Puilasoq 18

05 | august 2015

Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

Mittarfeqarfiits personaleavis

Aqutsisoq Mittarfinni pisartut amerlisimapput Mere aktivitet i lufthavnene

04 MIT Nivinngartugassat allagartat inissittut Alle skilte p책 plads

28 IT Security Systemmi nutaaq hackerneqarnermut pinngitsoortitsisussaq Nyt system skal forhindre hackerangreb

22

KOLOFON Aaqqissuisoq allattorlu: Hans Henrik Lichtenberg Saqqummersitsisoq: Mittarfeqarfiit

KOLOFON Redaktion og produktion: Hans Henrik Lichtenberg Udgivet af: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne

Imaqanerliornera | Indhold

Imaqanerliornera

Indhold

04

Aqutsisoq

04

Leder

06

Jensikkut Nielsilu Avannaanut alakkaasut

08

Jens og Niels på tur til Nord

14

Sisimiuni nutaaliortoqarpoq

16

Der laves nye numre i Sisimiut

18

Timmisatut Nutaat

18

Nyt rutefly i Grønland

20

Kulusumi miffissaq Air Islandip

22

Landingsbane godkendt

24

Iluatsitsilluarnisi nuannaarutigisarlusigit

26

Husk at fejre succeserne

28

Nivinngartugassat allagartat inissittut

28

Alle skilte på plads

30

Mittarfiup tungaanut aqqusineq kuugussaasoq

30

Lufthavnsvej skyllet væk

32

Teknikkikkut ikiorsiisarfik

34

Teknisk Support

36

IT Security

36

IT Security

38

Nutaarsiassat

38

Nyheder

40

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat

40

Goddag & farvel

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

03

Mittarfinni pisartut amerlisimapput Asasagut atuaasartut, Puilasoq 18´mut tikilluaritsi. Mittarfeqarfiit aningaasaqarnikkut inissisimaneranik saqqummiussisinnaanngorpugut 2015´mi ukiup affaani siullermi ukiullu sinneranut aningaasartuutinik nalimmassaalluta, piviusumik aallaavilikkamik.

Suliffissuatsinni 2015 pisoqarfiusimaqaaq malunnarsisimavoq ukiuni kingullerni siuariartorsimanerput taamaaginnassasoq. Aningaasaqarnerput pitsanngorsimavoq missingersuutigisimasagut aallaavigissagaanni, mittarfinnilu pisartut neriuutigisimasaraluatsinniik annertusisimallutik.

04

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

2015´mi pisut 2014´mi pisunut naleqqiukkaanni ukiup affaani siullermi angallattutigut 5 %´mik qaffaateqarsimariarlutik timmisartut mittartut 15 %´mik amerleriarsimapput. Tamanna annertoqaaq, malunniuteqangaatsiarlunilu, ingammik mittarfinni anginerusuni, qaffariaateqarnikkut malussarnerpaaffiusuni.

Taariikkatsinni qaffariaateqartoqaraluartoq mumingani aningaasartuuteqarsimanerput aningaasartuutigullu qaffariarsimaqaat tassunga pissutaaqataavoq ukiorlussimanersuarput. Ukiorlunnerata

nassatarisaanik aningaasartuuteqangaatsiarsimavugut, atortutigut aseruuttornikkut orsussamillu atuinerunikkut.

Aningaasatigut isertitat aniasullu naatsorsuusioreerlugit ilimagaarput siornatut nul´miissasoq sinneqartooruteqaminerlutaluunniit. Ataatsimut isigalugu ilimasuutigaarput pisartut amerlissasut taakkualu sinneqartoorutaasinnaanissaat sulissutigissagipput. Matumuuna sulisugut tamakkerlutik qutsavigerusuppakka ineriartorsimanermut nuannersumik taaneqarsinnaasumut peqataaqataasimanerannut.

Aqutsisoq | Leder

Mere aktivitet i lufthavnene Kære alle, velkommen til Puilasoq 18. Vi kan nu gøre status over Mittarfeqarfiits økonomi i første halvdel af 2015 og justere budgetterne for resten af året, så de bedre afspejler den virkelige verden. Der er sket mange spændende ting i vores virksomhed i 2015, og noget tyder på, at de seneste års konstante tilbagegang er ved at vende. Økonomien er blevet bedre, end vi havde budgetteret med, og der er mere aktivitet i lufthavnene, end nogen turde håbe på.

I forhold til første halvår i 2014 har første halvår i 2015 vist en

stigning i passagerer på cirka fem procent og en stigning i starter på hele 15 procent. Det er meget, og det kan mærkes på bundlinjen, særlig i de store lufthavne, der står for langt hovedparten af den øgede omsætning.

Den større aktivitet og øgede omsætning modsvares til dels af, at vi har haft en lang og dyr vinter. Vinterens strabadser har medført store omkostninger, eksempelvis i form af slid på udstyr og ekstra udgifter til brændstof. Justeringen af det samlede budget for 2015, som vi arbejder på netop nu, vil resultere

Jens Rechnagel Lauridsen Managing Director

i en forventning om et nulresultat eller et lille overskud, som vi også havde i 2014. Det hele tyder på, at vi både er på vej i en periode med mere aktivitet, men også at vi er i stand til håndtere den ekstra travlhed på en måde, så vi kan lave et overskud på det. Det er en meget spændende og positiv udvikling, som jeg gerne vil takke alle medarbejdere for at være en del af.

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

05

Avannaanut alakkaasut

Jensikkut Nielsilu

Avannaanut alakkaasut Uge 28´mi pisortaq Jens Lauridsen ingerlatsinikkullu pisortaq Niels Grosen Mittarfeqarfiit avannaani mittarfiini qulimiguullillu miffissaanni angalaarsimapput. Nuummiik angalaneq aallartissimavoq Ilulissanut, Qaanaamullu tassanilu Siorapalu Savissivillu aamma tikinneqarsimapput. Pituffik aamma alakkarneqarpoq, tassaniippullu aamma Mittarfeqarfiit illuutai, tassanngaanniik Qaanaaqqullutik Upernaviliarsimapput.

Mittarfiit pisortaat Hans Lyberth, Niels Kurt Thorleifsen kiisalu Jesper Olsen sulisuilu Ilulissat, Upernaviup Qaanaallu mittarfiiniik julimi Jens Lauridsenimit Niels Grosenimillu tikeraarneqarsimapput. Angalaneq taanna illuatungeriinnut pissarsiaqarfiusimavoq imminnut misilittakkaminnik tunioraattussaasimagamik imminnut ilinniartillutik. Suliassallu assigiinngitsut aporfeqarsinnaasartut immikkut qaqinneqarlutik oqallisigineqarlutillu taakkunani mittarfinni taaneqartuni sap.ak. alakkarneqarsimasuni.

Sulisorpassuit ilaasa Niels Jensilu naapinngisaannarsimallugit imaallaat Mittarfeqarfiit pisortaasa angorusutaanniik anguniagaannillu oqaluttuunneqarput. Mittarfinni tikitani sulisunik ataatsimiititsisoqarpoq ataatsimiinnermilu Nielsip

06

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

Jensillu imminnut ilisaritiutigalutik Nalinga pillugu nassuiaassipput.

Jensip Nielsillu assut nuannaarutigisimavaat paasigamikku sulisut qanoq Nalingani anguniakkat imarisaallu ilisimasaqarfigitigigaat.

Niels Grosen angalasimanertik pillugu ima oqaaseqarpoq: ”Pingaaruteqarpoq, pisortatut mittarfinnut angalasarnissarput. Jensi Qaanaamiinngisaannarnikuuvoq uanga nammineq ukiut qulit sinnerlugit takusimanngilara. Mittarfinni sulisut eqqarsaatigalugit iluarpoq pingaaruteqalunilu alakkarsinnaallugit ullunilu arlalinni peqatigalugit.

Naapilluimmi oqaloqatigalugit oqarasuaatikkut oqaloqatigineriniik allaanerujussuuvoq ullualunnillu atuiffigalugit. Oqarasuaatikkut oqallisigisinnaanngisagut qaqillugit immikkut tamatta ulluinnarni

ingerlassagut paasisaqarfigalugit suliassallu ataatsimoorussagut oqallisigalutigit.”

Angalanerput paasisassarsiorfiuinnanngilaq. Suliassat tigussaasut aamma sammineqarput, siunissamilu pisiniartarfissat eqqartuiffigaavut ingerlatsinikkullu apeqqutit annikitsut annertunerusullu aammattaaq oqallisigalutigit. Qaanaami suliassanut tigussaasunut ilaavoq mittarfiup tungaanut aqquserngup kimit pigineqarnera isumaginnittussaatitaaneratalu kimiinnera.

Massakkumut aqqusineq 4 km´sut takitigisoq Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarluni Mittarfeqarfinnit isumagineqartussaavoq, imaalisinnaalluarporli Kalaallit-Nunaanni piffiit allat assigalugit Kommunemit pigineqalerluni akisussaaffigineqalerlunilu. Qulimiguullip miffissai

Avannaanut alakkaasut

Qaanaap eqqaaniittut ilanngullugit tikinneqarput atortullu qanganitsersimasut tamarmik taarserneqartussanngorput. ”Qaanaami mittarfik sisamanik illuuteqarpoq sulisunut naatsorsuussat. Jensi oqaluttuarpoq mittarfiuo illuutai, miffissaq illullu assut paarilluagaasut nangipporlu ”takuneqarsinnaavoq sulisut mittarfimminnit nakkutiginnilluarsimasut, miffissaq isaariaalu illuutigut atortorissaarutillu ulluinnarni atuuttut ilanngullugit paarilluagaasimaqaat.

Jensi nangippoq: ”Piffinni taama avinngarutigisumiittuni mittarfeqarniarneq qulimiguulinnillu miffissaqartitsiniarneq ajornaatsuinnaanngitsoq paasivarput unammisassarpassuaqartorlu. Angalanitsinni silarsuaq alianaattangaarmat

”kiassiungaatsiartaraluarluta” suliaasartut aporfiusarsinnaasullu misigisaqarfigillualaavippagut; mittarfimmut aqqut mittarfiup avannaatungaaniittumit sermip aanneranit kuuffigitingajammat piuneerulluni, saniatigullu oqarasuaatitigut internetsikkullu aqqutit atuukkunnaaraluarmata, Upernaviliarnissaraluarput ullormik kinguartinneqarluni allaat.”

