Puilasoq 15

02 | december 2014

Mittarfeqarfiits personaleavis

Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

Leder: Pilersaaruteqarpugut Vi har en plan

04 Nyheder: Pisortat naapeqatigiinneranni isumassarsisoqartoq Maniitsumi pinnguartoqarsinnaaneranik Lederseminar inspirer til leg i Maniitsoq

28 Internt: Storch Lund-p ukiunik 40-ngortorsiorluni ullorsiorneranut atatillugu oqalugiaat 40-책rs tale til Storch Lund

32

kolofon Aaqqissuisoq allattorlu: Hans Henrik Lichtenberg Saqqummersitsisoq: Mittarfeqarfiit

kolofon Redaktion og produktion: Hans Henrik Lichtenberg Udgivet af: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne

Imaqanerliornera | Indhold

04 Aqutsisoqarfik 06

Kulusup Mittarfia

12

Kulusup mittarfiani ikuallattoornikkut

18

Mittarfeqarfimmiit kisitsisit

20

Naammi nalinga?

24

November 2014-mi pisortat naapeqatigiinneranni misilittakkat

28

Nutaarsiassat

30

Uddannelsesmesseqarnerani 2014-mi

32

Storch Lund-p ukiunik 40-ngortorsiorluni ullorsiorneranut atatillugu oqalugiaat

36

Nassaanik matooraanikkut iluatsitaqarit

38

Timmisartut timmissallu timmeqatigiissinnaanngillat

40

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat

04

Leder

06

Kulusuk Lufthavn

12

Kulusuk tur med Tage

18

Tal fra Mittarfeqarfiit

20

Men skaber det vĂŚrdi?

24

Erfaringer fra lederseminar i november 2014

28

Nyheder

30

Uddannelsesmesser 2014

32

40-ĂĽrs tale til Storch Lund

36

Succes med lukning af findings

38

Flyvemaskiner og fugle flyver ikke godt sammen

40

Goddag og farvel

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

03

Pilersaaruteqarpugut Asasagut Mittarfeqarfinni sulisut, sulineq aatsaat aallarnisalerpoq.

Qaammaterpanngortuni ullumimut mittarfeqarfinni siunissaq nerrivitta qaavaniissimavoq, tassanngaanniillu toqqissilluta pilersaarusiorsimavarput. Eqqarsarsimavugut, allassimavugut ataatsimeeqatigeeqattaarsimavugut suliffeqarfitta avataaniittunik aamma naapeqateqartarsimaqaagut.

Alloriangaatsiarlutalu. Ullumikkut oqarsinnaalerpugut periusissamik aaliangiussisimalluta, immikkut suliniuteqarfiusussat pilersaarusiornikkut arfiniliusut aallarnisaqqammerpagut. Tassa imaappoq NALINGA- nik allarniinissaq aajunaarakasik. Taligut qullarteriarlugit pimoorussamik sulilluta aallartiliivippugut.

Qullersat Kangerlussuarmi naapeqatigiimmata immikkut mittarfinni pisortanut sammitingaatsiarsimavarput Nalinga-nik assigiimmik paasinnittariaaseqalernissaq. Taman-

04

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

nalu iluatsissimavoq. Misigivara, tamarmik minitaqaratik Nalinga paasilluarlugulu tapersersoraat paasilluarsimallugulu qanoq pingaaruteqartigisoq, mittarfinnili pisortat tamarmik 100 %-mik tapersersorpaat Nalinga-ni siunertatut allassimasut atortussatullu toqqartukkat assigiimmik ilalerpaat.

sulisoqarluta, misigisimavaraluunniit utaqqisinnaarpianngitsut allannguisoqarnissaanut. Tamanna inissisimaffik pitsaasuuvoq Nalinga-nik aallarnisaanissatsinnut.

Ilami oqimaassinnaagami, periusissat nutaat eqqunneqartussat suliffeqarfiupmilaanut annernarsinnaagamik.

Mittarfinni pisortat Nalinga-nik pimoorussinerat naliitsuuvoq.

Qullersaqarfimmiik angusaqarsinnaanngilagut mittarfinni pisortat peqataatinnagit. Akerlianik sorsuaq tamaat angusinnaavarput ataatsimorluta isumaqatigiilluta ikioqatigiikkutta. Tassalu massakkorpiaq taamaaliorpugut, pisortat naapeqatigiimmata immitsinnut pisussaaffileratta ataatsimut akisussaaqatigiinniarluta pilersaarusiamik ataatsimoorluta piviusunngortitseqatigiikkusulluta.

Iliuusissanik qinaasilluta aallartereerpugut, massakkorpiarli qinersisoqalernerata ingerlariaqqinnissarput pakkeqqavaa.

Allatut ajornartoorlugu kingunerisassaasa ilagaat suliffeqarfitsinni immikkoortiterinissaraluatsinnik kinguartitsiinnartariaqalernerput.

Kisianni Nalinga-nik aallarnikkagut tamarmik unittuussanngillat, pilersaarutigut niallorata ingerlatiinnassavagut.

Suliffeqarfimmiippugut, allannguinissaminnut piareeqqasunik

Puilasoq ukioq-manna naggataarutaammat matumuuna juullisiorluarnissassinnik ukiortaassamullu iserluarnissassinnik kissaappassi.

Aqutsisoqarfik | Leder

Jens Rechnagel Lauridsen Managing Director

Vi har en plan Kære medarbejdere i Mittarfeqarfiit, det er nu arbejdet begynder. Vores plan for fremtidens Mittarfeqarfiit er gennem de seneste mange måneder foregået bag vores trygge skriveborde.

ud af, at alle lufthavnschefer skal have en fælles forståelse af Nalinga.

Det er lykkedes. Jeg oplevede, at alle forstår vigtigheden af Nalinga, og at lufthavnscheferne alle bakker 100 pct. op om både de mål og midler, som Nalinga beskriver.

Vi har tænkt, skrevet og holdt møder med hinanden i Mittarfeqarfiit og med mange andre uden for virksomheden. Det er vi kommet langt med. Vi har i dag en strategi, og vi har seks strategiske indsatsområder, som netop er sat i gang. Det betyder, at det er nu, vi kommer til at se de første spadestik til Nalinga. Det er nu, vi smøger ærmerne op og tager fat for alvor.

Lufthavnschefernes engagement i Nalinga er uvurderligt. Vi kan ikke gennemføre noget fra hovedkontoret, hvis lufthavnenes ledelser ikke er med. Omvendt, kan vi gøre alt, hvis bare vi er enige og trækker i samme retning. Det gør vi nu, for på lederseminaret forpligtede vi hinanden til at tage et fælles ansvar for at gennemføre strategien i fælleskab.

På den seneste lederseminar i Kangerlussuaq gjorde vi et stort arbejde

Vi står nu med en organisation, der er parat til forandringer, og jeg

oplever ligefrem en utålmodighed.

Det er fantastiske kort at have på hånden, når vi nu går i gang med de praktiske dele af Nalinga. Det kan nemlig blive hårdt, og der kan være dele af strategien, der kommer til at gøre ondt i dele af virksomheden.

Strategien er sat i gang, men vi er begrænset i forhold til, at der i skrivende stund, er valg til Selvstyret. Det betyder, at de helt store beslutninger om eksempelvis udskilning af dele af vores nuværende forretning må udsættes. Det skal dog ikke stoppe resten af Nalinga, som ufortrødent fortsætter.

Da dette er årets sidste Puilasoq ønskes i samtidigt alle en rigtig god jul og et godt nytår.

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

05

Kulusup Mittarfia | Kulusuk Lufthavn

Kulusup

Mittarfia

Kulusup mittarfiani unammillernartut arlaqarput. Sulisussaaleqineq, aperujussuartarnera mattusimanerujussuarlu Kulusup mittarfiani sulisunut 15-nut ulluinnaq unamminarsisinnaasarpoq. Kisianniuna Kulusuk alianaatsorsuullunilu kusanangaartorsuaq tassaallunilu nunatsinni mittarfinnit tamanit kaaviiartitamigut qaffattuatuaalluni takornariaqarnera mittarfimmilu pisiniarfeerarissaarnini pissutigalugit.

Kulusuk rekordiliiffiuvoq. Nunarsuarmi akileraaruteqanngitsunik pisiniarfeeraat mikinersaagunaavissoq kiisalu nunanit assigiinngitsuneersunut mittarfiulluni avinngarusimalluinnartumilu inissisimasuulluni.

Silap pissusaatigut ingasaavissumik atugaqarnnermik saniatigut sulisut mittarfimmik allaat ammatitsisarput naak 8 meteri sinnerlugu aputeqaraluartoq. 8 meteri…

Mittarfiup pisortaata Torben Larsenip ukiut arfineqmarlunngorpai pisortanngoramili. Massakkorpiaq ukiussamut piareersaasiorpoq aasaanerani pilersaarutaasimasut inaarsaatigalugit. Aasaanerani ulapaarsimaqaat. Ukiumiik ukiumut takornarissat amerliartornerat ilutigalugu nunatsinni mittarfinnut allanut Kulusup mittarfia sanilliullugu aqqusaarneqarnerpaanut ilaalluinnarpoq. Amerlanerit Islandimeersuupput, atorneqangaatsialersimallunilu iluatigineqarluni nunatsinnut millatsiarnissaq aqqusaarnikkut. Reykjavikkimiillu ulliinnarlutik aamma takornariartartut akunnerup aappaa aviinnarlugu atorlugu. Nunaqarfimmut alakkaasarput pisiniariartorlutik nunaqavissunillu ilassinnikkiartortarlutik. Sivisunerusumilli takornariagaqarusuttunut aamma periarfissaqarluarpoq soorlu qimussimik angallanneqarnermiik qaqqani sisoraatinik sisupiloornernut.

06

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

Sulisutsinnut aamma takornarissat amerlinerat malunniuppoq. Terminalilerisorput Justus Utuaq immikkut atorfeqarnermi allagartaani allassimavoq suliffiup nalaani qimussiusseqqusaasoq Kulusup mittarfiani sulinissami nalaani saniatiigooralugu aningaasarsiorsinnaalluni. ”Takornarissat amerliartornerat nuannaarutigaarput.

Mittarfimmik ingerlatsinerput pissanganarninngorpoq taassumalu saniatigut aningaasatigut mittarfik isertitaqarnerulerluni,” Torben nassuiaavoq.

Takornarissat nunaqavissullu isertitaqarneruliinnaratik saniatigut akileraarutititgut isertitat qaffapput.Mittarfiup pisiniarfeeraa Mittarfeqarfinnit ingerlassaq aammattaaq isertitaqqortusiartorpoq. Torbenip ilimagaa 2014-mi kaaviiaartitat 1,5 mio.kr. missaaniikkumaartut. Isertussanngilaa qanoq angalallutik aqqusaanut, kanelsneglenik uunalaartunik, matadormixinik, Café Latte-mik eqqumiitsulianillu nunaqavissut sanaavinik nioqquteqarluni, qanoq iluatsitsinartigisoq ingerlalluartigisorlu. ”Kioskinnguaqarneq mittarfimmi ingerlatsinermui ilaaginnartutut isigaara, suliassanut pingaarutilinnut ilaalluinnarpoq. Takornarissat amerliartorput, nunaqa-

IT på grønlandsk | IT

Kulusumi mittarfik pillugu Sulisut katillutik: Ca. 15 Kulusup inui: 267 Mittarfiup takissusaa: 1.199 meter

Kulusup mittarfiani seqineq tarrikkiartulersoq

|

Kulusuk Lufthavn i aftensolen

vissuttaaq atuisuupput pisiniariartortarput sanalukkaminnillu tuniniaajartortarlutik. Paasisinnaanngilara sooq mittarfinni allani assiganik iliortoqanngitsoq ilami aningaasarsiorfiulluaqaaq,” Torben Larsen oqarpoq.

Pisiniarfeeraaterput allisarparput taamaattumik oqarsinnaavugut Kulusuk pisoqarfiusoq imaassinnaasorlu ingerlatsinikkut isumagisassatta ilaat allamut nuukkigut mittarfeqarfiup avataanut. Aasaq manna erngup aqqutai nutaat nunamut assaanneqarput mittarfimmut imeqarnikkut pilersugaaneq qulakkeerumallugu. Taakku saniatigut kallerup inneranut kabelit assaanneqarputtaaq Kulusuup nunaqarfittaa ilanngullu mittarfiup elværkianiik kallerup inneranik pilersorsinnaanngorlugu allaat.

Mittarfeqarfiit pilersaarusiaanni ”Nalinga”-ni pilersaarutinut ilaavoq pilersuinikkut ingerlassat ilisimannittunut tunniunneqassasut uanilu tassaassalluni Nukissiorfiit. Kabelitit nutaat assaanerup kinguneraa, kallerup inneranik naammattorsuarmik mittarfimmut nunaqarfimmullu, pilersuisinnaanngorneq.

Tamatumalu nassatarisaanik nunaqarfiup sarfaliutaa qanganitsertoq qamillugu peqqumaatitut pigineqalernissaa mittarfiullu sarfaliutitaava mutiunerusoq atugarilerlugu. Tamannami isumatusaarneruvoq Torbenillu annilaanngatiginngilaa akisunerulissasoq:”Imaallua rsinnaavoq Nukissiorfiit Kulusumi innallagiaqarnikkut kisermaassisunngortut. Akerlianilli uagut dieselimik tuniniaasutut kisermaassisuuvugut, ikummatissatullu atortussaammassuk qularinngilara arlaatigut isumaqatigiissuteqarsinnaassalluta, Torben qungujulluni oqarpoq, eqqarsapallassinnaasarnermigut Kulusumi mittarfik aningaasatigut ingerlalluartippaa.

