Puilasoq 14

01 | oktober 2014

Mittarfeqarfiits personaleavis

Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

Leder: Allannguinernut sungiussisariaqarpugut Vi skal vĂŚnne os til forandring

04 Nyheder: Kulusumi eqqaavissuaq iluarsaanneqaleruttorpoq Dumpen i Kulusuk under oprydning

30 Internt: Aqutsinikkut ineriartorneq - ataatsimoorluta suliassarput ataatsimoorluta akisussaaffipput Ledelsesudvikling - en fĂŚlles opgave og et fĂŚlles ansvar

34

Imaqanerliornera | Indhold

04

Aqutsisoqarfik

06 IT 10 Birtha 12 Upernavimmiit allakkat 16 kolofon Aaqqissuisoq allattorlu: Hans Henrik Lichtenberg Saqqummersitsisoq: Mittarfeqarfiit

Aasianniik nutaarsiassat

18 Globalog 22 Ole Mark-ip angalanera 30

Nutaarsiassat

34

Aqutsinikkut ineriartorneq

38 Tikilluaqqusat & Inuulluaqqusat

04

Leder

06 IT 10 Birtha 12 Brev fra Upernavik 16 Brev fra Asiaat kolofon Redaktion og produktion: Hans Henrik Lichtenberg Udgivet af: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne

18 Globalog 22 Ole Mark pĂĽ tur 30

Kort nyt

34 Ledelsesudvikling 38

Goddag og farvel

oktober 2014

|

p u ilaso q

03

Aqutsisoqarfik | Leder

Allannguinernut sungiussisariaqarpugut Siunissaq pissanganartoq ornipparput. Nalinga politikkikkut akuerineqarnissaminut piareerpoq, uagutsinnullu suliakkiussassat aaliangersimasut arlallit suliarineqalerput. Taakkulu suliakkiussassat ataatsimoorutigisussaavaat suliffeqarfissuatsinni akimmiffiusinnaasunik piiaasuusussaagamik, taamaalippallu Mittarfeqarfiit ukiorpassuit siumut isigalugit suliassanut unamminartunut sorsunnissaminut piareerluinnassooq.

rujussuusariaqarluta immitsinnut piumaffiginerunitsigut. Pikkorinnerulernissarput niuernerinnaap iluaniinngilaq kiffartuussinerit amigaatigineqartut pisariaqartinneqartut eqqumaffiginerusariaqarpagut suliatut nutaatut tigoorarsinnaagatsigit. Taamaattumiguna Nalingata iluani piginnaanngorsarnissarput pingaartutut inissisimasoq suliassanut nutaanut takkuttussaajumaartunut piareersimalluta piginnaanngorsartuartariaqaratta.

Assersuutigalugu aningaasaqarnerput ersarissassavarput akimut ersittunngorlugu. Siornatigut taamaareernikuugaluarluta NALINGA atulerutsigu siumungaaq nallersuisinnaalissaagut peqqissaartumik annikitsuaqqat allaat tikittarlugit.

Tamanna angusinnaavarput ukiut tulliuttut iluini Axapta-systemitsinnik nutarsaanitsigut.

Allannguiniarnerup ilaaniippoq suliffeqarfitsinnik oqilisaanissaq.

Assersuutitut taasinnaavagut unnuisarfiit siunissaasa isummersorfigilersaarnerisa saniatigut aamma pisiniarfiuttita illuutittalu siunissaq tamaat isigalugu aaliangiiffigilersaaratsigit.

Pikkorinnerulertariaqarnitta saniatigut Mittarfeqarfinni siunissamut suliassanik aallussilluarnissamut ilisimassariakkat sakkussallu pigisariakkat iserfigilluartariaqarpagut. Siunissami unammillerteqalersinnaanerpugut takorlooruminartorujussuuvoq, mittarfeqarnikkut iluarsartuusseqqinnerit nutaanngorsaanerillu periatariaannaapput, taamaattumik siunissaq ungasinnerusoq isigalugu pikkorinninngortariaqarpugut kiffartuussinnikkullu sullissisinnaanitta tungaatigut eqqummaarinnerujo-

04

puilasoq |

oktober 2014

Sap. ak. tullinnguuttuni suliat aallarnissassavagut suliamut aaliangersimasumik aqutsisuutinneqartussat qullersatsinnik qanimut suleqateqassapput ataqatigiissaarisuusussanik.

Oqaatigisinnaanngilarput siunissami unammilligissagut suujumaarnersut, nalorninngivillutali oqaatigissavarput allannguisoqassasoq. Tassaajumaarpullu uppititsinerit/allannguinerujussuit uagutsinnik aqutaanngitsut, piginnittutsinniik, nunatta avataaniik, nunatta aningaasaqarneraniik aallaavillit il.il. Nalorninngiivil-

lutali oqaatigisinnaavarput ataaseq nalornisigissassaanngilluinnartoq unaammat Mittarfeqarfiit avatangiisaasalu malunnaatilimmik ullumernit allanngorluinnarnissaa ilimagissagakku. Takusinnaagatsigu suliffeqarfitta aaqqissuusaanera ullumikkutut isikkoqartillugu, nalorningiivilluta oqaatigisinnaalereerparput angusassanut unammilligassanullu siunissami naapikkumaakkatsinnut , inorsassagatta. Nikeriarujussuartariaqarpugut taamaammanuna Nalinga pingaarutilerujussuaq.

Allannguisarnigut ataasiartaannaasinnaanatillu ilaannikkooriaannaasinnaanngillat.

Allannguutit allannguutinullu piareersimaneq tassaassapput Mittarfeqarfiit aallaavii. Nalinga sakkutut atorlugu immitsinnut piareersartariaqarpugut , allannguutinut suugaluartunulluunniit , nammineq allannguinerigutsigit nunarsuullunniit sinneraniik takkussuuttuuppata tigooqqaalluarsinnaanissatsinnut ajalusoorutaassanngippata, piareersimaffigiuaannartarnissaannut sakkussaqarniassagatta.

Sap.ak. tullinnguuttuni mittarfinni pisortat novemberip aallartinnerani naapeqatigiinnissaat piareersarlugu aallartissavarput, tassani aamma Nalinga pillugu nikeriaallattoqarnissaa taorloorparput mittarfinni pisortanut paasissutissiisoqarneratigut.

Jens Rechnagel Lauridsen

Vi skal vænne os til forandring Det er en spændende tid, vi går i møde. Nalinga er ved at blive politisk godkendt, og vi har en række konkrete arbejdsopgaver i støbeskeen. Fælles for dem er, at de skal strømline vores organisation, så Mittarfeqarfiit er rustet til de næste mange års udfordringer.

Blandt andet skal vi have gennemsigtighed i vores økonomi. Det har vi også haft før, men med projekterne i Nalinga bliver vi også klædt på til at kunne analysere på langt sigt og meget detaljeret. Det skal formegentligt ske ved indførslen af et nyt Axapta-system over de kommende par år.

Vi skal også blive dygtigere, og vi skal have den viden i Mittarfeqarfiit, som skal til for at løse fremtidens opgaver. Vi forudser en øget konkurrence, mulige nye strukturer i organiseringen af lufthavnene, og vi skal på sigt ud og sælge vores services meget mere aktivt. Men

vi skal ikke bare blive bedre til at sælge, vi skal også blive bedre at levere de services som markedet efterspørger. Det kræver nye evner, og derfor er kompetenceudvikling et af de vigtige områder i Nalinga.

Et andet ben i strategien er en forsimpling af organisationen. Vi skal blandt andet have en afklaring på hotellernes fremtid og finde en permanent løsning for vores forsyningsanlæg og boliger.

Vi vil i løbet af de kommende uger sætte projekterne i søen, og de kommer til at køre sideløbende med en styregruppe bestående af chefgruppens medlemmer som koordinatorer. Vi kan ikke sige hvilke udfordringer, vi kommer ud for i fremtiden, men vi kan med sikkerhed sige at der kommer til at ske forandringer.

Det er omvæltninger, som vi ikke selv er herre, men som kommer

Managing Director

fra vores ejere, udlandet, landets økonomi etc. Det eneste sikre er, at Mittarfeqarfiits omverden ikke kommer til at være sådan, som det har været indtil nu. Vi kan se, at vi med den nuværende organisering af virksomheden, ikke er parate til at nå de mål og håndtere de udfordringer, som vi kan ane i fremtiden. De kræver, at vi flytter os, og derfor er Nalinga så vigtig.

Forandringer er ikke kun noget, vi skal gøre én gang eller af og til.

Forandringer og forandringsparathed kommer til at være et omdrejningspunkt for Mittarfeqarfiit.

Med Nalinga bliver vi bedre til at kunne håndtere forandringer, både dem vi selv sætter i værk, og dem som omverdenen byder os.

I de kommende uger vil vi gøre parat til lufthavnschefmødet i begyndelsen af november, og her vil vi komme endnu stykke med Nalinga sammen med lufthavnscheferne.

ok tober 2014

|

p u ilaso q

05

IT | IT

IT på grønlandsk | IT

Uge 38-mi IT-systemitta atorunnaaqqanera

Uge 38-mi Mittarfeqarfinni IT atorunnaaraluarpoq.

Ulluni pingasungajanni mailit, aningaasaqarnikkut attaviit, intranet, suliffeqarfiutitsinnilu tamani internetsimullu attaveqaat tamarmi atorunnaavissoqqavoq.