Upernavimmi siullerpaamik Mittarfeqarfiit pisortaasa ittunngorlaaq Niels Kurt Thorleifsen mittarfiani pernaammik tikeraarpaat. Nuannersumillu misigiffiulluni suleqatigiilluarneq akisussaaqatigiinneq akunnitsinniittoq malunnarluni ulluinnarnilu suliassat iluini ingerlalluartoqarnera malunnarluni.

Upernavimmiinnermi Mittarfeqarfiit illuutaat qulimiguulinnut mittarfitoqqamiittoq alakkarterneqarpoq

kingunerisaanillu Namminersorlutik Oqartussat ingutserneqarnissaanut akuersipput. Ilulissani ass. Air Greenlandip hangaritoqaa alakkarterneqarpoq taxanullu aqquserniornissaq qaqinneqarluni.Ataatsimut isigissagaanni angalasimanerput tamakkerlugu mittarfinnut helistopinullu nuannersimaqaaq. Suliffeqarfiup iluani pisut assigiinngitsut oqallisigisimavagut atortorissaarutillu taarsigassat arlallit aaliangiiffigalutigit saniatigullu ingerlatsinikkut periutsinik aaliangiiffeqarluta.”Ullut tamakkiaasallugit mittarfinnut attaveqartarpugut taamaakkaluartoq uagutsinnut nuannersimaqaaq takullugu qanoq mittarfiit paaqqutarineqarluartigisut. Sulisut akornanni ataqatigiilluartoqarpoq atortorissaarutit paaqqutarineqarluarput naak arlalitsigut qanganitsersimagaluaqisut,” Niels Grosen oqarpoq.

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

07

På tur til Nord

Jens og Niels

på tur til Nord I uge 28 var direktør Jens Lauridsen og driftsdirektør Niels Grosen på rundrejse til Mittarfeqarfiits nordligste lufthavne og helikopterpladser. Turen gik fra Nuuk til Ilulissat og derefter til Qaanaaq, hvorfra de besøgte Siorapaluk og Savissivik helistop. Det blev også til et besøg på Pituffik, hvor Mittarfeqarfiit har et par bygninger, inden turen gik tilbage til Qaanaaq og dernæst til Upernavik.

Lufthavnscheferne Hans Lyberth, Niels Kurt Thorleifsen og Jesper Olsen samt deres personale i lufthavnene Ilulissat, Upernavik og Qaanaaq fik i juli besøg af Jens Lauridsen og Niels Grosen. Turen var en gensidig studietur, hvor både lufthavnenes medarbejdere og Mittafeqarfiits direktion skulle udveksle erfaringer og lære af hinanden. Desuden blev en række praktiske problemer diskuteret i de forskellige lufthavne og helistop, der i løbet af ugen blev besøgt.

Mange af medarbejderne i lufthavnene har aldrig tidligere mødt hverken Niels eller Jens, så det var også en god lejlighed til at fortælle om ledelsens ambitioner og mål for Mittarfeqarfiit. Derfor blev der afholdt møder i lufthavnene med deltagelse af alle medarbejdere,

08

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

hvor Niels og Jens præsenterede sig selv og blandt andet forklarede om Nalinga-strategien.

Jens og Niels’ var glade for hvor meget medarbejderne kender til både de overordnede mål for Nalinga og de forskellige projekter, som den indeholder.

Niels Grosen siger om turen: ”Det er vigtigt, at vi som ledelse kommer ud og besøger lufthavnene. Jens har aldrig været i Qaanaaq, og det er over ti år siden, jeg selv har været der. Vi oplever også, at det er vigtigt for lufthavnenes personale at vi kommer forbi og bruger nogle dage sammen med dem. Det betyder, at vi kan diskutere ting på en anden måde end over telefonen, og få

en større forståelse for hinandens arbejde og de fælles opgaver.”

Men rejsen var ikke blot en studietur. Der blev også arbejdet med praktiske opgaver og der blev lagt planer for fremtidige indkøb og store og små spørgsmål i driften blev diskuteret.

Af praktiske opgaver i Qaanaaq kan nævnes spørgsmålet om ejerskab af lufthavnsvejen og dermed hvem der har pligten til at vedligeholde vejen. I øjeblikket tilhører den fire kilometer lange vej Selvstyret og lufthavnen har vedligeholdelsespligten, men den kunne, som alle andre steder Grønland, retmæssigt drives og vedligeholdes af kommunen.

Helistoppene, der hører under Qaanaaq, blev også besøgt og

På tur til Nord

noget materiel er så udslidt at der skal investeres i nyt.

Lufthavnen i Qaanaaq har også 4 huse i byen til lufthavnens medarbejdere. Jens fortæller at Lufthavsnbygningerne, bane med forplads og husene er meget velholdte og fortsætter ”det er tydligt at se at alle medarbejdere passer godt på lufthavnen og er meget påpasselige med det rullende materiel.”

Jens fortsætter: ”Der er ingen tvivl om at klimaet og betingelserne for at drive lufthavn og helikopterflyvepladser så langt væk fra resten af virksomheden giver en lang række specielle udfordringer. Selv om vejret viste sig fra sin smukkest side med

”hedebølge”, fik vi alligevel en lille smagsprøve på opgaverne; da lufthavnsvejen truede med at skylle væk på af den store afsmeltning fra isbræsen nord for lufthavnen, samtidig forsvandt alle telefon og internet forbindelser ud af byen det meste af en dag, så flyvningen til Upernavik blev udsat med en dag.”

I Upernavik var det første gang Mittarfeqarfiits ledelse mødte virksomhedens nyeste lufthavnschef, Niels Kurt Thorleifsen, i hans lufthavn. Det var også et tilsvarende positivt besøg, hvor det gode samarbejde og ansvarlighed overfor hinanden og de daglige opgaver også var tydelig. Her blev der bl.a. kigget på Mittarfeqarfiits den gamle heliportbygning som

Selvstyret efterfølgende efter indstilling har godkendt til nedrivning. I Ilulissat blev der eksempelvis kigget på Air Greenlands nye hangar og spørgsmålet om en ny taxi-vej blev vendt.

Overordnet var det en meget positiv tur rundt til lufthavne og helistop. Mange sager blev diskuteret, og der blev også truffet en række konkrete beslutninger om udstyr og organisering af driften. ”Vi er jo i næsten daglig kontakt med lufthavnene, men det har alligevel været meget positivt at se hvor veldrevne lufthavnene er. Der en god stemning blandt medarbejderne, og der bliver passet godt på materiellet, som flere steder efterhånden er temmelig gammelt,” siger Niels Grosen.

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

09

1 Avannaanut alakkaasut | På tur til Nord

1

Trafikassistent Paarnannguaq Langep Air Icelandimi kaptajni Ilulissani oqaloqatigigaa Trafikassistent Paarnannguaq Lange snakker med en Air Iceland kaptajn i Ilulissat

2

BH-212 qulimiguulik Qaanaamiik Siorapaluliarnissaminut piareersartoq BH-212 helikopter i Qaanaaq klargøres før tur til Siorapaluk

3

3

Jesper Olsenip Air Greenlandimi kaptajni ullormut angallavissat pillugit oqaluuserigaat. Jens Lauridsen Niels Grosenilu neriuttut ilaasinnaassallutik Jesper Olsen snakker med Air Greenlands kaptajn om dagens flyvning. Jens Lauridsen og Niels Grosen håber på at kunne komme med

4

Siorapalummi utaqqisarfik Jens Lauridsenip uuninnganerminni 20 minutsit miss. misissuataaraa Ventesalen i Siorapaluk bliver besigtiget af Jens Lauridsen under et kort ophold på ca.

20 minutter

5

Magnus Kivioq, Qaanaami ingerlatsinikkut aqutsisup, qulimiguulik qangattannginnerani piareersaraa Magnus Kivioq, driftsleder i Qaanaaq, gør klar til refueling af helikopter

6

Mittarfiup pisortaa Jesper Olsen Qaanaap mittarfiani pisattanik tunniussisarfimmiittoq Lufthavnschef Jesper Olsen i Qaanaaq Lufthavn ved check-inn skranken

7

Mittarfeqarfiits Pittufimmi garage´aataasa aappaa. Toqqorsivittut atortunut assigiinngitsunut atorpoq. Garage´ap nutarsarneqarnissaa tullinnguuppoq Mittarfeqarfiits ene garageanlæg på Pittufik.

Her opbevares forskelligt udstyr. Garagen står overfor en miljøsanering

10

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

6

5

2 IT på grønlandsk | IT

4

5

7

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

11

8 IT | IT på grønlandsk

9

11

12

14

12

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

10 Avannaanut alakkaasut | På tur til Nord

8

Transformerkarsi Savissiup heliportiani qullersuarnut atortoq ussiillisimammat taarsigassanngorsimasoq Transformerkassen til banebelysning i Savissivik trænger til at blive udskiftet pga. utæthed

9

Qaanaami mittarfik qulumiguulimmik qangattarnermi assilisaq Qaanaaq Lufthavn under start med helikopter.