Elværkip saneralaannguaniittumi sannavimmi Julius Simonsenilu Tage Linneman Larsenilu suleqatigiipput.

Sulilerneranniik ullut 14-t qaangiupput, sannavik tigusimavaat suliassallu qaammaterpassuit uninngasimasut isumagilersimallugit. Mittarfimmi ilinniarsimasunik sulisussaaleqinerup tamanna kinguneraa. ”Nunaqavissunik sulisussaaleqiuaannarpugut. Pissarsioraangatta qinnuteqartoqarpiarneq ajorpoq taamaanngikkaangat imigassamik ajornartorsiuteqartuunngikkaangamik isumannaallisaanikkut akuerisaanissaminnut aporfeqartarput. Nunaqareersunik sulisortaartarutta iluarnerpaassagaluarpoq, kisianni misileraasareerluta isumassaarutiveqqavugut qanoqiliorluta tamanna angusinnaanerlutigu,” Torben Larsen oqarpoq.

Nunaqarfimmiik sulisussanik pissarsisinnaanngikkaangatta allatigut iliuuseqartariaqartarpugut. Soorlu 1:1 mik taaguutilik atorlugu sulisussamik avataaniik tikisitsilluta piffissaq aaliangersimasoq suliteriarlugu piffissap asseqqissaavani freertillugu – akissarsiaqartiinnarlugu angalaneralu akilerlugu. Taamaalisarnerput akisuupilussuuvoq.

Torbenip misileragaasa ilaat massakkorpiaq pilerseqqammisaani ilaqutariit tamaasa suliffissaannik neqeroorfigalugit misilinneqarnialerpoq. Julius Simonsen mekanikerit marluusut aappaa, Kulusumut suliartulerami nuliilisarlunilu 16-ninik ukiulimmik panilisarput.

Kantinap eqqaani inissiami ineqarput mittarfimmut ungasialaartumi. Nulia paniallu mittarfimmi sulipput, sap.ak. 40 tim. avittarpaat asaasutut sulillutik.

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

07

Kulusup Mittarfia | Kulusuk Lufthavn

Kulusuk

Lufthavn

Udfordringerne er mange i Kulusuk Lufthavn. Mangel på arbejdskraft, bjerge af sne og isolation fra omverdenen gør hverdagen presset for de ca. 15 medarbejdere i Kulusuk Lufthavn. Men Kulusuk er også et usædvanligt smukt sted, og det er en af de får grønlandske lufthavne, som oplever stigende omsætning i kraft af øget turisme og godt købmandskab i lufthavnen.

Kulusuk er rekordernes sted. Her er verdens nok mindste toldfrie butik, og lufthavnen er en af de mest isolerede internationale lufthavne. Klimaet er ekstremt, og det ikke usædvanligt, at lufthavnens personale holder gang i driften af trafikken, selvom der er mere end otte meter sne.

Lufthavnschef Torben Larsen har været i Kulusuk i syv år. Han er nu ved at gøre klar til den kommende vinter og færdiggøre sommerens projekter. Sommersæsonen har været travl. Turismen øges fra år til år og det gør Kulusuk til en af de få lufthavne i Grønland, hvor passagergennemstrømningen stiger. De kommer primært fra Island, hvor en afstikker på islandsrejsen til Grønland er blevet populær. Turisterne kommer som regel for en enkelt dag fra Reykjavik, der ligger blot halvanden time væk. For de travle turister går turen ned i bygden, hvor den står på shopping og hilsen på de lokale. For de mere eventyrlystne turister kan alt fra ugelange slædeekspeditioner til heliskiing arrangeres.

Også hos medarbejderne kan turisternes tilstrømning mærkes. Terminalarbejder Justus Utuaq har eksempelvis fået præciseret i sin kontrakt, at han gerne må køre hundeslæde med turister og tjene penge på det ved siden af sit fuldtidsarbejde i Kulusuk Lufthavn.

08

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

”Vi er meget glade for den stigende turisme. Det er med til at gøre det spændende at drive lufthavn her og de lægger nogle gode penge i lufthavnen,” forklarer Torben.

Turisterne og de lokale skaber ikke kun øgede indtægter via lufthavnsafgifterne. Lufthavnskiosken, der også drives af Mittarfeqarfiit, har en stigende omsætning.

I 2014 forventer Torben at omsætningen kommer over 1,5 mio. kr. Han lægger ikke skjul på at det er en god forretning at servere duftende kanelsnegle, matadormix, Café late og lokalt kunsthåndværk for de mange ventende gæster. ”Jeg synes kioskdriften er en del af det at drive lufthavn her i Kulusuk, det er en del af vores kerneforretning. Der kommer flere og flere turister, og de lokale kommer her også både for at handle og for at sælge deres kunst. Jeg kan faktisk ikke forstå, at man ikke gør mere ud af butikkerne i de andre lufthavne, for det kan være en rigtig god forretning,” siger Torben Larsen.

Mens der bliver opgraderet i butikken, så er Kulusuk midt i et udskilningsforløb, hvor dele af driften måske skal overdrages til andre end Mittarfeqarfiit. Henover sommeren er der gravet ny vandledning ned, som

på grønlandsk | IT Om KulusukITLufthavn Antal medarbejdere: Ca. 15 Antal beboere i Kulusuk: 267 Landingsbanens længde: 1.199 meter

Kulusumi tårni

|

Tårnet i Kulusuk

sikrer vandforsyningen til lufthavnens bygninger.

Samtidig blev der nedlagt elkabler, som skaber mulighed for at lufthavnens elværk kan levere el til bygden Kulusuk.

været ansat i få uger, og de har overtaget et værksted og arbejdsopgaver, som ingen har taget sig af i månedsvis. Det er resultatet af lufthavnens besvær med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

En del af Mittarfeqarfiits Nalinga-plan er at forsyningsopgaver skal overdrages til dem, som er ved mest om forsyning, og det er Nukissiorfiit. Med det nye kabel er lufthavnens generatoranlæg i stand til at levere strøm i rigelige mængder til både lufthavnen og Kulusuk bygd. Dette giver mulighed for at bygdens ældre generatoranlæg kan ændre status til et backupanlæg og hele øens energiforsyning fremover bliver dækket af lufthavnens mere moderne anlæg. Det er en mere rationelt løsning, og Torben er ikke bange for, at det skal blive dyrere at købe strøm for lufthavnen:

”Det er næsten umuligt for os at finde lokal arbejdskraft. Enten får vi ingen ansøgning fra lokalsamfundet eller der viser sig at være problemer med alkohol eller sikkerhedsgodkendelserne. Det ville ellers være det bedste, hvis vi kunne rekruttere lokalt, men vi har efterhånden prøvet alle muligheder,” siger Torben Larsen.

”Det kan godt være, at Nukissiorfiit så får monopol på strøm her i Kulusuk. Men vi har monopol på salg af den dieselolie, de skal bruge til at lave strømmen, så mon ikke vi finder ud af det,” siger Torben Larsen med et smil, der også dækker en økonomisk snarrådighed, som er medvirkende til at Kulusuk Lufthavn har en relativt god økonomi.

I værkstedet lige ved siden af elværket arbejde Julius Simonsen og Tage Linneman Larsen. De har kun

Når der ikke kan rekrutteres fra den nærliggende bygd må lufthavnen ty til andre løsninger. Det kan være 1:1 ordninger hvor medarbejdere hentes til Kulusuk og arbejder i en periode og har fri i en tilsvarende periode – med løn og billet betalt.

Det er en dyr løsning.

En anden metode, som Torben netop har sat i værk, går på at tilbyde hele familien arbejde. Julius Simonsen, den ene af de to nye mekanikere, har sin kone og sekstenårige datter med til Kulusuk. De bor i en lejlighed i messen et stykke fra lufthavnen. Både kone og datter har fået job i lufthavnen, hvor de deler en 40-timers stilling som rengøringsassistent.

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

09

Kulusup Mittarfia | Kulusuk Lufthavn

Larsen aq Torben rfiani pisort ta it m up Kulus Larsen uk Torben chef i Kulus ns av th uf L

Kulusumi uk ioriartuaa

lerpoq Vinteren er pĂĽ vej i Kulus uk

10

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

Mekan

ikerit J ulius Sim Larsen onsen T ilu sann age Lin avimmi k neman affepau Mekan sertut ikerne J ulius Sim man La onsen og rsen ha Tage L r kaffe innepause i vĂŚrkst edet

saanut tik ukiornis oliatereerlu at kat in k iik as ar M innut pi qarnissam atorluarne parate til maskiner er Nysmurte ser d ba ra vinterens st

Kulusup Mittarfia | Kulusuk Lufthavn

Kulusu

mi qat

Brand

serisa

bilen i

rtut b

iiliat

Kulusu

ik a tårnianiik isikkiv Kulusup mittarfiat n i Kulusuk Lufthav Udsigt fra tårnet

k

Kulusumi AFIS-ilerisuulluni ilaanneeriarluni oqimaallunilu kiserliornarsinnaasarpoq t Det kan være et hårdt og til tider ensom arbejde som AFIS i Kulusuk

Kulusumi unamminarto qartuaannarpoq. Uani mittarfiup firehjuleriisa ilaat aquutaajarsimavoq

Der er altid nye udf ordringer i Kulusuk.

Her er der probleme r med styretøjet på en af lufthavnens firehjulst rækkere.

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

11

IT | IT pü grønlandsk

Kulusup mittarfiani ikuallattoornikkut atortut misissuiffigineqartut Unnuit tamaasa marloriarluni mekanikereq Tage Linneman Larsen ikuallattoornikkut atortunik misissuisartussaavoq. Illunut pingasunut biilinik ingerlaartarpoq, tamatigullu 20 min. miss. atortarlugu.

Ikuallattoornikkut atortunik misissuisarnissaq aaliangiunneqarnikuuvoq qulakkeerniarlugit ingammik taartumi atortorissaarutissat pissusissamisoornersut. Mittarfinni tamani taamaaliortoqarneq ajorpoq, Kulusulli immikkut isigalugu susoqariatarsinnaaneranik ilimasuut aallaavigalugu aaliangiisoqarsimavoq iluaqutaassasoq taamaaliortoqartarpat. Ikuallattoornissamut immikkut ittumik sillimaneruniarneq iluatsillugu misissuisoqartarneratigut tillinniarnerit, imermut innarlernerit allalluunniit ilanngullugit nakkutigineqaatigisarput. Assersuutitut taasinnaavarput akuttunngitsunik Tage taannaasarpoq igalaamik matuneqanngitsoorsimasumik toraarsilluni matusisoq imaluunniit qullernik qaminneqanngitsoorsimasunik qamitsisoq, unnuaq naallugu taamaaginnartuusagaluanik.

12

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

Kulusup mittarfiani ikuallattoornikkut | Brandinspektion i Kulusuk IT på grønlandsk | IT

Brandinspektion i Kulusuk Lufthavn To gange hver aften skal mekaniker i Kulusuk Lufthavn Tage Linneman Larsen på brandinspektion. Turen går med bil til tre bygninger og runden tager ca. 20 minutter hver gang.

Ordningen med brandinspektion blev indført for at have en ekstra sikkerhed, særligt i forhold til udstyr, der arbejder om natten. Det er ikke alle lufthavne, der har brandinspektion om aftenen, men i Kulusuk har man ud fra en samlet risikoanalyse vurderet, at det kan være en fordel. Udover en øget brandsikkerhed giver runderingen også en generel sikkerhed i forhold til indbrud, vandskade og andet. Eksempel er det tit at Tage slukker lys og lukker et vindue, så det ikke står åbent hele natten.

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

13

Nerisarfimmiik misissuinini aallartittarpaa,mittarfiup inissiaataasa ilaanni tassaniittut ilaanni ineqarami

Turen starter fra messen, hvor Tage bor i en af lufthavnens lejligheder

14

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

Kulusup mittarfiani ikuallattoornikkut | Brandinspektion i Kulusuk

D e cem b e r 2014 | puilas oq

15

1 1

2

Uniffissaa siulleq nerisarfimmiik 200 meterip miss. ungasitsigisumiippoq. Tassaallunilu amerikarmiut pequusivikuat. Illutaa qisummik sanaajuvoq, amerikarmiunit 1950-kkunnu sananeqaramili suli nikinnikuunngitsoq. Ullumikkut mittarfiup pequusivimmisut atuutigalugu nillataartitsivittut atorpaa.

Første stop ligger få hundrede meter fra messen.

Det er det gamle amerikanske lager. Det er en træbygning der står, som da amerikanerne byggede den i 1950´erne. I dag benyttes hallen som lager for lufthavnen, og det er også her lufthavnens kølerum ligger.

2

Misissugassaq siulleq. Nillataartitsiviup nillissusia minus 20 ataassimavaa- ajunngilaq.

Qaffasippallaaruni ajutoortitsisinnaavoq, ikuallat-

3

toornermik kinguneqartitsisinnaasumik.

Første check point. Temperaturen i kølecontaineren er under minus 20, og det er som det skal være.

En højere temperatur kan indikere problemer, som kan udgøre en brandfare.

3

Ornitassaq tullinnguuttoq tassaavoq mittarfiup illutaa.

Næste stop er lufthavnsbygningen.

4

Tårnimi qulliup qaminnerata saniatigut allanik soqanngilaq.

Lyset i tårnet slukkes, men ellers er alt som det skal være.