Ajoqutaasimasoq paasineqarsimalerpoq pissusissamisoortumillu ingerlaqqileraluarluta qulakkeerusupparput siunissami taamannak pisoqaqqinnginnissaanut piareersimaniarnikkut annertusaataasinnaasunik ujartuinissarput matumani aaliangiusimavarput.

Nal. 05:19 marlunngornerup ullaavani Septemberip 16-at 2014. Mittarfeqarfiit IT-qarnikkut pisortaanerat Ole Lindhardt, SMSisivoq. ATEA-mi siunnersuisartut ilaannik, Mittarfeqarfiit serveriannut attaveqarnaveeqqanerartumit. Ole suliartorsimavoq ajornartorsiummik aaqqiiartorluniPeqqutit arlalippassuusinnaasarput, pisarnertut aaqqeriaannaasorisaq paasinarsilerpoq taamaaleriaannaanani systemi tamarmi qamivissimasoq.

Suliffeqarfissuup mailianulluunniit isertoqarsinnaanngilaq, intranetsimut kiffartuussivinnullu pingaarutilinnut allanut aamma isertoqarsinnaanngivilluni.

Paasilertupallanneqarpoq qitiusumi filservereq qamissimasoq.

06

puilasoq |

oktober 2014

”Sulisut suliartukaallutik isaalermata suna akornutaasoq oqaatigisinnaanngilarput, naluuvikkatsigu. Oqaatigisinnaanngilarpulluunniimmi qaqugu iluasiumaarnersoq paasitinnagu sunarpiaq ajoqtaasoq,”IT-qarnikkut pisortaaneq oqaluttuarpoq.

saanneqarmat, tassa hardiskinut aqutsivimmiik. Taakkulu suliffeqarfimmit EMC-mit pisiaapput, bankinut suliffeqarfinnullu allanut paasissutissat tungaatigut mianersornartortalinnik sulialinnut , kiffartuussisartuniit. Kukkuneq nassaarineqarpoq pisiarineqarneranni controllerinut kode-liussaq kukkusuusumasoq, firmwaremik taaguutilik. Taakku controllerit marluk assigiimmik kodeqarmata ataatsikkut qamissimapput. Immikkut kodeqarsimasuugunik aappaa qamippat aappaata attaveqaat atatiinnarsimasinnaasuussaasimagaluarpaa.

Ullup ingerlanerani ajornartorsiutip aallaavia paasikannerneqarpoq controllerineersuunissaa pasit-

”Ataasiinnarmik taakkua marluk ataatsimoortunngorlugit kodelerneqarsimanerat pissutaalluni

Paasissutissanut sunulluunniit iserniarneq ajornavissorpoq IT kukkunermik ujaasilluni aallartippoq. Mittarfeqarfinnut IT-qarnikkut kiffartuussisoq aggersarneqarpoq takkunnerminnilu uppernarsivaat ilumut ajortoqavissortoq oqaatigisinnaanaguli sorpiaasoq.

ajutoortitsinerat ajuvissortutut oqaatigisinnaagunarparput alaatsortutullu. Kukkussut taamaattoq sillimaffigineqarsinnaanngingajappoq,” Ole Lindhardt oqarpoq.

Controllerit qamissimanerat kisimi aporfiunngilaq. Qaminnermikkut diskiniittut paasissutissat tamaasa aserorsimavaat. Tamanna pingasunngornerup ingerlanerani paasineqarpoq, unamminarnerpaanngorlunilu qanoq anigorniarnissaa. ”Suut tamarluinnaasa ikkussoqqittariaqalersimavagut. 60-t sinnilaarlugit qarasaasiaqarnikkut immikkuualuttunik toqqorsiveqarpugut, sulianut assigiinngitsorpassuarnut tunngassutilinnik.

Ikkussoqqinnissaat piffissamik annertuumik atuiffiusussaavoq na lorninartulerujussuusussaallunilu ,”Ole oqarpoq, erseqqissaallunili soorunami paasissutissat suulluunniit tamaavimmik saniatigut toqqortorneqartuartuusut tammatsaalineqarnikkut. ”Tammatsaalineqareeraluit, aallaqqaataaneertitsinissaq sivisoorujussuusussaavoq ajornaatsuinnaananilu. Terabyte data arfinillit annaappagut. Ilimagisamiik angusaq kusanarnerulluni. Ajutoorneq annertunerujussuarmik kinguneqartitsisimasinnaagaluartoq taamaattoq qujanavissumik uppernarsivarput tammatsaaliuinerput pissusissamisoortumik ingerlasoq, Ole oqarpoq.

Suliap ingerlanera tamaat ITkkut aqutsisoqarfiup mittarfiit pisortaat immikkoortortallu toqqaannartumik attavigiinnaavissimavaat. Ullullu tamarluinnaasa paasissutissineqartarsimapput killiffimmik qaqugukkullu qarasaasiaqarnikkut aqutsisoqarfiup pissutsit iluarsivinnissaat ilimasuutgineraat oqariartuutigineqartuartarsimalluni.

Sap.ak. tulliuttuni ajutoorneq nalilersorneqassooq, sillimaniarnikkut periusissat eqqartoqqinneqassapput, pisup assiganik pisoqaqqinnginnissaa qulakkeerniarneassooq, taamaattoqaqqissagaluarpallu oqilisaassutaasinnaasunik iliuuseqarsinnaanissamut periarfissanik ujartuisoqassalluni.

ok tober 2014

|

p u ilaso q

07

IT | IT

IT på grønlandsk | IT

IT-systemet

nede i uge 38

I uge 38 blev Mittarfeqarfiit ramt af et IT-nedbrud.

I næsten tre dage var e-mail, økonomisystem, intranet og internetforbindelser i hele virksomheden nede. Fejlen er fundet og alle systemerne er oppe igen, men nu skal der kigges på om sikkerhedsniveauet skal højnes.

05:19 tirsdag morgen 16. september 2014. Ole Lindhardt, Mittarfeqarfiits IT-chef, modtager en SMS. Den kommer fra en konsulent hos ATEA, der ikke kan få adgang til Mittarfeqarfiits servere.

Ole kører på arbejde for at løse problemet. Der er mange mulige fejlkilder, og det lignede en ren rutine, men da Ole kommer på arbejde viser det sig, at alle systemer er nede. Der er ikke adgang til virksomhedens mail, intranet eller andre vigtige services.

08

puilasoq |

oktober 2014

Det viser sig hurtigt at det er den centrale filserver, der er nede.

Der er ikke adgang til nogen data overhovedet, og IT iværksætter en fejlsøgning. Mittarfeqarfiits IT-leverandører bliver kaldt ind og de bekræfter at der er noget helt galt, men det er endnu for tidligt at sige hvad. ”Da folk begyndte at komme på arbejde kunne vi ikke fortælle så meget om hvad der var galt, vi vidste det ikke. Derfor kunne vi heller ikke sige noget om hvor

lang tid problemet ville vare,” fortæller IT-chefen.

I løbet af dagen bliver problemet lokaliseret til de enheder der styrer harddiskene, to såkaldte controllere. De er leveret af firmaet EMC, der er et velrenommeret firma, som leverer helt tilsvarende produkter til banker og andre virksomheder, hvor datasikkerheden er kritisk. Fejlen lå i controllernes firmware, altså i den kode, som controllerne er leveret med. Da de to enheder er identiske skete den

samme fejl på dem begge to samtidigt. Hvis det kun var den ene enhed der gået i stykker, så kunne den anden have holdt systemerne kørende. ”Det er et helt usandsynligt uheldigt tilfælde, at de begge to går ned samtidigt på en firmwarefejl. Det er sådan et uheld, som man næsten ikke kan gardere sig imod,” siger Ole Lindhardt.

det var den største udfordring. ”Det betød, at vi skulle geninstallere alt. Vi har flere end 60 virtuelle servere, der tager sig af alle mulige typer opgaver.

Installationen af dem tager tid og det er risikabelt,” siger Ole, der understreger, at virksomhedens data hele tiden har været beskyttet i en backup.

Men ikke blot var de to controllere gået ned. De havde også ødelagt alle data på diskene. Det stor klart i løbet af onsdagen, og

”Vi har naturligvis en backup, men det er en lang proces at installere alt forfra. Vi har genetableret 6 terabyte data. Det

er heldigvis gået over al forventning. Der kunne være sket mange forskellige fejl, men det har vist sig, at vores backupsystem fungerer, som det skal,” siger han.

Under hele forløbet har ITafdelingen været i løbende dialog med lufthavnscheferne og de enkelte afdelinger. Hver dag er alle afdelinger og lufthavne blevet informeret om status og IT-afdelingens forventninger til, hvornår problemerne var løst.

ok tober 2014

|

p u ilaso q

09

Birtha | Birtha

Birtha på grønlandsk | Birtha

Sulisunut tamanut Paasitinneqareerunnarsivusi septemberip aallaqqaataaniik ukiortaap tungaanut utaqqiisaagallartumik sulisoqarnikkut pisortatut atorfinitsinneqarsimasunga. Mittarfeqarfinni suleqatiginissassinnut qilanaarpunga minnerunngitsumik suliffeqarfissuarmi ineriartortitsinikkut peqataaqataanissara qilanaareqaara.

48-nik ukioqarpunga arfinillinillu ukioqarlunga Nuummiunngornikuuvunga meeraaffigaara inuusuttuuffigalugulu Qallunaallu-Nunaanni ilinniagaqareerlunga kiisalu ukiut marluk Bruxelles-meereerlunga Nuummut uternikuuvunga.