10

Upernavimmi mittarfimmi timmisartup unittarfiaq Forpladsen på Upernavik Lufthavn

11

Air Greenlandimi kaptajnip Daniel Danielsenip orsussamik paasissutissat atsiorai Air Greenlands kaptajn Daniel Danielsen underskriver en fuelseddel

13

12

Upernavimmi mittarfiuup pisortaa, Niels Kurt Thorleifseni (Nuuno), Upernavimmi heliportikup illutaata saavani. Illutaa aserorterneqangajalerpoq Lufthavnschef I Upernavik, Niels Kurt Thorleifsen (Nuuno), står foran den gamle heliportbygning i Upernavik. Bygningen skal rives ned

13

Upernavimmi mittarfimmi atorfilittat Upernavik Lufthavns stab

14

Upernaviup mittarfiata pisortaa Niels Kurt Thorleifsen (Nuuno) Mittafeqarfiullu Sillimaniarnikkut pisortaa Jens Christian T. Nielsen, Upernavimi indsatslederitut paarlattaaqqammersoq Upernavik Lufthavns chef Niels Kurt Thorleifsen (Nuuno) og Mittafeqarfiits Securitychef Jens Christian T. Nielsen, der var på afløsning i Upernavik som indsatsleder

15

15

Ilulissani mittarfik, sap. ak. qulingiluariarluni Air Icelandimik miffigineqartartoq Ilulissat Lufthavn, hvortil Air Iceland nu har ni flyvninger om ugen fra Reykjavik

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

13

Sisimiuni nutaaliortoqarpoq

Sisimiuni nutaaliortoqarpoq Suliat angallannikkut aqutsisoqarfimmit suliaasarsimasut massakkumiit siunissamilu AIM NAVIARI (AIP Greenlandimut nutarsaatinik nalunaarsuuisartut) suliaasarnialerput mittarfiit namminneq isumaginianngikkaangassuk.

Ullumikkut mittarfiit namminerisaminnik akisussaaffigaat AIP Greenlandimut magneteqarnikkut ingerlariaatsinik nalunaarsuinissarnissartik.

ICAO´p kaammattuutigaa magneteqarnikkut ingerlariaatsit AIP´kkut ukiut tallimakkaarlugit nutarsarneqartassasut soorlu.

2010,1015,2020,2025 il.il. – imaappoq ukioq-manna 2015 nutarsaavissaavoq.

Mittarfeqarfinni nutarsaanerit taakku Mittarfeqarfinni ingeniørimik Teknikkikkut Ikiorsiisarfimmeersumit Frederik Kristiansenimit

14

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

aallarnerneqarput ukiup aallartisimalernerani kingusinnerusukkulli ATS´mi ataqatigiissaarisumit Ryan Møllerimit tiguneqarluni.

AIP Greenlandimi amiilaarnartumik magneteqarnikkut ersiutit amerlangaarmata, A-4 quppernerit 30´t naqinneeqqanik allannillit nassiunneqalersaarput AIM NAVIAIR´mut suliassanngortinneqarlutik AIP Greenlandimi naqqissuinikkut nutarsaanikkullu atorneqassallutik,” ATS´mi ataqatigiissaarisoq Ryan Møller oqaaseqarpoq. Nutaarsaatit inerneri naatsorsuutigineqarpoq ukiup naalernerani saqqummiunneqassasut.

Naatsorsuusiat inerneri piareermata ersarissimavoq, mittarfiit sisamat ukioq´manna banenormutaartariaqalersimasut. Tassaappullu Narsarsuaq, Sisimiut, Qaarsut Qaanaarlu.

Narsarsuaq Sisimiullu eqqarsaatigalugit, miffissamiittut kisitsisit allaqqasut allanngortinneqartariaqalersimapput kiisalu normut sanguffissamiittut, taxivejimiittut, ilanngullugit taarsigassanngorsimallutittaaq. Qaarsut Qaanaarlu ujaraaqqanik miffissaqaramik normunik miffissamiittoqanngimmat allannguiffissaqanngilaq, allagartarsuit miffissap saneraaniit-

Sisimiuni nutaaliortoqarpoq

tut kisimik taarserneqassapput. ”Unamminalaarsimavoq qanoq miffissamiittut kisitsisit allanngortinniarnerani periusissamik ujarlerneq, kisiannili paasigatsigu qanorpiaq iliorsinnaalluta tassanngaanniik ajornanngitsuaqqamik allangortissinnaanngorsimavagut” Sisimuni mittarfiup pisortaa Bo Olsen taama oqaaseqarpoq. ”Terminalilerisugut pikkorissut tamatigut nassaassarsiullaqqissuugamik paasisarpaat qanoq´iliussallutik,” taama Bo Olsen oqaaseqaammini naggasiivoq. ”Kisitsisinik allannguisariaqalernermut peqqutaavoq Kalaallit-Nunaanni mittarfiit nunarsuup magnetiata

Sisimiuni mittarfik qalipanneqartoq magneqarnikkut sammivissiineq malillugu allannguisoqareernerani

nordpolianut qanippallaarnerat, taamaammat miffissani kisitsinik allannguinissarput pisariaqalertarpoq, ATS´mi ataqatigiissaarisoq Ryan Møller taama oqaaseqarpoq. ”Nunarsuup magnetiata nordpolianiik qalasersuarmut ungasissutsip nikeriartarnera (allannguutaa) ukiumoortumik nunarsuarmi inissisimaffitsinni annertunerujussuusarpoq ækvatorimut naleqqiullugu.

Mittarfiit nunarsuup kujasinnerusuaniittut kisitsisinik allannguikulannginnerupput soorlu Qaanaap mittarfianut naleqqiullutik ukiut qulertat iluini arlaleriarlutik

tassani allanngortariqartarmata.

ICAO periarfissiilersaarpoq, mittarfiit avannarpasinnerusumiittut sumiissusersiornikkut qalaseruarmut aallaaveqalersinnaassasut nunarsuup magnetaiata nordpolia aallaaviginagu, taamaalissappallu uagutsinnut ajornannginnerujussuanngussaaq ukiut tallimakkaarlugit allanngueqattaartariaarutissagatta miffissamilu isitsisinik allannguinngisaannartussanngussalluta.

Taamaakkaluartoq timmisartortartunut unammisassat allat takkuttussaapput, taamaattumik eqqarsaatigeqqissaaqqaartinnagu allannguisoqassanngilaq,” Ryan Møller naggasiivoq.

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

15

Der laves nye numre i Sisimiut

En af de opgaver, som lufthavnene nu selv har ansvaret for, er, til stadighed, at holde AIP Greenland opdateret vedrørende magnetiske retningsangivelser.

ICAO anbefaler, at de magnetiske retningsangivelser i AIP’en opdateres hvert 5. år deleligt med 5 f.eks. 2010, 2015, 2020, 2025 osv. – og det betyder altså, at 2015 er et år, hvor opdateringer skal finde sted.

For Mittarfeqarfiits vedkommende blev arbejdet med at beregne disse opdateringer igangsat af Mittarfe-

16

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

qarfiits ingeniør Frederik Kristiansen fra Teknisk Support i begyndelsen af året og senere overtaget af ATS-koordinator Ryan Møller. ”Da der er uhyggeligt mange forekomster af magnetiske retninger i AIP Greenland, har dette arbejde nu resulteret i 30 tætskrevne A4 sider, som skal sendes til AIM NAVIAIR til videre behandling og skal danne grundlag for de rettelser, der skal foretages i AIP Greenland,” fortæller ATS-koordinator Ryan Møller. Publiceringen af opdateringerne forventes at finde sted sidst på året.

Banen males i Sismiut i henhold til opdateret datasæt over magnetisk retningsangivelse

Da beregningerne var færdige stod det klart, at der var fire af Mittarfeqarfiits lufthavne, der skal have ændret banenumre i år. Det drejer sig om Narsarsuaq, Sisimiut, Qaarsut og Qaanaaq lufthavne.

For Narsarsuaq og Sisimiut lufthavne betyder det, at de banenumre der er malet på banen skal ændres, ligesom de banenummerskilte, der står på taxivejene skal udskiftes. Qaarsut og Qaanaaq lufthavne har grusbaner og slipper derfor for at skulle male på banen og kan nøjes med at udskifte

Der laves nye numre i Sisimiut

Der laves nye numre i Sisimiut En lang række opgaver, der tidligere er blevet varetaget af Trafikstyrelsen er nu udlagt til, for fremtiden, at skulle varetages af enten AIM NAVIARI (som står for opdateringer til AIP Greenland) eller de enkelte lufthavne selv.

banenummerskiltene. ”Det var lidt af en udfordring at finde den optimale metode til at fjerne de gamle banenumre på banen, men da vi først havde fundet ud af hvordan vi skulle gøre, så var det ingen sag at male de nye banenumre” udtaler lufthavnschef Bo Olsen, Sisimiut Lufthavn.”Vores dygtige terminalarbejdere finder altid en løsning,” afslutter Bo Olsen. ”Det er de grønlandske lufthavnes placering så tæt på den geografiske og magnetiske nordpol, der gør, at vi er nødt til at ændre banenumre engang imellem,”

forklarer ATS-koordinator Ryan Møller og fortsætter: ”Ændringen i forholdet mellem den magnetiske nordpols placering og den geografiske nordpols placering (også kaldet variationen) er årligt meget større på vores breddegrader, end den er tættere på Ækvator. Lufthavne i lande længere syd på kan eksistere hundrede år uden at skulle ændre banenumre, hvor i mod en lufthavn som Qaanaaq skal have ændret banenumre flere gange inden for det samme årti. ICAO åbner mulighed for, at lufthavne

på vores breddegrader kan vælge at anvende baneretninger og indflyvningsprocedurer m.m. med reference til geografisk nord i stedet for magnetisk nord, hvilket ville betyde, at vi fremover ville kunne slippe for besværet med at genberegne procedurer og baneretninger hvert 5. år og aldrig mere skulle male nye banenumre.

Det giver dog nogle andre udfordringer for bl.a. piloterne, og det er derfor noget, der skal overvejes meget grundigt, inden en sådan ændring vedtages,” afslutter Ryan Møller.

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

17

Nunatsinni timmisartuussisartut ilaat nutaanik timmisartuutitaalersut Air Iceland Bombardier Q400´nik pingasunik pisilersaarpoq timmisartuutitik Fokker 50´t tallimat taarserlugit tuniniarnerisigut. Timmisartusiaat nutaat ukioq´manna Air Islandimut julip augustillu ingerlanerani tunniunneqarunik 2015/16´ni ukiaagaa atuutsinneqalissapput.