5

Tagep malugisaatini tamaasa atorluartariaqartarpai, sannavimmi oliesunnittussaavoq benzinasunnimillu naasaqaruni misissortussaavaa arlaanni ernartoqarnersoq ikuallatsitsisinnaasumik.

Tage bruger alle sanser, der må godt lugte af olie i værkstedet, men for meget lugt af benzin kan være tegn på en lækage, der kan udgøre en brandfare.

6

Misissueqqissaarnerit tamatigut nalunaarsorneqartassapput.

Hver inspektion dokumenteres.

7

Kaajallaanermini mittarfiup utaqqisarfia, katersugaasivittut atorneqaatigisoq, aamma akulloqquttarpaa.

Runden går gennem lufthavnens ventesal, der også fungerer som et lille lokalmuseum.

8

Sannavimmeereeraagamilu angerlamut aallarsinnaanngortarpoq. Biilini kallerup inneranut ikkuteriarlugit eqqissilluni innarsinnaanngortarpoq.

Fra værkstedet går turen hjem igen. Land Cruiseren får strøm og Tage kan gå trygt i seng.

4

5 Kulusup mittarfiani ikuallattoornikkut | Brandinspektion i Kulusuk

6

7

8

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

17

Mittarfeqarfimmiit kisitsisit | Tal fra Mittarfeqarfiit IT | IT på grønlandsk

Isertitaat | Indtægter 332.787.000 DKK

5,2% Angallassinermut isertitat | Lufthavnsafgifter

47,6%

5,4%

Mittarfiup akornani isersitatt | Internt salg

8,4%

Orsussanik isertitat | Salg, fuel Unnittarniffini Niuertarfinnilu isertitat | Salg, hotel butik Attartortitsinermi isertitat | Lejeindtægter Mittarfinni allt isertitat | Salg, lufthavne

15,7%

17,7%

47,6%

17,7%

Angallassinermut isertitat

Mittarfiup akornani isersitatt

Lufthavsafgifter

Internt salg

Mittarfeqarfiit isertitaat

Mittarfeqarfiits indtægter

Isertitatta 47,6 %-tii mittarfinni akitsuutitigut isertitaraagut.

Tingilernermi, angallattutigut, mittoqarnialertillugulu ammaasarnermiik isertitaapput. Ikummatissanik tuniniaanitsigut 15,7 % isertittarpagut kiisalu mittarfinni tuniniaanitsigut soorlu qerinaveersaatinik tuniniaanitsigut 17,7 % isertitaraagut. Ilutsinni immikkoortortaqarfitsinnilu tuniniaanikkut 17,7 % isertittarpagut. 5,4 % kingulliit illuutitsinnik attartortitsinitsigut isertittarpagut.

47,6 pct. af vores indtægter kommer fra afgifter i lufthavne.

Det drejer sig om start-, passager- og åbningsafgifter. Salg af fuel udgør 15,7 pct., og Salg i lufthavnene, det kan være de-icing og andre services til flyselskaber, udgør 5,2 pct.

Internt salg er vores egne lufthavne og afdelingers indbyrdes salg, det udgør 17,7 pct. af vores indtægter. De sidste 5,4 pct. kommer fra udlejning af bygninger.

Kisitsisit piviusuupput piffissami uani januarip aallaqqaataaniik sept. 30-aat ilanngullugu 2014. Tassani Mittarfeqarfiit isertitaat katillutik 333 mio kr. –niupput.

18

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

Tallene bygger på faktiske indtægter i perioden 1. januar til og med 30. september 2014. Mittarfeqarfiits samlede indtægter var på 333 mio. kr.

Mittarfeqarfimmiit kisitsisit | Tal fragrønlandsk Mittarfeqarfiit IT på | IT

Udgifter | Aningaasartuutaat 320.074.000 DKK

0,8% 2,9% Inerlatsinermut aningaasartuutit | Driftsudgifter

0,7%

4,6%

31,1%

6,6%

Lønninger | Akissarsianut aningaasartuutit

Vareforbrug | Atortussanut ikiuutissanullu aningaasartuutit Personaleudgifter | Sulisoqarnermut aningaasartuutit Fremmede ydelser | Aningaasartuutit avataaneersut allat Overarbejde | Qaangiuttoornernut aningaasartuutit Finansiering | Aningaasaqarnikkut aningaasartuutit Uddannelse | Ilinniarnermut aningaasartuutit

23,9%

29,5%

31,1%

29,5%

Inerlatsinermut aningaasartuutit

Akissarsianut aningaasartuutit

Driftsudgifter

Lønninger

Mittarfeqarfiit aningaasartuutaat

Mittarfeqarfiits udgifter

Ingerlatsinikkut aningaasartuutit: Mittarfeqarfiit aningaasartuutaasa 31,3 %-tii ulluinnarni aqutsinermut, allaffissornernut illunullu akiliutinut atorput. Amerlaqatigingajatai 29,5 % akissarsianut atorput. 23,6 % hotelinut pilersuinermut, nioqqutissanut naliginnaasunut anginerusunullu aningaasaliinerit, soorlu gummigedimik pisineq. 0,7 % ilinniagaqarnernut, inatsisiliinikkut aaliangiiffigineqarsimasut pikkorissartarnissat. Angallannikkut qullersaqarfiup immikkoortiterisarnera misissueqqissaarnermikkut kiisalu inatsisit malillugit pisussaaffimmissut annanniutinik misissuinerit. 2,9 % qaangiuuttoorutinut atorput 6,6 % atorfilittanut, angalanernut , sulisitsisunullu tapiliussanut atorlutik. Sinneruttut 0,8 % aningaasaliinernut atorput, ernianuukkajupput.

Driftsudgifter: 31,3 pct. af Mittarfeqarfiits udgifter går til den daglige drift, kontorhold og husleje. Næsten lige så meget, 29,5 pct., går til lønninger. 23,6 pct. bruges på indkøb til hoteller, diverse varer og indkøb samt store investeringer, eksempelvis en ny gummiged. 0,7 pct. bruges på uddannelse, heraf hovedparten lovpligtige kurser, og 4,6 pct. går til fremmede tjenesteydelser, eksempelvis Trafikstyrelsens auditeringer og lovpligtig tjek af redningsudstyr. 2,9 pct. af vores udgifter går til overarbejde og 6,6 pct. bruges på andre personaleudgifter som tjenesterejser og arbejdsgiverbidrag. De sidste 0,8 pct. bruges til finansiering, det er typisk renter.

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

19

Naammi nalinga? | Men skaber det værdi?

Naammi

nalinga?

Pilersaarusiaq Nalinga piviusumut tutsinneqarnialeruttorpoq. Angusaqarluarniartoq pisortanik ilinniartitseqqinneq aallarnisarneqarpoq. Suleqatigiiaat pilersinneqarput aningaasaqarnitta paasiuminarsarnissaanik sulissuteqartussat. Aningaasaqarnerput ima akimut ersittunngortigissooq tamatta ersarissumik takusinnaalissallutigu aningaasat isertitat suminngaanneernersut sumilu ingerlalluanngitsoqarnersoq. Oqaluuserineqarpoq hotellit allanit tiguneqanngikkunik attartorneqarsinnaasunngussanersut, misissuiffigineqarpoq sorleq imminut akilersinnaanerunersoq imaassinnaagami Mittarfinnut imminut akilersinnaanerussasoq nammineq suliassaraluagut kiffartuutitut pisiarisarutsigit.

Nalinga immikkullu sulissuteqarfiusussat ineriartortitassatut siunnerfigut tamarmik ingerlallualereerput.

Tamatumunngalu peqqutaapput mittarfinni pisortallu pisortaanerillu Nalinga aqqutigalugu imminnut pisussaaffilernerat Mittarfeqarfiit suliffeqarfittut pitsanngortinniarlugu neriorsoqatigiinnerat aningaasarsiornerulernissamillu anguniagaqalernerat kalaallit inuiaqatigiit ikorfartornerujumallugit.

Isumaqatigiissuterput Kalaallit-Nunaanni politikerit nunap siunissaa ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu anguniagaannut tulluaqqissaarnera torrallappoq.

Kalaallit-nunaat anguniakkat tungaasigut, takornariaqarnikkut, tunisassiornikkut atortussiatigullu, eqqarsassooq. Qulequttat taakku iluini tamagitsigut Mittarfeqarfiit pingaaruteqarluinnarput. Mittarfiutitta periarfissat tamaasa pigai taamaattumik suliffissuarmik aqutsinerput apeqqutaalluinnarpoq pingaaruteqarluinnarlunilu Kalaallit-Nunaata siunissaanut. Akisussaafferujussuarmik tigummiaqarpugut, piffissallu ingerlanera suli annertunerusiartortumik

20

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

akisussaaffimmik tigooqqaavugut. Ukiuni kingullerni mittarfiit pisortaat aqutsinikkut akisussaaffimmik annertunerusumik tunineqariartuaarsimapput ingerlatsinikkut aningaasaqarnikkullu. Kattuffillu akimorlugu ataatsimooruteqarluni misiginermik annertuumik peqartoqalersimavoq. Siornatigut mittarfimmi oqartoqartaraluarsimavoq: ”Qullersatta aaliangiinerat malillugu uku ukuku suliassaraagut,” ullumikkulli ima oqartoqartalerpoq: ”Mittarfeqarfinni ataatsimoorluta tamattaalluta aaliangiussagut suliarissavagut.”

Aaliangeeqataasutut akisussaaqataasutullu misigineq Mittarfeqarfiit ilutsinnut tamarmut siaruassavarput taannaammat Nalinga-nut sukaq tunngaviusoq.

Ukiorpassuarni pingaarnertut sulissutiginiarsimasagut ukuupput: Isumannaallisaaneq aningaasaqarnerlu.

Aaliangiiniarnerni tamatigut aperisarsimavugut isumannaallisaanikkut isumannaatsuunersoq kiisalu angusassarput angusserlugu aningaasaqarnikkut sumi inissisimanerluta. Naleqqersuutitut pigalugit ajunngikkaluarlutik naammakkunnaarnikuupput. Kalaallit-

Naammi nalinga? | Men skaber det værdi?

Aqutsisut mittarfiillu pisortaasa kisimik akisussaaffigissanngilaat. Akisussaaffik tamatsinniippoq MIT-mi pujorsiuterput tamanik atorneqassaaq.

atuisutsinnut pingaaruteqartuunersut. Eqqarsartariaatsip taassuma nassatarisussaavaa aningaasanik isertitaqarnerulernerput, Mittarfeqarfiillu imminnut aningaasatigut nammattuuppata Kalaallit-Nunaanniminuiaqatigiinnut ikorfartuutaassagaluarpugut, ingerlatsinikkut pisortaq Niels Grosen oqarpoq.

Takorloorpaalu MIT-mi pujorsiuterput ulluinnatsinni ingerlariaatsinik periusitsinnillu oqalliseqarnitsigut atorluarsinnaagipput, soorlu immitsinnut apereqattaartartuarnissatsinnut: Naak nalinga? Atuisutsinnut allatut takorluuisussanngornerput, atuisutsinnut nalilimmik pilersitsineq tassaavoq immitsinnut nalilimmik pilersitsineq, Nalinga-ni anguniagaq taanna tassaassagunaavippoq tamatsinnut Mittarfeqarfimmullumi tamarmut kalluaanerpaajusussaq.

”MIT-mi pujorsiummut ikkussagut kisiisa pinnagit arlappassuarnik aamma pingaartitaqarnerput arlalitsigut uppernarsisarparput. Massakkumiik immitsinnut annertunerusumik unammillertartussanngorpugut immitsinnullu aperisartussaalluta suliagut ilumut

”Tassanimi tamaavitta peqataasussaavugut. Niuernerpalaartumik piorsarsimassuseqalerneq suliffeqarfitta iluanut tamarmut siaruaatissaaq, kinannguugaluaq kinarsuugaluaq qaaqquagut peqataaqqullugit,” Niels Grosen oqarpoq.

Nunaata ataqatigiineranut napasuliatut atatitsisutut inissisimassagutta atuisumut saattariaqarpugut.

Taamaattumik pujorsiuterput ima isikkoqalerpoq: Isumannaallisaaneq Aningaasaqarneq Atuisoq Ulluinnatsinni ima periuseqartassaagut, aaliangiussaqartinnata tamatigut immitsinnut ima apereqqaartassaagut: Isumanaallisaanikkut pissusissamisoortumik ingerlavugut? Pisinisatsinnut akissaqarpugut?

Atuisutsinnut pingaaruteqarpa?

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

21

Naammi nalinga? | Men skaber det værdi?

Men skaber det

værdi?

Nalinga-planen er nu gået ind i den praktiske fase. Der er opstartet et ambitiøst program for lederuddannelse. Arbejdsgrupper er sammensat, som skal sikre at vores økonomi bliver gennemskuelig. Det skal være krystalklart, hvor vi tjener penge og hvor vi ikke gør det. Der er forhandlinger om overtagelse eller bortforpagtning af hotellerne, og det bliver analyseret, om det er smartere, at Mittarfeqarfiit køber visse serviceydelser fremfor at vi laver dem selv.

Nalinga og de forskellige indsatsområder kører nu på skinner. Det kan kun lade sig gøre, fordi lufthavnscheferne sammen med chefgruppen har forpligtet sig til gennem Nalinga at gøre Mittarfeqarfiit til en bedre virksomhed, der tjener flere penge og i højere grad understøtter det grønlandske samfund.

