Puilasoq 11

01| Marts 2014

Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

Mittarfeqarfiits personalemagasin

Aqutsisoqarfik: Inuiaqatigiinni ataqatigiissaarisoq

Leder: Et spejl p책 samfundet

Nutaarsiassat: Aputaajaassuaq kangerlussualiaanneqarpoq Sikkerhedsgodkendelse: Eqqaamallugu Erseqqinnerulissaagut

Nyheder: Jumbo-sweeper p책 vej til Kang.

Sikkerhedsgodkendelse: Husk det Nu bliver vi synlige

Aallartinneq pitsaalluinnartoq EN GOD START KOLOFON Aaqqissuisoq allattorlu: Hans Henrik Lichtenberg Sara Kristine Jakobsen Saqqummersitsisoq: Mittarfeqarfiit Saqqaa, quppernerullu tulliani assit marluk: Saqqaa: Nuuk mittarfeqarfik Qupp. tullia: Kangerlussuaq

KOLOFON Redaktion og produktion: Hans Henrik Lichtenberg Sara Kristine Jakobsen Udgivet af: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne Forside: Nuuk Lufthavn Næste side: Kangerlussuaq

Imaqanerliornera| Indhold

04

Aquatsisorqarfik: Inuiaqatigiinni ataqatigiissaarisoq

06

Mittarfeqarfiit 3D-mik qarasaasiami pinnguaatitut

12

Iliuusissanik suliaqarnermi alloriarnerup tullia

14

Aputaajaassuaq sweeperi kangerlussualiaanneqarpoq

16

Nerlerit Inaanni paarsisussat

21

Sikkerhedsgodkendelse: Eqqaamallugu

22

Kulusuk australiamit gearkassimik tikisitsivoq

26

Oqaluttuatoqqani tulukkat unnukkut kulturisiorfimmi

28 Sulilerfik-soraarfik 29

Erseqqinnerulissaagut

30

Mittarfeqarfinni ulloq saqqummiussiffik

31

CNS: kikkut tamarmik iligiikkaangata

05

Leder: Et spejl på samfundet

08

Mittarfeqarfiit som 3D-spil

10

Næste skridt for strategiarbejdet

15

Jumbo-sweeper på vej til Kangerlussuaq

18

MIT leverer bodyguards

21

Sikkerhedsgodkendelse: Husk det

24

Kulusuk henter en gearkasse fra Australien

27

Mytologiske ravne i kulturnatten

28 Tiltrædelser-fratrædelser 29

Nu bliver vi synlige

30

Intrudoktionsdag i Mittarfeqarfiit

32

CNS: når alle spiller på samme hold

MAMA RT A PS RT R2014 IL S 2014 2013 |

P | U IPLUAISOQ L A SO1Q 1

03

Aqutsisoqarfik | Leder

Jens Rechnagel Lauridsen Managing Director

Inuitaqatigiinni ataqatigiissaarisoq Amerlasuutigut Mittarfeqarfiit Kalaallit Nunanni ataqatigiissarisutut ippoq. Kalaallit Nunaannik sunniisut tamarmik Mittarfeqarfiit sunnertarpaat – ajunngitsutigut ajortutigullu. Maannakkorpiarlu aningaasatigut pissakilliorneq inuiaqatigiillu ataatsimoorfigaarput.

Tamanna Mittarfeqarfiit assut malugisimavaat, 2014-imi akitsuutit qaffannginnissaat toqqarsimagatsigu. Ileqquusimagaluarpoq nunatta karsia amerlanerusunik aningaasassaqartinniarlugu taamaaliortarneq, piffissarli sivisunerusoq eqqarsaatigalugu iliuuseq iluaqutaasimanngilaq. Akit qaffatsikkaluttuinnassagaluarutsigit inuit ikiliartuinnartut mittarfiit atortassavaat, uagullu ajortumik inissisimalissalluta.

Taamak ineriartorneq unitsinneqartariaqarpoq illuanut saatsillugu, taamatullu pisariaqarpoq aalajangersimalluta oqarnissaput: maanga killeqarpoq, ingerlaqqissanngilagut.

Malunnaateqarfiunerpaasimavoq Mittarfeqarfiit sulisorisanut 04

PUILASOQ 1 1 |

M ART S 2 0 1 4

iluaqutissiisarnerani allanngortiterisimagatta. Nuannerpallaarsimanngilaq, ajoraluartumilli pisariaqarsimavoq Mittarfeqarfiit aningaasaatai pitsaanerpaamik atussagutsigit.

Tulliullugu iliuusissanik, NALINGA atorlugu, pilersaarusiussaagut aningaasat isertittakkagut suliassatsinnut tulluarsartariaqaratsigit.

Siunissamut missingersuutit tamarmik takutippaat ukiuni tulliuttuni angallattut amerleriarnavianngitsut. Tamannalu isumaqarpoq aningaasat isertittakkagut amerleriarnavianngitsut. Taamaattumik silatusaarnerulluta aningaasaatigut atortariaqarpagut piginnittugullu Naalakkersuisut peqatigalugit erseqqissartariaqarparput suliassat soorpiaat suliarisassanerigut.

Tamanna iliuusissatsinni Nalingamik atsersimasatsinni suliassatta pingaarnersarivaat.

Sapaatip akunnerini kingullerni ingerlatsinermik sulisorisallu immikkoortortaqarfii annertuumik 100-t sinnerlugit quppernilimmik

nalunaarusiorsimapput, tassani Mittarfeqarfiit niuernera sukumiisumik nassuiaatigineqarsimalluni. Tassani erseqqissarneqarpoq nukittuffigut nukilaaffigullu sumiinnersut, suut aningaasarsiorfiginerigut, sumullu atortarnerigut. Paasisagut tamakku maanna Naalakkersuisoqarfimmut ingerlateqqissimavagut, sapaatillu akunnerini tulliuttuni ataatsimoorluta ukiunu tulliuttuni iliuusissanik pilersaarusiussaagut.

Naggasiutigalugu Ilulissani sulisorisagut qutsavigingaarusuppakka timmisartup ajutoornerata kingorna eqqortumik qisuariarnerat pillugu.

Politiit, Air Greenland aamma illoqarfiup ajutoortoqartillugu upalungaarsimasuinit assut nersualaarinnittoqarsimavoq. Taama pisoqarnerup uppernarsarpaa tunngavissaqarluartugut ullut tamaasa ukioq kaajallallugu annertuumik upalungaarsimanermik piareersimatitsisarnissatsinnik, sungiusartarnigullu, atortugut ilinniartitsisarnerpullu pingaaruteqartuusut.

Aqutsisoqarfik | Leder

Et spejl på samfundet På mange måder er Mittarfeqarfiit et spejlbillede af det grønlandske samfund. Alt der påvirker Grønland, påvirker samtidigt Mittarfeqarfiit - på både godt og ondt. I øjeblikket er det dog mest en stram økonomi, som vi er fælles med resten af samfundet om.

Det mærkes hos Mittarfeqarfiit lige nu ekstra meget, fordi vi valgte ikke at hæve afgifterne for 2014. Det er ellers den traditionelle måde at sikre flere penge i kassen, men det er ikke en holdbar fremgangsmåde i længden. Hvis vi fortsætter med at hæve priserne, vil færre og færre personer bruge lufthavnene, og vi ender i en negativ spiral. Den udvikling skal vendes, og det kræver, at vi sætter foden i jorden og siger: her til og ikke længere. Den mest mærkbare konsekvens har været gennemgangen og

justeringen af personalegoder i Mittarfeqarfiit. Det har ikke været sjovt, men desværre nødvendigt for at sikre at Mittarfeqarfiit udnytter sine penge bedst muligt.

Dernæst har vi igangsat et strategisk arbejde, NALINGA, med henblik på at tilpasse til de faktiske indtægter, vi har, til de opgaver, som vil skal løse. Alle prognoser viser, at trafikmængden ikke vil stige de kommende år. Det vil sige, at vores indtægter ikke stiger. Derfor må vi bruge vores penge smartere og afklare helt præcist med vores ejere, Selvstyret, hvilke opgaver vi rent faktisk skal løse.

Det arbejde er kernen i vores strategiproces, som vi har valgt at kalde Nalinga.

I løbet af de seneste uger har drifts- og stabsfunktionerne bidraget til en omfattende

rapport på over 100 sider, som detaljeret beskriver Mittarfeqarfiits forretning. Her bliver det helt tydeligt, hvor vores styrker og svagheder er, hvor vi tjener penge, og hvor vi sætter dem til. Den viden har vi nu delt med departementet, og vi skal i de kommende uger sammen lave en plan for de kommende år.

Til sidst vil jeg også lige sige stort tak til vores folk i Ilulissat, som handlede helt efter bogen ved haveriet i januar. Der har været ros fra både Politi, Air Greenland og det lokale beredskab. Hændelsen har været et bevis på, at der er god grund til, at vi hver eneste dag, året rundt, opretholder et kæmpemæssigt beredskab inklusiv øvelser, udstyr og uddannelse.

MAMA RT | A PS RT R2014 IL S 2014 2013

P 1 | U IPLUAISOQ L A SO1Q

05

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfeqarfiit 3D-mik qarasaasiami pinnguaatitut Qarasaasiakkut spillertagaq Microsoft Flight Simulator X tassaavoq timmisartortuusaarnermik pinnguaat, nunarsuaq tamakkerlugu siaruaassimanerpaaq. Siullerpaamik atuutilerpoq 1982-imi, 3D-milu pitsaalluinnartumik, eqqoqqissaartumik assullu piviusorsiorpalaartumik timmisartortuusaartitsisarluni. Nammineq angerlarsimaffinni piviusorsiortumik nunarsuarmi tamarmi, aamma maanna Kalaallit Nunaanni timmisartortuusaarsinnaavutit.

