalugu sammisassatut pilersaarusiaasimasut eqqartuiffigineqarput, pilersaarusiornermilu malinneqarsinnaasoq aamma ilisaritinneqarpoq. Naggataatigut mittarfiit pisortaat pisarnermissut pisortatut ataatsimeersuaqatigiipput.

Inussuk aamma tassaavoq inuttut aqutseriaatsinik misilittagaqarfigilersimasanik tunioraanneq Inussuk handler blandt andet om at udveksle erfaringer med personligt lederskab

Lederseminar og modul 2 af Inussuk Chefgruppen og lufthavnscheferne har i marts været på lederseminar. Der blev gennemført 3,5 dag med ledelsesudviklingsforløbet Inussuk, hvor overskriften denne gang var ”Dit personlige lederskab”. Her fik lederne øjnene op for en ny måde at samtale på, som de af flere gange fik afprøvet i løbet af dagene. Det handlede om at bevare en åbenhed og nysgerrighed i en samtale i stedet for at fixe det problem man evt. snakkede om. Erfaringen var, at det er svært, da mange af Mittarfeqarfiits ledere er skolet til at ”fixe” problemerne i kraft af deres indsatslederuddannelse. Dog oplevede de, at samtalerne kunne tage en hel anden drejning end først antaget og de derigennem blev opmærksomme på alternative muligheder og løsninger. Samtaleformen kaldes den coachende lederstil, og lederne så frem til at komme hjem og øve sig i den.

En anden del af Inussuk handlede om at være opmærksom på sine egne successer og udforske disse, så de kan anvende deres erfaringer i fremtidige situationer. Denne øvelse var en positiv oplevelse for mange, da de fleste oplevede, at de faktisk havde et

mønster de fulgte i de situationer, de havde succes.

Og ved netop at gøre dette bevidst kan de nu bedre anvende det målrettet fremover. Så vi håber selvfølgelig på endnu flere succeshistorier.De mange nye måder at gribe sit personlige lederskab an på, blev igennem alle dagene relateret til deres 360 feedback undersøgelse, som stort set også for alle har været et meget givtigt værktøj i deres udviklingsproces.

Det gjorde snakken om de forskellige ledelsesmetoder konkrete og praktisk anvendelige, da de direkte kunne relaterer det til noget de allerede gjorde i dag eller noget som deres medarbejdere, gerne så de gjorde mere af. Lederne gik fra Inussuk dagene med en lyst og et engagement til at arbejde videre med deres ledelsesrolle.

Næste og sidste modul kommer i forbindelse med næste ledelsesseminar til oktober eller november.

De øvrige punkter på ledelsesseminaret i år har bl.a. været en gennemgang af de projekter, der sættes i søen i forbindelse med Nalinga samt introduktion til en projektmodel. Derudover havde lufthavnscheferne deres obligatoriske lufthavnschefsmøde.

MA J 2015 | P U I L A SO Q

31

Inussuk face 2 igangsĂŚttes | Inussuk face 2 ingerlanneqarpoq

Aqutsisutut Ineriartornerup immikkoortortaata aappassaa aallartinneqalerpoq November 2014-mi qullersat aqutsisutut ineriartorneq aallarnerpaat Inussummik taallugu - aqutsisutut ineriartorneq mittarfiit pisortaannik, akunnittarfiup pisortaanik qullersallu peqataaffigisaat.

Taassumalu immikkoortortaasa aappaat majimi ingerlateqqinneqassaaq, immikk. siullermitut ingerlassaaq taamaallaalli pisortat aqutsisullu uani immikkut sammineqassallutik kiffartuussivinneersut- katillugit pisortat qulit. Pikkorissaatitsineq piffissami maj 2015 januar 2016 iluani ingerlanneqassaaq sammitinneqartussat makkuussapput, aqutsinermi allannguerusussuseq, sulisunik aqutsineq, oqaloqatigiittarnerit, oqaloqateqarnermi naalaarsinnaaneq aqutsitullu inissisimanermi inuttut autsinermi pissusilersuutaasinnaasut ilanngunneqassapput.