Fokker 50´t tallimat Air Icelandip ullumikkumut atugarisai tamakkerlutik tunineqassapput timmisartunillu anginerumaartunik Bombardier Dash 8 Q400´nik taarserneqarlutik. Air Icelandip timmisartuutai tallimaalissapput, Bombardier Q400´t pingasut Q200´llu marluk. Q400 74´nik ilaasoqarsinnaasoq timmisartuutigisimasaat Fokker 50 50´nik

issimasoqarsinaasuuvoq.Air Islandip anguniagaraa ingerlassinikkut annertusaanissartik anginerusunik timmisartuutitaarnermikkut amerlanerusunik issimasoqarsinnaasunik timmisartorsisarfitsillu aaliangersimasoq ataatsiinnanngortillugu.

Saniatigut Q400 sukkanerullunilu inugaqann-ginneruvoq. Taamaammat Air Island nutaanik periarfissaqalersutut timmisartuussinikkut

soorlu nunatsinni takorluugaqarpoq. Air Islandip takorloorpaa siumut isigaluni takornarissanik nunani allaneersunik amerlisaanissani.

Q400 mittarfinnut miffissaminnut immikkut ittunik piumasaqaateqarput. Assersuutigalugu ujaraaqqanik miffissalianut aaliangersimaqqissaartumik sananeqarsimasariaqartassanerinik. Tamatuma suunera Puilasumi atuaruk.

Nyt rutefly i Grønland Air Iceland har købt tre Bombardier Q400 fly og selskabets nuværende fem Fokker 50 fly vil blive solgt. De nye fly vil blive leveret til Air Iceland i juli og august i år, men de kommer først i drift i løbet af vinteren 2015/2016.

Alle fem Fokker 50 fly, Air Iceland opererer, vil blive solgt og tre større Bombardier Dash 8 Q400 kommer til at erstatte dem. Air Icelands kommende flåde vil derefter bestå af fem fly, tre Bombardier Q400 og to Q200. Q400 fly har en kapacitet på op til 74 passagerer, mens det gamle Fokker 50 tager

18

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

maksimalt 50 passagerer. Det er Air Icelands mål at optimere driften ved at have færre fly med større kapacitet, og indskrænke antallet af flyleverandører til blot én. Samtidigt er Q400 et hurtigere fly og har en længere rækkevidde.

Air Iceland ser derfor muligheder i nye markeder og nye muligheder,

eksempelvis i Grønland. Det er en del af Air Icelands strategi at øge antallet af udenlandske turister om bord på selskabets luftfartøj.

Q400 stiller nogle særlige krav til lufthavne. For eksempel skal grusbaners bæreevne være af en vis kvalitet. Læs mere om dette andetsteds her i Puilasoq.

IT på grønlandsk | IT

Q400 2000´miilli atuutilernikuuvoq. Nunarsuaq tamaat isigalugu timmisartut taannatut ittut 500´t sinnillit nunarsuaq tamakkerlugu atugaapput.

Q400 har været på markedet siden 2000. Der i dag over 500

af denne type maskiner i drift verden over.

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

19

Kulusuk

Kulusumi gummiged´imut

misissuutaasussat ikkunneqartut

Penetrometeri ima atugassiaavoq Penetrometeri atorlugu misissuinermi inernerit assigiinngitsukkaamik ersertarput. Ataatsimoorussaraalli savimminermik miffissamut tuttussamut malussajasuunertik. Apeqqutaalluni naqitsineq oqimaassuseq ititussuseq taakkulu imminnut naleqqiullutik nassatarisaat naatsorsorneqartarput qanoq oqimaatsigisumik sapigaqannginnersut. Inernerilu kisitsisinngorlutik takussutissiisarput miffissamut mittussamullu piumasaqasiisunik.

Kulusumi miffissaq assigiinngitsutigut misissuiffigineqartoq

20

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

Kulusuk

Kulusumi miffissaq Air Islandip timmisartuutissaannut nutaanut akuerisaavoq

California bearing ration (CBR) tassaavoq aqqusineq miffissarluunniit piumasaqaatinut maleruuttuunersoq misissuinermi atorneqartartoq. Misissueriaaseq tamanna Californiami 30´kunni ineriartortinneqarsimavoq.

Aallaqqaammut CBR miffissap piukkunnarneranut misissuinermi atugaasimavoq. Taamaalilluni naatsorsorneqarsinnaalertarpoq timmisartut mittartussat qassiuneri aallaavigalugit qanoq sivisutigisumik atasinnaajumaarnissaata oqaatigineqarsinnaalertarnera. CBR´p pitsaaqutaasa ilagigaat paasineqarsimavoq naatsorsorsinnaasarmagu mittussat qanoq oqimaatsigisut oqaatigisinnaasarmagu.

Timmisartuliortartut taakkuupput piumasaqaatinik pilersitsisimasut miffissat sananeeqaataannut tunngatillugu qanittumilu piumasaqaatit taakku Kulusumi misissuiffigineqarsimapput.

Air Islandip timmisartuutitaassai, Bombardier DH-8 Airplane Q400, Kulusumiit Reykjavikkimut timmisartuussinikkut atorneqalersaartoq immikkut ittumik CBR´mit piumasaqaateqartunut ilaavoq,

PSM 1-84-1 Airplane Flight Manualeq aallaavigissagaanni, Mittarfeqarfinni tamanna nutaajuvoq.

Taamaattumik Kulusumi mittarfik Junip 25-26´nilu 2015 CBR´p piumasaqaasiai malillugit naliliiffigineqarpoq msissuiffigineqarlunilu.

Tamanna pivoq Air Islandip Kulusmilu mittarfiup suleqatigiinnerisigut. Misissuinermi atortorissaarutit Boeing´mit Bombardier´millu atukkiunneqarput. Iluatsillugu miffissap pitsaassusaa russit periusaat ”Udarnik” atorlugu aammattaaq misissuiffigineqarpoq.

Misilittaanermi inernerit avataaniik naliliisarfimmut nassiunneqarput, Kulusumi miffissamik naliliisuusimasunik. Nalunaarusiami inerniliissutaasimavoq Bombardierimiit piumasaqaatit tamaasa maleruuffigigaat taamaalillunilu Air Islandip timmisartuutitaavi Q400´t missinnaalluartut.

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

21

Landingsbane godkendt

Kulusuk landingsbane godkendt til AirIcelands nye fly

California bearing ration (CBR) er en test der måler styrken af en vej eller en landingsbane. Testen blev udviklet af vejmyndighederne i Californien i 1930’erne.

I første omgang blev CBR brugt til at vurdere hvor bæredygtigt et underlag er, inden det asfalteres.

På den måde kan man allerede inden anlægget af en vej få en idé om hvor lang tid slidlaget holder ud fra en anslået trafikmængde.

CBR har også vist sig nyttig i forbindelse med vurdering af hvor tung trafik et underlag kan understøtte. Eksempelvis fly, når de lander på en landingsbane.

Således har flyproducenter opstillet krav til landingsbaners bæreevne, der måles i CBR, og netop sådan et krav har for nyligt været aktuelt i Kulusuk.

AirIcelands nye flytype, Bombardiers DH-8 Q400, der påtænkes indsat på ruten Kulusuk-Reykjavik stiller et specifikt CBR-krav, ifølge

22

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

PSM 1-84-1 Airplane Flight Manual, og det er første gang at Mittarfeqarfiit oplever dette. Derfor blev der i dagene 25. – 26. juni 2015 foretaget målinger efter CBRstandarden på grusbanen i Kulusuk.

Det er sket i samarbejde mellem AirIceland og Kulusuk lufthavn.

Testudstyret blev stillet til rådighed af henholdsvis Boeing og Bombardier. Ved samme lejlighed blev der også foretaget bæreevnemålinger efter en russisk ”Udarnik” standard.

Alle testresultater blev sendt til et eksternt konsulenthus, der har udarbejdet en rapport om Kulusukbanens bæreevne. Rapporten viser, at banen på alle målepunkter lever op til kravene fra Bombardier, og det betyder, at AirIceland kan benytte deres nye Q400 til Kulusuk.

Testværktøjet blev monteret på

Kulusuks gummiged

Landingsbane godkendt

Sådan virker et penetrometer Penetrometre til at måle bæreevne med kommer i forskellige udformninger. Fælles for dem gælder, at der lægges vægt eller slag på en metalkerne, der presses ned mod underlaget. Alt efter hvor meget tryk der skal til for nå en vis dybde, eller hvor dybt kernen kommer, som resultat af et bestemt tryk, får man et sæt data, der kan bruges i en ind i formel, som giver et tal for underlagets bæreevne.

Landingsbanen i Kulusuk blev testet på en lang række målepunkter

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

23

Nalinga

Iluatsitsilluarnisi nuannaarutigisarlusigit Eqqaamasassatsinnut ilaavoq iluatsitsilluarsimatilluta nuannaarutiginnittarnissarput, annertuppata annikikkaluarpataluunniit. Isumaqatiginnittussarsiuussinitsinni pingaarpoq, angusatsinnik nuannaarutiginnillutalu immitsinut nersualaartarnissarput, anmmineerluta allalluunniit angusaqaraangasa. Taamaalinissarput puigortoortaratsigu.

Pisortat suleffeqarfinni alloriaatinik piumassuseqalersitsisunik ileqqunnguutsitsilluartanngippata sulisut ileqqutoqqanut uteqqajaasassapput allannguinissaraluit periutsinillu nutaanik atuutsitsinnissaraluarnillu iluatsitsilluanngitsoortitsillutik. Taammaattumik pingaarutilerujussuuvoq, allannguisoqarnerata nalaani iluatsittunik nersualaarisarnissaq. Taama Mittarfeqarfinni aningaasaqarnikkut ilinniartuuterput Michaela Eiassen ilinniarnerminut atatillugu allaaserisamini allassimavoq, junimi Peqatigiiffilernerup Suliffimmilu Tarnikkut atukkat pillugit ilinniakkaminut atatillugu.