Ulrik Motzfeldt aamma Mads Petersen Maniitsup mittarfiani ingerlatsisoq, allallu kalaallit timmisartornermik nuannarisallit, imminut taasimasut FlightSim Greenland, qutsavissaraagut maanna qarasaasiakkut Kalaallit Nunaanni timmisartortuusaarsinnaasoqalermat.

Qarasaasiakkut spillerlutit Nuummiit Kangerlussuarmukarsinnaavutit, imaluunniit Paamiut, Narsarsuaq, Kulusuk, Nerlerit Inaat ilaalu ilanngullu-

06

PUILASOQ |

M ART S 2 0 1 4

git aqqusaarneqarsinnaallutik.

Kalaallit Nunaat spillikkut digitalinngorsagaq ”Aallaqqaataani timmisartortuusaarummi Kalaallit Nunaanni nunap assingisa isikkui pannakaatut illutik saappasipput, ilumoorsaarneralu naammannani. Siunniussimavarpullu pitsaanerulersinniarlugit, nuna mittarfiillu ilmoorsaartilerlugit,” Mads Petersen oqarpoq.

Mads Petersen 2010-mi suleqataalinnginerani 2003-mili Ulrik Motzfeldt allallu soqutigisallit timmisartortuusaarummut nunap assiliulereersimapput: ”2010-mi aallartikkama nuna mittarfiillu qanoq, suullu atorlugit, taamak titartaasinnaanerluta internettikkut ujaasilluta paasiniaaffigaarput. Uanga illut titartarneruakka, Ulriup allallu nunap assingi mittarfiillu titartarpaat,” Mads Petersen oqaluttuarpoq.

Spilleq nuannarineqarluartoq Ataatsimoorlutik spilliliarisimasaat, Narsarsuaq X, nunarsuarmi timmisartortuusaar-

tartunit nittartakkakkut aaneqartarpoq, piviusumimmi mittarfik nunarsuarmi mittarfiit unamminarnerpaat qulit akornanniimmat.

Qarasaasiami pinnguaammi timmisartortuusaarnermik nuannarisallit nutaanik allaanerusunillu timmisartunik mittarfinnillu aallersinnaapput. Kalaallit Nunaanni mittarfiit saniatigut, Microsofti assigiinngitsunik 45.000-inik sungiusarfissatut mittarfiuteqareerpoq; ”Qarasaasiakkut pinnguaat aagaanni nunarsuarmi mittarfiit tamarmik ilaasarput. Uagulli isumaqarsimavugut Kalaallit Nunaanni mittarfiit pitsaasumik titartarneqarsimanngitsut.

Taamaattumik Kalaallit Nunaan nut tunngasortaa ineriartortissimavarput, assersuutigalugulu taasinnaavara NarsarsuaqX qaammatit tallimat missaanni ineriartortissimallutigu,” Mads Petersen naggasiivoq.

FlightSim Greenland sanaarisimasaat nunarsuarmi tamarmit qarasaasiakkut pinnguarnermik nuannarisalinnit

tigulluarneqarsimavoq , maannalu 3.500-t qaangerlugit aaneqareerluni.

Spillitaa

Mads Petersen, Lars Larsen, Jesper Isbosethsen aamma Finn Olesen peqatigalugit, Ulrik Motzfeldtip Kalaallit Nunaat tamakkerlugu digitalisererpaat aalajangersimasumik siunertaqarlutik: Piviusuusaartitami Kalaallit Nunaannut nunatsinnilu timmisartunut ilisimasaqarneq siuarsaavigissallugu.

2003-mi Ulrik Motzfeldtip allallu kalaallit qarasaasiakkut pinnguartartoqatigiit qarasaasiamut pinnguaat Microsoft Flight Simulator ineriartortilereersimavaat. ”1988-imili timmisartortuusaartarpunga, amigaateqartuaannarsimavungali: Kalaallit Nunaat.

2001-imi 2003-milu timmisartortuusaarutit assigiinngitsut Kalaallit Nunaanni mittarfiit ilai ilannguppaat, kisianni nunataat nunatsinnut assinguneri naammannatik”, aallarniisoq Ulrik Motzfeldt oqaluttuarpoq.

Qinigassat amerlasuut Qarasaasiakkut pinnguaammi timmisartorpassuit assigiinngitsuupput, oqaluttuarisaanermi sorsunnersuarni timmisartut

atugaasimasut, timmisartut nutaaliat, helikopterit concordillu. Aamma soorlu Mittarfeqarfiit, Air Greenland, SAS, American Airlines allallu timmisartuutileqatigiit logoi aaneqarsinnaapput.

Aquutip tunuani timmisartumik helikopterimilluunniit aqullutit nuannisarsinnaavutit, aamma multiplayeritut allaat Nuummi mittarfimmi timmisartunik mittunik aallartunillu nakkutiginniffimmi sulisuusaarsinnaallutit: ”Qarasaasiakkut pinnguaammi assigiinngitsunik qinigassaqarpoq, soorlu ujaasisuusaarluni annaassiniarlunilu. Assut nuannerpoq,” Mads Petersen oqarpoq.

Qarasaasiakkut pinnguaat ima ilumoorsaartigaaq, qanoq annertutigisumik orsussamik Paximut tunngatillugu atussanerluni qanorlu nassatanik annertutigisunik nassarsinnaanerluni misissortariaalluni.

Timmisartorlunitttaaq ikuallattoqalersinnaavoq, naqitsinertuut, innaallagiartortut aqullunilu atortunik ajutoortoqarsinnaalluni: ”Oqartoqarsinnaavoq 90 %-mik soorlu tassa ilumoortumik timmisartorluni. Timmisartumik ilumoortumut aquttarfianut ingikkaangama pinnguaammi

Nyheder | Nutaarsiassat assigiinngitsut ilaasut aamma tassani takusinnaasarpakka,” Mads Petersen oqaluttuarpoq.

Qarasaasiami pinnguaammi tiguartinnartumi maluginartarpoq qaffasissumi timmisartorluni nuissat akornanni, ajorsartoqaranilu ajugaasussaqanngilaq, eqqaassanngikkaanni nakkartoorsinnaaneq.

Microsoft Flight Simulator saqqummiussat: 1982 – Flight Simulator 1983 – Flight Simulator 1988 – Flight Simulator 1989 – Flight Simulator 1993 – Flight Simulator 1995 – Flight Simulator 1996 – Flight Simulator 1997 – Flight Simulator 98 1999 – Flight Simulator 2000 2001 – Flight Simulator 2002 2003 – Flight Simulator Century of Flight

1.0 2.0 3.0 4.0 5.0 5.1 95

2004: A

2006 – Flight Simulator X 2012 - Microsoft Flight

Nersornaserneqartut:

Narsarsuaq X titartaagaalluarsimanera pillugu Oktober 2011-imi Mutley’s Hangarimit qaffasissumik karakterilerneqarpoq, pitsaanerpaamillu nalilikkatut allaaserineqarlutik.

Kangerlussuup timmisartoqarfiata silataani/ Terminal området i Kangerl.

MA RT S 2014

|

P U I L A SOQ 1 1

07

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfeqarfiit som 3D spil Det legendariske computerspil, Microsoft Flight Simulator X, er den mest udbredte flysimulator i verden. Den kom i første version i 1982, og den leverer en lækker, akkurat og totalt realistisk flyveoplevelse i 3D. Som en virtuel pilot kan du flyve i hele verden, nu også Grønland, i super detaljerede scenarier hjemme i din stue.

Takket være Ulrik Motzfeldt og Mads Petersen, lufthavnschef i Maniitsoq, og andre grønlandske flyentusiaster, er det nu muligt at flyve, lette og lande i de grønlandske lufthavne fra computeren.

Du kan eksempelvis lette fra Nuuk og flyve videre til Kangerlussuaq, eventuelt mellemlande i Paamiut, Narsarsuaq, Kulusuk og Nerlerit Inaat etc.

Grønland i digitalt spil-univers ”Inden vi begyndte at tegne kortene, var Grønland næsten helt flad som en pandekage, det gav ikke en realistisk oplevelse. Det blev vores formål at lave det bedre og gøre land-

M ARTS 2 0 1 4

|

PU I LAS O Q

skaber og lufthavne realistisk som muligt,” siger Mads Petersen.

Før Mads Petersen kom med på holdet i 2010, havde Ulrik Motzfeldt og andre entusiaster i forvejen været i gang med i udviklingen af grønlandske kort til flysimulatoren siden 2003: ”Da jeg startede i 2010, gik vi i gang med at tegne kort over landskaber og lufthavne og undersøge på nettet hvilke metoder og værktøj man kunne bruge. Jeg stod for det meste for huse, mens Ulrik og de andre stod for landskaber og lufthavne,” oplyser Mads Petersen.

Populært spil Han fortæller desuden, at mange ude i den store verden har downloadet Narsarsuaq, fordi lufthavnen er på en liste over de ti mest udfordrende lufthavne i verden.

I spillet kan entusiaster hente nye og anderledes flyvemaskiner og baner. Udover lufthavnene i Grønland, har Microsoft i forvejen 45.000 forskellige lufthavne at øve sig på; ”Når man henter spillet, følger alle lufthavne i verden med.

Men vi syntes ikke, at udformningen af de Grønlandske lufthavne var god nok.

Derfor har vi videreudviklet den grønlandske del, og det tog ek-

Nutaarsiassat | Nyheder

sempelvis omkring fem måneder bare at udvikle Narsarsuaq,” fortæller Mads Petersen.

man kunne se ud af vinduet”, oplyser initiativtageren Ulrik Motzfeldt.

Spilentusiaster verden over har taget godt i mod de grønlandske kort til spillet, og de er blevet downloadet mere end 3.500 gange.

Mange valgmuligheder Der er masser af variationer af flyvemaskiner i spillet, alt fra historiske krigsfly, moderne rutefly, helikoptere til concorde.

Man kan også hente logoer som Mittarfeqarfiit, Air Greenland, SAS, American Airlines og andre flyselskabslogoer.