Sygeplejerskitut ilinniarsimasuuvunga Dronning Ingrid-illu Napparsimavissuani atorfeqarnikuuvunga, kiisalu peqqinnissakkut nakkutilliisoqarfimmi ukiut arfineq-marluk formandiunikuuvunga, Nukissiorfinnilu sulisoqarnikkut ningiutut ukiuni tallimani sulinikuunerma saniatigut aamma tassani ingerlatsinikkut pisortaanikuuvunga ukioq ilivitsungajak.

Aqutsineq uannut pilerinartorujussuanngornikuuvoq, taannalu ineriartorfigisimavara iliuuseqarfigisimallugulu, ilinniagaqarnerullu iluani aamma allagartartaarfigisimallugu piginnaanngorsaqqinnerit aqqutigalugit.

10

puilasoq |

oktober 2014

Anguniakkatut pingaarnertut isigisama ilagilluinnarpaat pisortat sulisullu ikioqatigiillutik suliffeqarfimmut malunnaatilimmik takussaasumillu pisariaqavissut tungaasigut angusarissaarnissaat suliffeqarfimmilu naleqartitassanik pilersitseqatigiinnissaq. Taakkununnga peqatigiilluni anguniagassanut pilerersuataarpunga suleqataanissannut. Piviusorpalaartumik aqutseriaaseqarnikkut anguneqarsinnaapput pilersitat ataavartussat uani sulisoqarnikkut pisortaqarfik isumasioqatissatut pingaarutilittut takorlooruminartippara.

Steffen Ulrich-Lynge uigivara – ilaasa immaqa eqqaamajunnarsivaat 90-kunni Mittarfeqarfinni sanaartornikkut pisortatut atorfeqarnikuusoq. Katillugit tallimanik qitornaqarpugut 16-niik 31-tut tungaanut ukiulinnik.

Timigissarneq qarasarsussagaanni pinngitsoorneqarsinnaanngilaq taamaattumik Steffelu ajornanngikkaangat ullaat tamaasa arfinernut ulluinnartigut timigissartarpugut, naluttarfimmiinngikkaangatta motionscenteriliartarpugut.

Tamakkerlusi ilassinissassinnut qilanaarpunga, matora ammajuaannangajappoq taamaanngippat oqarasuaatikkut attavigisinnaajuaannarpassinga +299 38 26 20 imaluunniit maillikkut: bibi@mit.gl.

Kære alle Som I sikkert allerede er orienteret, er jeg ansat som fungerende HR chef pr. 1. september og året ud, indtil ny er ansat. Jeg glæder mig til at være en del af Mittarfeqarfiit, og vil glæde mig til at bidrage i den fortsatte udvikling af virksomheden.

Jeg er 48 år og kom i mit 6. år til Nuuk, hvor jeg har slået mine folder i mine barndoms- og ungdomsår og kom tilbage til Nuuk igen efter endt uddannelsesophold i Danmark samt et to årigt ophold i Bruxelles.

Jeg er oprindelig uddannet sygeplejerske, og har blandt andet arbejdet på Dronning Ingrids Hospital, været formand for sundhedskartellet i Grønland i 7 år, HR chef i Nukissiorfiit i 5 år og senest

administrationsdirektør samme sted i knap 1 år. Ledelse er med tiden gået hen og blevet en passion for mig, og det er indenfor dette felt, at jeg har ageret og udviklet mig, samtidig med at jeg har taget en del videreuddannelse.

En vigtig målsætning for mig er at få ledere og medarbejdere til i fællesskab at skabe de nødvendige resultater og skabe værdi for arbejdspladsen. Ved at forene alle kræfter hvor målene er klare, bliver det også sjovere at gå på arbejde og skabe resultater for virksomheden.

Dette er en målsætning og et fælles arbejde som jeg med iver vil deltage i. For at skabe gode holdbare resultater kræves der en åben og autentisk lederstil, og her ser

jeg blandt andet HR som en vigtig sparringspartner.

Privat er jeg gift med Steffen Ulrich-Lynge – nogle husker ham sikkert som tidligere anlægschef i Mittarfeqarfiit i 1990’erne. Vi har tilsammen 5 børn på henholdsvis 31, 25, 23, 21 og 16 år.

Motion er vigtig for at få den nødvendige portion energi til hjernen, og derfor træner Steffen og jeg så vidt muligt hver morgen kl. 6.00 på hverdagene, hvor vi er i henholdsvis svømmehallen og motionscenteret.

Jeg glæder mig til at mødes med flere af jer, min dør står for det meste åben og ellers ar I alle meget velkomne til at kontakte mig på telefon +299 38 26 20 eller på mail bibi@mit.gl.

ok tober 2014

|

p u ilaso q

11

Upernavimmiit allakkat | Brev fra Upernavik

Brev fra Upernavik på grønlandsk | Brev fra Upernavik

Upernavimmiit allakkat Mittarfiup pisortaa Carsten Rask Thomsen allappoq: Siullertut oqaluttuarisinnaavara Kommunemi Majbrittilu katippugut Julip 11-nani. Qitornartaarnikuuvugut, Nuummi Sept. 11-ni inunngorpoq 3685 g-mik oqimaassuseqarluni 51 cm-mik takissuseqarluni. Assit takusigit. Majbritt pingasunik meeraqareerpoq aappakuminik uangalu nammineq aamma inersimasunik marlunnik meeraqarpunga.

Mittarfimmi mitsitsisartutut ilinniakkaminnik naammassinnerlaanik atorfinitsitseqqammivugut: Hans F. Joensen kiisalu Nuka Eliasen. Mitsitsisartut ittuata Ilulissaneersup Jørgen Søndergaardip sungiusarfissaannut massakkorpiaq isumagai, ilinniakkaminnillu naammassinninnerat Ryan M. Møllerip Okt. 1-ni uppernarsariartoqqammivaa. Matumalu kingorna mitsitsisartutut Upernaviup mittarfiani ingerlanermik saniatigut Qaarsuniittassapput sungiusartinneqarlutik.

Ingerlatsinikkut pisortatut atorfilittarput Karl Bidstrup allamut qinnuteqarsimavoq massakkullu Kangerlussuarmi indsatslederitut atorfimmut ivertereerpoq. Nutaamik taarserneqareersimalerpoq, tassa Niels Kurt Thorleifsenimit, ingerlatsinikkut pisortatut Okt. 1-niik 2014 aallarnerfigalugu atorfinitsinneqarmat.

Aasaq-manna arlaleriarluni anorersuarmik nalaataqarsimanitta kingunerisa ilagisimavaat napparussuup eqqaaniittut qullersuit nunamut nakkarsimanerat. Nutaanik inniminniisimavugut siullerlu ikkunneqarsinnaanngorpoq (LED modeleq).

Pigeriikkatsinnik mikinerulaartoq sakkortunermilli pæreqarluni LUX 11000. Ajorinngikkutsigu marlunnik inniminneeqqikkusuppugut, taamaalilluni napparut pingasunik qullertaqalissagaluarpoq.

12

puilasoq |

oktober 2014

ask Carsten R

Mit

tarfi

katinnera Thomsen-ip

Luf

up p

taa ta C ar pan issa sten R nsc ava hef ask raa Ca Tho . rste mse nR nip ask Tho mse ns n yfød te p ige.

thav

ns bryllup ask Thomse Carsten R

Garage-ami torersaanissaarsuaqqarpoq, naqqata qalipanneqarnera pissutigalugu. Garage-p natia tamakkerlugu qalipassimavarput, tårnimut tummeqqat ataaniik nassataasiviup naqqa ilanngullugu.

isor

Aputaajaapput iluarsartuunneqarsimavoq, savimminertai taarserneqarlutik, børstitaasa gummertai taarserneqarlutik, hydraulik tankitaalu svejserneqaqqissinnaajunnaavissoq taarserneqarlunittaaq. Ilulissani atornikumik pissarsigatta ilami nutaatut pisiaralugu 19.000 kr.-neqarsimassagaluarpoq. Mittargeqarfiit allagartarsui aamma ivertipput.

Crashtenderit skum-iliuutaat ajornartorsiutigisimavagut, skum-imik aniatitsinikippallaarsimammata.

Aqqutaa ingutsersimavarput paasillugulu skummeq miligussimasoq, iluarsilluguli suliaraarput, paasivartputtaaq sivisuallaamik atorneqannginnertik pissutigalugu errortortaataatalu aamma atorneqanngippallaarnerup kingunerisaanik nungukkiartorusaarsimasoq skummillu aqqutaaniittut atortut ilaat napisimasoq. Terminalarbejderit tamavimmik ilisimatinneqarput siunissami qaammammut ataasiarluni skummiliuut misilittarneqartalissasoq.

tutut , mitsitsisar n Upernavik se lia E q a aa uk N serl ik naammas ilinniakkamin and lært AFIS-m navik, nyud er Up n se lia Nuka E

Ullumilu sept. 23-ani oqarsinnaalerpugut IPtelefonissagut piareertut, kaabilii ikkussoratsigit atorneqarnissaannut piariivillugit.

Aasaq-manna aasaanerani sulisussamik atorfinitsitsinikuuvugut qulimiguulinnut mittafiutitsinnik arfineq-marluusunik illuutitsinnillu tamanik aserfallatsaaliuisussamik saniatigullu suliassanut allanut upajasussamik.