Mittarfeqarfinnut iluanaarutaaginnassagaluarpoq iluatsittoqartillugu malunnartitsilaarlutillu akissarsititsilaartarunik. Imaassinnaavorluunniit Nalingani anguniakkat ilaat anguniagaaralersorneqartut, naleqartitanik uppernarsaatissalinillu angusanik siuariaataasunik nersualaarisaraluarunik. Taamaalilluni aamma angusanik ersarissaataasalissagaluarput sulisunillu kaammattuutaallutik.

�Pingaarulerujussuuvoq sulisunik kaammattuisarnissaq nersualaarinnittarnissarlu, pilersaarusiorlugu periusissamut immaqa aamma paasinnillutik akuunerulissagaluarput. Opgavelianni ersippoq siuarsaaniarnikkut ingerlassanut akuliusimasut kisimik peqataasut sinnerinut peqataasunik nersualaarinnittarnissamik pilersaarusiortoqarsimanngitsoq. Sulisut suliartortarput qangatut pissusertik allanngortinnagu suliartuinnavillutik imaanniartussaagaluarpoq pilersaarusiorlugu periusissaq maleruarniarlugu taannalu tunaartaralugu sulinissaq pillugu suliartortassasut.

Nersualaarisarneq kaammattuuterujussuusinnaalluarpoq. Iluatsittut annertuppata annikippataluunniit ataatsimoorullugu malunnartilaartaraanni iluarnerpaajussagaluarpoq. Imaalersooriaannaavoq iluatsittumik suliallit isigineqaratik, inuup suliamik naammassinnittup kisimi pigalugit, Nalingani suliffeqarfiullu iluani pilersaarusiukkanik sammisaqartitsisoqartarnerini.�

Michaela Eliassen Mittarfeqarfinni 2010´miilli ilinniartuulersimavoq, ukiunilu sisamani allaffiutut ilinniakkani naammasseriarlugu massakkut ukiuni marlunni ilinniakkaminik nangitsivoq aningaasaqarnikkut nukissanillu aqutsinikkut tunngassutilimmut. Qaffasinnerusumik ilinniarnermini ukioq siulleq naammasseqqammerpaa, misilitsissutissamisut toqqarsimavaa Mittarfeqarfinni aqutsineq allaasererusullugu kiisalu pisortaanerit allannguiniarnermikkut aqutseriaasiattaaq allaaserisimallugu.

24

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

25

Nalinga

Husk at fejre succeserne Vi skal huske at fejre succeserne, både de store og de små. Særligt når vi er i en forhandlingsproces, er det vigtigt at anerkende, når vi selv eller andre når vores mål.

Det har vi en tendens til at glemme.

Hvis ledelsen ikke arbejder på at implementere motiverende tiltag grundigt i virksomheden i forbindelse med forandringer og strategiarbejde, risikerer man, at medarbejderne vender tilbage til de gamle måder at gøre tingene på. Derfor er det vigtigt, at indarbejde fejring af successer i forandringsprocessor. Sådan skriver Mittarfeqarfiits økonomielev Michaela Eliassen i en eksamensopgave, som hun afleverede i juni i faget Organisation og Arbejdspsykologi.

Mittarfeqarfiit kan med fordel gøre mere ud af at fejre og belønne succeser. Det kan for eksempel være ved udarbejdes nogle delmål i Nalinga, som værdsætter og beviser, at man er på rette vej. Det vil synliggøre resultater og motivere medarbejderne.

”Det er vigtigt at motivere og anerkende medarbejderne, så de er med til at bakke op om strategien.

Mittarfeqarfiits strategi er en ”deltagelsesstrategi”, og derfor er det så vigtigt, at alle er involverede. Min opgave har vist, at det kun er dem, der er involveret i deltagelsesprojekterne, som indtil videre er med, og at der ikke er nogen plan for at anerkende dem, som deltager. Folk kommer stadig på arbejde af den samme grund som før, og det skulle gerne være sådan, at man kom på arbejde med strategien som mål.

Anerkendelse er en stor motivationsfaktor. Succeserne både de små og store, skal fejres i fælleskab. Risikoen er, at successer ikke ses af nogen andre end dem, som udfører dem, og det gælder både i Nalinga og andre projekter i virksomheden,” siger hun.

Michaela Eliassen har været elev i Mittarfeqarfiit siden 2010, hvor hun startede de første fire år af kontoruddannelsen, og nu er hun i gang med en 2-årig videregående uddannelse kaldt akademiuddannelsen inden for økonomi og ressourcestyring. Hun har lige færdiggjort det første år af akademiuddannelsen, og til eksamenen valgte hun at skrive om Mittarfeqarfiits ledelse i forandring, og hvordan chefgruppen arbejder på forandringsstrategien.

26

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

27

Mittarfeqarfiit

Aasianni mittarfiup pisortaa Bo Qvist una asseq nassiussimavaa, allagartat

tårnemut nivinngarneqarsimalermata assilisimasani Juni 2015´mi.

Lufthavnschef i Aasiaat Bo Qvist har sendt dette billede at tårnet,

hvor skiltene er kommet op i løbet af juni 2015.

Nivinngartugassat allagartat inissittut Mittarfeqarfiit ilisarnartaat ersaritsikkusullugu mittarfinnut tamanut allagartaliussassanik pisiortortoqarnikuuvoq. Tamangajammillu ni- vinngarneqarsimalerput. Mittarfinni anginerni marlunni allagartat sisamat anguvaat mittarfinnili minnerusuni allagartat marlukkaarput, tamaginni tårnimut nivinngarneqarsimallutik. Taamaalilluni Mittarfeqarfiit ilisarnaataat forpladsimiik iseriartortarfimmiik unittarfimmiillu takuneqarsinnaasunngorlutik.

Allagartalersuiniisigut angallattunut paaseqquarput mittarfiit Mittarfeqarfinnit aqunneqarlutillu pigineqarmata kiisalu Mittarfeqarfiit namminersortuummata. Inuppassuit Mittarfeqarfiit Air Greenlandillu immikkoortissinnaaneq ajorpaat. Inuppassuit aamma ilisimanngilaat Mittarfeqarfiit suliarpassui suunersut taakkuusullu KalaallitNunatsinni mittarfinnik tamaginnik ingerlatsisuusut. Allagartalersuineq aallarniutaavoq allagartalersuinerup saniatigut allanik aamma pilersaaruaqarpugut Mittarfeqarfiit suliffeqarfittut ataasiusutut ingerlassaanera naqissuserusupparput suliffeqarfik kinaassuseqarlunilu ilisarnaatilik.

28

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

Mittarfeqarfiit

Alle skilte på plads For at gøre Mittarfeqarfiits navn og logo mere tydelige er der indkøbt store metalskilte til alle lufthavne. De er efterhånden kommet op alle steder. I de store lufthavne er der op til fire skilte, mens der i de mindre lufthavne er to skilte, som næsten alle steder er placeret på tårnet. Dermed kan Mittarfeqarfiits logo ses fra forpladsen og de fleste steder også fra vejen/parkeringspladsen.

Meningen med skiltene er at gøre rejsende opmærksomme på, at lufthavnene i Grønland drives af Mittarfeqarfiit og at Mittarfeqarfiit er en selvstændig virksomhed. Mange har svært ved kende forskel på Mittarfeqarfiit og Air Greenland. Der er også mange, som ikke ved, hvor mange opgaver Mittarfeqarfiit i virkeligheden løser, eller at det er Mittarfeqarfiit der driver alle lufthavnene i Grønland. Skiltene er ment som et af flere tiltag, der skal præsentere Mittarfeqarfiit som én virksomhed med egen identitet og profil.

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

29

Mittarfiup tungaanut aqqusineq kuugussaasoq

Julip 21´ani aputip aanneratigut Qaanaap mittarfianiik illoqarfimmut aqquserngup ilaa 20-30 m kuugussaavoq. Suleriatartoqarneratigulli mittarfimmi sulisut namminersortumit Kim Pedersenimit ikiorserlutik akunnerit arlalialuit iluini iluarsartuutipallassinnaasimavaat. Mittarfiup pigisaa gummiged´eq suliaqarnermi aserorsimavoq, taamaakkaluartoq unnuami marlunnguleraa aqqusineq suliaralugu piareersimavaat.

Ingerlatsinikkut pisortaq Magnus Kivioq Qaanaap mittarfianeersoq ima oqarpoq: ”Seqinnertillugu imermik assut kuuttoqartarpoq.

Siorna ajornartorsiuteqanngilagut 2010´miilli ukiut tamakkiaasallugit aqqusineq aputip aanneratigut ajoquserneqartuaannalernikuuvoq.”

Ingerlatsinikkut pisortaq Magnus Kivioq ukiut tamangajaasa 2010´miilli Qaanaami mittarfimmut aqqusinermik iluarsaaqataasarsimasoq

30

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

Lufthavnsvej skyllet væk

20-30 meter af vejen mellem Qaanaaq og Qaanaaq Lufthavn forsvandt tirsdag d. 21. juli, som følge af store mængder smeltevand. Takket være en øjeblikkelig indsats og hjælp fra en lokal entreprenør, Kim Pedersen, kunne lufthavnens medarbejder dog reparere vejen inden for få timer. Lufthavnens egen gummiged gik i stykker under arbejdet, men det lykkedes at blive færdig med reparationen lidt i to natten til d. 22.

Driftsleder Magnus Kivioq fra Qaanaaq Lufthavn siger: ”Der kommer meget vand, når solen skinner. Sidste år havde vi ingen problemer, men dele af vejen er skyllet væk hver år i hvert fald siden 2010.”

Driftsleder Magnus Kivioq har været med til at lappe vejen til Qaanaaq Lufthavn næsten hvert år siden 2010

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

31

Teknikkikkut ikiorsiisarfik

Teknikkikkut ikiorsiisarfik aasaanerani alakkarterisoq

r Qaa ianni t u Aas s samis lanis r a kiss

Teknikkikkut ikiorsiisartoq Finn Thomsen aasaanerani takusaaqattaaqqammerpoq, tamatumuuna Qaarsunut, Aasiannut Kangerlussuarmullu. Qaarsuni Asiannilu Finnip illuutinik innaallagissallu aqqutaannik misissuinerit ingerlassimavai, kissarsuuteqarfinnik isaaffinnillu, Kangerlussuarmilu ikuallaavimmik misissueqqissaarisimalluni.