Du kan sidde bag roret og have det sjovt med at styre og dirigere et fly eller helikopter, og som multiplayer kan man endda sidde i kontroltårnet i Nuuk:

Spillet Sammen med lufthavnschefen i Maniitsoq Mads Petersen, Lars Larsen, Jesper Isbosethsen og Finn Olesen, digitaliserede Ulrik Motzfeldt hele Grønland til et bestemt formål: at fremme viden om Grønland og fly, der har relationer til landet i vores virtuelle verden. ”Helt tilbage til 1988 har jeg fløjet med flysimulatorer, men jeg har altid manglet noget helt basalt: Grønland. I 2001 og 2003 kom forskellige simulatorer, der medtog nogle landingspladser i Grønland, men landskabet lignede ikke det,

”Der er forskellige valgfri missioner i spillet, hvor man kan afprøve sine evner i en redningsaktion og gennemleve, hvordan det er at være med til en search and rescue. Det er rigtig fedt,” siger Mads Petersen.

Realistisk spil Spillet er så realistisk, at man skal undersøge hvor meget brændstof man skal bruge under flyvningen i forhold til Pax og bagage, der medbringes.

Under flyveturen kan der opstå motorbrand, hydraulik, strømog instrumentsvigt: ”Man kan sige at 90 % af flyvningen føles realistisk. Når jeg sætter mig bag instrumentbrættet i en rigtig flyver kan jeg genkende alt det der allerede er med i spillet,” fortæller Mads Petersen.

Mads Petersen. FlightSim Greenland har tilknytttet en souvenirbutik bl.a. med frimærker.

Det fængende spil giver en fornemmelse af at flyve højt, en frihed mellem skyerne, og der er ingen tabere eller vindere i spillet, på nær hvis man styrter ned.

Vandt en pris: I oktober 2011 vandt FlightSim Greenland en pris, fra Mutley’s Hangar, for deres spilversion NarsarsuaqX, med topkarakter og bedste anmeldelse.

Microsoft Flight Simulator versioner: 1982 – Flight Simulator 1983 – Flight Simulator 1988 – Flight Simulator 1989 – Flight Simulator 1993 – Flight Simulator 1995 – Flight Simulator 1996 – Flight Simulator 1997 – Flight Simulator 1999 – Flight Simulator 2001 – Flight Simulator 2003 – Flight Simulator A Century of Flight 2006 – Flight Simulator 2012 - Microsoft Flight

MA RT A PSR2014 I L 2013 |

1.0 2.0 3.0 4.0 5.0 5.1 95 98 2000 2002 2004: X

P | U IPLUAISOQ L A SO1Q 1

09

Nyheder | Nutaarsiassat

Næste skridt

for strategiarbejdet. . .

M

ittarfeqarfiits strategiarbejde, Nalinga, har nået en milepæl. Efter flere måneders arbejde er en række analyser af virksomhedens forretningsområder, konkurrenter, muligheder og meget mere blevet færdige. Det hele er samlet i en rapport på over 100 sider, og den får ikke lov at samle støv. Den skal nemlig danne grundlag for en kommende strategi for Mittarfeqarfiit som både virksomheden og Selvstyret bakker op om.

”Det er ikke længere en selvfølge, at Mittarfeqarfiit skal tage sig af en bestemt opgave, bare fordi vi har en lufthavn i nærheden.”

10

PUILASOQ |

M ART S 2 0 1 4

I slutningen af februar blev Mittarfeqarfiits analyser fremlagt for Departementet for Sundhed og Infrastruktur. Målet var at få en fælles forståelse af de udfordringer og muligheder som Mittarfeqarfiit står overfor. Departementets ledende medarbejdere var imponerede over omfanget af analysearbejdet og ikke mindst den realisme og upartiskhed, der var lagt i arbejdet. Direktør i Mittarfeqarfiit, Jens Lauridsen, siger: ”Alle analyserne er mundet ud i nogle helt konkrete konklusioner, og det er glædeligt at departement er enige i de ting, vi er kommet frem til. Den fælles forståelse skal vi bruge til at lægge en klar strategi for virksomheden.”

Møde med departementet førte til en principbeslutning om at Mittarfeqarfiits opgave er at drive lufthavne. Det er der måske ikke så meget nyt i, men for den kommende strategi betyder principbeslutningen, at det vil blive nemmere for os at fokusere forretningen om det centrale.

Mittarfeqarfiit varetager i dag en lang række funktioner, som ikke har noget med lufthavnsdrift at gøre, og med den nye beslutning kan vi begynde at se med friske øjne på, hvilke områder vi skal drive i fremtiden.

Der er mange årsager, både historiske, geografiske og økonomiske, til at Mittarfeqarfiit har bredt sig ud over så mange forretningsområder. Eksempelvis har det været naturligt, at vi har fået samfundsmæssige opgaver, fordi der ikke umiddelbart har været andre til at gøre det. ”Det er ikke længere en selvfølge, at Mittarfeqarfiit skal tage sig en bestemt opgave, bare fordi vi har en lufthavn i nærheden. Hvis det ikke har noget med lufthavnsdrift at gøre, så vil vi sammen med vores ejere grundigt overveje om det noget, vi skal fortsætte med,” fortæller Jens Lauridsen.

Det gælder særligt opgaver, som hverken bidrager økonomisk eller er en del af lufthavnsdriften.

Næste skridt i arbejdet er at konklusionerne fra analyserne bliver udmøntet i en konkret strategi. Den skal godkendes af Inatsisartut, og når det sker, så har Mittarfeqarfiit fået politisk grønt lys til, at føre strategien ud i livet.

Nyheder | Nutaarsiassat

Fase 1. naammasseqqammerpoq, tamannalu takutissimallugu Mittarfeqarfiit qanoq inissisimanersoq. Suna pikkoriffigaarput, sumi aningaasarsiortarpugut, sumi aningaasaliissaagut, tuniniaaviup ilai tigummisagut sumiippat il.il.

Fase 2. isumasiussavaa Mittarfeqarfiit ukiut marluk-tallimalluunniit qaangiuppata qanoq inissisimassanersoq, - allatut nassuiarlugu: sumununa ingerlaartugut?

Fase 3. anguniakkamut qanoq ingerlanissaq paasiniaqqissaarlugu.

Fase 4. suliassamut pilersaarusiaq piviusunngorsillugu.

Fase 1. er netop overstået, og den har givet os et statusbillede af hvor Mittarfeqarfiit er pt. Hvad er vi gode til, hvor tjener vi penge, hvor sætter vi penge til, hvor store markedsandele har vi i de forskellige områder etc.

Fase 2. kommer til at definere hvor Mittarfeqarfiit skal være om 2-5 år, - med andre ord: hvor skal vi hen?

Fase 3. bliver en analyse af, hvordan vi kommer derhen.

Fase 4. Den sidste fase bliver en handlingsplan for, hvordan vi gør det i praksis.

MA RT S 2014

|

P U I L A SOQ 1 1

11

Nyheder | Nutaarsiassat

Suliaqarnermi iliuusissanik alloriarnerup tullia M

ittarfeqarfiit iliuusissanik suliaa, Nalinga, maanna anguniakkat ilaannik angusaqarsimavoq. Qaammatit arlallit sulisoqareerneratigut suliffeqarfiup niuerfiinut, unammillertaanut, periarfissaanut allarpassuarnullu tunngasutigut misissueqqissaarnerit naammassisimapput. Taakku tamarmik maanna 100-t sinnerlugit quppernilimmi nalunaarusianngortinneqarput, taannalu asuli maanngaannaq ilineqassanngilaq. Tassami Mittarfeqarfiit siunissami iliuusissaanut tunngaviussammat, suliffeqarfimmit Naalakkersuisunillu tapersersorneqartoq.

Februarip naanerani Mittarfeqarfiit misissueqqissaarneri Peqqissutsimut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut saqqummiunneqarput.

Saqqummiussinermut siunertaavoq ataatsimut Mittarfeqarfiit unammisaanut periarfissaanullu tunngasutigut paasinneqatigiinnissaq. Naalakkersuisoqarfiup aqutsisuunerisa tupaallaatigaat misissueqqissaarineq taamak annertutigimmat, aammalu suliamut ilumoortussarsiorneq illuinnaasiunnginnerlu aallaaviusimammata. Mittarfeqarfiit pisortaat, Jens Lauridsen, oqarpoq: ”Misissuseeqqissaarinerit tamarmik piviusunik inernilerneqarsimapput, nuannaarutigaarpullu

12

PUILASOQ |

M ART S 2 0 1 4

Naalakkersuisoqarfiup isummerfigisatsinnik isumaqatigimmatigut. Ataatsimut paasinninneq taanna atussavarput suliffeqarfiup iliuusissai suliarilerutsigit.”

Naalakkersuisoqarfimmik ataatsimeeqateqarnerput Mittarfeqarfiit mittarfinnik ingerlatsisuuneranut tunngasumik tunngavissatut isummiussamik kinguneqarpoq. Tamanna nutaartaqarpallaanngikkaluarpoq, kisianni nutaanik iliuusissanut tunngavissanik isummiussineq uatsinnut ingerlatsinitsinni pingaarnerusunik ukkassinissatsinnut iluaqutaassaaq.

Mittarfeqarfiit ullumikkut atuuffiit arlalippassuit akisussaaffigai, mittarfinnik ingerlatsinermut tunnganngikkaluit, maanna nutaamik aalajangernitsinni nutaanillusooq iseqarluta takusinnaalissavarput siunissami suut suliaqarfissat ingerlatissanerlugit.

Mittarfeqarfiit taamak amerlatigisunut niuerfinnut siuaruarsimaneranut amerlasuunik pissuteqarpoq, oqaluttuarisaanikkut, nunap pissusaanut aningaasaqarnermullu tunngasutigut. Assersuutigalugu pissusissamisoorsimavoq inuiaqatigiinnut tunngasunik suliaqartaratta, allat imaaliallaannaq suliarisinnaanngisaannik. ”Siunissami imaakkunnaassaaq, Mittarfeqarfiit suliassat

aalajangersimasut suliarisassagai, qanittumi mittarfeqarnera piinnarlugu. Mittarfeqarfinnik ingerlatsinermut tunnganngippat, taava piginnittugullu eqqarsaatigilluaqqaartariaqarparput ilumut suliaq ingerlatiinnassanerlugu,” Jens Lauridsen oqarpoq.