Mitta

Hans F. Joen sen, mitsitsis artutut ilinniak kaminik naammasserla aq Hans F. Joen sen, nyudlært AFIS-mand

rfiup s ilataan naleqq i quller ussak suit. L kanik ED-q sipaar ulliit nu utaas taat u innaas llutsin Forplad unik p nut slys. L ære-t ED-ly allit. s erst atter energ de gam islugen le og m de mod ere eller.

ok tober 2014

|

p u ilaso q

13

Brev fra Upernavik | Brev fra Upernavik på grønlandsk

ani i viup mittarfi fsen, Uperna ei rl ho T t . ur ngorlaaq Niels K kut pisortan ngerlatsinik navik leder i Uper n nye drifts de , en fs ei rl iels Kurt Tho

N

Upernavimmiit allakkat | Brev fra Upernavik

Gar

age-

Nym

p na

alet

qqa

gara

qalip

gegu

arla

aq

Brev fra Upernavik

lv

Lufthavnschef Carsten Rask Thomsen skriver: For det første, er jeg blevet borgeligt gift i 11. juli med Majbritt. Vi har fået barn sammen, født i Nuuk den 11. september. Hun vejede 3685 g. og var 51 cm lang. Se billederne. Majbritt har tre børn af tidligere forhold, og jeg selv har to voksne børn.

Vi har i lufthavnen fået to nye AFIS-operatører, som netop er blevet udlært: Hans F. Joensen og Nuka Eliasen. De er i øjeblikket på udtjek af vores AFISleder Jørgen Søndergaard fra Ilulissat, og assessor Ryan M. Møller var i Upernavik til deres godkendelse den 1. oktober. Herefter vil de holde AFIS-tjenesten kørende i Upernavik samtidig med, at deltager i turnus i Qaarsut.

Vores gamle driftsleder Karl Bidstrup har søgt nye udfordringer, og er nu ansat i Kangerlussuaq som indsatsleder. Vi har fundet en ny, Niels Kurt Thorleifsen, der blev ansat som driftsleder den 1. oktober 2014.

Crashtender sk um-iliuutaa miss issorneqareerlu ajoqutaa iluarsar ni tuunneqaqqamme rsoq.

Crashtender sk umsystemet er gennemgået og fejlen er rettet .

14

puilasoq |

oktober 2014

nniit garneqarput. Kialuu allagartarsuit nivinn i an rfi ta mit p viu . i niillun Uperna gilaa Mittarfeqarfn nalornisigisinnaann at er længere i tvivl om i Upernavik. Ingen op et mm ko er De nye skilte feqarfiit. de besøger Mittar

I sommers havde vi flere storme, og vores forpladslys ved masten kunne ikke tåle det, til sidst faldt de ned på jorden. Vi har bestilt nye lamper, den første prøvemodel er klar til montering (LED model). Det er en mindre model, men med høj LUX på 11000.

Hvis den passer os, vil vi bestille 2 mere, så der er 3 lamper på masten.

I garagen har vi storoprydning, i forbindelse med maling af gulv. Vi har malet hele garagegulvet, under tårntrapperne og i fragthal.

Sweeperen fik også en stor renovering, fik skiftet flere jernbeslag, diverse gummibøsninger og hydraulik tanken, som ikke kunne tåle at blive svejset flere gange. Vi fandt en brugt en fra Ilulissat, ny tank ville have kostet over 19.000 kr. De store nye Mittarfeqarfiit skilte fik vi også monteret.

Vi har haft store problemer med Crashtender skumsystemet, hvor vi ikke kunne få skum nok ud. Vi har skilt skumtilblanderen og kunne se, at skummet havde sat sig fast, denne virker nu, men på grund af man ikke altid har brugt skyllesystemet, var en stor del tæret væk og en af tandhjul til skum procent er knækket. Alle terminalarbejderne har nu fået instruks for brug af skumsystemet og skummet skal afprøves hver måned.

I dag den 23. september er vi netop færdige med at trække netværks kabler til vores nye IP-telefoni, alt virker nu.

Vi har i sommeren ansat en sommermand til vedligeholdelse vores 7 helikopterflyvepladser, vores huse, samt andet forefaldende arbejde.

ok tober 2014

|

p u ilaso q

15

Terminalarbejder Arne Ottesen Brev fra Asiaat | Brev

Aasianniik nutaarsiassat | Nyt fra Asiaat

fra Asiaat på grønlandsk

Terminalarbejder Arne Ottesen

Aasianniik nutaarsiassat

Mittarfimmi pisortaq Bo Quist ima allappoq: Arne Ottosen augustip 14-ani terminalarbejderit ilinniarnini naammassivaa, nukappiaraavoq nuannaartoq, Aasianniinnermini assut inerinnikuuvoq ineriartupallallunilu ,ilinniartoq nuannaartumiik angutinngorluni nuannaartoq.

Ullumikkut meerartaarnermut atatillugu sulinngiffeqartumut paarlatsitut sulivoq okt. aallaqqaataata tungaanut. Terminalarbejderimik pisariaqartitsinnginnatta atorfinitsivissinnaannginnatsinni suliffeerukkallartussaavoq.

Arne Ottosen maqaasissaqaarput qiimajuaannartuummat nuannaartuaannarlunilu, suliakkerneqaraangamilu suugaluaraangataluunniit nuannaarluni apeqqusiinngiivillunilu suliarisarpai suliffimminullu piffissaq eqqorlugu takkuttuaannartarluni. Arne Saattormiuuvoq, Uummannap pigisaani.

Nyt fra

Aasiaat Lufthavnschef Bo Quist skriver: Arne Ottosen er blevet færdig med sin uddannelse den 14. august som terminalarbejder, han er en glad dreng, der har udviklet sig meget i sit ophold her i Aasiaat fra glad lærling til en glad mand.

I dag er han barselsvikar her i Aasiaat lufthaven, men bliver ledig fra 1. oktober. Vi har nemlig besat alle stillinger som terminalarbejder.

Arne Ottosen vil blive savnet for han er altid frisk og glad og har altid lyst il at lave noget uanset opgaver og kommer aldrig for sent til arbejdet.

Arne kommer fra Saattut, en bygd fra Uummannaq distriktet.

16

puilasoq |

oktober 2014

ok tober 2014

|

p u ilaso q

17

Globallog | Globallog

Globallog | Globallog

ETOPS

ETOPS-tut atuisutsinnut akiligassiisarnigut globalog-ip isumagisarigai

Juli 2014 aallarnerfigalugu Globalog, ingerlatsivinnut ETOPS-ip ataaniittunut Narsarsuup Kangerlussuullu mittarfiinik atuisinnaatitaanerannut akiligassiissutinik, isumaginnittalerpoq. Taamaalinerlu periarfissanik ammaavoq. Globalog-ip, mittarfinnik atuiumallutik qinnuteqartut saniatigut ingerlatsiviit qinnuteqaqqaaratik atuisut, nassaarisinnaasaramikkit. Mittarfeqarfinnik atuisut tamarluinnarmik massakkut taamaalillutik akiligassinneqartalernikuupput. Mittarfeqarfiit aningaasaqarnikkut qullersaqarfia taamaalilluni kiffartuussaminnut tamanut akiligassiisinnaalernikuupput.

Globalog qallunaat-nunaanni suliffeqarfeeraavoq namminersortoq kalaallit-nunaanni sorlaqarfilik. Suliffeqarfeeqqap taassuma immikkut piginnaanngorsarfigisimavaa timmisartortitseqatigiiffinnut paasissutissanik tamakkiisunik, silaannarmut CO2 mik aniatitaasa kiisalu timmisartumi saqisut silaannap qinngornerisigut aniatitaasa annertussusiliillutik kisitsisinik eqqortunik, naatsorsuillutik akiligassiisinnaanngorsimanertik.

Taakkulu naatsorsukkat Globalog-ip tunniussinnaasai ima eqqortigipput allaat toqqaannaq aningaasartuutit allattorsimaffiannut ikkuteriaannaallutik taassumalu saniatigut peqqissutsimut sunniutai ulorianartut tikkuarneqarsinnaallutik mittarfinni sulisunut aaliangersimasunut annertuumik ulorianaateqarlutik.

Globalog-ip suliamik taamaattumik naammassinnissinnaanerannut peqqutaavoq suliffeqarfeeqqap nunarsuarmi tamarmi timmisartuussinerit paasissutissartaannik ingerlaavartumik katersiuaannarnerat. Tassami ilisimalluarpaat timmisartut sorliit sumut qaqugukkullu timmineri tamarluinnaasa. Tassarpiaappullu Mittarfeqarfiit paaserusutaat atorfissaqartitaallu ilisimassagunikkit timmisartut sorliit Atlantiku qulaallugu timmisut, mittarfitsinnillu ajornartooriassagaluarunik sillimmatitut atuisinnaanerminnik naatsorsuuteqarsimanersut.