Enigheden falder perfekt i hak med de langsigtede mål, som politikerne har til Grønland. Grønland skal fokusere på turismen, på eksport og på råstoffer. På alle områderne spiller Mittarfeqarfiit en helt afgørende rolle. Vores lufthavne gør det hele muligt, og derfor er vores måde at drive virksomheden på så vigtig for Grønlands fremtid.

Det lægger et stort ansvar på vores skuldre, men det er et ansvar vi i stigende grad tager på os. I de seneste

22

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

par år har lufthavnscheferne gradvist fået overdraget et større og større ansvar for deres egen ledelse, drift og egen økonomi. Det har ført til en større følelse af fælleskab på tværs af organisationen. Hvor man i lufthavnen før sagde ”Det skal vi gøre, fordi de har besluttet det på hovedkontoret,” så siger man nu: ”Det går vi fordi, vi i Mittarfeqarfiit har besluttet det.”

Denne medbestemmelse og ansvarsfølelse skal forankres endnu mere i alle dele af Mittarfeqarfiit, det er en af grundpillerne i Nalinga. Vi har gennem mange år arbejdet ud fra to primære hensyn: Sikkerhed og økonomi. I alle beslutninger har vi vænnet os til at undersøge, om vi går på kompromis med sikkerheden og om vi har den nødvendige økonomi/ressourcer til at nå i mål. Disse hensyn har gode at pejle efter, men det er ikke længere nok. For at vi fremover kan være

Naammi nalinga? | Men skaber det værdi?

en bærende søjle i Grønlands infrastruktur er vi nødt til at også at vende os mod kunden.

Derfor ser vores nye kompas sådan ud: Sikkerhed Økonomi Kunden Helt konkret betyder det, at vi i alle beslutninger skal spørge os selv: Lever dette op til sikkerhedskravene?

Har vi økonomi til det? Og har det værdi for vores kunder? Dette er ikke ledelsens eller lufthavnschefernes ansvar alene. Det er ligeså meget et fælles ansvar, og MIT-kompasset skal bruges af alle. ”Der er mange eksempler på, at vi tager andre hensyn end de tre i MIT-kompasset. Vi skal nu til at udfordre os selv og hinanden ved at spørge, om vores opgaver giver værdi for vores kunder. Det er nemlig

vejen til at vi kan tjene flere penge, og hvis vi i Mittarfeqarfiit har en selvbærende økonomi, så kan vi understøtte det grønlandske samfund,” siger driftsdirektøren, Niels Grosen. Han forestiller sig også, at MIT-kompasset kan bruges i det daglige til at diskutere alle vores fremgangsmåder, blandt andet ved at vi hele tiden stiller os selvs spørgsmålet: Skaber der værdi?

Den nye opmærksomhed på kunden, og det at skabe værdi for os selv ved at skabe værdi for kunden, er nok den del af Nalinga, som kommer til at berøre flest i Mittarfeqarfiit. ”Her skal vi alle være med. Den kommercielle kultur skal ud i alle dele af virksomheden, og vi inviterer alle til at deltage,” siger Niels Grosen.

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

23

November 2014-mi pisortat naapeqatigiinneranni misilittakkat | Lederseminar november 2014

November 2014-mi pisortat naapeqatigiinneranni misilittakkat

Bo Olsen, Sisimiut ”Angerlamut apuukkama ingerlatsinikkut ittorput oqaluttuuppara pilersaarutit nutaat pillugit. Taamaalereerama sulisunik ataatsimiititsivunga, seminareqarneranilu sammisimasagut saqqummiuppakka.

Suleqatigiillu ataatsimeeqatigiinnissaani tullermi Nalinga oqaluttuarisussaavara. Mittarfimmi akunnitsinni silaannaq nukinnik nuannersunik ulikkaarpoq, inuit sammisamut saatinneqarnerini uangalu nassaanik matoortuvivunga. Modelit nutaat atulereerpagut sakkussagullu nutaat taamattaaq atualereerlutigit.”

Bo Quist, Aasiaat ”Uanga ingerlatsinikkut pisortaq mitsitsisartorpullu ataatsimeeqaatigaakka tassanilu nassuiaappakka aqutsinikkut sakkussagut nutaat pillugit.

Kingusinnerusukkut sulisut ataatsimeeqatigaagut, sakkussarpassuillu massakkut qiteqquttarfitsinni nerrivitta qaavaniipput. Sulisukka pissangarrateqaat, paasilluarpaallu Mittarfeqarfinni susoqassamaarnera, ilisimmaarippaat annikitsumik annertuumillu allannguuteqartoqarumaartoq.”

Brian Biilmann, Hjortborg ”Angerlamut apuuteqqilluni iluarpoq. Nutarsaatissat eqqarsaasersuutigissallugit piffissaqarfigisimavakka, mittarfitsinnut uannullu siunnerfigisakka qanoq aallartisassallugit nalujunnaareerpara. Nalinga nassuiaassuteqarfigingajalerpara aqutsisutullu sakkussagut nutaat sulisutsinnut ilisaritingajalerlugit, tassanilu aamma Kangerlussuarmi sungiusaatit sammisatta ilaat sammitissamaarpakka. Allagartat nivinngakkat

24

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

pilersaarutitllu soorlu piffissanik allattuoiffiit eqqartoreersimalerpagut. Ilai sulisutsinnik tupaallaatigineqarput taamaammat pingaarpoq allannguutissanik piviusungortitsinialerutta sakkussaqarnissarput.”

Ib Larsen, Qaarsut ”Sulisutsinnik ataatsimiititsingajalerpugut, tassanilu Nalinga oqaluttuarissamaarpara allallu pisortatut naapinnitsinni eqqartorsimasagut. Annertulaarput taamaammat unammillernartorisussaavaa periutsitsinnik allannguinissarput, ilequulersuutittalu allannguinnissaasa tungaanut sungiusartuarnissarput. Taasinnaavara piffissanik allattuisalernissarput assersuutigiinnarlugu.

Aappaatigut malugisinnaavara sulisuma paasereeraat suliffeqarfittut ingerlavipput sumiittoq.

Ataatsimuullaqqisuupput suliakiussanullu pigisanullu nammineeruteqallaqqissuupput. Misigisimavunga ingerlarsulereerluta.”

Jimmy Gudmandsen, Nuuk ”Sulisukka assorsuaq alapernaassimapput. Atuareersimavaat pisortat naapeqatigiinnerminni Nasiffik sammisimagaat taamaattumik takkukkama apeqqutissarpassuaqalereersimapput. Siullertut mittarfimmi pisortat ataatsimeeqatigaakka qanittukkullu sulisut ataatsimeeqatigilersaarpakka Nalinga-nik ilisarititsissamaarpunga. Nuummut tunngatillugu anguniagaraara kikkut tamarmik akissussaaffimmik tigusilluartarnissaat suliakkiussanullu uagutsinnut tunniunneqartunut suliarinnittarnissdarput pingaartutut isigalugu kiisalu oqaloqatigiilluartarnerit isumaqa-

November 2014-mi pisortat naapeqatigiinneranni misilittakkat | Lederseminar november 2014

November 2014 pisortat naapeqatigiinneranni mittarfiit pisortaasa naalakkatut ilinniarnertik: Inussuk aallartippat. Tassanilu sakkunik tunioratneqarput ullumikkut mittarfinni ilaatigut eqqunneqareersimalerput. Seminarertitsisoqarnerani ittuusut immikkut tamarmik pilersaaruteqalereerrapput ullunilu arlalissuarni Mittarfeqarfiit iliuusissamissut siuniussaanni Nalinga-nik samminnillutik. Massakkut sap.ak. arlallit qaangiusimalerput, uanilu atuarsinnaavatit mittarfiit ittuisa nunarput tamakkerlugu, utereernerminni piviusumut tutsitsisimanitik pillugit oqalualaavi.

tigiissuteqartarnerillu unioqqutinneqartassanngitsut.

Misigisimavunga sulisukka allannguutinut piareeqqasut tamannalu uannut pisussaaffiliivoq ataavartumik susoqaleranik nassuiaassiuarnissannut.”

Mads Petersen, Maniitsoq ”Ataatsimiititsereerlungalu sungiusaatit pisortatut naapeqatigiinnitsinni atukkagut atorlug atorluarpakka.

Ima eqqarsarpunga tamarmik Nalinga-ta suuneranik paasinnereersut kiisalu isumaa paasereraat mittarfinnik ingerlatsinissatsinnut nukigut atussagigut.

Oqallinertaa aningaasatigut ineriartornissamut tunngavoq qanorlu-ililluta nassaassarsiorsinnaanersugut nutaanik isertitaqarlernissatsinnut. Ittutut takusinnaalerpakka paasinnissinnaanerullungalu sulisutta qisuariaatigisartagaannut tunngatillugu, takusinnaalerlugulu ilumut ingerlatsinikkut aqutsisup mitsitsisartullu pikorissarfigisama assiganik pikkorissariarnissaasa pisariaqassusaa. Ataatsimut isigalugu maluginiarpara inuit Nalinga toqqissisimanarigaat qulaaniillu isigalugu isumarpiaa paasilluaraat.”

Rita Müller, Kangerlussuaq ”Maani Kangerlussuarmi piffissami sivisuumi ilisimanikuuarput allannguisoqalersaartoq taamaattumik annertunerusumik tupaallattoqanngilaq. Pisortat ataatsimeeqatigaakka ajorsinnaasumik oqaaseqanngillat taamaallaalli pisariaqartitsisoqarpoq ataavartumik immikkoortortaqarfiit immikkut tamaasa susoqalerneranik nassuiaattassagikka. Naammanngilaq oqaruma Nalinga-nik eqqussinermi sammisat arlallit matuneqassasut. Toqqissisimatitsissagaanni paasis-

sutisseeqqittuartarnissaq pisariaqarpoq. Pisortatut ilinniagaqarninni paasisakka sakkullu tiunniunneqartut atulereerpakka inuit qisuariaataannut paasinninniarninni qanorlu pakkersimaarinninnissara pikoriffiginerulerpara.”

Torben Larsen, Kulusuk ”Kulusumi napparsimasoqarnera pissutigalugu suli ingerlariaqqinngilagut. Pilersaarutaavoq qanittumi aqutsisut ataatsimeeqatigeereerpata sulisullu ataatsimeeqatigiissasugut Nalinga tassani nassuiarnialersaarpara. Piffissanik nalunaarsuisarnissaq eqqoriarpara soqutigineqarnerpaajussasoq taassuma saniatigut ilimaginngilara annertunerusumik ajornartorsiorfiussasoq. Amerlanerit ulluinnartik kisiat eqqarsaatigisarpaat imatorsuarlu avataani pisunut soqutiginnittuunatik, nunap sinnerani suliffeqarfinnut aamma soqutiginnittorsuunngillat. Taamaattumik nutaatut periuseriligassat arriitsumik malinnaatillugit eqqunniartussaavakka.”

Carsten Rask, Upernavik ”Sulisut tamarmik ataatsimiitinneqareerput Nalinga oqaluttuarereerpara Upernaviullu mittarfianut pilersaarutikka saqqummiutereerlugit. Tigulluarpaat, soqutiginnipput, sulisukka akisussanerulaalerlutillu ataqatigiinnerulaalerput. Nalinga-ta siunertaanik paasinnipput, soorluuna kisianni allannguutissanut toqqissiviilliulaaraluarlutik paasigaat ulorianartuunngitsoq. Aqutsinikkut sakkut nivinngartorpakka tamanut ersittumut ulluinnarni takussaatillugit atorneqartalernissaallu siunertaralugu.”

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

25

November 2014-mi pisortat naapeqatigiinneranni misilittakkat | Lederseminar november 2014

Erfaringer fra lederseminar i

november 2014 Bo Olsen, Sisimiut ”Da jeg kom hjem holdt jeg et møde med min driftsleder og fortalte ham om de nye planer. Der­efter holdt vi et personalemøde, hvor vi snakkede om, hvad vi havde lavet på lederseminaret. Nu skal vi snart have et personalemøde igen, hvor jeg præsenterer Nalinga. Vi har en rigtig god energi i lufthavnen nu, folk er fokuserede, og jeg lukker findings.

Vi er allerede begyndt at bruge de nye modeller og værktøjer.”

Bo Quist, Aasiaat ”Jeg har holdt et møde med min driftsleder og min AFIS-leder, hvor jeg forklarede om vores nye ledelsesredskaber. Senere holdt vi et personalemøde, og mange af værktøjerne, som vi fik på uddannelsen, ligger nu i frokoststuen. Mine medarbejdere er meget spændte på, de har en god forståelse af hvad der kommer til at ske i Mittarfeqarfiit, og de forstår, at der kommer til at ske store og gode forandringer.”

Brian Biilmann, Hjortborg ”Det er dejligt at være hjemme igen. Jeg har haft tid til at reflektere over de nye mål, jeg har sat for mig selv og lufthavnen, og hvordan jeg skal gribe dem an. Jeg skal snart præsentere Nalinga og vores nye ledelsesredskaber for medarbejderne, og i den forbindelse vil jeg bruge nogle af de øvelser, vi lavede i Kangerlussuaq. Vi har allerede snakket lidt

26

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

om transparens og de kommende projekter som eksempelvis tidsregistrering. Nogle af tingene har overrasket mine medarbejdere, og derfor er det også vigtigt, at vi har fået redskaber til at håndtere forandringer.”

Ib Larsen, Qaarsut ”Vi skal snart holde et personalemøde, hvor jeg fortæller alle om Nalinga og om de andre ting, vi lavede på lederseminaret. Det var en stor mundfuld, og jeg tror, at den største udfordring bliver, at gennemføre de ting, der kræver, at vi ændrer vaner.