Tamanna ingammik mittarfeqarfinnik ingerlatsinermut ilaanngippat imaluunniit aningaasatigut iluaqutaanngippat.

Suliap tullerissavaa misissueqqissaarnerit inerniliineri piviusunngortinneqassammata iliuusissanngorlugit. Iliuusissat Inatsisartunik akuerineqassapput, taamaalisoqarpallu Mittarfeqarfiit iliuusissat piviusunngortinnissaannut politikkikkut akuerisaassaapput.

Nyheder | Nutaarsiassat

Siumut isigaluni iliuusissaq Mittarfeqarfiit atorluartagaat assimi takuneqarsinnaavoq. Nunani allani siammasissuni atorluarneqartarpoq, suliffeqarfinnilu Kalaallit Nunaanniittuni atugaalluni.

Misissueriaaseq una pissutsit aaliangersimasunut naleqqussagaavoq, suliffeqarfiit sinneqartooruteqarneq tunngavigalugu ingerlanneqartut atortagaat.

Modellen som Mittarfeqarfiit benytter til sin Nalinga-strategi er en anerkendt fremgangsmåde. Den bruges mange steder i udlandet, men også i grønlandske selskaber har den været brugt.

Denne version er tilpasset de særlige forhold, som netto-styrede selskaber arbejder under.

Ukiut qulinngortorsiorpoq 10-års jubilæum

Frederik Nielsen ukiut qulit Mittarfik Qaanaami assartuilerisutut sulereerninni qamannga pisumik Mittarfeqarfimmiit pilluaqquatsigit, ukiunilu tulliuttuni ingerlalluarnissannut kissaallutit.

På vegne af Mittarfeqarfiit siger vi stort tillykke til Frederik Nielsen, i forbindelse med hans 10 års jubilæum som terminalarbejder i Mittarfik Qaanaaq, og ønsker ham held og lykke fremover.

MA RT S 2014

|

P U I L A SOQ 1 1

13

Aputaajaassuaq sweeperi Kangerlussualiaanneqarpoq Øveraasenip aputaajaataa RS 400 sweeper nunarsuarmi mittarfinni angisuuni tamani atuuppoq, maannalu Kangerlussualiaanneqarpoq.

Mittarfimmi 17-eriarluni Bucher-Schörling sweeperitoqqat atorlugit aputaajaaneq taamaatippoq. Mittarfimmi sulisut maannamit 11-riaannarlutik aputaajaasalissapput, juli 2014-miit Kangerlussuaq nutaamik maskiinaqalissammat. Øveraasenip apuutaajaatai sweeperit pitsaassutsimikkut ilisimaneqarput.

RS-seria ingerlaavartumik pitsanngorsarneqarsimavoq, tassalu MKIII kingullersaalluni.

Taanna Øveraasenip RS-seriami tallimassarivaat, sulilluarnerpaasussatut suliaq, teknologii nutaaliaq atorlugu mittarfinni aputaajaatiliaq pitsaanerpaaq. ”RS 400 aputaajaatit annerpaartarivaat, tiimimullu aputaajarsinnaavaa 330.000 m2-isut annertutigisoq.

Taanna toqqarsimavarput atoruminarmat, pitsaasumik iluarsartuussiffissaqarmat, nakkutilliisussusaqarmat aaqqissuukkuminarmallu, aammalu

14

PUILASOQ 1 1 |

M ART S 2 0 1 4

pitsaanerpaammat” Kangerlussuup mittarfiani værkføri Poul Hansen oqarpoq.

Maskiina nutaaq aamma ataatsimut isigalugu akikinneroqaaq.

Sanimut aputaajaasinnaanera annertuneruvoq, taamatullu ukiumut akunnerit 500-t missaanni aputaajaanikinnerusoqartalissangatinneqarpoq. ”Minnerpaamik akunnerit 10.000-t atuussinnaavoq, tassalu assigiinnarpaa ulluni 416-ini unigani ingerlaneranut,” Poul Hansen oqarpoq nangillunilu: ”Maanna Kangerlussuarmi aputaajaatigut ukiumut akunnerit 1.000 - 1.200 aputaajaasarput, assersuutissagaannilu Münchenip mittarfiani aputaajaat taamaallaat ukiumut akunnerini 300-ni aputaajaasartoq.”

Allanut sanilliullugu pitsaanerusoq RS 400 akunnermut 65 kilometerini ingerlasinnaasoq

Poul Hansen, Kangerlussuaq Lufthavn.

Nyheder | Nutaarsiassat

sanimullu 5,5 meterinik aputaajaalluni, pisoqarlu 3,6 meteriinnarnik aputaajaasinnaalluni.

Apummut nivaatarsuata 6,8 m-it aputaajarsinnaavai, taamaakkamilu mittarfiit ulappuffiusut piffissangaatsiamik sipaaruteqarfigisinnaallugit. Aputaajaassuaq Jumbo sweeperi 15 fodimik aputaajaammik nivaatartalerlugu, aamma 10 centimeteri aput sikulu mannginngitsut, sanigussuarnik kaavittunik 1 meterinik diameterilinnik sanerlugit piiarsinnaavai. Supoortuata aamma akunnermut 40,000m3 aput supoorlugu piiarsinnaavaa.

Tassa assigiinnarpaa aput minutsimut talartianut 720-riarluni kaajallalluni nakkalatsinneqartartoq. 40,000 m3-illu assigiinnarpaa iluliaq 25x40x40 meterisut angitigisoq.

Nyheder Nutaarsiassat | Nutaarsiassat | Nyheder

Jumbo-sweeper på vej til Kangerlussuaq Øveraasens RS 400 sweeper findes i alle større lufthavne verden over, nu er super-sweeperen også på vej til Kangerlussuaq.

Slut med at køre 17 træk for at rydde sne i landingsbanen med de gamle Bucher-Schörling sweepere. Terminalarbejdere skal fremover kun køre 11 træk i fremtiden. I juli 2014 vil Kangerlussuaq nemlig blive en maskine rigere. Øveraasens sweepere er kendt for deres meget høje driftssikkerhed og gode support. RS-serien er optimeret løbende, og er nu i MKIII udgave. Det er den største sweeper af Øveraasens RS-serie, som er designet til den højeste ydelse, med banebrydende teknologi for maksimal rydningskapacitet på landingsbaner. ”RS 400 er en af de største på markedet, og rydningskapaciteten er på 330.000 m2 i timen. Vi har valgt den på grund af brugervenlighed, god adgang ved service og eftersynog vedligeholdelse og forøget effektivitet” fortæller Værkfører Autoværkstedet i Kangerlussuaq Lufthavn, Poul Hansen.

Billigere i drift Samtidig har den nye maskine også en del lavere samlet omkostning. Og på grund af den forøgede fejebredde, er den teoretiske besparelse om året ca. 500 timers kørsel. ”Den har en levetid på minimum 10.000 timer, og det svarer til ca. 416 dages uafbrudt kørsel,” oplyser Poul Hansen og fortsætter: ”De nuværende sweepere i Kangerlussuaq kører ca. 1.000 til 1.200 timer om året, og til sammenligning kører en sweeper i München Lufthavn kun 300 timer pr. år.”

timen, og med sin imponerende 5,5 meters fejebredde, mod de 3,6 meter hos den gamle, og sneplov på 6,8 m effektiv ryddebredde, leverer sweeperen en stor tidsbesparelse for lufthavne med en travl hverdag.

Ved hjælp af et 15 fods sneplov foran lastbilen, som tager det meste sne, kan jumbo sweeperen også tage op til 10 cm løs sne og is væk med roterende børster, der er mere end 1 meter i diameter. Blæseren der giver op til 40,000m3 i timen puster sneen yderligere væk, det er det sne der følger ind i tragten med 720 omdrejninger i minuttet.

40,000 m3 svarer til et isbjerg på 25x40x40 meter, i timen.

God, bedre og bedst RS 400 kan køre op til 65 km i RS 400 Teknisk Data

Arbejdsbredde Højde Længde total Vægt Rydningskapacitet Motor Power rating

5 500 mm 2 565 mm Foranderlig 12.750 kg 330 000 m²/t MB OM 501 LA 315 kw

Børste diameter 1 170 mm Længde på børste 6 200 mm Type på børste stål eller plast Fart på børste 0-720 min¯¹ Blæser kapacitet 40 000 m³/t Hydraulik vol. tank 100l Diesel tank vol.

550l

MA RT | A PSR2014 I L 2013

P 1 | U IPLUAISOQ L A SO1Q

15

Nyheder | Nutaarsiassat

Ner Mittarfeqarfiup paarsisui

qimmit suliaqassapput, inuit 100-ut sinnerlugit nunanit tamaneersut Nerlerit Inaannut sisoriarlutik tikippata.

16

PUILASOQ 1 1 |

M ART S 2 0 1 4

Pisussami Iceman Arctic Greenland Ultra Ski Racemi april 2014mi, Naala aamma Dumbo pisortatigoortuunngitsumik tikeraanik turistinillu unnuakkut sininneranni paarsisassapput.

Turistit timersortartullu hunnorujut arlallit nunarsuarmit tamarmeersut qilanaarutigisinnaavaat uumasunut soorlu nannunillu umimmaqariataarnissaanut paarsisussaqaramik; “Ilimaginngisaminnik qanillattorfigiteriataassagaluarunik paarsisorissavaat.

Qujanaqaarlu takornarianik tikittoqalermat, imaallaat qimmit aliikkutassaqalaalissapput,� Nerlerit Inaanni angallannermi ikiorti Randi Lundblad oqarpoq.