Siornatigut timmisartut ajornartuussagaluarunik ingerlaarnerminni mittariaqalissagaluarunik sillimaffigineqarusullutik atuisinnaanermillu akuersissummik

18

puilasoq |

oktober 2014

ETOPS uannga naalisaaneruvoq “Extended range Twin

ammasarfiit avataatigut qulaavaaniarunik Kalaallit-Nunaata

Operations”. Timmisartuaqqanut marlunnik motorilinnut

mittarfeqarnikkut qullersaqarfianut akuersissummik pini-

maleruaqqusanut tunngassuteqarpoq, soorlu motoriata

aqqqaarsimasussaapput. Taamaalineranilu mittarfik pineqar-

aappaa ajutuussagaluarpat miffissamut timmisartumut

toq piareersimassaaq mittoqariataarnissaanut taannalu

tassunga tullluartumut ungasissusissaq aaliangersimasoq

kiffartuussineq soorunalimi akeqarpoq.

taakkartorneqartunut piumasaqaatitut ilaavoq. Maleruaqqussutit paatsuunganartoqarsinnaalluarput, ilami timmisartut

Ammaqqusissummik qinnuteqaat

assigiinngitsorpassuit immikkut tamarmik piumasaqaati-

Timmisartortitseqatigiiffiit mittarfimmik sillimaqqusiniarunik

taqaramik saniatigullu iluarsaanneqarniarnermikkut program-

ETOPS-itut imaappoq miffigeriataarsinnaasatut inniminniil-

minik assigiinngitsunik tamarmik allaanerussutilinnik malitas-

lutik atuiniarunik mittarfiup ammasarfiisa avataaniippat am-

saqartuullutik. Ullormut timmisartut angallassillutik nunatta

maqqusissummik qinnuteqaqqaarsimasussaapput. Taannalu

silaannaani qulaavaajuartut taakkulu pinngitsooratik

qinnuteqaat havnekontori aqqutigalugu nassiunneqartarpoq.

pissarsiumallutik havnekontor-inut kalerriinikut kisimik akiligassiissummik nassinneqartarnikuugaluarput.

Unali ersarissinikuuvoq kalerriisartut qinnuteqartartut ikiliartornikuupput. Taamaattumik akiligassiissummik nassiussinissaq ajornakusoornikuuvoq tassuunatigullu aningaasarpassuarnik annaasaqarsimavugut.

isertitarisinnaasagut akiligassiissutiliuussinnaasagut pingasoriaatinngoriataarput.

”Atuisut, qinnuteqaateqaqqaarnikuinnaat massakkumut ilisimasaqarfigisimagaluarpagut. Iisimavarput timmisartortitseqatigiiffeqartoq, kalerriinatik atuisuusunik, kiffartuussatsinnik nalullugilli uppernarsarsinnaanagillu kikkorpiaanersut. Globalog suleqasiukkallartillugu qujanartumik paasisalerpagut kikkuusut. Taamaalilluta akiligassiisinnaanngorpugut, silaannakkut aqqusaarsinissaminnut minnissaminnulluunniit piareeqqatitsinissamut akuersissummik qinnuteqaqqaanngeqattaaginnarpata imaluunniilli akiliinngeqattaaginnarpata, nunarsuaq tamakkerlugu timmisartuussinikkut qullersaqarfimmut, naammagittaalliutiginissaannut periarfissaqalerpugut” Mittarfeqarfiit aningaasaqarnikkut pisortaanerat Tine Romby Fencker , taama oqaaseqarpoq.

2013-mi Mittarfeqarfiit mittarfimminnik, ETOPS-imik taaguutilinnut timmisartunut allaneersunut aqqusaarluta qulaavaasunut, ammatitsisarnerminnut sap.ak.

180.000 kr. ataatilaarlugu isertitaqaatigisimavaat.

Globalog-illi tiguneraniik ETOPS-itigut timmisartunik kiffartuussinernut akiligassiissutaasartut sap. ak. 520.000 kr.-mut qaffariarsimapput. Globalog paasissutissiisalermat atuinerup annertussusivianik

”Unamminartorli tullinnguuttoq tassaalerpoq timmisartortartuussileqatigiit akiliitinniarnissaat. Globalog isumaqatigiissuteqarfiginikuuarput tassaassasut akiligassiillutillu akileeqqusussutinik eqqaasissiissutinik nassiussuinissamut isumaginnittuussasut, massakkumulli takusinnaalereerparput timmisartortitseqatigiiffissuit akileeqqusissutinut piffissaliussaq eqquutsittuaannanngikkaat. Iliuusissatsitut tullinnguuttoq tassaalerpoq akiliisikkuminaatsunut eqqorniarlugit sukkut pillaatitut killiliussinnaassatsinnik nassaassarsiornissarput, tassuunatigut qulakkiissagatsigu isumaqatigiissutitta tangeqalernissaa isertitatigut ataavartumik iluanaaruteqarfigisalivinnissaata anguneqarnissaa” Tinep oqaatigaa. Siunissami havnekontoriniik mitsitsisartuniillu mikkumallutik apeqquteqaateqartut tamaavimmik Globalog-imut nalunaarutigineqartalissasut aaliangiunneqarpoq.

Aningaasaqarnikkut qullersaqarfiup havnekontorit attaviginiarpai nalunaaruteqarnerminni periusissaannik ilitsersorlugit.

Aningaasaqarnikkut qullersaqarfiup piaartumik attuumassutillit tamaasa periusissanik atuuutilertussanik nassiussuiffigilersarpai. Tassunga tunngasumik paasisaqaqqikkusukkussi apeqqutissaqarussiluunniit attavigeqqunaraluaqaat Henriette Krantz Simonsen Tine Romby Fenckerilunniit.

ok tober 2014

|

p u ilaso q

19

Globallog | Globallog

Globallog | Globallog

Globalog overtager fakturering af ETOPS-kunder

Siden juli 2014 har virksomheden Globalog stået for at fakturere selskaberne bag de ETOPS-flyvninger, der bruger Narsarsuaq og Kangerlussuaq som alternativ lufthavn. Det er der et stort potentiale i. Globalog finder nemlig ikke kun de selskaber, der har sendt en åbningsrequest. Alle, der bruger Mittarfeqarfiits atlantlufthavne, bliver nu faktureret. Dermed sikrer Mittarfeqarfiits økonomiafdelingen, at vi får indkrævet for de services, vi rent faktisk leverer.

20

puilasoq |

oktober 2014

Globalog er et lille dansk firma med grønlandske rødder. Virksomheden har specialiseret sig i at levere præcise data til flyselskaber om deres udledning af CO2 og kabinepersonales eksponering for kosmisk stråling.

Disse data kan Globalog levere så præcist, at de kan bruges i regnskaber og til at dokumentere de sundhedsmæssige konsekvenser for bestemte grupper af medarbejder i luftfartselskaber.

ETOPS ETOPS står for “Extended range Twin Operations”. Det dæk-

uden for åbningstiderne. Det betyder, at lufthavnen skal stå

ker over et regelsæt for to-motorers flys tilladte afstand til

standby, og det koster naturligvis penge at yde denne service.

en passende landingsbane i tilfælde af, at den ene motor sætter ud. Regelsættet er forholdsvist kompliceret, og der er

Åbningsrequest

forskellige bestemmelser for blandt andet forskellige flytyper

Når et flyselskab flyver vælger at benytte en lufthavn som

og hvilke serviceprogrammer, de vedligeholdes efter. En stor

ETOPS-landingsbane uden for lufthavnens åbningstid, skal

del af de rutefly, der hver dag flyver over Grønland, skal have

selskabet sende en åbningsrequest. Requesten sendes til

en åbningsaftale med en grønlandsk lufthavn, hvis de flyver

havnekontoret.

Mittarfeqarfiits havnekontorer. Derfor har vi ikke været i stand til at fakturere dem, og det er mange penge vi er gået glip af.

er næsten tre gange så meget, vi potentielt kan tjene på at fakturere ud fra Globalogs data.

Disse opgaver kan Globalog kun løse, fordi virksomheden systematisk opsamler data om flyvninger globalt.

De ved simpelthen hvilke fly, der flyver hvilken rute og hvornår. Det er netop de data Mittarfeqarfiit skal bruge for at kunne se hvilke fly, der på deres rute over Atlanten benytter vores lufthavne som ETOPS-landingspladser.

”Vi har kun kendt til de kunder, der sender en request om åbning. Vi har vidst, at der var flere selskaber, som glemmer at fortælle os, at de faktisk bruger os som ETOPS-lufthavne, men det har været meget svært for os at dokumentere det. Nu ved vi, takket være samarbejdet med Globalog, hvem de er. Derfor vil de nu blive faktureret, og vi kan via de internationale luftfartsmyndigheder klage, hvis de gentagne gange glemmer at sende åbningsrequest, eller hvis de ikke betaler,” siger Tine Romby Fencker, økonomidirektør i Mittarfeqarfiit.

Hidtil har Mittarfeqarfiit kun faktureret de selskaber, der på forhånd har sendt en åbningsrequest til havnekontorerne. Men det er blevet tydeligt at mange luftfartsselskaber ikke sender åbningsrequester til

I 2013 fakturerede Mittarfeqarfiit ETOPS-åbninger for lige under 180.000 kr. om ugen. Siden Globalog har dokumenteret de faktiske data for ETOPS-flyvninger er der blevet faktureret for ca. 520.000 kr. om ugen. Det

”Udfordringen bliver nu at få selskaberne til at betale fakturaerne. Vi har lavet den aftale med Globalog, at de står for at fakturere og rykke for pengene, men vi kan allerede se, at selv store selskaber ikke altid betaler til tiden. Derfor skal vi nu se på hvilke restriktioner, vi kan tage over for selskaberne, hvis de viser sig at være dårlige betalere, så vi alligevel sikre os en fornuftig merindtægt via aftalen” siger Tine.