Pikkorissaatitsinermi siullermi mittarfiit pisortaannik, qullersanillu peqataaffigineqartumi ingerlassami imminut eqqumaffiginerulernissap saniatigut piginnaanngorsarnissaq suliffeqarfissuarmi anguniagassatut siunnerfinnut tulluarsarnissamut tikkuussisut, periusissaq Nalinganik taasamut.

Mittarfeqarfinni siunnertarineqartut ilagaat, aningaasartuutit appartinneqarnissaata killingatigut mittarfinni kiffartuussinikkut qaffaateqartoqarnissaa. Taamaassappallu aqqutit nutaat atortariaqalersimassapput, suleriutsit nutaat ajornartorsiutitoqqanillu aaqqiisoqassappat aaqqiiniarnermi sakkussat nutaat pisariaqartinneqalersimassallutik. Pingaarutilerujussuuvoq, kiffartuussivinniittut immikkoortortaminni kiffartuussinermikkut ingerlariutsitigut mittarfinni

32

PUILASOQ | M AJ 2 0 1 5

pisortaat periusaat assigalugu, ingerlatsinissaat. Modulimi siullermi sammineqassaaq aqutsisutut allannguerusussuseqarnissaq.

Aqutsisut tassani ilinniassavaat imminnut allannguiniarnerup nalaani qiviartarnissartik qisuariaatsiminnik alapernaannissamik saniatigut sulisuminnik suleqatiminnillu qanoq tapersersuilluarsinnaanissaminnik ilinniartinneqassapputtaaq.

Taakku saniatigut aammattaaq sammitinneqassapput Mittarfeqarfinni alloriaataasussatut pilersitat MIT kompas MIT-milu aqutsinikkut periusissat, allannguiniarnermi iluaqusersuutaasussat.

Modul 1 malitseqarumaarpoq 360 graditut taasami aqutsisut misissuiffigineqarnissaannik imalik, aqutsisut nukittuffii unammilligassaallu aqutsisutut immikkut annertusisamik sammineqarlutik.

Jens Lauridsen oqarpoq: �Aqutsisutut ineriartornissamik pikkorissartinneqarnerup isumagaa aqutsisut tamarmik ataatsimut aqutsinermikkut periuseqalernissaat, aqutsinermik eqqartuinermi oqaatsit atorneqartut, aqutsinermi eqqartuinermi periuseq minnerunngitsumillu aqutsisutut piginnaanngorsagaaneq, aqutsisut immikkut tamatta aqutatta iluani namminerisatsinnik oqartussaassuseqalernissarput akisussaasuunissarpullu anguniarlugit.�

Pisortatut ineriartornermik pikkorissaatitsinermi ingerlatsisuussapput sulisoqarnikkut immikkoortortaqarfik peqatigalugu Kristina Kreiner pikkorissaatitsisoralugu pikkorissaatitseqataassaarlu Susanne Gommesen, aqutsinermik ilisimatooq ukiunilu 20-ngortuni pikkorissaasartutut misilittagalik.

IT på grønlandsk | IT

Sulesoqarnikkut-konsulenti Kristina Kreiner Inussuk-ilinniakkami pikkorissaasoq HR-konsulent Kristina Kreiner er underviser på Inussuk-uddannelsen

Ledelsesudvikling Fase 2 igangsættes I november 2014 igangsatte ledelsen Inussuk fase 1 - et ledelsesudviklingsforløb for lufthavnschefer, hotelchefen og chefgruppen. I starten af maj igangsætter vi fase 2, hvor et tilsvarende forløb vil have fokus på chefer og ledere i servicefunktionerne – i alt 10 ledere. Det forløber sig fra maj 2015 til og med januar 2016 og vil bl.a. indeholde oplæring og træning i en lang række ledelsesdiscipliner herunder forandringsledelse, personaleledelse, kommunikation og aktiv lytning såvel som en bevidstgørelse af ledernes egen personlige ledelsesstil.

Ligesom i processen for lufthavnscheferne og chefgruppen er formålet at opbygge en mere bevidst og målrettet ledelsesstil og kompetence, der matcher de behov organisationen har i hht. at realisere vores strategi Nalinga.

Et af Mittarfeqarfiits mål er, at omkostningsminimere samtidig med, at vi leverer bedre og mere effektive lufthavnsydelser. Dette kræver nye tilgange, nye måder at arbejde på og nye løsninger til gamle problematikker. Og specielt servicefunktionerne får en vigtig rolle i at supportere lufthavnene i dette indenfor hver deres fagområde, hvorfor det er vigtigt at vi

kører samme udviklingsproces for dem som for lufthavnscheferne.