Ukiut tamaasa Finn Thomsenip Mittarfeqarfiit mittarfii alakkartertarpai. Siunissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu anguniagaavoq suliffeqarfissuarmi tamarmi illuutinik allerullu innerata aqqutaannik ataatsimoorussamik nakkutiginninnermik aserfallatasaaliinikkut ileqqoqalernissaq. Ullumikkummi Mittarfeqarfiit ataatsimoorussamik ileqquuteqanngillat aserfallatsaalinissap tungaatigut tamatuma nassataraa immikkuutitaartumik isuma malillugu aaqqiisoqartarnera assigiinngiiaartumillu periuseqartoqartarnera soorlu mittarfinni kiffartuussinikkut periutsit tungaatigut.

Teknikkeqarnikkut aqutsisutut Finn´i angallannermut teknologiimullu attuumassuteqanngilaq, timmisartuussinermut tunngassutilinnik suliaqartuunngilaq, misilittagaqarfissuaraali ilisimasaqarfigilluarlugillu sarfaliuutinut, kiassarnernut, silaannarissaatinut, teknikkikkullu aqqutit mekanik-

32

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

kikkullu atortunut tunngassutillit.

Ilisimasani taakku aallaavigalugit mittarfinni atortorissaarutinik iluarsartuussissartuuvoq aserfallatsaaliisuullunilu.

Alakkarterereeraangami rapportiliortarpoq killiffiit nalunaarsorlugit misissorsimasani tamaasa nalunaarsorlugit. Amerlanertigut najornerini iliarsisinnaasarpai, ilaatigulli atortorissaarutinik taartissanik piniaqqaartariaqartarpoq avataaniilluunniit sulisussarsioqqaartariaqartarluni. Ilaatigut aamma naunaarsueriarluni mittarfinnut suliassaq nammineersuutaasinnaagaangat nammineersuutissanngorlugu tunniuttarpaa.

Finn Thomsenip mittarfinni arlalialunni kallerup innerata aqqutaasa pissusissamisoortumik ingerlanera maleruagassanullu naapertuunnersoq akisussaaffigisarai. Taamattaaq Finn´p akisussaaffigaa nukissiutiti-

gut pilersuineq akisussaaffilimmik periusilimmik ingerlanersoq qulakkiissallugu. Mittarfinnut alakkarterigaangami tamatigut mittarfinni sulisut tikkuartuinani suleqatigeqqissaarlugit misissueqatigisarpai: �Mittarfinni assigiinngitsunik aaqqissueriaatsinik pigisaqartoqarpoq, piffimmi atortorissaarutitigut silaannarissaatitigullu atugarissaartitsinissaq anguniarlugu, imminnut nakkutigineqanngikkaluartumik ingerlasinnaasussatut aaqqinneqartartunik. Assersuutitut taasinnaavarput kiassarnikkut atortorissaarutit immikkooruteqartorpassuummata assigiinngitsuullutillu tamarmik, iluarsartuutissagaannilu ilisimasaqarfigilluartariaallutik. Massakkuugallartumut ataatsimoorluta iluarsartuussisussatut inisseqqavugut siunissamili anguniagaavoq piffimmi sulisooreersut namminneerlutik ilisimasassanik tuniorarneqareernermikkut aserfallatsaaliillutillu

inger utit q q i a ut rfian rnikk mitta a s t s a asia ilu kia ineq t. A rsun ngilla namm n la r unit e s g li in u s t rfik oq teqa saav rsuu s a aqut

iarrfiup um k mitta fi r a tumi q r e ia ugaats mi tank t r r a e u n s n s rlu merimmi a Kange rlugit a ani piffi rianngo u akorn e ll it iu ip v sinli q r a su uujorit ajaana avoq. R mmaqq a im t is ut. it s p g inis aat ip quallu akulloq asimas im s a n a kamiut it s ngorlug naasun

iluarsartuussisinnaasalernissaat, avataaniik tikittoqaqqaaratik. Aporfiaqqat assigiinngitsut mittarfinni taakkuugajupput utikaajaartut.

Ass. Aasiaat Qaarsullu mittarfii assigeeqqissaarput kissatsippallaartarlutillu. Kissatsippallaaraangata kiassaateqarfik pisariaqanngitsumik sulipilutsinneqalertarpoq ungernartumik illullu iluata kiapallaalernerani silaannalunneq pinngortarluni, suliarinnittussamut sivikitsuinnakkaamik isersimaffigineqarsinnaasarluni. Iluarsiissutaasinnaagaluarpoq silaannaap kaaviiaarnerata annertusineqarnissaa, kisianni taannaannaannginnami illup oqorsaatai sunniuteqaqataagamik oqarsarnikippallaarnikkut oqorsarluarsimavallaarnikkulluunniit pissutsit aqunneqartarmata.�

Qaarsuni iluarsiisimagaluarput kiassaateqarfimmiik silaannalersuummik pilersitsillutik. Ajoraluartumilli silaannaq pujoorfikkut kias-

saateqarfikkullu isaasarsimavoq, qaminngatinneqarnerisa nalaani, kingunerisimavaalu kiassaateqarfimmi tippattooruteqarnera.

Ajornartorsiut tamanna qaangerneqarpoq silaannalersuutit ilummut saatinneqarneratigut kiassaateqarfimmut isaasunngorlugu kissarsuuteqarfimmi naqitsineq taamaalillugu annertusiallatsillugu. � Kiassaateqarfiit tamatigut iluatsittumik kinguneqartitsisartuupput.

Allannguuteeqqat pisartussaasarput aningaasanillu sipaaruteqartoqarsinnaasarluni,� Finn Thomsen oqarpoq.

Kangerlussuarmi Finnip suliassaanut ilaasimavoq orsussaasiviup misissornissaa, piffissap ilaani orsussamik pajuttaammik tikittoqarsimanera nalaani atuisimanermut nalunaarsuiniarnikkut paatsuunganartoqarsimanera pissutaalluni. Orsussaasivik annertoorujussuuvoq qanga Ame-

rikamiunik kiffartuussivissatut sanaajusimagami. Ullumikkulli tamarsuat atorneqanngilaq ilaannaali atorneqarluni, taamaakkaluartoq silataaniik takuneqarsinnaanngilaq sorliit atorneqarnersut.

Misissuiffginerini tamakkerlugit aqqusaarneqarput paasiniaraluarlugu orsussaq tammaaneqartoq sumut pisimanersoq, ataatsimilluunniilli nassuiaataasinnaasumik nassaartoqarani. Innersuussutigineqarpoq siunissami ersarissaasoqartassasoq tankit imaat qanoq annertutiginersoq kiisalu tankit sorliit atorneqarnersut ersarissumik nalunaarsorlugit.

Angusanut ilaavoq misissueqqissaarnerup nassatarisaanik titartarneqarsinnaalemata kimulluunniit sulilersumut nutaamut ersarissumik takutinneqarlutillu nassuiaassutigineqarsinnaalermata qularnaatsumik qanoq-ittorpiaanersut qanorlu suliassaanersut.

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

33

Teknisk Support

Teknisk Support på sommerinspektion

a eiA Båd in r esty varm inge styr hvor

Teknisk Supports Finn Thomsen har denne sommer været på en inspektionsrejse, som denne gang gik til Qaarsut, Aasiaat og Kangerlussuaq. I Qaarsut og Aasiaat arbejdede Finn med en generel gennemgang af bygninger og installationer, blandt andet blev der kigget på fyrrum og porte, og i Kangerlussuaq var opgaven en gennemgang af brændstofanlægget.

optimere deres anlæg. Hvert besøg munder

nært samarbejde med lufthavnens medar-

af Mittarfeqarfiits lufthavne. Målet er, at

ud i en rapport over tingenes tilstand og en

bejdere og uden løftede pegefingre: ”Vi har

der på sigt skabes et fælles grundlag i hele

oversigt over, hvad der er gennemgået. Mange

mange systemer ude i lufthavnene men ofte

virksomheden for vedligehold af bygninger

mindre problemer kan han afhjælpe på stedet,

er det sådan at de systemer og anlæg, som

og installationer. I dag har Mittarfeqarfiit ikke

mens andre kræver at der først indkøbes re-

gør, at bygningen er behagelig at opholde sig

en fælles standard for vedligehold, og det

servedele eller rekvireres ekstern assistance.

i, f.eks varme og ventilationsanlæg, får lov

betyder, at der eksempelvis er forskellige

Andre gange er det ren dokumentation, som

til at passe sig selv. Eksempelvis er varme-

måder at udbedre skader på og forskellige

det så er op til lufthavnene at handle ud fra.

installationerne tit ret komplicerede, og det

Hvert år besøger Finn Thomsen nogle

kræver indsigt at justere dem. I første omgang

fremgangsmåder for servicering af anlæg.

Finn Thomsen har både el-autorisation og

forsøger vi sammen at løse problemerne, men

Som Teknisk Chef har Finn ikke noget at gøre

driftslederfunktion for elforsyningen i flere

målet er, at medarbejderne ude i lufthavnene

med luftfart og de teknologier, der direkte

lufthavne. Det er dermed ham, der har det

skal klædes bedre på til at forstå hvorledes an-

understøtter flytrafikken, til gengæld har han

overordnede ansvar for, at de elektriske

læggene fungerer og hvorledes fejl afhjælpes.

stor erfaring med drift af generatoranlæg,

installationer fungerer og lever op til lovens

varmeanlæg, ventilationsanlæg tekniske

krav. Det er også Finns ansvar, at energiforsy-

Det er ofte samme type problemer der går

installationer og andet mekanik. Den viden

ningen sker forsvarligt. Når han er på besøg

igen i lufthavnene. F.eks. er fyrrummene i

bruger han til at hjælpe lufthavnene med at

i lufthavnene foregår inspektionerne dog i

Aasiaat og Qaarsut helt ens opbygget og

34

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

ede nger at ut fu s asia r a i Qa et i A drift. g d o r t a nt er e asia e. H betje hånd e ikk n il r t e t ng stille r ind en e

Dele a f anlæg get bru opfordr ges ikk er til at e længe de gam re. Finn le dele marker helt fje e s eller rnes.