Eksempelvis tidsregistrering. På den anden side oplever jeg, at mine medarbejdere godt forstår, hvor vi skal hen som virksomhed. De har en teamånd, og de tager ejerskab over deres ting og opgaver. Jeg har en fornemmelse af, at vi er godt på vej.”

Jimmy Gudmandsen, Nuuk ”Mine medarbejdere var meget nysgerrige. De havde læst om, hvad der foregik på lederseminaret på Nasiffik og havde derfor mange spørgsmål. I første omgang holdt jeg møde med lederne i lufthavnen og snart skal jeg holde møde med alle medarbejdere, hvor jeg skal præsentere Nalinga. Mit mål for Nuuk er, at alle skal være bedre til at tage ansvar for de opgaver vi påtager os og at kommunikation og aftaler forpligter. Min oplevelse er, at mine medarbejdere er gearet til ændringer, men det kræver også,

November 2014-mi pisortat naapeqatigiinneranni misilittakkat | Lederseminar november 2014

Ved lederseminaret i november 2014 begyndte lufthavnscheferne deres lederuddannelse, Inussuk. Det har givet dem en stribe nye værktøjer til ledelse, og de er så småt ved at blive brugt ude i lufthavnene. På seminaret satte hver lufthavnschef sig også et mål for deres lufthavn og de arbejdede i flere dage med Mittarfeqarfiits strategi Nalinga. Nu er der gået nogle uger, og her er lufthavnschefernes fortællinger om, hvordan de mange nye ting er ved at blive implementeret i lufthavnene over hele Grønland.

at jeg bliver bedre til at løbende forklare, hvad der skal ske.”

Mads Petersen, Maniitsoq ”Jeg har allerede haft møder og lavet nogle af de øvelser, som vi lavede på lederseminaret med mine medarbejdere. Jeg har også brugt det materiale, der ligger på Nasiffik til at forklare om Nalinga. Jeg tror alle her forstået meningen med Nalinga, og de kan se fornuften i, at vi skal koncentrere os om at drive lufthavne. Det har også ført til diskussioner om, hvordan vi bliver bedre til at tænke på økonomien, og om vi kan finde nye indtægtsmuligheder. Som leder har jeg bemærket, at jeg er blevet bedre til at forstå hvorfor folk reagerer sådan som de gør, og jeg kan nu se fordelene ved at vores driftsleder og AFISleder kommer på et tilsvarende kursus. Generelt kan jeg mærke, at folk er trygge ved Nalinga, og at de forstår den overordnede sammenhæng.”

Rita Müller, Kangerlussuaq ”Vi har længe vidst, at der skulle ske noget her i Kangerlussuaq, så der har ikke været de store overraskelser. Jeg har holdt møder med lederne, og der er ingen negative reaktioner, men der er et behov for, at jeg kommunikerer mere præcist om, hvad der skal ske for de enkelte afdelinger. Det er ikke nok, at jeg forklarer, at Nalinga betyder, at der skal nedlægges nogle områder. Der skal informeres mere

for at skabe tryghed. Fra lederuddannelsen har jeg allerede brugt nogle af redskaberne til at forstå folks reaktioner, og jeg er blevet bedre til at tackle det dem.”

Torben Larsen, Kulusuk ”Vi er ikke kommet så langt i Kulusuk endnu pga. sygdom. Men det er planen, at vi snart skal holde et ledermøde og senere et personalemøde, hvor Nalinga skal præsenteres. Jeg tror, at tidsregistreringen bliver det, som vil have den største interesse, men umiddelbart tror jeg ikke, der er nogen, som vil se de store problemer i det. De fleste her tænker mest på deres egen hverdag, og der er ikke den store interesse for, hvad der sker i virksomheden andre steder i landet.

Derfor skal de nye tiltag komme i et tempo, hvor alle kan følge med.”

Carsten Rask, Upernavik ”Vi har afholdt møder for hele personalet, og jeg har fortalt om Nalinga og mine planer for Upernavik Lufthavn. Der er blevet taget godt imod det, de har en gnist i øjet, og mine medarbejdere har lidt mere ejerfornemmelse og sammenhold. De forstår meningen med Nalinga, måske er de lidt utrygge ved ændringerne, men de forstår også, at det ikke er farligt. Jeg har hængt de forskellige ledelsesredskaber op, så alle kan se hvilke ledelsesredskaber, vi kommer bruge i hverdagen fremover.”

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

27

Nutaarsiassat | Nyheder

Nutaarsiassat Nittartagaq nutaaq - www.mit.gl Mittarfeqarfiit nittartagassaa nutaaq inaarsarneqaleruttorpoq. Siullertut isikkua nutarsarneqarpoq kisianni aamma niuerpalaartunngorsarneqarlunilu timmisartut tikiffissaasa aallarfissaasalu allattorsimaffii ilanngullutik nutarsaavigineqarput. Mit.gl ullumimut pissutsinut tulluarsarneqareerluni nutarsarneqareerlunilu atuutingajalerpoq. Iluatsiinnarlugu timmisartut angallanerinut paasissutissiissutit mit.gl-p quppersagaata saqqaanut takujuminartumut ilineqarput. Nittartagaq open source software-mik taaneqartartut, imaappoq programmit assigiinngitsut ataatsimut pisinnaatitaaffillit , ingerlatsinikkut imminut akilersinnaalluartut qaffasissumik eqaatsumillu pitsaassusillit. WordPressimik taaguutilik assullu nittartagaliornermi atugaalersimasoq, eqaatsuunini pissutigalugu atuisunut atoruminartoq. Nittartagartaassarput atorneqarlualerpat eqqarsaatigaarput 2015-p ingerlanerani misissuiffiginiarlugu suliffeqarfitta iluani attaveqatigiiffitsinni (intranet) atussanerlutigu.

Nasiffiup iluani mittarfiit tamarmik immikkut qupperneerartaassapput Mittarfiit tamaavimmik immikut nittartagartaarput naapittarfitsinni Nasiffimmi, uuma ataaniipput ”lokaltioner”. Nittartagqalernemi siunertaavoq pisariaqartitanik nammineq aallersinnaanissaq, soorlu mittarfinni atuagaq maleruagaaq, ATS, ataatsimiinnerni imaqarniliat, skemat skabelonillu assigiinngitsut. Mittarfiit pisortaat ilitsersorneqareerput periarfissanik assigiinngitsunik qanoq atuinissamik. Pitsaatsutsikkut immikkoortortaqarfik peqatigalugu ineriartortinneqarnikuuvoq, taakkuuppummi takunnissinnaasimasut mittarfinni pisariaqartitanik nutaarsiassanik kingullernik atugassanillu aallerfiusinnaasumik peqartariaqartoq. Mittarfiit pisortaat nittartakkap imaanik allannguisinnaatitaavoq.

Pisortat naapeqatigiinneranni isumassarsisoqartoq Maniitsumi pinnguartoqarsinnaaneranik Pisortat naapeqatigiinneranni kingullermi Kangerlussuarmi ingerlanneqartumi pisortatut ilinniagaq aallarnerneqarpoq ukiuni tulliuttuni ingerlanneqartussaq. Taannalu ilinniagaq Mittarfeqarfiit pingaarnertut pilersaarusiaannut ilaavoq, ilinniagaqaqqinneq pingaartinneqarmat. ”Er der noget jeg som lufthavnschef er glad for, så er det at videreføre det sjove, men altid inspirerende lege vi har fra forskellige ledermøder eller lederuddannelser ind i vores personalemøder. Jeg mærkede, at mine kolleger bestemt hyggede sig med ’Blind på banen’ som vi også prøvede ved sidste lederseminar i Kangerlussuaq. Legen var indsparket til præsentationen af strategien Pisortatut pingaartittarpakka pinnguaatit isumassarsiffiginartut naapeqatigiinnitsinni ilinniagaqaqqinnitsinniluunniit ingerlattakkatta sulisutsinnut ingerlateqqittarnissaat. Maluginiarakku suleqatima pinnguaat ’Blind på banen’ pisortat naapeqatigiinneranni kingullermi sammisimasarput qanoq nuannaritigigaat. Pinnguaat periusissamik ’Nalinga’-mik ilisarititsinermi ilanngunneqarsimasoq,” Mads Petersen oqarpoq, Maniitsumi mittarfiup ittua.

Suleqatigut marluk ernertaarput Qaarsuniik ingerlatsinikkut pisortaq James Nielsen allappoq Check-in assistenteq Nivi Nielsen Terminalilerisorlu Svend Markussen novemberip 24-ani ernertaarsimasut. Angajoqqaanngortut Qaarsut mittarfiani suleqataanniik pilluaqqungaarpagut..

Nutaarsiassat | Nyheder

Nyheder Nyt website - www.mit.gl Mittarfeqarfiit er ved at få lavet en ny hjemmeside. Det er først og fremmest designet, der får en opgraderingen men også de kommercielle ydelser og information om flytider får en grundig opdatering. Mit.gl kommer snart til i en ny og mere tidssvarende udgave, der følger vores designmanual. Samtidig benytter vi lejligheden til at gøre noget helt nyt med vores flyinfo, som nu bliver en integreret del af forsiden på mit.gl. Hjemmesiden bliver bygget på såkaldt open source software, hvilket betyder, at driften er billigere og mere fleksibel. Softwaren hedder WordPress, og det er efterhånden blevet standardløsningen for mange typer websites på grund af den store brugervenlighed. Når websitet er i luften vil vi se på om Wordpress skal bruges som system til vores nye intranet, som vi også begynder at kigge på i løbet af 2015.

Den nye hjemmeside forventes at være i luften i løbet af første kvartal 2015.

Lufthavne får egen side på Nasiffik Alle lufthavne har nu fået en side på intranettet Nasiffik, se under ”lokationer”.

Det er meningen at siderne skal bruges til at uploade dokumenter såsom flyvepladshåndbogen, ATS, referater fra møder og diverse skemaer og skabeloner. Lufthavnscheferne har modtaget undervisning i brug af de forskellige muligheder. Lufthavnenes sider er udarbejdet i samarbejde med Kvalitetsafdelingen, som har identificeret et behov for at alle lufthavne har et sted hvor de seneste og gældende dokumenter ligger. Det er lufthavnscheferne der har rettigheder til at ændre i de enkelte lufthavnes sider.

Lederseminar inspirer til leg i Maniitsoq Ved seneste lederseminar i Kangerlussuaq begyndte lufthavnschefern på en lederuddannelse der kommer til at strække sig over det kommende år. Uddannelsen er en del af den overordnede plan for Mittarfeqarfiit, hvor et af de vigtige elementer er uddannelse. ”Er der noget jeg som lufthavnschef er glad for, så er det at videreføre det sjove, men altid inspirerende lege vi har fra forskellige ledermøder eller lederuddannelser ind i vores personalemøder. Jeg mærkede, at mine kolleger bestemt hyggede sig med ’Blind på banen’ som vi også prøvede ved sidste lederseminar i Kangerlussuaq. Legen var indsparket til præsentationen af strategien ’Nalinga’,” siger Mads Petersen, lufthavnschef i Maniitsoq.

To kolleger fik en søn Fra Qaarsut skriver driftsleder James Nielsen, at Check-in assistent Nivi Nielsen og Terminalarbejder Svend Markussen har fået søn d. 24. november. Stort tillykke til de nybagte forældre fra deres kollegaer i Qaarsut Lufthavn.

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

29

30

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

Uddannelsesmesseqarnerani 2014-mi | Uddannelsesmesserne 2014

Mittarfeqarfiit 2014-mi uddannelsesmesseqarnerani peqataanerat Oktoberimi Novemberimilu sineriak tamaat uddannelsesmesset tallimat ingerlanneqarsimalerput.

Taakkununnga ornigussimapput ilinniartut illoqarfiillu inui suliffeqarfiit neqeroorutaat assigiinngitsut tusarniaavugalugit soorlu ilinniartuuffigineqarsinnaasut siunissamilu suliffiulersinnaasut, Mittarfeqarfgiillu tamakkunnga akuupput.

paasissutissiissutigivaat. Atorfilittagut messeqarfiusumut qaninnerusumiittut oqaluttuartikkiartorpagut uagutsinni sulisuulluni qanoqinnersoq. Ataatsimut isigalugu suleqatitta tulluusimaarlutik saqqummiuttarsimavaat suliffeqarfitsinnik ilisarititsineq Mittarfeqarfinnik ilisarititsinissamut sanariigarput takutittarsimallugu.

simapput. Sisimiuni KTI-mi GUXimiliu ingerlanneqarput. Aasianni GUX-imi ingerlavoq naggataarutaallunilu Ilulissani Piareersarfimmi atuartunut illoqarfiullu inuinut tamanut ammasumik ingerlanneqarsimalluni.Siunertaasimavoq Mittarfeqarfiit tuniniarnissaa suliffeqarfitsialattut ilinniarfissatsialattullu.

Piffinni ingerlatsiviusuni mittarfinni sulisugut ornigullutik suliffeqarfiutitta iluani ilinniartunngorfiusinnaasut neqeroorutigisinnaasagut

Qaqortumi Campus Kujallermi ingerlapparput, Nuummi GU-mi ilinniartut sammisamut soqutigisaminnut allatsillutik tusarnaariartar-

Illoqarfinni ataqatigiissaarisunut qujavugut Mittarfeqarfinniillu uddannelsesmessertoqarnerani piviusunngortitseqataasunut tamanut.