Første modul vil fokus være på forandringsledelse. Lederne vil her både skulle forholde sig til sine egne reaktionsmønstrer i forandringer, såvel hvordan de bedst muligt støtter deres medarbejdere og kollegaer positivt igennem en forandring. Desuden vil der blive arbejdet med Mittarfeqarfiits nye tiltag, nemlig MIT kompas og MIT’s ledelsesprincipper, som begge skal være en støtte i strategiprocessen.

Modul 1 vil blive efterfulgt af en 360 graders feedback undersøgelse for alle lederne, som vil sætte endnu mere fokus på deres

styrker og udfordringer i deres ledelsesrolle. Jens Lauridsen siger: ”Ledelsesudviklingsforløbet handler om, at vi som ledelse får opbygget en fælles retning for, hvordan vi driver ledelse i Mittarfeqarfiit, et fælles sprog for, hvordan vi taler om ledelse og ikke mindst får opbygget en ledelseskompetence, som hver enkelt leder kan udøve og tage et ansvar for.”

Ledelsesudviklingsforløbet bliver gennemført af HR med Kristina Kreiner som underviser i samarbejde med Susanne Gommesen, der er ekspert indenfor ledelse og har mere end 20 års erfaring som underviser.

MA J 2015 | P U I L A SO Q

33

Qaanaaq Pituffik (Thule Air Base)

Heliport Airport Town Upernavik

Nerlerit Inaat Ittoqqortoormiit Qaarsut Qertarsuaq

Uummannaq Ilulissat Qasigiannguit

Aasiaat Kangaatsiaq

Sisimiut

Kangerlussuaq

Tasiilaq

Kulusuk

Maniitsoq Nuuk

Paamiut

Narsarsuaq Narsaq

Ivittuut Qaqortoq Nanortalik

CONNECTING Greenland!

Upernavik ICAO: BGUK Niels Kurt Thorleifsen, Airport Manager Tlf.: +299 964120 bguk@mit.gl/upernavik@mit.gl

Sisimiut ICAO: BGSS Bo Olsen, Airport Manager Tlf.: +299 862620 bgss@mit.gl

Narsarsuaq ICAO: BGBW Storch Lund, Airport/Area Manager, Regional Airports Tlf.: +299 665266 bgbw@mit.gl/narsarsuaq@mit.gl

Don’t hesitate to contact one of our Airport or Area Managers.

Qaarsut ICAO: BGUQ Ib Larsen, Airport Manager Tlf.: +299 957699 bguq@mit.gl/qaarsut@mit.gl

Maniitsoq ICAO: BGMQ Mads Pedersen, Airport Manager Tlf.: +299 813814 bgmq@mit.gl/maniitsoq@mit.gl

Kulusuk ICAO: BGKK Torben Larsen, Area Manager, Gravelrunways Tlf.: +299 986988 kulusuk@mit.gl

Ilulissat ICAO: BGJN Hans Lyberth, Area Manager, Larger Regional Airports Tlf.: +299 944140 ilulissat@mit.gl

Nuuk ICAO: BGGH Jimmy Gudmandsen, Airport Manager Tlf.: +299 349356 bggh@mit.gl/nuuk@mit.gl

Kangerlussuaq ICAO: BGSF Rita Müller, Area Manager Tlf.: +299 841300 kangerlussuaq@mit.gl

Aasiaat ICAO: BGAA Bo Qvist, Airport Manager Tlf.: +299 892188 aasiaat@mit.gl

Paamiut ICAO: BGPT Brian B. Hjortborg, Airport Manager Tlf.: +299 684095 bgpt@mit.gl/paamiut@mit.gl

Nerlerit Inaat ICAO: BGCO Poul-Jan Pedersen, Airport Manager Tlf.: +299 993850 cnp@mit.gl

Together, they operate the 13 airports and 46 heliports that make up the most effective and reliable aviation infrastructure possible.

Qaanaaq ICAO: BGQQ Jesper Olsen, Airport Manager Tlf.: +299 971335 bgqq@mit.gl/qaanaaq@mit.gl