Sisoriarnermik aaqqissuisut martsip naalernerani Nerlerit Inaannut tikissapput, peqataasussallu sinneri Islandikkoorlutik

Nyheder | Nutaarsiassat

Qaanaami assilisaq: Nannut timmisartoqarfinnut qanillattoraangata, helikopterinik malersorneqarlutik qimaatinneqartarput.

lerit

inaanni

ullut marluk allortarlugit tikerartassallutik; “Hotelimik inniminniinerit ingerlalluarput, naatsorsuutigaarpullu apriili tamaat ulikkaaqqassalluta,” Randi paasitissiivoq.

Nerlerit Inaanni qimmit siullerpaamik takornarianik naapitaqassapput, naallu inunnik nutaanik naapitsinissaminnik pinnguaqateqarnermillu nuannarisaqaraluarlutik ulapissaqaat: “Qaqutiguunngilaq uummasunik ulorianartunik soorlu nannunik mittarfimmut qanillisoqartarnera, qimmillu uatsinnit siulliullutik qisuariartarput. Suliassaat pingaarnerpaaq tassaassaaq nannut qimaatittassallugit imaluunniit tipiminnik siaruarterissallutik, taamaalillutik uumasut allat ungalassimaartissinnaagamikkit,” Randi oqaluttuarpoq.

paarsisussat illuarallit aneertarfillillu; “Naala Dumbolu maanna qaammatit marluk pigereerpagut, tassalu taamatut marlukkaarlutik qimmiutitta pingajussaraat 2008-miilli.

Mittarfeqarfiit sulisuinit meqqoqarnerpaat tassaapput nakkutilliivimmi qimmit 1 aamma 2, taakku Nerlerit Inaanni september 2013imi sulilerput, suliassaralugu mittarfimmit, illuutinit atortunillu uumasut ingalassimatissallugit.

“Qimmit pisariaqartilluinnarpagut. Paarsisorivagut. Aamma terianniarpassuaqarpoq narlumukaarpassuaqarlunilu innaallagiap aqqutaanik kimmaallutik aserorterisartunik, assullu qinngarnartarput tassami taarsertarneri akisoqimmat,” Randi naggasiivoq.

Naak suleqatit nersuteeqqat qimuttut akornanneersuugaluarlutik inunnut uloriananngillat. Tassaapput CNP-p qimmiutai nammineq

MA RT | A PSR2014 I L 2013

P 1 | U IPLUAISOQ L A SO1Q

17

Nyheder | Nutaarsiassat

MIT leverer bodyguards

vagthundes M ittarfeqarfiits arbejdsindsats skal for alvor sættes på prøve, når der kommer over 100 mennesker fra hele verden til skievent i Nerlerit Inaat I det kommende Iceman Arctic Greenland Ultra Ski Race, der finder sted i april 2014, bliver Naala og Dumbo de uofficielle bodyguards til de overnattende gæster og turister i vintersportskonkurrencen.

FREMMEDE GÆSTER

Flere hundrede turister og sportsfolk fra hele verden kan se frem til, at have en fornøjelse af to bodyguards til at eskortere- og beskytte dem mod dyr som isbjørne og moskusokse; ”De bliver deres beskyttelse mod de uventede gæster. Og det er kun et plus, at der kommer turister snart, så er der også helt klart en under-

18

PUILASOQ 1 1 |

M ART S 2 0 1 4

holdning de kan glæde sig over,” siger trafikassistent i Nerlerit Inaat, Randi Lundblad.

Folkene bag arrangementet ankommer til Nerlerit Inaat i slutningen af marts, hvor resten af deltagerne med et par dages mellemrum følger efter igennem Island; ”Hotelreservationen er allerede godt i gang, og vi forventer at det vil være fuldt booket i hele april måned,” oplyser Randi.

Det bliver stationshundenes første sæson med turister, og selvom de elsker at møde og lege med nye mennesker, får de travlt: ”Det er ikke usædvan-

“Man får kærlighed fra hundene, hvilket er dejligt, fordi vi er så få og så langt væk hjemmefra” - Randi Lundblad

ligt, at der kommer farlige dyr som isbjørne alt for tæt på lufthavnen, og hundene reagerer jo meget tidligere på det end os. Deres primære opgave vil så være at skræmme dem væk, eller afsætte duftspor som får andre dyr til at holde sig væk,” fortæller Randi.

Selvom de firbenede medarbejdere stammer fra de lokale slædehunde, er de ikke farlige mod mennesker.

Hundene er nødvendige

De er CNP’s egne kæledægge med eget hundehus og tilhørende hundegård; ”Vi har haft Naala og Dumbo i et par måneder nu, og det er det tredje hun-

Billede taget i Qaanaaq; når isbjørne kommer for tæt på byen, jager man dem væk med en helikopter.

Nyheder | Nutaarsiassat

dehold siden 2008.

Mittarfeqarfiits mest behårede medarbejdere, stationshund 1 og 2, blev ansat i september 2013 ved Constable Pynt/Nerlerit Inaat og fik til opgave at holde dyr væk fra landingsbanen, bygninger og faciliteter. ”Hundene er en nødvendighed at have. De er vores beskyttere. Der er også mange ræve og lemminger der gnaver og ødelægger ting som ledninger, og det er både irriterende og dyrt,” slutter Randi.

MA RT | A PSR2014 I L 2013

P 1 | U IPLUAISOQ L A SO1Q

19

Nyheder | Nutaarsiassat

20

PUILASOQ |

M ART S 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat

Sikkerhedsgodkendelse: Eqqaamallugu

-

Husk det

Sulisut tamarmik timmisartoqarfimmi ungalulersukkani angalaassagunik, isumannaallisaanermik akuersissummik peqqaassapput.

Alle ansatte der har brug for at komme på lufthavnens afspærrede område, skal have sikkerhedsgodkendelse for at arbejde i Mittarfeqarfiit.

Mittarfeqarfimmi ungalulersukkami suliniaraanni, sulilinnginnermi isumannaallisaanermik akuersissummik peqqaarnissaq piumasaqaataavoq. Timmisartoqarfimmi aqutsisup akisussaaffigaa sulilersitsinnginnermi akuersissut isumaginissaa.

I Mittarfeqarfiit skal alle medarbejdere med adgang til de afspærrede områder i lufthavnen have en sikkerhedsgodkendelse. Over halvdelen af medarbejderstaben, fortrinsvis security og terminalarbejdere, har et arbejde, der kræver en sikkerhedsgodkendelse.

MIT-imi sulilinnginnermi Akuersissummik pisussaq politeeqarfiup allattorsimaffiani misissorneqaqqaassaaq, sulilertussap kinaassusaa timmisartoqarfimmilu sulinissaanut tatiginassusaalu qulakkeerniarlugu.

Politiininngaanniit akueritinniarnermi tunuliaqutit misissorneqassapput, qinnuteqartorlu tamanna Id-kortimut isumaqatigiissummi atsiornermik akuersissalluni.

Akuersissut ukiuni pingasuni atuuttarpoq, inatsisikkullu unioqutitsigaanni Id-kortimik arsaagaanikkut kinguneqarsinnaalluni.

Før ansættelse i MIT Det er et krav at man ved ansættelsen gennemgår en godkendelsesprocedure. Det er lufthavnschefens ansvar, at det sker. Godkendelsen sker ved, at den nye ansatte undersøges i politiets registre, så MIT kan sikre sig, at der ikke er tvivl om den ansattes pålidelighed i forbindelse med håndtering af afspærrede områder og sikkerhed i lufthavnen.

Politiets godkendelse består af baggrundscheck og ansøgeren skal ved underskrift give sit samtykke til dette på den udleverede Id-kortansøgning. Godkendelsen løber i tre år, såfremt politiet ikke tilbagekalder godkendelsen.

ID-kortip qalipaataasa isumaat: Timmisartoqarfiit silataani isumannaallisaarniarneq pillugu qalipaatinik ilisarnaaqutsersugaapput, tamakkullu aamma Id-kortini ersillutik:

Farvekoder på ID-kort Lufthavnene er inddelt i sikkerhedszoner/farvezoner, der angiver hvilke områder af lufthavnen, hvor ID-kortet er gyldigt:

Qaqortoq: Mittarfeqarfinni sulisut timmisartoqarfiup mittarfianni angalaaqqusaanngitsut

HVID: Ansatte i Mittarfeqarfiit uden adgang til lufthavnens område.

Qorsuk: Sulisut timmisartoqarfiup mittarfittaani suliassaqarlutik angalaarsinnaasut

GRØN: Personer med tjenstligt ærinde på lufthavnens område (airside).

Sungaartoq: Sulisut timmisartoqarfiup mittarfittaani suliassaqarlutik angalaarsinnaasut, C-SRA ilanngullugu

GUL: Som grøn. Personer med tjenstligt ærinde til C-SRA.

MA RT S 2014

|

P U I L A SOQ 1 1

21

Nyheder | Nutaarsiassat

Kulusuk Australiamit gearkassimik tikisitsivoq Suliassat oqinnerpaanngitsut ilaanni suliassarineqartarput, suliffeqarfiup pisiassaata annertuut pingaarutillillu pisiariniarnerani isumaqatigiissutit isumagisaraanni.

Unamminartorsiortoqalersinnaavoq mittarfik maskiinamut atortussamik sanaartugaajunaarsimasumik amigaateqaleraangaat imaluunniit pisiortorfiusartunit assigiinngitsunit pigineqanngippat.

Tamanna MIT-ip pisiortornermi ingerlatsisuanut Martin Nielsenimut naliginnaavoq, taassumami MIT-ip pisiortortarnera akisussaaffigimmagu. Martin ulluinnarni Viborgimi allaffiffimmini sulisarpoq, tassanilu ilaatigut iliuusissanut atugassat pisiarinissaat, aamma suliffeqarfiup pisiortugassanut iliuusissaa suliarisarpai. Ungasippallaanngitsumi allaanerulaartumik suliassaqalerpoq; gearkasse nunarsuarmi sumiluunniit sanaartugaajunnaarsimasoq ujarnissaa.