Ins

pek tion Qa ars af e lv ut.

På ærke ts bill die ed et s ses elge Ib l ars luft nera to en. hav nsc rer i hef

stort er et q fyld a u s nge s n. Ma ngerlu havne t i Ka e g g o g n rne, e nlæ havn rikane Tanka m luft f ame e ll a e t rt m g æ e re sv blev la områd an væ r, der k ø r t r e e d t som kilome yrint, t i. en lab e rund fi udgør at nd

begge er alt for varme. Når der er for varmt,

”vende” ventilatoren og i stedet blæse luft ind

Brændstofanlægget blev som en del af

så udsættes udstyret for unødig stress og

i fyrrummet og dermed skabe et lille overtryk i

undersøgelsen gennemgået fra den ene

samtidig betyder de varme fyrrum, at der er

fyrrummet. ”Fyrrum er altid et hit. Der er altid

ende til den anden og anlæggene registreret,

et dårligt indeklima, hvor medarbejderen, som

justeringer at lave og penge at spare,” siger

dog uden at der blev fundet nogen forklar-

skal reparere udstyret, kun nødigt opholder sig

Finn Thomsen.

ing på den manglende brændstofmængde.

længere tid end absolut nødvendigt. Løsning-

Rapporten der blev udarbejdet i forbindelse

en kan være at forbedre rummets ventilation,

I Kangerlussuaq havde Finn fået til opgave at

med gennemgangen opfordrer til at der i

men det allerbedste ville jo være, hvis rummet

se på tankanlægget, hvor der på et tidspunkt

stedet lægges vægt på mere systematisk

ikke blev så varmt hvor typiske årsager er iso-

havde været problemer med at redegøre

opmåling af tankenes indhold og at anlægget

lering som er ødelagt eller utilstrækkelig.”

for en del af beholdningen i forbindelse

markeres, så det bliver nemmere at se, hvilke

med et tankskibsanløb. Anlægget er meget

dele af det der i dag bruges aktivt i driften.

I Qaarsut havde man egentlig løst problemet

omfattende, og det blev i sin tid bygget til at

med høj rumtemperatur ved at suge luft ud

servicere den amerikanske base på stedet.

En sidegevinst ved registrering af Kanger-

af fyrrummet. Desværre blev der også suget

I dag bruges kun en begrænset del af det

lussuaqs brændstofanlæg er at der nu kan

luft ind gennem skorsten og kedel, når disse

oprindelige anlæg, men det er ikke umid-

fremstilles tegninger af anlægget, som gør

ikke var i drift, hvilket gav en kedelig lugt i

delbart til at se, hvad der bruges, og hvad der

det mere sikkert at betjene og nemmere at

fyrrummet. Problemet blev afhjulpet ved at

ikke bruges.

instruere nye medarbejdere.

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

35

Heimdal Security tassaavoq Mittarfeqarfiit paasissutissaminnut

illersuisussatut qarasaasianillu qarasaasiaqarnikkullu atortorissaarutinut pissusissamisoortumik ingerlatsinissamut qulakkeerinnissutaat.

Heimdal Security bliver en del Mittarfeqarfiits bestræbelser på at sikre data

og høj oppetid på PC’ere og andre IT-systemer.

36

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

IT Security

Systemmi nutaaq hackerneqarnermut pinngitsoortitsisussaq Systemi nutaaq hackerneqarnissamut pinngitsoortitsisussaq Heimdal Securitymik taaguuteqarpoq, Mittarfeqarfinni atuutsinneqangajalersoq. Atuisutut imannarsuaq malunnarnavianngilaq taamaallaat Heimdalimik Mittarfeqarfiit atuisunngorneratigut isumannaallisaanikkut inissisimalertussaalluni.

Heimdal marlunnik piginnaasannguaqarpoq qarasaasiaqarnermut illersuutit pingaaruteqarluinnartunik: Nutarsaatit isumagineqartalissapput internetsikkullu misissuataartakkat isumannaatsumik immikkoortitertassallugit. Nutarsaasarnissaq pingaarutilerujussuupput, qarasaasiat pissusissamisoortumik ingerlassappata programmit atuuttut pinngitsooratik nutarsarneqartuartussaapput qarasaasiat virusissanngippata.

Hackerisartunut naniuminarnerusarami iserfissat sumiinnersut taamaammat pingaarutilerujussuuvoq nutarsaajuartarnissap pisarnissaa. Tamanna Heimada-

lip nammineerluni isumagisarsinnaavaa atuisoq iliuuseqanngikkaluartoq, atuisulluunniit toqqaannartumik malugisarnavianngilaa susoqarnersoq.Isumannaallisaanikkut iliuutsip aappaaraa qarasaasiaqarnerup iluani isumannaallisaaneq, secure DNS´mik inerniliineq, siornatigumut naleqqiullugu takorloorneqarsinnaanngitsorluunniit. Periuseq taanna antivirusinit firewallinillu sakkortunermik isumannaannermillu sunniuteqarsinnaavoq soorlu tusaamaneqapiluttumut cryptolockerimut akiuisinnaalluni, 2014´mi nunatsinni suliffeqarfinnut arlalissuarnut eqquisumut.

Nyt system skal forhindre hackerangreb Heimdal Security er navnet på et nyt system, der snart bliver taget i brug i hele Mittarfeqarfiit. Som bruger kommer man ikke til at opleve de store ændringer, men med Heimdal får Mittarfeqarfiit et helt nyt niveau af sikkerhed.

Heimdal kan to simple, men yderst vigtige ting for datasikkerheden: Sikre opdateringer og filtrere indhold på nettet. Opdateringer er vigtige fordi, langt størstedelen af alle brud på datasikkerhed sker i software på brugerens computer, der ikke er opdateret. Et sikkerhedshul i et program bliver lynhurtigt kendt i hackermiljøerne, og så gælder det om hurtigt at få opdateret.

Det sørger Heimdal for, helt uden at brugeren skal

foretage sig noget, og som bruger opdager man ikke engang at der sker en opdatering. Det andet lag af sikkerhed kommer fra webfilteret, en såkaldt secure DNS-løsning, der giver sikkerhed på et hidtil uset niveau. Secure DNS beskytter bedre end antivirus og firewall og er et effektivt våben mod eksempelvis den berygtede cryptolocker, der ramte flere grønlandske virksomheder i 2014.

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

37

Nutaarsiassat | Nyheder

Thomas Skifte CNS´mi Nuummi Team Lederinngulerpoq Siunissami qanittumi Kangerlussuarmi atorfini CNS´p sannavimmi pisortatut atorfini qimattussanngussavaa.

Uani sap.ak. Thomas´ip atorfiit taakku marluukkallassavai.

Thomas Skifte CNS´mi Nuummi Team Lederitut atorfinilersoq

Nuummi CNS´mi Team Lederitut atorfik CHS´p pisortaanit akisussaaffigineqarsimagaluarpoq CNS´lli kattuffianiit piumasaqaatit sakkortusineratigut pisariaqalersimavoq ingerlassat aggulunnissaannut. Assersuutigalugu suliassat annertusisimapput isumannaallisaanerup, pilersarusiorlugit sammisassiat, pisinnaasut suulluunniit ingalassimaarfiginissaat kiisalu pappialatigut uppernarsaasarnissatigut piumasaqaatit eqqarsaatigalugit.

Thomas Skifte bliver ny Team Leader for CNS i Nuuk Thomas Skifte tiltræder stillingen som Team Leader for CNS i Nuuk. Han forlader dermed på sigt stillingen som værkstedchef for CNS i Kangerlussuaq. I de kommende uge kommer Thomas til at varetage begge stillinger.

Thomas Skifte bliver ny Team Leader for CNS i Nuuk

38

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

Stillingen som Team Leader i CNS Nuuk har hidtil været varetaget af den tidligere CNS-chef, men stigende krav til CNS-organisationen fra eksterne myndigheder gør det nødvendigt at opdele funktionerne. Eksempelvis er arbejdsbyrden steget kraftigt inden for sikkerhedsstyring, projektstyring, risikostyring og generel dokumentation.

Nutaarsiassat | Nyheder

Hitachi ZW220, 2015´p ingerlanerani Maniitsumi Qaarsunilu atortorissaarutaalertussaq

Hitachi ZW220, som i løbet af 2015 vil blive en del af udstyret i Maniitsoq og Qaarsut

Maniitsumi, Qaarsuni Nerlerit Inaanni maskinarsuartaalersut

Nye maskiner til Maniitsoq, Qaarsut og Nerlerit Inaat

Pisiniartarfimmiik nalunaarutigineqarpoq 2015´p ingerlanerani gummigedet pingasut taarserneqassasut. Pisaartussat tassaapput Maniitsoq, Qaarsut Nerlerillu Inaat. Maniitsumi Qaarsunilu Hitachi ZW220´mik pisasaassapput.

Fra indkøbsafdelingen lyder det, at der i løbet af 2015 vil blive udskiftet tre gummigeder. Det sker i henholdsvis Maniitsoq, Qaarsut og Nerlerit Inaat.

I Maniitsoq og Qaarsut får de en ny Hitachi ZW220 hver.

Nerlerilli Inaanni anginerumaartoq ZW250´q pisaarissavaat ukiumi tullermi aputaajaataasartussaq.

Tassami pigisaat qanganitsersimaqimmata nutaanik pisaarnissartik assorsuaq pisariaqartilersimavaat, ingammik kiffartuussilluarnissaq eqqarsaatigissagaanni. ”Hitachi japaniut sanasagaraat. ”Hi” ”Seqineq`mik” isumaqarpoq ”Tachi”´lu ”qangattariartortartumik” isumaqarluni.

I Nerlerit Inaat bliver det den lidt større ZW250, der kommer til at rydde sne i den kommende vinter. Det gamle udstyr var godt slidt, så det er en tiltrængt investering, der blandt andet skal være med til sikre regularitet. Hitachi er japansk. ”Hi” betyder ”sol” og ”Tachi” betyder ”opstigende”.