I fremtiden skal havnekontorerne og AFIS-medarbejderne melde alle ETOPS-requests til Globaloq. Økonomiafdelingen vil tage kontakt til havnekontorerne og meddele, hvordan proceduren bliver. Økonomiafdelingen vil snarest udsende forretningsgang til de berørte afdelinger. Såfremt der er spørgsmål til den nye forretningsgang eller aftalen, må I meget gerne kontakte Henriette Krantz Simonsen eller Tine Romby Fencker.

ok tober 2014

|

p u ilaso q

21

Ole Marks tur | Ole Marks tur på grønlandsk

Ole Mark-ip angalanera | Ole Mark på tur

Ole Mark peqatigalugu Nunatta Kitaata Qeqqani

Midtgrønland rundt med Ole Mark

Nuummi indsatslederitut atorfilik Ole Mark Isavia King Air-mut ilaalluni angalavoq septemberip 8-niik 15-anut. Ukiumoortumik mittarfinni miffissani qullersuarnik innaallagissallu aqqutaannik misissueqqissaarnermut atatillugu angalaneq pivoq, Nuummiik Paamiunut tassannganniik Narsarsuakkoorluni Kulusumut angerlamut Kangerlussuaqqulluni Nuummut.

Fra 8. til 15. september var Nuuks indsatsleder Ole Mark på tur med Isavias King Air. Det skete under den årlige gennemgang af lys og installationer på landingsbanerne, og turen gik fra Nuuk til Paamiut, over Narsarsuaq, videre til Kulusuk og hjem til Nuuk via Kangerlussuaq. Ole Mark var blevet bedt om at deltage på grund af hans store kendskab til Mittarfeqarfiits localizers og PAPI-lys, der guider piloterne under indflyvning.

Ole Mark qinnuigineqarsimavoq timmisartortartut minnialernerminni minnerminnilu qullersuuit malittarisartagaat, Mittarfeqarfiit iluani localizersinik taaguutillit PAPI-qullillu, ilisimasaqarfigilluaramigit.

”Det er en stor opgave. PAPI-lysene er vanskelige at indstille, og vi har i alt fem forskellige typer af dem fordelt på vores lufthavne. Det gode er, at lufthavnene er blevet meget dygtige til at indstille dem selv,” siger Ole Mark.

Med sig havde han et kamera og her er nogle af de gode billede han har taget undervejs.

22

puilasoq |

oktober 2014

ok tober 2014

|

p u ilaso q

23

Ole Marks tur | Ole Marks tur på grønlandsk

Timmisartoq orserneqartoq Narsarsuarmut timmininginnermini

Ole Mark-ip angalanera | Ole Mark på tur

Isavias KingAir får lidt at drikke i Paamiut Lufthavn inden turen går videre til Narsarsuaq

24

puilasoq |

oktober 2014

oktober 2014

|

p u ilaso q

25

1

2

5

1 Brian Biilmann Hjortborg,

Ole Mark-ip angalanera | Ole Mark på tur

Paamiuni mittarfiup pisortaa, mitsitsisartunut ikiuutaasoq.

Brian Biilmann Hjortborg, lufthavnschef i Paamiut, tager en tørn i tårnet.

2 KingAir Narsarsuarmut minnialersoq.

KingAir nærmer sig Narsarsuaq.

3

3 Isavias KingAir orsersorneqartoq-aasiit.

Endnu en påfyldning af Isavias KingAir.

4 Kulusup tungaanut tunup qaqqarsuinut immikkuullarissunut isikkivik.

På vej mod Kulusuk, udsigt over østkystens forrevne klipper.

6

7

5 Kulusup mittarfiani qatserisartut biilia piareersimajuaannartoq.

Kulusuks altid parate brandbil i strålende solskin.

6 Justus Utua, Kulusup mittarfiani terminalarbejderitut atorfilik.

Justus Utua, terminalarbejder i Kulusuk.

7 Moses Bajare Indsatsleder, Kulusuk.

4

8

Moses Bajare Indsatsleder i Kulusuk.

8 Isaviani teknikeritut atorfillit Paamiuni utaqqisut.

Tre af teknikerne fra Isavia venter i Paamiut. ok tober 2014

|

p u ilaso q

27

12 Ole Mark-ip angalanera | Ole Mark på tur 9 KingAir iikasik orsertoq.

Mittarfinni tikitani milernermi silaannarmiik Isaviap miffissami tamani atortut misissuiffigeqattaarpai. Milernerit tamaasa ileqqoreqqusat arlaleriarlugit uteqattaarinikkut qullersuit tamarmik pissusissamisoornersut misissoqqissaaqattarpagut pissusissamisuulernissaasa tungaanut.

Mere brændstof til KingAir’en.

I hver lufthavn tjekker Isavia landingsbanens udstyr fra luften. Det gøres ved at gentage landingsproceduren, indtil lysene er indstillet korrekt.

10 Henrik Lund, Narsarsuup mittarfiani ingerlatsinikkut pisortaq.

9

Henrik Lund, driftsleder i Narsarsuaq Lufthavn.

11 Orpa Maqe, Kulusumi allaffissornikkut ikiorti.

Orpa Maqe, kontormedhjælper i Kulusuk.

12 Narsarsuarmi havnekontori.

Havnekontoret i Narsarsuaq.

109

13 Safety Officeritut atorfilik Søren Pedersen Kvalitetsafdelingimeersoq Kulusumut tikittoq timmisartuaqqamik tammaasamik ujarleqataajartorluni.

11

7

12

Safety Officer Søren Pedersen fra Kvalitetsafdlingen ankommer til Kulusuk for at assistere i eftersøgning af det forsvundne privatfly.

28

puilasoq |

oktober 2014

12 10

Nutaarsiassat | Nyheder

Nutaarsiassat | Nyheder

Kulusumi eqqaavissuaq

Mittarfeqarfiit AWG-mut

iluarsaanneqaleruttorpoq

aningaasanik tapersersortinngortut

Septemberip 23-ani angutit pingasut Kulusuliarput eqqaavissuarmut iluarsaassiartortinneqarlutik.

Suliffearfissuarmiik Johnswellimeersuusut, savimminernik eqqaavissuarniittunik piiaanissamut immikkut piginnaanngorsarsimasuupput. Suleqatigiit biilersuarmik Kulusup mittarfianiik pisisimapput, - tassanngalu utikaajaarput, piareersarnerminni pilersaarusiornerminnilu ingerlariaqqinnissaminnut.

Pilersaarutaavoq piiaanermi atortussianik annertuunik umiarsuakkut tikisitsisoqarnissaa suliallu aallartivinneqarnissaa tassanngaanniik ingerlanneqalerniassammat. Suliap qanoq sukkatigisumik ingerlan-

neqarumaarneranut silap qanoqissusaa apeqqutaajumaarpoq taamaakkaluartoq Johnwellimeersut naatsorsuutigaat tonsit arlallit oktoberimi tikittussakkut umiarsuakkut nassiussinnaajumaarlugit.

Sinnera 2015-p ingerlanerani suliamik inaarsarsinnaajumaarlutik oqaatigaattaaq. Eqqaavissuarmi iluarsaassineq Kulusup mittarfiata Johnswellikkullu isumaqatigiinnermikkut suleqatigiissutigaat.

Eqqaavissuarmiittoq savimineq annertungaarmat ullumikkullu saviminermut akigititat qaffasingaarmata iluarsaassineq Kulusup mittarfianut allaat aningaasartuutaasariaqarani.

Dumpen i Kulusuk under oprydning Tre mand rejste 23. september 2014 til Kulusuk for at begynde rydningen af dumpen. De kommer fra virksomheden Johnswell, der har specialiseret sig i udvinding af metaller fra lossepladser.

Teamet har købt en stor pick-up af Kulusuk lufthavn, – den bruges til at køre frem og tilbage i, så man kan forberede og planlægge det videre forløb. Planen er så, at der skal komme større grej med RAL´s store skib i løbet af oktober, så

30

puilasoq |

oktober 2014

arbejdet rigtigt kan komme i gang.

Vejret bestemmer, hvor meget der kan laves endnu i år, men Johnswell regner med at have en del tons klar til at sende retur med skibet i oktober. Resten forventes at blive fjernet i løbet af 2015. Dumprydningen er et samarbejde mellem Kulusuk Lufthavn og Johnswell. De store mængder metal på dumpen og de for tiden høje priser på eksempelvis jern gør, at rydningen kan foregå uden udgifter for lufthavnen.

Namminersorlutik Oqartussaniik akuerineqarpoq AWG 2016-mut Mittarfeqarfiit aningaasanik tapersersortinngorsinnaasut. AWG-mut tapersiissutaavoq nunap iluani angalanerni akitsuuserneqassanngitsut. Taamaattumik Mittarfeqarfiit aningaasanik toqqaannartumik isaassissanngillat. Akerlianilli naatsorsuutigineqarpoq Mittarfeqarfiit AWG-toqalerpat iluanaarutitigut sinneqartooruteqarluarumaartut.

Taassumalu saniatigut imminnut

nittarsaalluassallutik aningaasanik tapersersuisutut saqqumilaangaatsiartussanngussagamik AWG-toqarnerata nalaani. Ilisarnaaterput sumi tamaani takuneqaqattaartussanngorpoq nunattalu avataanut Kalaallit-Nunaata tuniniarneqarneranut suleqataangaatsiassalluta.

Taakkulu saniatigut attaveqarnikkut immikkoortortaqarfitsinnit AWG-p nittartagaa sananeqartussanngorluni avammullu attaveqarfii tamaasa ilanngullugit.