Rolba 3000 filmimi

Oqaluttuaq aallartippoq Mittarfeqarfik Kulusuup Martin saaffigimmagu aputaajaammik pisiniaqullugu. Martin maskiinamik atorneqarpiarsimanngitsumik Norgemi akikinaarlugu nassaarpoq. Taanna tassaavoq

Hollywoodimi tusaamasaq Stellan Skarsgård, MIT-ip aputaajaatai aqukkai.

ukiunik 20-nik pisoqaassusilik Rolba 3000, tassalu allamut atugaarpiarsimanngilaq taamaallaat norskit pissanganarsaakkatut filmiliaanni, nunani allani nuannarineqartumi, toqutsisuusaarutitut atorneqarsimalluni. Aputaajaat filmimi ‘In Order of Disappearence’ takuteqqaarneqarpoq 20. februar 2014-imi. Naak maskiina taamak pisoqaatigigaluartoq pitsaalluinnarpoq.

Akikippoq pisoqaagami, aammali gearkassemik amigaateqarami: “Assut ajornarsimavoq gearkassemik atorneqarsinnaasumik attavigisartakkagut aqqutigalugit nassaarnissaq, ujagarput sanaartorneqarunnaarsimagami,” Martin Nielsen oqaluttuarpoq.

Iluatsitsineq

MIT-ip pisiortorfigisartagaa Øveraasen saaffigisimavaa, gearkassemik assingusumik ujarlernermini. Taakkuli Norgemi Europamiluunniit allami aamma pigisimanngilaat.

22

PUILASOQ |

M ART S 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat

Australiamit assartuineq

Berridale - Sydney (435 km lastbiilinik) Sydney - Bangkok (7 500km) Bangkok - København (8614 km) København – Liége, Belgien (kujammut 816 km) Liége- Reykjavik, Island (2198 km) Reykjavik - Kulusuk (738 km)

Martinili iluanaarpoq saaffigisai tuniniaasartumik ilisarisimasaqarmata, pisoqqamik gearkassemik lagerimiittuutillit Tuniniaasorlu Cutter-gearkasseuteqarpoq Rolba 3000-mut atorneqarsinnaasoq. Taanna kultisiortarfitoqqami illoqarfimmi Berridalesimi, Ittoqqortoormiinit annerungaanngitsumi, tuniniaasartup toqqorsiviani pujoralattumi ilorlersanngorlugu ilineqarsimavoq.

Ajornartorsiutaavorli Berridale australiamiut illoqarfiisa pingaarnersaata Sydneyp kujataaniimmat 435 km-inik ungasitsigaluni. Berridale Australiami ukiukkut sumiiffiit apisartut ikittuinnaat ilagaat, sumiiffillu tusaamaneqarpoq australiamiut sisorariartarfiattut.

Gearkasseq ajunngilaq akikeqimmallu Kalaallit Nunaannukartinnissaa akilersinnaalluni.

Siullermik Berridalemit Sydneymut lastbilinik angallannera akunnernik tallimanik sivisussuseqarpoq. Taakanngaanniit gearkasse Mittarfik Kulusummut timmisartuunneqarpoq

20.302 kilometerinik.

Ukiup tullissaani mittarfimmi sulisut qilanaarutigisinnaavaat aputaajaammik filmiliarineqarsimasumik, nunarsuarlu kaajallangajallugu timmisartuunneqarsimasumik gearkasselimmik aputaajaanissaminnut.

MA RT S 2014

|

P U I L A SOQ 1 1

23

Nyheder | Nutaarsiassat

Kulusuk henter en gearkasse fra Australien Det er ikke altid de nemmeste opgaver man får, når man står for virksomhedens samtlige større og vigtige indkøbsaftaler. Der kan opstå udfordringer, hvis en lufthavn pludselig står og mangler ekstra udstyr til en maskine, der ikke produceres længere eller ikke findes på markedet hos de forskellige leverandører.

Det er ikke noget nyt for MIT’s indkøbschef Martin Nielsen, som har ansvar for MIT’s indkøbsfunktion. Martin sidder til dagligt i Viborg hjemme i sit kontor, hvor han sikrer blandt andet det strategiske indkøb og den fremtidige indkøbsstrategi for virksomheden. For ikke så længe siden, fik han en anderledes opgave; hans mission var at finde en gearkasse, der ikke produceres længere nogen steder i verden.

Rolba 3000 i en film

Historien starter med at Kulu-

suk Lufthavn kontakter Martin for at købe en sneslynge.

Martin finder en næsten ubrugt maskine i Norge til en rigtig god pris. Det er en 20 år gammel Rolba 3000, der ikke er blevet brugt til meget andet end som mordvåben i en international norsk spændingsfilm.

Sneslyngen blev vist i bio-

Den norske hollywoodstjerne, Stellan Skarsgård, bag rattet med MIT’s Rolba 3000.

graffilmen, ’In Order of Disappearence’, som havde premiere d. 20. februar 2014. Selvom maskinen er så gammel, var den i rigtig fin stand. Den var billig, dels fordi det er en gammel model, men også fordi den manglede en gearkasse: ”Det har været vanskeligt at finde en brugbar gearkasse til sneslyngen igennem vores netværk, fordi varen ikke er ude på markedet længere,” fortæller Martin Nielsen.

Han tog kontakt til MIT’s leverandør Øveraasen, for at finde en tilsvarende gearkasse. Den havde de ikke i Norge eller nogle andre steder i Europa. Men heldigt for Martin, kendte de nogen, der kendte en forhandler, som muligvis havde en ældre gearkasse på lageret.

Forhandleren havde ganske rigtigt en Cutter-gearkasse, som kan bruges i en Rolba 3000. Den stod bagest på et støvet lager hos en forhandler i den gammel guldgraverby Berridales, som ikke er større end

24

PUILASOQ 1 1 |

M ART S 2 0 1 4

Nyheder | Nutaarsiassat

Fragten til Grønland Berridale til Sydney (435 km i lastbil) Sydney til Bangkok (7.500 km) Bangkok til København (8.614 km) København til Belgiens provinsby i Liége (816 km ned) Liége– Reykjavik, Island (2.198 km) Reykjavik – Kulusuk (738 km) = 20.299 km i alt

Ittoqqortoormiit. Problemet var at Berridale ligger 435 km syd for den australske hovedstad Sydney. Berridale er et af de få steder i Australien, hvor der er sne om vinteren, og stedet er kendt australsk skisportssted.

Gearkassen var i god stand og

så billigt, at det kunne betale sig at få den fragtet til Grønland. Første del af turen fra Berridale til Sydney med lastbil tog 5 timer. Derfra havde gearkassen 20.302 kilometers flyvetur foran sig, før den nåede hen til Kulusuk Lufthavn.

Til næste vinter, kan terminalarbejderne få en glæde af at køre rundt i en sneslynge, der har været med i en splatterfilm, med en gearkasse der har rejst næsten hele jorden rundt.

MA RT | A PSR2014 I L 2013

P 1 | U IPLUAISOQ L A SO1Q

25

Nyheder | Nutaarsiassat

Oqaluttuatoqqani tulukkat unnukkut kulturisiorfimmi

Nuummi kulturisiortitsisoqarnerani Mittarfeqarfiup logoaniittut tulukkat marluk piviusorpalaartumik ilaarneqarput qitinnertalimmik qilaatersornermillu nipilersuusikkamik.

Februaarip aallaqqaataani 2014-imi Mittarfeqarfik oqaluttuarisaanermini pulaarluarneqarnerpaalluni unnukkut kulturisiortitsisimavoq. Inuit hunnorujut sinnerlugit takkussimapput, timmisartoqarfimmilu unammisitsinerit sammisassallu assigiinngitsut atorluarneqarsimallutik.

Ilummut tikittarfimmut iseraanni isiginnaartitsisartut marluk pikkoreqisut, Connie Arenas Sørine Petersenilu, takutitsinissaminnut piareersarput. Takutitassiaat ateqarpoq ’Tulukkap tarraa’.

Mittarfeqarmimmi ikiuussimasut nassatanik aallertarfik qisunnik natilersorlugu qallersimavaat, isiginnaartitsiviliaralugu.

Ini taarpoq, naneruuteeqqallu qinngui takutitsiffiup qaammaqqutituarai. Natermi issaasimapput meeqqat ballonnginik tungujortunik MIT-ip ilisarnaataanik allalinnik tigummiallit, pissangallutik utaqqisut.

Tassanngaannaq tulukkap nipaa appippallappoq. Isigin26

PUILASOQ 1 1 |

M ART S 2 0 1 4

naariat nipaarullutik tupigutsaqalutillu isiginnaartitsivik nakkutilerpaat.

Takutitsiviup natiani ersippoq tulugaasaartoq qaqortoq, talini siaarlugit seeqqumiarluni punngasoq. Nipilersuut qilaatersorpalaarnerlu nippakkiartuaarneranni tulugaasaartoq qernertoq isiginnaartitsivimmut iserpoq, tulukkallu qaqortup tunuanut periarluni qitilerluni.

Tunuliaqutaani nukappiaraaraq nipilersuut malillugu erinarsorpaluttoq tusaaneqarsinnaavoq; “Akoorujooq piniagassanut ajoqersuilluni Ikiorai pisaraat.

Tulugaq tulugaq tulugaq” Tulugaasaartut tarrartik atorlugit timmisuusaarlutik qitilerpoq, inerlu qaammariartortillugu tunuliaqutaani Mittarfeqarfiup ilisarnaataa erseqqissiartorluni.

Minutsit tallimat qaangiummata isiginnaagassiaq naammassivoq. Isiginnaartitsisut scenep tunuanut tarripput, piareersari-

artoqqillutillu 25 min. qaangiuppat takutitseqqinnissaminnut.