Mittarfeqarfiits deltagelse på

uddannelsesmesserne 2014 I oktober og november er der gennemført fem uddannelsesmesser langs kysten fra Qaqortoq i syd til Ilulissat i nord. Her mødte studerende og befolkningen mødte op og hørte om de muligheder en lang række virksomheder kan tilbyde elev-, praktikpladser og fremtidige jobmuligheder herunder også ved Mittarfeqarfiit.

Vi havde engageret medarbejdere fra alle vores lufthavne til at komme og fortælle om, hvordan det er at arbejde hos os. Dette kunne godt være grænseoverskridende for nogle. Generelt var de kollegaer, der deltog på messerne, stolte over at visse vores virksomhed frem og brugte hertil Mittarfeqarfiits uddannelses præsentationen.

Mittarfeqarfiit var repræsenteret på messerne med kollegaer fra de lokale lufthavne, som fortalte om de uddannelser, vi kan tilbyde indenfor virksomheden.

I Qaqortoq foregik messen ved Campus Kujalleq, og i Nuuk blev messen gennemført på GU, hvor de studerende kunne tilmelde sig oplæg fra de forskellige virksomhe-

der. I Sisimiut blev messen afholdt ved KTI og GUX skolen. Aasiaat afholdte uddannelses messen ved GUX, sidst men ikke mindst blev den i Ilulissat ved Piareersarfiit for eleverne og byens borgere.

Formålet med uddannelsesmesserne er at gøre opmærksom på Mittarfeqarfiit, som en attraktiv virksomhed og uddannelsesinstitution.

Tak til de lokale koordinatorer og øvrige der har været med til at gennemføre Mittarfeqarfiits deltagelse på uddannelsesmesserne.

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

31

Storch Lund-p ukiunik 40-ngortorsiorluni ullorsiorneranut atatillugu oqalugiaat | Tale til Storch Lund

Storch Lund-p ukiunik 40-ngortorsiorluni ullorsiorneranut atatillugu oqalugiaat

Pisortat naapeqatigiinnerani kingullermi ingerlatsinikkut pisortap mittarfiup ittua Storch Lund oqalugiarfigivaa suliffimmini ukiut 40-ngortorsiorlugit nalliussineranut atatillugu.

Aajunalu oqalugiaataa tamakkerluni..

Asasara Storch, Narsarsuarmi Mittarfeqarfimmi sulillutit ukiut 40-ngulerpatit, mittarfik qanorluunniit taaguuteqarsimagaluarpat kimilluunniit aqunneqarsimagaluarpat suliffigisimavat. Mekanikeritut ilinniartuullutit 1970-kkut aallartinneranni aallartikkavillu sunut eqqarniittoq tamaat pimoorullugu saattarpat.

Mittarfeqarnerup iluani ilinniartuunikuuvutit, mekanikeri, qatserisartoq, qatserisartut ittuat, pilersitsiniarnikkut pisortaq, ingerlatsinikkut pisortaq, mittarfiup ittua, immikkoortortami pisortaq allarpassuillu.

Immikkoorutigilluinnarpaali ukiorpassuarni taakkunani piffik ataaseq suliffigisimagakku najugaqarfigalugulu.

Saniatigullu sammisarpassuaqarsimallutit soorlu, umiartortoq, politikeri,, sisorartartoq, savaatilik, aqisserniartartoq, timmisartortartoq, annaassiniaasartoq, aalisartoq, aqqartartoq tusinderpassuillu allat soqutigisatit aallussatillu.

Mittarferni, kangerluup ilorpasissuani inissisimasumi, ineriartortuarsimavutit. Ilinnuinnarli ineriartortissimanngilatit. Narsarsuarmut taamrmut avataanilu nunallu kujaterpiaa tikillugu illiuvoq, Storch inunnguutsimigut aqutsisooreersoq qullersaq, kialuunniit saaffigisagaa apersortagaa siunnersoqqullutik sumillu-

32

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

unniit sumillunnit arlaatigut aporfeqaraangamik. Finn-i peqatigalugu mittarfik akisussaaffigisarsi qiviaraanni paarilluagaaqalunilu ingerlalluaqaaq. Isumaga malillugu Narsarsuaq nunatsinni tamani nunaqarfinni kusanarnerpaajuvoq – Finn-ilu arlassi nammineq aaliangerumaarpaa kia naatsiivia ivigarissaarnerpaajunersoq.

Nalinga iliuusissatsitut qineratsigu Mittarfeqarfinni oqallisigisimaqaarput. Isumakuluutiginerpaavarpulli iliuusissaq mutiuvallaarnersoq. Mittarfeqarfiit Nalinganut piareeqqappat? Kalaallit-Nunaat Nalinga-nut piareersimava?

Ippassaruna eqqarsaatigilluarlugu eqqarsartunga Nalinga Kalaallit-Nunaanni Mittarfeqarfinnilu takornartaanngitsoq. Piginnaanerit inuttullu ataasiakkaatut pimoorusinnerit Nalinga-ni eqqartorneqartut tassaapput illit ukiorpanngortuni ingerlateriikkatiut ullut tamarluinnaasa siuttutut inissisimanerni. Tamakkiisumik paasinittariaaseqarputit inuiaqatigiinnilu inissisimanerput takusinnaalluarpat. Paasisimajuaannarnikuuat ilisimmaarittuaannarnikuullugulu suliffeqarfitta inuiaqatigiinni tapertatut nammaqataanissaa, kiffartuussinikkut aningaasaqarnikkullu.

Tale til Storch Lund | Tale til Storch Lund

Nalinga-nik iluatsittumik piviusunngortitsiniarnissinni isumassaasuagussi illoqarfissuarmiik immikkut ilisimasalinnik aggersaasariaqanngilagut. Storch-i eqqaaginnarumaarparsi. Takusiuk qanoq sulisumimut isumassanik tunioraatigisoq ineriartornermut malinnaaginnaavilluni nalimmassartuarlunilu mittarfimmini inuiaqatigiinnilu pimoorussinermini.

Uanga nammineerlunga sulileqqaarama Narsarsuarmi aallarteqqaarnikuuvunga ”sulisutoqqagut” Narsarsuarmi sorlaqarfeqartiterput sulilu ilai tassani suillutik.

Narsarsuaqqukkaangama ukiut 30-t matuma siorna naapitakka naapeqqissinnasarpakka. Narsarsuaq inuppassuarnut najoruminarsarsimagit tassuunatigut aamma paasisarpara. Arnannguarlu nuliallu Narsarsuarmut tikeraarnikuuatsigit. Ukiorpaaluit qaangiupput, aasariugaa tikeraarpugut. Taamani illu peroriartorfigisimasat alakkarparput Inneruulamut, massakkut illugisassinniik akimut ersiinnangajattumiittoq – illit nammineq A-miik Z-mut illuliarniik.

Angalanerput taanna misigisaqarfigigaatsiaqaarput.

Alianaannera piinnarnagu, ilinnut ilaqutarnullu qamuunarujussuaq ataqqinninnerujussuarmi pigisaqalernitsigut nunassinnullu peroriartorfernut, Inneruulani Narsamilu. Nuappiarannguullutilli savanik paarsisalerputit, ilaquttavit ilinniartippaatsit imminut pilersornerup isumaanik suliassanullu tunuarsimaartannginnissarnut.

Ilissi kinguaariisi qiviaannarlusi nalunanngilasi immikkorluinnaq pigisaqartusi tunniussassaqangaatsiarlusilu. Siulitit Kalaallit-Nunaata oqaluttuarisaanerani ineriartornermut pingaaruteqarsimaqaat qatanngutigiiullusilu sumulluunniit siunnerfeqaraluaraangassi tamassi immikkut angusarissaartartuuvusi – politikkiuppat, niuernermut tunngappat Namminersorlutilluunniit Oqartussat suliffissuaqarfiutaasa arlaanni akisussaaffimmik tigusigaluaraangassi assigiimmik angusaqartarpusi.

Tulluusimaarutigaara Mittarfeqarfiit suliffissartut toqqarsimagakku, isigileraangakkit qanoq suliffeqarfimmut tunniusimatigisutit. Pappialatigut ittuuf-

figigaluarlutit misigisimanngisaannarnikuuvunga ittuuffigalutit. Suleqatittut isigiuaannarsimavakkit.

Ilitsersortariaanngisaannarsimavutit, ilinnut ingerlattuugavit nammineerusussuseqarlutillu nammineertuaannarsimavutit suliassallu unammillernartut suugaluartulluunniit suliarisarpatit nammineq saatatit suliassalluunniit avataaniik takkuttut Inuunermut nuannarinninnerit ersippoq, misinnarlunilu misigisassarsiortuaannartuunerpillu uppernarsisarpaa inuunermik nuannarisaqartuusutit. Ilaquttatit asavatit suleqatitit sulisutillu pimooruppatit. Nunat avatangiisitillu asavatit. Piniariartarputit, angalasarputit soorunalumi aamma gyrokopteriuternik angalasarputit. Suli qamuuna meeqqap pinnguarusussusaa pigaat Ilinnut piumaffigisuuvutit, sulisornut avatangiisernullu.

Mittarferni periutsit isersimaffigilluarpatit Narsarsuarmilu sammisassat tamaasa nakkutigilluarlugit Narsarsuarmiinnaanngitsoq Kujataa tamakkerlugupajaaq.

Nunatsinni mittarfiit annerit ilaanni aqutsisuuvutit, gummigedip assakaasua qaarsimappat taarsersinnaavat, sulisut ilaannik oqaloqateqarsinnaavutit arlaatigut aporfilimmik arlaannaatigulluunniit nalorneriarnak tamaasa isumagisinnaavatit arkivip imai aamma nalornisiginngilatit.

Kangerluup qinnguani savaatilimmik ataataqarlutit, nunarsuarmut tamarmut ammasumi mittafissuit ilaanni ajornaquteqanngitsumik inunnguuseriinnapajaartutut isikkulimmik aqutsivutit. Narsarsuaq nunarsuaq tamakkerlugumiik tikerarfiuvoq sivikinnerusumik sivisunerusumilluunniit uninngasartunik. Imaappoq illit qanimut nunarsuullu sinnerani nalillit ilisimaarippatit. Attavitit isigisatillu Kalaallit-Nunaata killeqarfia qaangerujussuarlugu ipput.

Asasara Storch, uannut isumassarsiorfitsialaajuaannarnikuuvutit taamaattumik tamatsinnut isumassarsiffiusinnaalluarputit. Takorlooruminaappoq Narsarsuaq mittarfillu illeqanngippat qanoq-issagaluarnersut, kattuffimmut sunniutitit taarserneqarsinnaanngillat.

Qutsavigerujussuarniarpakkit ukiuni 40-ni sulisimanerni, uanniik Mittarfeqarfiullu tungaaniik.

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

33

Storch Lund-p ukiunik 40-ngortorsiorluni ullorsiorneranut atatillugu oqalugiaat | Tale til Storch Lund

40-års tale til

Storch Lund Ved seneste lederseminar holdt driftsdirektør en tale for lufthavnschef Storch Lund i anledningen af at Storch har været i virksomheden i 40 år. Den bringes her i sin fulde længde.

Kære Storch, du har nu snart været i Mittarfik Narsarsuaq i 40 år, anset hvad den hvad Lufthavnen har heddet eller hvem der har drevet den gennem årerene. Du har viet dit arbejdsliv til din lufthavn, som Mittarfeqarfiit har drevet de sidste 25 år. Lige siden din start som mekanikerlærling i begyndelsen af 1970´erne har du engageret dig i alt, hvad du har været i nærheden af.

I lufthavnsregi har du været lærling, mekaniker, brandmand, brandleder, indsatsleder, driftsleder, lufthavnschef, regionschef og meget mere. Det, som er helt usædvanligt, er, at du har været i den samme lufthavn i alle årene. Sideløbende med det, har du været sømand, politikker, skiløber, fåreholder, rypejæger, pilot, redningsmand, fisker, turistguide, dykker, og tusind vis af andre interesser, som du har dyrket.

I din lufthavn, som jo ligger fantastisk smuk dybt inde i fjorden, har formået at udvikle dig konstant. Og du har ikke blot udviklet dig selv.

For hele Narsarsuaq, langt ud over bydgdegrænsen og ud over Sydgrønland er du, Storch, den naturlige leder og patriark, som man henvender sig til og

34

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

spørger til råds om alt mellem himmel og jord. Sammen med Finn har du også ansvaret for lufthavnen og omgivelserne i dag fremstår yderst velholdte og veddrevne. Jeg syntes i altfald at Narsarsuaq er en af grønlandske smukkeste bygder – så kan du og Finn jo altid afgøre hvem der har den flotteste græsplæne.

Vi har haft mange snakke i Mittarfeqarfiit om vores strategi Nalinga. Noget, der har bekymret os, er, om det hele er for moderne. Er Mittarfeqarfiit parat til Nalinga? Er Grønland parat til Nalinga?

I går kom jeg til at tænke på, at Nalinga ikke er noget fremmed for hverken Grønland eller Mittarfeqarfiit.

Rigtig mange af de egenskaber og det personlige engagement, som beskrives i Nalinga er netop de kvaliteter, som du hver eneste dag gennem mange år har været bannerfører for. Du forstår helheden og kan forstå vores virksomheds rolle i samfundet. Du forstår og har altid været bevidst om vores forpligtelse til at være en samfundsbærende virksomhed, der bidrager positivt gennem service og en god økonomi.