Mittarfeqarfiit bliver sponsor af AWG Selvstyret har godkendt, at Mittarfeqarfiit kan sponsorere Arctic Winter Games (AWG) 2016, og det er en god forretning for både AWG og Mittarfeqarfiit. Sponsoratet består af at AWG ikke skal betale lufthavnsafgifter for indenrigsflyvinger for sportsfolkene. Mittarfeqarfiit skal således ikke have penge op af lommen. Tværtimod forventes AWG at give et pænt overskud for Mittarfeqarfiit. Udover sportsfolkene er der nemlig et

stort antal tilrejsende tilskuere, som betaler afgifter og udenrigsflyvningerne vil også give et pænt overskud. Dertil kommer at Mittarfeqarfiit som sponsor bliver meget synlig i forbindelse med AWG. Vi får vores logo vist mange steder, og vi kommer til at gøre en aktiv indsats for at promovere Grønland i udlandet. Mittarfeqarfiits kommunikations-afdeling kommer desuden til at stå for AWG’s hjemmeside og sociale medier.

ok tober 2014

|

p u ilaso q

31

Nutaarsiassat | Nyheder

Nutaarsiassat | Nyheder

Pisortat november 2014-mi naapeqatigiinnissaat Novemberip 3-niik 10-at tikillugu Kangerlussuarmi pisortat naapeqatigiissapput. Taannalu naapeqatigiinnissaq MIT-mi pisortat naapeqatigiittarnissaat pingasunngorlugu avillugu ingerlasussanngorlugu pilersaarusiaq naapertorlugu, naapeqatigiinnerit pingasuusussat una naapeqatigiinneq aappassaraat, pilersaarusiami imarititat ukuupput: lliuusissanik qinaasisarneq, pisortatut ineriartorneq kiisalu mittarfinni pisortat ataatsimiinnerat. Ataatsimiinnermi pisortatut ineriartornissamik piginnaanngorsaanissamik pilersaarut aallarnerneqassooq taassumalu saniatigut Jens Lauridsen MIT-mi iliuusissanik periarfissarsiornerup killiffianik paasissutissiissuteqarmaarluni. Aammattaaq mittarfinni pisortat akunnerminni ulluinnartigut aqutsinerminni

naapittakaminnik unamminarsinnaasunik eqqartueqatigiinnissaminnut periarfissinneqarumaarput.

Taaneqareersut saniatigut aamma ikiorsiissutaasinnaasunik suleqateqarsinnaanermut periarfissat eqqartuiffigineqassapput, uani mittarfinni pisortat, immikkoortortanut arlalinnut attuumassutilinnik nutarsaanernik nittarsaaffigineqarumaarput.

Pisortanut Nasiffimmit nutaarsiassat – Pisortatut sakkuusivik Pisortatut iluaqutigilluarsinnaasanik immersugassanillu Nasiffimmi aallernissaq ajornannginnerulernikuuvoq. MIT-mi pisortat nittartakkami naapiffianiipput pisortatut iluaqusersuutissat sakkussat immersugassat, ilitsersuutit, pisortap quppersagaa minnerunngitsumillu pisortat ataatsimeeqatigiin-

neriniik paasissutissiissutit kiisalu pisortatut piginnaanngorsarnissamut pilersaarut ilanngullugu takuneqarsinnaavoq. Pisortat quppernerat ingerlaavartumik immerneqartassaaq nutaarsiassaqartuaannassallunilu atorfilittanillu tamanit iserfigineqarsinnaalluni.

Nasiffik alakkartaruk, iserfissat saneraaniittut iserfigeqattaarlugit misissuiffigisinnaavatit tassani aamma pisortatut iserfissaq ersiinnarpoq. Sulisoqarnermi Immikkoortortaqarfimmiittut pisortaatitanut siunnersuinissaminnut kiffartuussinissaminnullu piareersimajuaannarputtaaq.

Sulisoqarnermi immikkoortortaqarfiup aamma kissaatigaat paasisaqarfigerusussallugu nittartakkamik atuisuusutut arlaatigut isummassinnik apuussivigineqartarnissartik.

Lederseminar november 2014 Fra d. 3. til d. 10. november er der lederseminar i Kangerlussuaq.

Det er anden gang MIT lederseminar bliver gennemført efter det tresporede program: strategi, lederudvikling og lufthavnschefsmøde. På mødet vil ledelsesudviklingsforløbet blive iværksat og Jens Lauridsen giver en status på MIT’s strategiarbejde. Lufthavnscheferne vil også få tid på at snakke om de daglige driftsudfordringer. Desuden vil der blive

32

puilasoq |

oktober 2014

arbejdet med samarbejdet med supportfunktionerne, hvor lederne får præsenteret nye tiltag på forskellige områder.

Nyt på Nasiffik Ledelsesforum – Lederens værktøjskasse Det er blevet nemmere at finde ledelsesværktøjer og skemaer på Nasiffik. MIT ledelsesforum på Nasiffik, er lederens nye værktøjskasse med skabeloner, vejledninger, den sidst opdaterede

ledelseshåndbog og ikke mindst al relevant info fra lederseminarer og det kommende ledelsesudviklingsforløb. Ledelsesforummet vil løbende blive udviklet, og det er åbent for alle ansatte. Tag et kig ved at gå ind på Nasiffik, find Genveje på forsiden, hvor der er et link til ledelses-forummet. HR står parat med yderligere vejledning og service overfor lederne. Derudover modtager HR meget gerne feedback på brugen af ledelsesforummet.

Mittarfeqarfitt Lederseminar - De tre spor

Strategi og ledelse

Kompetenceudvikling

Lufthavnschefmøde

Fælles strategisk ledelsesinformation

Management

Driftsrelateret ledelsesinformation

Leadership

Fælles driftsudfordrigner og problemstillinger

Personligledelse

Sikre fortsat optimering af alle 13 lufthavne

Status og information om strategiske projekter

Temperaturmåling på strategiproces

Ledelsens rolle og opgave i strategi implementeringen

ok tober 2014

|

p u ilaso q

33

Aqutsinikkut ineriartorneq | Ledelsesudvikling

Aqutsinikkut ineriartorneq | Ledelsesudvikling

MIT Aqutsinikkut piginnaanngorsarneq

Aqutsinikkut ineriartorneq - ataatsimoorluta suliassarput ataatsimoorluta akisussaaffipput

Sungiusarneqarneq /oqaloqatigineqarneq

Piareersarneq

Modul 1: 3 Ullut

Atuagaq: Isbjerget smelter

Sungiusarneqarneq

360˚-mik

Modul 2: 3 ullut

Modul 3: 3 ullut

Suliffeqarfimmi aqutsinikkut allannguineq immikkut sammillugu

360

Namminersuutigalugu aqutsineq sannubeqassaaq

Sulisunik aqutsineq immikkut sammillugu

Nov. 2014

Feb. 2015

Marts 2015

Nov. 2015

Allannguiniarneq sammillugu

Allannguiniarneq sammillugu

Malitsigisaanik isumasioqatigiittarnissaq piffinnilu ataatsimoorfinni misilittanik tunioraaqatigiittarnissaq

NALINGA-ni piginnaanngorsarnissaq immikkut suliniutaavoq. Aningaasartuutigut appartinniarsarisussaavagut, sullissinikkut pitsannguuteqartussaavugut, sullerinnerulluta mittarfeqarnerullu iluani kiffartuussinigut annertusartariaqarlutigit. Taakkulu anguniarnerini suleriaasissatsinnik nutaanik aporfitoqqanillu qaangiiniarnitsinni periusissanik nutaanik nassaarniartariaqarluta.

Pikkorissarnerit inatsisitigut aaliangiiffigineqarnikuusut pinngitsooratik ingerlanneqartartussatut inisseqqasut ilinniakkallu saniatigut piginnaanngorsarnerit allat ingerlanneqartalissapput. Tamakkununnga ilaassaaq unnuisarfinni-mittarfinnilu pisortat qullersatullu atorfilittat piginnaanngorsarneqarnissaat,

34

puilasoq |

oktober 2014

qullersat novemberimi 2014-mi ataatsimeersualerpata, aallarnerneqartussanngortoq. Allanik aamma sulisunut tamanut aqutsisullu sinnerinut ukiuni tulliuttuni takkuttoqallattaajumaarpoq.

Aqutsinikkut piginnaanngorsarnissaq pingasunngorlugu avinneqarsimavoq ilinniartitsissutinik

imaqarnermi saniatigut aqutsinikkut periuseriligassanut nutaanut sungiusarnertaqassapput.

Aqutsinikkut piginnaanngorsagaanissaq ukiup ataatsip iluani ingerlasussanngorlugu aaqqitaavoq ataani takusinnaavat imaritinneqartussat aggulunneqarnerat piffissarititamut:

”Aqutsinikkut piginnaanngorsarneqarnerput aallaaveqarpoq aqutsinikkut assigiissaakkamik ingerlajartuaalernissarput anguniarneqarmat, Mittarfeqarfiit ilutsinni aqutsinikkut oqariartaatsit assigiissaartut atuutilernissaa anguniarlugu, aqutsinermik eqqartuinermi paatsuuganartoqassanngimmat, suna oqaluuseralugu tamatta nalornisigissannginnatsigu minnerunngitsumillu pisortat immikkut piginnaanngorsarnermikkut ataasiakkaarlutik immikkut akisussaaffimmik iluini aqutsinikkut akisussaaffimmik tigusisinnaanissaminnut piareersimalernissaat qulakkeerniarlugu ,” Jens Lauridsen oqarpoq.

Piginnaanngorsaanerup ingerlanerani ataatsimoortumik aqutsineq immikkut sammineqalersaarpoq, suliffeqarfimmi pisortatut immut aqussinnaanermiik sulisunik aqutsisinnaanermut piginnaanerit sammineqarnerisigut. Aammattaaq aallutamut sungiusagaqarnissaq eqqarsaasersuuteqarnissarlu sammineqassapput. Taamaattumik pisortat pilersaarusiortinneqassapput pisortatullu immikkut namminerisamik mittarfimmi immikkoortortaqarfigisamut pilersaarusiortinneqassallutik.