“Eskmiuut nunallu avannarliit oqaluttuatoqai tulukkat pillugit atorlugit isumassarsiorfigisimavakka,” ‘Tulugaq’-mut isiginnaagassiortpq Sørine Petersen, oqarpoq. Tulugaq qangarsuummalli kalaallit kultuuriini nunallu avannarliit oqaluttuatoqqaani peqataatinneqartarpoq, timmissatut immikkut ittunik piginnaanilittut. Silatuujuvoq, allakkisartartuusoq, tatiginartuullunilu timmillaqqissoq.

“Piffissaq annertooq atorlugu paasiniaaqqissaarsimavunga tulukkap pissusilersutai qanorlu tingeriaasai misissorlugit, pingaartissimavaralu timmisartoqarfiup ilisarnaataa tassuuna takutissallugu,” Sørine oqarpoq, takorluukkani atorlugittaaq sulissuteqarsimasoq.

Sørine Hans Barbarussiussen, taalliortartut, erinarsortartut, nipilersortartullu Aasianninngaanneersut ilagalugit isiginnaartitassiaq suliaraa.

Nyheder | Nutaarsiassat Nyheder | Nutaarsiassat

Mytologiske ravne i kulturnatten

Under Nuuks største kulturbegivenhed, Kulturnatten i januar, blev de to ravne på MIT’s logo levendegjort, med musik, dans og trommer.

Første februar 2014 afholdt Mittarfeqarfiit det mest velbesøgte kulturnat nogensinde, i virksomhedens historie. De hundredevis af besøgende, både voksne, gamle og børn, og besøgte de mange forskellige aktiviteter og konkurrencer i lufthavnen.

Længere inde i terminalen var der en opvisning med to skuespillere, Connie Arenas og Sørine Petersen.

Den handlede om Mittarfeqarfiits logo med de to ravne; ’Ravnens skygge’.

Fra venstre/ saamerlermiit; Sørine Petersen og Connie Arenas

Mittarfeqarfiits frivillige havde forinden haft travlt med at lave bagagebåndet om til en scene, ved at betrække selve båndet med træplader. Lyset i rummet var dæmpet, de funklende stearinlys var de eneste der kastede lys på den lille scene, og på gulvet sad børn med deres lyseblå MIT-balloner, spændt på at se opvisningen.

Pludselig skar et højt ravneskrig igennem rummet. Der blev stilhed blandt publikum, og børn der sad på gulvet foran scenen kiggede forbløffet op.

I stearinlysets skær kunne man se en hvid ravn ligge forover med vingerne strakt over hovedet. Mens musikken med trommelyde langsomt hævede op, kom den sorte ravn ind i scenen og begyndte at danse og baske med sine arme, bag den hvide ravn.

I baggrunden kunne man høre en lille dreng synge i takt med musikken; “Iblandt os førte til fangstdyr Hjalp dem og de fangede.

Ravn ravn ravn” De dansende ravne skabte skygger fra det svage lys mod det mørke

rum, og jo lysere der blev, jo bedre kunne man se logoet i baggrunden.

Efter fem minuttet var forestillingen slut. Skuespillerne forsvandt bag scenen og forberedte sig på endnu en forestilling 25 minutter senere. ”Jeg fandt inspiration fra vores gamle eskimoiske- og de norske myter om ravnen,” fortæller skaberen af forestillingen Sørine Petersen. Ravnen er med i en gammel nordisk mytologi, der blev tillagt en række fornemme egenskaber; den er klog, trofast og en sikker flyver. Desuden er ravnen en fast bestanddel af traditionel grønlandsk kultur. ”Jeg har brugt meget tid på at studere, hvordan ravne flyver og opfører sig, og det har været meget vigtigt for mig at bygge den op omkring lufthavnens logo,” siger Sørine, der også har brugt sine egne drømme, som en del af sin arbejdsproces. Sørine har sammen med Hans Barbarussiussen samt diverse sangere, digtere og musikere fra Aasiaat lavet forestillingen.

MA RT | A PSR2014 I L 2013

P 1 | U IPLUAISOQ L A SO1Q

27

Nyheder | Nutaarsiassat

Sulilerfik - soraarfik Tiltrædelser - fratrædelser Sulilerpoq - Tiltrådt Gaaba Suersaq Hedvig Fisker Lars Gudmundsen Naja Carina Steenholt Malene Broberg Robert Larsen Sara K. Jacobsen

Kangerlussuaq Kangerlussuaq Kangerlussuaq Nuuk HR Økonomi afd.

Nerlerit Inaat Nuuk

Alarm/Securitymedarbejder Securitymedarbejder Alarm/Securitymedarbejder HR-Konsulent Junior Controller Driftleder Journalist

13-01-14 30-01-14 29-01-14 04-03-14 12-02-14 01-03-14 01-02-14

Soraarpoq - Fratrådt Kim P. Mogensen Juaannguaq Broberg Andreas Sakariassen John Stavensø Sivert Møller Johnsen Nukardlek Didriksen

Narsarsuaq Ilulissat Upernavik Ilulissat Kangerlussuaq Qasigiannguit

AFIS-operatør AFIS Leder Terminal arbejder Indsatsleder Airport Security Heliport assistent

01-02-14 21-01-14 31-01-14 28-02-14 31-01-14 28-02-14

... Uani takussinnavat kikkut qaammatit kingulliit Mittarfeqarfiimmi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu nunamikingulliit Mittarfeqarfiimmi sulilersimanersut, aammalu sutut atorfinissimanersut, sumilu nunami

Sulilerfik Tiltrædelser

Gaaba Suersaq

roberg Malene B

Soraarfik Fratrædelser

... Her kan du se hvem der er blevet ansat i Mittarfeqarfiit i løbet af de seneste to måneder, hvad de skal lave og hvor i virksomheden der er ansat. Du kan også følge ansættelser og fratrædelser på Nasiffik.

John Stavensø

Andrea

s Saka rias

28

PUILASOQ |

sen

M ART S 2 0 1 4

Naja Carina Steenholdt

Nyheder | Nutaarsiassat

NU bliver vi

E rseqqinnerulissaa-

De nye skilte er på vej op på lufthavnsbygningerne landet over. Her er det Paamiut, der 27. februar nittede de to nye aluminiumsskilte op på tårnet og terminalbygningen. Målet er at gøre Mittafeqarfiit til en mere kendt og synlig virksomhed.

Allagartat nutaat nuna tamakkerlugu timmisartoqarfinnut ikkussorneqalerput.

Aajuku Paamiuni februaarip 27-iani, allagartat marluk napasuliamut illorsuarmullu kikiagusersorneqartut. Anguniakkat tassaapput Mittarfeqarfiit pilerinarsarlugulu ilisarnarsarnissaa.

synlige

Det var Kunuk Olesen, ham med hatten, og Taatsiaq Møller fra Frederikshåb Betoncentral, der satte skiltene op for Paamiut Lufthavn.

“Vi er stolte over, at Mittarfeqarfiit nu er mere synlig for ankomne og afgående passagerer i Mittarfik Paamiut,” siger lufthavnschef Brian Biilmann Hjortborg

gut

Kunuk Olesen Taatsiaq Møllerilu Paamiut Betoncentralimeersut mittarfeqarfiup allagartai ikkussorpaat.

“Tulluusimaarutigaarput Mittarfeqarfiit Paamiuni angalasunut erseqqarinnerulertoq,” oqarpoq mittarfimmi pisortaq Brian Biilmann Hjortborg.

MA RT S 2014

|

P U I L A SOQ 1 1

29

Nyheder | Nutaarsiassat

Mittarfeqarfinni ulloq saqqummiussiffik Ulluni makkunani HR-imut Immikkoortortaqarfiup Mittarfeqarfinni sulisunut nutaanut ulloq saqqummiussiffik nutaaq qullersaqarfimmi piareersarpaa.

Ullup saqqummiussiffiusup siunertaraa Mittarfeqarfinni sulisut nutaat nuna tamakkerlugu suliffeqarfissuarmi atorfiniffigisaminni pitsaasumik tikilluaqquneqarlutik paasissutissinneqarnissartik.

Piffissami matumani qullersaqarfimmi sulisoqarpoq nutaanik, tassanilu pisariaqalersimavoq suliffeqarfipput pillugu paasissutissiilluni saqqummiussinissaq.

Kiisalu aamma immikkoortortaqarfigut taakkualu ulluinnarni suliffitsinni qanoq atuuffeqarnersut saqqummiunneqassapput. Sulisunut politikki, intraneti Nasiffik, sulisut peqatigiiffiat kiisalu paasissutissat allat iluaqutaasinnaasut, taamaasillutillu sulisut nutaat Mittarfeqarfinni sulilernerminni iluaqutigisinnaasaat saqqummiunneqassapput.

Paasissutissiilluni saqqummiussissutissat siunissami nuna tamakkerlugu mittarfiutitsinni sulisunut nutaanut tikilluaqqusilluni paasissutissiissutitut atorneqarsinnaapput.

Ullormi saqqummiussiffimmi Mittarfeqarfiit pingaarnertut ingerlatai pillugit kiisalu Mittarfeqarfiit inuiaqatigiit attaveqaqatigiinnerup sunniuteqarluartup ingerlanneqarnerani tunniuttagai paasis sutissiisoqassaaq.

Introduktionsdag i Mittarfeqarfiit Disse dage udarbejder HR-afdelingen en ny introduktionsdag for nye medarbejdere ved Mittarfeqarfiit på hovedkontoret.

Introduktionsdagens formål er for Mittarfeqarfiit s nye medarbejdere, at få en god velkomstinformation om den store landsdækkende organisation de ansættes i. Der er denne tid en del nye medarbejdere på hovedkontoret, hvor det er blevet nødvendigt at lave en samlet introduktions information om vor virksomhed.

En del af introduktionsmaterialet vil for fremtiden også kunne benyttes som velkomstinformation for nye medarbejdere rundt på vore lufthavne landet over.