Hvis I andre har brug for inspiration til den tilgang til arbejdet som er nødvendig for at Nalinga bliver en

Tale til Storch Lund | Tale til Storch Lund

succes, så behøver vi ingen smarte konsulenter fra storbyerne. Se på Storch. Se hvordan han inspirerer sine medarbejdere og hele tiden har været på forkanten med udviklingen og engagerer sig i sin lufthavn og samfundet.

Jeg startede jo selv i Narsarsuaq for mange år siden, og jeg ved at rigtig mange vores ”gamle” medarbejdere har rødder i Narsarsuaq og stadig arbejder der.

Når jeg kommer til Narsarsuaq møder jeg mange, som jeg også mødte for 30 år siden. Det viser jo, at du har været med til at gøre Narsarsuaq til et godt hjem for mange mennesker.

Arnannguaq og jeg har besøgt dig og din kone i Narsarsuaq. Det er nogle år siden, og det var midt om sommeren. Vi var ude og se dit barndomshjem i Inneruulalik, som du jo næste kan se over til hjemme fra dit hus – som du jo selv har bygget fra A til Z. Den rejse var en stor oplevelse. Ikke bare fordi der er smukt, men også fordi jeg fik en dyb respekt for dig og din familie, og det land som du er vokset op i, både i Inneruulalik og Narsaq. Her blev du som lille dreng sendt ud for at passe får, og her lærte du af din familie, hvordan man klarer sig selv, og at ingen opgave er uoverkommelig.

Når man ser på din slægt er det tydeligt, at I alle har noget udsædvanligt at byde på. Dine aner har haft stor betydning i Grønlands udvikling og i din søskendeflok er i hver især er i nået langt – uanset om I har kastet jer over politik, forretninger, eller har valgt at tage ansvar i en Selvstyrets store virksomheder.

Det gør mig stolt, at du har valgt at du vil være en del af Mittarfeqarfiit, når jeg ser, at du har valgt at lægge så stort et engagement i virksomheden. Selv om jeg formelt er din chef, har jeg aldrig oplevet at jeg skulle agerer som sådan. Jeg ser os meget mere som kollegaer. Du har aldrig skulle guides, men du formår

med din selvbårenhed og naturlige selvstændighed at håndtere alle de udfordringer, som du enten selv vælger, eller som kommer til dig udefra.

Man oplever, at du er glad for livet, og at du opsøger det i alle dets afskygninger. Du elsker din familie og engagerer dig i dine kollegaer og medarbejdere. Du elsker også dit land og naturen. Du opsøger den både på jagt, sejlture og naturligvis i din egen gyrokopter. Du er og bliver et stor legebarn og dit drillende, charmerende og positive væsen har skabt dig mange venner.

Du stiller også store krav til dig selv, dine medarbejdere og til dine omgivelser. Du har styr på alle led i din lufthavns procedurer, og du har overblik over alle aktiviteter som foregår i Narsarsuaq og faktisk i hele Sydgrønland.

Du styrer en af landets største lufthavne, samtidigt med at du både kan skifte hjul på en gummiged og tage en samtale med en medarbejder der har det svært og have fuldstændig styr på arkivet.

Samtidig med at du er en bondesøn fra bunden af fjorden, så er du den naturlige leder i en af vores internationale lufthavne. Narsarsuaq er et lille internationalt samfund, hvor der kommer folk fra snart sagt hele verden i kortere eller længere perioder. Det gør, at du både har øje for de nære værdier og for det globale. Dit netværk og dit udsyn rækker langt ud over Grønlands grænser.

Kære Storch, du er og har altid været en stor inspiration for mig, og du bør være en inspiration for os alle.

Det er svært at forestille sig Narsarsuaq og Mittarfeqarfiit uden dig, og din betydning for os som organisation er uvurderlig.

Jeg vil gerne sige et kæmpe tak til dig for de snart 40 år, du har arbejdet her, og det gælder både personligt og på vegne af Mittarfeqarfiit.

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

35

Nassaanik matooraanikkut iluatsitaqarit | Succes med lukning af findings

Nassaanik matooraanikkut iluatsitaqarit Mittarfinni pisortat nammineerlutik najoqqutassaat Nassaassarsiortarneq klassemi nuannerineqarnerpaanut ilaanikuunngisaannarpoq.

Inuunermi naapittakkat assigalugit ilisarisimallualeraanni ajornerpaanut ilaajunnaartarpoq qanoriffigissallugulu nalunarunnaarsiartortarluni. Tassaavoq novemberimi pisortat seminareqarnerminni Niels Grossen peqatigalugu sammilluagaasa ilaat. Assersuutigisinnaavarput oqallisigigatsigu qanoq nassaanik kisitsisarnigut matusisarnigullu kisitsinermi marloriartuugaqarsimagaanni. Tamatuma kingorna pisortat oqallisigaat qanoq-ilillutik Mittarfeqarfiit iluatsitsilluarsinnaasut nassaanik matooqqaanermikkut kingunerisaanillu paasiniaallutik qanoq-ilillutik matooqqaaqqissinnaanerlutik. Tamatumalu kinguneraa uku arfineq-marluk immikkut suliniutaanissaannik siunnerfeqarneq:

1.

Nassaajusimasut marloqiusat piiarlugit

2.

Angallanikkut aqutsisoqarfiup nassaavi pingaarnerutillugit

3. Sakkussat/matusinermi atortussat nassaanut aqutsinermi atorlugit 4. Immissinnut ikioqatigiigitsi 5. Qullersat isumasiukkit/ingerlatitseqqiigit nassaanut ”angisuunut” tunngatillugu 6. Mittarfimmi sorsullammaat atorluakkit (Qullersat/isumassarsiullaqqissut) 7. Nassaat aaliangersimasumik ataatsimiinnerni tamatigut

36

(leder/områdemøder) qaqittarsigit

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

IT på grønlandsk | IT

Få succes med

lukning af findings Lufthavnschefernes egne guidelines Findings har aldrig været den mest populære dreng i klassen. Men som så meget andet, så er han slet ikke så slem, når man først giver sig tid til at lære ham bedre at kende og finde ud af, hvordan man bedst håndtere ham. Det var en af de ting lufthavnscheferne sammen med Niels Grossen brugte tid på under lederseminaret i november. Eksempelvis blev det diskuteret hvordan man kan arbejde med optælling af findings og lukke findings der eksempelvis er optalt to gange. Herefter undersøgte lufthavnscheferne de succeser alle lufthavne har oplevet med lukning af findings, for herefter at identificere, hvad det er der skal til for at få succes med yderligere lukning af findings. Resultatet af dette arbejde udmøntede sig i følgende guidelines med 7 konkrete indsatser:

1.

Fjern dobbelt findings

2.

Prioriter trafikstyrelsens findings først

3. Brug værktøjer/lukkeliste til styring af findings 4. Brug hinanden 5. Aftal/overfør ”Store” findings med chefgruppen 6. Brug Kriger-ressourcerne i lufthavnen (Ledergruppen/ildsjæle) 7. Indfør findings som fast punkt på dagsorden på leder/områdemøder

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

37

IT | IT på grønlandsk

Timmisartut timmissallu timmeqatigiissinnaanngillat ”DASH-8-q Sisimiunut mikkiartuleraangami 200 km- miss. akunnermut sukkassuseqartarpoq . Taamannak sukkatigaluni timmissamik aqqusaarsigaluaruni ajutoornerujussuarmik kinguneqartitsisinnaavoq, Bo Olsen, Sisimiut mittarfiata pisortaata oqaaseqarnermini erseqqissaatigaa.

Sisimiuni mittarfik imaanut pingasunik killeqarfilimmi inissisimavoq.

Imartaq mittarfiup inissisimaffianiittoq kinguariippassuarnik saarullinniartarfiusarnikuuvoq, sunngiffimmilu inuussutissarsiutigalugulu aalisartunit aamma ningittakkersorfiusarsimagaluarpoq, eqqaaniittullu qeqertaaqqat qaarsuillu, piniarnermut atortuminnut qimatulivigisarpaat ullumimullumi immaqa aamma suli atasumik ammassannik panertulivigisarlugit.

Aammattaaq mittarfiup eqqaaniittoq imartaq aalisariutit tunisereernermik kingorna angallamminnik saliiartorfigisartagaraat.

Tamatumalu nassatarisaanik timmissat imartatsiniittut ingammik naajat ataatsimoortorpassuann-

38

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

gorlutik imaani eqqakkanik sinnikusiortarput. Umiatsiaaqqaminniik aalisariannguilluunniit marluinnaagaluarpata naajat 50-t sinnerlugilluunniit eqqasiuisinnaasarput nerilugassarsiorlutik. Tamatumalu Mittarfeqarfinnut ajornartorsiortitsinera annertusiartuinnarsimavoq.

Timmisartut, minnialerminni tinginialernerminnilu tamatigut imaq qulaavaallugu appasisukkooqqaartussaasarput. ” Qangattalertarnerit minnialertarnerillu, tassaapput timmisartuussinerni peruluttoqariartarsinnaaneranut, qaninnerpaaffiit. Killiffimmi tassani timmisartoq nunamut qanilleqqasarpoq ajortoqariataassagaluarpat periartarsinnaanermut periarfissat killeqangaatsiarput”, Ryan Møller misitsisartut ittuat oqaaseqarpoq. ”Taamaalinerani timmissartoq timmissamik eqquigaluaruni ima kingunera annertutigisinnaatigaaq, allaat ajunaarnermik kinguneqariaannaalluni” nangilluni oqaluttuarpoq. ”Mitsitsisarfimminngaanniik timmissat mittarfiup eqqaani tim-

mioraartut tamaasa eqqumaffiginiaqqissaartarpagut, timmisartortartunut kalerrisartuisariaqassagutta piareersimaffigisariaqaratsigu timmissat uninngavii avaqqullugit aqqutertik iluarsiniassappassuk ajornakusoortorli unaavoq qangattalernermi minnialernermilu narlumuinnaq taamaallaat timmisartoq timmisussaasarami, sangoriataarnissamut periarfissaqanngivilluni. Ilaanni mittarfiup kitaa tungaa umiatsiaqartillugu timmissanik niviorneqartunik, timmisartunik kangiatungaatigut mitsitsisariaqartarpugut. Naak taassuma tungaaniik minniarneq ajornakusooruteqaraluartoq oqqumukaartumik anoreqartillugu missinnaaneq ajorami Sisimiuni mittarfitta naappallaarnera pissutigalugu. Siornatigut misigisareernikuuarput, timmisartut Sisimiut mittarfianiik aallartussaagaluit, umiatsiat timmissartup qangattarfissaata nalerpiaani timmissanik katersortitsisimanerat , kinguaattoorutaalluni. Taamaattoqartillugulu Mittarfimmi annanniuterput singeriarlugu oqarfigiartortittariaqartarpagut qinnuigalugit allamut illikalaarsinnaannginnersut,”

Timmisartut timmissallu timmeqatigiissinnaanngillat | Flyvemaskiner og fugle IT på grønlandsk | IT

mitsitsisartut ittuat Ryan Møller naggasiivoq.

Sisimiuni Mittarfiup pisussaatitaaffigivaa , timmisartukkut angallannikkut Inatsik (aamma KalaallitNunaannut atuuttoq) naapertorlugu, qulakkiissallugu timmisartut timmissat /uumasullu allat apor pinngitsoortinniassallugu, periusissanillu peqalernissamik qulakkeerinnissallutik. Tamanna ingerlanneqarpoq Qeqqata Kommuniani Teknikkeqarfiup, qanimut suleqatigineratigut, annonce-liisarnikkut umiarsualivimmilu allagarsiisarnikkut, aalisartunut paasititsiniaasoqartarpoq ajornartorsiutip piuneranik nunap imartallu assigisigut nalunaarsuinikkut mittarfik 1 sømilimik qimallugu aalisarfiusinnaasoq timmissanillu tikinneqaqqusaanngiivissup killigi nalunaarsorlugit takussutissiaapput.

”Ajoraluartumilli iliuutsit tamakku naammassimanngillat”Mittarfiup pisortata a Bo Olsen-p oqaaseqaatimini erseqqissarpaa. Suli mittarfimmut qanippallaami aalisartoqartarpoq, uangalu tunginniik kissaatiginartikkaluaqaara killigititap annertusineqarnissaa, tassalu mittarfiup kangia-tungaaniik 4 sømil kimmullu 2 sømilinik killigitat allanngorneqassasut nutarsaavigineqarlutik. Tamannalu periarfissaq siulleq atorlugu, Sisimiut Mittarfiata tungaaniik Qeqqata Kommunianut , saqqummiutilersaarparput.”

Mittarfik Sisimiuni allat assigalugit ataavartumik pisusaatitaavoq , timmiaqarneranik uumasunilluunniit miluumasunik mittarfiup eqqaaniittoqartillugu, nalunaarsuissallutik. Kiisalu timmisartut uumasunik apuisimappata imaluun-

niilli apuingajassimappata aamma taamatuttaaq nalunaarutigineqar tartussaapput.”Piffissaq aggersoq isigalugu taamaattoqaqattaaginnavittoqassappat, allatut ajornavissumik mittarfimmik matusigallarnermik kinguneqarsinnaavoq, timmisartoqarnikkut qullerfimmi oqartussaasut tungaanninngaanniik piumasaqaatigineqarluni, ajornartorsiutip qaangivinneqarnissaata tungaanut matoqqatitsigallartoqariaannaviuvoq. Takorloorsinnaanngilara tassunga killissagaluarutta Sisimiormiunit iluarineqassasoq”, Mittarfiup pisortaa Bo Olsen oqaaseqarnerminilu naggasiutigalugu , piumasaqaatigerusuppaa Sisimiut mittarfiata sutigut tamatigut ajornanngippat isumannaatsuunissaa, ataatsimoorluta tamatta suleqataaffigissagipput.