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

39

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat | Goddag & farvel

Tikilluaqqusat | Goddag

40

By

Stilling

Navn

Kangerlussuaq

Maskinist

David Kleist

15/06/15

Kangerlussuaq

Receptionist

Birthe Svendsen

15/06/15

Narsarsuaq

Terminalarbejder

Ulloriaq Hansen

01/07/15

Nerlerit Inaat

Terminalarbejder

Dines Pike

01/07/15

Kangerlussuaq

Lagerassistent

Marthen Petersen

01/07/15

Kangerlussuaq

Kok

Søren Bengtson

01/07/15

Narsarsuaq

Terminalarbejder

Ineqi Egede

01/07/15

Kangerlussuaq

Smørrebrødsjomfru

Rosine Dahl

09/07/15

Paamiut

Terminalarbejderelev

Pauli Hermansen

13/07/15

Upernavik

Terminalarbejder

Arne Ottosen

15/07/15

Nerlerit Inaat

Afis operatør

Heino Jensen

01/08/15

Kangerlussuaq

Elektrikker

Nukannguaq Møller

01/08/15

Qaanaaq

Mekanikker

Rasmus Thomassen

01/08/15

Sisimiut

Terminalarbejderelev

Tatsiaq Inuk Mølgaard

01/08/15

Nerlerit Inaat

Elektrikker

Martin Rasmussen

01/08/15

Ilulissat

Terminalarbejder

Aqissiaq Jensen

15/08/15

Kangerlussuaq

Receptionistelev

Kristian Kuitse

01/08/15

Kangerlussuaq

Elektronikfagteknikerelev

Lars Olsen

01/08/15

Qaarsut

Terminalarbejderelev

Erni-Peter Amossen

01/08/15

Kulusuk

Terminalarbejderelev

Jens Rasmussen

01/08/15

Nerlerit Inaat

Terminalarbejderelev

Isak Kunak

01/08/15

Qaanaaq

Terminalarbejderelev

Ilannguaq Kristiansen

01/08/15

Nuuk

NI-2

Aka Thomsen

01/08/15

Kulusuk

Terminalarbejderelev

Elvira Brønlund

01/09/15

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

Ansat

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat | Goddag & farvel

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat Goddag & farvel Inuulluaqqusat | Farvel

By

Stilling

Navn

Dato

Nuuk

CNS-chef

Peer Edwin Sarkov

30/06/15

Kangerlussuaq

Receptionist

Nukannguaq Damsgaard

31/07/15

Nuuk

Ă˜konomi direktør

Tine Romby Fencker

31/07/15

Suliffeqarfiup ilumani allamik/nutaamik suliffittaarneq | Intern rekuttering/omrokering

By

Stilling

Navn

Dato

Nuuk

Terminalarbejder

Mikael Larsen

15/06/15

Upernavik

Indsatsleder

Karl Bidstrup

11/08/15

Nuuk

Teamleder

Thomas Skifte

01/08/15

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

41

MIT-kompas | MIT-mi pujorsiut

Isumannaallisaaneq pisariaqartoq qulakkiissavarput inatsisillu malillugit

Isumannaallisaaneq qaffasissoq

Kiffartuussineq kissaatigineqartoq akimut pitsaassutsimullu eqqortumut tunniutissavarput

Attaveqatigiinneq• Ineriartorneq Iliuuseqarnertussuseq Uppernassuseq

Sullitaq qitiutillug u

Isumalluutinik atuineq

Sulisutta atortuttalu atorluarneqarnissaat ineriartortinneqarnissaallu qulakkiissav arput – aamma siunissaq ungasinnerusoq isigalug u

MIT-mi pujorsiut MIT-mi pujorsiuterput pisortatut piginnaanngorsaavimmi INUSSUMMI nutaarsiaritinneqarpoq massakkullu mittarfinni arlalinni nivingatinneqalereerpoq.

Ullormut eqqaasitsissutitullusooq nukitta sumut Mittarfeqarfitta iluini atussanerigut. Jens Lauridsenilu ima oqaaseqarpoq:

gisarnissaat asuli silaannarmit tigusinata, ass. atuisoq naammagittaalliorpat, isumaqatigipallassavarput, aningaasassameeruttali, isumannaallisaaneq utaqqikkallartariaqassavarput, imaluunniit sulisussaasuagutta auisup pissariassaraluami akileriikkami ”affaannai ”pissarsiarisinnaasariaqassavai il.il.”

”Pujorsiut sakkussatut takorloorneqassaaq aaliangiissuteqarniarnerni aqqutissiuussisutut taamaattumiguna pujorsiummik taagipput. Tamatuma nassatarisaanik isumannaallisaanikkut pissutsit siulliunneqartuartassapput, nukissatigut agguataarineq kiisalu atuisorput massakkorpiaq, taamaasigutta niuerluarsinnaanngussaagut, unammillernikkut oqimaaqatigiissaarisinnaasoq.

Tamatigut iluatsitsisarnavianngilagut, taamaammat pingaaruteqarpoq uppernarsineqareersimasut aallaavi-

Taamaammat eqqarsaataavoq pujorsiut sakkutut naliginnaasutut aqutsinermi atugaajartuaalernissaa.

Pujorsiutittami ikiortussaaniarpaatigut suliffiutitsinnut iluaqutaasumik eqqortumik kinguneqartitsisartussamik aaliangiussaqartarnissarput. Siornatigut sillimaniarneq, nukissallu isumakuluffigineqartarsimapput, atuisoq eqqarsaammut ilaatinneqarani. Pujorsiutitaatsinnili Mittarfeqarfitsinnik atuisoq annertuumik isiginiarneqalersimavoq, naleqarnerungaatsialersimalluni.

42

PUILASOQ | AU GUS T 2 0 1 5

MIT-mi pujorsiut | MIT-kompas

Vi garanterer den nødvendige sikkerhed og lever op til lovgivninge n

Sikkerheden i top

Vi leverer den ønskede service til den rette pris og kvalitet

Kommunikation• Udvikling Handlekraft• Troværdig

Kunden i fokus

Brug af ressourcer

Vi sikrer en ordentlig brug og udvikling af vores medarbejdere og materiel - også på langt sigt

MIT-Kompas MIT-Kompasset er blevet introduceret på lederuddannelsen Inussuk og det hænger allerede flere steder i lufthavnene. Det skal bruges som en daglig påmindelse om hvor vi skal lægge vores kræfter i Mittarfeqarfiit. Jens Lauridsen siger: ”Kompasset skal ses som et værktøj til at træffe beslutninger og agere efter, heraf kompas delen.

Dette betyder at vi skal forsøge at vægte sikkerhed, ressourcer og kunden lige, på den måde får vi en forretning, som er i markedsmæssig balance. Det kan naturligvis ikke altid lade sig gøre, men så er det vigtigt at man træffer beslutninger på et bevist grundlag og ikke på tilfældigheder, eksempelvis at

kunden klager, så jeg giver ham ret, eller vi har ingen penge, så sikkerheden må vente, eller vi mangler mandskab så kunden får "kun" det halve af, hvad der betales for osv.”

Det er dermed tanken at kompasset bliver et naturligt værktøj til at styre efter.

Kompasset skal gerne medvirke til at vi træffer beslutninger som er rigtige for vores forretning Tideligere var det sikkerhed og ressourcer, der altid blev vægtet uden at bekymre sig om kunden. Med det nye kompas har kunden fået en højere betydning for Mittarfeqarfiit.

AU G U ST 2015 | P U I L A SOQ

43

Qaanaaq Pituffik (Thule Air Base)

Airport Town

Upernavik

Nerlerit Inaat Qaarsut

Illulissat Aasiaat

Sisimiut

Kangerlussuaq

Kulusuk Maniitsoq Nuuk

Paamiut

CoNNeCTINg Greenland!

Don’t hesitate to contact one of our Airport managers.

Together, they operate the 13 airports and 46 heliports that make up the most effective and reliable aviation infrastructure possible.

Qaanaaq ICAO: BGQQ Jesper Olsen, Airport Manager Tlf.: +299 971335 bgqq@mit.gl/qaanaaq@mit.gl

Narsaruaq

Upernavik ICAO: BGUK Niels Kurt Carsten R.Thorleifsen, Thomsen, Airport Manager Tlf.: +299 964120 bguk@mit.gl/upernavik@mit.gl

Sisimiut ICAO: BGSS Bo Olsen, Airport Manager Tlf.: +299 862620 bgss@mit.gl

Narsarsuaq ICAO: BGBW Storch Lund, Airport Manager Tlf.: +299 665266 bgbw@mit.gl/narsarsuaq@mit.gl

Qaarsut ICAO: BGUQ Ib Larsen, Airport Manager Tlf.: +299 957699 bguq@mit.gl/qaarsut@mit.gl

Maniitsoq ICAO: BGMQ Mads Pedersen, Airport Manager Tlf.: +299 813814 bgmq@mit.gl/maniitsoq@mit.gl

Kulusuk ICAO: BGKK Torben Larsen, Airport Manager Tlf.: +299 986988 kulusuk@mit.gl

Ilulissat ICAO: BGJN Hans Lyberth, Airport Manager Tlf.: +299 944140 ilulissat@mit.gl

Nuuk ICAO: BGGH Jimmy Gudmandsen, Airport Manager Tlf.: +299 349356 bggh@mit.gl/nuuk@mit.gl

Kangerlussuaq ICAO: BGSF Rita Müller, Airport Manager Tlf.: +299 841300 kangerlussuaq@mit.gl

Aasiaat ICAO: BGAA Bo Qvist, Airport Manager Tlf.: +299 892188 aasiaat@mit.gl

Paamiut ICAO: BGPT Brian B. Hjortborg, Airport Manager Tlf.: +299 684095 bgpt@mit.gl/paamiut@mit.gl

Nerlerit Inaat ICAO: BGCO Henrik Rosing Søltoft, Airport Manager Tlf.: +299 993850 cnp@mit.gl