Der vil på introduktionsdagen informeres om Mittarfeqarfiits kerneforretninger, samt de mange værdier Mittarfeqarfiit bidrager med for

30

PUILASOQ |

M ART S 2 0 1 4

en effektiv infrastruktur i det grønlandske samfund.

Samt få en god introduktionsinformation om, vore afdelinger og hvilke funktioner disse dagligt udfører i organisationen.

Der vil være information om personalepolitik, Nasiffik intranettet og personaleforeningen samt mange andre nyttige informationer, så vore nye medarbejdere føler sig godt klædt på når de tiltræder virksomheden Mittarfeqarfiit.

Nyheder | Nutaarsiassat

CNS:

kikkut tamarmik iligiikkaangata

Sapaatip akunnerini 9-mi CNS-imut Immikkoortortaqarfimmeersut ukiut affakkaartunik ingerlattagassaminnik ataatsimiipput. Ataatsimiinnermi siunertarineqarpoq, CNS-imik suliaqarnerup CNS-imut immikkoortortani pingasuni immikkoortortaqarfiup suliassaanik anguniagaqarluni sulinikkut. Tassani ilisimasanik avitseqatigiinnikkut, pitsaanerusumillu sulisoqatigiit akornanni suleqatigiinnikkut ingerlaavartumik inatsisitigut piumasaqaatit sulisullu ataatsimut isigalugu ilinniaqqinnissaasa qulakkeerneqarnerat.

CNS-imi nutaatut ullut ilaanni suleqatigiinneq pilersaarutitut ingerlanneqassaaq. CNS-imiittut immikkoortortaqarfiit pingasut taakkua, siammasissummik imminnullu ungasilluni inissisimasut, Nuummi, Kangerlussuarmi Ilulissanilu suliassaqarfitik akimorlugit imminnut ilarisimanerulernissartik siuarsarusuppaat. Suleqatigiinneq tassaavoq pitsaanerusumik suleqatigiissinnaaneq, ullorlu tamanut ilikkaraqarfiuvoq, nuannerpoq unammillernalaarlunilu. Kristina Kreiner HR-imut Immikkoortortaqarfimmiit pisumi ingerlatsisussatut attartorneqarsimavoq, taassumallu sungiusaatit arlallit, sulisut aqutsisullu peqataaffigilluagaat piareersarsimavai.

“Suleqatigiinnermik ineriartortitsineq assigiinngitsorpassuarmik ingerlanneqarsinnaavoq.

CNS-imut pisortap Peer Sarkovip aamma sannavimmi pisortap Thomas Skifte saqqummiussaat tunngavigalugit aalajangerpugut, suleqatigiit nukittussusaasa kiisalu oqaloqatigeeriaatsit ataasiakkaat, suleqatigiinnerup eqaannerusumik ingerlanneqarsinnaaneranut isumassarsiatsialaasut.”

Taamaattumik tunniussisarneq tigusisarnerlu pillugit suliaqarpugut kiisalu tusarnaarluarsinnaaneruneq oqaatigineqartut suuneranik alapernaaserluni apersornikkut eqqartorlutigu.

Tamatuma kingunerisaanik CNS-imut pisorta-

mut Peer Sarkovimut erserpoq, sulisumi pisortatut eqqissisimasutut isumassarsiorfittullu isigigaanni, allat ilisimatinneqarput silatuujullutillu sulisinnaaqqortussuseqartut. Ataatsimut isigalugu suleqatigiit nukittoqutaat pillugit imminut utertitsiffigineq sungiusarneruvoq pitsaasoq. Misilittakkat takutippaat, utertitsiffigisarneq nukinnik allanik pilersitsisartoq, tamannalu qaqutigorujussuaq pitsaasuuneq ajorpoq.

Sungiusarneq alla sattaaserluni sattaasernanilu legonik pinnguarnermut tunngavoq. Aaqqiissutissat ersarissumik oqariartuutiginissaat tamatumani pineqarpoq, tamatumunnga ilutigitillugu paasissutissanik tigooqqaasup oqaatigineqartup paasilluarsimanera qulakkeerniarlugu oqariartuuteqartumut eqqortumik oqarnersoq apersortaqattaarlugu. Attaveqatigiinneq taama ittoq nalunaartorujussuanngortarpoq, oqaatsit kisiisa atortussaatillugit takutissinnaanagulu, timi atorlugu qanoq oqarniarnerluni. Taamatut sungiusarneq CNS-imut immikkoortortaqarfimmut immikkut ittumik tunngavoq, taakkua imminnut attavigiittarnerat oqarasuaatikkut pisarmat – tassa attaveqatigiinnikkut killissaqartukkut. Aamma erserpoq, naammangittarneq tusarnaarluarnerlu piginnaasaasut pingaarutillit, tamannalu piffissap sivisuup ingerlanerani sungiusarneqarsinnaavoq.

Ulloq naggaserlugu koortit assiliartallit atorlugit nukittuffiit toqqartorneqarput, asserlu alla atorlugu pitsaanerulerfigerusutat toqqartorneqarlutik. Tamatuma kingorna marlukkaarluin paarlakaajaalluni nukittuffiit ineriartornissamullu periarfissat eqqartorneqarput – sungiusarneq arlalinnut siunissami sukkut imminut ikiorsinnaanerluni takutitsisoq.

Ullormi angusat takutippaat, peqataasut tunniussaat kinguneqarluarsimasut. Ilaatigut nalunaartoqarpoq, ”Eqeersimaarnerulersimapput imminnullu ammernulersimallutik”.

MA RT S 2014

|

P U I L A SOQ 1 1

31

Nyheder | Nutaarsiassat

CNS: når alle spiller på samme hold I uge 9 afholdt CNS afdelingen et fælles møde, som de vil videreføre hvert halve år. Mødets formål er, at sikre kvalitet i CNS’ arbejde på tværs af de tre afdelinger ved at arbejde målrettet med afdelingens opgaver, sikre erfaringsudveksling og bedste praksis på tværs af teamene, sikre løbende opdatering om de lovmæssige bestemmelser og generel efteruddannelse af medarbejdere.

Som noget nyt ville CNS også gerne have teambuilding på programmet en af dagene. De havde et ønske om at fremme kendskabet til hinanden på tværs af de tre teams, der geografisk ligger spredt fra hinanden i hhv. Nuuk, Kangerlussuaq og Ilulissat. Teambuilding handler om at skabe et bedre samarbejde, og dagen skulle også vise sig at blive både lærerig, sjov og lidt udfordrende. Kristina Kreiner fra HR afdelingen var hyret ind som facilitator for dagen og havde forberedt en række øvelser, som alle medarbejdere og ledere deltog aktivt i.

“Man kan arbejde med teamudvikling på mange forskellige måder. Med det input CNS chef Peer Sarkov og værkstedsformand Thomas skifte kom med, besluttede vi, at en større synlighed af teamets styrker samt et par

enkelte samtaleværktøjer, der kunne bidrage til et smidigere samarbejde var en god ide.” Vi kom derfor til at arbejde med det at give og modtage feedback samt at blive mere skarp på at lytte aktiv via nysgerrigt at spørge ind til det, der bliver sagt.

Det betød, at det blev synligt for CNS chef, Peer Sarkov, at hans medarbejdere så ham som en rolig og inspirerende chef, andre fik at vide at de var intelligente og vedholdende.

Generelt var en det god øvelse at give hinanden feedback på de styrker, som er i teamet.

Erfaringen viser at feedback på styrker yngler flere styrker og det er jo sjældent en dårlig ting.

En anden øvelse gik ud på at bygge legoklodser både med og uden bind for øjnene. Det handlede om at kommunikere

løsningen klart og tydeligt, mens modtageren havde til opgave at spørge aktivt ind til det sagte for at sikre, at man havde forstået det rigtig.

Denne form for kommunikation bliver ekstra svær når, man er begrænset til kun at bruge sproget og ikke kan vise, hvad man forsøger at sige f.eks. igennem kropssproget. Denne øvelse var specielt relevant for CNS afdelingen, da meget af deres kommunikation foregår via telefonen - altså via afgrænset kommunikation. Det blev også tydeligt, at tålmodighed og aktiv lytning var vigtige egenskaber og det er noget, man kan lære gennem længere tids træning.

Dagen blev afsluttet med brug af billedkort, hvor man hver især skulle vælge et billede, der illustrerede ens styrke og et andet billede, der beskrev, det man gerne ville blive bedre til. Herefter gik man sammen to og to på skift og fortalte hinanden om sine egne styrker og udviklingsmuligheder – en øvelse der gav nogle indsigter i, hvor de kunne hjælpe hinanden fremadrettet.

Alt tyder på, at resultatet af deltagernes indsatser på dagen har båret frugt. Der er blandt andet meldt tilbage at ”De er blevet mere engageret, og mere åben for hinanden”

CNS suleqatigiinnermi piginnaanertussuseq ilaatigut ukkatarineqarpoq.

På CNS teambuilding blev der sat fokus på styrker og udviklingspotentialer.

32

PUILASOQ |

M ART S 2 0 1 4

Mittarfeqarfiit er en af Grønlands største arbejdspladser Vidste du, at vi også er en af Grønlands største uddannelsesinstitutioner?

Mittarfeqarfiit har 14 kompetencegivende uddannelser.

Vi tilbyder praktikpladser inden for bl.a. administration, håndværk og for universitetsstuderende. Vi har som mål at tage positivt del i udviklingen af det grønlandske samfund og har derfor fokus på kvalitet i din uddannelse.

De kommende år bliver der et større behov for nye AFISoperatører, derfor søger vi et stort antal studerende til AFISuddannelsen, der starter i august 2014.

Lær mere om Mittarfeqarfiit og dine job og uddannelsesmuligheder på www.mit.gl

www.mit.gl Mittarfeqarfiit | Greenland Airports | P.O.Box 1036 | 3900 Nuuk | Greenland | Tel +299 32 60 05 | Fax +299 36 60 10