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

39

IT | IT på grønlandsk

Flyvemaskiner og fugle flyver ikke godt sammen ”Når en DASH-8 flyvemaskine er på vej ind for at lande på Sisimiut Lufthavn, flyver den med en hastighed på ca. 200 km/t. Hvis den med den hastighed rammer en fugl i luften kan det få katastrofale følger,” udtaler Bo Olsen, lufthavnschef ved Mittarfik Sisimiut.

Landingsbanen på Mittarfik Sisimiut grænser op til havet på 3 sider.

Havområdet lige omkring det område, hvor lufthavnen nu er anlagt, har i generationer været et yndet sted at pilke torsk og sætte garn for både erhvervsfiskere og fritidsfiskere ligesom klipperne og øerne i området har været anvendt, og til en hvis grad stadig anvendes, til opbevaring af fangstredskaber og tørring af f.eks. ammasetter. Havet i lufthavnens nærområde har også været brugt af trawlere, når de skulle have gennemskyllet deres tanke efter at have losset deres fangst på fabrikken.

40

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

Sådanne aktiviteter tiltrækker mange havfugle og især måger, som samles i større flokke og flyver rundt for at opsnappe de rester, der måtte ende i havet.

To jollefiskere der ligger og pilker i samme område kan sagtens tiltrække en mågeflok på 50 fugle eller flere. Og dette er blevet et stadig større problem for Mittarfik Sisimiut.

Når flyvemaskinerne skal starte og lande på Mittarfik Sisimiut skal de hver gang flyve et stykke over havet i lav højde. ”Starter og landinger er de mest kritiske faser i enhver flyvning.

Det er her, at flyene er tættest på jorden og der er derfor ikke ret meget manøvrerum at handle på, hvis noget skulle gå galt”, udtaler AFIS-leder Ryan Møller. ”Hvis et fly rammer en større fugl, kan der i værste fald opstå så

store skader på flyet at dette risikerer at havarere” fortsætter han. ”Fra AFIS tårnet forsøger vi at holde øje med de fugleflokke, der måtte være omkring lufthavnen, således at vi kan advare piloterne om forekomsterne og så de kan manøvrere uden om. Men når et fly skal starte og lande, så er det nødt til at bevæge sig i en lige linje med landingsbanen og kan derfor ikke bare flyve uden om fuglene.

Nogen gange kan vi anbefale flyene at lande fra en østlig retning, hvis der f.eks. er jollefiskere, der har tiltrukket en større mågeflok vest for landingsbanen. Men det er ikke altid, at det er muligt, fordi et fly ikke kan lande med ret meget medvind på den korte landingsbane vi har her i Sisimiut. Vi har tidligere oplevet, at fly har fået forsinket deres afgang fra Mittarfik Sisimiut, på grund af at jollefiskere havde tiltrukket større mågeflokke i startretningen. I disse tilfælde

Timmisartut timmissallu timmeqatigiissinnaanngillat | Flyvemaskiner og fugle IT på grønlandsk | IT

har vi fra lufthavnen måtte sende vores søredningsbåd ud på havet for at bede jollefiskerne om at flytte til et andet område,” afslutter AFIS-Leder Ryan Møller.

Mittarfik Sisimiut er i henhold til Lov om Luftfart (som også er gældende på Grønland) forpligtiget til at sikre, at der gennemføres forebyggende foranstaltninger til nedbringelse af risikoen for kollisioner mellem luftfartøjer og fugle/ pattedyr. I Sisimiut sker dette i tæt samarbejde med Qeqqata kommunia’s tekniske forvaltning, som gennem annoncekampagner samt opslag på havnen, forsøger at gøre fiskerne opmærksomme på problemet og på kort markerer de områder inden for 1 sømil fra landingsbanen hvor aktiviteter der

kan tiltrække fugle ikke må finde sted. ”Desværre har disse foranstaltninger vist sig ikke at være tilstrækkelige”, udtaler Lufthavnschef Bo Olsen. ”Der fiskes stadig alt for tæt på lufthavnen og jeg så gerne den zone omkring lufthavnen hvor der ikke må fiskes udvidet således, at den blev 4 sømil direkte øst og vest for landingsbanen samt 2 sømil syd for landingsbanen. Det er noget vi fra Mittarfik Sisimiut vil tage op med Qeqqata kommunia ved først givne lejlighed”.

Mittarfik Sisimiut er også i henhold til loven, forpligtiget til løbende at registrere forekomster af fugle og pattedyr i lufthavnens nærområde samt at indberette kollisioner mel-

lem fugle og luftfartøjer eller hvis dette har været lige ved at ske, til luftfartsmyndighederne. ”Hvis der på sigt viser sig at fortsætte med at være et for stort problem med aktiviteter der tiltrækker fugle i lufthavnens nærområde, så kan vi i yderste konsekvens risikere, at luftfartsmyndighederne kræver lufthavnen lukket i en periode, indtil der er fundet en løsning på problemet.

Det kan jeg ikke forestille mig at borgene i Sisimiut vil være interesseret i”, afslutter Lufthavnschef Bo Olsen og henstiller i øvrigt til, at alle medvirker til at gøre Mittarfik Sisimiut til så sikker en lufthavn som muligt.

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

41

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat | Goddag & farvel

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat Goddag & farvel Tikilluaqqusat | Goddag

By

Stilling

Navn

Ansat

Uummannaq

Trafikassistent

Agnethe Nielsen

1. september 2014

Kulusuk

værkstedformand

Tage Linnemann Larsen

4. september 2014

Upernavik

Driftsleder

Niels Kurt Thorleifsen

1. oktober 2014

Kulusuk

Mekaniker/Terminalarbejder

Julius Simonsen

1. oktober 2014

Ilulissat

Havnebetjent/trafikass

Gustav Petersen

20. oktober 2014

Qaarsut

Terminalarbejder

Aqqalooraq Hansen

1. november 2014

Narsarsuaq

Kok

Lars Jørgensen

1. december 2014

Kangerlussuaq

Tømrer

Ulrik Løvstrøm

13. november 2014

Suliffeqarfiup ilumani allamik/nutaamik suliffittaarneq | Intern rekuttering/omrokering

42

By

Stilling

Navn

Kangerlussuaq, Hotel

Receptionist elev

Katrine Egede

puilas oq | D e c emb e r 2 0 1 4

Dato 2. december 2014

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat | Goddag & farvel

Piffissami aalajangersimasoq | Tidsbegrænset

By

Stilling

Navn

Dato

Maniitsoq

Trafikassistent

Vivi R Olesen

Narsarsuaq

Afis operatør

Kim Mogensen

Qasiannguit

Heliport assistent

Gerth Lyberth

Nuuk

Terminalarbejder/Trafik

Ulloriaq Hansen

By

Stilling

Navn

Sisimiut

Terminalarbejder elev

Zeth Evaldsen

Kangerlussuaq

Terminalarbejder elev

Inunnguaq Olesen

1. september 2014

Kulusuk

Terminalarbejder elev

Peter Jonathansen

1. oktober 2014

Paamiut

Terminalarbejder elev

Malik Nathansen

6. oktober 2014

By

Stilling

Navn

Nuuk

Trafikassistent

Gudrun Kilimi

1. november 2014

Nuuk

Terminalarbejder

Jan Petersen

1. november 2014

Aasiaat

Afis operatør

Heino Jensen

30. november 2014

Nerlerit Inaat

Trafik

Bea K Jensen

31. december 2014

6/10 2014 - 1/8 2015 15/10 2014 - 31/1 2015 1/11 2014 - 30/4 2015 24/11 2014 - 31/1 2015

Ilinniartut | Elever

Dato 4. august 2014

Inuulluaqqusat | Farvel

Dato

D e ce mbe r 2014 | p u i l a soq

43

Qaanaaq Qaanaaq Pituffik Pituffik (Thule (Thule Air Air Base) Base)

Heliport Heliport Airport Airport Town Town Upernavik Upernavik

Nerlerit Nerlerit Inaat Inaat Ittoqqortoormiit Ittoqqortoormiit Qaarsut Qaarsut Qertarsuaq Qertarsuaq

Uummannaq Uummannaq Ilulissat Ilulissat Qasigiannguit Qasigiannguit

Aasiaat Aasiaat Kangaatsiaq Kangaatsiaq

Sisimiut Sisimiut

Kangerlussuaq Kangerlussuaq

Tasiilaq Tasiilaq

Kulusuk Kulusuk

Maniitsoq Maniitsoq Nuuk Nuuk

www.mit.gl Paamiut Paamiut

Narsarsuaq Narsarsuaq

Ivittuut Ivittuut

Narsaq Narsaq

Qaqortoq Qaqortoq Nanortalik Nanortalik

CoNNeCTINg CoNNeCTINg Greenland!

Greenland!

Upernavik Upernavik ICAO: ICAO: BGUK BGUK Carsten Carsten R. Thomsen, R. Thomsen, Airport Airport Manager Manager Tlf.:Tlf.: +299 +299 964120 964120 bguk@mit.gl/upernavik@mit.gl bguk@mit.gl/upernavik@mit.gl

Sisimiut ICAO: BGSS Sisimiut ICAO: BGSS Bo Bo Olsen, Olsen, Airport Manager Airport Manager Tlf.:Tlf.: +299 862620 +299 862620 bgss@mit.gl bgss@mit.gl

Narsarsuaq ICAO: BGBW Narsarsuaq ICAO: BGBW Storch Lund, Airport/Area Storch Lund, Airport/Area Manager, Regional Airports Manager, Regional Airports Tlf.:Tlf.: +299 665266 +299 665266 bgbw@mit.gl/narsarsuaq@mit.gl bgbw@mit.gl/narsarsuaq@mit.gl

Don’t Don’t hesitate hesitate to to contact contact one one of of our our Airport Airport or or Area Area Managers.

Managers.

Qaarsut ICAO: BGUQ Qaarsut ICAO: BGUQ Ib Larsen, Ib Larsen, Airport Manager Airport Manager Tlf.:Tlf.: +299 957699 +299 957699 bguq@mit.gl/qaarsut@mit.gl bguq@mit.gl/qaarsut@mit.gl

Maniitsoq ICAO: BGMQ Maniitsoq ICAO: BGMQ Mads Pedersen, Mads Pedersen, Airport Manager Airport Manager Tlf.:Tlf.: +299 813814 +299 813814 bgmq@mit.gl/maniitsoq@mit.gl bgmq@mit.gl/maniitsoq@mit.gl

Kulusuk ICAO: BGKK Kulusuk ICAO: BGKK Torben Larsen, Torben Larsen, Area Manager, Gravelrunways Area Manager, Gravelrunways Tlf.:Tlf.: +299 986988 +299 986988 kulusuk@mit.gl kulusuk@mit.gl

Ilulissat ICAO: BGJN Ilulissat ICAO: BGJN Hans Lyberth, Area Manager, Hans Lyberth, Area Manager, Larger Regional Airports Larger Regional Airports Tlf.:Tlf.: +299 944140 +299 944140 ilulissat@mit.gl ilulissat@mit.gl

Nuuk ICAO: BGGH Nuuk ICAO: BGGH Jimmy Gudmandsen, Jimmy Gudmandsen, Airport Manager Airport Manager Tlf.:Tlf.: +299 349356 +299 349356 bggh@mit.gl/nuuk@mit.gl bggh@mit.gl/nuuk@mit.gl

Kangerlussuaq ICAO: BGSF Kangerlussuaq ICAO: BGSF RitaRita Müller, Müller, Area Manager Area Manager Tlf.:Tlf.: +299 841300 +299 841300 kangerlussuaq@mit.gl kangerlussuaq@mit.gl

Together, Together, they they operate operate thethe 13 13 airairports ports and and 46 46 heliports heliports that that make make upup thethe most most effective effective and and reliable reliable aviaaviation tion infrastructure infrastructure possible. possible.

Qaanaaq Qaanaaq ICAO: ICAO: BGQQ BGQQ Jesper Jesper Olsen, Olsen, Airport Airport Manager Manager Mittarfeqarfiit | Greenland Tlf.:Tlf.: +299 +299 971335 971335 bgqq@mit.gl/qaanaaq@mit.gl bgqq@mit.gl/qaanaaq@mit.gl

Aasiaat Aasiaat ICAO: ICAO: BGAA BGAA Bo Bo Qvist, Qvist, Airport Airport Manager Manager Airports |+299 P.O.Box 1036 Tlf.:Tlf.: +299 892188 892188 aasiaat@mit.gl aasiaat@mit.gl

| 3900 Nuuk

Paamiut Paamiut ICAO: ICAO: BGPT BGPT Brian Brian B. Hjortborg, B. Hjortborg, Airport Airport Manager Manager |Tlf.: Greenland | Tel +299 Tlf.: +299 +299 684095 684095 bgpt@mit.gl/paamiut@mit.gl bgpt@mit.gl/paamiut@mit.gl

32 60

Nerlerit Nerlerit Inaat Inaat ICAO: ICAO: BGCO BGCO Poul-Jan Poul-Jan Pedersen, Pedersen, Airport Airport Manager Manager 05Tlf.: | Tlf.: Fax +299 36 60 10 +299 +299 993850 993850 cnp@mit.gl cnp@mit.gl