Neriuutigineqartoq unaavoq piginnaanngorsaanermi sulisut suleqatigiillu assigiinngitsutigut akuliutinneqarnerisigut

piginnaanngorsaqatigiittoqassasoq taamaalilluni pisortarisamut tapersersuisinnaanngornissaq periarfissanngussammat.

Aqutsinikkut piginnaanngorsaanissaq HR-p Peter Møhring peqatigalugu ingerlatissavaa.

Ingerlaavartumik piginnaanngorsaanerup qanoq-ingerlaneranik paasissutissiisoqartarumaarpoq kiisalu Nasiffimmi Puilasumilu sammisat suunerinik paasissutissiisoqartarumaarlunittaaq.

Piginnaanngorsaanissaq pillugu annertunerusumik paasisaqarusukkaanni HR-mut paasiniaasoqarsinnaavoq.

ok tober 2014

|

p u ilaso q

35

Aqutsinikkut ineriartorneq | Ledelsesudvikling

Aqutsinikkut ineriartorneq | Ledelsesudvikling

MIT Lederudviklingforløb Coaching / feedbacksamtale

Ledelsesudvikling - en fælles opgave og et fælles ansvar

Coaching

Forberedelse

Modul 1: 3 dage

360˚ feedback

Modul 2: 3 dage

Modul 3: 3 dage

Bog: Isbjerget smelter

Fokus på forandringsledelse af forretningen

360

Fokus på personlig ledelse

Fokus på personale ledelse

Nov. 2014

Feb. 2015

Marts 2015

Nov. 2015

Arbejde med forandringsprojekt

Arbejde med forandringsprojekt

Opfølgende sparring og erfaringsudveksling i områdegrupper

Kompetenceudvikling er et indsatsområde i NALINGA. Vi skal minimere omkostningerne, samtidig med at vi leverer bedre, mere effektive og flere lufthavnsydelser. Dette kræver nye måder at arbejde på og nye løsninger til gamle problematikker.

Ud over de lovpligtige kurser og uddannelser vil der blive arbejde med andre former for kompetenceudvikling. Heriblandt et ledelsesudviklingsforløb for hotelog lufthavnschefer og chefgruppen, som bliver startet ved leder-

36

puilasoq |

oktober 2014

seminaret i november 2014. Der vil komme flere initiativer for både medarbejdere og øvrige ledelse de næste par år.

Ledelsesudviklingsforløbet er opdelt i tre moduler med lærings-

aktiviteter ind imellem, så lederne praktisk får træning i de nye ledelsesværtøjer.

Ledelsesudviklingsforløbet er opbygget over en etårig periode indeholdende følgende elementer:

”Ledelsesudviklingsforløbet handler om, at vi som ledelse får opbygget en fælles retning for, hvordan vi driver ledelse i Mittarfeqarfiit, et fælles sprog for, hvordan vi taler om ledelse og ikke mindst får opbygget en ledelseskompetence, som hver enkelt leder kan udøve og tage et ansvar for,” siger Jens Lauridsen.

I forløbet er der derfor også fokus på den helhedsorienterede ledelse,

der både handler om at drive en forretning, at kunne lede sig selv og at kunne lede andre. Derudover er der også fokus på at træne og reflektere i egen praksis. Derfor får lederne til opgave at arbejde med projekter og personlige handlingsplaner hjemme i egen lufthavn.

derved kan agere som en støtte og inspiration for lederen.

Forventningen er, at medarbejdere og kollegaer på forskelligvis bliver inddraget i læringsprocesen, og

Yderligere info om Ledelsesudviklingsforløbet kan fås hos HR.

Ledelsesudviklingsforløbet bliver gennemført af HR i samarbejde med konsulent Peter Møhring. Der vil løbende blive opdateret om processen og de enkelte aktiviteter på Nasiffik og i Puilasoq.

ok tober 2014

|

p u ilaso q

37

Tikilluaqqusat & Inuulluaqqusat | Goddag & farvel

Tikilluaqqusat & Inuulluaqqusat | Goddag & farvel

Tikilluaqqusat & Inuulluaqqusat Goddag & farvel

Inuulluaqqusat // Farvel

Tikilluaqqusat // Goddag

Suliffeqarfiup ilumani allamik/nutaamik suliffittaarneq // Intern rekuttering/omrokering

38

puilasoq |

oktober 2014

ok tober 2014

|

p u ilaso q

39

Qaanaaq Qaanaaq Pituffik Pituffik (Thule (Thule Air Air Base) Base)

Airport Airport Town Town

Upernavik Upernavik

Nerlerit Nerlerit Inaat Inaat Qaarsut Qaarsut

Illulissat Illulissat Aasiaat Aasiaat

Sisimiut Sisimiut

Kangerlussuaq Kangerlussuaq

Kulusuk Kulusuk Maniitsoq Maniitsoq Nuuk Nuuk

www.mit.gl Paamiut Paamiut

Narsaruaq Narsaruaq

CoNNeCTINg CoNNeCTINg Greenland!

Greenland!

Upernavik Upernavik ICAO: ICAO: BGUK BGUK Carsten Carsten R. Thomsen, R. Thomsen, Airport Airport Manager Manager Tlf.:Tlf.: +299 +299 964120 964120 bguk@mit.gl/upernavik@mit.gl bguk@mit.gl/upernavik@mit.gl

Sisimiut ICAO: BGSS Sisimiut ICAO: BGSS Bo Bo Olsen, Olsen, Airport Manager Airport Manager Tlf.:Tlf.: +299 862620 +299 862620 bgss@mit.gl bgss@mit.gl

Narsarsuaq ICAO: BGBW Narsarsuaq ICAO: BGBW Storch Lund, Storch Lund, Airport Manager Airport Manager Tlf.:Tlf.: +299 665266 +299 665266 bgbw@mit.gl/narsarsuaq@mit.gl bgbw@mit.gl/narsarsuaq@mit.gl

Don’t Don’t hesitate hesitate to to contact contact one one of of our our Airport Airport managers. managers.

Qaarsut ICAO: BGUQ Qaarsut ICAO: BGUQ Ib Larsen, Ib Larsen, Airport Manager Airport Manager Tlf.:Tlf.: +299 957699 +299 957699 bguq@mit.gl/qaarsut@mit.gl bguq@mit.gl/qaarsut@mit.gl

Maniitsoq ICAO: BGMQ Maniitsoq ICAO: BGMQ Mads Pedersen, Mads Pedersen, Airport Manager Airport Manager Tlf.:Tlf.: +299 813814 +299 813814 bgmq@mit.gl/maniitsoq@mit.gl bgmq@mit.gl/maniitsoq@mit.gl

Kulusuk ICAO: BGKK Kulusuk ICAO: BGKK Torben Larsen, Torben Larsen, Airport Manager Airport Manager Tlf.:Tlf.: +299 986988 +299 986988 kulusuk@mit.gl kulusuk@mit.gl

Ilulissat ICAO: BGJN Ilulissat ICAO: BGJN Hans Lyberth, Hans Lyberth, Airport Manager Airport Manager Tlf.:Tlf.: +299 944140 +299 944140 ilulissat@mit.gl ilulissat@mit.gl

Nuuk ICAO: BGGH Nuuk ICAO: BGGH Jimmy Gudmandsen, Jimmy Gudmandsen, Airport Manager Airport Manager Tlf.:Tlf.: +299 349356 +299 349356 bggh@mit.gl/nuuk@mit.gl bggh@mit.gl/nuuk@mit.gl

Kangerlussuaq ICAO: BGSF Kangerlussuaq ICAO: BGSF RitaRita Müller, Müller, Airport Manager Airport Manager Tlf.:Tlf.: +299 841300 +299 841300 kangerlussuaq@mit.gl kangerlussuaq@mit.gl

Together, Together, they they operate operate thethe 13 13 airairports ports and and 46 46 heliports heliports that that make make upup thethe most most effective effective and and reliable reliable aviaaviation tion infrastructure infrastructure possible. possible.

Qaanaaq Qaanaaq ICAO: ICAO: BGQQ BGQQ Jesper Jesper Olsen, Olsen, Airport Airport Manager Manager Mittarfeqarfiit | Greenland Tlf.:Tlf.: +299 +299 971335 971335 bgqq@mit.gl/qaanaaq@mit.gl bgqq@mit.gl/qaanaaq@mit.gl

Aasiaat Aasiaat ICAO: ICAO: BGAA BGAA Bo Bo Qvist, Qvist, Airport Airport Manager Manager Airports |+299 P.O.Box 1036 Tlf.:Tlf.: +299 892188 892188 aasiaat@mit.gl aasiaat@mit.gl

| 3900 Nuuk

Paamiut Paamiut ICAO: ICAO: BGPT BGPT Brian Brian B. Hjortborg, B. Hjortborg, Airport Airport Manager Manager |Tlf.: Greenland | Tel +299 Tlf.: +299 +299 684095 684095 bgpt@mit.gl/paamiut@mit.gl bgpt@mit.gl/paamiut@mit.gl

32 60

Nerlerit Nerlerit Inaat Inaat ICAO: ICAO: BGCO BGCO Henrik Henrik Rosing Rosing Søltoft, Søltoft, Airport Airport Manager Manager 05Tlf.: | Tlf.: Fax +299 36 60 10 +299 +299 993850 993850 cnp@mit.gl cnp@mit.gl